IndholdI.OVERSIGTOVERPROJEKTPLANEN...............................................................................................................2IDEEN....................................................................................................................................................................2BAGGRUNDEN.........................................................................................................................................................2MÅLENE................................................................................................................................................................2II.PARADIGMESTRIDOMLIVSLANGLÆRING..................................................................................................3DENFRIVILLIGEKULTURSKERNEVÆRDIER......................................................................................................................3LIVSVERDENOGSYSTEM............................................................................................................................................4PARADIGMESTRIDENOMLIVSLANGLÆRING..................................................................................................................5.EU'SDAGSORDENFORLIVSLANGLÆRING.....................................................................................................................6INDRESPÆNDINGER.................................................................................................................................................7III.DENANVENDTELÆRINGSTEORI................................................................................................................8CURRICULUMSOMKONTEKST....................................................................................................................................8.FOLKEOPLYSNINGENSPRINCIPPER...............................................................................................................................8.LÆRINGSTERMINOLOGI.............................................................................................................................................9LIVSSFÆRERFORLÆRING.........................................................................................................................................10LÆRINGSPERSPEKTIVET...........................................................................................................................................11BILAG..........................................................................................................................................................13LÆRINGSTERMINOLOGI...........................................................................................................................................13

BaggrundenBegrebetlæringoglivslanglæringeridetsidsteårtiblevetetcentraltbegrebipædagogikoguddan‐nelseialmindelighedogifolkeoplysningogfrivilligkulturelleaktiviteterisærdeleshed.Læringfinderstedbådeiformellæringfragrundskolentiluniversitetet,idenikke‐formellelæringifolkeoplysnin‐gensamtiuformellæringiamatørkunstogifrivilligekulturelleaktiviteter.Imidlertid er den europæiske dagsorden for livslanglæring domineret af et instrumentelt syn,som er blind for vigtige læringskvaliteter og mål i folkeoplysningen og foreningslivet, især for deunikkekvaliteteriamatørkunstogidenfrivilligekultur.Det er formålet med dette Grundtvig multilaterale projekt at fremme en humanistisk lærings‐forståelse,derkandokumenterededannelsesmæssigesideraflæringenogherunderikkemindstdeekspressiveogæstetiskelæringskvaliteter.

MåleneProjektets førstemål var at gennemføre en undersøgelse af læringskvaliteter og læringsudbytte ifrivilligekulturelleaktiviteterudfraspørgeskemaeroginterviewsmedledere,lærereogdeltagereiforeningerindenforpartnerkredsen.Undersøgelsensmetodebyggedepåenhumanistiskelærings‐teori,ogdetoverordnedemålvaratkortlæggeogafklaremetodertildokumentationogvurderingaflæringenskvaliteterogudbyttespørgerammen,derkunneanvendesidenyeonlineværktøjerretningslinjerforKompendietomBestPracticeforlæringidetfrivilligekulturelleområde.Detandetmålvaratudvikletotyperafindbyrdesforbundneonline‐værktøjertilvurderingaflæring,éntypetildeltagernes/elevernesvurderingafderespersonligelæringsudbytteogenandentypetilledernes/lærernes vurdering af læringsresultaterne. Dette dobbelte værktøj vil bestå af en dansk,hollandsk,slovenskogengelskudgave.Detotyperværktøjerkanvurderesammelæringsprocesfratoforskelligevinkler.Elever(stude‐rende,deltagere,aktive)kanvurderederespersonligelæringsprofilogresultater.Læringsudbydere(ledere, lærere, pædagoger, bestyrelsesmedlemmer og andet personale) kan sammenligne dereslæringsmål og prioriteter med elevernes faktiske udbytte. Dokumentationen kan være af personligværdiforeleverne,ogdenkanstyrkelæringsudbydernesarbejdemeddokumentationogkvalitets‐sikringaflæringsaktiviteterneideresorganisation. Værktøjetvilvurdereaktiviteternesomlæringsaktiviteterogdervedbringenyfokuspåamatør‐kulturenogdenfrivilligekultursometvigtigtområdeforlæring.Datafrabrugenafdetoværktøjervilblivegemtpåenfællesdatabase,ogdetbetyder,atdissedatakanbrugestilforskningpåflereniveauer:Fraenenkeltskoleklasseelleraktivitetsgruppetilheleskolenellerorganisationen,fraengruppeafskolerellerlokaleforeningerellerengruppeafforeningerpånationaltniveautilettrans‐

nationalteuropæiskniveau.Netværketafparaplyorganisationer,derbrugerdetteværktøj,kannemtogforrelativtsmåomkostningerbliveudvidetmednyeparaplyorganisationerfraandreeuropæiskelandeefterafslutningenafprojektet.Dettredjemålvaratudgivetreengelsksprogedepublikationer.Denførstevarrapportenomvalide‐ring af læringskvaliteter og‐resultaterfor det frivillige kulturelle område og amatørkunsten – her‐underresultaterafspørgeskemaeroginterviewsipartnerskabernesforeninger.Denandenpublikationvaretkompendiumombestpracticemedfokuspå1)EU’smålforlivslanglæring(personligrealisering,aktivtmedborgerskab,socialinklusion,kulturelsammenhængskraftogbeskæftigelsesegnethed);2)etbrederesynpålæring,sombeståraftreindbyrdesforbundnedimen‐sioner: Dannelse, kundskaber og kompetencer; 3) inddragelse af mennesker i alle aldre, herunderpersonermedsærligebehovogdårligtstilledegrupper;4)bedremulighedforatindarbejdetransna‐tionaleeuropæiskeaktivitetersomendelafdekulturelleforeningersordinæredrift.Den tredje publikation var et kompendium omhandlende udvikling af EU tilskudsberettigedeGrundtvigugekurser,derharfokuspådokumentationogformidlingaflæringskvaliteterneiamatør‐kulturogfrivilligekulturelleaktiviteter.Det fjerde mål var at gennemføre to pilot ugekurser, henholdsvis et Grundtvig efteruddannelses‐kursus samt en Grundtvig workshop i foråret 2011. En integreret del af kurserne var udveksling aferfaringerommålogværdierogbestpracticesamtenintroduktiontil,hvordanmankandokumen‐tereogprofilerelæringsudbyttetafamatørkunstogfrivilligekulturelleaktiviteter.Detfemtemåleratforberedeoggennemføreenomfattendeformidlingogopfølgningafresultater‐neafprojektet,herunderatudbydeettværnationalteuropæiskkursusprogramforaktiveiamatør‐kunstogifrivilligekulturelleforeningerindenforprogrammerneforGrundtvigefteruddannelseogGrundtvigworkshop.

