KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 192: Oplægsholdernes taler og power point præsentationer til REU's og KUU's høring den 9/5-12 om medieansvar

MedieansvarOplæg til Christiansborghøring 9. maj 2012af Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura,Danmarks Medie- og JournalisthøjskoleMedielandskabet er ændret meget de seneste årtier. Medier publicerer typisk på flere platforme ogofte meget hurtigt. Publicering på web er taget i brug af praktisk talt alle medier. Webpublicering ertilgængelig overalt uden tidsbegrænsning, og publicering af debatindlæg er blevet en mulighed formange inklusive anonyme.Den tyve år gamle medieansvarslov må revideres på visse punkter for at tage højde for disseændringer. Samtidigt er der grund til at styrke rammerne for mediers etiske ansvar ogPressenævnets uafhængighed. Her præsenteres ultrakort en række tanker og skitser til forslag.Eventuel lovgivning forudsætter naturligvis grundigere overvejelser og præciseringer.Medieansvarslovens hovedprincipperMedieansvarslovens hovedprincipper må fastholdes bl.a. kravet om en ansvarshavende redaktørmed ret til at bestemme indholdet.Lovens hovedprincipper styrker redaktionel uafhængighed og pressefrihed. Redaktøransvaret erforudsætningen for retten til kildebeskyttelse. Medieansvarslovens regler om ansvarsplacering ogden presseetiske ordning er vigtige elementer i grundlaget for professionelle, uafhængige mediermed journalistisk indhold. Loven sikrer klar ansvarsplacering ved trykte medier, radio og tv.Hvilke medier skal omfattesMedieansvarslovens § 1 afgrænser hvilke medier, der er omfattet. Kriterierne bærer præg affortidens medielandskab.Alle periodiske trykte medier er omfattet uanset indhold inklusive medier, der praktisk talt kunrummer kommercielle reklamer, der hører under Forbrugerombudsmandens kompetence.Henvisningen til radio- og fjernsynsloven betyder, at "Londonkanalerne" ikke er med (TV 3, TV3+, TV 3 Puls, Kanal 4, Kanal 5 og 6'eren m.v.). Disse danske tv-kanalers undtagelse framedieansvarsloven kan ikke begrundes med EU-regler. Redigeret nyhedsformidling ved webmedierer kun omfattet, hvis de selv har foretaget en anmeldelse til Pressenævnet (§ 8). Debatfora påmediers websider, der ikke er forhåndsredigerede, falder uden for loven.Meget taler for, at medieansvarsloven får en teknologineutral definition af anvendelsesområdet.Loven kan omfatte medier, der har journalistisk produktion og formidling af nyheder, aktualitetsstofog samfundsdebat, uanset mediet er baseret på tryk, radio, tv eller internet m.v. (jf. den norske lovom redaktionel frihed). For at styrke ansvarlighed ved brugerskabte kommentarer og debatindlæg,kan det sikres, at sådanne indlæg på disse mediers websider bliver omfattet. For at skabesammenhæng med redaktøransvaret kan det præciseres, at medieansvarsloven gælder for mediermed redaktionel uafhængighed.

