KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 129: Henvendelse af 27/2-12 fra Børnemedietænketanken vedr. opsamling på høring om børnemedier i kulturudvalget.

HISTORISK MILEPÆL FOR DANSKE BØRNE-MEDIER I LANDSTINGSSALEN.Høring om danske børnemedier.Onsdag d. 18. maj 2011 afholdt Folketingets Kulturudvalg høring om kvaliteten i de danskebørnemedier, fjernsyn, film og spil, i Landstingssalen på Christiansborg. Op mod 200 tilhøreremødte op til høringen, som var flankeret af flere markante kultur-politikere bl.a.socialdemokratiets Mogens Jensen, SFs Pernille Frahm, Venstres Troels Christensen,Enhedslistens Per Clausen - og i spidsen for høringen Dansk Folkepartis Karin Nødgård, somordstyrer. Artiklen her er et sammendrag af en del af oplæggene fra dagen.Tilhørerne i salen var en stor og mangfoldig forsamling fra børnemedieområdet, DR, TV2, DetDanske Filminstitut og de private produktionsselskaber. En forsamling mennesker, somsjældent er samlet under samme tag, og alene denne særlige omstændighed gjorde dagen tilen historisk dag, som vil få stor betydning for danske børnemedier de næste mange år frem.Tv-tilrettelæggere, fiktionschefer, producenter, instruktører, medieforskere, redaktører,filmkonsulenter, studieværter, to forhenværende chefer for børne- og ungdomsområdet påDR, manuskriptforfattere og børne-radio-producere sad side om side i den fine gamle sal medudsigt til Christiansborg Ridebane - og scenen var sat for en spændende formiddag medudveksling af synspunkter og viden om det faglige område som børnemedieområdet er.

"Dagen var en historisk dag, som vil få stor betydning for danskebørnemedier de næste mange år frem".Høringen blev afholdt i samarbejde med den nystiftede Børnemedietænketank ogarrangementet startede med en fællessang, Kaj og Andreas sang om venskab ogforskelligheder. "Gepetto News"s egen Jakob Terp Rising, "Barda"s Spilmester Martin, Rosa fraRouladegade og Sebastian Klein sang for sammen med DRs Spirekor - mens salen istemte PoulKjøllers fine tekst om den søde blå papegøje og den frække grønne frø Kaj.Herefter åbnede Børnetankens formand Mariella Harpelunde Jensen med dagens førsteindlæg i en række af oplægsholdere, som de næste tre timer bidrog med deres inputs ift.sikring af kvaliteten i de danske børnemedier.Mariella Harpelunde Jensen indledte med at beskrive baggrunden for Børnetankensoprettelse og skitserede hvilke hovedproblemstillinger, som Børnetanken har identificeretsom de mest presserende på børnemedieområdet. "Der er ingen tvivl om at danske børne-medier står overfor sin største udfordring i de 60 år der er blevet produceret børnefjernsynog børnefilm i Danmark", sagde hun."Desværre er DRs børnekanal Ramasjang ikke nok til at møde denne udfordring.RAMASJANG burde være et attraktivt dansk alternativ til de internationale kanaler, menkanalen rammer desværre ikke børnene med sine danske tilbud. Det er simpelthen ikke godtnok. Vi har brug for bedre danske programmer og serier, for at kunne klare konkurrencen. Vihar brug for en ny strategi".

