KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Kommunaludvalget 2011-12
KOU Alm.del Bilag 96
Offentligt

KOU Alm.del - Bilag 96

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Enhed: Adm. pol.

Sagsbeh.: DEPHVJ

Sags nr.: 1108948

Dok. Nr.: 627258

Dato: 29. marts 2012

UDKAST

Forslag

til

Lov om frikommuner

Kapitel 1

Formål og varighed

§ 1.

Efter denne lov kan frikommuner, jf. § 2, indtil den 31. december 2015 gennemføre forsøg

med det formål at forbedre kvaliteten af den kommunale service over for borgerne, understøtte

en bedre ressourceudnyttelse i kommunerne og/eller øge effektiviteten af den kommunale op-

gaveløsning.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

§ 2.

Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland

og Viborg Kommuner har status som frikommuner.

Generelle bestemmelser

§ 3.

Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at fastsætte regler, kan inden for be-

myndigelsens grænser fastsætte særlige regler for frikommuner.

§ 4.

Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at godkende fravigelser af gældende

regler, kan inden for bemyndigelsens grænser godkende særlige fravigelser for frikommuner.

§ 5.

Økonomi- og Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse, evalu-

ering og indberetning af forsøg, der gennemføres i frikommuner efter denne lov og anden lov-

givning.

Kapitel 3

Beskæftigelsesministerens område

§ 6.

Frikommunerne kan ud over de situationer, der fremgår af § 78 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, give mentorstøtte til personer under 30 år, der er påbegyndt et ordinært uddan-

nelsesforløb på almindelige vilkår.

Stk. 2.

Hvis en arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution får støtte til at varetage en mentorfunk-

tion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen normalt

forventes at varetage, og mentorstøtten skal være afgørende for, at uddannelsesforløbet gen-

nemføres.

Stk. 3.

Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til

dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre en medarbejders mulighed for at

varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

Stk. 4.

Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har brug for

mentor, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller ud-

dannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der

fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person.

Stk. 5.

Frikommunerne afholder hele udgiften til mentorstøtte efter stk. 1-4.

§ 7

Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe beslutning om, at § 74 c i lov om aktiv

socialpolitik fraviges, således at vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt,

gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb.

Stk. 2.

Hvis frikommunen vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob

og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, skal kravene i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov

om aktiv socialpolitik være opfyldt, når frikommunen træffer afgørelse om, at borgeren ikke læn-

gere er berettiget til fleksjob. Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har vurderet, at borgeren

opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.

Stk. 3.

Hvis frikommunen ikke opfylder proceduren i stk. 2 ved afgørelsen om, at en person ikke

længere er berettiget til fleksjob, kan frikommunen ikke modtage refusion i 36 måneder for ud-

gifter til kontanthjælp.

Børne- og undervisningsministerens område

§ 8.

Børne- og undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter bestem-

melserne i folkeskolelovens kapitel 4 om de uddannelsesmæssige kvalifikationskrav til at kunne

undervise i henholdsvis børnehaveklassen og 1.-10. klasse fraviges.

§ 9.

Børne- og undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunal-

bestyrelsen i en frikommune, hvor der ikke er en institution for erhvervsrettet uddannelse med

udbud af erhvervsuddannelse, kan indgå en overenskomst med en i kommunen beliggende

institution for almengymnasiale uddannelser, der udbyder uddannelsen til studentereksamen,

om, at institutionen varetager 10. klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.

Stk. 2.

For 10. klasseundervisning omfattet af stk. 1 gælder folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7,

og stk. 8.

Erhvervs- og vækstministerens område

§ 10.

Erhvervs- og vækstministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter tilbudslovens

afsnit II fraviges ved indgåelse af offentlige kontrakter om vareindkøb og tjenesteydelser omfat-

tet af udbudsdirektivets bilag II A.

§ 11.

Erhvervs- og vækstministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter tærskelværdien

i § 15 a, stk. 1, nr. 3, i tilbudsloven hæves fra 500.000 kr. til 1,5 mio. kr.

§ 12.

Erhvervs- og vækstministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter en frikommune

har tilladelse til at indbyde den tilbudsgiver, som i en foregående udbudsrunde har afgivet det

økonomisk mest fordelagtige tilbud eller den laveste pris, når frikommunen gennemfører en

begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation efter tilbudslovens afsnit I.

Klima- og energi- og bygningsministerens område

§ 13

Klima-, energi- og bygningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter bygge-

arbejder, som ikke er omfattet af byggelovens § 16, stk. 3, kan behandles efter denne bestem-

melse.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

§ 14.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter de i

medfør af byggelovens § 16 A, 1. pkt., og § 28, stk. 1, fastsatte bestemmelser om henholdsvis

ibrugtagningstilladelse mv. og gebyrer ikke finder anvendelse.

Kulturministerens område

§ 15.

Kulturministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en

frikommune kan undlade at yde lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

efter folkeoplysningslovens kapitel 5, såfremt kommunalbestyrelsen kan anvise andet egnet

lokale til foreningens brug.

Stk. 2.

Frivillige folkeoplysende foreninger, der ejer deres lokaler, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Kulturministeren kan beslutte at gøre godkendelsen efter stk. 1 betinget af, at de øko-

nomiske vilkår for den folkeoplysende virksomhed i frikommunen ikke forringes.

Stk. 4.

Ved frikommuneforsøgets afslutning, jf. § 1, vil foreninger, der inden godkendelsen af

frikommuneforsøget, jf. stk. 1, var berettiget til lokaletilskud efter folkeoplysningslovens § 25,

stk. 2, have en tilbagegangsret til efter ansøgning herom at modtage lokaletilskud efter denne

bestemmelse.

Miljøministerens område

§ 16.

Miljøministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kravet i § 15, stk. 2, nr. 1, jf. §

34, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, nr. 2, i lov om planlægning fraviges, således at kommunalbestyrelsen

i en frikommune kan træffe afgørelse om at overføre områder i mindre bysamfund til byzone

eller sommerhusområde uden lokalplan. Overførslen skal være i overensstemmelse med kom-

muneplanen.

Stk. 2.

Overførsler af områder til byzone eller sommerhusområde som led i arbejder omfattet af

§ 13, stk. 2, i lov om planlægning kan ikke gøres til genstand for forsøg efter stk. 1.

Stk. 3.

I kystnærhedszonen, jf. § 5 b, i lov om planlægning, kan der som led i frikommuneforsøg

overføres områder til byzone, som nævnt i stk. 1, hvis der er en særlig begrundelse for kystnær

lokalisering, jf. § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder ikke for udlæg af nye områder til sommerhusområde i

kystnærhedszonen, jf. § 5 b, i lov om planlægning.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan først træffe afgørelse, som nævnt i stk. 1,

når der er forløbet 4 uger efter, at kommunalbestyrelsen har offentliggjort sin beslutning om

overførsel af arealer, jf. § 24 i lov om planlægning, samt givet skriftlig orientering herom til de

myndigheder, personer og foreninger m.v., der er nævnt i § 25, stk. 1 og 3, og § 26, stk. 1, i lov

om planlægning.

Stk. 6.

For områder, der i medfør af stk. 1 overføres til byzone eller sommerhusområde uden

lokalplan, kan kommunalbestyrelsen i den relevante frikommune under tilsvarende omstændig-

heder som nævnt i § 13, stk. 4, 2. pkt., i lov om planlægning, forlange udgifterne for tilvejebrin-

gelse af kommuneplantillægget betalt.

§ 17.

Miljøministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en

frikommune kan dispensere fra en lokalplan, jf. § 19 i lov om planlægning, således at dispensa-

tionen gælder for ansøgers ejendom og for nærmere bestemte andre ejendomme, der er omfat-

tet af den pågældende lokalplan, uanset at der ikke foreligger ansøgning om dispensation ved-

rørende disse ejendomme.

Stk. 2.

Den frist på 3 år for udnyttelse af en dispensation, der fremgår af § 56 i lov om planlæg-

ning, regnes fra datoen for frikommuneforsøgets afslutning i henhold til miljøministerens god-

kendelse, som nævnt i stk. 1.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

§ 18.

Miljøministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en

frikommune kan fravige § 13, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning til at tilvejebringe lokalplaner,

der fraviger kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, når det vedrører mindre justerin-

ger eller ændringer af underordnet betydning.

Stk. 2.

