KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 131: Henvendelse af 26/2-12 fra Tommy Havdrup, Vallensbæk, om at "De Danske Danseskoler har anlagt sag mod staten for konkurrenceforvridning"

Til Folketingets Uddannelses-udvalg

Vallensbæk, den 26. februar 2012

De Danske Danseskoler har anlagt sag mod staten for konkurrenceforvridning.Jeg beder Jer venligst bekræfte, at I har modtaget denne klagesag.Jeg beder Jer endvidere kopiere dette materiale og uddele det til alle medlemmer af FolketingetsUddannelse-udvalg.Med venlig hilsenTommy HavdrupLeder af privatdrevet danseskole i AlbertslundSyvhøjvænge 1732625 Vallensbækwww.havdrupdans.dk[email protected]

ue Danske Danseskoler har anlagt sag mod staten tor konkurrence-torvridmng.Gennem de seneste årtier har stat og kommune ydet støtte til konkurrence-forvridning over for de privatdrevnedanske danseskoler, som er samlet i interesse-foreningen De Danske Danseskoler (DDD).Dette er sket, fordi Folkeoplysnings-loven forlanger, at kommunerne skal stille gratis lokaler til rådighed fordanseklubber og danseforeninger. Herudover skal kommunen også yde direkte økonomisk støtte til allemedlemmer under 25 år, løn til instruktøren, lokaleindretning , rengøring, varme, el, visse forsikringer, musikanlægog vedligeholdelse mm. De privatdrevne danseskoler kan ikke få nogen form for støtte uden at løbe stor risiko foroffentlig overtagelse. Der findes i dag ikke en eneste af de danske danseskolers danseformer, som der ikke ogsåundervises i med offentlig støtte i f.eks. danseklubber og gymnastikforeninger.Yderligere skal Danseskolerne betale ca. 2 kr. pr. lektion pr. deltager i undervisningen til Koda/gramex for brug afmusik. Ca. 50.000 kr. pr. år for en almindelig danseskole, mens offentligt støttede klubber er helt fritaget for dette.Alt dette har betydet, at de fleste danseskoler er gået konkurs, og stort set resten vil gøre det i fremtiden.Det er ganske urimeligt, at vore politikere bevidst driver konkurrence-forvridning over for deres egne borgere, somdriver et liberalt erhverv og som har uddannet sig fagligt og pædagogisk til dette i 3 år.Store menneskelige værdier står på spil, når medborgere pludselig mister deres levevej.Politikerne er uendelig mange gange blevet gjort opmærksom på forholdene og Konkurrence-styrelsen hargentagne gange på skrift udtalt, at der finder konkurrence-forvridning sted over for danseskolerne.I vor grundlov står i § 74 at læse: Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundet idet almene vel, skal hæves ved lov. I kommunalfuldmagten står endvidere at læse, at en kommune ikke må tage enopgave op, der forrykker grænsen mellem den private og offentlige sektor, eller som væsentligt påvirkerkonkurrencen i den private sektor.Alligevel foretager politikerne sig intet! Fortsat sendes medborgere ud i konkurs og arbejdsløshed.De privatdrevne danske danseskoler har nu mistet tålmodigheden, og har på deres generalforsamling i august 2011besluttet at stille penge til rådighed for en retssag mod Den Danske Stat for via statstilskud til udvalgte udbydere påfritidsmarkedet at skabe ulige konkurrencevilkår. Det er frygteligt at have ret, og ikke kunne få sin ret.Vi ønsker, at man enten ændrer Folkeoplysningsloven, så man kompenserer danseskolerne ved at tilbyde, at DeDanske Danseskoler - samlet interesseforeningen DDD - kan få den samme støtte fra Folkeoplysningsloven, somdanseklubber og danseforeninger får, således at vi kan blive konkurrence-dygtige med de offentligt støttededanseudbydere, og kan nedsætte vore priser til gavn for brugerne, som yderligere så kan få undervisning på etlangt højere niveau. Dette indebærer bl.a., at vi får lokaletilskud på minimum 75 procent af husleje og driftsudgifteri egne eller lejede lokaler, således som loven foreskriver, da danseskoler drives i egne eller lejede lokaler, sålokalets kvalitet passer til den høje undervisnings-kvalitet. Dette skal gives, selvom hjemkommunen ikke