minutter om dagen på dansk indhold, resten af de to timer de bruger på tv om dagen, brugerde - på de internationale børne-kanaler DISNEY, DISNEY XD, Nickelodeon og CartoonNetwork"."Historisk set har DR fra 1968 til 2008 – i 40 år - været kraftcenteret for danskebørnemedier, suppleret af skiftende børne-filmkonsulenter og Charlotte Gieses ”Børn ogunge-afdeling” på Det Danske Film Institut, samt TV2s skiftende børne-tv-redaktører.Forskellige faktorer har gjort, at DR ikke længere er dette kraftcenter, men der er behov for etkraftcenter med høj faglighed og fokus på børnemedieområdet for at møde konkurrencen frade store internationale børnekanaler", fortsatte Harpelunde Jensen og appellerede til størresamarbejde og mere planlægning mellem områdets aktører, DR, TV2, Det Danske Filminstitutog producenterne."Børnetanken tror på at dialog, uddannelse og vidensdeling kan løfte området, men detkræver arbejde. Grundlæggende handler det hele om – om vi ønsker, at der skal være endansk alternativ for vores børn?", sagde hun.Derudover illustrerede Mariella Harpelunde Jensen et andet centralt problem påbørnemedieområdet, som Børnetanken maner til handling overfor, nemlig stagnationen iinnovation og udvikling af dansk børnefilm og -tv. "På DR udgør børnemedieområdet under2,5 % af det samlede budget. 2,5 procent af 4 milliarder kroner. Det er en lille fisk, der let kanblive overset, når linierne i de store politiske forlig laves og i hverdagens produktion fårområdet ikke særlig stor bevågenhed internt på DR", argumenterede hun - "Barometeret visermed al tydelighed, at det lige nu, kniber voldsomt med at skabe et attraktivt dansk alternativ.Der opfindes meget få nye danske børneprogrammer. Det hele er gået i stå. Området manglerprestige og fokus".

"Ønsker vi, at der skal være et alternativ til vores børn?".Herefter holdt RAMASJANG-chef Signe Lindkvists et meget personligt indlæg."Buster Oregon Mortensen har lært os, at rødhårede drenge med fregner også har følelser.Jesper Christensen som "Nana"s far har givet en hel generation, et nyt billede af, hvordan enfar kan være og Gepetto-dukkerne Vagn og Kisser har lært os, at man ikke skal mobbe, og at viskal sige fra, når nogen mobber", forklarede Signe. Hun argumenterede for, at der i tidensmedieudbud til børnepublikummet er for få programmer som har "mere på hjerte" ogbidrager til børnenes udvidede oplevelse af verden, end der er af programmer og film som har"ren underholdning" som sit højeste mål. Der er nok af det, som Signe kaldte "slik-tv".

"Du bliver ikke klogere af det, du lærer ingenting af det, du får ikke udvidetdin horisont"."Lad mig illustrere hvad jeg mener med slik-tv", forklarede Signe. "Her har jeg en Petit Danoneyoghurt - og her har jeg en skål havregrød. Hvis du spørger et barn, hvad det helst vil have tilmorgenmad, yoghurten eller havregrøden? Så vil næsten alle børn i verden svare;"yoghurten". Og det er der jo sådan set ikke noget galt i", forklarer Signe - "Balladen er bare, atyoghurten er tomme kalorier i forhold til havregrøden. Og den samme mekanisme eksisterer ibørnefjernsyn og -film. Og det kalder jeg "slik-tv"."Phineas and Ferb" er noget af det bedste børne-tv lige nu. Det er amerikansk, det bliversendt hver fredag i Disneysjov på DR1, og selvfølgelig også rigtig mange gange på Disney-

kanalerne. "Phineas and Ferb" er guddommeligt skrevet. Det er virkelig en sjov ogunderholdende animations-serie. Balladen er bare, at den er "Petite Danone". Der er ingentingi det. Du bliver ikke klogere af det, du lærer ingenting af det, du får ikke udvidet din horisont –men det er vildt sjovt og det er vildt underholdende".Signe fortsatte. "Et eksempel på "en nærende havregrød" er Natasja Arthys børnefilm"Mirakel". En skøn dansk børnefilm, som faktisk er lige så sjov, som "Phineas and Ferb". Dugriner dig vej gennem historien, når Dennis P går og venter på, at der kommer hår på den. Detder bare er forskellen er, at "Mirakel" også handler om at være en dreng, der har mistet sinfar, det handler også om, hvordan man får nye venner - og om det at bo alene sammen med sinenlige mor".