Den frivillige kulturs kerneværdierHvilkeværdierogmålprægersektorenforamatørkunstogfrivilligekulturelleforeninger?Hvorforerdetteområdevigtigtogværdatstøtte?Hvilkeårsagerkanvihenvisetil,nårvivilargumentereforbedrevilkårogoffentligstøtte?Derertomegetforskelligetilgangetildissespørgsmål‐pådeneneside,nårdetdrejersigomdeaktiveiamatørkunstogdenfrivilligekulturogpådenandenside,nårdetdrejersigompolitikere,administratorerogandreaktørerfradenoffentligesektorogmarkedet.Deaktiveunderstreger,atdesomamatørerogfrivilligekanlavenoget,deønskeratgøre,noget,debliveroplivetogoplystaf.Deharenunikfrihedtilatindgåiaktiviteter,derharderesegenbetyd‐ning, og hvor det er et mål i sig selv at være involveret i en læring med personlig udvikling og friefællesskaber.Politikere og administratorer understreger derimod de aspekter af den frivillige kultur, som kansikrenyttigemidlertilatløseproblemerforsystemet.Amatørkulturenogdenfrivilligekulturbliver

heretmiddeltilnogetandet,etmiddelforenrækkeandremål:Offentligekunstinstitutionerværd‐sætterdenfrivilligekultur/amatørkulturen,hvisdenkanlevereenfødekædeforprofessionelkunstellerflereengageredepublikummer;socialeinstitutionerværdsætteamatørkulturenogdenfrivilligekultur,hvisdenkanbidragetilsocialintegrationafudsattegrupper;Institutionerfrasundhedsområ‐det ønsker at støtte den frivillige sektor, hvis den kan fremme forebyggende sundhedsydelser; Re‐præsentanter fra erhvervslivet kan se det nyttige i den frivillige kultur, hvis den kan bidrage medkreativemedarbejderetilenkonkurrencedygtigvidensøkonomiosv.Argumenternefradekulturelleaktiveerbaseretpåenhumanistiskdiskurs,derunderstregerom‐rådetsbidragtildenmenneskeligeogdemokratiskeudviklingsometmålisigselv.Argumenternefrarepræsentanterforsystemeterbaseretpåeninstrumenteldiskurs,derserdenfrivilligekultursometmiddeltilatløseproblemerudenforsitegetaktivitetsområde.Kortsagthenviserdeaktivesbe‐grundelsetilkerneydelserneidenfrivilligekultur,mensdepolitisk‐administrativebegrundelserhen‐visertilområdetsperiferiydelser.

Livsverden og systemVikan‐medreferencetilJürgenHabermas’”Teoriomkommunikativhandlen”‐karakterisereama‐tørkulturensogdetfrivilligekulturelleområdeskerneydelseidetcivilesamfundsomdetsevnetilatfremmeenriglivsverden,mensområdetsperiferiydelserbidragertilatløseproblemerisystemver‐denen.Modernesamfunder‐ifølgedenKritiskeTeoristraditionfraKanttilHabermas–kendetegnetvedendifferentieringafsamfundetitrerelativtuafhængigesektorer:Staten,markedetogdetcivilesam‐fund. Denne udspaltning har rummet klare civilisatoriske fremskridt ved at skabe grundlag for enmoderneretsstat,etproduktivtarbejdsliv,etansvarligtmedborgerskabogetrigtpersonligtliv.Den‐nedifferentieringafdet modernesamfundindebærerellerrettereforudsættersamtidig,atdedo‐minerendefornuftsformerogsåerblevetudspaltetpådenenesideienteknisk‐instrumentelrationa‐litetistatensogmarkedetssystemer,ogpådenandensideidenkommunikativeogekspressiverati‐onalitetilivsverdenen,herunderdenoffentligesfæreogdetcivilesamfund.Livsverdenen udgør den fælles betydningshorisont i samfundet, og den er betingelsen for voresgensidigekommunikationogudviklingafpersonligidentitet.Herbrugervivoreskommunikativeogekspressivefornufttilatfortolkeogskabemeningogformålilivet.Densudgangspunkteretstærktcivilsamfundogenfrioffentligdebat,ogudendetfaldervorespersonligeogdemokratiskekommu‐nikationfrahinanden.Ilivsverdenenagererviførstogfremmestsommedmenneskerogborgere.Systemverdenen omfatter markedet og staten, hvor penge og magt er medier for et konstantbehov for øget udbytte og effektivitet. Her dominerer den instrumentelle fornuft med fokus på demest effektive midler til at sikre det materielle, økonomiske og juridiske grundlag for velstand ogvelfærd.Isystemverdenenfungerervi hovedsagligt somarbejdsgivere,ansatte,forbrugere,kunderogklienter.Etciviliseretsamfundharellerbørhavesåveleneffektivsystemverdensomenriglivsverden.Detoverdenerkanikkeundværehinanden,mendeninstrumentellerationalitetforankretimarkedetogstatenharentendenstilatkoloniseredenkommunikativerationalitetilivsverdenen,påtrodsafatsystemet er afhængig af en fri livsverden, fordi mening, solidaritet og personlig identitet ikke kanproducereskommercieltelleradministrativt.Envigtigforudsætningforenriglivsverdeneretstærktcivilsamfund med en omfattende folkeoplysning og et levende foreningsliv, hvor borgerne frit kanudfolde deres kommunikative og ekspressive rationalitet og udvikle sig som mennesker og aktive

