KUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 11: Grønbog om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU

SammenfatningEU er en region med stor produktion af audiovisuelle værker. Den tekno-logiske udvikling med mange nye platforme og nye digitale enheder gørdet muligt at udvikle nye forretningsmodeller for salg af audiovisuelleværker til gavn for både kunstnere, medieproducenter og -udbydere samtforbrugere. Kommissionen ønsker med grønbogen at undersøge og dis-kutere, om der i de gældende nationale regler og EU-regler er forhindrin-ger for udnyttelsen af det indre digitale marked, og om gældende regler itilstrækkeligt omfang dækker nye teknologier.Kommissionens høringsfrist er den 18. november 2011.

Grønbogen beskriver effekten af den teknologiske udvikling, som ifølgeKommissionen gør det nødvendigt at undersøge, om det er politisk muligt påEU-plan at udvikle en ramme, der kan give både industri og forbrugere størreglæde af de nye teknologiske muligheder for onlinedistribution af audiovisuel-le værker. Det skal være enklere og lettere at forvalte ophavsrettigheder ogformidle kulturelle værker i EU.Grønbogen stiller en lang række spørgsmål med det formål at få berørte hø-ringsparter til at identificere muligheder og forhindringer og omfanget af dissefor udviklingen af et digitalt indre marked.BaggrundGrønbogen offentliggøres som et led i Europa 2020-strategien om fremme af3intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst , og meddelelserneEn digital dags-45orden for EuropaogEt indre marked for intellektuelle ejendomsrettigheder -også kaldet IPR-strategien.Kommissionen mener, at der er et uudnyttet potentiale i markedet for audiovi-suelle værker. Det europæiske tv-marked er f.eks. i dag det næststørste regi-onale marked i verden efter USA, og udgjorde i 2010 29 % af verdensmarke-det med en årlig omsætning på ca. 633 mia. kr. Samtidig har den teknologiskeudvikling ændret forbrugermønstret, så forbrugerne efterhånden forventer atse f.eks. film o.lign. på det tidspunkt, der passer dem og på en enhed (smart-phone, spillekonsol, tavlepc etc.), de vælger. Men Kommissionen vurderer, atbl.a. klarering af ophavsrettigheder kan være meget omkostningstungt i tid ogpenge på tværs af grænserne, og at audiovisuelle værker derfor ikke bliversolgt og set i det omfang, de kunne i EU. Desuden kommenterer Kommissio-nen f.eks. det eksisterende system med territorial salg af tv-rettigheder, dergiver et meget forskelligt kvalitetsmæssigt udbud af film og tv og en begræn-6set konkurrence i medlemslandene .Kommissionen mener også, der kan være behov for at se på gældende EU-regler vedrørende audiovisuelle værker. De dækker f.eks. udsendelser via

KOM (2010) 2020KOM (2010) 2455KOM (2011) 2876Den nylige dom i sagen om en engelsk pubejer, der viste Premier League kampe i Storbritanni-en vha. et dekoderkort importeret fra Grækenland viste, at EU-Domstolen mener dette systemer i strid med EU-konkurrenceretten. Samtidig udgør salg af tv-licenser ca. 1/3 af tv-selskabernes indtægter6. Dommen blev afsagt den 4. oktober 2011 i sagerne C-403/08 og C-429/08 Football Association Premier League m.fl. mod QC Leisure m.fl. Karen Murphy modMedia Protection Services Ltd.

satellit og kabel-tv, men ikke on-demand service (VoD), som bl.a. mange tv-stationer har i dag. Der mangler regler for klarering for værker, der udbydesVoD, dvs. til individuel brug gentagne gange og på tværs af grænser via inter-nettet. Det er heller ikke klart, om (samtidig) transmission af udsendelser gen-nem forskellige teknologier til mange forskellige enheder er dækket af gæl-dende lovgivning.Kommissionens høringsfrist er den 18. november 2011.Grønbogens spørgsmålGrønbogens spørgsmål er inddelt i tre dele. Den første del fokuserer på ret-tighedsklarering m.m., den anden del handler om rettighedshaveres vederlagog den sidste del handler om særlige anvendelser af audiovisuelle værker.Klarering af rettigheder af onlinetransmission, retransmission ogVoDDa tv-selskaber oftere og oftere stiller deres programmer til rådighed somVoD, skal der klareres en række forskellige rettigheder udover dem, somkræves ved den oprindelige udsendelse, nemlig genudsendelsesretten ogretten til at gøre den tilgængelig (på tværs af territorier), hvilket kan være entung proces.Rettigheder i forbindelse med retransmission – dvs. samtidig transmission af7f.eks. af en fodboldkamp – er reguleret af satellit- og kabeldirektivet , mendette direktiv fra 1993 tager ikke højde for, at det i dag er muligt at retransmit-tere udsendelser samtidig over forskellige netværk. Dette samt den kollektivelicensering i direktivet skaber uklarhed om, hvorvidt direktivet dækker virkelig-heden i dag, og hvem der har mandat til at licensere hvilke rettigheder.Særligt for spillefilm gælder det, at europæiske filmproducenter og distributø-rer hidtil har maksimeret deres indtjening ved at tidsforskyde den medieplat-form, hvor en film markedsføres på, f.eks. først biografpremiere, så dvd/BluRay, herefter VoD, så betalings-tv og til sidst almindeligt tv. Men bl.a. pga.piratkopiering ser producenter og distributører nu på, hvordan film fremoverkan købes på VoD (næsten) samtidig med biografpremieren på en film. Fi-nansieringen af spillefilm sker dog ofte ved salg af rettigheder til producen-ter/distributører, der så har kunnet styre, hvornår en film skal frigives på for-skellige medieplatforme på forskellige territorier, og derfor mangler der en