"Jeg tror ikke, jeg har hørt et stærkere forsvar for at stå vagt om kvaliteten ide danske børnemedier".Signe Lindkvist mener, at en film som "Mirakel" er et udtryk for høj kvalitet, idet den bådeunderholder, men samtidig lærer os noget. RAMASJANG-chefen fortsatte med at erklære, athun ikke mener, at det er børnenes ansvar at sørge for, at få både havregrød og yoghurt. Hunmener det er forældrenes ansvar og dem der bestiller og leverer indholdet til de danskebørnemedier."Det er meget enkelt, det er os der sidder i det her lokale i dag, der har ansvar for, at der rentfaktisk er noget at komme efter i de tilbud, som vi giver børnene", sagde hun. "Børnenes harnaturligvis ikke forståelsen for, hvad der sker, hvis de kun spiser Danone-yoghurt resten aflivet. De aner ikke, at de faktisk får mere energi af, at spise sundt og nærende".Socialdemokratiets Mogens Jensen blev ramt af Signes oplæg og sagde efterfølgende, "Det erekstremt vigtigt, hvilket udbud af børnemedier børnene får stillet til rådighed, og jeg tror ikke,jeg har hørt et stærkere forsvar for at stå vagt om kvaliteten i de danske børnemedier endSignes oplæg her i dag. Det var ekstremt stærkt, synes jeg".Signe Lindkvist forsøgte også, at definere, hvilke elementer som skal være til stede - for at etbørneprogram eller en børnefilm, efter hendes mening, indeholder den kvalitet, som historiskhar været kendetegnende for danske børnemedier."For mig handler det om tre afgørende ting: Den ene er, at man skal være i øjenhøjde, denanden er, at der er ægthed og autencitet i fortællingen, og det tredje er selvfølgelig, at der ertalent til stede, og at talentet er udviklet".

"Øjenhøjde, ægthed og talent er de tre centrale ingredienser".Signe beskrev, hvordan børnepublikummet, som spænder over aldersgruppen 0-15 år, er enmeget varieret målgruppe. Alt fra babyer som knapt nok har et sprog - til halvvoksne medhuller i ørerne, der skændes med mor. Målgruppen 0-15 år er i konstant forandring ogudvikling, fysik og mentalt. "Og derfor er det altafgørende, at vi som historiefortællere er isync med lige præcis den gruppe blandt de 0-15-årige, som vi skal fortælle til. Er det de 4-årige piger? De 12-årige drenge? Eller de musikinteresserede 15-årige? Og hvis man skal havebetydning, så kræver det altså, at man i sync eller som vi ofte kalder det i Danmark, at fortællehistorierne i deres øjenhøjde, med historie-elementer, tempo og sprog, som passer til ligepræcis den gruppe".

Signe fortsatte med at uddybe det andet kvalitetselement, nemlig ægthed. "Du kan ikkekommunikere med, du kan ikke fange børn, med mindre du gør det med hjerteblod, og du gørdet med en voldsom sindssyg passion, for det er hvad der skal til, for at du fanger børn. Gør dudet, vil de lytte til dig og lukker deres sjæl og hjerte op - og lukker dig derind, hvor du rentfaktisk får en reel betydning for deres liv". Signe brugte Ramasjangs to serier NØRD ogBARDA, som eksempler på danskudviklede tv-formater med en stor grad af ægthed.Nørdernes smittende begejstrede formidling af naturvidenskab og interesse for dyr fugle ogeksplosioner. Og Bardas ægte børn, der leger på en ægte måde.

"Hvem ønsker vi, at ungerne skal identificere sig med? Amerikanske ellerdanske rollemodeller?".Ramasjang-chefen kredsede i sit oplæg til høringen også om vigtigheden af, at formidle danskkultur og danske værdier til børnemålgrupperne. "Det er vigtigt, at vi er ansvarlige overforvores kultur og over vores danske værdier. Et af de allerstærkeste greb, som næsten eruhyggeligt stærkt inden for børneformidling, det er identifikation. Hvis du har en direkteidentifikation, så får du stor betydning for børn. Børn finder altid helte og idoler, ogidentificerer sig med dem, og det gør de lige fra de går i vuggestue, i børnehaven, i skolen, mendet gør de også i fjernsynet"."Vi ved jo alle sammen, at mange af de idoler og karakterer, børnene ser op til ogidentificerer sig med kommer fra USA. I USA har man en anden tilgang til idolisering ogheltekultur, end vi har i Danmark. Her I Danmark har vi skønne karakterer som f.eks. Karla fra"Karlas Kabale", som jo lærer os om det, som jeg vil kalde danske nær-værdier, tæt danskbarndom, de ting som vi gerne vil have, vores børn skal vokse op med og mærke. Det storespørgsmål er, hvem vi ønsker ungerne skal identificere sig med. Amerikanske eller danskerollemodeller?".

