KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 186: Materiale fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomis foretræde for udvalget onsdag den 16/5-12

1. Indledning .........................................................................................................................................................12. Styrke de kreative erhverv............................................................................................................................... 23. Styrke kreativitetsdreven innovation i det øvrige erhvervsliv....................................................................... 44. Forslag til nye fælles løsninger........................................................................................................................ 65. De strategiske overvejelser i 2012................................................................................................................. 10Bilag 1 – Relevante aktiviteter: væksthus og videnscenter...............................................................................16Bilag 2 – CKO’s resultater og bidrag til fremtidige strategi ............................................................................ 24Bilag 3 – Analyse af barrierer og muligheder for vækst i de kreative erhverv ............................................... 33Bilag 4 – CKO’s aktiviteter til fremme for innovation ..................................................................................... 35Bilag 5 – Definitioner, præciseringer og dokumentation ................................................................................38Bilag 6 – Udenlandske tiltag ............................................................................................................................. 45”I2008 blev de kulturelle og kreative sektorers bidrag til EU's BNP anslået til 4,5 %, ogsektorerne beskæftigede ca. 3,8 % af den europæiske arbejdsstyrke. Udover dette direkte bidragtil jobskabelse og vækst har disse sektorer afsmittende virkninger på andre områder (…) ogskaber fordele for uddannelser, social integration og social innovation. De kulturelle og kreativesektorer har derfor stor betydning for EU's bestræbelser på at komme ud af den aktuelle krise.Selv om disse sektorer i de senere år har haft højere vækstrater end gennemsnittet i mangelande, står de stadig over for særlige udfordringer og vanskeligheder.Hvis de skal frigørederes potentiale for yderligere vækst, skal der udformes en sammenhængendestrategi for at afhjælpe disse hindringer og finde de rette katalysatorer.”Europa-Kommissionen, 23.11.20112

Fremtidens målsætningFremtidens målsætning er at styrke kompetenceudvekslingen mellem de kreative erhverv og det øvrigeerhvervsliv: Herigennem opnår de kreative aktører øget professionalisering indenfor forretningsudviklingmv., samtidig med, at erhvervslivets øvrige virksomheder tilegner sig nye metoder indenforkreativitetsdreven innovation og oplevelsesbaseret forretningsudvikling – hvilket samlet set er enstyrkelse af både de kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv. Dette er en målsætning, som givergenklang i flere aktuelle og formentlig endnu flere kommende tiltag i EU-regi. Danmark og de nordiskelande har gennem de senere år været bannerførende indenfor dette felt, og besidder derfor muligheder forat tage en ledende rolle i kommende europæiske projekter.Service, synlighed og sammenhæng er de nøgleord, som CKO vurderer er centrale i den fremtidige indsatsfor at realisere dette mål. Denne vurdering tager afsæt i CKO’s aktiviteter og erfaringer siden 2009 samtCKO’s research af nationale og internationale erfaringer og rapporter på området4. Vurderingen byggerendvidere på en grundlæggende opfordring til, at man fremfor at bruge ressourcer på at opbygge viden ogkompetencer i kortvarige projektkonstellationer, i højere grad bør fastholde og bygge videre på etableredenetværk, organisationer og styrkepositioner.

2. Styrke de kreative erhvervDe kreative erhverv er væksterhverv, der bidrager til Danmarks økonomi i form af innovation,arbejdspladser og eksport5. Arbejdspladserne i de kreative erhverv flytter ikke i samme grad ud af landetsom arbejdspladserne i det øvrige erhvervsliv og dertil kommer, at de kreative erhverv bidrager tilinnovation og vækst i det øvrige erhvervsliv. Danmark bør derfor sikre, at der fortsat fremmes en positivudvikling i de kreative erhverv.Værdien af kreativitet som vækstmotor er kommet i stigende fokus gennem de senere år. I dag findes enrække internationale rapporter og analyser6, der bekræfter en positiv udvikling i beskæftigelsen ogværditilvæksten i de kreative erhverv.

Definition og afgræsningDet kan være vanskeligt at afgrænse de kreative erhverv i statistiske undersøgelser, og definitioner vil ofteafhænge af formålet med undersøgelserne. Begreber somkreative industrier, kulturelle industrierogkreative økonomierbliver ofte anvendt om det samme, men med større eller mindre variation. CKOfølger de definitioner, der anvendes af Erhvervsstyrelsen7, som er inspireret af EU og UNESCO velvidende, at efterhånden som det øvrige erhvervsliv benytter sig af kreative kompetencer som fx design ogiscenesættelse, bliver afgrænsningen yderligere vanskeliggjort8. Følgende sektorer kan med afsæt i EU’sog UNESCO’s definitioner anses som kreative erhverv:ArkitekturDesignFilm, video, radio og TVComputerspilKunst og kunsthåndværkMøblerReklamerTurismeLive- underholdning og teaterForlagsvirksomhedLegetøjMusikMadkultur og nattelivModeForlystelsesparker og eventsSport og fritid

Bidrag til værditilvækst og beskæftigelseDe kreative erhverv udgjorde i 2008 ca. 12 pct. af værditilvæksten i Danmark eller i alt 108 mia. kr. omåret11. Omfanget er reelt større, da opgørelsen ikke omfatter fx mode- og tekstilerhvervene, der har enårlig omsætning på 36 mia. kr., en eksport på 24 mia. kr. om året og 18.000 ansatte. De kreative erhvervstod i 2008 for 7,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark med en årlig vækst på 1,1 pct. i 2000-2008. Øvrige erhverv havde i samme periode en årlig vækst i beskæftigelsen på 0,6 pct. Kulturelle ogkreative virksomheder ansætter generelt flere højtuddannede end øvrige erhverv. Dertil kommer, atarbejdspladserne i de kulturelle og kreative erhverv ikke flytter ud af landet i samme grad somarbejdspladserne i det øvrige erhvervsliv, samt at de kulturelle og kreative erhverv i Danmark er mindreramt af finanskrisen end en række andre erhverv12.I Europa udgør de kreative erhverv 3,3 pct. af EU’s økonomi og 3 pct. af den samlede beskæftigelse. Dekreative erhverv i EU har haft en årlig stigning i beskæftigelsen på 3,5 pct. i 2000-2010. Det øvrigeerhvervsliv i EU opnåede i samme periode en samlet vækst i beskæftigelsen på 1,0 pct13. I Storbritanniener antallet af arbejdspladser i de kreative erhverv vokset dobbelt så hurtigt, som i det øvrige erhvervsliv14.På verdensplan havde den globale eksport af kreative produkter og tjenesteydelser i perioden 2002-2008en gennemsnitlig årlig vækst på 14 pct., også under finanskrisen15.

Fælles udfordringer i de kreative brancherDe kreative erhverv består af mange forskellige brancher, hvor en række unikke forhold ogforretningsmodeller gør sig gældende. Ikke desto mindre har en ny undersøgelse, som tidligere nævnt,vist, at de kreative erhverv har en række fælles karakteristika, som går på tværs af de kreative brancher16.Virksomheder i kreative erhverv er således mere homogene målt på deres forretningsmæssigeudfordringer og behov, end virksomheder i det øvrige erhvervsliv17. Denne viden kan bidrage til, at bådenuværende og kommende tiltag indenfor erhvervsfremme i højere grad kan imødekomme de kreativeerhvervs behov og frigøre vækstpotentialet.

Virksomheder i de kreative erhverv arbejder generelt mere langsigtet med strategi og økonomiskplanlægning end virksomheder i de øvrige erhverv. Alligevel opleves strategi og økonomisk planlægningfortsat som en central udfordring for virksomheder i de kreative erhverv18. Dette kan ses i sammenhængmed en række forretningsmæssige faktorer, som adskiller de kreative erhverv fra det øvrige erhvervsliv.Eksempelvis er immaterielle rettigheder oftere bærende for forretningen i de kreative erhverv, og der eren højere internationaliseringsfokus. Dette er igen medvirkende til, at de kreative erhverv generelt opleverstore udfordringer med at tiltrække ekstern finansiering. Sidstnævnte er kendetegnende for mindre ogmellemstore virksomheder i de fleste brancher, men udfordringen er endnu større i de kreative erhverv19.Studier foretaget for EU-Kommissionen peger endvidere på, at aktører i de kreative erhverv ofte manglerindblik i det øvrige erhvervslivs udfordringer og forretningsmæssige incitamenter20. Dette kan være medtil at forhindre, at de kreative aktører kan indgå i professionelle partnerskaber med det øvrige erhvervsliv,hvormed potentialet for den kreativitetsdrevne innovation i forhold til erhvervslivet mindskes. CKOvurderer, at de kreative erhverv også i Danmark kan styrkes i evnen til at samarbejde med det øvrigeerhvervsliv. Dette vil dels gavne de virksomheder i erhvervslivet, som efterspørger kreative kompetencer,og dels være medvirkende til, at indtjeningsmulighederne i de kreative brancher kan styrkes.EU-Kommissionen er opmærksom på, at der findes store potentialer men også væsentlige udfordringer,som går på tværs af de kreative erhverv. Dette kommer bl.a. til udtryk i EU-Kommissionens aktuelleforslag om at iværksætte programmet Creative Europe – et program, der skal samle de tidligere adskilteMedie- og Kulturprogrammer. Creative Europe vil have som hovedmål at sikre, at de samlede kreativeerhverv forsat vil bidrage til at realisere Europa 2020-målene om bæredygtig vækst, beskæftigelse ogsocial samhørighed21.

3. Styrke kreativitetsdreven innovation i det øvrige erhvervslivDe kreative erhverv bidrager til den økonomiske vækst i sig selv, men også til innovation og fornyelse i detøvrige erhvervsliv gennem kreativitetsdreven innovation, også kaldet ”spill-over”22.Spill-over-effekten beskrives ofte som en væsentlig men også mere eller mindre uforudsigeligværdiskabelse, men der er også mulighed for konkret og direkte værdioverførsel mellem kreative erhvervog det øvrige erhvervsliv. Denne opstår når virksomheder aktivt opsøger kreative kompetencer som enudviklingsressource, enten i afgrænsede udviklingsforløb eller som en integreret del afmedarbejderstaben. Denne værdioverførsel kan betegnes som kreativitetsdreven innovation – eninnovationsform som dels er langt billigere end fx forskningsbaseret innovation, og dels ofte er mere

markedsrettet, som følge af de kreative aktørers evne til at arbejde målrettet med indlevelse, oplevelser,identitetsskabelse, æstetik og design. Kreativitetsdreven innovation og oplevelsesbaseretforretningsudvikling har mange fælles træk, da der arbejdes med fx iscenesættelse, storytelling, arts-based innovation, sanser og co-creation. Netop aktører fra de kreative erhverv kan bidrage tilvirksomhedernes brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling23.Oplevelsesøkonomi og kreativitetsdreven innovation kan derfor spille en central rolle i det aktuelleinnovationsstrategiske udspil fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.Her udpeges tre strategiske spor, som alle kan pege på relevante perspektiver indenfor oplevelsesøkonomiog kreativitetsdreven innovation:Spor 1:”Der skal udarbejdes en samlet vision for det danske innovationspotentiale medudgangspunkt i unikke danske styrker og karakteristika ('det danske DNA'), for eksempeldigitale færdigheder, designtænkning i udformning af produkter og processer (…) og traditionfor inddragelse af brugerne i udvikling og implementering af løsninger”Spor 2:"Et samfund med høj innovationskapacitet"samtSpor 3:"Målrettede innovationspartnerskaber"24

Forskere, erhvervsfolk og politiske beslutningstagere peget på, at erhvervslivets styrkelse af nyeinnovationsprocesser i samarbejde med kreative aktører er en af vejene til innovation og værdiskabelse idanske virksomheder. Tendensen dokumenteres endvidere af britiske studier, som viser, at virksomhedermed kreativt uddannede har den højeste værditilvækst, og virksomheder, der samarbejder med kreativeerhverv, er op til 12 pct. mere produktinnovative end andre virksomheder25. Studierne viser, at de kreativeerhverv i høj grad bidrager til den ikke-teknologiske innovation, herunder proces-, service- og produkt-innovation26.Indfrielsen af vækstpotentialet forudsætter en styrket udveksling af kompetencer mellem de kreativeerhverv og det øvrige erhvervsliv. CKO’s erfaringer fra samarbejdet med de projektpartnere, dergennemfører projekter i regi af CKO’s vækstpulje peger dog på, at samarbejdet med kreativevirksomheder stadig er ufordrende for en lang række danske virksomheder. Virksomhederne har bl.a.vanskeligt ved at identificere de rette samarbejdspartnere samt estimere de potentielleforretningsmæssige effekter.CKO’s vækstpulje har tilvejebragt en stor viden om, hvordan der etableres synergier mellem deinnovationssøgende virksomheder og de kreative aktører. I alt har 25 projekter modtaget medfinansiering

fra vækstpuljen siden 2009. Alle projekterne er løbende dokumenteret og formidlet via cko.dk, og CKOhar løbende indhentet de relevante læringspunkter via individuelle interviews, projektworkshops,fællesevents for alle vækstpuljeprojekter mv. Vækstpuljen udgør derfor et uvurderligt vidensgrundlag forfremtidige partnerskaber mellem kreative aktører og erhvervslivets virksomheder. Vækstpuljen harbidraget til at generere ny konkret viden om kreativitetsdreven innovation – det er en viden som nu ertilgængelig via cko.dk, og som CKO i løbet af 2012 vil arbejde målrettet på at formidle og implementere inye sammenhænge.Der i øjeblikket og sandsynligvis også i de kommende år meget stor interesse for kreativitetsdreveninnovation i EU-sammenhænge. Der bliver givetvis etableret initiativer inden for disse områder. Danmarkog Skandinavien er i europæisk målestok generelt meget langt fremme mht. erfaringer med samarbejdemellem kunstnere og erhvervsliv (kreativitetsdreven innovation eller ’kreative alliancer’) i kraft af enrække nationale og nordiske projekter (på nordisk plan f.eks. KIA-projektet og KreaNord). Der vil være enstor mulighed for at udnytte dette forspring til at tage en ledende rolle i kommende europæiske projekter.Der kan både være tale om projektledelse i konsortiedannelser, vidensoverførsel og direkte'systemeksport' til andre europæiske lande. Men det forudsætter, at der er en organisation og platform,hvor denne viden er forankret, og som konkret kan indgå i europæiske initiativer og samarbejder. Udenen organisatorisk platform er det ikke muligt at tage denne rolle, og de inden for de seneste år opbyggedekompetencer og vidensressourcer vil ikke kunne udnyttes, men vil i stedet gå tabt.