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning kan ikke fraviges, for så vidt

angår en lokalplans formål og anvendelsesbestemmelser.

§ 19.

Miljøministeren og økonomi- og indenrigsministeren kan godkende frikommuneforsøg,

hvorefter kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune kan fravige størrelsesbegrænsningen af

aflastningsområder i § 5 p, stk. 3 og 4, i lov om planlægning, således afgrænsningen og det

maksimale bruttoetageareal til butiksformål i aflastningsområdet ved Holstebrovej i Viborg

Kommune kan udvides.

§ 20.

Miljøministeren og økonomi- og indenrigsministeren kan godkende frikommuneforsøg,

hvorefter kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune kan fravige grænserne for udvalgsvarebutik-

kers bruttoetageareal i § 5 q, stk. 1, i lov om planlægning, således at kommunalbestyrelsen kan

fastsætte grænser for butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker som overstiger 2000 m2 i bymid-

ter, bydelscentre og aflastningsområder.

§ 21.

Godkendelse af frikommuneforsøg efter §§ 19 og 20 er betinget af, at kommunalbestyrel-

sen i Viborg Kommune udarbejder en redegørelse med en samlet konkret forsøgsbeskrivelse

for anvendelsen af §§ 19 og 20. Redegørelsen skal bl.a. indeholde en vurdering af konsekven-

serne for detailhandlen i bymidten, oplandsbyer og nabokommuner. Redegørelsen skal inden

miljøministerens og økonomi- og indenrigsministerens godkendelse undergives en offentlig

høring på mindst 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal behandle de indkomne høringssvar i et

møde.

Stk. 2. Hvis en nabokommune fremkommer med en skriftlig indsigelse mod forsøget eller dele

heraf inden udløbet af høringsperioden, skal parterne drøfte sagen med henblik på at opnå

enighed. Hvis der ikke er opnået enighed mellem parterne indenfor 4 uger efter høringsfristens

udløb, kan Viborg Kommune efter behandling af de øvrige høringssvar, jf. stk. 1, 4. pkt., fore-

lægge redegørelsen for miljøministeren og økonomi- og indenrigsministeren. Miljøministeren og

økonomi- og indenrigsministeren beslutter herefter, om forsøg kan iværksættes, om en godken-

delse forudsætter vilkår eller ændringer af det konkrete forsøg eller om forsøget skal afvises.

Stk. 3. Hvis ingen nabokommuner fremkommer med skriftlige indsigelser mod forsøget eller

dele heraf inden udløbet af høringsperioden, kan redegørelsen forelægges miljøministeren og

økonomi- og indenrigsministeren, når kommunalbestyrelsen har behandlet de indkomne hø-

ringssvar, jf. stk. 1, 4. pkt. Miljøministeren og økonomi- og indenrigsministeren beslutter heref-

ter, om forsøg kan iværksættes, om en godkendelse forudsætter vilkår eller ændringer af det

konkrete forsøg eller om forsøget skal afvises.

§ 22.

Lokalplaner og kommuneplantillæg, der har som formål at udmønte frikommuneforsøg i

Viborg Kommune efter §§ 19 og 20, gennemføres efter de almindelige regler om planers tilveje-

bringelse og vedtagelse i lov om planlægning. Lokalplaner og kommuneplantillæg omfattet af 1.

pkt. må ikke regulere andre forhold end dem, der er nødvendige for at realisere de forsøg, der

er omfattet af forsøgsgodkendelsen efter § 21.

Stk.2.

Kommunalbestyrelserne i nabokommunerne til Viborg Kommune, kan dog ikke hindre et

lokalplanforslags gennemførelse, jf. §§ 28 og 29 b i lov om planlægning.

Stk.3.

Lokalplaner med tilhørende kommuneplantillæg, der er gennemført efter stk. 1, bortfalder,

hvis de ikke er udnyttet senest et år efter frikommuneforsøgets afslutning. Er planerne alene

udnyttet delvist, bortfalder de dele, der ikke er udnyttet.

§ 23.

Miljøministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en

frikommune ved mindre ændringer af en lokalplan kan fravige kravet om mindst 8 ugers frist for

indsigelser mod lokalplanforslag i § 24, stk. 3, i lov om planlægning

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Stk. 2.

Ændringer af lokalplaner, der er omfattet af § 13, stk. 2, i lov om planlægning, kan ikke

gøres til genstand for forsøg efter stk. 1.

Stk. 3.

Lokalplanforslaget, der vedtages som led i forsøg efter stk. 1, skal være i overensstem-

melse med kommuneplanen.

Stk. 4.

Lokalplaner, der kun kan gennemføres efter en miljøvurdering i henhold til lov om miljø-

vurdering af planer og programmer, kan ikke gøres til genstand for forsøg efter stk. 1.

§ 24.

Miljøministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en

frikommune kan fravige kravet i § 13, stk. 2, i lov om planlægning om udarbejdelse af lokalplan

ved nærmere bestemte byggearbejder mv., når det vedrører enkeltejendomme i byzone, og i

stedet træffe afgørelse som nævnt i stk. 2.

Stk. 2.

Miljøministeren kan godkende, at de i stk. 1 nævnte projekter behandles efter reglerne

om landzonetilladelse i § 35 i lov om planlægning og får samme retsvirkning, som landzonetilla-

delser har i landzone.

Stk. 3.

Afgørelser efter denne bestemmelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter

reglerne i kapitel 14 i lov om planlægning.

Ministeren for sundhed og forebyggelses område

§ 25.

Ministeren for sundhed og forebyggelse kan godkende frikommuneforsøg, der i forhold til

behandlinger i børnetandplejen, der betragtes som mindre indgribende, fraviger reglerne i § 15 i

sundhedsloven om informeret samtykke.

§ 26.

Ministeren for sundhed og forebyggelse kan godkende frikommuneforsøg, der fraviger

reglerne i § 141, stk. 5, i sundhedsloven om anonym behandling og rådgivning til alkoholmis-

brugere.

Skatteministerens område

§ 27.

Skatteministeren kan godkende frikommuneforsøg, der fraviger § 2, stk. 1, nr. 6), litra a), i

lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven) om fritagelse for regi-

streringsafgift af busser, eventuelt med reduceret sædetal, der anvendes af plejehjem, ældre-

centre og lignende institutioner til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er

visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdighe-

der.

Social- og integrationsministerens område

§ 28.

Social- og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunal-

bestyrelserne i frikommunerne kan tilbyde borgere, der er visiteret til sociale ydelser efter ser-

vicelovens § 83, jf. §§ 88-90, tilkøbsydelser.

Stk. 2.

Godkendelsen efter stk. 1, er blandt andet betinget af, at kommunalbestyrelsen i frikom-

munen redegør for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at følgende principper overhol-

des:

a. Prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved

at producere og levere tilkøbsydelsen.

b. Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke forekomme.

c. Kommunalbestyrelsen må ikke opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser eller

opkræve en lavere pris, end omkostningerne til produktion og levering af tilkøbsydel-

serne kan begrunde.

d. Tilkøbsydelser er ydelser, som skal kunne vælges til eller fra af den enkelte borger, ud-

over den sociale ydelse, som borgeren er berettiget til efter serviceloven.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Økonomi- og indenrigsministerens område

§ 29.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan anvende elektroniske medier til brug for re-

klamering for andre, såfremt reklameringen er i overensstemmelse med markedsføringsloven

og anden lovgivning. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, med mindre andet er bestemt i

anden lovgivning.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal opkræve markedspris for ydelser omfattet af stk. 1.

Kapitel 4

Ikrafttræden, varighed mv.

§ 30

Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Stk. 2.

Loven har gyldighed til og med den 31. december 2015. Dette gælder dog ikke § 31.

Stk. 3.

Forsøg efter denne lov skal være iværksat senest den 31. december 2013.

Kapitel 5

Ændring i lov om planlægning

§ 31.

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, som bl.a. er

ændret ved lov nr. 424 af 10. maj 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 13 indsættes efter

stk. 6

som nyt stykke:

”Stk.

For områder, der som led i frikommuneforsøg overføres til byzone eller sommerhusom-

råde uden lokalplan, kan kommunalbestyrelsen i den relevante frikommune under tilsvarende

omstændigheder som nævnt i stk. 4, 2. pkt., forlange udgifterne for tilvejebringelse af kommu-

neplantillægget betalt.”