ønsker atyde støtte til egne eller lejede lokaler og driftsudgifter, når danseskolen ikke tidligere har modtaget tilskud hertil.Utallige er de danseskoler, der gennem de seneste årtier er gået fallit, fordi Folkeoplysningslovens bestyrelsefjernede eleverne fra danseskolen til et nyt gratis kommunalt lokale. Helt vanvittigt er det, at ejeren misterkontrollen med sin egen virksomhed, fordi loven kræver at danseskolen sælger sin ydelse til folkeoplysnings-bestyrelsen, som herefter overtager den daglige drift og regnskab. Denne bestyrelse har oftest ikke har sporkendskab til danseskole-branchen eller ekspertise i at drive en forretning. Ejeren må ikke selv sidde i bestyrelsen.Denne bestyrelse har i øvrigt har ret til at afskedige ham, hvorved han mister sin forretning. Det eneste bestyrelsenburde have magt til, er at tilse at de overførte midler alene bruges til nedsættelse af medlemskontingentet.Dette forslag er i virkeligheden ikke en udgift for staten og kommunerne, for når der derved vil komme flere elevertil danseskolerne grundet vor høje kvalitet, så vil staten få flere penge ind i skat fra danseskolerne. Der ville enddablive meget store besparelser, da mange elever fra danseklubberne ved lige konkurrence-vilkår vil skifte tildanseskolerne, hvor der er undervisere med en 3-årig faglig-pædagogisk uddannelse, hvad der næppe er i langt defleste klubber, og derved kunne stat og kommune spare store udgifter til det færre antal danseklubber, der sombekendt ikke betaler skat, men alene er en udgift for stat og kommune.Vi ser på et væld af områder et samarbejde mellem staten og private tilbud. Hvorfor så ikke også på et område affritidsmarkedet, hvor der i dette land har været en 100 år gammel tradition for, at man søgte til de danskedanseskoler, når man ønskede at lære at danse? Inden for se seneste 40 år er dansen blevet stjålet fra deprivatdrevne danske danseskoler samlet i DDD, grundet stor offentlig støtte til danseklubber.Vi er kun ca. 80 danseskoler samlet i DDD tilbage - over 200 har måttet bukke under for den ulige konkurrence. Lados igen blomstre op, og sørg for at alle elever igen kan få høj faglig kvalitet.Den foreslåede løsning ses jo f.eks. vedrørende privathospitalerne, hvor det offentlige betaler ti! en privat aktør påmarkedet. Vi kan ikke lave vore private forretninger om til medlemsstyrede danseklubber, for så mister vi let vorforretning, som så vil blive styret af 4 emsige forældre, som primært tænker på deres egne dansebørns karriere.En sidste mulighed, hvis politikerne ikke vil acceptere støtte fra Folkeoplysningsloven til danseskoler, er at brugerneaf danseskolerne i deres hjemkommune kan få tilbagebetalt 50 procent af udgifterne for undervisning på deustøttede danske danseskoler samlet i DDD mod aflevering af kvittering for undervisning på danseskolen.Vi stopper straks sags-anlægget, hvis politikerne tilbyder os en acceptabel løsning på den ulige konkurrence.Med venlig hilsen:Tommy Havdrup - Leder af privatdrevet danseskole i Albertslund Centrumwww.havdrupdans [email protected]Privat; Syvhøjvænge 173, 2625 Vallensbæk Tlf. 40 51 08 12

b. Forslag til opstart af evt. retssag imod kulturministeriet/undervisningsministeriet vedr.konkurrenceforvridning.Mange roste og takkede Tommy Havdrup for hans mangeårige indsats og store arbejde i sagen.Enighed om at der skulle gøres noget.Usikkerhed blandt flere omkring økonomien pa kr. 10.000.- for opstart af retssag, samt hvorledespressen vil behandle sagen/danseskolerneDet blev foreslået at omkostningerne kunne dækkes ind under PR budgettet.Jørgen Kristensen fremkom med et mere omfattende forslagAt generalforsamlingen bevilger op til kr. 60.000. - til anlæggelse af en sag omkonkurrenceforvridning mod undervisnings- og kulturministeriet.indenfor samme ramme udarbejdes der en medie strategi som klart og positivt redegøre fordanseskolernes kulturelle betydning i Danmark61 for - 5 imod - 16 blank Forslaget blev vedtagetU,