4. Forslag til nye fælles løsningerAt skabe vækst i de kreative erhverv og øget kreativitetsdreven innovation i det øvrige erhvervsliv fordreren koordineret indsats, dels rettet mod erhvervslivets efterspørgsel på kreative kompetencer og dels rettetmod styrkede forretningsvilkår og -kompetencer i de kreative erhverv. Der er således tale om en gensidigmodningsproces og markedsskabelse, som er nødvendig for at indfri det kultur- og oplevelsesøkonomiskepotentiale i Danmark. Med udgangspunkt i den positive udvikling, der blev igangsat med den politiskeaftale om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark fra juni 200727, er der nu behov for atnytænke og videreudvikle indsatsen for at få det fulde udbytte ud af potentialerne. CKO kan fortsat spilleen central rolle i realiseringen af potentialet for vækst og innovation i kultur- og oplevelsesøkonomien.Ikke mindst ved at varetage den løbende professionelle matchmaking mellem virksomheder og kreativekompetencer, som ikke varetages af andre steder i dag. Potentialet foreslås endvidere udnyttet gennemfølgende indsats:1.Styrke de kreative erhvervindenfor iværksætteri, forretning, ophavsret, internationaliseringog finansieringsevne samt de kreative erhvervs bidrag til innovation i det øvrige erhvervsliv.Udfordringen kan afhjælpes gennem specialiseret servicering af Danmarks kreative erhverv ikraft af rådgivning, læring og videnformidling. Indsatsen bør endvidere forankres i en styrket27 www.cko.dk/sites/default/files/politisk_aftale_om_styrkelse_af_kultur-_og_oplevelsesoekonomien_i_danmark.pdf

netværksdannelse på tværs af de kreative brancher, kapitalsektoren, erhvervslivet og offentligemyndigheder, der tilbyder sektorrettede tiltag for kompetenceudvikling i de kreative erhverv.Derer endvidere brug for styrket udbud af finansieringsmuligheder for virksomheder i de kreativeerhverv. Udfordringen kan afhjælpes gennem videnudvikling og formidling afforretningspotentialer og finansielle vilkår i de kreative erhverv. En effektiv indsats på områdetfordrer øget samarbejde og koordination mellem eksisterende interessenter, herunder regionalevæksthuse, erhvervsserviceenheder, finansielle institutioner samt branche- oginteresseorganisationer i de kreative erhverv, der udbyder vejledning om finansiering til kreativevirksomheder.2.Styrkelse af kreativitetsdreven innovation i det øvrige erhvervslivgennem samarbejdemed kreative aktører. Udfordringen kan afhjælpes ved at skabe større synlighed om potentialerneved kreativ kompetenceoverførsel i det øvrige erhvervsliv. En lang række danske virksomhederønsker at tilpasse sig til oplevelsesøkonomiens konkurrencevilkår og forbrugeradfærd, mensavner de fornødne redskaber til at vurdere forretningspotentialerne og iværksætte målrettedetiltag. Dette kan afhjælpes gennem specialiseret erhvervsvejledning, videnudvikling og -formidling samt events med særligt fokus på oplevelsesøkonomiske perspektiver, redskaber ogmetoder.De nævnte indsatsområder rækker uomgængeligt ind over flere politikområder og involverer potentielt enlang række forskellige interessenter, herunder brancheorganisationer, myndigheder, regionaleerhvervsservicecentre, kapitalordninger, forskning- og uddannelsesinstitutioner m.fl. I dette net afforskelligartede aktører opstår der risiko for manglende overensstemmelse og koordination mellemoffentlige tiltag på området, hvilket kan gøre det vanskeligt for de pågældende erhvervsaktører atorientere sig i de offentlige programmer og initiativer. Derfor bør service, synlighed og sammenhængvære de bærende elementer i en fremtidig koordinering af de offentlige initiativer.

ServiceDer kan etableres et kreativt væksthus og videnscenter for vækstorienterede kreative virksomheder, derkan understøtte de specialiserede aktører og brancheorganisationer indenfor de kreative fag. Detanbefales, at et bærende princip for denne organisation skal være, at de aktiviteter, der udbydes, skaludvikles i samarbejde med de specialiserede aktører og brancheorganisationer, så de tilgængeligeressourcer indenfor de kreative erhverv udnyttes optimalt. Derfor vil det blive en nøgleopgave for denneorganisation at kortlægge og koordinere indsatser på tværs af både regionale og branchemæssige skel.Målet bør være at styrke synergien mellem eksisterende aktører i de kreative brancher og såledesunderstøtte disse aktørers muligheder for at realisere egne brancherelaterede mål.

Der kan være aktiviteter rettet mod de kreative virksomheders fælles udfordringer, og branche-specifikkeaktiviteter i tæt samarbejde med kreative brancheorganisationer28. Der kan også være hjælp til at findefrem til eksisterende tilbud om rådgivning fx inden for ophavsret, forretningsudvikling og tværsektorieltsamarbejde. Der kan etableres iværksætterfaciliteter29og workshops for kreative iværksættere. Dette kanudbygges med mentorordninger, en full-service inkubator30og en specialiseret lånegarantifond31. Ønskerman at tilbyde et endnu mere udbygget tilbud til særligt vækstmodne virksomheder, kan der etableres eninvesteringsfond32eller en pulje for vækst via kreativitetsdreven innovation33.Et væksthus og videnscenter vil samtidig kunne udgøre en serviceplatform for virksomheder i det øvrigeerhvervsliv, der ønsker at arbejde med kreativitetsbaseret innovation og samarbejde med kreative aktører,og som her kan få kontakt eller henvisning til relevante samarbejdspartnere. Et væksthus og videnscenterkan således være med til at knytte forbindelser mellem forskellige kreative fagligheder, metoder ogressourcer, og stimulere udviklingen af innovative samarbejdsmodeller på tværs af forretningsområder ogbrancher.

SynlighedDer kan med fordel skabes en klarere profilering – både i Danmark og internationalt – af Danmarkskreative erhverv, potentialerne ved kreativitetsbaseret innovation og værdien af kreativ spill-over.Indsatsen skal synliggøre vækstpotentialerne for det øvrige erhvervsliv og formidle offentligevækstfremmeinitiativer til kreative virksomheder. Dette indebærer vejledning af virksomheder ogoplysningsarbejde i forbindelse med events, formidling af viden og analyser, udarbejdelse af publikationermv.Et væksthus og videncenter med det beskrevne fokus vil udgøre et synligt aktivitetscentrum for dekreative erhverv og den kreativitetsdrevne innovation i Danmark. Dermed vil der skabes bedre vilkår forsamarbejder med lokale og regionale tiltag for erhvervsfremme og således dække hele landet. Der vilkunne skabes et solidt afsæt for en styrket synliggørelse af Danmarks kreative kompetencer både pånationalt, nordisk og europæisk niveau. Det vil kunne tiltrække udenlandske virksomheder med interessei at etablere sig i Danmark for at drage nytte af landets kreative kompetencer og faglighed. Der kanetableres en fælles online indgang for og om de kreative erhverv og kreative virksomheder34.Det kansuppleres med nyhedsbreve, events og videnformidling. Alt sammen med fokus på at fremme synligheden28 Se fx Creative Scotland, som er Skotlands ledende instans for de kreative erhverv: www.creativescotland.com. En tilsvarendeorganisation er netop etableret i England: www.creativeengland.co.uk29 Se Minc/Workspace i Malmö, som er et moderne, fleksibelt kontormiljø med mentorordninger og inkubatorforløb for kreativeopstartsvirksomheder, som ønsker at være i et innovativt miljø sammen med andre entreprenører: www.minc.se/workspace.aspx30 Se Minc/Incubator – et specialiseret inkubatorforløb for vækstvirksomheder i de kreative erhverv: www.minc.se/incubator.aspx31 Se IFSIC – en offentlig/privat lånegarantifond i Frankrig med en kapacitet på 75 mio. euro rettet mod MMV’er i de kreativeerhverv på tværs af de kreative sektorer: www.ifcic.fr. Se også Cultuur-Ondernemen i Holland, som bl.a. forvalter enlånegarantiordning for virksomheder i kreative erhverv: www.cultuur-ondernemen.nl.32 Se eksempelvis St’art – en belgisk investeringsfond, som bidrager til opstart og/eller udvikling af virksomheder i de kreativeerhverv på tværs af de kreative sektorer: www.start-invest.be33 CKO har i en treårig periode uddelt knap 25 mio. kr. til projekter, der afprøver samarbejde mellem kreative kompetencer ogtraditionelt erhvervsliv. Projekterne skal indeholde samarbejde mellem erhvervslivet og kreative aktører.34 Se www.creativescotland.com, www.culturalenterpriseoffice.co.uk/website/ eller www.creativeindustries.fi/

SammenhængBrancherne i de kreative erhverv står overfor fælles grundlæggende udfordringer, både når det gældervækst i egne virksomhed og partnerskaber med andre, mere traditionelle erhverv. Derfor vil det værehensigtsmæssigt at skabe overblik, enkelthed og en one-point-of-entrance i forhold til offentligeinitiativer, der sigter mod vækst i de kreative erhverv og kreativ innovation i det øvrige erhvervsliv. Detgælder fx en sammenhængende organisering af aktiviteterne og de øvrige offentlige initiativer til fremmeaf de kreative erhverv. Det vil primært være initiativer under Kulturministeriet og Erhvervs- ogVækstministeriet, men også Udenrigsministeriet, de regionale væksthuse, Styrelsen for Forskning ogInnovation, Fødevareministeriet mv.. Dertil kommer landets uddannelsesinstitutioner og kursusaktørerinden for de kreative erhverv, som vil kunne drage fordel af, at der faciliteres øget samtænkning, metode-og erfaringsudveksling.I nabolande som Sverige, Tyskland og Storbritannien går de politiske tiltag for de kreative erhvervligeledes på tværs af de kreative brancher35. I Sverige er en lang række myndigheder involveret ihandlingsplanen for de kreative erhverv, men med en samlende og koordinerende myndighed36.Et væksthus og videnscenter kan etableres i en OPP-lignende organisering, eventuelt med et råd37sammensat af interessenter fra Danmarks kreative aktører og brancheorganisationer, herunder kreativeuddannelsesinstitutioner, samt erhvervslivets virksomheder og organisationer. Herved villeorganisationen have dels have mulighed for at samle en lang række aktører med stor relevans forhinanden og dels styrke mulighederne for at tale med samlet stemme i spørgsmål, der vedrører fællesstyrker og udfordringer.

