KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 98: Henvendelse af 28/3-12 fra de 39/40 kommuner vedr. kommentarer til Finansieringsudvalgets rapport

Kommentarer til Finansieringsudvalgets rapport fra 40 kommunerTak for en god og åben dialog ved mødet i tirsdags. Vi fremsender hermed en sammenfatningaf vores synspunkter omkring Finansieringsudvalgets rapport og det forslag til justering af ud-ligningssystemet, der nu ligger på bordet.Vi vil gerne kvittere for, at Kommunaludvalget holder døren åben for debat, og vi finder Mini-sterens tilsagn om at gøre data tilgængelig for kommunerne positivt.Videre er vi enige med Ministeren i, at der er tale om en svær sag. Dette bør dog ikke giveanledning til, at udligningsspørgsmålet gemmes væk i et mørkt kælderlokale.Vores hovedkonklusion kan sammenfattes i nedenstående punkter:Der er tale om en solid og gennemarbejdet rapport, som adresserer en del af de udlig-ningsmæssige problemstillinger, vi har fremhævet.Vores argumenter i forhold til problemerne i de enkelte udligningskriterier anerkendes ogsøges løst.Vægtningsproblemet er fortsat uløst. Vægtningen mellem det socioøkonomiske og demo-grafiske udgiftsbehov er udtryk for en politisk beslutning. Der savnes en objektiv analytiskbegrundelse for den nuværende vægtning, som efter vores opfattelse fører til en under-vurdering af udgiftsbehovet i kommuner med mange børn og ældre. Det gælder ikkemindst i lyset af, at der ikke skal justeres meget i vægtene, før der flyttes meget store be-løb. Vi vurderer, at en ændret vægtning kan gennemføres indenfor rammerne af det nu-værende udligningssystem, og det kan eventuelt ske med en overgangsordning.Ressourceproblematikken i regressionsanalyserne anerkendes delvist, men vi havde gerneset, at man var gået noget længere i forhold til at tage højde for den fulde ressourceeffektaf udligningen og ikke-udlignede indkomstforskelle.Finansieringsudvalget påpeger, at der anvendes uaktuelle enhedsbeløb i flygtnin-ge/indvandrerudligningen. Det bør der rettes op på, så problemet ikke skal fortsætte iårevis lige som eksempelvis problemet med produktionsjord. Tilskuds- og udligningssy-stemet bør til enhver tid bygge på aktuelle data.Der kan stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt den begrænsede justering af tilskuds- og ud-ligningssystemet løser ikke behovet for særtilskud. � af de kommuner, der i 2012 modtogsærtilskud, har efter reformen et uændret eller større behov for særtilskud.

Det er klart, at der blandt de 40 kommuner i vores kreds er kommuner, der med udvalgetsforslag i model 3 vil opleve en – om end beskeden - gevinst, og andre, der vil opleve det mod-satte. Det præger naturligvis holdningen.Men når alt kommer til alt, så må vi sige, at Ministeren har levet op til sin udmelding. Der eralene tale om en justering af udligningssystemet i ordets snævreste betydning og der er taleom en justering, der er overordentlig beskeden, når den bliver målt op mod de forskelle i skat-teniveau, serviceniveau og økonomiske muligheder, som adskillige rapporter fra KREVI, AKF,de 6 Østjyske og de 40 kommuner har påvist.Derfor betragter vi dette som en begyndelse på en proces, hvor der skal gås mange metermere, før vi ser en rimelig sammenhæng mellem skat og serviceniveau i landets kommuner,hvilket jo er et af de mål, som Minister og ordfører fra regeringspartierne har meldt ud.Vores hovedsynspunkt i forhold til den rapport, der nu foreligger, er, at den manglende præci-sion i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov har betydet, at der ikke er en godsammenhæng mellem skat og serviceniveau på de kommunale kerneområder, når der sam-menlignes på tværs mellem kommunerne. Forskelle som er utilsigtede, og som der bør rettesop på.Det er meget positivt, at Finansieringsudvalget har klart prioriteret en revurdering af udgifts-behovsopgørelsen i sit arbejde, og ikke ladet konkurrerende dagsordener tage opmærksomhe-den.Videre opfatter vi rapporten som en klar og tydelig anerkendelse af flere af vores pointer:Udvalget har anerkendt, at det gældende lavindkomstkriterium ikke fungerer tilfredsstil-lende. Vi har påpeget forholdet, men har ikke kunnet identificere årsagen. Nu tyder det på– med udmeldingerne i forbindelse med offentliggørelsen – at der har været tale om, atbl.a. au pair piger har talt kraftigt med.Udvalget har anerkendt, at boligkriteriet: ”antal