forretningsmodel og en juridisk ramme, der tager højde for, hvordan rettighe-der til VoD-tjenester kan gøres billigere og mindre arbejdskrævende og sam-tidig tjene penge til producenter/distributører, så de fortsat vil investere i film.Grønbogen stiller 14 spørgsmål om løsninger på rettighedsproblematikkerne,hvoraf nogle lyder:-Hvad er de største juridiske og praktiske forhindringer, som van-skeliggør udviklingen af et digitalt indre marked?Skal ”oprindelsesprincippet” fra kabel- og satellitdirektivet udvi-des? Dvs. princippet om, at lovgivningen i det land, hvor trans-missionen har sin oprindelse, gælder.Skal der skabes et europæisk enhedskodeks for ophavsret?Skal EU indføre en frivillig enhedsopretshavsbetegnelse, der kangælde i hele EU ved siden af nationale betegnelser?Hvordan kan teknologi fremme klarering af rettigheder?Er den nuværende model for filmfinansiering og –distributionholdbar?

Rettighedshavers vederlag for onlineudnyttelse af audiovisuelleværkerAf grønbogen fremgår det, at der i EU’s medlemslande er stor forskel på,hvem der juridisk anses for at være oprindelige ophavsrettighedshavere ift.audiovisuelle værker. I Danmark er det bl.a. instruktøren, manuskriptforfatte-ren og komponisten. Desuden afviger reglerne i medlemslandene vedrørendeoverdragelse og tildeling af rettigheder samt juridisk arvefølge fra hinanden.Tilsammen udgør det en stor udfordring for licensudstedelse på tværs af EU,og gør den kompleks og tidsrøvende.Den mest almindelige måde for disse oprindelige ophavsrettighedshavere atfå betaling for deres værker er, at de sælger ophavsrettighederne til en pro-ducer eller lign. for et engangsbeløb. Det betyder så, at de ikke modtager etbeløb pr. brug af deres værk. Den samme situation gør sig i vid udstrækninggældende for udøvende kunstnere.Grønbogen stiller 6 spørgsmål, hvor af nogle lyder:

Særlig brug af audiovisuelle værkerTil sidst i grønbogen nævnes to tilfælde, hvor Kommissionen mener, der skalgælde særlige regler for brug af audiovisuelle værker. Det er biblioteker ogandre kulturelle institutioners digitalisering af værker, der så gøres offentligetilgængelige på nettet. Og det er handicappedes adgang til audiovisuelle vær-ker. Her spørger Kommissionen bl.a.:-Er ændringer i lovgivningen nødvendig for, at europæiske kulturinsti-tutioner kan gøre filmisk kulturarv offentlig tilgængelig?Hvilke praktiske og juridiske problemer støder personer med handi-cap på, når de vil have adgang til audiovisuelle værker?

Regeringens holdningRegeringen er positiv over for målet om at styrke det digitale indre marked, såder kan skabes nye innovative forretningsmodeller med kreativt indhold, derrespekterer ophavsrettigheder. Regeringen støtter også Kommissionens hen-sigt om at forenkle klarering, forvaltning og licensering af ophavsrettighederpå tværs af grænserne i EU samt hensigten om at gøre det lettere at digitali-sere og formidle kulturelle værker. Derudover lægger regeringen vægt på atbalancere hensyn til ophavsrettighedshavere, udbydere og distributører samtforbrugere. Regeringen har sendt grønbogen i høring hos danske interessen-8ter med frist den 21. oktober 2011 .