5. De strategiske overvejelser i 2012Den politiske aftale om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark fra juni 200738erbaggrunden for oprettelsen af de fire oplevelseszoner inden for mode, musik, madkultur og computerspilog Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Hensigten med aftalens tiltag er at øge potentialet for vækst ikultur- og oplevelsesøkonomien ved at styrke de kreative erhverv og innovation og fornyelse i det øvrigeerhvervsliv gennem samarbejde med kreative aktører.Siden 2000 har området haft regeringens opmærksomhed, og der er blevet iværksat en række tiltag39, jf.Danmarks kreative potentiale (2000), Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien (2003) og analysen ogcasesamlingen Vækst via Oplevelser (2008) af Erhvervs- og Byggestyrelsen. De fire oplevelseszoner indenfor mode, musik, madkultur og computerspil og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi40blev oprettet i2009-10. 2007-aftalens initiativer udløber ved udgangen af 201241.38 www.cko.dk/sites/default/files/politisk_aftale_om_styrkelse_af_kultur-_og_oplevelsesoekonomien_i_danmark.pdf39 www.cko.dk/gruppeindlaeg/offentlige-analyser-af-omradet-fra-2000-til-i-dag40 Se mere om Modezonen på www.fashionforum.dk/modezonen-1, om Musikzonen på www.musikzone.dk, omComputerspilzonen på www.computerspilzonen.dk, om oplevelseszonen for madkultur på www.mmmzonen.dk og om Center forKultur- og Oplevelsesøkonomi på www.cko.dk41 Modezonens aktiviteter ophørte i 2011.

Det er behov for en strategisk vurdering af initiativerne relateret til 2007-aftalen og af en række offentligetiltag, der ligger uden for aftalen, men med stærk relation til området, eksempelvis Eksportrådets ogvæksthusenes rådgivningsaktiviteter, Fødevareministeriets og de mange andre tiltag påmadkulturområdet og Styrelsen for Forskning og Innovations aktiviteter.Den strategiske vurdering af 2007-aftalen bør inddrage flere brancher. 2007-aftalens tiltag begrænser sigfor oplevelseszonernes vedkommende til fire områder og udelader andre, hvor Danmark har historiskekonkurrencefordele fx legetøj, film, arkitektur, design, litteratur og kunsthåndværk, og hvor tiltag påtværs af områderne kunne være hensigtsmæssig. Den væsentligste grund til en tværsektoriel tilgang derden forretningsmæssige: succesfulde kreative virksomheder skaber kreative universer med kommerciellemuligheder i en lang række sammenhænge, platforme og udtryksformer.Der er også et vist sammenfald af opgaver mellem de fire oplevelseszoner og CKO samt i forhold til andreinitiativer. I visse tilfælde har der været opmærksomhed på disse sammenfald, fx da Styrelsen forForskning og Innovation opfordrede CKO til at indgå som partner i Innovationsnetværket forvidenbaseret oplevelsesøkonomi, Invio42, men fremover bør opgavesammenfald undgås og samarbejdestyrkes.Desuden er der en række aktører udenfor 2007-aftalen, hvor den offentlige indsats kunne koordineres ogstyrkes yderligere. Eksempelvis kan kulturpolitik, økonomi- og erhvervspolitik og udenrigspolitikkoordineres med henblik på at at promovere dansk kunst og danske kulturprodukter i udlandet. I dennesammenhæng er det nødvendigt med en høj grad af professionalisering og godt samarbejde mellemdanske og udenlandske aktører og producenter for dermed at opbygge og vedligeholde varige netværk,partnerskaber og forretningsforbindelser. En strategisk vurdering af området kan med fordel inddrageEksportrådets aktiviteter i forhold til at hjælpe danske kreative produkter ud på eksportmarkederne43.CKO har bl.a. bidraget til evalueringen af State of Green – et pilotprojekt om udvikling af kultur- ogerhvervsfremstød i udlandet44.Også uddannelsesområdet bør inddrages i den strategiske vurdering. Det er glædeligt, at aftalen for 2011-14 for Kulturministeriets videregående uddannelser fremhæver, at institutionerne ”…løbende(skal)tilpasse sig de ændrede forhold på arbejdsmarkedet og bringe de kunstneriske kompetencer i spil i nyeerhvervssammenhænge”45herunder samarbejde med erhvervslivet. De merkantile videregåendeuddannelser har også set behovet for specialisering inden for de kreative erhverv. Eksempelviskandidatuddannelsen Creative Business Processes på Copenhagen Business School, der netop42 http://invio-net.dk/43 Se fx ”Dansk Film - En styrkeposition for den globale markedsføring af Danmark” Kulturministerens udvalg om dansk film iudlande, august 2010.44 Læs mere om State of Green samt om CKOs evaluering heraf her: http://www.kulturstyrelsen.dk/nyheder/flot-evaluering-af-pilotprojekt-om-kultur-og-erhvervssamarbejde/45 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-14, Kulturministeriet, 27.10.2010

”Ligeledes ønsker vi at samarbejde med blandtandet organisationer og arbejdsmarkedets parterom at udbrede kulturtilbuddene til flere og skabegode rammebetingelser for kulturerhvervene ioplevelsesøkonomien, herunder med fokus påkulturtilbuddene i yderområder. (…) Samtidig erdet et mål for regeringen, at endnu flere borgerekommer i kontakt med kulturelle institutioner.Regeringen vil i samspil med de kulturelleinstitutioner udarbejde en fokuseret strategiherfor. (…) Regeringen vil rette øget fokus pådigitalt kulturforbrug. De digitale platforme giverhelt nye muligheder for deltagelse inden for såvelbrugergenererede aktiviteter som meretraditionelle kulturaktiviteter.” (s. 70).

På det mere virksomhedsnære niveau har CKO erfaret, at projektsamarbejder mellem kreative aktører ogmere traditionelle erhvervsparter rummer et væsentligt læringspotentiale for de enkelte virksomheder.Når der forekommer en kompetencemæssig bevægelse i en given virksomhed – fra kreative tilforretningsmæssige kompetencer eller omvendt – tilføres virksomheden en række nye muligheder forforretningsudvikling, som kan blive en udslagsgivende faktor for virksomhedens fremdrift og vækst47.Den globale konkurrence og økonomiske udvikling stiller store krav til erhvervslivet om innovation ogomstillingsparathed. Dette gælder hele erhvervslivet – i kulturelle og kreative erhverv såvel som itraditionelle erhvervssektorer. Den globale konkurrence kræver derfor, at policy-udviklere formår atrealisere de potentialer, der foreligger – både i de kreative erhverv og i det øvrige erhvervsliv og indsesynergierne i samarbejdet mellem de to.Grænserne mellem kultur og erhverv bliver stadigt mere porøse, og derfor anbefaler CKO, atbeslutningstagere og policyudviklere retter fokus på tværsektorielle synergier med afsæt i kultur- ogerhvervslivets stadigt flere fællesnævnere (herunder oplevelsesbaseret forretningsudvikling, kreativeinnovationsmetoder, co-creation, dialogbaseret organisering etc.). Dette betyder ikke, at alt kulturliv skalkommercialiseres, eller at alt erhvervsliv skal handle om kultur og oplevelse. Det betyder blot, at dekonstruktive synergier, der opstår i krydsfeltet mellem kultur- og erhvervsliv identificeres og realiseres.En kulturpolitik, der fremmer kunstnerisk kvalitet og mangfoldighed kan medvirke til at flere aktører ikulturlivet – udover at være katalysatorer for vækst, værdiskabelse og innovation i det øvrige erhvervsliv– i samarbejdet med erhvervslivet får styrket den forretningsmæssige forståelse og de erhvervsmæssigekompetencer. Dette styrker forudsætningerne for et levende kulturliv, og står således ikke i modsætningtil kulturlivets og kunstens betydning for den sociale og territoriale sammenhængskraft i sig selv.Se følgende bilag 1 for en uddybning af de relevante tiltag.

Bilag 1 – Relevante aktiviteter: væksthus og videnscenter1. Styrke de kreative erhverv1.1. Nationalt væksthus for kreative erhvervFormålEt nationalt væksthus for kreative erhverv skalbidrage til at styrke og koordinere aktiviteter, somfremmer vækstpotentialet i Danmarks kreativeerhverv. Der skal være aktiviteter rettet mod dekreative virksomheders fælles udfordringer, påtværs af kreative brancher, samt branche-specifikkeaktiviteter i tæt samarbejde med de relevantebranche- og interesseorganisationer. Væksthusetskal, på efterspørgsel af de kreative brancher,kunne danne ramme om specialiserede inkubator-forløb, workshops og events samt opstartsfaciliteterfor kreative iværksættervirksomheder. Udbud afsådanne aktiviteter bør ske på foranledning afsamarbejde med eksisterende specialiseredebrancheaktører.Et kreativt væksthus skal således ikke overtageøvrige branche- og interesseorganisationerssektorrettede tiltag, men derimod understøtteeksisterende aktører og bidrage til øget udvekslingog synergi mellem de kreative brancher.Væksthuset kan med fordel iværksætte OPP-samarbejder med brancheorganisationer omvækstforløb og netværk.Et kreativt væksthus kan også bidrage tilinternationaliseringen af de kreative virksomhedergennem ved at indgå i følgende initiativer:- Born Creative- Creative Invest in Denmark- Kultur- og erhvervsfremstødSe uddybing af disse nedenfor under pkt. 3.Fra 2013 kan det kreative væksthus varetageCreative Europe-kontoret i Danmark. CreativeEurope er EU’s tværsektorielle program for dekreative erhverv, der erstatter Media- og Kultur-programmerne.AnbefalingCKO etablerer og driver et kreativt væksthus medbase i København. Væksthuset kan viderebringeCKO’s navn, brand-identitet, website,

BaggrundCKO har i 2011-12 gennemført enbehovsanalyse af de kreative erhverv iDanmark (se resumé bilag 3), som identificerernogle klare potentialer for et øget fokus påforretningsudvikling i de kreative erhverv. Derer desuden en række udenlandske best practiceinitiativer, der understøtter dette (se bilag 6).Undersøgelsen viser, at de kreativevirksomheder er ligeså vækstambitiøse som detøvrige erhvervsliv, men at de oplevervedvarende udfordringer med bl.a.forretningsudvikling – selv efter de nuværendeoffentlige rådgivningstilbud. Dette i højere gradend øvrige erhverv. Undersøgelsen viser også,at små og mellemstore virksomheder på tværsaf de kreative brancher ligner hinanden mere ideres behovsprofil end virksomheder af sammestørrelse i det øvrige erhvervsliv. Derfor giverdet mening at etablere et nationalt væksthusfor de kreative erhverv som en samletmålgruppe, som kan iværksætte målrettedehandlingstiltag på tværs af de kreativebrancher.Samarbejdspartnere- DI- Dansk Erhverv- Sektorinteressenter som KODA, DAFI,Artlab etc.- Offentlige initiativer som Danish Craftsog FOOD- Regionale væksthuse- Kommunaleerhvervsserviceorganisationer- Europa-Kommissionen i forhold tilCreative Europe

brugernetværk mv. Alternativt kan væksthusetomdøbes til noget mere mundret end Center forKultur- og Oplevelsesøkonomi.1.2. Creative Business Cup – globaltiværksætterinitiativ for de kreative erhvervFormålCreative Business Cup (CBC) bidrager til at sætteforretningsforståelse og kompetenceudvikling i dekreative erhverv på dagsordenen – både politisk, imedierne, på de kreative uddannelser og ikkemindst iblandt Danmarks iværksættere i dekreative erhverv.CBC skal også bidrage til at positionere Danmark iden globale kreative økonomi og skabe en platformfor, at de danske deltagere kan skabe internationaltudsyn til både udenlandske konkurrenter og muligesamarbejdspartnere og investorer.AnbefalingCKO viderefører varetagelsen af den nationale ogglobale Creative Business Cup i samarbejde med deimplicerede aktører og myndigheder.

BaggrundCKO har i 2010 og 2011 hjulpet kreativeiværksættere i Danmark med udvikling afforretningen gennem CBC. CBC udvides i 2012til et globalt initiativ. Kauffman Foundation,Erhvervsstyrelsen og private fonde ogvirksomheder bidrager til den globalekonkurrence under Global EntrepreneurshipWeek (uge 46, 2012). BBC World forventes atdække konkurrencen og sende til 91 mio. seere.Se mere på www.creativebusinesscup.comSamarbejdspartnereCKO skal i samarbejde med Kulturministeriet,Udenrigsministeriet (handels- oginvesteringsministeren) og Erhvervs- ogVækstministeriet gennemføre Global CBC2012. Ca. 20 forskellige lande vil deltage i denglobale CBC.Der er endvidere indgået en rækkesponsoraftaler i forbindelse med afviklingen afkonkurrencen.