Paradigmestriden om livslang læringIdeenomlivslanglæringerikkeny.Ideneuropæiskeidéhistoriehardenhumanistisketraditionaltidsetuddannelseogoplysningsomafgørendeformenneskeligfrihedogvækst.Fordegamlegrækerevardenvigtigsteværdiattilegnesigvidenomverdenogsigselvogdermedblivefuldgyldigemenne‐skerogborgere.Desammemålkendetegnederenæssancenogoplysningstiden,ogisær den tyskenyhumanismebetragtedelivetsom enlivslangoguafslutteligoplysning mod visdom.Den nordiskefolkeoplysning har ligeledes ønsket at fremme såvel livsoplysning og aktivt medborgerskab som etansvarligtarbejdsliv.Grundtvigsåoplysningsommeningenmeddenenkelteslivogsommålfordenfælleshistorie.MedenomskrivningafGrundtvigsord,kanmansige:”Menneskeførstogmedarbej‐derså”.Vibørlærelivslangt,ikkekunforarbejdslivets,meniligesåhøjgradformenneskelivetsogsamfundslivetsskyld.Menbegrebet"livslanglæring"haridesenesteårtierførstogfremmestfåetindflydelse,forditovigtige internationaleorganisationer har været dets fortalere, nemlig UNESCO fra begyndelsen af1970'erne og OECD fra 1980'erne. Der tales om livslang læring fra to meget forskellige forståelser.UNESCOforbinderlivslanglæringtilmenneskeligogdemokratiskudvikling.Hereruddannelseetmålisigselvogikkeblotetmiddeltiløkonomiskvækstogstatsligforvaltning.Foreksempelbegrundesbehovet for læsefærdigheder med, at det enkelte menneske har brug for og ret til at få adgang tilvidenogkultur.OECDforstårderimodlivslanguddannelsesomeninvesteringi"humancapital"ogunderstreger de kommercielle fordele. De humanistiske og demokratiske værdier er her blevet er‐stattetafdeøkonomiskekravomøgetkonkurrencedygtighedpåverdensmarkedet.I de seneste årtier har der således været et glidende paradigmeskifte i den pædagogiske dags‐ordenfraenhumanistiskdiskursmedfokuspådemokratiogpersonligudviklingtileninstrumenteldiskurs med fokus på økonomi og beskæftigelsesegnethed. Rationalet bag dette paradigmeskift erdenmarkedsdomineredeglobalisering,derharøgetpressetpådeenkeltelandeforatfådemtilatomstille alle sider af samfundet til de nye konkurrencemæssige forhold på verdensmarkedet. Denteknokratiskeplanlægningogkontrolafuddannelse,forskningogkulturerstrammetmereogmere,oguddannelseogkultursesnuprimærtsometmiddeltilatmobiliserelandetsøkonomiskekonkur‐renceevne,mensdedemokratiskeogdannelsesmæssigemålergledetud.Dette paradigmeskift betyder med Habermas’ ord, at den instrumentelle fornuft med rod i sy‐stemverdenenunderminererdenkommunikativefornuftilivsverdenen.Denne"kolonisering"inde‐bærer,atalleområderafdenlivslangelæring–såveldenformellelæringidetformelleuddannelses‐systemsomdenikke‐formellelæringifolkeoplysningoguformellelæringidefrivilligeforeninger‐skalomstillestilattjenemarkedetsøkonomiskebehov.Læringenskvalitetermålesnuhovedsagligtudfradenskvaliteteriforholdtilerhvervslivet,mensdenshumaneogdemokratiskekvaliteterifor‐holdtilpersonligdannelseogaktivtmedborgerskabfårstadiglavereprioritet.

