Indledning

BaggrundRegeringen afsatte i 2010 midler til Danske kulturminder i udland-et og et af projekterne er istandsættelse af soldaterkirkegårdeni Braine, Frankrig. Kirkegården er en mindeplads for sønderjydersom faldt i første verdenskrig på tysk side. Kirkegården er indvieti 1924 på et areal skænket af den franske stat, og er op gennem1900-tallet flere gange istandsat.Projektet skal omfatte en egentlig istandsættelse af kirkegårdsar-ealet inklusive hegnsmur og portal, gravminder og beplantning.Yderligere er det hensigten at udføre forenklingstiltag i relationtil kirkegårdens fremtidige vedligeholdelse samt at udforme enforbedret formidling – blandt andet ved opgradueret skiltning – afkirkegårdens historiske betydning.

På baggrund af en besigtigelse og registrering, udført den 13. april2011, er der udarbejdet forslag til kirkegårdens istandsættelse ogforslag til mindetavler for de mere end fem tusinde sønderjyderder faldt i Frankrig under verdenskrigen 1914-18.Kirkegården i Braine var oprindelig tænkt som en repræsentativmindeplads for sønderjyske faldne, og omfatter 79 navngivneunge sønderjyske mænd.I krigen 1914-18 faldt der 5322 unge mænd fra Nordslesvig, hvisgrave er kendte som ukendte.I respekten for disse unge mænd, og for at hædre mindet omdem, foreslås på kirkegården opsat et antal mindetavler, der inde-holder alle de faldnes navne. På denne måde bliver soldater-kirkegården i Braine en enestående samlet mindeplads, som påværdig vis ”hegner” mindet om de sønderjyder, der faldt i verden-skrigen for en sag, der ikke var deres.

Registrering

Soldaterkirkegården i Braine ligger landskabeligt meget smuktpå en svagt stigende nordskråning umiddelbart syd for byenBraine. Den muromhegnede kirkegård er omgivet af skov-bevoksning mod øst og syd; mod vest og sydvest støderkirkegården op til en stor fransk soldaterkirkegård, der ligeledesstrækker sig op ad nordskråningen.Kirkegården fremtræder umiddelbart velholdt. Indenfor hegns-muren breder gravene sig op ad skråningen, fordelt i lige akserud fra midterprocessionsgangen, der fører frem til fællesmonu-mentet. Gravstenene er kalkstensplader, hvori navne og årstaler indmejslet. De i alt 79 grave er forbundet vertikalt af en finlav bevoksning af klokkelyng og cotoneasters.Imidlertid er der i årenes løb tilkommet en del supplerendebuske, som laurbær og tujaer, der sammen med stauder ogtilfældigt plantede buksbombuske slører stedets karakter oggiver den besøgende oplevelsen af et ”anlæg” mere end enkirkegård.Hertil kommer at hegnsmuren, der oprindelig har stået kalket, ibegge langsider fuldstændig er tilvokset af vedbend.Bag monumentet – for enden af processionsgangen – er en storrødgran et fremmed element i bevoksningen.Ankomsten til soldaterkirkegården sker via en lille forplads udmod landevejen. En oprindelig takshæk er i årenes løb blevettilfældigt formet og giver området et noget rodet præg.Hegnsmuren består af to byggeperioder. Muren mod ankomstenmed portalen og de tre adgange er mod nord opført af teglsten,og senere udkastet med en kraftig ”sprutpuds”.De øvrige mure er opført af teglstensblokke der på den indven-dige side er pudset. Alt murværk er afdækket med røde tagsten,der har fald udad.Murværket har enkelte skader ved hjørner og sokler. Murværketvar oprindelig hvidkalket, men er senere påført en lukkende – ognu til dels – afskallende murplastmaling.

Projektet

Soldaterkirkegårdens oprindelige stærke fremtoning, som denhegnede og karakteristiske kirkegård med hvidkalket mur-værk og indgangsportal, foreslås igen fremhævet. Slørendebevoksning fjernes og murværket istandsættes og hvidkalkes.Således at denne mindeplads igen bliver det letgenkendeligeelement fra hjemstavnen.Forenklingen omfatter også en revurdering af kirkegårdensbeplantning. Processionsgangen ”renses” for den eksiste-rende tilfældige bevoksning; udfor gravstedsakserne plantessøjletujaer. Gravstedsakserne bibeholdes som vertikale båndmed lav klokkelyng og coteneasters.Indenfor portalsmuren plantes der roser på begge sider afmuren – og her opstilles to bænke for enden af stien mod østog vest.Stibelægningen reguleres og udlægges med traditionel rødstenmel.Forpladsen nedtones; her fjernes bænkene og adgangsbelæg-ningen frem til indgangen hegnes af en nyplantet lav takshæk.Det væsentligste nye tiltag er imidlertid kirkegårdens opgradu-ering med nye mindetavler for alle de faldne sønderjyder. Oghertil kommer opsættelse af en informationstavle ved ind-gangsportalen.

Nye mindetavler

På kirkegårdens sydvæg – bagom fællesmonumentet –opsættes 10 nye navnetavler. Tavlerne udføres i mål 64 x 100cm. og omfatter 5323 navne på de faldne sønderjyder. Defaldnes navne står i alfabetisk rækkefølge under deres hjem-stavns sogne.Tavlerne udføres i hærdede glasplader med matteret, sand-blæst overflade og klar navnetekst.Glaspladerne bæres af bagplader udført i rustfri stål, ogmonteret med noget afstand til muren.Valget af det hærdede glas samt rustfri stål er med intentionenom, at bidrage med et materiale og et design der utvetydigtsignalerer nutid, og dermed formidle fortællingen om atnutiden forholder sig til erindringen om fortiden.Materialet er herudover vejrbestandigt.Tekst på mindetavler, som intro:“Fra det nordlige Slesvig, som efter en folkeafstemning i 1920blev genforenet med Danmark, faldt 5323 unge sønderjyder, visnavne nævnes her.Fra det øvrige Slesvig, der forblev tysk, faldt ligeledes mangeunge mænd i verdenskrigen 1914-18 for en sag der ikke var deres.”

Informations tavleInformationstavlen ved indgangen skal give den besøgende – uansetnationalitet – en klar orientering om hvem der mindes her, hvor de komfra og hvorfor.Tavlen er en grafisk forenklet fremstilling af et europakort, hvor et udsnitviser det skraverede landområde Slesvig. Herfra kom de faldne og detteområde var tysk 1864-1920.Teksten er bevidst så kortfattet som muligt – på fransk og dansk.Tavlens udformning og materiale er som mindetavlerne, men placeretforan og fri af hegnsmuren.