"På Filmskolen, på journalisthøjskolen, på medievidenskab er der er der ikkenoget fag, der hedder børnefjernsyn/ børnefilm. Man kan ikke lære det noglesteder".Ramasjang-chefen pegede herefter på muligheden for at uddanne sig indenforbørnemedieområdet. "Vi skal være ekstremt dygtige til at formidle indholdet, hvis børneneskal have lyst til at vælge vores program eller film til. Vi skal være de bedste, "spitzeklasse".Lindkvist fortsætter; "Derfor skal talenterne trænes og oplæres. I Danmark har vi ikke nogenuddannelse, hvor man kan lære det. På Filmskolen, på Journalisthøjskolen, påmedievidenskab, der er der ikke noget fag, der hedder børnefjernsyn, børnefilm. Man kan ikkelære det nogle steder, så derfor er det et spørgsmål om at lære det selv - og uden et stærktkraftcenter er det svært"."Hvis ikke vi sørger for at uddanne dygtige folk, så taber vi publikum, så fanger vi ikkebørnene, og så vinder det kommercielle slik-tv".

forhold til egenproduktion af dansk børnefjernsyn. I 2011 lukkede tv-stationen helt ned foregenproduktion af tv-programmer for børn og efterlod det danske børne-tv-marked med kunen aftager nemlig DR."Når jeg skal forklare om TV2s virkelighed ift børne-tv og de public-service-forpligtelser TV2har ift. børnemedier, bruger jeg ofte billedet "en telefax"", forklarede Keld Reinicke. "TV2sforpligtigelser ift dette område blev udstukket i en anden tid, ligesom telefaxen var fantastisk i88, - var rammerne omkring produktion af børne-tv på TV2 gode og logiske, dengang vi fikdem. Telefaxen var i 1988, den måde man sendte dokumenter på, men sandheden er, at vi idag sender dokumenter på emails, pdf-filer, iPads - men på børne-tv-området sidder vi stadigmed telefaxen - og telefaxen fejler i teorien ikke noget. Man kan stadig godt sende etdokument, men det fungerer ikke. I politikere bliver nødt til, sammen med os, at forholde jertil en opdatering af rammerne for TV2s børneproduktion, for de gamle rammer fungerer ikkelængere"."På TV2 fokuserer vi på, at få børnene til at se prime-time-programmer sammen med deresmor og far. Familieunderholdning, familiejulekalenderne, samt børne- og familiefilm, som viskal investere i sammen med DFI", fortalte programchefen.

"Jeg tror, at selvom vi lavede verdens bedste børneprogram, så ville TV2stadig ikke kunne konkurrere".Keld Reinicke pegede også på en anden problemstilling på børnemedieområdet ift TV2. "Imodsætning til alle andre målgrupper, som ikke gider se udenlandsk, amerikansk tv mere, vilbørnene med glæde se udenlandske dubbede børneprogrammer og børneserier", fortællerhan, "Vi kan på tv få store seertal på udenlandske børneprogrammer – det, som SigneLindkvist kalder slik-tv - og da vores definerede opgave på TV2 jo netop også er at sælgesukkerprodukterne via vores reklamer, så er der et dilemma der, som jeg gerne vil pege på.Det er jo en del af den virkelighed, vi er i, og hvordan forholder vi os til det?".Reinicke fortsatte; "En tredje ting - central ting - er udbuddet af børne-tv i Danmark i dag. I1988 da TV2 startede, var det muligt for børnene at se i alt 20 timers børne-tv om ugen. I dag,i 2011, kan et barn se 1050 timers børne-tv om ugen. Der er tale om en ekstrem forøgelse.Virkeligheden er en hel anden end i 88. Er det på en hovedkanal som TV2, at man skal sendedansk-produceret børnefjernsyn? Jeg tror, at selvom vi lavede verdens bedste børneprogram,så ville vi stadig ikke kunne konkurrere, fordi der er den her enorme volume-udveksling".Reinicke fortsætter; "Udover tv-udbuddet kan børnene jo vælge computerspil, mobiltelefoni,det er slet ikke med i de rammeaftaler, der blev lavet i sin tid. Og der ligger en kæmpeudfordring i at få opdateret de her ting".