EU's dagsorden for livslang læringOECD’sparadigmeblevdennyemetafortællingi1980’ernemedenstærkappeltilmeningsdannere,politikere og forretningsfolk, og den har påvirket forståelsen af uddannelse i EU‐systemetmeget,især i Europa‐Kommissionen og efterfølgende i EU‐landene. Begrebet "livslang læring" er såledesblevetdetstore”buzzword”detsenesteårti,isærefteratEU‐Kommissioneni2000udsendte”Me‐morandumomlivslanglæring”.Begrebetreferererbådetildetlivslangemålomatlærefravuggetilgrav,ogdet”livsbrede”målomatinddrageallelæringsarenaer,bådeformellæringmedeksamens‐beviserfrafolkeskoletiluniversitet,ogikke‐formellæringifolkeoplysning,højskoler,frieskoler,ogisæriuformellæringiorganisationericivilsamfundet,herunderamatørkunstogkulturelleforenin‐ger.EU‐Kommissionensprimæremålmedatfremme"livslanglæring"varatstyrkeborgernesbeskæf‐tigelsesegnethediforholdtildennyevidensbaseredeøkonomi.TilbageI1993udarbejdedeKommis‐sionenhvidbogen”Growth,CompetitivenessandEmployment.ChallengesandPathwaystothe21thCentury”,hvoruddannelseherkunhandlerom”atfremmevækst,konkurrenceevneogbeskæftigel‐se”.I1996blevdetefterfulgtafenandenhvidbog:”Undervisningoglæring.Påvejmoddetkognitivesamfund”;ogpårådsmødetiLuxembourginovember1997bleveneuropæiskbeskæftigelsesstrate‐gi,somomfattededengivnedefinitionaflivslanglæring,lanceret.Imarts2000vedtogEuroparådetiLissabonsometstrategiskmål,atDenEuropæiskeUnionskulleblivedetmestkonkurrencedygtigeogdynamiskevidensbaseredesamfundiverdenvedhjælpatenforstærket”livslanglæring”.Detafgørendeskridtblevtaget,daKommissioneninovember2000sendtememorandummetomlivslang læring til høring i alle medlemsstater. Efter tilbagemeldingen fra den omfattende hørings‐runde i alle medlemslande, herunder områder som voksenuddannelserneog frivillige foreninger,udsendteKommissioneninovember2001meddelelsen:”MakingaEuropeanareaforlifelonglear‐ning”.Denherformuleredelæringsdiskurser‐medmindrejusteringer‐blevetstadfæstetideneu‐ropæiskereferencerammefornøglekompetencerforlivslanglæring,somParlamentetogRådetved‐togidecember2006.Dennevedtagelseharstatusafovernationallovgivning,ogdenpåvirkerstortsetallepolitikområderimedlemslandene.Det første centrale budskab i Memorandummet fra 2000 var lanceringen af et katalog på syvkompetencer, der bør prioriteres. De omfattede to grundlæggende kompetencer i læsning og reg‐ning, hvilket næppe var den store nyhed, samt fem udvidede kompetencer i henholdsvis et frem‐medsprog,IT,teknologi,iværksætterkulturogsamarbejdsevner.Desudennævnermemorandummetevnen til at lære og at forstå store mængder af information. Memorandummet nævner dog ikke,hvorfornetopdissefærdighedererprioriteret,oghvorfordesidstefemersådomineretafetsnæ‐vertfagligtfokus,ellerhvorforcentralemålommedborgerskab,personligmyndighed,demokratiskdannelse og historisk og kulturel indsigt ikke er nævnt, eller hvorfor musiske og eksistentielle målikkebørindgåilivslanglæring.Memorandummetforklarerhellerikkedenunderliggendelæringsteori,ogdetanvendtepædago‐giske begrebsapparat er uklart. Men det er ret indlysende, at diskursen ikke henviser til den storeeuropæiske traditionforhumanistiskpædagogisktænkning,hvorbegrebersomoplysning,myndig‐hed,personligdannelseogdemokratisklæringspillerencentralrolle.Entænkning,somtrodsaltharprægetogstadigprægerlovgivningenpåuddannelsesområdetimangemedlemsstater.Traditionenfra pædagogiske tænkere som Socrates, Leonardo da Vinci, Erasmus, Comenius og Grundtvig, derkomtilatnavngivedeforskelligeEU‐programmerforlivslanglæring,ernærmestuhørligeiforslagetfraKommissionen.TværtimodsøgerKommissionenatfremmedelæringskvaliteter,derervigtigefor

Indre spændingerDer er en stadig tvetydighed eller uoverensstemmelse i Kommissionens tekster om livslang læring.Pådenenesidehardeprimærtetsnæverterhvervsmæssigtsigte,menpådenandensidefremhæ‐verdestadigendobbeltmålsætningombådebeskæftigelsesegnethedogmedborgerskab.Detkanpåsinvisgodtgivemening,fordidetunderstreges,atdetvigtigstevedmedborgerskaberatværeiarbejde.Kunpådenmådekanmanblivefuldgyldigtsamfundsmedlem,ogdeterdårligenyhederfordesygeogforpensionisterne.Denneforståelseerisærtydeligideførstehvidbøgerogimemoran‐dummetfra2000,mendeternedtonetefterdenudbredtekritikunderhøringsprocesseni2001.I den efterfølgende ”Meddelelse” fra 2001 får medborgerskab en mere selvstændig betydningmedhenvisningtildetcivilesamfund,ogderskerenopdelingafmåletom"medborgerskab"ihen‐holdsvis "personlig udvikling", "social inklusion", "kulturelsammenhængskraft” og "aktivt medbor‐gerskab”. Hermed indgår der modsatrettede mål: På den ene side det instrumentelle mål om atfremmebeskæftigelsesegnethedtilgavnforsystemet,ogpådenandensidedehumanistiskemålomatfremmepersonligudviklingogaktivtmedborgerskabtilgavnforlivsverdenen.Derudoverharmå‐leneom”socialinklusion”ogkulturelsammenhængskraft”etbenibeggeverdener.Denne dobbelte målsætning for livslang læring imødekommer delvist den opfattelse, at læringbør udvikle både den teknisk‐instrumentelle rationalitet og den kommunikative og æstetisk‐ekspressiverationalitet.Hermedopfyldesdettvedeltemålombådeatsikreeneffektivsystemver‐denogenkulturelriglivsverden,ogdetanerkendes,atetvelfungerendesamfundikkekunharbrugforopdateredemedarbejdere,menogsåforaktivemedborgereogoplystemedmennesker,ogendnuvigtigere:Borgerneietmodernesamfundharogsåbrugforenbrederelæring,fordiingenkanreali‐seresigselvfuldtudiarbejdet‐enaktiv,lærerigogmeningsfuldfritid,derkankompensereforar‐bejdslivetsensidighed,erenvigtigdelafdetgodeliv.ProblemetmedEU‐måleneer,atdeikkeerforankretiensammenhængendeogbegrundetfor‐ståelseafmenneskeogsamfund.Desvæveriluften,ogdentavsekonsekvenser,atdenerhvervs‐mæssige nytte bliver det dominerende mål. Imidlertid har EU‐systemet ikke entydigt taget parti iparadigmekonflikten,ogselvomdererenklarovervægtafinstrumentelleinteresser,erderenteo‐retiskogpolitiskåbningfor,atmankanforsøgeatstyrkelivsverdenensbehov.IdetteLOAC‐projektharviforsøgtatfindeen mådeat beskriveogvurderelæringsudbyttet med henvisningtilcentralelæringskvaliteterforenriglivsverden.

