KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 18: Talepapir fra samrådet den 26/10-11 om Det Kgl. Teater og symfoniorkestre, fra kulturministeren

TALEArrangement:Åbent eller lukket:Dato og klokkeslæt:Sted:Taletid:Forv. antal deltagere:Evt. andre forhold ministerenbør være opmærksom på:Samråd med Folketingets KulturudvalgDen 25. oktober kl. 14.00Folketinget, Christiansborg28. oktober 2011

Der er stillet følgende samrådspørgsmål:Spørgsmål AVil ministeren fortsat nedlægge Gamle Scene iDet Kongelige Teater, somministeren gik til valg på i sit oplæg Kulturensmarshallplan, og vil ministerenbegrunde sit synspunkt?Spørgsmål BVil ministeren fortsat fritage Det Kongelige Tea-ter for sine turnéforpligtelser, somministeren gik til valg på i sit oplæg Kulturensmarshallplan, og vil ministerenbegrunde sit synspunkt? Hvis ja, hvordan vilministeren i så fald sikre, at DetKongelige Teater forbliver "hele Danmarks tea-ter", som teatret aftalte medFolketinget i 2008 i Fireårsaftalen.Spørgsmål CVil ministeren fortsat reducere antallet af sym-foniorkestre, som ministeren gik til valg på i sitoplæg Kulturens marshallplan, og vil ministerenbegrunde sit synspunkt? Hvis ja, i så fald hvilkesymfoniorkestre er der tale om?

Jeg er af Folketingets Kulturudvalg blevet stillet tre spørgs-mål, der alle drejer sig om, hvordan jeg som kulturminister vilforholde mig til konkrete punkter i mit valgoplæg fra septem-ber måned, ”Kulturens Marshall-plan”.Jeg vil selvfølgelig gerne svare på disse spørgsmål, men aller-først vil jeg sige til udvalget, at jeg glæder mig utrolig meget

til samarbejdet med jer. Det samarbejde er helt afgørende vig-tigt for, hvordan vi sammen kan indrette kulturstøtten bedstmuligt - i en økonomisk meget vanskelig situation.Jeg vil også gerne knytte en generel bemærkning til, hvordanjeg ser min opgave som ny kulturminister. Jeg håber at I vilmodtage den konstruktivt og i samarbejdets ånd.For realiteten er jo, at oplægget om ”Kulturens Marshall-plan”er skrevet i en helt anden situation og sammenhæng, end denjeg befinder mig i idag Det betyder ikke, at jeg ikke mener,hvad jeg skrev, men konteksten og de politiske realiteter er idag nogle helt andre.Det er klart, at posten som kulturminister, er en anden plat-form at betragte kunsten og kulturlivet fra – og det giver etudvidet ansvar for hele den kulturpolitik, der skal føres. Jeg eraltså hele landets – og hele kulturlivets kulturminister.Jeg mener, at det som kulturminister er værdifuldt at se medfriske øjne på etablerede støtteordninger og institutioner, ogoverveje om der ikke kan tænkes nyt og innovativt.Regeringen står lige nu over for en proces, hvor vi skal have enfinanslov til at hænge sammen – og samtidig realisere det re-geringsgrundlag, som er vores politiske program. Som ny kul-

turminister ser jeg det som min opgave at få disse ting til atske. Og det vil jeg gøre i samarbejde med Folketingets partier.Og i regeringsgrundlaget står der konkret, at vi vil indkalde tilforhandlinger om en ny 4-års aftale for Det Kongelige Teater,og at vi vil formulere en ny musikhandlingsplan, herunderstyrkelse af den rytmiske musik. Jeg glæder mig utrolig megettil samarbejdet med Folketingets Kulturudvalg både om teat-ret og musikken – og om de øvrige kulturpolitiske målsætnin-ger i regeringsgrundlaget. Derfor vil jeg også meget snart tageinitiativ til en mere social sammenkomst, f.eks. en middag in-den jul – det hører I meget mere om meget snart!Og nu til jeres spørgsmål. Lad mig for godt ordens skyld sige,at jeg gerne vil svare på jeres tre spørgsmål samlet.Spørgsmål A.

I spørgsmål A er jeg blevet spurgt, om jeg fortsat vil nedlæggeGamle Scene.For det første vil jeg gerne præcisere, at det jeg skrev i Kultu-rens Marshallplan ikke var, at Gamle Scene skulle nedlægges.Jeg skrev, at man kunne overveje at flytte balletten til Opera-en, og jeg pegede på muligheden for, at Gamle Scene kunnebruges som en åben scene til danske og internationale gæste-spil.”