"En børne-kanal på TV2?".Keld Reinicke talte også om den mulighed at TV2 åbnede en børnekanal a la Ramasjang."TV2 må ikke lave flere kanaler før 2013, det er der en masse politiske grunde til. Menselvom man måtte lave en tv-kanal før 2013, så er spørgsmålet, om det er en børnekanal TV2skal lave. Vi har et marked med en forholdsvis lille målgruppe, som er ekstremt fyldt op iforvejen. De internationale børnekanaler koster forbrugerne mellem 2 og 4 kroner ommåneden. Vi har regnet på det, og hvis vi skal ind med en børnekanal, der bare ligner lidtRamasjang i kvalitet, så er vi i hvert fald oppe i sådan noget 6-7 kroner om måneden.Forbrugerne har Ramasjang for 0 kroner og Disney for 2 kroner. Er det sandsynligt, at de vil

bruge 7 kroner på en TV2 børnekanal? Det er meget svært salg. Jeg siger ikke, det ikke kanlade sig gøre, men det er en svær virkelighed".Reinicke fortsatte med at tale om, hvordan Ramasjang har svært ved at ramme ALLE børn ispektret 0-15 år - og at der egentlig er behov for to kanaler, en til de små og en til de størrebørn, som man ser det på BBC."Vi bliver nødt til i Danmark, at vurdere om vi skal have to danske børnekanaler. En til størrebørn og en til de små. Det synes jeg vi skal. Det kan godt være, at det er TV2, der skal lave denene af dem, eller DR der skal lave dem begge to, men det er den eneste reelle mulighed, hvis vikigger 5 eller 10 år frem, og vi skal stå op imod konkurrencen fra udlandet".

"Vi bliver nødt til i Danmark, at vurdere om vi skal have to danske børne-kanaler. En til større børn og en til de små"."Jeg synes, der er behov for en ny dansk børnekanal til de små, og så vi kan konkurrere modde kommercielle kanaler på begge målgrupper – det er umuligt for Ramasjang i længden atklare begge ting, og det er synd. Om det er DR, der skal have ekstra kanal, eller den skal værepå TV2, det ved jeg ikke. Jeg kan bare sige, at jeg synes det er vigtigt, at man overvejer det".Reinicke talte også om finansieringen af en eventuel kanal."Nu har man jo lavet en ekstra radio-kanal til de gamle, og det er jo også dejligt at finde 800mio kroner – men hvis man kan finde det til det, så kan man måske også godt finde 500 mio tilbørnene".Keld Reinicke talte også kort om børnemedie-kraftcentrests betydning for hele tv-branchensøko-system af talentudvikling."Det er vigtigt, at vi har et sted, hvor vi dyrker børne-tv og børnetalenter – og det bliver noken klassisk publicservice-opgave, mere end det bliver en TV2-opgave. Men kraftcenteret erekstremt vigtigt. Vi prøver jo hele tiden at finde gode folk til at lave ting for TV2, og være iproduktionsmiljøet, at det har været en udfordring, at finde talenter fra børneområdet desidste år. Der er nogle udfordringer med den B&U-afdeling, der er nu, og det håber jeg, manvil kigge på, for det er et øko-system, og det betyder også noget for TV2".Sarita Christensen, direktør for medievirksomheden Copenhagen Bombay fortsatte hereftermed sit indlæg og talte om de byggeklodser, som efter hendes mening, dannerforudsætningen for at skabe et vitalt børnemediemiljø i Danmark."I sin indledning konkluderede børnetænke-tankens formand Harpelunde Jensen, at ”danskebørn ikke ser danskproduceret børne-tv”, begynder Sarita Christensen, "Lad mig understrege,at det ikke betyder, at børnene ikke ønsker at se danskproduceret børne-tv, men det betyder,at dansk børne-tv kun er tilgængeligt i en meget - ja i en yderst begrænset mængde - og netop”tilgængelighed” er baggrunden for et af dansk børne-tvs største problemer".

"Historisk set har vi en stærk tradition for børnemediekultur af en høj kvalitet. En traditionsom bl.a. har rummet unikke historiefortællere, dygtige filmmagere, visionære forlæggere ogikke mindst en public service kanal, som i monopolets tid, var i stand til at tiltrække ogudklække talenter helt uden sammenligning. I B&U på DR var der dengang en helt unikmulighed for at fastholde og konstant udvikle talent, med det resultat at der blev skabt børne-tv af meget høj kvalitet, og at der samtidig blev skabt en meget høj grad af loyalitet mellem detproducerende talent, broadcasteren og seerne - altså børnene. Denne synergi findes desværreikke længere, den er forsvundet. Vi har stadig unikke historiefortællere og dygtigefilmmagere, men vi har ikke længere et kraftcenter, hvor talentet kan udvikle sig og eetmonopol, som børnene søger deres indhold hos".