III. Den anvendte læringsteoriCurriculum som kontekstDeuddannelsespolitiskeoplægiEU‐systemetogdeflestemedlemsstatererprægetafindrespæn‐dingerellerinkonsistens,deråbnerforatforsvareforskelligeogenddamodsatrettedepædagogiskemål og prioriteringer. Men trods alt er de officielle politiske dokumenter åbne for en humanistiskdagsorden,somønskeratfremmefrielæringsarenaerideteuropæiskecivilsamfund;medandreord,folkeoplysendeogfrivilligeforeninger,derkanbidragetilatopretholdeogudvikleenriglivsverden.Det er ikke partnerkredsens opfattelse, at den ene form for læring er den rigtige frem for denanden. I stedet vilviunderstrege, at de forskellige læringsmål kan være fornuftige på rette tid ogsted, fordi læringens indhold og form må variere alt efter den konkrete sammenhæng.Viser detderimodsomenabsolutnødvendighedforenkvalificeretpædagogiskteori,atmanklargørdenpæ‐dagogiskekontekstforatimødegåenpædagogiskreduktionisme,hvoretlæringsbehovfraénsam‐menhæng (for eksempel arbejdsmarkedet i arbejdslivet) som en slags skjult dagsorden kolonisererlæringsformenoglæringsindholdetienandensammenhæng(foreksempelpersonligudviklingidetcivilesamfund).Genereltkanlæringenspraksisogcurriculuminddelesifireoverordnedetraditionermedfokuspåhenholdsvislæringsomprodukt,læringsomproces,læringsompraksis,oglæringsomkontekst.Læring som produktrepræsenterer en teknisk managementorienteret retning, hvor målet ombeskæftigelsesegnethed er i front. Her er curriculum en teknisk øvelse, og der fokuseres på af‐grænsededeleaflæringenistedetforhelheden,ogpådetnyttigefremfordetbetydningsfuldeogfyldestgørende.Læringsomprocesrepræsentererenmerepersoncentreretretning,hvormåletompersonligud‐viklingerifront.Hererprocessenblevetetmålisigselv,hvorimoddelærendesevnetilatbrugeogfåmeningudaflæringensresultaterpåforskelligviseroverset.Læringsompraksisrepræsentererenmeresamfundskritiskpædagogiskretning,dererengageretisocialogmenneskeligfrigørelse,ogherermåleneomaktivtmedborgerskab,socialinklusionogkulturelsammenhængskraftifront,hvorimodlæringensskiftendekonteksterogbehoverunder‐belyst.Læring som kontekstrepræsenterer en mere situationsbestemt retning, hvor de forskellige målforlivslanglæringprioriteresforskelligt,afhængigtafdenspecifikkelæringssituationogdetkon‐krete anvendelsesperspektiv. Her er "den skjulte læringsdagsorden" blevet afsløret og bevidstbrugtilæseplanernesbeskrivelseroglæringspraksis.IdetteprojekttagerviudgangspunktiLæringsomkontekst,hvoramatørkunstogfrivilligekulturelleaktivitetermåbegribesietcivilsamfundsperspektiv.Detervoresmålatkombinereetsynpålæringsombådeproduktogprocesogatsedetsomenpraksis,derudfoldesienkontekstforlokalekunst‐neriskeogkulturelleaktiviteter,derergennemtrængtafhumanistiskeogdemokratiskeværdier.

den almene folkeoplysning, der primært sigter på personlig dannelse og demokratisk læring i friefællesskaberogkunsekundærtpåatuddannemedarbejderetiletbestemtjob.Begrebet "dannelse" er her i front. Det centrale er ikke at blive uddannet til en privat karriere(som bourgeois1), men at blive dannet som menneske og medborger (som l'homme2og citoyen3).Dentyskebegreb"Bildung"ellerdetsvenske”Bildning”angiverbedreenddetdanskebegreb”dan‐nelse”denegentligebetydningafdettedialektiskebegrebmeddetssamtidigehenvisningtilverbet"atdanne"(zubilden)ognavneordet"forbilledeellermodel"(einBild).Dethardendobbeltemeningompådenenesidefritatdannesigselv,ogpådenandensideatgøredettemedhenvisningtilal‐menhedens interesser eller ”det fælles bedste”. Her hænger personlig selvrefleksion og social ogkulturelrefleksionsammen.Deterdenstørreverdensorientering,denbrederekulturelleforståelseogdetgenerellemoralskeansvar,dererpådagsordenen.Amatørkunstenogdefrivilligekulturelleorganisationerdelerdetoverordnedemålforfolkeoplys‐ningenomatgivefolkbedremulighederforatfåkontroloverderesegetogdetfællesliv.Forlærin‐genidenfrivilligekulturellesektorerfriogfrivilligogstyresikkeafformellelæseplaner,menafbe‐hovet for personlig udvikling, kulturel samhørighed og aktivt medborgerskab. Disse læringsmål erbetydeligt bredere end i de formelle uddannelser og repræsenterer en mangfoldighed af lærings‐metoder,curriculaogdeltagere,oglæringenbyggertypiskpåenerfaringspædagogikmedaktivud‐veksling af erfaringer, ideer og værdier mellem deltagerne. En betydelig vidensudvikling er såledesknyttet til gruppeprocesser, som myndiggør deltagerne ud fra deres egne betingelser. Læringenindebærerherenkritisktilgangtilatændredenpersonligeogdenfælleslivssituationsamtværdierogholdninger.De frivillige kulturelle organisationer repræsenterer således en stærk læringskapacitet, der kanfremmehumanistiskeogdemokratiskeværdier.Disselæringsmålogværdierskaldetteprojekttagehøjde for, når vi søger at udvikle et nyt curriculum og relaterede kursusmoduler for udbydere ogdeltagereidenfrivilligekulturogamatørkunst.

