Beretning nr.
3
Folketinget 2011-12
Beretning afgivet af Retsudvalget og Kulturudvalget den 29. februar 2012
Beretning
om
medieansvar
I Danmark nyder vi godt af ytringsfrihed, pressefrihed og
medier, der generelt understøtter den demokratiske debat og
borgernes oplysningsbehov på en stærk og god måde. Kvali-
teten af vore medier er generelt høj, og god pressetik spiller
en stor rolle for mediernes virke.
Medierne har en forpligtigelse til at spille rollen som borger-
nes »vagthund«. Når f.eks. myndigheder, personer, virksom-
heder og organisationer opfører sig forkert, eller når kritiske
sager bevidst gemmes af vejen, så er det mediernes pligt at
få historierne frem i lyset.
Men medierne er ikke ufejlbarlige og begår selvsagt fejl. I
en tid med uendelige deadlines, og hvor journalister i større
grad er underlagt et behov for at producere nyheder døgnet
rundt, er risikoen for, at det sker, større. Heldigvis er der
kun få tilfælde, hvor fejlene er så store, at det har alvorlige
konsekvenser. Men det sker, at borgere, virksomheder eller
organisationer udsættes for graverende medieomtale på et
forkert eller usandt grundlag.
Ser man på de seneste års kendelser fra Pressenævnet, er
f.eks. en person hængt ud for at være svindler, uden at det
kunne påvises. En børnehaveleder er uberettiget beskyldt for
at have kendskab til pædofile overgreb i sin børnehave. En
mor er grundløst beskyldt for at have bortført sit barn til ud-
landet, og et mejeri er uberettiget beskyldt for at hælde affø-
ring i sin fløde. Og hertil kommer den uden tvivl mest alvor-
lige af dem alle: manden, der blev udråbt som morder uden
at være det.
Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg er meget optaget
af, at det sikres, at borgere, virksomheder, organisationer og
myndigheder, der uretmæssigt hænges ud i medierne, af selv
samme medier får oprejsning og bliver renset. Logikken må
være, at ligesom medierne bidrager til at tale sagen for de
mennesker, der kommer i uretfærdig klemme hos f.eks.
myndighederne, må de også bidrage til, at mennesker, der
kommer uretfærdigt i klemme hos medierne, selv får oprejs-
ning.
Ligeledes er udvalgene optaget af, at det så stærkt som mu-
ligt forebygges, at der bringes historier på et løst eller usandt
grundlag i medierne.
Medieansvarsloven og medfølgende Pressenævnet og de
presseetiske regler er historisk skabt i en fælles dialog mel-
lem Folketinget og medierne og bygger i høj grad på medie-
rnes selvjustits. Dette styrker ytringsfriheden og pressefrihe-
den. Sådan skal det fortsat være.
Retsudvalget og Kulturudvalget vil derfor indlede en dialog
med medierne og overveje:
– Hvordan det kan sikres, at medier, som udhænger men-
nesker, myndigheder, organisationer eller virksomheder
uretmæssigt med en omtale, der er alvorligt skadende,
forpligtes til at bringe dels Pressenævnets kendelse og
dels et journalistisk udarbejdet dementi af den usande hi-
storie i en opsætning og placering, der nogenlunde sva-
rer til det tidligere bragte, og hvor forurettigede perso-
ner, virksomheder eller organisationer renses i tilstræk-
kelig grad.
– Om Pressenævnet bør kunne uddele bøder til medier, der
i alvorlig grad overtræder medieansvarsloven og de
presseetiske regler. Formålet er at forebygge, at det sker.
– Om tidsfristen for at klage til Pressenævnet på 4 uger er
for kort og dermed afholder mennesker fra at klage.
– Om klageadgangen til Pressenævnet er for snæver, når
det kun er personer med retlig interesse, der kan klage?
– Hvordan det sikres, at personer, der ønsker at klage til
Pressenævnet, får bedst mulig hjælp og vejledning.
– Om Pressenævnet i højere grad skal tage sager op af
egen drift.
– Om den erstatning, som gives til personer, virksomhe-
der, organisationer m.m., der uretmæssigt er blevet
hængt ud i medierne, står mål med den skade, som omta-
len har forvoldt.
AX013844