1.3. Styrket udbud af finansierings-muligheder for virksomheder i de kreativeerhverv,herunder fortsættelse af FAME -Facilitating Access and Mobilisation of EuropeanFinance for Growth of Creative Industries til 2014FormålCKO varetager Danmark og Nordens interesser iFAME-samarbejdet (en del af European CreativeIndustries Alliance), som har til formål at udviklekvalificeret viden om de finansielle udfordringer ogpotentialer i de kreative erhverv. Samarbejdetomfatter udviklingen og etableringen af en nypaneuropæisk fond for virksomheder i de kreativeerhverv.BaggrundCKO er sammen med tre europæiske partnereudvalgt til at gennemføre et projekt for Europa-Kommissionens DG Enterprise’s ”EuropeanCreative Industries Alliance” ominvestering/finansiering af de kreative erhverv.Nordisk Ministerråd har givet CKO mandat tilat repræsentere de nordiske lande i projektet.Med CKO’s deltagelse sikres dansk og nordiskdeltagelse på et område med stor bevågenhed,både i Danmark, Norden og Europa. Med en

egenfinansiering på 35 pct. svarende til i alt ca.900.000 kr. for hele perioden 1.1.2012 –31.12.2014 deltager Danmark i forreste rækkeog får viden, indsigt og netværk i etinvesterings-projekt på 12,9 mio. kr. CKO harogså udført en række andre aktiviteter med DGEnterprise, herunder en ekspert-workshop iKøbenhavn i december 2011. Dertil kommeretablering af et business angel netværk forNordisk Ministerråd. CKO’s direktør erdesuden på grundlag af en internationaltudbud blevet valgt til advisory board for ECIA’sandet finansieringsinitiativ C-I Factor.Samarbejdspartnere- KreaNord, Nordisk Ministerråd- FILAS, Italien- CAT Science, Danmark- BWCON, Tyskland- Kulturministeriet- Erhvervsstyrelsen

1.4. Kultur Event DanmarkFormålDet vil være en stor gevinst for Danmark attiltrække flere større internationalekulturbegivenheder til landet. Dette vil dels have enbrandingværdi for Danmark, give danskekulturaktører større internationalt netværk og væremed til at øge kompetenceniveauet blandt danskekulturaktører, der arbejder med afholdelse af storeinternationale events.Der findes allerede en række markante spillere påden internationale kultur-eventscene i Danmark,herunder Roskilde Festival, Skanderborg Festival,CPH DOX, Copenhagen Jazz Festival, CPH FashionWeek, etc. Hvis Danmark fortsat skal have enstyrkeposition på kultureventområdet vil det væreen fordel udnytte de eksisterende ressourcer ogskabe øget videnudvikling og profilering påområdet.AnbefalingVælger man at etablere et Kultur Event Denmark i2013 vil CKO være den oplagte aktør forvaretagelsen af dette.BaggrundI lighed med den danske satsning Sport EventDenmark, som har til formål at tiltrække storesport events til landet, kan der etableres etKultur Event Denmark-initiativ, der kanbidrage til at tiltrække større kultur-events tilDanmark.Der findes et stort vækstlag af professionelleeventmagere i Danmark, som udgør en storpotentiel ressource for at udvikle Danmarksførerposition for kvalitetsfyldte ogvelorganiserede kulturelle events.Samarbejdspartnere- Branche- og interesseorganisationer ide kreative erhverv- Danske kulturinstitutioner- Kulturministeriet- Udenrigsministeriet, Eksportrådet- Private sponsorer

1.5. Reach Out – nye udviklingspotentialer ikulturlivetFormålFormålet med Reach Out er at sikrekulturinstitutionernes fortsatte relevans ogtiltrækningsevne i en samtid, hvor økonomiske,teknologiske og sociale strømninger konstantforandrer kulturinstitutionernes markedsvilkår.En fortsat indsats på området vil også kunnebidrage til at sikre forankringen af Liebst-udvalgetsanbefalinger om God ledelse i kulturlivet gennemseminarer og vidensdelingsaktiviteter.AnbefalingSåfremt Kulturministeriet beslutter at videreføreReach Out-programmet i 2013 vil CKO fortsatadministrere og facilitere programmets aktiviteter.BaggrundReach Out er Kulturministeriets program forbrugerinddragelse og innovation i kulturensverden. CKO har varetaget programmet over entreårig periode for Kulturministeriet og harforvaltet de 5 mio. kr., som har været afsat til atskabe ny udvikling i kulturlivetsbrugergrupper, tiltrække publikum og skabeinnovation i kulturlivet i Danmark.SamarbejdspartnereCKO varetager Reach Out-programmet isamarbejde med Kulturministeriet og udvalgteeksperter i kulturøkonomi, brugerinddragelse,innovation og organisering afkulturinstitutioner.

1.6. Specialiseret lånegarantifondFormålEn specialiseret lånegarantifond vil have til formålat skabe forbedrede muligheder for bank- ogrealkreditfinansieringer i de kreative erhverv.Dette kan med afsæt i gode hollandske erfaringeropnås med etableringen af en specialiseretlånegarantifond (egenkapital på 15 mio. kr.), somdeler risikoen med banker og realkreditinstitutter iforbindelse med udlån til kreative virksomheder48.Lånegarantifonden skal være forbundet medprofessionelle netværk og ekspertgrupper indenforbåde finansiering, de kreative brancher og detøvrige erhvervsliv, så fonden ikke blot tilbyderbankerne garantistillelse men også ekspertvidenom markedsvilkår, forretnings-potentialer ogfinansieringsmuligheder i de kreative erhverv.Lånegarantifonden vil således, foruden denBaggrundPå trods af, at der findes en lånegarantifond iDanmark med Vækstfondens Vækstkaution,findes der ikke en fond med særligekompetencer og netværk i de kreative erhverv.At øge finansieringsudbuddet til de kreativeerhverv kræver en særlig indsats, idet disseerhverv oplever det som en større udfordring atopnå bank- og realkreditfinansiering end øvrigeerhverv. Udfordringen bunder bl.a. i, at dekreative erhverv opfattes som høj-risikoerhvervpga. finansieringsinstitutionernes begrænsedesektorekspertise og mulighed forrisikovurdering.Indsatsen for at øge udbuddet af bank- ogrealkreditfinansieringer omhandler dels, at dekreative virksomheder skal fremvise tydeligerekommercielle potentialer, og dels, at banker ogrealkreditinstitutter får øget incitament til atudbyde finansieringer til denne type

2. Styrke kreativitetsdreven innovation i det øvrige erhvervsliv i samarbejde med kreativeaktører2.1. Specialiseret erhvervsfremmeaktivitetFormålDer skal skabes lettere adgang til information ogvejledning om oplevelsesbaseretforretningsudvikling og innovation. Endvidere skalder etableres en bedre relationer mellem kreativevirksomheder og det øvrige erhvervsliv.Kreativ spill-over kan bidrage til at styrkekonkurrencedygtigheden i alle dele af erhvervslivet.Det handler om at differentiere virksomheden frakonkurrenterne og skabe stærkere relationer tilbåde kunder, medarbejdere og forretningspartnere.CKO kan udvikle bedre og mere omfattendevejledningstilbud – herunder facilitere workshopsbaseret på kompetenceudveksling mellem kreativeaktører og traditionelle erhvervsaktører. Dette kanske i samarbejde med eksisterende organisationer ierhvervsservicesektoren samt oplevelseszonerneskonsortier, fx Musik i erhvervslivet.AnbefalingCKO’s vejledningsindsats videreføres og udbygges isamarbejde med regionale væksthuse, kommunaleerhvervsservicecentre og kreative aktører.BaggrundCKO har flere års erfaring med vejledning ioplevelsesbaseret forretningsudvikling, og harudviklet metoder til vejledning i dette. CKO harendvidere udviklet konkrete værktøjer til atarbejde med oplevelsesbaseretforretningsudvikling på flere niveauer.I 2010 gennemførte CKO 54 vejledninger, og 74pct. af virksomhederne var tilfredse medvejledningen. I 2011 gennemførte CKO 50vejledninger – 89 pct. af virksomhederne i 2011var tilfredse eller meget tilfredse medvejledningen.Samarbejdspartnere- DI- Dansk Erhverv- Horesta- Erhvervs- og Vækstministeriet- Kulturministeriet- Udenrigsministeriet- Branche- og interesseorganisationerinden for de kreative erhverv- De regionale væksthuse- Kommunaleerhvervsserviceorganisationer

2.2. Webbaseret videnscenter ognetværksportalFormål:Der skal skabes en klarere profilering af Danmarkskreative erhverv og potentialerne vedoplevelsesbaseret forretningsudvikling. Indsatsenskal synliggøre vækstpotentialerne for det øvrigeerhvervsliv i forhold til oplevelsesbaseretforretningsudvikling og formidle offentligevækstfremmeinitiativer til kreative virksomheder.Dette kan gøres med afsæt i et samlet website foroplevelsesøkonomien og kreative erhverv iDanmark. Websitet skal dels være ennetværksportal for udveksling mellem de kreativeerhverv og øvrige erhverv og dels en engagerendeplatform for profilering af aktiviteter og nyhederindenfor oplevelsesbaseret forretningsudvikling.Websitet skal rumme en vidensbank med casessamt de nyeste analyser, redskaber og artikler omoplevelsesøkonomiske udvikling med relevans forbåde kultur- og erhvervslivet. Websitet vil ogsåkunne forankre den viden og netværk, der er skabt iregi af oplevelseszonerne. Websitet skal ogsåprofilere Danmarks kreative erhverv i forhold tiludlandet.AnbefalingCKO varetager driften af et samlet website foroplevelsesøkonomien og de kreative erhverv iDanmark (fx www.creativeinbusiness.dk).Websitet kan videreføres fra www.cko.dk –Danmarks mest anvendte online platform forbrugerudveksling, debat og videndeling omoplevelsesøkonomien og kompetenceudvekslingmellem kultur- og erhvervsliv.2.3. InvioFormålInvio har dels til formål at skabe nye partnerskabermellem den videnstunge forskningsverden og detforretningsorienterede erhvervsliv. Dette sker bl.a.gennem projektsamarbejder, der skaber konkretoplevelsesbaseret innovation. Netværketserfaringer, metoder og resultater formidles bredtvia aktiv videndeling og kommunikation. Hermedlægges vægt på, at netværkets resultater kan være

Baggrund:På www.cko.dk præsenterer CKO aktuellenyheder samt metoder og cases på værdien afsamarbejdet mellem kreative aktører ogtraditionelle virksomheder.Indholdet på CKO’s website er i høj gradgenereret af brugerne, som deler viden,artikler, eventinvitationer etc.Brugerindlæggene handler om alt frainformation om projekter og analyser til debatog refleksion over oplevelsesøkonomienspotentialer og udfordringer. Dennebrugeraktivitet udgør en stor ressource forCKO, som kan videreføres, såfremt der sikresen kontinuitet i overgangen til videreførtwebsite.CKO varetager endvidere tre andre websites:www.invio-net.dk,www.creativebusinesscup.com samtwww.kreanord.org – der som noget nyt skalindeholde et online Business Angel netværk.Samarbejdspartnere- Branche- og interesseorganisationerinden for de kreative erhverv- DI- Dansk Erhverv- Uddannelses- og vidensinstitutioner

forretningsudvikling og formidle denne til enbred interessentgruppe – herunder især detprivate erhvervsliv. CKO har bl.a. arrangeretudsolgte Invio- studieture i København ogMidtjylland, hvor erhvervsdrivende er blevetinspireret til brug af oplevelsesbaseretinnovation og forretningsudvikling. CKO’serfaringer og aktiviteter på dette område erafgørende for Invio-netværketsvidenspredning, da en præcis og veltilrettelagtformidling er en forudsætning for at skabe denønskede interesse – ikke mindst i det privateerhvervsliv.Samarbejdspartnere- Styrelsen for Forskning og Innovation- Roskilde Universitet- Teknologisk Institut- Aalborg Universitet

Formål:CKO er i dag et af Nordens førende videnscentreindenfor kultur- og oplevelsesøkonomi, herunder isærdeleshed indenfor policyudvikling til fremmefor de kreative erhverv samt kompetenceoverførselmellem kultur- og erhvervsliv. CKO indgår derforsom sparringspartner og praktisk facilitator i enrække initiativer i både ind- og udland. CKO harbistået danske og nordiske myndigheder oginteressenter med faglige analyser, vurderinger ogpolicy-anbefalinger.Det er naturligt, at CKO’s ressourcer, viden ognetværk fortsat bringes i anvendelse i forbindelsesådanne opgaver. CKO kan ad denne vej fortsatbidrage til at skabe sammenhæng ogsynergidannelse mellem offentlige tiltag i Danmarksamt sikre Danmarks engagement i europæiskestrategier og programmer for vækst i kultur- ogoplevelsesøkonomien.Dette vil endvidere bidrage til at styrke danskeaktørers deltagelse i og udnyttelse af europæiskeinitiativer inden for kultur og kreative erhverv,herunder især Creative Europe-programmet. CKOkan varetage Creative Europe-kontoret i Danmark.