Debatindlæg på webDet er vigtigt at undgå ansvarsfrihed eller uklarhed om ansvarsplacering ved anonyme indlæg, deroverskrider lovens grænser for hadefulde ytringer om enkeltpersoner og grupper, krænkelser afprivatliv m.v.Ansvarligheden kan styrkes med en ny regel i medieansvarsloven om ansvar for brugerskabtedebatindlæg og kommentarer på mediers websider. Forslaget, der er inspireret af forslag fra NorskRedaktørforening, stiller ikke krav om, at mediets kontrol nødvendigvis skal være forudgående:Det skal som udgangspunkt sikres, at anonyme forfattere og kilder kan gøres ansvarlige, medmindrede er lovet kildebeskyttelse. Redaktøren kan gøres ansvarlig: 1) Når forfatteren eller kilden er lovetbeskyttelse 2) Hvis redaktøren i andre tilfælde ikke bistår med at finde anonym forfatter til klartretsstridig ytring og 3) Når redaktøren ikke følger pkt. 1 eller 2 og heller ikke snarest fjerner detretsstridige indhold.Effekten af en sådan regel kan styrkes, hvis den suppleres med et krav om, at enhver skal havemulighed for at anmelde krænkende indhold til redaktionen og få en hurtig bekræftelse påanmeldelsen (jf. bilag til de finske journalistregler).PressenævnetDet er principielt vigtigt at undgå lovregler, der kan skabe tvivl i omverdenen om Pressenævnetsuafhængighed. Lovens regler om Justitsministeriets beskikkelse af medlemmer og fastsættelse afnævnets forretningsorden bør derfor ændres (§ 41 og § 52).Justitsministeriets rolle ved nævnets nedsættelse kan undgås. Loven kan f.eks. blot fastsættehvilke organer, der udpeger medlemmer: Formand og næstformand udpeges af Højesteretspræsident. Organisationer, der efter den gældende regel skal udtale sig til Justitsministeriet,meddeler formanden hvilke personer, der skal indtage øvrige poster.Den nuværende regel om Justitsministeriets fastsættelse af Pressenævnets forretningsorden (§ 52)kan erstattes med en regel, der giver denne kompetence til nævnet.Mulighed for at rejse sagKlageretten for personer med retlig interesse må suppleres for at sikre Pressenævnet reel mulighedfor at behandle væsentlige presseetiske problemer f.eks. krænkelser af børn og andre, der ikke harmulighed for selv at rejse en sag.Forslag: Enten klageadgang for alle med krav om, at Pressenævnet hører en krænket person, før sagrejses. Eller præcisering i et kommende lovforslag evt. i dets bemærkninger af nævnets ret til atrejse sag af egen drift (§ 44, stk. 2). Evt. begge disse muligheder.Den nuværende klagefrist på 4 uger (§ 34, stk.2) var passende for 20 år siden, men for kort i dagensmangfoldige medielandskab, hvor publicering nemt kan overses. En vis afgrænsning bør der dogvære for at give redaktioner rimelige praktiske muligheder for at fremskaffe dokumentation omsagen, som den så ud på publiceringstidspunktet.

Forslag: Klagefristen forlænges f.eks. til 6 mdr. efter publicering med mulighed for, at nævnet kanse bort fra fristoverskridelse i særlige tilfælde bl.a. når klageren ikke har haft nogen som helstanledning til at se publiceringen tidligere.BødestrafBødestraf for overtrædelser af ytringsfrihedens grænser skal fastsættes af en domstol jf.grundlovens ord "dog under ansvar for domstolene" (§ 77). Pressenævnet er ikke en domstol, og deter ikke frivilligt for medier at høre under nævnet.Ved udmåling af bødestraffe bør det spille en væsentlig rolle, om der er tale om en enkeltståendeovertrædelse, gentagen lovbrud af samme type eller overtrædelse i en længere række, der har prægaf forretningsstrategi. Gentagelsesvirkning kan tilføjes i lovens § 26, stk. 2, der handler ommomenter, der navnlig har betydning for domstoles fastsættelse af bødestraf.Journalistisk omtale af Pressenævnets kritikPressenævnet kan i dag pålægge mediet at publicere nævnets resumé (§ 49), og nævnet har i deseneste år præciseret kravene til placering. Formålet med publicering er at sikre så godt som muligt,at læsere, lyttere og seere, der har læst en ukorrekt oplysning, bliver opmærksomme på fejlen. Kravtil synlighed bør være proportionale med den krænkelse, der bliver påtalt. En evt. ny formulering af§ 49 bør fortsat overlade det konkrete skøn til Pressenævnet.Journalistisk omtale anvendes ofte af medier ved berigtigelser og genmæle, men ikke så ofte vedkritik fra Pressenævnet. Journalistisk omtale af Pressenævnets afgørelser vil kunne styrke læsernes,lytternes og seernes mulighed for kendskab.Forskellige modeller kan overvejes:Pressenævnet kan hyre en journalist til at formulere pressemeddelelser, der både kan give etdækkende referat af en kendelse og samtidigt give læserne klare pejlemærker om den mediehistorie,der kritiseres. En sådan kommunikationspraksis kan etableres uden lovændring.Lovændring er nødvendig, hvis Pressenævnet skal have mulighed for pålæg til kritiserede medierom at bringe en pressemeddelelse. Den kan forsynes med henvisning eller link til kendelsen.Lovændring er også nødvendig, hvis Pressenævnet skal have mulighed for pålæg til kritiseredemedier om, at de selv formulerer og publicerer en dækkende journalistisk omtale af nævnets kritikinklusive henvisning/link til kendelsen.I det mindste bør det præciseres, at det gældende forbud mod "kommenterende tilføjelser" (§ 49)ikke udelukker et medie fra at bringe journalistisk omtale af sagen og kendelsen.Omkostninger og gebyrerUdgifterne til Pressenævnet dækkes af medieorganisationer efter en fordeling, der fastsættes afJustitsministeriet i forretningsordenen (§ 52 stk.3).Forslag: En ny lovregel, der giver Pressenævnet kompetence til at fastsætte forretningsordenen, kansamtidigt give kompetence til at fordele omkostninger. Reglen kan præcisere, at beslutninger omudgiftsfordeling træffes efter udtalelse fra Danske Medier.