I § 34 indsættes efter

stk. 4

som nyt stykke:

”Stk.

Arealer, der som led i frikommuneforsøg i henhold til § 16 i lov om frikommuner er over-

ført til byzone eller sommerhusområde, forbliver byzone eller sommerhusområde også efter

forsøgsperiodens udløb.”

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1.

Lovforslagets generelle bestemmelser

2.2.

Lovforslagets forsøgsbestemmelser

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11.Sammenfattende skema

1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er dels at tilvejebringe de generelle retlige rammer for frikommune-

forsøget, dels at skabe hjemmel til konkrete forsøg, som ikke kan imødekommes i medfør af

den nugældende lovgivning.

Forslaget er et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra

oktober 2011. Det fremgår bl.a. af afsnittet ”Ny styring af den offentlige sektor”, at regeringen vil

etablere flere forsøg med frikommuner mv.

Frikommuneforsøget skal således bl.a. ses i lyset af regeringens ønske om i samarbejde med

kommuner og regioner at iværksætte en reform af den offentlige sektor med fokus på tillid, le-

delse, faglighed og afbureaukratisering. En reform, hvor den offentlige opgaveløsning i højere

grad orienteres mod resultater - effektivitet, kvalitet og serviceniveau - og i mindre grad mod

opfyldelse af proceskrav. En reform, hvor der skabes rum for større fagligt ansvar og gives

plads til moderne ledelsesformer og øget nytænkning. Reformen skal således være med til at

forbedre kvaliteten af de offentlige ydelser, frigøre ressourcer til bedre service for borgerne, og

gøre faglig stolthed og arbejdsglæde til drivkraft i udvikling af servicen til borgerne.

Frikommuneforsøget forventes at spille en væsentlig rolle i regeringens reformovervejelser.

Frikommunerne kan med de særlige forsøgsmuligheder, der foreslås med dette lovforslag, være

en aktiv bidragsyder til reformerne og overvejelserne herom ved at gå nye veje i opgaveløsnin-

gen, ved at tænke nyt og ved at vise, at kommuner kan administrere friere rammer på nye om-

råder, herunder forhåbentligt med bedre resultater. Frikommunerne kan dermed være med til at

bane vejen for et opgør med unødigt bureaukrati og sikre stærkere kommunalt selvstyre.

Frikommuneforsøget bygger videre på den tidligere regerings arbejde med at udmønte Aftalen

om finansloven for 2011 med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Aftalen indeholdt bl.a.

igangsætning af et forsøg med frikommuner.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Lovforslagets generelle bestemmelser

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Lovforslaget giver de ni frikommuner, jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg på en række

områder fra lovens ikrafttræden og frem til afslutningen af frikommuneforsøget, jf. her § X 1 og

kapitel 3. Med henblik på at understøtte kvaliteten af evalueringen af forsøgene skal de enkelte

forsøg senest iværksættes den 31. december 2013, jf. § 30, stk. 3. De mulige forsøgsområder

er overordnet beskrevet i afsnit 2.2.

Lovforslaget giver hjemmel til at fravige den normale forudsætning om lighed ved forvaltningen

af landets kommuner og borgere. Dette gælder også i forhold til fastsættelse af særlige regler

for frikommuner i bekendtgørelser eller ophævelse af sådanne regler, jf. forslagets § 3, samt

anvendelse af nugældende forsøgsbestemmelser i forhold til de ni frikommuner, jf. forslagets §

Frikommunernes særlige adgang til at iværksætte forsøg på en række forskelligartede områder,

jf. afsnit 2.2., herunder områder af stor betydning for borgerne m.fl., medfører behov for, at

oplysninger om de forsøg, der iværksættes i de enkelte frikommuner, er lettilgængelige for bor-

gere, myndigheder m.fl., samt at det sikres, at de enkelte forsøg følges op af en god og syste-

matisk evaluering.

Lovforslaget indeholder bl.a. af hensyn hertil en bemyndigelse til, at økonomi- og indenrigsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg,

kommunalbestyrelserne i de udvalgte frikommuner træffer beslutning om at iværksætte, jf. her §

Det er hensigten med bemyndigelsen at fastsætte minimumskrav til offentliggørelse og evalue-

ring af de forsøg, der gennemføres med hjemmel i dette lovforslag eller anden lovgivning, som

kommunalbestyrelserne i frikommunerne beslutter at iværksætte, ændre eller afbryde. I tilknyt-

ning hertil er det hensigten at fastsætte krav om indberetning af iværksættelsen af forsøg og

den gennemførte evaluering til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der henvises til bemærknin-

gerne til § 5.

2.2. Lovforslagets forsøgsbestemmelser

Forslagets kapitel 3 indeholder hjemmel til, at kommunalbestyrelserne i frikommunerne kan

træffe beslutning om at iværksætte forsøg på en række forskelligartede områder. Alle frikom-

muner er som udgangspunkt omfattet af forsøgsbestemmelserne. Enkelte forsøgsbestemmelser

er dog bl.a. som følge af de potentielle irreversible konsekvenser ved forsøget afgrænset til

alene at kunne iværksættes af den frikommune, der har indgivet ansøgning om forsøget, jf.

herved forslagets §§ 19-21.

Størstedelen af hjemlerne til forsøg kræver, at kommunalbestyrelserne i frikommunerne frem-

sender en ansøgning om forsøg, som skal godkendes af den relevante ressortminister, inden

forsøget kan iværksættes. Kommunalbestyrelsen i den enkelte frikommune vil i et møde skulle

træffe beslutning om at ansøge om at udføre et forsøg.

Enkelte af hjemlerne til forsøg indeholder ikke krav om forudgående godkendelse af en ansøg-

ning om forsøg af den relevante ressortminister. Ved disse hjemler vil kommunalbestyrelserne i

frikommunerne således umiddelbart i et møde kunne træffe beslutning om at udføre forsøg

inden for den givne forsøgsbestemmelse.

De i lovforslaget indeholdte forsøgsbestemmelser hviler på de konkrete forsøgsansøgninger,

kommunalbestyrelserne i frikommunerne hidtil har indsendt som led i frikommuneforsøget. Den

eller de kommunalbestyrelser, der allerede har ansøgt om et forsøg, der gives mulighed for efter

dette lovforslag, vil som udgangspunkt ikke på ny skulle træffe beslutning om at ansøge herom.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Disse forsøgsansøgninger vil blive behandlet af den relevante ressortminister i umiddelbar for-

længelse af frikommunelovens ikrafttræden.

I forhold til enkelte forsøg kan der - navnlig hvis den i dette lovforslag indeholdte forsøgsbe-

stemmelse opstiller særlige forudsætninger for en godkendelse, som ikke ses berørt i den ind-

givne ansøgning - vise sig behov for, at kommunalbestyrelsen i en frikommune, der har indgivet

en ansøgning, indsender en uddybet ansøgning i lyset af de særlige forudsætninger for en for-

søgsgodkendelse. De berørte frikommuner vil få direkte besked herom.

Kommunalbestyrelserne i de øvrige frikommuner, der ikke har ansøgt om et forsøg, der gives

mulighed for efter dette lovforslag, vil i de tilfælde, hvor den relevante bestemmelse indebærer

krav om forudgående godkendelse af den relevante ressortminister, skulle indsende en ansøg-

ning om at kunne iværksætte forsøget til den relevante ressortminister.

Frikommunerne vil med de foreslåede bestemmelser i kapitel 3 bl.a. få mulighed for i større

omfang at bevillige mentor til personer på ordinær uddannelse, at overføre jord fra landzone til

byzone eller sommerhusområde på en enklere måde, at arbejde med generelle dispensationer

fra lokalplaner, at drive 10. klasse i gymnasieregi, at organisere ungdomsskolen som en del af

folkeskolen, at udbyde såkaldte tilkøbsydelser, at foretage visse fravigelser af reglerne om in-

formeret samtykke og at sælge reklameplads på kommunale hjemmesider. Dertil får kommu-

nerne bl.a. yderligere frihedsgrader på udbudsområdet.