B nedsætter et udvalg der arbejder videre med sagn **:

Kend din Grundlov.• .$•'. l:,.V-J__k_a_Kl.':__, :J-_*J_-»2ny l l l \ - i ; . . i r;^ir.*/e^feS&iS�fiS^

t.:fc^tl>Fri?f &VtfftB&i&$$?$iXX

§74Alle indskrænkninger i den fri og lige ad-gang til erhverv, soni ikke er begrundede idet almene vel, skal hæves ved lov.

KØNIG & HOMANNADVOKATFIRMA

/ _/j \ Q f y ] fTI LL/1 C. /

I U l C l / T I O Cl TV/ ,'

kommunen må ikke tage en opgave op, der forrykker grænsen mellem denprivate og den offentlige sektor, eller som væsentligt påvirker konkurrencen iden private sektor.

EU-Det samlede traktatgrundlagMaastricht-TraktatenogEdinburgh-AfgørelsenArt. 90. [Offentlige og monopollignende virksomheder] I, Medlemsstaterneafstår, for så vidt angår offentlige;.virksoraI]fed.er-og virksomheder; som deindrømmer særlige eller eksklusive relStghédér, fra at træffe eller opretholdeforanstaltninger, som er i strid med denne Traktats bestemmelser, navnlig dei artiklerne 7 og 85-94 nævnte, ''• . •. • .

Folketingets UddannelsesudvalgChristiansborgUNDERESvar på spørgsmål 114 (Alm. del):I brev af 21. januar 2009 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 114:"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13/1-09 fra Havdrup dans,if. UDUalm. del-bilag 142?"Svar:Tommy Havdrup har tidligere henvendt sig med synspunkter om folke-oplysningslovens konkurrenceforvridning på fritidsmarkedet over forprivate danseskoler, og den nu foreliggende henvendelse indeholder ikkevæsentlige nye oplysninger i forholdtiltidligere.Afdelingen for grundskole ogfolkeoplysningFrederiksholms Kanal 261220 København K.Tlf. 3392 5600Fax 3392 5666E-mail [email protected]CVR nr

HNINGSM I N AS T .• K 1 !• T

www.uvm.dk20-45-30-44

Hvad angår undervisning i dans, fremgår det af folkeoplysningsbekendt-gørelsens § 3, stk. 2, at der ikke ydes tilskud til undervisning i dans bort-.er fra folkedans. Kommunalbestyrelsen kan dog, som det fremgår afbekendtgørelsens § 3, stk. 3, efter høring af folkeoplysningsudvalget tilla-de, at der ydes tilskud til undervisning i dans.Har kommunalbestyrelsen ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, udøverkommunalbestyrelsen udvalgets kompetencer.Det fremgår videre af folkeoplysningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, athvor der kan være mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger forprivate kommercielle virksomheder, skal folkeoplysningsudvalget væresærligt opmærksomt på folkeoplysningslovens krav til formål og for-eningsdannelse, når den støtteberettigende virksomhed vurderes, herun-der når kommunalbestyrelsen fraviger reglen i § 3, stk. 2.Folkeoplysningsudvalget afgør, om en forening opfylder betingelsernefor at opnå tilskud efter loven. Det er endvidere folkeoplysningsudvalget,der anviser lokaler m.v. og fordeler tilskud til de enkelte ansøgere efterloven og de i medfør heraf fastsatte regler, herunder de af kommunalbe-styrelsen fastsatte regler. Udvalgets beslutninger kan indbringes forkommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsens beslutning kan indbrin-ges for tilsynet med kommunerne, der varetages af statsforvaltningen.Jeg kan afslutningsvis oplyse, at regeringen har besluttet at nedsætte etudvalg der skal behandle spørgsmål om folkeoplysningens fremtidigevilkår, og at en af det kommende udvalgs opgaver bliver at vurdere af-grænsningsspørgsmål.