"De udenlandske indholdsproducenter er klar til at overtage det marked,som i mange år var en af DRs kerneområder, nemlig historier til voresbørn".Copenhagen Bombay direktøren fortsætter; "En del af de stærke børne-tv-brands vi stadigdyrker i dag, har faktisk en fortid i B&U, de stammer fra dengang, hvor der var vilje og plads tilat fastholde talent med øje for udvikling. I dag føler tv-stationerne ikke længere sammeforpligtelse, og det kan man måske næppe bebrejde dem, for nu gøres publicserviceforpligtelserne op i kroner og ører. Samtidig må vi indse, at de kommercielle tv-kanalerog udenlandske indholdsproducenter er klar til at overtage det marked, som i mange år var enaf DRs kerneområder, nemlig historier til vores børn".Sarita Christensen fortsætter med at undre sig over, at DR så let har sluppet sit tidligerekerneområde, og at børnemedieområdet har så lav prioritet og forvaltes så dårligt isystemerne. "Der er et akut behov for at revitalisere børnemediemiljøet i Danmark", sigerhun."Hovedparten af udvikling af børnemedier foregår ikke længere hos tv-kanalerne, menderimod ude i produktionsmiljøet, hvor man tager sit ansvar meget alvorligt. Her bliver mankonstant stillet overfor nye udfordringer med henblik på at videreudvikle nyehistoriefortællinger. Her nytænkes modeller og processer, og der søges hele tiden at skabenye, konkurrencedygtige produktioner med kvalitetsindhold".Herefter beskrev Sarita Copenhagen Bombays store projekt med de danske børnebibliotekerog Biblioteksstyrelsen; "Palles Gavebod". ”Palles Gavebod” er et unikt univers, som skalfastholde børnenes interesse for bibliotekernes kerneprodukter og services. Ved at kobleelementer som fortælling, animation, leg, underholdning og læring i et digitalt univers for de8-12-årige får vi fornyet og styrket relationen mellem børnene og bibliotekerne", fortællerhun, "Udviklingen af universet er et glimrende eksempel på, hvordan en offentlig institutionkan drage fordel af den private indholdsproducents kompetencer og kerneydelser - og påhvorledes selskabernes forretningsudvikling og langsigtede talentudvikling er afgørende for

"I dag finansieres talentudviklingen af private midler med risiko for, atinvesteringen falder til gulvet!".Sarita Christensen argumenterede for, at der er masser af innovation i det privateproduktionsmiljø - og efter hendes mening er det også her, at der investeres i talenterne. "Hosproducenterne er drivkraften en konstant afsøgning af nye talenter, og her er det alfa ogomega, at vi er i stand til at fastholde dem og konstant stille dem overfor nye udfordringer, såvi også kan være sikre på, at de kommer igen i morgen og dagen efter i morgen og konstantudvikler deres talent. Og så handler det til syvende og sidst om den investering, som vi heletiden foretager i talentudvikling og talentpleje rent faktisk også bærer frugt på ét eller andettidspunkt. Og bliver til konkrete programmer og film".Ifølge Sarita Christensen har de private indholdsproducenter overtaget ansvaret for en stordel af den talentudvikling, som foregår på børne-tv-området. En opgave som tidligere blevløftet og varetaget af public servicekanalerne og finansieret af licensmidlerne. I dagfinansieres talentudviklingen af private midler med risiko for, at investeringen falder tilgulvet."Når TV ikke længere prioriterer køb af danskproduceret indhold, får det naturligviskonsekvenser for de selskaber som producerer børnemedieindhold. Hvilket igen fårbetydning for talentudviklingen, som jo i de sidste 5-7 år har sikret kvaliteten idanskproduceret børne-tv"."Jeg mener, at vi har et kollektivt ansvar for at udvælge og bringe kvaliteten til markedet. Så istedet for at tale om en fødekæde - hvor den ene brødføder den anden, eller hvor den andenæder den tredje - så vil jeg meget hellere tale om et udbytterigt forhold, hvor vi somligeværdige partnere kan skabe et samarbejde med henblik på at løfte opgaven til fordel forde yngste seere".Sarita Christensen efterlyste klare kulturpolitiske visioner med børnemedieområdet. Nogenvisioner som også tager højde for det kollektive ansvar vi sammen har i forhold tilkvalitetssikring og talentudvikling indenfor området. Helt konkret kunne man megetpassende starte med at diskutere, hvor stor en del af public service-midlerne, der skalanvendes til at stimulere og kvalitetsudvikle børnemedieindhold? Hvor stor en del skalinvesteres i det eksterne produktionsmiljø, som på nuværende tidspunkt har overtaget enganske betragtelig del af talent- og produktudviklingen?"Hvor er de klare kulturpolitiske visioner med børnemedieområdet?".