familier i visse boligtyper” er storbyfavori-serende i lyset af de omfattende by- og boligsaneringer, der har fundet sted op gennem1990’erne og 00’erne. Kriterierne har således i betydeligt omfang afspejlet fortidens socia-le udgiftsbehov frem for nutidens.Udvalget har endvidere til en vis grad anerkendt, at der ved vurderingen af kriteriers eg-nethed skal tages højde for ressourceeffekten, dvs. det forhold, at kommuner med højeindtægter alt andet lige også vil benytte sig af muligheden for større udgifter – ikke fordide har større behov, men fordi de har bedre råd. Derfor er man gået noget af vejen i for-søget på at rense for kommunale forskelle, der skyldes forskelle i indkomst og ikke for-skelle i sociale behov. Vi havde dog gerne set, at man var gået længere i forhold til at ind-arbejde den fulde ressourceeffekt af selve udligningen samt alle ikke-udlignede indkomst-forskelle.Hvis vi herefter retter blikket mod de områder i rapporten, som vi er mere kritiske overfor, såønsker vi at fremhæve følgende:Vægtningsproblemet:Udvalget har desværre ikke taget konsekvensen af vores kritik af vægtningen mellem den so-cioøkonomiske komponent og den demografiske komponent i opgørelsen af udgiftsbehovene.Udvalget nævner, at fordelingen 31,25% på socioøkonomi og 68,75% på demografi ikke erudtryk for en egentlig analyse, men for en politisk stillingtagen. Efter vores opfattelse giver detalt for megen tilfældighed i det fordelingsmæssige resultat, at vægtningen ikke valideres på etvidenskabeligt/statistisk grundlag.

Det er i den forbindelse vigtigt at forstå, at en for lav vægtning af det demografiske udgiftsbe-hov vil føre til en massiv fejlfordeling af udligningskroner, som især vil være til skade for op-landskommunerne til storbyerne. Dette skal ses i lyset af, at oplandskommunerne typisk harflere børn og ældre end den landsgennemsnitlige kommune.Vi har ikke haft mulighed for at analysere på vægtningsproblematikken i lyset af ændringerne imodel 3, men de 6 østjyske kommuner har ud fra de gamle kriterier lavet en analyse, sompåviser, at fordelingen reelt burde være ca. 25-75. Med de relativt små justeringer, der laves imodellen, er det korrekte vægtningsforhold næppe ændret væsentligt.Som indirekte argument for at fastholde den nuværende vægtning nævner udvalget så, atGladsaxe Kommune har lavet en alternativ beregning, som giver et andet resultat. Det nævnesimidlertid ikke, at beregningerne fra Gladsaxe er behæftet med flere alvorlige fejl. For eksem-pel er der sket en sammenblanding af beløb opgjort i 1000 kr. og beløb opgjort i kr.Vi ser klart en mulighed for, at der i den politiske proces kan foretages en forbedring af træf-sikkerheden i forhold til det, som embedsmændene har lagt op til. En ændret vægtning kaneventuelt indføres over en årrække for at minimere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser idet enkelte år.Ressourceeffekten:Vi har tidligere kritiseret regressionsanalyserne for at skabe en ”til de der har, skal mere gives”effekt.Selv om vi anerkender, at man har bevæget sig et godt stykke i den rigtige retning, så er manlangt fra nået i mål.Vi havde gerne set, at man var gået længere i forhold til at opstille regressionsanalyser, derrenser hele indkomsteffekten af historiske udligningsfejl ud af udgiftsbehovsberegningen.Har en kommune ressourcer, der ikke indgår i udligningen, eller er kommunen historisk setblevet overkompenseret på tilskudssiden i udligningen, så vil kommunen alt andet lige værestærkt tilbøjelig til at øge serviceniveauet – ikke kun fordi der er behov, men fordi man harråd.De 6 østjyske kommuners analyser har tidligere vist, at der kan opstilles modeller med enlangt højere forklaringskraft, end der opnås med model 3, blot ved at kontrollere for samtligefinansieringsindtægter sammen med de eksisterende udgiftsbehovsvariable.Det nye lavindkomstkriterium:I forhold til dette kriterium er det positivt, at kommunernes score på kriteriet nu får et lidt me-re forudsigeligt udfald. Vi finder dog anledning til at problematisere, hvorvidt man nu også harløst alle problemer med indførelsen af kravet om ophold i et antal år?Vi er i tvivl ud fra en gennemgang af procedurerne i folkeregistrene. Er der ikke fortsat en be-tydelig risiko for, at au pair, sæsonarbejdere mv. ikke bliver meldt korrekt fra CPR-registeret,og derfor kan tælle med over en længere årrække?

