Bemærkninger til brevmodellen fraIT-Politisk ForeningIT-Politisk Forening har via Folketingets hjemmeside læst detmateriale som blev fremlagt på Kulturudvalgets eksperthøring ombrevmodellen den 18. januar 2012. Derudover har vi læstrapporten fra Kulturministeriets udvalg om ophavsrettigheder påinternettet, publiceret april 2011 (i det følgende benævnt”rapporten fra april 2011”). Vores læsning af det offentligttilgængelige materiale om brevmodellen har givet anledning tilnedenstående bemærkninger, som vi gerne vil sende tilKulturudvalgets medlemmer.

Indledende bemærkninger

IT-Politisk Forening ønsker på ingen måde at undergraveophavsretsloven, men efter vores vurdering er det umuligt atstoppe spredningen af digitale værker over internettet (fildeling)med tvang, og vi mener ikke at brevmodellen vil gøre nogenvidere forskel i den henseende. Derimod ser vi en delretssikkerhedsmæssige problemer med brevmodellen.Når vi i dette notat nævner metoder til at undgå at blive ”ramt” afbrevmodellen, er det ikke for at opfordre til ulovlig fildeling, menfor nøgternt at kunne vurdere effektiviten af forslaget ombrevmodellen. Når vi som forening taler for et frit internet, menervi ikke at internettet skal være et gratis tag-selv-bord. Men vi trorikke på, at man kan stoppe ophavsretslige krænkelser vedgenerelt at indskrænke friheden på internettet.Vi ser ikke så pessimistisk på fremtiden for de skabendekunstnere og ophavsretshavere som RA (Rettighedsalliancen)åbenbart gør det. Rapporten ”The Sky is Rising” udarbejdet afMichael Masnick fra Techdirt viser at det egentlig går ganske godt1

for underholdningsindustrien, trods den klare udfordring somulovlig fildeling udgør [1].Udenlandske erfaringer viser desuden at adgangen til lovligealternativer i sig selv reducerer den ulovlige fildeling. For musik erder (i Danmark) kommet en del lovlige alternativer som TDC Play,Spotify og WiMP. Men for film og TV serier halter Danmark langtbagefter USA. Danskere har ikke adgang til de amerikanskestreaming tjenester fordi ikke-amerikanske IP adresser blokeres,men disse geoip restriktioner kan omgås ved brug af VPNtjenester [2]. Et stigende antal danskere er parate til at betale foren VPN forbindelse, så de derefter har mulighed for at betale foreksempelvis Netflix (film) i USA. Kunderne er altså villige til atbetale for online indhold, men der er ingen i Danmark som viltage imod deres penge. Det præcise omfang af denne trafik erselvfølgelig vanskeligt at vurdere (ligesom omfanget af denulovlige download aktivitet, i øvrigt), men danskernes interessefor udenlandske streaming tjenester via VPN bør give stof tileftertanke for rettighedshavere.

Kun nogle former for ulovlig fildeling vil være omfattet

af brevmodellen

RA anfører at ”data kommer fra den allerede eksisterendeovervågning af ulovlige sites - der er ikke tale om at overvågepersoner.” Vi formoder at RA her henviser til deres privateovervågning af fildelingssites, hvor de angiveligt indsamler IPadresser på deltagerne.Ved peer-to-peer fildeling som Bittorrent kan man se IP adressernepå de computere som deltager i fildelingen, nogle gange dog kunen delmængde af deltagerne. Hvis RA selv deltager i fildelingen affilmenDirch,kan de altså se hvilke andre IP adresser der er medtil fildelingen af netop denne film (men ikke andre ting).Men der er andre former for fildeling, hvor RA ikke har noglemuligheder for at overvåge trafikken. Det gælder for eksempel desåkaldte ”file locker” sites som Rapidshare og Netload. I artiklen”Netpirat: Jeg betaler, hvis filmen er god” fra Politiken den 3.marts 2012 [3] omtales en person der bruger filelocker sitetNetload, og han vil aldrig blive ramt af brevordningen. Der er taleom helt almindelig web-trafik, som RA ikke har nogen mulighedfor at overvåge.Brevordningen vil altså kun ramme en delmængde af den ulovligefildeling, hvilket begrænser dens effektivitet.

