At pudsen skaller på Fort Frederik er et godt tegn. Det betyder at den tiendedel af fortets facader somVestindisk – Dansk Lærlinge Initiativ (VIDA) har istandsat i 2005 nu igen kan ’ånde’ og over årene slippeaf med murenes ophobede fugt. Men 9/10 del af fortet lider stadig under den cementpuds ogplasticmaling, som amerikansk ’restaureringsmetode’ har tilført fortet. Pudsen, der skaller af, ergammeldags kalkmørtel. Den trækker fugtighed og ikke mindst salte ud til overfladen af muren, somderefter vaskes af, af regnen. Når solen skinner på en kalket mur tørrer den ud og køles ned, og det ergodt for et hus i troperne. At Fortet ikke ser godt ud er fordi det ikke bliver vedligeholdt som det burde,med et nyt lag puds med jævne mellemrum. Men fortet er ikke ved at synke i grus!Det afskallede puds er også et tegn på, at vi der satte projektet i gang havde den fornødne ydmyghed iforhold til opgaven. Vi arbejdede sammen med de vestindiske fredningsmyndigheder fordi det erVestindernes eget ansvar at passe på deres bygningskultur. Men de har desværre ikke pengene til atvedligeholde, hverken pudsede eller plasticmalede facader. Jeg startede en dialog om bygningsbevaringpå øerne for mere end 10 år siden. Jeg gik i partnerskab med Murerfaget i Danmark, Odense og Herningtekniske skoler, lokalregeringen og bevaringsorganisationerne på øerne. Samarbejdet og projektet varnaturligvis forløbet i en større skala og med et langt bedre resultat, hvis det var blevet støttet af detofficielle Danmark. Men det blev det ikke, trods gentagne ansøgninger.Danske lærlinge og unge fra øerne uden uddannelse kan selvsagt ikke restaurere et helt fort, men dekan lære noget om materialer, om den daværende byggeskik og de oprindelige håndværk og om atarbejde i tropesol. De kan lære om at samarbejde på trods af fortiden og på tværs af kulturforskelle.Desuden har initiativet implementeret viden om materialer og håndværksmetoder, der lever videre iandre projekter på øerne i dag.Det er ikke rigtigt, som anført i Politiken 28.4. at alt blev betalt fra dansk side. Vestinderne betalte ogsåderes del, og rejste lokale midler bl.a. gennem Rotary - St. Croix. Der var stor gæstfrihed og storanerkendelse fra lokalsamfundets side. Da de danske murerlærlinge og deres undervisere afleverededen pudsede og kalkede gårdfacade på Fort Frederik i 2005, var det ikke skrevet nogen steder, atsamarbejdet ikke skulle fortsætte. Men det gjorde det altså ikke, for vi kunne ikke skaffe pengene til atrestaurere hele fortet.Den fornødne ydmyghed i forhold til at gennemføre restaureringsprojekter i US Virgin Islands gælderogså det vilkår, at der ikke er uddannede håndværkere på øerne, som kan løse opgaven. Og man kanikke komme og bare udføre arbejdet med danske håndværkere, på nyimperialistisk vis. Det forhindrersamarbejdets etik og det forhindrer amerikansk lovgivning. Holger Bernt Hansen antyder, at nogetsådant har gjort sig gældende, men det må jeg afvise.

