Kulturudvalget 2011-12
KUU Alm.del Bilag 122
Offentligt
^ TKulturelle Samråd I Danmark
Folketingets KulturudvalgChristiansborg1240 København K
Kbh. den 22. februar 2012
Folketingets KulturudvalgHermed fremsendes 2 numre af Kulturelle samråd i Danmarks tidsskrift Kultur.dk til orinetering iforbindelse med foretræde den 29. februar 2012 kl. 10.30
Venlig hilsen
VKulturelle Samråd i DanmarkVartovFarvergade 27D, 3.DK -1463 København K
Kulturelle Samråd i Danmark, Farvergade 27D, 3., DK -1463 København K.Tlf. +45 33 93 13 26 • C: +45 29 64 70 40 * [email protected] • www.kulturellesamraad.dk
TEMA: FRIVILLIGHEDEuropæisk år for frivilligt arbejde 2011
Frivillighedeller foreningslivDen politiske debat er gået fra athandle om foreningsliv til at handleom frivillighed i Danmark.Det er udtryk for et markant skift isynet på civilsamfundet.
Side 3
Statens frivillighedpolitikop på briksenStaten opfører sig som en hysteriker,der kræver et, men i virkelighedenønsker noget andet. På den ene sidekræver den, at de frivillige organisa-tioner skal indgå i det nye velfærds-marked på lige fod med alle andre,og på den anden side begærer dende frivillige organisationers særegen-hed.
EU kommissionen har hvert år siden 1983 udpeget åretstema. I 2009 var det kreativitet og innovation, i 2010bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. I 2011er temaet frivillighed. Der er penge at hente både i EUog i de enkelte lande til udvikling af projekter inden fortemaet, og det kan se ud som om, at EU med tiltagenevil sætte sit præg på politikken i medlemslandene. Derskal så at sige være "fælles fodslag" på en række om-råder.Tidligere blev temaerne meldt ud flere år i forvejen, nu udmeldes demed meget kort frist - måske fordi de nu i større grad end tidligereer en del af en aktuel politik. Det kan vel derfor ikke undre, at åretfor frivillighed falder midt i en finansiel krise, og at temaet fik dendanske statsminister Lars Løkke Rasmussen til i sin åbningstale iFolketinget i oktober 201 0 at udtale følgende: "I Danmark har vi enstærk tradition for at tage ansvar for vores lokalsamfund. Danmarksmange frivillige kan noget, som det offentlige ikke kan. Netop fordide ikke er udsendt af de officielle myndigheder, får de ofte en bedrekontakt til samfundets allersvageste. Den styrke skal vi bruge endnubedre. Regeringen vil i denne uge offentliggøre en national strategi,hvor vi afsætter 1 0 0 millioner kroner til at styrke det frivillige socialearbejde".Socialminister Benedikte Kjær fulgte op på målsætningen ved at pro-klamere, at "hver anden dansker skal være frivilligt engageret, når vier fremme ved år 2 0 2 0 " . Regeringen lancerede på denne måde den"Nationale Strategi for civilsamfundet", og over de næste fire år skalder afsættes 100 mio. kr. fra Socialministeriets satspulje til oprettelseaf frivillighedscentre og midler til allerede etablerede frivillige initiati-ver og foreninger.
Side 6
Frivillighed på detsociale områdeFrivilligheden og det frivillige socialearbejde er hotte emner og nyder storbevågenhed i dagens Danmark. Menhvad er frivilligt socialt arbejde egent-lig for en størrelse?
TV
I
QCCQCco
Side 11
Projekt frivilligMed Projekt frivillig vil Regeringenfremme en frivillighedskultur, hvorman ved siden af sin uddannelseog sit job involverer sig aktivt i detdanske samfund. Frivilligheden er herblevet til et instrument for arbejds-markedet - og det er synd for deunge.