Socialdemokratiets Mogens Jensen samlede op på dagens tilbagevendende fokuspunkt nemligdet manglende kraftcenter i danske børnemedier."Jeg synes, jeg fornemmer, at nogle her har opfattelsen af, at det der tidligere varkraftcenteret er ved at smuldre. Hvis det er rigtigt - så må vi jo gøre og os tanker ombetydningen af, at DRs produktion er splittet op på to forskellige geografier, om der skallægges mere ud til ekstern produktion, og hvem der står i spidsen for - om ikke andet at holdetrådene sammen på - det her.Ser DR sig selv som en spiller i det område, eller er det noget TV2, DR, DFI i fællesskab kunneløfte langt kraftigere med udgangspunkt i det, som BørnemedieTænketanken nu har startetop med det her initiativ?"Mogens Jensen spurgte også til TV2s fremtidige sats på børnemedieområdet: "for det er jo enopgave som TV2 skal løfte – efter min opfattelse, og jeg kan godt forstå udfordringerne i det,men bør der ikke være en større samlet vilje til i TV2 til at investere i det her område, når nuogså den kommercielle efterspørgsel er der?".

"Jeg synes den lange tradition som ligger her, og om jo er personificeret vedMogens Vemmer, den skal jo videreføres".Per Clausen fra Enhedslisten pegede på problematikken omkring ensidigt at betragte børne-medier som tv og film. "Udgangspunktet er børnemedier, men diskussionen bliver megetdrejet over på film og tv, synes jeg. Spørgsmålet er bare, at hvis vi kigger på børnemediermere bredt, er det så i virkeligheden ikke sådan, at det er tv, der er et supplement til de andreplatforme? Det kunne godt rykke lidt ved nogle diskussioner synes jeg".Om kraftcenteret sagde Clausen; "Vi skal jo have et kraftcenter. Spørgsmålet er, om deroverhovedet er et alternativ til, hvor det skal ligge? Skal det ikke være DR, og hvis der ikke erdet - kan DR så påtage sig det? Andre kan også melde sig, men det skal jo nok ikke være TV2,kan jeg forstå".Mogens Jensen: "Det handler vel om, at vi får aktørerne til at spille bedre sammen. Nu talteSigne om mesterlære og talentudvikling, og den har jo historisk ligget primært i DR, og jegsynes fortsat, den skal ligge i DR. Jeg synes det er vigtigt, at DR som den store spiller på dether område har et stærkt miljø, som den øvrige del af børnemediebranchen så kan spille ind iforhold til. Jeg synes da det bedste, der kunne komme ud af det her var, at både DR og TV2 ogFilm Instituttet og eksterne aktører fik skabt et eller andet forum, hvor denne her diskussionkan fortsætte – det vil jeg meget gerne opfordre til. Og så må vi andre jo politisk set se på, omressourcerne fortsat er til stede, til at DR fortsat kan være den store spiller på det her område.Jeg synes, den lange tradition som ligger her, og som jo er personificeret ved Mogens Vemmer,den skal jo videreføres".Dagens indlæg er redigeret og bearbejdet til en artikel af BørnemedieTænketankens formandMariella Harpelunde Jensen.Du kan se hele høringen i sin fulde længde:http://www.ft.dk/webtv/video/20101/kuu/H1.aspx?fromcommittees=true&as=1#play