Der kan indføres adgang for Pressenævnet til at fastsætte gebyrer for medier ved fældendekendelser på linje med det presseetiske system i Sverige. Sådanne gebyrer vil kunne bidrage til atdække omkostningerne ved nævnets virksomhed. En gebyrordning vil betyde, at medier, der aldrigtaber sager i Pressenævnet, slipper for at betale sagsomkostninger for medier, der ofte får kritik.Gebyrtakster kan fastsættes af nævnet efter udtalelse fra Danske Medier.Krav til medier om egne etiske regelsætDen danske presseetiske ordning med Pressenævnet som klageorgan er lovpligtig, mens de flesteandre lande har frivillige ordninger. Lovgrundlaget sikrer, at alle medier, der hører undermedieansvarsloven, er med.Pressenævnet tager udgangspunkt i vejledende retningslinjer for god presseskik, der i sin tid blevaftalt i mediebranchen. Disse retningslinjer har en tidløs udformning, der ikke nødvendiggørrevision. Pressenævnet har mulighed for at tage stilling til nye problemstillinger, selv om der ikke erudtrykkelige bestemmelser herom i de gamle retningslinjer.Nogle medier har desuden egne etiske retningslinjer, der dels kan tegne en profil for mediet delskan styrke grundlaget for etiske diskussioner og ansvarlig handling.Det kan overvejes at stille krav til medier, der hører under medieansvarsloven, om at udarbejdeegne etiske retningslinjer. Der kan hentes en vis inspiration fra indførelsen af CSR-krav iårsregnskabsloven til større virksomheder om offentliggørelse af retningslinjer for samfundsansvar.Eventuelle krav i medieansvarsloven må tilpasses f.eks. kan krav om årlig rapportering erstattesmed krav til medier om at etablere rammer for kritisk debat om mediets etik.Egne etiske retningslinjer kan hurtigt ændres af medier, og de giver derfor gode muligheder forstillingtagen til nye problemstillinger f.eks. i forbindelse med webpublicering og digital lagring.Forslag: De grundlæggende retningslinjer for god presseskik, Pressenævnet bygger på, suppleresmed krav til de enkelte medier om egne etiske retningslinjer. Et lovkrav til medier om at udarbejdeegne retningslinjer kan styrkes med adgang for Pressenævnet til at pålægge medier at markereretningslinjer for særlige presseetiske emner f.eks. brug af anonyme kilder, kontrolrutiner fordebatindlæg og offentlig adgang til digital lagring.Information om presseetikFor at styrke gennemslagskraften er det vigtigt at etiske retningslinjer, Pressenævnets praksis ogetiske diskussioner bliver mere synlige for mediernes brugere.Forslag: Medier kan forpligtes til at: 1) Informere om retten til genmæle, de presseetiskeretningslinjer og klageadgangen til Pressenævnet, 2) informere om mediets egne etiskeretningslinjer og 3) etablere rammer for kritisk debat om mediets etik.