SJO
Side 15
Frivillighed og kulturarvRingkøbing-Skjern Museum gør me-get ud af at inddrage frivillige i deresvirke. Inddragelse betyder bl.a. enhøjnelse af kvaliteten for de oplevel-ser, som museernes gæster har.Side 16
Nærmest anarkistiskIfølge Regeringen kan de frivillige altså noget, som det offentligeikke kan. O g det er en helt rigtig beskrivelse af frivilligheden - og afforeningslivet, som jo i høj grad bygger på frivillighed. Frivillighedenforts, side 10
LandsforeningenKulturelle Samråd i Danmark
Leder:
Frivillighed k a n i k k e doceres f r a ovenEU-Kommissionen har i rækken af temati-serede år udnævnt 201 1 til frivillighedsår.Frivilligheden er dermed et tema, somdet forventes, at samtlige medlemslande ifællesskabets navn tager op til behandling,og det gør de da også - bl.a. fordi der ka-stes en del midler efter sådan en satsning.I Danmark blev det Socialministeriet, derskulle stå i spidsen for promoveringen afåret, måske ikke så mærkeligt, da frivillig-hed jo oftest er et begreb, man forbinderHans Rosfholm,med det sociale område. Men andre om-formandråder som det kulturelle, idrætten og detkulturellesamraadhumanitære, som faktisk har mange flere�kuiturellesamraad.dkfrivillige, bød hurtigt ind på deltagelse,og ved hjælp af organisationer og puljeraf søgbare midler er frivilligheden i de 8måneder, der nu er gået siden igangsættelsen, blevet analyseret ogdebatteret i alle hjørner af det danske samfund. Også Regeringenhar udtrykt ønsker til frivilligheden, bl.a. at den kunne være noget afløsningen på tidens økonomiske problemer. Men frivillighed kan ikkedoceres fra "oven", for så mister de frivillige lige netop den glædeog motivation, som er beskrevet i artiklen af Anders Lacour, og somman også kan læse ud af workhopssvarene på det Temamøde, Kul-turelle Samråd i Danmark afholdt i i marts måned på Musisk CenterDanmark, og hvor der blev sat fokus på den kulturelle frivillighed.Et af svarene var her, at vi bl.a. var frivillige af anarkistiske grunde,og mange foreninger har da også deres udspring i en protest modmanglende tilbud fra det offentliges side eller manglende indflydelsepå de tilbud, der alierede eksisterer.På Temamødet skulle det også vise sig, at den kulturelle frivilligheder svær at indfange. Måske fordi vi - som beskrevet i artiklen af HansStavnsager - mere fokuserer på fællesskabet i foreningen end på detat arbejde frivilligt. Frivilligheden inden for det kulturelle område erkun sparsomt beskrevet, men som man kan se af Bente Schindelsartikel, er den kulturelle frivillighed udbredt og en væsentlig og uund-værlig del af det lokale kulturliv.Frivillig i den betydning, som vi kender det fra dekulturelle foreninger, er til gengæld ikke noget,man kan være i en afgrænset periode på noglefå uger, sådan som Projekt Frivillig (se www.pro-jektfrivillig.dk), der blev lanceret i begyndelse affrivillighedsåret, proklamerer. O g det at arbejdesom frivillig har et andet formål end at kunneforbedre sit cv med stemplet "frivillig". Det er dergivet en del eksempler på i dette blad.
Kulturkonference 2011Frivillighed er også et emne, der tages op påKulturkonferencen 201 1, der i år finder sted iSlagelse. O g jeg vil næsten sige et uundgåeligtemne, for hvor i landet kan man stifte bekendt-skab med kulturen, uden at der indgår en gruppeaf frivillige som igangsættere eller arrangører? ISlagelse drejer det bl.a. om teater, kulturnat ogmuseumsforening. Så på gensyn på landskonfe-rencen den 30. september!
" J e g er f r i v i l l i g i k u l t u r l i v e t ,f o r d i j e g ønsker a t s k a b e g l æ d e ,dele u d a f m i t o v e r s k u dog kæmpe for det, jeg tror på...
kultur.dk har bedi en række frivilligedefinere, hvad det er, der driver deresengagement. Deres bevæggrunde ermeget forskellige - se nogle af svareneher i bladet.
cQ.