Frikommuneforsøget er imidlertid ikke alene baseret på dette lovforslag. Forsøget blev pr. 1.

januar 2012 iværksat med hjemmel i allerede gældende forsøgsbestemmelser. 50 forsøgsfor-

slag blev imødekommet i medfør af eksisterende lovgivning,

Den gældende lovgivning indeholder således en række bestemmelser, der giver den relevante

minister mv. mulighed for efter ansøgning at godkende fravigelser fra den gældende regulering,

herunder bestemmelser der er møntet på at give mulighed for forsøg. Alle landets kommuner

har mulighed for at ansøge om forsøg i medfør af disse bestemmelser. Kommunerne kan i den

forbindelse f.eks. anvende den såkaldte udfordringsret, som administreres af Økonomi- og In-

denrigsministeriet.

Herudover forventes det, at der i løbet af perioden for frikommuneforsøget vil være behov for at

etablere yderligere hjemler til forsøg ved ændringer af det foreliggende lovforslag.

Hjemler til forsøg kan f.eks. aktualiseres som følge af yderligere ansøgning om forsøg fra kom-

munalbestyrelserne i frikommunerne. De udvalgte frikommuner vil således frem til den 1. no-

vember 2012 løbende kunne indsende yderligere forsøgsansøgninger som led i frikommunefor-

søget.

Der kan således i løbet af frikommuneforsøgets varighed - formentlig efteråret 2012 og foråret

2013 - forventes fremsat lovforslag med henblik på igangsættelse af nye frikommuneforsøg,

som ikke kan imødekommes i medfør af gældende regler.

Regeringen har endvidere taget initiativ til af ministerier og frikommuner indgår i et samarbejde

om seks udvalgte temaer. Formålet med samarbejdstemaerne er dels at forene den viden og de

erfaringer, der findes i henholdsvis frikommunerne og fagministerierne med henblik på i fælles-

skab at udvikle nye, ambitiøse og innovative løsninger på centrale kommunale serviceområder,

som kan udfoldes i forsøg i frikommunerne, dels at understøtte det brede erfaringsgrundlag som

basis for evalueringen af forsøg inden for samarbejdstemaerne.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

De seks samarbejdstemaer er digitalisering, øget inddragelse af civilsamfundet, nytænkning af

den aktive beskæftigelsesindsats, en mere sammenhængende og effektiv sundheds- og fore-

byggelsesindsats, nye løsninger i folkeskolen og kommunerne og vækstdagsordenen.

Samarbejdstemaerne giver mulighed for, at frikommunerne og de relevante ministerier sammen

ser nærmere på de udvalgte områder, herunder f.eks. de lovgivningsmæssige barrierer som

efter frikommunernes opfattelse måtte være på områderne, med henblik på iværksætte yderli-

gere forsøg i frikommunerne. Det er regeringens forventning, at disse samarbejdstemaer vil

være medvirkende til, at frikommunerne indsender yderligere forsøgsansøgninger.

3. Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for de omfattede frikommuner beror på, i hvilket om-

fang frikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg. Lovforslagets økonomiske

konsekvenser for kommunerne antages ikke at være af væsentligt omfang.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets administrative konsekvenser for de omfattede frikommuner beror på, i hvilket

omfang frikommunerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg. Flere af de i lovforslaget

indeholdte forsøgsbestemmelser skønnes at kunne indebære en administrativ lettelse for de

frikommuner, der gør brug af disse muligheder for forsøg.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet beror på, i hvilket omfang frikommu-

nerne gør brug af lovforslagets muligheder for forsøg. De i lovforslaget indeholdte forsøgsbe-

stemmelser skønnes at kunne indebære begrænsede positive og negative økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt i høring hos de myndigheder og organisationer m.v., der er anført i

lovforslagets bilag 1.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Afhænger af, hvorvidt frikommunerne

gør brug af forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt frikommunerne

gør brug af forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt frikommunerne

gør brug af forsøgsmulighederne.

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Afhænger af, hvorvidt frikommunerne

gør brug af forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt frikommunerne

gør brug af forsøgsmulighederne.

Afhænger af, hvorvidt frikommunerne

gør brug af forsøgsmulighederne.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

Administrative konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Til § 1

Med den foreslåede bestemmelse fastlægges dels de overordnede formål med frikommunefor-

søget, jf. herved også de almindelige bemærkninger pkt. 1, dels perioden for frikommuneforsø-

get.

Betydningen af de nævnte formål kan ikke angives generelt, men vil skulle fastlægges konkret i

forhold til frikommunernes forsøgsansøgninger, det berørte lovområde mv.

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, giver lovforslaget kommunalbestyrelsen i de

udvalgte frikommuner, jf. forslagets § 2, en særlig adgang til at iværksætte forsøg inden for en

række områder, jf. forslagets kapitel 3, efter eller uden forudgående godkendelse af forsøget af

den relevante ressortminister. Lovforslaget giver således adgang til at fravige den almindelige

forudsætning om lighed i forhold til regulering af landets kommuner.

Lovforslaget indeholder ikke alle de forsøgsbestemmelser, der er eller kan blive relevante som

led i frikommuneforsøget, jf. herved de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Frikommuneforsøget varer fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2015. De forsøg, som

iværksættes med hjemmel i frikommuneloven, vil således kunne løbe frem til den 31. december

2015. Forsøg skal dog senest iværksættes den 31. december 2013, jf. forslagets § 30, stk. 3.

Forsøgene vil kunne iværksættes for hele perioden for frikommuneforsøget eller for en afgræn-

set del heraf. Kommunalbestyrelserne i frikommunerne kan på et hvilket som helst tidspunkt i

løbet af forsøgsperioden træffe beslutning om, at et forsøg skal afbrydes. I så fald indtræder

den retstilstand, der er gældende for landets øvrige kommuner.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Kapitel 2

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse angiver de ni kommuner, som med dette lovforslag foreslås ud-

peget til frikommuner, og som dermed gives særlige muligheder for at udføre forsøg i perioden

for frikommuneforsøget, jf. forslagets § 1.

Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, der alene har frikommuner

som deltagere, vil være omfattet af de særlige forsøgsmuligheder, som frikommunerne gives

ved dette lovforslag.

Udpegningen af de ni kommuner, som den tidligere regering forestod, skete på baggrund af i alt

21 kommuners ansøgninger om at få status som frikommune.

Til § 3

Bemyndigelser i love til at fastsætte regler - typisk i form af en bekendtgørelse - forudsætter i

almindelighed, at reglerne finder anvendelse for hele landet.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at udmønte bemyndigelser til at fastsætte særli-

ge regler for frikommuner, herunder som det mindre i det mere for en enkelt eller visse af fri-

kommunerne. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til at ophæve særlige regler, der er fast-

sat for kommuner med hjemmel i en bemyndigelse. Bemyndigelser, som gennemføres i den

periode, frikommuneforsøget varer, jf. her forslagets § 1, kan endvidere udmøntes indenfor

disse rammer.

Den foreslåede bestemmelse giver kun hjemmel til at fravige den almindeligt gældende forud-

sætning om lighed mellem alle landets kommuner og deres borgere ved udmøntningen af en

bemyndigelse. Regler, der fastsættes ved anvendelse af bestemmelsen, skal i øvrigt holde sig

inden for den eller de forudsætninger m.v., der ligger bag de specielle bemyndigelser.

Til § 4

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give det retlige grundlag for at kunne anvende

nugældende forsøgsbestemmelser på en anden måde i forhold til frikommunerne end i forhold

til landets øvrige kommuner.

Bestemmelsen vil således f.eks. give mulighed for at anvende nugældende forsøgsbestemmel-

ser mere vidtgående i forhold til godkendelser af ansøgninger om forsøg fra frikommunerne,

uden at tilsvarende ansøgninger fra landets øvrige kommuner også bør imødekommes som

følge af den almindeligt gældende forudsætning om lighed.

Den foreslåede bestemmelse giver kun hjemmel til at fravige den almindeligt gældende forud-

sætning om lighed mellem alle landets kommuner ved anvendelsen af en forsøgsbestemmelse.