Baggrund:CKO har bidraget til policy-udvikling ogvurderingsopgaver i en lang rækkesammenhænge.CKO har siden 2010 bidraget til NordiskMinisterråds KreaNord-initiativ på følgendeområder:-CKO er redaktør på en nordiskcasesamling, der profilererpotentialerne hos de nordiske kreativeerhverv internationalt.CKO har bidraget til styring ogudvikling af nordiske politikker forfremme af de kulturelle og kreativeerhverv, hvilket resulterede i ”NordicPolicy Recommendations for CreativeIndustries”, godkendt af erhvervs- oghandelsministrene den 25. oktober2010. CKO skal i 2012 vurdere denordiske landes nationale strategierCKO har etableret af et nordiskmyndighedssamarbejde med følgendemyndigheder: NýsköpunarmiðstöðÍslands (IS), Vinnuframagrunnurin

Bilag 2 – CKO’s resultater og bidrag til fremtidige strategiCenter for Kultur- og Oplevelsesøkonomi er en selvejende institution stiftet i 2008 af Kulturministerietog Erhvervs- og Vækstministeriet (daværende Økonomi- og Erhvervsministeriet) i fællesskab.Baggrunden for oprettelsen af CKO er en aftale indgået i 2007 mellem den daværende regering (V og K)og S, R, DF og SF om styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Bestyrelsen for CKO blevudpeget i foråret 2008 og mødtes første gang i august 2008. Den 1. marts 2009 tiltrådte RasmusWiinstedt Tscherning, som direktør for CKO.Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi skal arbejde på at forbedre vilkårene for vækst gennem bedresamspil mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styrkelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer.CKO skal opsamle og skabe ny viden om, hvordan oplevelser i praksis kan anvendes. Dennevidengenerering skal ske gennem praksis i erhvervslivet, erfaringer fra kulturlivet ogoplevelseserhvervene samt øget samarbejde mellem erhvervsliv og oplevelseserhverv/kulturliv.CKO’s målgruppe er bredt danske virksomheder, der kan have fordel af at integrere og bruge kreativekompetencer og oplevelseselementer i produkter og serviceydelser, samt aktører i kulturlivet, der ønskerat indgå i samspil med erhvervslivet49.CKO’s indsatsområderProjektstøtteInvesterer i projekter, hvor kultur og erhvervslivsamarbejderØger kendskabet til oplevelsesøkonomiens betydningog metoderIndsamler og formidler viden om kultur- ogoplevelsesøkonomi samt skabe netværkVejleder danske virksomheder i oplevelsesbaseretforretningsudviklingVurderingBistår offentlige myndigheder i policyudviklinggennem vurdering af kultur- ogoplevelsesøkonomiens potentialeInden for rammerne af CKO’s vedtægter, mission og vision har CKO gennemført en lang række relateredeopgaver inden for iværksætteri, investeringsfremme og internationalisering for de kreative erhverv ogderes bidrag til vækst og innovation i det øvrige erhvervsliv. CKO’s indsatsområder for perioden 2009-12er beskrevet i rammeaftale med Kulturministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet. Siden 2009 erindsatsområderne blevet suppleret med en række opgaver, der styrker gennemførelsen af CKO’s mission.49

ProjektstøtteI 2011 har fokus været færdiggørelse og vidensformidling fra CKO’s vækstpulje. Målet er at kunne afsluttealle projekter inden udgangen af 2012. CKO har i 2011 ydet tilsagn om støtte til projekter for i alt 6.553tkr. Af samtlige støttede projekter i perioden 2009-12 er tre projekter afsluttet, og 19 projekter skalafsluttes i 2012. Se samtlige vækstpuljeprojekter på www.cko.dk/projekter.CKO’s aktiviteter er landsdækkende, og CKO opgør efter hver tildelingsrunde den geografiske fordeling.Geografisk fordeling indgår ikke som tildelingskriterium for vækstpuljen, og der ydes ikke støtte tilregional eller lokal udvikling, dog har CKO rådgivet en lang række regionale og kommunale myndigheder.Figur 2: Geografisk fordeling af vækstpuljenStøttede projekter 2012Moving Sv. MichelsenEksportvlkst Ctrl-Alt-DeleteMixed Reality artSocial GamesEmil

ProfileringFormålet med CKO’s profilering er at øge forståelsen for potentialet i kultur- og oplevelsesøkonomien,forbedre kendskabet til oplevelsesbaseret forretningsudvikling og øge samarbejdet mellem kultur- ogerhvervsliv. Foruden seminarer, konferencer og pressearbejde, har CKO i 2011 fortsat arbejdet med attiltrække brugere til cko.dk, hvor der oprettes ca.to nye indlæg hver dag hele året rundt.CKO har i 2011 fokuseret på pressearbejde i såvellandsdækkende som regionale og fagspecifikkemedier og har været nævnt i 132 artikler i løbet af2011. Artiklerne har berørt alt fra udvikling aframmevilkår for de kreative erhverv, erhvervslivetsmuligheder for innovation ved samarbejde medkreative, særlige events og udvalgte projekter.Medietyperne har været både trykt, æterbårne og online samt nationale såvel som lokale. Det er fx Børsen,TV2 News og Berlingske over DR P1 og Radio 24syv til Århus Stiftstidende.I 2011 har CKO været vært for 14 arrangenmenter – det er mere end dobbelt så meget som i 2010 – og harværet medarrangør af 12 arrangementer. Derudover har medarbejdere fra CKO været taler på 36arrangementer. CKO har holdt ti indlæg på internationale konfererencer i Tyskland, Finland, Sverige,Island og Estland. Der har været over 3.800 deltagere til de danske og internationale arrangementer.VidenI 2011 har CKO gennemført flere analyser og løbende synliggjort gode metoder og cases. En opdatering afpublikationen Vækst via Oplevelser blev gennemført i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. Analysen vistebl.a., at det fortsat betaler sig for virksomheder at bruge oplevelser til forretningsudvikling samt atsamarbejde med kreative aktører50.CKO har også gennemført en behovsanalyse af de kreative erhverv i Danmark, bl.a. af kreativevirksomheders udfordringer, vækstambitioner og brug af den eksisterende erhvervsservice. Resultaterneaf begge dele af undersøgelsen peger på, at der er en større lighed mellem de danske kreative erhvervsforretningsmæssige udfordringer i forhold til det øvrige erhvervslivs sektorer51.Der er udarbejdet en metodehåndbog: ”Sæt strøm til – forretningsudvikling med digitale oplevelser” isamarbejde med Computerspilszonen. Heri indgår bl.a. eksempler fra Robinhus og Danfoss Experience,der begge er vækstpuljeprojekter52.cko.dkBesøgUnikke besøgAbonnenter på nyhedsbrevProfiler på hjemmesidenAntal indlæg fra brugerneDownloads af videns-dokumenter201037.49916.9491.2831.0964391.850201184.17344.4892.2311.9007082.801

Endelig er videndelen af cko.dk udvidet i 2011 med endnu flere omtaler og henvisninger til rapporter omkreative erhverv, oplevelsesøkonomi og forretningsudvikling – nationale såvel som internationale.Ligesom CKO’s online casekatalog konstant bliver udvidet med konkrete eksempler på, hvordanvirksomheder arbejder med oplevelsesbaseret forretningsudvikling.VejledningCKO vejleder virksomheder, der ønsker at arbejde med oplevelser som en del af forretnings-udviklingen.Vejledningen varer ca. halvanden time, og CKO’s konsulenter forbereder sig specifikt til hver vejledning.Vejledningen planlægges i samarbejde med lokal og regional erhvervsservice. Denne erhvervsservice haret godt netværk blandt lokale virksomheder og får derfor kontakt til relevante virksomheder.Målet for 2011 var mindst 50 vejledninger, hvor mindst 70 pct. af de vejledte var tilfredse eller megettilfredse. Årets resultat blev 50 gennemførte vejledninger og en tilfredshed på 89 pct. Virksomhederne,der har ønsket vejledning fra CKO, har været meget forskellige. Det er alt fra online skobutik overleverandør af HR-ydelser til pumpeproducent. Ud af de 50 gennemførte vejledninger har størstedelenværet om generel brug af oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Ti af de vejledte virksomheder i 2011 harværet kreative, og geografisk fordeler vejledningerne sig således: Hovedstaden (17), Sjælland (6),Syddanmark (11) og Midtjylland (16).VurderingCKO’s opgave på dette område er at vurdere konsekvenser og perspektiver vedrørende kultur- ogoplevelsesøkonomien. CKO har i 2011 fået en række større opgaver for bl.a. Nordisk Ministerråd ogEuropa-Kommissionen, som er beskrevet særskilt nedenfor. Derudover har CKO løst en række mindreopgaver, bl.a.:Research om computerspil-industrien for Erhvervs- og Vækstministeriet.Evaluering af kultur og erhvervstiltag i Australien for Kunststyrelsen (State of Green).Beskrivelse af danske, nordiske og europæiske intiativer inden for de kreative industrier til detnorske kulturministerium til brug for deres kommende handlingsplan for området.Som beskrevet nedenfor deltager CKO i en række både danske, nordiske og europæiske initiativer ogprojekter. Målet er at øge vidensindsamling og –spredningen samt styrke netværket mellem CKO ogeksperter, vidensinstitutioner og myndigheder på området.KreaNord - Nordisk MinisterrådI 2011 har CKO løst tre større opgaver for Nordisk Ministerråd i regi af KreaNord – et initiativ, der skalforbedre vilkårene for de kreative erhverv i Norden. CKO indgik aftaler med Nordisk Ministerråd i 2011om at løse opgaver for 1.4 mio. kr. CKO har etableret et myndighedsnetværk med deltagere fra denordiske lande og selvstyreområdet Færøerne. Dette netværk bidrog bl.a. til løsning af den anden store

opgave: udgivelse af en nordisk casesamling om kreative virksomheders forretningsudvikling og erfaring.Endelig har CKO videreudviklet KreaNord.org. Det har bl.a. betydet overførsel til ny platform, opdateringog udvikling af indhold og øget mulighed for brugerinvolvering. Opgaven videreføres i 2012, hvor der bl.a.skal udvikles et business angel netværk samt videreudvikles på sprogversionering og indhold. Desudenskal CKO i 2012 sammenligne de nationale indsatser i den nordiske lande, dvs. en gennemføre en policy-evaluering, drive et nordisk aktørnetværk og beskrive KreaNord tiltag i 2008-12 for de nordiske ministrepå området.Creative Business CupEn af CKO’s opgaver er at styrke de erhvervsmæssige kompetencer blandt kunstnere og kreative aktører.I 2010 og 2011 har CKO gennemført konkurrencen Creative Business Cup (CBC), hvor målet er at giveiværksættere fra de kreative erhverv mulighed for forretningsudvikling. Creative Business Cup ergennemført to gange i Danmark med succes i samarbejde med bl.a. Erhvervsstyrelsen, Væksthusene,Symbion, Københavns Kommune, Connect Denmark, Venture Cup, Volcano Management, Artlab,Insights Nordic samt ArtRebels. Efter opbakning fra Kaufmann Foundation, der står bag GlobalEntrepreneurship Week, har CKO og Erhvervsstyrelsen besluttet at udvikle Creative Business Cup fra endansk til en international konkurrence. I 2011 blev der i alt indsendt 43 forretningsideer. Vinderenmodtog førstepræmien (50.000 kr.) samt et forretningsudviklingsforløb hos Accelrace. Anden præmienvar 25.000 kr. til videreudvikling af forretningsplanen. Derudover fik de seks bedste ideer tilbudt etspringboard53i samarbejde med Connect Denmark.I 2012 afholdes den global udgave af CBC bl.a. med støtte fra Erhvervsstyrelsen og Kauffman Foundation,der står bag fokus på iværksættere i uge 46. Se mere på www.creativebusinesscup.dk ogwww.creativebusinesscup.com (for de udenlandske kreative iværksættere). Over 20 lande forventes atdeltage i Creative Business Cup i november 2012.FAMECKO skal sammen med partnere fra Italien, Tyskland og Danmark gennemføre projeket FAME –Facilitating Acces and Mobilisation of European finance for growth of creative industries.Projektethører under Europa Kommissionens DG Enterprise’s intiativ ”European Creative Industries Alliance”, ogblev godkendt 1. december 2011. CKO deltager på vegne af Nordisk Ministerråd – KreaNord, og skaldermed repræsentere de nordiske lande i FAME frem til 2014.Projektet er del af et europæisk initiativ, der skal gøre det lettere for kreative erhverv med højtvækstpotentiale at skaffe den fornødne kapital, udvikle virksomheden og skabe vækst. FAME løber overtre år fra 2012-2014 og har et samlet budget på 12 mio. kr og vil bl.a. udvikle nye, målrettede

finansieringsinstrumenter og udnytte potentialet hos offentlige og private aktører i hele Europa. Konkretvil FAME bl.a.:- Skabe basis for en pan-europæisk fond for finansiering af kreative virksomheder.- Støtte internationalisering af kreative virksomheder med vækstpotentiale.- Etablere en videnplatform for investeringsmuligheder for de kreative erhverv.CKO’s andel af det samlede budget er knap 2,6 mio. kr. med en egenfinansiering på 35 pct.Egenfinasieringen dækkes af Nordisk Ministerråd, Erhvervsstyrelsen, Kulturministeriet og CKO.InvioCKO spiller en væsentlig rolle i Innovationsnetværket Invio , som Styrelsen for Forskning og Innovationstøtter frem til 2014. CKO varetager netværkets formidling og videnspredning, hvilket er af særligt storbetydning i et projekt, der skal skabe øget integration mellem erhvervslivets aktører, forskning- ogvidensinstitutioner og øvrige interessenter. CKO indledte i 2010 samarbejde med Aalborg Universitet,Teknologisk Institut og Roskilde Universitet om Invio. Målet er at indsamle og formidle viden omoplevelsesbaseret forretningsudvikling. En opgave der ligger i forlængelse af CKO’s videns- ogprofileringsindsatser. I 2011 har CKO udviklet og videreudviklet projektets hjemmeside invio-net.dk. Derer afholdt to masterclasses om oplevelsesøkonomi og innovation, der begge blev gennemført som busturemed besøg hos virksomheder, der allerede arbejder med oplevelsesøkonomi. Deltagerne kunne vælge atbetale for turen gennem et indlæg på invio-net.dk. Rigtig mange valgte dette, og det blev til over 60indlæg54.Reach OutCKO fik i 2009 ansvaret for Reach Out - Kulturministeriets initiativ for brugerinddragelse og innovation ikulturens verden. CKO varetager initiativet over en tre-årig periode for Kulturministeriet, der har afsat ialt 5 mio. kr. til Reach Out, hvor halvdelen af midlerne uddeles i projektstøtte. Programmets nuværendefinansiering afsluttes i maj 2012, men CKO har tilbudt af varetage netværket året ud.Udover uddeling af projektstøtte er der fire andre fokusområder for Reach Out. Det er etablering afnetværk, afholde møder og seminarer, kommunikation til kulturlivet og rådgivning ombrugerinddragelse55.