Udgivet a f Landsforeningen Kulturelle Samråd i DanmarkVartov, Farvergode 27D, 3. ' 1463 København KTlf. 33 93 13 26[email protected]www.kulturellesamraad.dkISSN:1903-2854Redaktion: Bente Schindel (redaktør)Formand Hans Rostholm fonsv.)Jacob Løvekultur.dk udgives med støtte fra
Layout: Signe ThurFotos:Amalie Samsing • Bente SchindelTryk:Zeuner Grafisk asO p l a g : 2.000Indleveringsfrist for næste nr.: 15. oktober 2011
UNDE
NINGSMINISTERIET
Tips- og lottomidler
Frivillighed og k u l t u r a r vFoto: Skjern Fotoklub og Ringkøbing-Skjern Museum.
Ringkøbing-Skjern Museum - som er en fællesbetegnelse for13 museer i Ringkø-bing-Skjern Kommune - gør meget ud af at inddrage frivillige i deres virke.Museerne mener n e m l i g , at kultur og kulturarv skal være forankret i lokalbefolk-ningen, og at der i de lokale frivillige ligger en stor resurse. Inddragelse betyderbl.a. en højnelse af kvaliteten for de oplevelser, som museernes gæster har.
FrivilliglaugFor at rekruttere og fastholde de frivillige har Ring-købing-Skjern Museum udviklet et laugsystem, hvorde frivillige er tilknyttet et frivilliglaug med hvertderes tema og fordelt efter den tid, man som frivil-lig kan lægge på museet. Der er et lav for lærlinge- dvs. dem, der kan afsætte 1 - 9 timer om året tildet frivillige arbejde. Er man frivillig mere end 1 0timer årligt er man svend. Ved deltagelse året efterkan man avancere til mestersvend. Oldermandener naturligvis den person, der står for kontaktenmellem de frivillige og museet.Alt efter, hvilket lav man er i, har man nogle godersåsom fribilletter til museets arrangementer, rabat imuseumsbutikken, gratis foredrag osv.Ringkøbing-Skjern Museum har ligeledes udvikletet kompetenceudviklingsforløb i form af kurser,foredrag m.v. for de frivillige.
Museerne har til brug for samarbejde udarbejdeten ambitiøs målsætning for deres frivillige samt ud-viklet et uddannelsesforløb, så de frivillige selv kanføle en stor tilfredshed med deres engagement.Derudover arrangeres der løbende aktiviteter forfrivillige og ansatte, så alle i større grad føler sigsom en del af et fællesskab.Samarbejdspartnerne er frivil lig projektet består af:1. De frivillige(medlemmer i to lokale museumsforeninger)2. En frivilligkoordinator(ansat på Ringkøbing-Skjern Museum)3. Museernes ansatteFor de frivillig består opgaverne i at arbejde medaktiviteter, fortællinger, formidling, husflid, hånd-værk og arrangementer. Frivilligkoordinatoren haransvaret for kommunikation mellem ansatte ogfrivillige, registrering af frivillige og udarbejdelseaf vagtplaner, og museernes ansatte er de dagligesamarbejdspartnerne og desuden undervisere påkurser for de frivilligeMan vil på denne måde gøre museumsbesøgenetil en god oplevelse og til levende historie for debesøgende, og man gør de ansatte og frivilligeansvarlig for dette i fællesskab.Resultater er et bedre museumsmiljø, idet de lokalefår ejerskab til den lokale kultur, og de ansatte fårstørre lokaltilknytning.