Krav til det bevismateriale som RA vil basere

brevordningen på

Spørgsmålet er om RAs overvågning af peer-to-peer netværkkorrekt identificerer IP adresser, hvorfra der sker fildeling, eller omen IP adresse kan ”dukke op” i denne overvågning på grund afforskellige fejlkilder?Vi har ikke set nærmere krav til det bevismateriale som RA skalfremlægge for at der kan udsendes et informationsbrev underbrevordningen. I rapporten fra april 2011 er der i afsnit 8.3 en kortomtale af denne problemstilling, men rapporten kommer ikke mednogle konkrete løsningsforslag.IT-Politisk Forening synes at dette er særdeles uheldigt forretssikkerheden. I udlandet er der lavet undersøgelser af gængsemetoder til at efterforske fildeling, og en række fejlkilder eridentificeret i den forbindelse. Den mest kendte undersøgelse erlavet på Washington University [4], hvor en IP adresse som aleneblev brugt af en laserprinter, og som i sagens natur umuligt kunnehave deltaget i ulovlig fildeling, alligevel blev ”beskyldt” for dette.Advokaten Ray Beckerman har været forsvarer for en rækkeamerikanske borgere som er blevet sagsøgt for ulovlige fildelingaf specielt RIAA (Recording Industry Association of America). Sombevismateriale har RIAA bl.a. fremlagt overvågning af IP adresser,formentlig i stil med det bevismateriale som RA indsamler. Vedflere retssager har Ray Beckerman bedt uafhængige ekspertervurdere RIAAs bevismateriale, og disse eksperter har sået alvorligtvivl om værdien af RIAAs bevismateriale. Denne tvivl omfatterbl.a. validiteten af den software som bruges til den ofteautomatiserede overvågning af peer-to-peer netværk, herunderregistreringen af IP adresser, se for eksempel denne rapport [5].Efter IT-Politisk Forenings opfattelse er der behov for en kritiskvurdering af det bevismateriale som RA vil bruge tilbrevordningen. Hvis der skal sendes breve til borgerne, hvor deindirekte beskyldes for ulovligheder, må der af hensyn tilretssikkerheden være nogle konkrete krav til det bevismaterialesom fører til udsendelsen af et sådant brev.

RA kan kun identificere en IP adresse, ikke en person

Uanset om RAs metoder er fejlfrie eller ej, kan de aldrigidentificere den person som deltager i ulovlig fildeling. Kun en IPadresse kan identificeres, og RA vil sende et informationsbrev tilinternetabonnenten (betaleren for internetforbindelsen).I nogle tilfælde kan den påståede fildeler være en person frahusstanden, men der er en lang række andre muligheder, foreksempel misbrug af trådløse netværk, malware (virus) påcomputeren som gør at andre kan misbruge den som proxy tilfildeling (100000 danske computere er fanget i botnet [6], ogpotentielt sårbare over dette), gæster i husstanden, eller at RAsimpelthen har registreret en forkert IP adresse, jf.bemærkningerne om fejlkilder ovenfor.Det er ikke rimeligt at betaleren for internetforbindelsen skalstarte en privat efterforskning i husstanden på dette grundlag ogviderebringe RAs ikke-dokumenterede beskyldninger om ulovligfildeling. I det hele taget synes IT-Politisk Forening at det erforkert, at håndhævelsen af ophavsretsloven skal ”privatiseres”helt ind i den enkelte husstand på denne måde. I nogle tilfældekan ”husstanden” være et kollegium, en boligforening eller etbofællesskab hvor mange personer deler den sammeinternetforbindelse.

Misvisende oplysning om at brevet alene er en hjælp

Vi finder det noget misvisende at RA i informationsbrevet vilskrive ”Brevet her er en oplysning til dig om at din internet-forbindelse bliver brugt til ulovlig fildeling. Du er ikke i fare for atfå en bøde.”Når der er udsendt to informationsbreve til samme internet-abonnent, vil dette forhold blive oplyst til RA ved den tredjepåståede krænkelse (ifølge beskrivelsen af forløbet i rapporten fraapril 2011, side 109), hvorefter RA kan vælge at anlægge enretssag. Da der er fri bevisførelse ved danske domstole, er derikke noget som afskærer RA fra at bruge de tidligere udsendteinformationsbreve som bevis i fremtidige retssager.4

På den måde er det efter vores vurdering ukorrekt, at der alene ertale om et informationsbrev. Reelt er der tale om en juridiskadvarsel, og kravene til det bevismateriale som fører tiludsendelse af brevene bør fastsættes ud fra dette, og ikke på etlavere niveau fordi der ”blot” er tale om informationsbreve.Hvis Folketinget ønsker at brevordningen alene skal være enmålrettet informationskampagne som kan få nogle borgere tilfrivilligt at stoppe deres ulovlige fildeling, er der ingen grund til atinformere RA i de situationer hvor der allerede er udsendt tobreve. RA kankunbruge den information hvis de senere ønsker atsagsøge borgerne.