erhvervsliv. Analysen viser endvidere, at potentialet og viljen til styrket forretningsudvikling i de kreativeerhverv er til stede, idet de kreative erhverv udtrykker samme ambitioner om vækst som de øvrigeerhverv. På grundlag af de gennemførte analyser og CKO’s øvrige arbejde kan den føromtaltehandlingsplan iværksættes, som indebærer, at CKO fortsat har fokus på erhvervslivets brug af kreativekompetencer og oplevelsesbaseret forretningsudvikling i samarbejde med myndigheder ogerhvervsorganisationer. CKO’s resultater og bidrag til øvrige tiltag på området:---Med CKO er Danmark blevet foregangsland på et område, hvor øvrige europæiske landeefterhånden begynder at etablere initiativerCKO har vejledt mere end 100 virksomheder, 89 pct. af disse er tilfredse eller meget tilfredse medCKO’s vejledningMed Creative Business Cup, den international konkurrence for iværksættere med støtte fraKauffman Foundation, har CKO udviklet en omfattende indsats for at sætte forretningsudvikling i-CKO er partner i FAME‐Facilitating Access and Mobilisation of European Finance for Growth ofde kreative erhverv på dagsordenen

CKO kan skabe værdi på tværs af kreative brancher og det øvrige erhvervsliv--CKO er ambitiøs og varetager betydeligt flere opgaver med gode resultater end 2007-aftalenbeskriverCKO kan samle en række enkelt-initiativer på tværs af brancher. Spill-over ogkompetenceoverførsel mellem kreative erhverv og øvrige erhverv er udpeget som en afgørendedriver for vækst, innovation og konkurrencedygtighed i DG Enterprise.-CKO’s behovsanalyse af de kreative erhverv i Danmark56viser, at udfordringerne i disse er merehomogene end for det øvrige erhvervsliv. Potentialet og viljen til styrket forretningsudvikling i dekreative erhverv er til stede, idet de kreative erhverv udtrykker samme ambitioner om vækst somde øvrige erhverv-CKO arbejder på tværs af de kreative erhverv med henblik på at realisere mulige synergieffekterimellem initiativer for de kreative brancher. Videreføres CKO kan der opnås mere effektivitet ogvalue-for-money i initiativerne

CKO’s mulige rolle i den fremtidige strategi---CKO kan fortsat udgøre det integrerende bindeled mellem initiativer på området på tværs afmyndigheder og organisationerCKO kan permanentgøres, eller alternativt fortsætte 2013-16, i samme juridiske form med tomindre vedtægtsændringerCKO vil fortsat skulle have fokus på erhvervslivets brug af kreative kompetencer ogoplevelsesbaseret forretningsudvikling i samarbejde med de kreative erhverv og det øvrigeerhvervslivs organisationer-I et OPP-lignende samarbejde med de kreative branche- og interesseorganisationer kan CKOgennemføre inkubatorforløb, mentorordninger, analyser, formidling, netværksdannelse mv. CKOer den samlende, inddragende og afviklende organisation for disse initiativer----CKO kan fortsat gennemføre en række analyser og vurderingsopgaver for øvrige myndigheder,inkl. Nordisk Ministerråd og EUCKO kan fortsat skal sikre samarbejde på tværs af de kreative brancher, med det øvrigeerhvervsliv og relevante myndighederCKO kan bidrage til udvikling og implementering af landets innovationspolitikCKO kan i samarbejde med Udenrigsministeriet stå for den danske og udenlandske formidling afde kreative erhverv og bidrage til Creative Invest in Denmark, Born Creative mv.

CKO’s fremtidige organiseringCKO kan gennemføre de fremtidige aktiviteter i et OPP-lignende samarbejde med de kreative branche- oginteresseorganisationer. CKO er den samlende, inddragende og afviklende organisation. Kulturministerieter forsat formelt ressortministerium for CKO, men rammeaftalen indgås med Kulturministeriet ogErhvervs- og Vækstministeriet. CKO indgår samarbejdsaftaler med Udenrigsministeriet, Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser og evt. andre ministerier og organisationer.CKO kan med fordel forsætte i samme juridiske form. Dette for at sikre:-------at Danmark kan fastholde sin deltagelse og indflydelse i European Creative Industries Alliance(FAME), som de nordiske erhvervsministre har omtalt og fremhævetat de nordiske landes involvering i FAME ikke ophører, da disse er direkte betinget af CKO’sdeltagelse i programmetat CKO fastholder den viden og de erfaringer, som centret har opnået siden 2009 med særdelesgode resultaterat Danmark kan fastholde en organisation med international anerkendelse på området (EU,Nordisk Ministerråd, UNESCO mv.)at Danmark ikke mister en effektiv og handlingsorienteret organisation på området kultur- ogoplevelsesøkonomi, der kan arbejde uafhængigt af sektorielle interesserat CKO fortsat kan arbejde tværministerielt og således bidrage til at skabe sammenhæng ogsynergi mellem eksisterende tiltagat der ikke unødigt mistes ressourcer i kraft af en evt. omorganisering af CKO’s etableredekommunikation, procedurer samt eksisterende projektsamarbejder

Bilag 3 – Analyse af barrierer og muligheder for vækst i de kreativeerhvervDe kreative erhverv er en katalysator for vækst i Danmark. Flere analyser viser, at de kreative erhverv harklaret sig bedre i de seneste års finansielle krise end det øvrige erhvervsliv. De kreative erhverv skaberarbejdspladser, værditilvækst og eksport gennem deres aktiviteter. Endvidere har de kreative erhverv ogsåen positiv effekt på det øvrige erhvervsliv. Behovsanalysen del I & II blev gennemført af Center for Kultur-og Oplevelsesøkonomi og Epinion A/S med det formål at undersøge de kreative erhverv og klarlægge,hvordan man kan fremme væksten i disse erhverv.De kreative erhverv har vækstambitionerDe kreative erhverv udviser de samme vækstambitioner, som virksomheder i det øvrige erhvervsliv.Virksomhederne i de kreative erhverv har en længere planlægningshorisont end virksomheder i det øvrigeerhvervsliv. På trods af den ofte langsigtede kommercielle planlægning, oplever virksomheder i dekreative erhverv stadig en udfordring i forhold til strategi og forretningsudvikling. Desuden ervirksomheder i de kreative erhverv kendetegnet ved:---at have ambitioner om internationalisering og eksportat ophavsret er oftere bærende for forretningsmodellen i de kreative erhverv end i det øvrigeerhvervslivat finansiering er en større udfordring i de kreative erhverv end i det øvrige erhvervsliv.

Et behov for vækstrettet erhvervsserviceDe kreative virksomheder udtrykker et behov for rådgivning. Samtidig er brugen af eksisterendeerhvervsfremmetilbud meget lav. De kreative virksomheder efterspørger en række konkreterådgivningsydelser, men analysen viser, at meget få kreative virksomheder gør brug af sådanne ydelser.Flest kreative virksomheder efterspøger sparring på deres forretningsstrategi, kompetenceudvikling i attilvejebringe kapital, markedsføring og kundeforståelse samt ledelsesudvikling.Skal de kreative erhverv fortsat bidrage positivt til dansk økonomi, er der enten behov for en ny typeerhvervsfremmetilbud målrettet de kreative erhverv eller en forbedring af de eksisterende tilbud, så de erbedre tilpasset de kreative erhvervs behov.Et marked for kreative ydelserDer er en stor efterspørgsel efter kreative ydelser og kompetencer fra virksomheder i det øvrigeerhvervsliv. Analysen viser, at der er mange virksomheder, der giver udtryk for, at kreative ydelser vilhave en positiv effekt på virksomheder, men at langt færre virksomheder rent faktisk gør brug af kreativeydelser i deres forretningsudvikling.

De kreative ydelser, der efterspørges i højest grad er: Differentiering fra konkurrenterne, salgstræning,ledelses- og organisationsudvikling samt kreativitetsdrevne innovationsprocesser.Analysen viser, at med de eksisterende tilbud og muligheder opstår der ikke tilstrækkeligt mangeforretningsmæssige samarbejder mellem de kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv. Dermed formårdansk erhvervsliv ikke til fulde at indløse det oplevelsesøkonomiske potentiale og styrkekonkurrenceevnen. Derfor bør der skabes større synlighed af de kreative virksomheder, der tilbyder deovennævnte tjenester og samarbejdet mellem de kreative erhverv og det øvrige erhvervsliv skalunderstøttes.Se analysen på www.cko.dk/behovsanalyse

Bilag 4 – CKO’s aktiviteter til fremme for innovationDe kulturelle og kreative erhverv er gennem det seneste årti kommet i stigende fokus som en driver forsocial, kulturel og økonomisk vækst. En lang række analyser fra bl.a. Europa-Kommissionen, FN, NESTAsamt CKO har påvist, at de kulturelle og kreative erhverv spiller en betydningsfuld rolle for økonomien.Dels i kraft arbejdspladser og værditilvækst i de kulturelle og kreative erhverv og dels ved at bidrage tiløget innovation og konkurrenceevne i det øvrige erhvervsliv. I det følgende fremsættes CKO’s viden ogerfaringer på området.De kulturelle og kreative erhvervs bidrag til økonomisk vækst og fornyelse i det øvrige erhvervsliv, somofte kaldes ”spill-over”-effekten57. Denne effekt kan være vanskelig at indkredse i statistiske målinger,men bl.a. Europa-Kommissionen påpeger, at de kulturelle og kreative erhverv dels er mere innovative endøvrige brancher og er hurtigere til at indarbejde ny forretningsmodeller58. Dette er med til at bane vejenfor fornyelse og innovation, hvilket har en positiv afsmitning på øvrige erhverv. Dertil kommer, atvirksomheder med kreativt uddannede, ifølge tal fra NESTA, har den højeste værditilvækst, ogvirksomheder, der samarbejder med kulturelle og kreative erhverv er op til 12 pct. mereproduktinnovative end andre virksomheder59.Innovation i de kreative erhvervInnovation og nyskabelse er et væsentligt kendetegn ved de kreative erhverv. Af Europa-Kommissionenskonkurrenceevneredegørelse fremgår det, at de kulturelle og kreative erhverv dels er mere innovative endøvrige brancher. Der er forskel på, hvordan de kreative brancher er innovative:De digitale kreative brancher er ofte produktinnovative. De digitale produkter skal kunne udgivestil en stadig foranderlig medieverden, hvad end det gælder underholdningsbrancher som spil,film og animation eller om det er løsning af andre virksomheders problemer leveret somserviceydelser.De kunstneriske fag er typisk procesinnovative. Et eksempel fra CKO’s vækstpulje på dette erKMD’s samarbejde med Teater Katapult. KMD angiver, at de som følge af samarbejdet har fået enmere effektiv og åben arbejdsform omkring problemløsning for deres kunder. KMD har altså fåetstyrket deres innovationsprocesser gennem samarbejdet.Der indgår designmæssige elementer i alle kreative industrier; mode, møbler, tekstiler, men ogsåscenografi, etc.Uanset om man er musiker, modetøjsdesigner eller computerspilsvirksomhed, kan man aldrigleve af at sende det samme produkt på markedet. Derfor er nytænkning, konceptudvikling ogforståelse af tendenser en generel forudsætning for de kreative erhverv.