Alle tages alvorligtProjektet er meget værdifuldt for de frivillige, derbliver inddraget i arbejdet på lige fod med de a n -satte. Ved ydermere at give dem kompetenceudvik-ling viser man dem, at man tager dem alvorligt, ogde ansatte kan i større omfang bruge deres videnog kompetence. Også for museernes besøgendeer det en gevinst, at man inddrager de frivillige. Deføler sig i højere grad informeret, og de værdsæt-ter, at de ved forskellige aktiviteter får gjort kultur-arven levende.Indsatsen - med bl.a. den måde man ved hjælpaf tilknytningen og uddannelsen fastholder defrivillige på - kan i høj grad tjene som eksempeltil efterfølgelse, dels i museumsverdenen, dels påhele det frivillige kulturområde, men også andresteder, hvor man arbejder med frivillige, da den ermed til at fastholde de frivillige og give dem størreglæde og tilfredshed ved at være frivillig.bs
\
Ringkøbing-Skjern Museum har egen hjemme-side (www.levendehistorie.dk), hvor projektet erudførligt omtalt. Desuden ligger der på alle13 museer foldere om det at arbejde frivilligtpå museerne. • .
Education and Culture DG
Lifelong Learning Programme
TEMA:LÆRiNGSUDBYTTE AFKUNST OG KULTUR- ET GRUNDTVIGPROJEKT
Vækst eller velfærdi kulturpolitikken
Der findes to afgørende forskelligeperspektiver, der kan anlægges påøkonomisk betydning. Det mar-kedsøkonomiske perspektiv tagerudgangspunkt i den værdi, som kanhandles på markedet og kan opgørespå BNP Den velfærdsøkonomiskeværdi tager derimod udgangspunkti den enkelte borgers subjektiveopfattelse af livskvalitet og værdi.
Side 3
7�ooQ_CD
Kulturelle Samråd i Danmark har i perioden 2009 til2011 deltaget i et såkaldt Grundtvig multilateralt pro-jekt. Bag ordene gemmer der sig et projekt, som har tilformål at "øge kvaliteten og den europæiske dimensioninden for centrale aspekter af almen voksenundervis-ning og folkeoplysning i de europæiske lande", somder står i teksten til Grundtvig-programmet. Projek-terne inden for programmet skal "resultere i konkreteog nyskabende produkter, som kan anvendes bredt iEuropa", og de indebærer typisk udvikling af lærings-metoder og/eller afprøvning af pilotaktiviteter, fx efter-uddannelseskurser.Hvis ens ansøgning går igennem nåleøjet, der består afadskillige personers vurdering af indhold og arbejds-duelighed, venter der et spændende arbejde og enpæn sum projektmidler, men samtidig et krav om 25%medfinansiering og benhårde krav til tilrettelæggelseog udførelse.Hvorfor GrundtvigDer var tre ting, der var årsag til, at Kulturelle Samråd i Danmark i sam-arbejde med Interfolk, Institut for Civilsamfund, fik ideen til at søge midlertil et så tidskrævende og omfattende projekt, nemlig• Ønsket om at finde en metode til at udforske den læring, der ligger iat beskæftige sig med amatørkunst og frivillige kulturelle aktiviteter.• Ønsket om at bruge læringsudbyttet til en argumentation for områdetseksistensberettigelse og støtteværdighed.• Ønsket om at få et større kendskab til hvad der sker på det kulturelleområde i andre landes civilsamfund med henblik på gensidig inspira-tion.
Amatørkultur og frivilligekulturelle aktiviteterfremmer humanistisk ogdemokratisk dannelseLivslang læring er i det sidste årtiblevet et centralt begreb i pædagogikog uddannelse i almindelighed og ifolkeoplysning og frivillige kulturelleaktiviteter i særdeleshed. Imidlertidhar begrebet desværre fået en andenog meget snævrere betydning - bådei EU og herhjemme.Side 5
KulturskolerSlovenien har igangsat et projekt"Kulturskoler" for at skabe godebetingelser for at de unge kan værekreative inden for alle kunstneriskeområder, og for at skolen kan værecentrum for kulturen i de lokale mil-jøer for både unge og ældre.
n
3u~rooCD".