LæringsterminologiDette projekts læringsmetode bygger på en humanistisk læringsteori, der definerer læring som ensammenhængende enhed af de tre dimensioner: Dannelse, kundskaber og kompetencer. Dissedimensionerkanbestemmesgennemflereelementer,oghvertelementkanvurderesudframindsttrenøglespørgsmål.Elementerfradetredimensionerindgåriallelæringsprocesser,menderesvægtogkvaliteterkanogvilvarieremeget,afhængigtafdengivnelæringsarenaogdetkonkreteanven‐delsesperspektiv.Idenspørgeramme,viharudviklettillæringsvurderingidetteprojekt,indgårføl‐gendelæringselementeridetredimensioner:Dannelsedefineretafsekselementer:Autenticitet,autonomi,refleksivviden,moralsksans,æste‐tisksansogalsidigpersonligudvikling(dethelemenneske).Kundskaber er defineret af tre elementer: Almenfaglige kundskaber om menneske, samfund ogkultur;fagfagligekundskaberometgiventkulturelt‐kunstneriskfag/interesseområde;samtdidak‐tiskindsigtiemnetslæringsmetoder.Kompetencerdefineretvedfemelementer:Sociale,kommunikative,kreative,selvledelseoglæ‐ringskompetencer.12

Bilaget i slutningen af dette papir præsenterer en omfattende definition af den anvendte lærings‐terminologi.Ingenafdetrelæringsdimensionerkanståalene.Personligdannelsebliverløsudenforankringihår‐dekundskaberoghandlesvagudendetværgåendekompetencer.Kundskaberbliverretningsløsudenden personlige dannelseog upraktiskeuden kompetencer, og kompetencer bliver tomme udenkundskaberogrådvildeudenpersonligdannelse.Dannelsesdimensionener kendetegnet ved en kommunikativ rationalitet, hvor spørgsmål ommening og mål i det personlige og det fælles liv hænger sammen ligesom personlig afklaring ogverdensorientering er forbundne.Kundskabsdimensionenbringer den lærende en bestemt sum afviden og færdigheder, der øger forståelsen af specifikke emner og evnen til at handle i forhold tildem.Kompetencedimensionenerkendetegnetvedzweck‐rationalitet4ogfokusererpådenformaletværgåendeevnetilatfungeretilfredsstillendeellerhensigtsmæssigtiskiftendesituationerudenatsættespørgsmålstegnvedmeningenellerformåletmedfunktionen.Dette syn på læring som indeholdende tre dimensioner er ganske innovativt, så vidt vi ved. Defleste eksisterende valideringsværktøjer for ikke‐formel og uformel læring deler en meget snæveroptik på læring.De reducerer enten læringen til de tværgående formale kompetencer eller til enkombination af bløde kvalifikationer (tværgående kompetencer) og hårde kvalifikationer (viden ogfærdigheder),meningenafdegivneværktøjerharenvalideringsoptik,deromfatterdannelsesomen vigtig læringsdimension. Personligheden er mere eller mindre en blind plet i de dominerendeinstrumentellelæringsmetoder.Dennemangelpå"dannelsesteori”angiverikkeblotenmangelpåindsigtidannelsensbetydning,menudgørogsåetgenereltteoretiskproblemfordeflesteværktøjertillæringsvalidering,somisærblivertydelig,nårmanønskeratbeskriveogvurderelæringenindenfordenfrivilligekunstogkultur,hvordendannelsesrelateredekommunikativeogekspressive/æstetiskefornufterihøjsædet.Udenetbegrebomdannelsekanmanikkefindenerveniaktiviteterne,ogdetvilmedretteværevanske‐ligt at overbevise de aktive om, at sådanne værktøjer til læringsvurdering har nogen relevans fordem.