Kreativitetsdreven innovation/spill-over til øvrige brancherDe nævnte kompetencer og egenskaber i de kreative erhverv kan have en afsmittende effekt i det øvrigeerhvervsliv. Denne ”spill-over”-effekt kan være vanskelig at indkredse i statistiske målinger . EngelskeNESTA er blandt de organisationer, som har lavet de mest omfattende undersøgelse på området. NESTA’sresultater viser, at virksomheder med kreativt uddannede har den højeste værditilvækst, samt atvirksomheder, der samarbejder med kulturelle og kreative erhverv er op til 12 pct. mereproduktinnovative end andre virksomheder .CKO kan supplere NESTA’s kvantitative målinger med nogle mere kvalitative erfaringer. Med vækstpuljenhar CKO fået indsigt i en lang række innovationssamarbejder mellem kreative og traditionelle erhverv.Innovation er et grundelement i alle vækstpuljens støttede projekter. Ikke alene er innovation et kriteriumfor tildeling af projektstøtte – der stilles også skarpt på, at projekterne skal være samarbejder, hvor derrealistisk skabes et markedspotentiale. Her følger et par eksempler fra Vækstpuljen.ProcesinnovationProjektet OPLEVELSESBASERET VIDENDELING handler om at afprøve en række oplevelsesbaseredemetoder, der kan bidrage til mere effektiv videndeling. Medicinalvirksomhederne Lundbeck og NovoNordisk er begge stærkt afhængig af højspecialiseret viden, og videndeling er derfor megetforretningskritisk for virksomhederne. Store mængder af kompleks viden skal deles og formidles dels iegen organisation, men også med om verdenen. Experimentarium har opbygget årelang erfaring medformidling af tung viden og oplevelsesbaserede læringsforløb. Experimentariums metoder og redskaberbliver her videreudviklet og tilpasset de konkrete udfordringer i medicinalvirksomhederne.

CKO’s øvrige aktiviteter til fremme for innovationMetodehåndbøgerCKO’s metodehåndbøger60er konkrete redskaber til kreativitetsdreven innovation med fokus påoplevelser. Metoderne er tilegnet virksomheder og organisationer, som ønsker at finde nye løsninger påforretningsmæssige udfordringer. CKO’s metodehåndbøger omhandler redskaber til at virksomheder kandifferentiere sig fra konkurrenterne. De sætter specifikt fokus på at levere en høj værdi for kunderne, påmåder hvor det har forretningsmæssig effekt på bundlinjen. CKO’s metodehåndbøger præsentereroplevelsesinnovation som en investering, der er væsentlig mere cost-effective end andreinnovationsformer, eller aktiviteter som traditionel markedsføring, traditionel medarbejderudvikling mv.VejledningCKO har udviklet koncepter, der handler om oplevelsesinnovation. CKO tilbyder sparring og vejledning tildanske virksomheder i at differentiere deres oplevelse fra konkurrenterne som en del afforretningsudviklingen. CKO har vejledt mere end 100 virksomheder fra hele Danmark.InvioCKO er en af fire partnere i Innovationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi – Invio61.Netværkets opgave er at etablere og gennemføre innovationsforløb i samspil mellem videninstitutioner ogvirksomheder.--CKO formidler metoderne og potentialerne til virksomhederne.CKO formidler virksomhedsforståelse til universiteterne og forskerne.

Bilag 5 – Definitioner, præciseringer og dokumentationDefinitionerAdskillelsen af de kreative brancher og det øvrige erhvervsliv er vanskelig, fordi kreative kompetencer,tilgange og strategier i stigende grad integreres i og bruges af det øvrige erhvervsliv, hvilket styrkerinnovations- og konkurrenceevnen. Flere virksomheder i det øvrige erhvervsliv benytter sig af de kreativevirksomheders virkemidler – så som oplevelsesbaseret forretningsudvikling, iscenesættelse, storytellingosv. – til værdiskabelse og bliver derfor vanskelige at kategorisere. Det giver visse definitoriskevanskeligheder at afgrænse og præcisere, hvilke kreative brancher, der indgår i de tidligere omtalteanalyser.To interessante analyser af henholdsvis computerspil- og musikbranchen illustrerer variationen. Ser maneksempelvis isoleret på computerspil-branchen, kan den synes beskeden med 72 computerspiludviklere,der beskæftigede 552 mennesker og omsatte for 380 millioner kroner i 200962. Betragter man derimodcomputerspilbranchen som en integreret og væsentlig del af film-, tv- og reklamebranchen, og på hvordandet øvrige erhvervsliv benytter sig af computerspil, animation og de relaterede digitale muligheder, erbilledet helt anderledes. Det samme gælder eksempelvis musikbranchen, hvor en pengestrømsanalyse63viser, at musikbranchen omsætter for 8,9 mia. kr., ikke blot 1, 6 mia. kr. som hidtil antaget.Dette understreges af de kreative erhvervs integration i andre erhvervssektorer. Det er en udfordring vedudviklingen af den strategiske vurdering og drøftelserne om de kreative erhverv, at de vanskeliggøres ogforsinkes af drøftelser om definition og afgrænsning. Samtidigt er det vigtigt at slå fast, at der er en rækkeunikke faktorer og forhold, der gør sig gældende for de kreative erhverv. Der findes også en rækketeoretiske definitioner af de kreative erhverv64.Den følgende oversigt over definitioner er inspireret af Erhvervsstyrelsen65.

StorbritannienStorbritannien var et af de første lande, der lancerede en politisk strategi for de kreative erhverv, derbliver defineret som: ”Thoseindustries which have their origin in individual creativity, skill and talentand which have a potential for wealth and job creating through the generation and exploitation ofintellectual property.”Definition omfatter således alle sektorer, der har deres oprindelse i individuelkreativitet, dvs. reklame, arkitektur, kunst og antikmarkedet, kunsthåndværk, design, modedesign, filmog video, interaktiv fritidssoftware, musik, den udøvende kunst, publicering, software og computerspil, tvog radio. De kreative erhverv er inddelt i tre kategorier: 1. Indhold (herunder sociale medier,computerspil, musik, radio og tv, film, publicering, og scenekunst), 2. service (herunder reklame,arkitektur og design), samt 3. artefakter (herunder kunst og antik samt kunsthåndværk). Se nedenståendefigur.

Den Europæiske UnionEU benytter i forhold til DG Uddannelse og Kultur primært betegnelsen ”kulturelle og kreative industrier”og i DG Erhvervspolitik samme betegnelse eller udelukkende ”kreative industrier”. I analysen ”TheEconomy of Culture in Europe” (2006)67beskrives to områder, hhv. den kulturelle sektor og den kreativesektor.Kulturelle industrier er ”…de industrier, der producerer og distribuerer varer eller tjenesteydelser,som, når der udvikles, anses for at have en særlig kvalitet, anvendelse eller bestemmelse, derrepræsenterer eller overleverer kulturelle udtryksformer, uafhængigt af den kommercielle værdide måtte have. De traditionelle kultursektorer defineres her som: scenekunst, billedkunst,kulturarv, film, dvd og video, tv og radio, videospil, nye medier, musik, bøger og presse.”Kreative industrier er ”…de industrier, der bruger kultur som råmateriale og har en kultureldimension, selvom deres produkt hovedsageligt er funktionelt. De omfatter arkitektur og design,som integrerer kreative elementer i større processer, såvel som subsektorer som grafisk design,modedesign og reklamevirksomhed.”

PræciseringerErhvervsliv og kulturlivDen politiske aftale fra 2007 angiver et modsætningsforhold mellem erhvervsliv og kulturliv, men meddet overordnede formål om vækst og øget innovation og fornyelse er denne dikotomi ikke hensigtsmæssig.Kulturliv og erhvervsliv er i denne sammenhæng ikke modsætninger, bl.a. da kreative erhverv er endelmængde af kulturlivet og erhvervslivet, og de kreative kompetencer, der kan styrke innovationen ierhvervslivet, besidder en lang række aktører, der ikke nødvendigvis selv opfatter sig som kunstnere ellersom en del af kulturlivet. Derfor er det ikke nødvendigvis kunstnere, men kunstneriske og kreative aktørermed interesse i samarbejde med erhvervslivet, der skal i spil.OplevelsesøkonomiBegrebet oplevelsesøkonomi er næppe tilstrækkeligt præcist til at beskrive området. Som beskrevet afBille og Lorenzen findes der tre tilgange til oplevelsesøkonomi:1. Oplevelser som kilde til værdiskabelse for virksomhederneDette er en markedsorienteret tilgang, der ”ser oplevelser som en kilde til værdiskabelse ivirksomheder, et add-on til forskellige forbrugsprodukter og serviceydelser”. I 2007-aftalenfremhæves det, at det er aktører fra kulturlivet, der skal bidrage til oplevelsesudviklingen ierhvervslivet. Der er flere tiltag i Danmark, eksempelvis initiativet ”Nye veje til Vækst” etsamarbejde mellem en række midtjyske kommuner, hvor oplevelsesbaseret forretningsudviklingfor lokale virksomheder ikke på nogen måde er betinget af inddragelse af kreative, endsigekunstneriske, aktører. Det er givetvis mere præcist at tale om ”oplevelsesbaseretforretningsudvikling” end om ”oplevelsesøkonomi” i denne sammenhæng.2. De kreative erhverv som væksterhvervSom en del af 2007-aftalen blev de fire oplevelseszoner indenfor mode, musik, madkultur ogcomputerspil oprettet. Ligeledes findes der i en dansk kontekst flere forskellige eksisterende tiltagfor at styrke specifikke kunstneriske aktiviteter og kreative erhverv såsom Dansk Design Center,Dansk Arkitektur Center, Det Danske Filminstitut m.fl. Tankegangen er den, at de kreativeerhverv repræsenterer en betragtelig faktor i dansk økonomi i form af beskæftigelse, omsætning,værditilvækst, eksport m.v.3. Regionaludvikling og den kreative klasseDenne tilgang tager udgangspunkt i Richard Floridas teori om den kreative klasse ogbetydningen af kreativitet i økonomisk udvikling, dvs. at økonomisk vækst krævertilstedeværelsen af kreative individer. Virksomheder flytter hen, hvor den kreative klasse bor,fordi menneskelig kreativitet i dag og i fremtiden er den vigtigste ressource for virksomhederne.For offentlige myndigheder betyder det, at de gennem lokale og regional tiltag skal skabeattraktive omgivelser for at tiltrække den kreative klasse og dermed erhvervslivet.

Kulturpolitik som erhvervspolitikDet skal understreges at dette og andre initiativer, der søger at fremme de kreative erhverv og aktører ikulturlivet, anerkender kulturlivets og kunstens betydning for den sociale og territorialesammenhængskraft, og ser kunststøtten som væsentlig og værdifuld i sig selv. At kunststøtten ogsåbidrager til væksten i de kreative erhverv er ikke en modsætning. Der er flere kommercielle successer, derblev skabt med kunststøtte direkte eller indirekte fra Kulturministeriet, senest eksempelvis Playdeadscomputerspil ”Limbo” og Copenhagen Bombays børneunivers ”Carsten og Gitte”.Kulturpolitik, kunststøtte og fremme af kulturel kvalitet og mangfoldighed er derfor ikke blevet mindrevigtig med de seneste årtis initiativer inden for kultur- og oplevelsesøkonomi. Tværtimod kan aktører ikulturlivet, udover at være katalysatorer for vækst, værdiskabelse og innovation i det øvrige erhvervsliv,også i samarbejdet med erhvervslivet få styrket den forretningsmæssige forståelse, ressourcerne og evnentil forretningsudvikling.Man kan også fremføre, at hvert kunstområde har en erhvervsmæssig dimension med produkter ogtjenesteydelser, der potentielt har anvendelsesmuligheder i kommerciel henseende.VærditilvækstVærditilvækst er et tal som angiver den værdi, en branche skaber i et givent år. Tallet findes ved at trækkeudgifter til produktionen (indkøb af råvarer/materialer, løn, afskrivning på maskiner etc.) fra værdien afproduktionen i en given branche. Værditilvæksten for en samlet branche er derfor interessant når man serpå en branchens økonomiske betydning for samfundet. I Danmark havde de kulturelle og kreative erhverven samlet værditilvækst på 108 mia. i 2008 . Det er ca. otte gange så meget som landbrug, skovbrug oggartneri (13 mia.) og udgør hele 12% af Danmarks samlede værditilvækst. At tallet er så højt,sammenlignet med fx landbrug, skyldes, at landbruget i høj grad sælger varer til videre forarbejdning iandre brancher (fødevareproducenter, slagterier, mejerier, etc.). Dermed sker en stor del afværditilvæksten for landbrugsvarer her – i en anden branche end den, landbruget tilhører. De kulturelleog kreative har således en høj værditilvækst, fordi de omsætter et relativt lavt input til et relativt højtoutput.