CD
Side 9
Et liv med danser givendeI Holland går 7%. af de ældre over65 år til dans. Det betyder, at næstenen halv million ældre danser. Noglehar danset hele deres liv, andre star-ter sent. Det, de alle har til fælles,er, at de danser, fordi det tilføjer enanden dimension til deres liv.
PartnerskaberMen inden det egentlige projekt kan gå i gang, er der en række faser,man som ansøger skal gennemgå. Som det første skal en foreløbigsynopsis udarbejdes med henblik på at præsentere potentielle partnereforts, side 16
Side 12
Kulturkonferencen 201 1Årets kulturkonference fandt sted iSlagelse, hvor man bl.a. har enkulturnat med specielle regler forforretningslivet, et legeforskningscen-ter, et keramikeksperimentarium ogen herregård, der også er et teater.
\
LandsforeningenKulturelle Samråd i Danmark
Side 18
• Kulturkonferencen 2011...forts, fro side 19
Parken er åben for offentligheden, og konferencedeltager-ne fik mulighed for at afprøve både kondition og legelyst.Turen gik herefter til Guldagergaard, der er et internatio-nalt videns- og formidlingscenter for keramisk kunst, hvorkunstnere fra hele verden kan søge om værkstedsophold.Guldagergaard er et blandt kun 8 centre på verdensplan.Også på Guldagergaard huserer frivilligheden, idet mu-seet har en stor venneforening, der støtter op om stedet.Turen sluttede på Borreby Herreborg, hvor godsejer ogteaterchef Joachim Castenschiold fortalte om stedet. Tea-terchef, fordi Joachim Castenschiold er chef for det teater,der med Realdanias hjælp, blev etableret på herregården i2 0 0 8 . Teatret har 4 5 0 pladser og Teaterforeningen Vinde-broen, der er båret af et stort antal frivillige, opfører mu-sicals og afholder koncerter i teatersalen. Foreningen hartillige musik- og dramaskole på herregården.Turen sluttede med, at Slagelses kulturchef, Susanne Do-cherty, fortalte om den udfordring, der lå i at skabe etfællesskab i en ny storkommune, der består af 3 tidligerekommuner med 3 meget markante storbyer, hvor mantidligere havde meget forskellige betingelserat lave kulturunder.
om at gøre den samlede "kage" større -o m økonomisk vækst, hvorimod velfærdhandler om at maksimere samfundetsnytte og fordele "kagen" bedst muligt. Vimå anerkende, at der eksisterer værdier,som ikke handles på markedet, men somalligevel repræsenterer en væsentlig værdifor borgerne og derfor må tages med ibetragtning, når de offentlige ressourcerskal fordeles, og den samfundsøkonomi-ske værdi vurderes. Formålet med kultu-raktiviteter er sjældent at skabe forbrug,indkomst og beskæftigelse. Derfor bør detoffentlige tage udgangspunkt i kulturensbetydning for borgerens udvikling ogvelfærd og støtte de kulturaktiviteter, derhar den største velfærdsøkonomiske non-market værdi, fx i form af oplysning.Kulturkonferencen sluttede med et "eks-tra" tilbud, idet de, der endnu havde modpå oplevelser, kunne vælge mellem enrundvisning på Vikingeborgen Trelleborgeller på Fæstningen i Korsør og Overfarts-museet.