Retningslinjerfordetgodelivogafledtdengodepædagogikkanværeatfindeenbalancemellemdeforskelligesfæreraflivetogatsikredeforskelligemålforlæring,somhversfærekræver.EU‐Kommissionen har fremhævet fem overordnede målsætninger for livslang læring, men dissemål må have forskellig betydning i forhold til de forskellige livssfærer. Læring for arbejdslivet månaturligthavemestfokuspåbeskæftigelsesegnethed,menslæringforsamfundslivetmåhavefokuspåaktivtmedborgerskab,socialinklusionogkulturelsammenhængskraft,ligesomlæringidenper‐sonligeeksistentiellesfærenødvendigvismåprioriteremåletompersonligeudvikling.En tværgående mål for alle aktiviteter og projekter, der støttes af EU‐kommissionen, er, at defremmereneuropæiskmerværdi(detvilsigefremmereneuropæiskidentitet,hvorviikkeførstogfremmest ser os selv som danskere, hollændere, slovenere, etc., men som europæiske borgere).Imidlertid kunne et mere ambitiøst, grænseoverskridende mål i dannelsen være at se os selv somverdensborgere med et universelt eller almenmenneskeligt udsyn, som mennesker i en fælles ver‐den.Kunstogkulturkanbidragetilensådangrænseoverskridendeoplevelseaffællesskabellerengenerelmenneskeligidentitet,mennødvendigvisikke(ellerforhåbentligikkekun)tilenbegrænseteuropæiskidentitet.Den ikke‐formelle og uformelle læring i amatørkunst og den frivillige kultur er præget af bådepersonligedannelseoguddannelseimangeforskelligenuancer,ogdetvilleværeathuggeenhælogklippeentå,hvisviforsøgteatvaliderekvalitetenafdissenuancervedhjælpafenenkeltlærings‐kontekst, der med ”en tavs og skjult dagsorden” kun henviser til erhvervsrettet voksenlæring forarbejdslivet, hvilket var tilfældet for den borgerlige regerings omfattendeGlobaliseringsrapportfraapril2006,hvoringenafde350konkreteforslagomtalerfolkeoplysningensogforeningslivetsmuligebidragtilatløseglobaliseringensudfordringer.

LæringsperspektivetDeleafdetrelæringsdimensionerertilstedeiallelæreprocesser,menderesvægtogkvaliteterkanog vil variere afhængigt af de specifikke læringsarenaer og deres tilsigtede anvendelsesområde.Et grundlæggende problem med den dominerende diskurs for livslang læring er den begrænsendetilgang, hvor alle læringsarenaer behandles ens, uden at man skelner mellem de forskellige anven‐delsesperspektiver.Uansetommanfølgerenfagligefteruddannelse,deltagerietfolkehøjskolekur‐susellereraktivindenforamatørkunst,lærer man nogenlunde detsamme, nemligatudviklesinekompetencer,somdesigerimanagementteorien.Mendennepædagogiskereduktionismeerkontra‐intentionel,fornårmangørallekattegrå,mistermansansenforkvalitet,ogdetkanværelettereatgennemskue, når vi inddrager anvendelsesperspektivet og spørger, hvilke livssfærer og livsroller,læringsudbyttetskaladressere.Forformenogindholdetaflæringsprocessenvilværemegetforskel‐lig,altefterommåleteratudviklesigsommenneskeiforholdtildenpersonligeeksistentiellesfære,somborgeridenoffentligesfæreicivilsamfundet,sommedarbejderiarbejdslivetellersomstude‐rendeienerhvervskompetencegivendeuddannelse.Som læringsudbyder såvel som lærende er det derfor vigtigt at afklare anvendelsesperspektivetogsikreentætsammenhængmellemlæringsmåloganvendelsesperspektiv.Formenogindholdetaflæringenskalværetilpassetdengivnelæringskontekst.Somundervisningsudbydermanmåindse,atdet moderne samfund er kendetegnet ved en differentiering af samfund, livssfærer og fornuftsfor‐mer.Detmodernesamfunderdifferentieretistat,markedogcivilsamfund;detsfornuftsformererdifferentieretidenkognitive‐instrumentelle,denmoralsk‐praktiskeogdenæstetisk‐ekspressiverati‐onalitet;oglivsrollerneeropdeltsommenneskeidenpersonligeogcivilesfære,sommedborgeri

denoffentligesfæreogsommedarbejderiarbejdslivet.Dererafgørendeforskellemellemdisselivs‐sfærerogderesrationalitetsformer;læringsbehovetskalsesidenrettekontekst.Etsenmodernesamfundogdetsborgereharbrugforlæringindenforalledisseområderogikkefor,aténafdemvindersærstatus.Dererbehovforformeluddannelseogerhvervsrettetvoksenud‐dannelse,derbidragertileneffektivsystemverden,ligesomdererbehovforikke‐formeloguformellæringidetcivilesamfund,somkanfremmeenrigogfrilivsverden.Læringskalskesåvelforarbejds‐livet som for det personlige, civile og offentlige liv. En læringsteori og en uddannelsespolitik, derignorererdisseforskelleogunderordnerallæringundereninstrumentelfagliglæring,repræsentererenreduktionisme,derbådeerteoretisksvagoguddannelsespolitiskubegavet.Detvilgenereltikkeforbedre uddannelsessystemet, at man overvurderer kompetencernes betydning på bekostning afkundskaberogdannelse.Detsænkerblotkvalifikationerneoverenbredkaminklusivedeerhvervs‐faglige,nårmanhopperover,hvorgærdeterlavest;ogdetvilheltsikkertikkeforbedredenhumani‐stiskeogdemokratiskelæringiamatørkunstenogdenfrivilligekultur.Hvadværreer,detkanundermineredendemokratiskeogcivilekulturogsvækkedenkulturellesammenhængskraft.Selvpåkortsigtkandetnæppeøgebeskæftigelsesegnethedenogkonkurrence‐kraften, men på længere sigt vil det med stor sandsynlighed reducere befolkningens livskvalitet ogbringereproduktionenafetfortsatdemokratisksamfundogenrigkulturifare.