Kriteriet – Antal familier i visse boligtyper:Vi mener grundlæggende, at det er uhensigtsmæssigt at ekskludere ældreboliger fra kriteriet.Alt andet lige er der sociale problemstillinger knyttet til boligtypen for såvel kommunalt ejede,som for øvrige ældreboliger. Den problemstilling, Finansieringsudvalget nævner med, at derikke kan afgrænses fra tjenesteboliger, anser vi for at være forsvindende lille.Den særlige flygtninge/indvandrerudligning.I forhold til rapportens s. 248-250 mener vi det er overraskende, at udvalget på den ene sidepåviser, at enhedsbeløbene (der er gamle og udtryk for skøn) er overvurderede, men alligevelvælger at fastholde beløbene.At enhedsbeløbene svinger en del mellem kommunerne er formentlig udtryk for forskelle i kva-litet og effektivitet. Variationer bør ikke være en undskyldning for at undlade at rette på åben-lyse fejl. Man bør tage konsekvensen af analysen af de 16 kommuner og få rettet enhedsbelø-bene nu, så det ikke skal fortsætte i årevis ligesom eksempelvis problemet med produktions-jord.Datakvalitet og dataudtrækEt er kriterier, noget andet er datagrundlaget. Gode kriterier kan undermineres af et dårligteller upræcist datagrundlag. Det så vi eksempelvis i forhold til ældreboligkriterierne, hvor Fi-nansieringsudvalget anerkendte, at ejerforholdet havde utilsigtede konsekvenser for udgifts-behovsberegningen.Korrekt dataregistrering, dataudtræk og validering af registerdata er ganske afgørende i for-hold til at realisere målsætningen om et retvisende udligningssystem.Vi mener derfor, det bør præciseres, at det til enhver tid påhviler Indenrigsministeriet at sikre,at det datagrundlag, der anvendes til udligningsmæssige formål, er af høj kvalitet og til sta-dighed forbedres. Fejl og mangler i datagrundlaget eller en uhensigtsmæssig registrerings-praksis bør løbende opdages og korrigeres.SærtilskudFlere centrale aktører har udtrykt tro på, at særtilskudsordningen efter udligningsjusteringenikke længere er nødvendig.Et bortfald af særtilskudsordningen kan dog være problematisk. Et hurtigt blik på de kommu-ner, som fik særtilskud i 2012, og de samme kommuners resultat i model 3, giver dog et nogetandet billede:I alt 44 kommuner modtog særtilskud i 2012.10 af disse kommuner (23%) løftes netto med mere end 5 mio. kr. på model 3, når dertages højde for særtilskud.15 kommuner (34%) stilles nogenlunde uændret (+/- 5 mio. kr. i forhold til model 3),og vil således ikke være hverken stort bedre eller meget dårligere stillet efter udlig-ningsjusteringen.19 kommuner (43%) taber med udligningsjusteringen mere end 5 mio. kr., når der ta-ges højde for særtilskud.