De forsøg, der godkendes i medfør af den konkrete forsøgsbestemmelse, skal i øvrigt holde sig

inden for den eller de forudsætninger, hensyn m.v., der ligger bag forsøgsbestemmelsen.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at økonomi- og Indenrigsministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om offentliggørelse, evaluering og indberetning af de forsøg, kommunalbe-

styrelserne i frikommunerne træffer beslutning om at gennemføre fra lovens ikrafttræden og

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

frem til frikommuneforsøgets afslutning. Reglerne vil både omfatte forsøg, der gennemføres

med hjemmel i dette lovforslag og forsøg, der er hjemlede i andre bestemmelser, der giver mu-

lighed for forsøg, jf. herved de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Offentliggørelse og indberetning

Ved fastlæggelsen af de nærmere regler om offentliggørelse og indberetning af de forsøg,

kommunalbestyrelserne i frikommunerne træffer beslutning om at gennemføre, vil der blive lagt

vægt på hensynet til, at reglerne giver borgerne m.fl. lettilgængelige og sikre oplysninger om de

forsøg, som er eller har været iværksat i frikommunen, uden at reguleringen bliver uforholds-

mæssig administrativ tung for de udvalgte frikommuner.

Det er på denne baggrund hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte visse mini-

mumskrav til frikommunernes offentliggørelse af beslutninger om at iværksætte, ændre eller

afbryde forsøg, herunder indholdet heraf, samt krav om, at kommunalbestyrelserne i frikommu-

nerne underretter Økonomi- og Indenrigsministeriet om sådanne beslutninger.

Minimumskravene til frikommunernes offentliggørelse af beslutninger om at iværksætte, ændre

eller afbryde forsøg vil tage udgangspunkt i, at hvert enkelt forsøg skal optages i en såkaldt

frikommunevedtægt. Frikommunevedtægten skal være et selvstændigt dokument, der alene

indeholder nærmere angivne oplysninger om forsøgene, herunder navnlig en kort angivelse af

forsøgets indhold.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil for at understøtte hensynet til korte og ensartede forsøgs-

beskrivelser i de udvalgte frikommuners frikommunevedtægt udarbejde en skabelon for det

nærmere indhold af oplysningerne om et forsøg i frikommunevedtægten samt opbygningen af

frikommunevedtægten. Skabelonen vil blive optaget som et bilag til bekendtgørelsen.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil det endvidere kunne fastsættes, at kommunalbestyrelsen skal

offentliggøre frikommunevedtægten på kommunens hjemmeside. Kommunalbestyrelsen i den

enkelte frikommune vil udover offentliggørelse af forsøg i frikommunevedtægten på kommunens

hjemmeside generelt eller i forhold til konkrete forsøg kunne træffe beslutning om, at der i tillæg

til offentliggørelse på kommunens hjemmeside skal ske offentliggørelse af forsøg ved f.eks.

annoncering i den lokale presse, informationsmøder eller særskilt henvendelse til den af forsø-

get berørte personkreds.

Bemyndigelsen vil hertil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte, at kommunalbestyrelsen snarest

muligt skal orientere Økonomi- og Indenrigsministeriet om forsøg, som iværksættes, ændres

eller afbrydes i frikommunen. Underretningen vil skulle ske i elektronisk form.

Evaluering og indberetning

Ved fastlæggelsen af de nærmere regler om frikommunernes evaluering vil der blive lagt vægt

på dels hensynet til, at evalueringen giver et hensigtsmæssigt grundlag for at træffe beslutning

om, hvorvidt et givent forsøg skal udbredes til alle landets kommuner, dels at krav til evaluering

af de enkelte forsøg ikke kommer til at udgøre en barriere for iværksættelsen af forsøg i frikom-

munerne.

Det er på denne baggrund hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte visse mini-

mumskrav til beslutningen om evalueringen, herunder indhold og offentliggørelse heraf, samt

krav om at evalueringen indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Minimumskravene til frikommunernes evaluering vil i forhold til indholdet af en beslutning herom

indeholde visse overordnede krav til de elementer, som en sådan beslutning skal indeholde.

Dette vil f.eks. kunne omfatte en beskrivelse af forsøget, herunder formål, baggrund, forventede

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

effekter mv., en beskrivelse af evalueringsmetoden, samt forsøgets resultater, herunder i for-

hold til opstillede resultatmål, effekter for forsøgets målgruppe, forsøgets økonomiske konse-

kvenser samt forsøgets øvrige positive eller negative virkninger.

Bemyndigelsen tænkes således anvendt på en sådan måde, at det i vidt omfang overlades til

kommunalbestyrelserne i frikommunerne at træffe beslutning om, hvorledes de omtalte krav til

indholdet af beslutningen om evalueringen konkret skal opfyldes i forhold til de enkelte forsøg.

Hvis kommunalbestyrelsen i en frikommune finder det hensigtsmæssigt, vil den endvidere kun-

ne træffe beslutning om at opstille yderligere krav til erfaringsindsamlingen i forhold til konkrete

forsøg eller generelt.

Det er ikke hensigten med bemyndigelsen at fastsætte regler, der begrænser den almindeligt

gældende adgang til at knytte vilkår til skønsmæssige forvaltningsakter.

Den relevante ressortminister vil således ved forsøg, der kræver forudgående godkendelse,

kunne fastsætte supplerende vilkår i overensstemmelse med den almindeligt gældende adgang

til at knytte vilkår til skønsmæssige forvaltningsakter. Det forudsættes, at dette alene vil ske,

hvor særlige forhold gør sig gældende.

Bemyndigelsen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvornår

kommunalbestyrelsen senest skal træffe beslutning om indholdet af evalueringen af de enkelte

forsøg.

Bemyndigelsen vil af hensyn til borgernes m.fl. adgang til at få kendskab til vedkommende fri-

kommunes evaluering af forsøg endvidere hertil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte krav om,

at evalueringen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Der vil som i forhold til regule-

ringen af offentliggørelse af iværksatte frikommuneforsøg, jf. oven for, være tale om minimums-

krav. Kommunalbestyrelserne i frikommunerne kan således generelt eller i forhold til konkrete

forsøg træffe beslutning om, at der skal ske yderligere offentliggørelse i f.eks. lokale dagblade

mv., ligesom den relevante ressortminister konkret kan knytte særlige vilkår til en godkendelse,

hvis der er saglige grunde hertil.

Bemyndigelsen kan dertil anvendes til at fastsætte krav om, at kopi af den foretagne erfarings-

indsamling skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kapitel 3

Beskæftigelsesministerens område

Til § 6

Efter de gældende regler i § 78 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der ydes støtte i

form af en mentor med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter,

tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær ansættelse. Endvidere kan der ydes mentorstøtte til

personer under 30 år, der er omfattet af en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

hvis de begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår.

Det følger videre af de gældende regler i § 79, at hvis en virksomhed eller en uddannelsesinsti-

tution får støtte til at varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad arbejdsgi-

veren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen

skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Af de gældende regler i § 80 følger, at støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en ud-

dannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der

varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre

en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af

uddannelse for medarbejderen.

Der fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller uddannel-

sesinstitutionen ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der har

brug for mentor. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes

et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person.

Med den foreslåede bestemmelse får frikommunerne mulighed for også at give mentorstøtte til

unge under 30 år, som allerede er påbegyndt et ordinært uddannelsesforløb på almindelige

vilkår. Mentorstøtten ydes, hvis der efter påbegyndelse af et ordinært uddannelsesforløb på

almindelige vilkår bliver behov for støtte til at fastholde den unge i uddannelsesforløbet.

Efter den foreslåede bestemmelse kan støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en ud-

dannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der

varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at forbedre

en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af

uddannelse for medarbejderen.

Timetal for mentorfunktionen ydet efter den foreslåede bestemmelse skal fastsættes i overens-

stemmelse med de gældende regler, jf. § 80, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er frikommunerne selv, der afholder den fulde udgift til mentorstøtte efter denne lov. Merud-

giften indgår heller ikke i beregningen af bloktilskud/budgetgaranti.

Til § 7

Efter de gældende regler i § 74 c i lov om aktiv socialpolitik skal en kommune foretage en re-

vurdering af en person, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, når den

pågældende har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Kommunen

skal have afsluttet revurderingen senest, når personen har modtaget ledighedsydelse i 18 må-

neder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget le-

dighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter sidste revurdering er afsluttet. Ved vur-

deringen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

Vurderingen skal indeholde

- en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats,

- en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle

dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattel-

se af forholdene,

- en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og

- en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om

førtidspension.

Med den foreslåede bestemmelse har kommunalbestyrelserne i frikommunerne mulighed for at

træffe beslutning om at fravige reglerne i § 74 c i lov om aktiv socialpolitik således, at revurde-

ringen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse med den

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb. Der er ikke fastsat procesregler for, hvordan

opfølgningen i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal foretages.