BilagLæringsterminologiI dette værktøj er læring defineret af tre integrerede dimensioner, og hver dimension er bestemtgennem flere elementer, der igen er beskrevet ved tre nøgleord (der kan omsættes i et nøgle‐spørgsmåltilvalidering):Dannelsemedfokuspåpersonligudvikling,hvorelementerneerautencitet, autonomi,refleksivviden,moralskforstand,æstetisksansogalsidigpersonligudvikling.Kundskaber med fokus på viden og færdigheder, hvor nøgleordene er almenfaglige kundskaberommenneske,samfundogkultur;specifikkefagfagligekundskaberietbestemtinteresseområde;samtfagdidaktiskindsigtietgiventfagligtemne.Kompetencer, med fokus på bløde tværgående færdigheder, hvor nøgleordene er samarbejde,kommunikation,kreativitetoginnovation,selvforvaltningoggenerellæringsevne.Elementerfradetredimensionerindgårienellerandenformiallelæreprocesser.Menderesvægtogegenskaberkanvarieremegetafhængigtafdengivnelæringsarena.

1.DANNELSESDIMENSIONEN

1.1Autenticitet

Athaveautenticitetbetyder,atmanerægteognaturlig,spontanoglevendeidenforstand,at"manersigselv".Nøgleord:Selvværd,livsglæde,spontanitet,vitalitet,lykke.

1.2Autonomi

Athaveautonomibetyder,atmanermyndigogselvstændig,harenpersonligholdningogtørfølgesineegneværdier.Nøgleord:Selvtillid,modpålivet,uafhængighed,selvbestemmelse,personligeholdninger.

1.3Refleksivviden

Athaverefleksivvidenbetyder,atmanharenpersonligholdningtilsinvidenommenneske,sam‐fund,kulturognatur,ogatmankansamledennevidentiletmeresamletlivssyn.Nøgleord:Bredorientering,tværfaglighed,selvrefleksion,kritiskstillingtagen,personligtlivssyn.

1.4Moralsksans

Athavemoralsksansbetyder,atmankanfungeresommedmenneskeidenærerelationerogkanfungeresomborgeristørresamfundsmæssigeforhold.Nøgleord:Empati,etik,demokratiskkultur,solidaritet,aktivtmedborgerskab.

1.5æstetisksans

Athaveæstetisksansbetyder,atmanerfølsom,harfornemmelseforstemninger,kanudtrykkesigsensueltogpoetisk,erfantasifuldogharenveludvikletkunstnerisksans.Nøgleord:Sensitiv,sensuelleudtryk,poetiskefølelser,fantasifuld,kunstnerisksmag.

1.6Alsidigpersonligudvikling

Athaveenalsidigpersonlighedbetyder,atduharbalancemellemdinefornuftsmæssigeogfølelses‐mæssigeegenskaber,atdinvidensmæssige,moralskeogæstetiskesansspillersammen,ogatdukan

vekslemellematværeikontrologgiveslip(mellemautonomiogautenticitet).Kortsagt–atdueretheltmenneske.Nøgleord:Selvværd,forståetsomenhedafselvfølelse(atvære)ogselvtillid(atkunne);balancemel‐lem fornuft og følelse; synergi mellem viden, moral og æstetik; vekselvirkning mellem kontrol ogspontanitet;dethelemenneske.

2.KUNDSKABSDIMENSIONEN

2.1Almenfagligekundskaber

Athavealmenekundskaberbetyder,atmanerorienteretomdenmenneskelige,socialeogkulturelleforhold, kan vurdere relaterede mål og værdier og har evnerne til at handle hensigtsmæssigt sommedmenneske i interpersonelle situationer og aktiv medborger i sociale og kulturelle situationer.Nøgleord: Generel viden om mennesket, samfundet og kultur, personlig stillingtagen og evne til atformidleegnevurderingeroghandleevneimenneskelige,socialeogkulturelleforhold.

2.2Fagligekundskaberibestemtinteresseområde

Athavefagligekundskaberbetyder,atmanharkundskabervedrørendeensvigtigstekulturelleakti‐viteter.Nøgleord: Grundlæggende teori om fagets emne; fagets discipliner og metoder; fagets historiskeudvikling:videnomfagetsanvendelse;videnomkvalitetsnormerifaget.

2.3Fagdidaktiskindsigt

Athavefagdidaktiskindsigtbetyder,atmankendersinegenlæringsstilpåområdetogkanvælgedenlæringsstil,derpasserenbedst.Nøgleord: Pædagogiske teknikker i undervisningen, læringsmetoder, bevidsthed om personlig læ‐ringsstil,ansvarforegenlæring.

3.KOMPETENCEDIMENSIONEN

3.1Socialekompetencer

At have sociale kompetencer betyder, at man kan interagere i samfundet på en konstruktiv måde.Nøgleord: Empatiskog deltagende,ansvarligogsamarbejdsvillig,tolerance ogrespektformangfol‐dighed.

3.2Kommunikativekompetencer

Athavekommunikativekompetencerbetyder,atmanharmotivationenogevnentilatkommunikeremedandrepåengodoghensigtsmæssigmåde.Nøgleord:Kanlideatkommunikere,klarogtydelig,kanændrekommunikationsstil.

3.3Kreativeoginnovativekompetencer

Atværekreativoginnovativbetyder,atmankansenyemuligheder,harletkanfånyeideer,ogatmanharevnentilatudvikleogimplementereinnovationer.Nøgleord:Kansenyemuligheder,sikkerintuition,iderig,nyskabende,eksperimenterende.

3.4Selvledelseskompetence

Athavekompetenceiselvledelsebetyder,atmanergodtilatplanlæggeoggennemføresineegneopgaver.Nøgleord:Selvkørende,initiativrig,igangsættende,risikovillig,ogmålbevidst.