Kryptering af trådløse netværk

I det informationsbrev som RA vil sende indgår en kraftigopfordring om at kryptere access points (trådløse netværk) for atstoppe ulovligheder. Der er ikke i Danmark noget forbud mod athave åbne access points. IFPI Danmark m.fl. har i en retssag omfildeling ved Østre Landsret forsøgt at få statueret et retsligtansvar for åbne access point via omvendt bevisbyrde(præsumptionsansvar), men det blev afvist af retten, jf. afsnit5.4.1 i rapporten fra april 2011.Hvis Folketinget ønsker at forbyde åbne trådløse netværk, ellerindføre et ansvar for andres handlinger i sådanne tilfælde, bør detske ved en lovændring, og ikke ved pression mod borgerne somder lægges op til med brevmodellen.IT-Politisk Forening har en del medlemmer som har valgt at ladederes trådløse netværk være åbne fordi de gerne vil deleinternetadgang med andre. Vi arbejder som forening for et frittilgængeligt og åbent internet, og åbne trådløse netværk kan imange situationer være et vigtigt element i denne vision.

RAs forventninger til effektiviteten af brevordningen

RA forventer at 72% stopper eller reducerer deres fildeling efterdet første brev. Som dokumentation for dette henvises til HadopiEtude (maj 2011), altså den organisation som står for den franskethree-strikes ordning. Der er tale om en undersøgelse hvor 1500tilfældigt udvalgte respondenter er spurgt om de har modtaget enadvarsel fra Hadopi. Det har 7% gjort, og af disse 7% har 72%svaret at advarslen har reduceret deres fildeling. Reelt er der taleom en undersøgelse blandt 100 personer som har modtaget et5

advarselsbrev, ikke 1500, og det giver en betydelig statistiskusikkerhed. Det er også en velkendt problemstilling at folk ikkealtid svarer sandt på spørgsmål om ulovligheder.De franske erfaringer kan næppe overføres direkte til danskeforhold. I Hadopi ordningen udsendes breve som direkte truermed at afbryde folks internetforbindelse. I den danske brevmodelskal folk blot informeres om at der sker ulovlig fildeling fra deresIP adresse. Det må give en noget lavere effektivitet.Kulturministeriet har tidligere gennemført informationskampagnermod ulovlig fildeling, men effekten har været begrænset.

Mange muligheder for at undgå RAs overvågning

Hvis det er nemt at undgå/omgå RAs overvågning, vil detudvande effektiviteten af brevordningen. Hvis den enkelteinternetudbyder skal udsende advarselsbrevene, kunne folkvælge at skifte internetudbyder efter det andet brev. Så vil”kontoen” blive nulstillet inden der kommer et tredje ”strike”, sommedfører underretning til RA om at en abonnement hos denpågældende internetudbyder nu har modtaget tre anklager omfildeling.Derudover er der forskellige ændringer i fildelingsadfærden somkan udvande effektiviteten. For det første er der muligheden forat flytte download aktiviteten fra peer-to-peer netværk til filelocker sites, hvor RA ikke har nogle muligheder for at overvågetrafikken (som nævnt ovenfor).En anden mulighed er at bruge VPN forbindelser, som betyder atfolk kan skjule deres IP adresse så RA ikke kan overvåge dem. IFrankrig har der været en betydelig stigning i interessen for VPNforbindelser efter at Hadopi three-strikes ordningen er indført. EnVPN forbindelse til privat brug kan købes for 40 kroner per måned.RA er bekendt med at VPN forbindelser gør deres overvågningværdiløs, jf. en artikel i Politiken den 19. oktober 2011 [7].IT-Politisk Forening ser brevordningen som en fortsættelse af det”våbenkapløb” som der i de sidste 10 år har været mellemfildelere og rettighedshavere. Der er ingen grund til at tro atkampen mod ulovlig fildeling kan vindes på den måde.Brevordningen vil hovedsageligt være spild af penge, men detteargument er vel underordnet for RA fordi hovedparten afudgifterne skal væltes over på internetkunderne eller betales afskatteyderne.

Kildehenvisninger

[1]http://www.techdirt.com/skyisrising/[2]http://www.comon.dk/art/139505/saadan-laaser-du-op-for-en-verden-af-gratis-film-og-musik[3]http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1558591/netpirat-jeg-betaler-hvis-filmen-er-god/[4]https://www.eff.org/deeplinks/2008/06/laser-printers-found-guilty-making-available-crime[5]http://beckermanlegal.com/Lawyer_Copyright_Internet_Law/umg_roy_090530ExpertWitnessReport.pdf[6]http://www.version2.dk/artikel/100000-danske-pcer-fanget-i-botnet-it-branchen-famler-med-loesninger-17801[7]http://politiken.dk/tjek/digitalt/ECE1425614/netpirater-er-blevet-bedre-til-at-sloere-deres-spor/