\
Har vi råd?Trine Bille, der er lektor på CBS (Copenhagen BusinessSchool), stod for søndagens oplæg "Kultur og fritid - har viråd?", (se også artiklen andetsteds her i bladet!)I Danmark, fortalte Trine Bille, ser man kulturen som vækstog som velfærd. Som vækst, fordi man knytter begrebetoplevelsesøkonomi til kulturbegrebet. Det gør man ikkei fx USA. I Danmark argumenterer man for en markeds-økonomisk kultur, men markedsøkonomien bør ikke væreen del af kulturpolitikken. Markedsøkonomien handler
LederOpfordring tilden nye kulturministerDanmark har fået ny kulturminister, denradikale Uffe Elbæk, som Kulturelle Sam-råd i Danmark naturligvis byder velkom-men med håb o m , at der fremover ogsåbliver tænkt i borgernes egenaktiviteter,når det drejer sig om kulturpolitik. Lige-ledes håber vi, at det frivillige kulturelleområde ikke fortsætter med at blive diskri-mineret i tilskudspolitikken til landsorgani-sationer, og at tilskuddet for 2 0 1 2 hævestil minimum det niveau, der kræves, forhave et fuldt fungerende landssekretariat.er en del af, sammenlægges til ét nyt program"Erasmus for all". Programmet skal nu målrettesudviklingsarbejde, netværk og mobilitet for deformelle videregående og erhvervsrettede uddan-nelser. Derved udelukker man de ikke-formelleog uformelle områder, som bl.a. omfatter den friefolkeoplysning, det frivillige foreningsliv og ama-tørkulturen, fra at søge midler til projekter indenfor læringsområdet, og man udelukker de euro-pæiske civilsamfund fra at udveksle erfaringer ogideer. Det mener Kulturelle Samråd i Danmark eren forkert retning at tage, og vi har da også tagetinitiativ til at sende en protestskrivelse til danskepolitikere. Skrivelsen er underskrevet af i alt 10landsorganisationer inden for kunst og kultur.
Hans Rostholm,formandkulturellesamraad@ku Itu rellesamraad.dk
GrundtvigMultilateralt projektSom man kan læse midt i bladet harKulturelle Samråd i Danmark nu i 2 årdeltaget i et projekt støttet af EU midler.Projektet, hvis titel er LOAC (LOAC stårfor Learning Outcome of Amateur Culture), er et såkaldt GrundtvigMultilateralt projekt, opkaldt efter vor egen Grundtvig, der afsluttesinden for nogle få måneder, og det er derfor tid til at gøre status,dels over projektets resultat dels over, om Kulturelle Samråd i Dan-mark senere bør kaste sig ud i et projekt af samme størrelse. Hvadangår projektets resultat, har reaktionerne ved offentliggørelsen vist,at der i høj grad er noget at bygge videre på. Når det drejer sig omat deltage i flere projekter af sammen type, som det, der er omtalti artikler her i bladet, kan vi til gengæld stå over for nye problemer.EU-Kommissionen har nemlig for nylig foreslået, at de eksisterendesektorprogrammer for Livslang Læring, som Grundtvigprogrammet
Kulturkonference 2011Kulturelle Samråd i Danmark afholdt i slutningenaf september sin årlige kulturkonference - dennegang i Slagelse i samarbejde med SlagelseKulturråd. I alt 69 deltog i konferencen, somindledtes lidt usædvanligt med deltagelse i Sla-gelse Kulturnat. Konferencens mange indslag erbeskrevet bagest i bladet, men jeg vil her benyttelejligheden til at takke Slagelse Kulturråd fornogle vellykkede dage.Jeg vil også gerne ønske alle et godt nytår.Kulturelle Samråd i Danmark ser frem til detkulturpolitiske arbejde i 2 0 1 2 .
-----
Udgivet a f Landsforeningen Kulturelle Samråd i DanmarkVartov, Farvergade 27D, 3. • 1463 København KTlf. 33 93 13 26[email protected]www.kulturellesamraad.dkISSN: 1903-2854Redaktion: Bente Schindel (redaktør)Formand Hans Rostholm (ansv.)Jacob Løve
Layout: Signe ThurFotos:Pia Ekberg og Bente SchindelTryk:Zeuner Grafisk asO p l a g : 2.000Indleveringsfrist for næste nr.: 15. a p r i l 2012) Artikler eller dele deraf må kun gengives m e dredaktørens samtykke og m e d angivelse a f kilde.
kultur.dk udgives med støtte fra
UNDEB
ININGSIMINISTERIET
Tips-og lottomidler