Hvis en frikommune i forbindelse med den løbende opfølgning vurderer, at en person ikke læn-

gere opfylder betingelserne for fleksjob og dermed for fortsat udbetaling af ledighedsydelse,

skal frikommunen, inden der træffes afgørelse om dette, anvende betingelserne i § 74 c, stk. 2

og 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslagets stk. 2. Det medfører, at frikommunen skal give

borgeren et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal end-

videre udarbejdes de redegørelser, der fremgår af § 74 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Det-

te gælder dog ikke, hvis frikommunen har truffet afgørelse om, at borgeren er berettiget til før-

tidspension.

Hvis frikommunen ved en afgørelse efter forslagets

stk. 2

om, at en person ikke opfylder betin-

gelserne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, ikke har fulgt

reglerne i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, kan frikommunen ikke modtage refusion

for udgifter til kontanthjælp i 36 måneder.

Børne- og undervisningsministerens område

Til § 8

Efter folkeskolelovens kapitel 4 skal undervisningen i børnehaveklassen varetages af pæda-

goguddannede børnehaveledere og undervisningen i 1.-10. klasse af læreruddannede. Der er

dog inden for rammerne af den såkaldte samordnede indskoling en vis begrænset adgang til, at

læreruddannede kan undervise i børnehaveklassen og til at pædagoguddannede kan undervise

til og med 2. klasse, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 3, og § 30. Endvidere kan kommunalbestyrel-

sen beslutte, at læreruddannede kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen, når det

sker i samarbejde med den pædagoguddannede børnehaveklasseleder, og der er tale om op-

gaver inden for den læreruddannedes kompetence og kvalifikationer i øvrigt, jf. lovens § 29, stk.

Bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 4 er ikke til hinder for, at pædagoguddannede vare-

tager pædagogisk begrundede læringsaktiviteter på alle klassetrin, og heller ikke for at der i

øvrigt bruges undervisningsassistenter, som assisterer læreren på andre punkter end det pæ-

dagogiske og didaktiske arbejde for at lette hverdagen i folkeskolen.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at børne- og undervisningsministeren kan

godkende frikommuneforsøg med at lade pædagoguddannede undervise i folkeskolen, også ud

over børnehaveklassen, frikommuneforsøg med at lade læreruddannede undervise på egen

hånd i børnehaveklassen og frikommuneforsøg med at lade andre fagpersoner end lærerud-

dannede undervise i folkeskolen i videre omfang, end det er muligt efter folkeskolelovens § 28,

stk. 2.

Forsøgene skal skabe mulighed for at indhente erfaringer med at åbne yderligere op for, at

undervisere fra de studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser kan varetage undervis-

ningsforløb i folkeskolen, fx således at håndværksuddannede fra erhvervsskolerne kan undervi-

se i folkeskolens praktiske fag. Det vil kunne være med til at give nye undervisningsmuligheder

også til de skoletrætte elever, især drenge, i udskolingen.

Overordnet set er det målet, at lærere, pædagoger og andre faggrupper skal supplere hinanden

med deres forskellige fagligheder. F.eks. gennem styrket klasseledelse, relationen til forældre-

ne, gruppeprocessen samt omsorg og støtte til den enkelte elev i undervisningen.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Til § 9

Efter de gældende regler varetages 10. klasseundervisning af folkeskolen, og kan varetages af

de frie skoler og den kommunale ungdomsskole. Ved lov nr. 640 af 14. juni 2010 blev der end-

videre etableret mulighed for, at kommunalbestyrelserne kan indgå en overenskomst med en

institution for erhvervsrettet uddannelse om, at institutionen gennemfører 10. klasseundervis-

ning på vegne af kommunalbestyrelsen. Rammerne herfor, herunder de økonomiske forhold,

fastlægges ved en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og institutionen. Baggrunden

var, at flere kommuner havde efterspurgt muligheder for at skabe et tættere samarbejde mellem

folkeskolen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, om 10. klasse, hvorved 10. klas-

se i højere grad bliver begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen.

Efter den gældende lovgivning kan 10. klasse ikke tilbydes af en institution for almengymnasiale

uddannelser, da det ligger uden for institutionens formål, jf. § 1 i lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvoraf det fremgår, at loven omfat-

ter institutioner, der er godkendt til at udbyde almengymnasiale uddannelser, almene voksen-

uddannelse m.v.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at børne- og undervisningsministeren kan

godkende frikommuneforsøg, hvorefter der i de frikommuner, hvor der ikke er en institution for

erhvervsrettet uddannelse, kan indgås en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen i fri-

kommunen og en i kommunen beliggende institution for almengymnasiale uddannelser, der

udbyder uddannelsen til studentereksamen.

Forsøgene skal skabe mulighed for, at der i frikommuner, hvor der ikke er en institution for er-

hvervsrettet uddannelse, kan indgås overenskomster tilsvarende dem, der kan indgås mellem

kommunalbestyrelser og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Rammerne for 10. klasse-

undervisning på en institution for almengymnasiale uddannelser vil således være identiske med

rammerne for sådan undervisning på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. beskrivelsen

heraf i lovforslag nr. L 196 fremsat den 26. marts 2010 og lov nr. 640 af 14. juni 2010. 10. klas-

seundervisning skal således gennemføres på vegne af kommunalbestyrelsen og i henhold til

rammerne herfor i folkeskoleloven.

Det foreslåede

stk. 2

indebærer, at bestemmelserne i folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og stk.

8, der vedrører 10. klasseundervisning på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, gælder

tilsvarende for sådan undervisning på institutioner for almengymnasiale uddannelser. Det bety-

der, at kommunalbestyrelsen i en frikommune dels kan henvise elever til 10. klasseundervisning

på en institution for almengymnasiale uddannelser, der har en overenskomst herom med kom-

munalbestyrelsen, dels at reglerne fastsat i medfør af folkeskolelovens § 22, stk. 8, om betin-

gelser for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af overenskomsten også

gælder for 10. klasseundervisning på institutioner for almengymnasiale uddannelser.

Erhvervs- og vækstministerens område

Til § 10

Efter de gældende regler er offentlige myndigheder ved tildeling af vareindkøbs- og bilag II A-

tjenesteydelseskontrakter (fx edb-tjenesteydelser og tjenesteydelser om regnskab, revision og

bogholderi m.m.) underlagt reglerne i afsnit II i tilbudsloven. Reglerne indebærer overordnet set

en pligt for offentlige myndigheder til at offentliggøre en annonce forud for indkøb af varer og

bilag II A-tjenesteydelser, der har en værdi over 500.000 kr., men mindre end de aktuelle tær-

skelværdier i EU’s udbudsdirektiv. Formålet er at skabe gennemsigtighed og derved styrke kon-

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

kurrencen om de offentlige kontrakter uden samtidig at indføre administrativt tunge procedure-

krav.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan godken-

de frikommuneforsøg, hvor kommunalbestyrelserne i frikommunerne selv fastsætter retningslin-

jer for indgåelse af offentlige kontrakter om vareindkøb og bilag II A-tjenesteydelser, der har en

kontraktværdi under tærskelværdien i EU’s udbudsdirektiv. Ved fastlæggelse af retningslinjerne

skal frikommunerne være opmærksomme på, at de også ved indgåelse af offentlige kontrakter,

der har en kontraktværdi under tærskelværdien i EU’s udbudsdirektiv, er underlagt EUF-

traktatens regler og principper, herunder principperne om ligebehandling og gennemsigtighed,

når kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse. Dette indebærer bl.a. en pligt til at

sikre en passende grad af offentlighed ved indgåelse af offentlige kontrakter.

Ved at give frikommunerne adgang til at fravige reglerne i tilbudslovens afsnit II, er der mulighed

for at få undersøgt, om håndteringen af EUF-traktatens regler og principper, herunder princip-

perne om ligebehandling og gennemsigtighed, kan ske gennem mindre administrative tunge

procedurer.