Jeg har på intet tidspunkt haft intentioner om at jævne GamleScene med jorden. Det jeg skrev var tænkt som et bud på,hvordan man kan gøre Det Kongelige Teaters økonomiske si-tuation bedre og samtidig skaffe et sted, hvor gæstespil kanvises i København.Mine overvejelser i Kulturens Marshallplan er altså et bud påen åben tænkning om, hvordan vi videreudvikler de etableredekulturinstitutioner og skabe øget adgang for andre dele afkulturlivet. Jeg er ikke i tvivl om, at Gamle Scene skal bevaresog som det ser ud lige nu, bliver det Det Kongelige Teater, derskal bruge bygningen.Som kulturminister påtager jeg mig naturligvis ansvaret for atfinde frem til brugbare løsninger for Det Kongelige Teater. Detfår vi jo lejlighed til at tale nærmere om, når vi om kort tidskal i gang med de politiske drøftelser om en ny fireårsaftalefor Det Kongelige Teater.Spørgsmål B.

Teaterloven fastsætter, at Det Kongelige Teater skal turnere.Der er, som spørgsmålet også antyder, desuden stillet krav omturnévirksomheden i fireårsaftalen fra 2008. Turnéaktivitetener med til at gøre Det Kongelige Teaters forestillinger tilgæn-gelige for de dele af befolkningen, der bor andre steder end ihovedstadsområdet. Det synes jeg er en væsentlig pointe. Der-for har jeg ingen planer om at ændre på teaterlovens bestem-melser om Det Kongelige Teater.Som nævnt skal vi inden længe til at forhandle en ny fireårs-aftale for Det Kongelige Teater. Ved den lejlighed synes jeg, atdet vil være oplagt at drøfte Det Kongelige Teaters turnéfor-pligtelse.

Endelig er jeg i spørgsmål C blevet spurgt, om jeg vil reducereantallet af symfoniorkestre, om jeg vil begrunde mit syns-punkt og om hvilke symfoniorkestre, der i givet fald er tale om.Helt overordnet: Jeg tror på, at den klassiske musik og demrytmiske musik har brug for hinanden som gensidig inspirati-on. Der er, som jeg ser det, ikke tale om enten-eller, men ombåde-og.

Derfor det vigtigt for mig at sige: Jeg vil ikke svække eller ge-nere den klassiske musik – Jeg vil styrke den rytmiske musik,for det trænger den til!Det vil jeg gerne begrunde lidt nærmere, for der er mange my-ter om den rytmiske musik. Som for eksempel, at den er kom-merciel og kan klare sig fint uden støtte. Det er ganske enkeltikke sandt.Opgørelser viser, at indtjeningen fra musiksalg igennem desidste ti år er reduceret med to tredjedele. Det går blandt an-det ud over de udøvende kunstnere, som derfor er nødt til i hø-jere grad end før at hente deres indtægter fra live-koncerter.Det presser igen spillestederne, fordi de bedste bands forlan-ger højere honorarer for at kompensere for de faldende cd-salgsindtægter. Og dem der især bliver taberne i spillet, er denye, de unge og de kunstnerisk eksperimenterende solister oggrupper. De bliver taberne, hvis spillestederne kun tør enga-gere de velprøvede og sikre kort for at holde økonomien køren-de.Hvis vi i Danmark vil have et levende kulturliv, så må vi op-gradere støtten til nutidige forhold.

Og selvfølgelig har også den klassiske musik brug for støtte.Det koster at have et orkester på 75 mand kørende. Den klas-siske musik kalder på et langsigtet engagement, både i ud-dannelsen af musikerne og i vedligeholdelsen af talentet.Men vi har også brug for at styrke den levende og kvalitets-fyldte, nybrydende rytmiske musik.Vi har de regionale spillesteder for at have nogle ”fyrtårne”som kan tilbyde den gode levende musik til publikum. Men dehar svært ved det for tiden. Jeg synes det er problematisk, atde rytmiske spillesteder er presset så meget i bund af denøkonomiske krise, at de har svært ved at gøre det vi ønsker iforhold til kvalitetsmusik og vækstlag.Derfor er vi nødt til at tænke nyt for at finde de holdbare løs-ninger, der giver Danmark et fremadrettet og dynamisk mu-sikliv.Og så kommer jeg til det: Vil jeg reducere antallet af symfoni-orkestre?Igen: Mit udgangspunkt er, at jeg vil styrke den rytmiske mu-sik. Det står også i regeringsgrundlaget, så det er en klar ogvigtig målsætning for mig.

Jeg er meget modtagelig for gode ideer til, hvordan vi kan gøredet uden at tage noget fra den klassiske musik. For det er påingen måde mit mål at reducere eller nedlægge noget kultureltværdifuldt.Men jeg vil gerne se samlet på hele musikområdet, og væreåben for, at det meget vel kan betyde omprioriteringer ogsåindenfor det klassiske område, hvor ingen ordninger eller in-stitutioner på forhånd skal erklæres hellige og uden for priori-tering.Jeg tror imidlertid godt man kan finde løsninger, der både til-godeser det rytmiske og det klassiske miljø - og samtidig fast-holder et rum til kulturpolitisk prioritering. For vi skal nemligbåde støtte den etablerede, klassiske musik og sørge for opti-male vilkår for det rytmiske vækstlag og de nye talenter.