Holger Bernt Hansen har ret i, at dele af befolkningen oplever kolonitidens bygninger som ’skamstøtter’over slaveriet. Men vestindere og danskere ved også, at fortiden ikke forsvinder selv om bygningerneforfalder. Historien kan ikke ændres. Men oplevelsen af bygningen kan forvandles fra en ’skamstøtte’ tilet ’monument for venskab’, hvis man holder op med at fortrænge sin historie, men tager den på sig. Ogdet gør vestinderne i langt højere grad end danskerne. I øvrigt opfordrer Durban 1-erklæringen til, at viimplementerer sådanne samarbejder; bygger bro mellem tidligere koloniherre og tidligere koloni.At bygge bro handler om at skabe uddannelse, for uden håndværkere kan man ikke bevarebygningskulturen. Og det er primært i bygningerne, at historien konkret kommer til syne på US VirginIslands. Under amerikansk lovgivning skal alt imidlertid bydes ud til private, og hvis der ikke findes lokalehåndværkere, så kommer de fra Puerto Rico eller Florida. Under amerikansk lovgivning findes der ikke etlærlingesystem som vores, og der er meget lidt prestige i håndværk. Det er netop denne onde cirkel manbliver nødt til at bryde ved at skabe jobs i branchen. En branche som danske penge kunne være med tilat skabe ved at lokaliserer midler til restaurering.Nu fremstilles det i Politiken som om der var en konflikt mellem de danske murere på den ene side ogde lokale på den anden side. Det er ikke rigtigt, for trods de afskallede mure, så var VIDA programmet etgodt forankret og populær projekt. I januar 2010 blev jeg spurgt af guvernør John deJongh om VIDAprojektet kunne genoptages. Justeret og opdateret i forhold til, hvad vi lærte af pilot projektet, menmed uddannelse i fokus. Det kunne vi desværre ikke, for der har indtil nu ikke været nogen, der villestøtte det. I februar 2012 blev jeg igen opfordret af lokale historikere og arkitekter, til at forsøgeprojektet genoptaget. Der er altså ikke nogen konflikt, men stærke ønsker om samarbejde. Man kan ogbør snarest skabe et sådant projekt. Fort Frederiks gennemgribende restaurering, organiseret somlæreplads for lokale unge, vil koste ca. 25 mio. Kr.Den fornødne ydmyghed overfor at bevare bygningskulturen i Vestindien gælder også problemetsomfang. Der er 3 historiske byer, 5 forter, mange kirkebygninger og gravpladser og 150 plantageruiner.Det er en fantastisk arv som de 110.000 vestindere ikke kan løfte selv, så foruden dansk hjælp burdeUSA naturligvis også bidrage. I maj 2011 sponsorerede ICOMOS Danmark et symposium påNationalmuseet, hvor eksperter lagde linierne for, hvad der bør gøres for at bevare bygningskulturen ogetablere et samarbejde om vores fælles historie. Et referat kan downloades påwww.denvestindiskearv.dkNu, i februar 2012, er den sidste store arbejdsplads på US Virgin Islands, olieraffinaderiet Hovensalukket. Så nu har øerne kun turismen at leve af. Her er den enestående bygnings- og landskabskulturderes største aktiv. Et nyt projekt jeg arbejder med på er, at indskrive bevaring af bygningskulturen i enstrategi for bæredygtig udvikling, såvel indenfor energi som byudvikling. Men er der overhovedet basis iDanmark for at skabe et samarbejde med Vestinderne om at bevare bygningskulturen, som er detkonkrete vidnesbyrd om vores fælles historie?Uffe Elbæk anfører at Kulturministeriets interesse for denne del af danmarkshistorien udmøntes iarkivalierne, der ligger i København. Arkivalierne vil blive digitaliseret med et tilskud fra statens pulje tilDanske Kulturminder i Udlandet på 4 mio. Kr., hvilket dog kun er en lille del af omkostningerne. Men

arkivalierne vil, selvom de kommer til at ligge på nettet, i overvejende grad kun komme danske forskeretil gavn, for de er skrevet på dansk. Vestinderne har stadigvæk ikke adgang til deres egen historie, forprojektet omfatter end ikke et sted - et research center - på US Virgin Islands, hvor man kan få hjælp tilat studere arkivalierne. Det var da det mindste, man kunne forvente, hvis digitaliseringsprojektet skalgøre det ud for Danmarks bidrag til opretholdelsen af vores fælles historiske arv.I 2017 markeres De Vestindiske Øers overførsel fra dansk herredømme til at blive en koloni under USA,uden statsrettigheder. Bliver der noget at fejre?Vi har nedsat en gruppe under Dansk Vestindisk Selskab, der vil fremlægge en handlingsplan for enrække initiativer til jubilæet i 2017. Vi har erfaringerne med at samarbejde med Vestinderne, vi ved hvadvi kan bidrage med og hvad der forventes af os. Samarbejdet er inspirerende og lærerigt, for vestinderneer generelt meget mere historisk bevidste end vi danskere.Kære politikere; brug nu den viden, lyst, vilje og erfaring, der allerede findes blandt vestinderne ogdanskerne. Et politisk initiativ er meget længe ventet og velkomment, uanset om det er V, K, S eller R,der står forrest. Hvorfor er der i øvrigt ikke nogen interesse fra udenrigsministeren i dette spørgsmål?Hans ministerium var måske bedre gearet til at arbejde sammen med US.Hvis det ikke igen blot skal ende i dækningsløs imødekommenhed, snak og forhaling, kunne man f.eks.sætte Fort Frederiks restaurering på folkeaktier, så det folkelige pres på politikerne kan opretholdes. Detburde Politiken organisere. Og de 10 – 15.000 danske turister, der årligt besøger øerne kunne ogsåbidrage. Det er jeg sikker på de gerne vil, når de forstår den rette sammenhæng.Så

’Hurra’

for de afskallede mure på Fort Frederik, de er sindbilledet på det problem vi står overfor – giddet endelig ville føre til, at de der har midlerne og magten også kan finde motivet, modet oghandlekraften.

Gensyn med Fort Frederik

(kommentar sendt til Politiken d. 29.04.2012 )

’Hurra’