I lighed med Europa-Kommissionens tiltag har Nordisk Ministerråd udgivet analysen ”The CreativeEconomy Green Paper for the Nordic Region”73og i 2010 vedtog de nordiske økonomi- ogerhvervsministre de såkaldte KreaNord-anbefalinger om bl.a.:---at fremme strategisk samarbejde mellem kreative erhverv og andre sektorer med henblik påværdiskabelse, innovation og vækstat fremme nye muligheder for adgang til de globale markeder, finansiering og tiltrækning affremmede investorer for de kreative erhvervat fremme entreprenørskab og erhvervsmæssige kompetencer på kulturelle og kunstneriskeuddannelserCKO og Erhvervsstyrelsens analyse Vækst via oplevelser 2011 og en lang række andre nationale analyser74peger alle på de kreative erhverv som væksterhverv. Ikke blot med potentiale for egen vækst, men ogsåsom bidrag til innovation og fornyelse i det øvrige erhvervsliv.For uddybende information vedr. MMV-aspektet henvises til rapporten ”The Entrepreneurial Dimensionof the Cultural and Creative Industries” fra 2010. I rapporten omtaler Europa Kommissionen de kreativeerhvervs vækstudfordring som ”the missing middle”. Dette begrundes bl.a. med at 80 pct. afvirksomhederne i de kreative erhverv er MMV’er eller mikro-MMV’er (1-3 ansatte). Denne gruppe står forblot 18 pct. af den samlede omsætning i de kreative erhverv. 1 pct. af virksomhederne i de kreative erhverver store selskaber. Denne marginale gruppe står for hele 40 pct. af den samlede omsætning i de kreativeerhverv.

68 http://ec.europa.eu/enterprise/newsroom/cf/_getdocument.cfm?doc_id=622269 http://www.europe-innova.eu/c/document_library/get_file?folderId=21454&name=DLFE-6815.pdf70 http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/doc/GreenPaper_creative_industries_da.pdf71 http://ec.europa.eu/culture/key-documents/doc873_en.htm#bad_nodepdf_word/economy_cult/executive_summary.pdf72 http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/doc/library/EU_OMC_WG_CCI_Final_Report_June_2010.pdf73 http://www.nordicinnovation.net/prosjekt.cfm?id=1-4415-27374 Se fx UK Dept. for Culture, Media and Sports, december 2010: “…creative industries contributed 5.6% of the UK’s Gross ValueAdded in 2008, exports of services by the creative industries totaled £17.3 billion in 2008, equaling 4.1% of all goods and servicesexported…” http://www.culture.gov.uk/what_we_do/creative_industries/default.aspx

De kreative erhverv75er gennem det seneste årti kommet i stigende politisk fokus som en driver for social,kulturel og økonomisk vækst.Initiativer i SverigeI Sverige har Kulturdepartementet og Næringsdepartementet samarbejdet om udviklingen af enhandlingsplan for de kulturelle og kreative erhverv, der udstikker rammerne for en national investeringpå 75 mio. kr. på området i perioden 2009-201276. En central vision for handlingsplanen er at skabe etnationalt helhedssyn på arbejdet med at fremme de kulturelle og kreative erhverv. I handlingsplanenfremhæves følgende fokusområder:---At skabe bedre forudsætninger for potentielle og eksisterende entreprenører i de kulturelle ogkreative erhvervAt udvikle samarbejdsformer mellem kultur- og erhvervsliv, som skaber værdi for begge parterAt fremhæve kultur og kunstnerisk skabelse som et vigtigt perspektiv for innovation og udvikling ierhvervslivet og samfundet generelt.Tillväxtverket er i den forbindelse en nøgleinstitution i den svenske handlingsplan for de kulturelle ogkreative erhverv. I samarbejde med øvrige offentlige myndigheder på området varetager Tillväxtverketudviklingen og iværksættelsen af en lang række initiativer til fremme for bl.a. innovation,forretningsudvikling, kompetenceoverførsel og internationalisering i de kulturelle og kreative erhverv.Som et led i denne indsats har man bl.a. etableret 22 inkubatorer for de kulturelle og kreative erhverv iSveriges forskellige regioner.Den svenske indsats for de kulturelle og kreative erhverv i høj grad samstemmende med CKO’s aktiviteterog anbefalinger for fremtidige danske tiltag. Den svenske handlingsplan rummer en betoning af denhelhedstanke, som CKO foreslår for den fremtidige danske indsats på området.

I Finlands seneste regeringsgrundlag79fremsættes et fortsat fokus på at udvikle den kreative sektor som etfremtidigt vækstområde. Der fokuseres i høj grad på øget eksport i de kreative industrier som drivkraft forregional og national økonomisk udvikling. Dette fokus er relateret til en generel indsats for at styrkevækst- og internationaliseringspotentialerne blandt Finlands små- og mellemstore virksomheder. Iregeringsgrundlaget, samt i ovenstående strategier, nævnes stort set ethvert tænkeligt indsatsområderelateret til udviklingen i de kreative industrier: Øget jobskabelse, forberede ansættelses- og arbejdsvilkår,sænkning af skatter, bedre sikring af immaterielle rettigheder, styrket erhvervsservice med viden omforretningsmodeller med immaterielle rettigheder, bedre vilkår for entreprenørskab, styrketforretningsforståelse i de kreative erhverv, øget finansieringsudbud etc.I praksis har Finlands indsats for de kreative industrier materialiseret sig i bl.a. en officiel hjemmeside forde kreative industrier (www.creativeindustries.fi), hvorfra der bl.a. kan indhentes informationer omsamtlige nøgleaktører i de kreative industrier samt om nationale og regionale initiativer.Finland anlægger et perspektiv på de kreative industrier, som ligger på linje med fx den britiske tilgang(’creative industries’). Her rettes fokus mod de kreative industriers værdiskabelse i kraft afarbejdspladser, innovation (herunder spill-over til øvrige erhvervssektorer), økonomisk værditilvækst ogikke mindst eksport.Som policy-område varetages udvikling i de kreative industrier primært af Uddannelses- ogKulturministeriet men i praksis anvendes en tværsektoriel tilgang, hvor aktiviteter iværksættes isamarbejde med bl.a. Beskæftigelses- og Økonomiministeriet og Udenrigsministeriet80. Det er CKO’svurdering, at netop den tværsektorielle tilgang er meget væsentlig, dels for at skabe meresammenhængende og effektive offentlige tiltag og dels for at imødekomme de synergier, der kan opstå påtværs af brancher og virksomheder.

2. Fremme nye muligheder for finansiering, adgang til det globale marked og tiltrækning afudenlandske investorer til de kulturelle og kreative industrier i Norden3. Fremme kultur og kreativitet på alle uddannelsesniveauer i Norden samt fremmekompetenceudvikling inden for iværksætteri og forretningsudvikling på de kreative og kunstneriskeuddannelser4. Fremme et fællesnordisk marked for kreative kompetencer og kulturprodukterAnbefalingerne implementeres af Nordisk Ministerråd (i samarbejde med bl.a. CKO) gennem en rækkekonkrete aktiviteter, herunder en mapping af finansieringsmulighederne for de kulturelle og kreativeerhverv; etableringen af et nordisk myndighedssamarbejde; videreudvikling af websitetwww.kreanord.org samt udviklingen af et nordisk business angel netværk særligt rettet mod investering ide kulturelle og kreative erhverv.CKO har engageret sig i det nordiske samarbejde, da der vurderes at være store potentialer i en styrketnordisk indsats. Potentialerne forankres dels i muligheden for at skabe øget udveksling af viden(forskningsresultater etc.), erfaringer og netværk, og dels i muligheden for at styrke Nordensinternationale positionering som et centrum for ’den kreative økonomi’.De nordiske lande har meget til fælles, men der er også forskelle i de nationale initiativer i forhold til dekulturelle og kreative erhverv. Dette bør dog ikke stå som en forhindring for et konstruktivt samarbejde,men i stedet som en katalysator for udveksling af og debat om disse forskellige perspektiver. Det nordiskemyndighedssamarbejde tænkes netop fremover at vurdere nationale policy-initiativer og de tilsvarendeeffekter.Europæiske initiativerPå europæisk niveau har der været stigende fokus på de kulturelle og kreative erhverv siden 2007, hvordet netop afsluttede projekt Creative Growth82blev iværksat. Creative Growth var et regionalt samarbejdemellem elleve aktører fordelt i ni europæiske lande, som arbejdede for at skabe øget opmærksomhedomkring de kreative erhverv som forretningsområde. Ser man på de senere rapporter fra Europa-

Kommissionen må man sige, at missionen lykkedes; i Europa-Kommissionens grønbog fra 201083samtKommissionens konkurrenceredegørelse fra samme år84tilskrives de kulturelle og kreative erhverv storbetydning for de europæiske erhvervs fortsatte konkurrenceevne på det globale marked.Europakommissionen nedsatte i 2008 en ekspertgruppe for de kulturelle og kreative erhverv (OMC-EWG), som med afsæt i et bredt internationalt samarbejde og inddragelse af mere end 100 best practice-eksempler har udarbejdet en samling policy-anbefalinger for udviklingen af de kreative industrier på EU-niveau85.ECIA – European Creative Industries AllianceECIA er det seneste skud på stammen af europæiske initiativer til fremme for de kulturelle og kreativeerhverv86. ECIA er en europæisk samarbejdsplatform for policy-udvikling og udveksling af best-practiceerfaringer mellem en lang række involverede parter. På denne baggrund er det formålet, at ECIA skalbidrage til at udvikle og afprøve nye policy-redskaber til at understøtte de kulturelle og kreative erhvervog skabe øget spill-over til de traditionelle erhverv. Projektet skal herudover bidrage til at mobilisere etstyrket udbud af finansieringsmuligheder (både offentlige og private) for de kulturelle og kreative erhverv.De nordiske lande er særligt repræsenteret i sidstnævnte del af ECIA-programmet, gennem CKO’spartnerskab i initiativet FAME87.Øvrige landeCentre of Excellence for the Cultural and Creative Industries88(DE) er oprettet af den tyskeforbundsregering og giver på føderalt niveau rådgivning og information og støtter netværk for de kreativeerhverv. Centeret hjælper med adgang til eksisterende offentlige erhvervsstøtteordninger, fremmeruddannelse og kompetenceudvikling med hensigt på at optimere markedsmulighederne for kreativeaktører og bidrager til deres adgang til internationale markeder. Den føderale organisation bidrager til atkoordinere de regionale tiltag i de tyske Länder vedrørende konkrete tilbud til virksomheder ogiværksættere i de kreative erhverv.Ontario Media Development Cooperation89, OMDC (CAN), er et selskab under Ontarioskulturministerium og har til opgave at tiltrække investeringer, skabe arbejdspladser og styrke innovationog udvikling af nye forretningsmodeller i udvalgte kreative brancher (film, tv, computerspil ogforlagsvirksomhed).

Institut pour le Financement du Cinéma et des Industries Culturelles90, IFCIC (FR) eretableret i 1983 af den franske stat og en række banker og tilbyder bankgarantier til de kreative erhverv.IFCIC består af to fonde, der tilsammen bidrager med 273 mio. EUR i bankgarantier.National Endowment for Science Technology and the Arts91, NESTA (UK) er en national britiskfond rettet mod videnskab, teknologi og kunst/kultur. Økonomisk vækst, offentlig service og kreativeindustrier er blandt NESTA’s fokusområder. I Storbritannien regnes organisationen for at være blandt deførende aktører i spørgsmål om, hvordan innovation kan føre til løsninger af sociale og økonomiskesamfundsudfordringer. NESTA er etableret af det britiske parlament og fungerer som selvstændig fond,oprindeligt finansieret af det nationale britiske lotteri.Creative Industries Development Agency92, CIDA (UK) i London er etableret af offentligemyndigheder, kreative virksomheder, uddannelsesinstitutioner mm. Organisationen finansieres primærtaf den britiske kunststyrelse, regionale udviklingspuljer, EU-midler mv. CIDA’s opgaver er i vidudstrækning at hjælpe kreative entreprenører og virksomheder med at håndtere diverse udfordringer,såsom ophavsret, finansiering og opstart af egen virksomhed gennem ekspertrådgivning, vidensspredningog networking-events.Dutch Creative Industries Council93er et nyt Hollandsk tiltag (opstart 2012), der er udset til atorganisere indsatsen for at realisere potentialerne i de kreative erhverv. Målsætningen er at bringeHolland i front i Europas kreative økonomi inden 2020. Rådet vil få til opgave at koordinereimplementeringen af en samlet strategi for de kreative erhverv i Holland. Sideløbende etableres etoffentlig-privat konsortium , der skal bidrage til styrke udveklsingen mellem videninstitutionerne og dekreative erhverv. Dette med henblik på at fremme videnudvikling og innovationsevne i Hollandskevirksomheder.