Til § 11

Efter de gældende regler er offentlige myndigheder ved tildeling af bilag II B-tjenesteydelses-

kontrakter (fx juridiske tjenesteydelser og social- og sundhedsydelser) underlagt reglerne i afsnit

II i tilbudsloven. Reglerne indebærer overordnet set en pligt til for offentlige myndigheder at

offentliggøre en annonce forud for indkøb af bilag II B-tjenesteydelser, der har en værdi på over

500.000 kr. Formålet er at skabe gennemsigtighed og derved styrke konkurrencen om de of-

fentlige kontrakter uden samtidig at indføre administrativt tunge procedurekrav.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan godken-

de frikommuneforsøg, hvor kommunalbestyrelserne i frikommunerne selv fastsætter retningslin-

jer for indgåelse af offentlige kontrakter om bilag II B-tjenesteydelser, der har en kontraktværdi

under 1,5 mio. kr. Ved fastlæggelse af retningslinjerne skal frikommunerne være opmærksom-

me på, at de også ved indgåelse af offentlige kontrakter, der har en kontraktværdi under tær-

skelværdien i EU’s udbudsdirektiv, er underlagt EUF-traktatens regler og principper, herunder

principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, når kontrakten har en klar grænseover-

skridende interesse. Dette indebærer bl.a. en pligt til at sikre en passende grad af offentlighed

ved indgåelse af offentlige kontrakter.

Ved at give frikommunerne adgang til at fravige reglerne i tilbudslovens afsnit II ved indgåelse

af kontrakter om bilag II B-tjenesteydelser, der har en værdi under 1,5 mio. kr., er der mulighed

for at få undersøgt, om håndteringen af EUF-traktatens regler og principper, herunder princip-

perne om ligebehandling og gennemsigtighed, kan ske gennem mindre administrative tunge

procedurer.

Til § 12

Når kommunerne som begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation indbyder tilbuds-

givere til at afgive tilbud på kontrakter om udførelse af bygge- og anlægsopgaver, følger det af

tilbudslovens § 6, stk. 3, 3. pkt., in fine, at kommunerne ikke ved hvert udbud kan indbyde den

samme kreds af virksomheder. Formålet med bestemmelsen er at sprede og skærpe konkur-

rencen mellem virksomhederne. Bestemmelsen indebærer ikke en pligt for kommunerne til at

udskifte hele kredsen af tilbudsgivere ved hvert udbud, men alene en pligt til at sørge for, at der

ved vedvarende bygge- og anlægsaktiviteter løbende sker en udskiftning i kredsen af tilbudsgi-

vere.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Den foreslåede bestemmelse giver erhvervs- og vækstministeren mulighed for at godkende

frikommuneforsøg, hvorefter frikommunerne gives adgang til altid at indbyde den tilbudsgiver,

der i en foregående udbudsrunde har afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud eller den

laveste pris.

Med den foreslåede bestemmelse er det muligt at undersøge, om det vil indebære en styrkelse

af konkurrencen og en administrativ lettelse for frikommunerne, såfremt frikommunerne har

mulighed for altid at indbyde den tilbudsgiver, der i en foregående udbudsrunde har afgivet det

økonomisk mest fordelagtige bud eller den laveste pris.

Klima- og energi- og bygningsministerens område

Til § 13

Det følger af byggelovens § 16, stk. 1, at byggearbejder, der er omfattet af lovens § 2 ikke må

påbegyndes uden en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. § 16, stk. 3, definerer en række

bygningstyper, hvor kommunen ikke skal foretage en vurdering af de tekniske forhold.

Med den foreslåede bestemmelse får klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at

godkende forsøg, således at kommunalbestyrelsen ikke skal foretage en vurdering af de tekni-

ske forhold i de byggesager, som i dag ikke er omfattet af byggelovens § 16, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

indebærer således, at klima-, energi- og bygningsministe-

ren efter ansøgning fra en frikommune kan godkende, at alt byggeri bliver omfattet af undtagel-

sesbestemmelsen i § 16, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke skal foretage en vurdering

af de tekniske forhold ved en række nærmere definerede bygningstyper, som blandt andet om-

fatter mindre bygninger, herunder carporte, garager m.v., småhuse, herunder enfamilieshuse,

jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt industri- og lagerbygninger, hvor installatio-

nerne har et begrænset omfang, og hvor bygningen har en let tagkonstruktion.

De i byggelovens § 16, stk. 4, fastsatte definitioner af tekniske forhold finder fortsat anvendelse,

således at kommunen stadig skal foretage en vurdering af de bebyggelsesregulerende forhold,

der med hjemmel i byggelovens §§ 7-10 er reguleret i bygningsreglementets kapitel 2.

Det er i henhold til byggelovens § 17, stk. 1, den til enhver tid værende ejer af en bygning, der

er ansvarlig for, at byggeriet lever op til byggelovgivningens bestemmelser. Består forholdet i en

ulovlig brug, påhviler pligten dog tillige brugeren. Det er således som udgangspunkt ejeren, der

står inde for byggeriets lovlighed, uanset om der er sket teknisk byggesagsbehandling i kom-

munen eller ej. Ved at fritage byggearbejder for teknisk byggesagsbehandling tydeliggøres det,

at ansvaret for byggeriets lovlighed påhviler ejeren. Dette gælder uanset, om bygningsejeren

som bygherre har tilknyttet en rådgiver i form af en arkitekt eller ingeniør. Har bygningsejeren

indgået aftale med en rådgiver, vil rådgiveren altid være underlagt almindeligt rådgiveransvar

for den ydelse, rådgiveren leverer.

En betingelse for at kunne meddele godkendelse af et frikommuneforsøg vil derfor være, at der

foreligger en beskrivelse af, hvordan kommunen vil sikre, at der på en byggesag foreligger den

fornødne dokumentation vedrørende de tekniske forhold. Den dokumentation, som skal ligge på

byggesagen, vil være den samme dokumentation, som bygherren og dennes rådgivere i dag

indsender til kommunen til brug for kommunens behandling af sagen.

For visse byggearbejder kan kommunalbestyrelsen i dag stille særlige krav til den dokumentati-

on, der fremsendes vedrørende konstruktioner og brandsikkerhed.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

En måde at sikre, at disse forhold er opfyldt, når byggerier undtages for teknisk byggesagsbe-

handling, kan være ved at stille vilkår om, at kommunen ved sådanne byggesager skal kræve,

at ansøgningen er vedlagt dokumentation fra en uvildig ekspert, dvs. en part, der hverken direk-

te eller indirekte har økonomisk tilknytning til eller anden interesse i projektet, for, at de disse

bestemmelser er overholdt.

En ansøgning fra en frikommune om godkendelse af forsøg skal derfor indeholde en beskrivel-

se af de byggesager, hvor kommunen vil kræve, at der indsendes dokumentation fra en uvildig

part samt en angivelse af de konkrete forhold, der skal dokumenteres.

Det skal bemærkes, at kommunens modtagelse af denne dokumentation alene er som arkiv-

funktion, og såfremt dokumenterne indeholder oplysninger om ulovlige forhold, vil disse uagtet

deres fremkomst til kommunen ikke forpligte kommunen i henhold til byggelovens § 16 C, stk. 3,

ligesom de ikke kan tillægges betydning ved en efterfølgende dispensationssag.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan herudover stille andre vilkår som betingelse for god-

kendelsen af frikommuneforsøg efter § 13, når vilkårene er sagligt begrundet i hensynet til byg-

gelovens formål.

Til § 14

Det følger af byggelovens § 16 A, stk. 1, at byggearbejder, der er omfattet af lovens § 2, ikke

må tages i brug uden kommunalbestyrelsen tilladelse. Af byggelovens § 16 B fremgår endvide-

re, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om indskrænkning af i kravene om tilla-

delser efter § 16 A, stk. 1. Disse regler er fastsat i bygningsreglementets kap. 1.8, hvoraf det

fremgår, visse byggerier ikke må tages i brug uden en ibrugtagningstilladelse, mens andre byg-

gerier kan tages i brug uden tilladelse.

De gældende regler om opkrævning af byggesagsgebyrer er med hjemmel i byggelovens § 28,

stk. 1, fastsat i bygningsreglementets kapitel 1.12. Bestemmelserne i dette kapitel er indført

med henblik på at skabe gennemsigtighed i kommunernes opkrævning af byggesagsgebyrer.

Det er i dag alene muligt at foretage en differentiering af gebyret i forhold til forskellige byg-

ningskategorier. Der kan ved gebyropkrævningen derfor ikke skelnes mellem arten af bygge-

sagsbehandlingerne eller lignende. Der kan f.eks. ikke opkræves et lavere gebyr for ansøgnin-

ger, der er indsendt digitalt, end for ansøgninger indsendt på papir, selvom kommunen ønsker

en incitamentsstruktur, der tilgodeser de ansøgere, der indsender digitale ansøgninger.

Den foreslåede bestemmelse giver klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at med-

dele tilladelse til, at de i medfør af byggelovens § 16 A, 1. pkt., nærmere fastsatte krav om

ibrugtagningstilladelse og færdigmelding kan fraviges.

Med den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelserne i frikommunerne således efter

ansøgning få adgang til at fravige bygningsreglementets bestemmelser om, at visse byggerier

ikke må tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Den foreslåede bestemmelse giver endvidere klima-, energi- og bygningsministeren mulighed

for efter ansøgning fra en frikommune at meddele tilladelse til at fravige de i henhold til bygge-

lovens § 28, stk. 1, nærmere fastsatte regler om gebyrer for kommunalbestyrelsens behandling

af ansøgninger.

Med den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelserne i frikommunerne således få

adgang til at opkræve gebyrer, der ikke nødvendigvis knytter sig til en bestemt bygningskatego-

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

ri. F.eks. kan en frikommune efter ansøgning meddeles tilladelse til at opkræve et lavere gebyr

for ansøgninger, der er indsendt digitalt, end for ansøgninger indsendt på papir, hvis kommunen

ønsker en incitamentsstruktur, der tilgodeser de ansøgere, der indsender digitale ansøgninger.

Der vil dog alene kunne meddeles tilladelse til forsøg med gebyropkrævning, som ikke ses at

være i strid med hensynene bag gebyrbestemmelserne, som blandt andet skal sikre gennem-

sigtighed i gebyropkrævningen.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan i øvrigt stille vilkår som betingelse for godkendelsen

af frikommuneforsøg efter § 14, når vilkårene er sagligt begrundet i hensynet til byggelovens

formål.

Kulturministerens område

Til § 15

Efter de gældende regler i folkeoplysningslovens § 25, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen undla-

de at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, mens ansøgninger om fortsættelse af

hidtidigt lokaletilskud skal imødekommes.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at kulturministeren kan godkende frikommune-

forsøg, hvorefter en kommunalbestyrelse i en frikommune kan undlade at imødekomme ansøg-

ninger om lokaletilskud efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Formålet med den foreslåe-

de bestemmelse er at understøtte en mere fleksibel udnyttelse af de lokaler, hvortil kommunal-

bestyrelsen kan anvise frivillige folkeoplysende foreninger, samt at give kommunalbestyrelsen

bedre muligheder for at tilgodese nyoprettede foreninger ved ydelse af lokaletilskud, jf. folkeop-

lysningslovens §§ 25 og 26.

Bestemmelsen i det foreslåede

stk. 2

indebærer, at foreninger, der ejer deres lokaler, ikke vil

være omfattet af frikommuneforsøget. Formålet med denne bestemmelse er at beskytte for-

eninger, som ved godkendelse af et frikommuneforsøg modtager lokaletilskud og ejer deres

lokaler. Bestemmelsen skal forhindre, at foreninger bringes i en situation, hvor en ansøgning

om lokaletilskud ikke imødekommes, og hvor de som følge deraf mister det økonomiske grund-

lag for at fortsætte ejerskabet af deres lokaler.

Med det foreslåede

stk. 3

kan kulturministeren gøre en godkendelse af frikommuneforsøget

betinget af, at de økonomiske og lokalemæssige vilkår for det frivillige folkeoplysende fore-

ningsarbejde ikke forringes som følge af kommunalbestyrelsens mulighed for at afvise ansøg-

ninger om lokaletilskud. Ved anvisning af lokaler skal kommunalbestyrelsen kunne anvise eg-

nede lokaler i henhold til folkeoplysningsloven, altså lokaler der er beliggende i rimelig nærhed i

forhold til deltagerne og anvendelige i forhold til aktiviteten. Desuden skal kommunalbestyrelsen

holde foreninger med opsigelser på eksisterende lejemål skadesløse for fraflytningsudgifter

samt ekstra udgifter til husleje i opsigelsesperioden. Da forslaget ikke har til hensigt at begræn-

se midlerne anvendt til folkeoplysningsvirksomhed, kan ministeren gøre det til en betingelse, at

kommunalbestyrelsen fastholder niveauet for de samlede årlige udgifter på folkeoplysningsom-

rådet gennem hele forsøgsperioden.

Bestemmelsen i det foreslåede

stk. 4

indebærer, at frivillige folkeoplysende foreninger, der før

godkendelsen af frikommuneforsøget var berettiget til at modtage lokaletilskud jf. folkeoplys-

ningslovens § 25, stk. 2, skal have en tilbagegangsret til at kunne modtage lokaletilskud efter

ansøgning ved forsøgsperiodens udløb. Kommunalbestyrelsen i frikommunen må således ikke

betragte en ansøgning om lokaletilskud som en ny ansøgning og dermed undlade at imøde-

komme denne, hvis ansøgeren forud for forsøgsperiodens start modtog lokaletilskud. Dette

gælder også i tilfælde, hvor en forening ansøger om lokaletilskud til nye lokaler, hvortil kommu-

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

nalbestyrelsen ikke tidligere har ydet lokaletilskud. Kommunalbestyrelsen skal endvidere holde

foreningen skadesløs i forhold til fraflytningsudgifter ved fraflytning fra det anviste lokale efter

forsøgsperiodens udløb. Formålet med bestemmelsen er, at en forening, der inden frikommune-

forsøgets godkendelse har modtaget lokaletilskud, ikke må stilles dårligere ved forsøgsperio-

dens afslutning, hvis foreningen i forsøgsperioden har fået anvist lokaler og dermed ikke fået

imødekommet en ansøgning om lokaletilskud.

Miljøministerens område

Til § 16

Efter § 34 i lov om planlægning (planloven) er byzoner og sommerhusområder områder, der

ved lokalplan er overført til henholdsvis byzone eller sommerhusområde, eller som er omfattet

af planlægning efter tidligere lovgivning.

Det følger heraf, at overførsel af områder fra landzone til byzone eller sommerhusområde altid

sker ved lokalplan, jf. § 15, stk. 1, nr. 2, nr. 1. Dette gælder også, selvom der ikke er tale større

udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder mv., der efter planlovens § 13, stk. 2, jf. stk.

3, udløser lokalplanpligt.

En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for udlægning

af arealer til byzone og sommerhusområde og rammer for indholdet af lokalplaner bl.a. for over-

førsel af arealer til byzone eller sommerhusområde, jf. planlovens § 11 a, nr. 1, og § 11 b.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at miljøministeren kan godkende frikommune-

forsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan træffe afgørelse om at overføre

områder til byzone eller sommerhusområde uden lokalplan, idet lokalplanen erstattes af kom-

munalbestyrelsens afgørelse om overførslen inden for rammerne af miljøministerens godken-

delse af frikommuneforsøget. Overførsel skal være i overensstemmelse med kommuneplanen.

Kommunalbestyrelsen i frikommunen vil på grundlag af kommuneplanlægningen kunne imøde-

komme konkrete ansøgninger og give mulighed for mindre byudvikling af byerne uden at udar-

bejde lokalplan.

Den forenklede procedure, som den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, vedrører alene

mindre projekter, f.eks. overførsel med henblik på opførelse af et par huse, idet større projekter

fortsat er lokalplanpligtige efter planlovens § 13, stk. 2.

Det vil fremgå af miljøministerens godkendelse af forsøg, at kommunalbestyrelsens afgørelse

skal indeholde bestemmelse om områdets anvendelse mv., som det ville have været tilfældet i

en lokalplan.

Det er en forudsætning efter den foreslåede bestemmelse, at ansøgningen om at udføre forsøg

beskriver, hvordan kommunalbestyrelsen i frikommunen skal udøve sin kompetence til at over-

føre områder uden lokalplan. Beskrivelsen kan være geografiske angivelser eller præcise prin-

cipper. Det er ikke tanken, at ministeren løbende skal godkende overførsel af områder i de en-

kelte tilfælde. Det vil fremgå af miljøministerens forsøgsgodkendelse, hvor frikommunen kan

forvente, at sådanne overførsler kan komme på tale.

Kommunalbestyrelserne i frikommunerne er dog ikke afskåret fra efterfølgende at søge ministe-

rens supplerende forsøgsgodkendelse af overførsel af et område i kystnærhedszonen til byzo-

ne, hvis det ikke rummes inden for forsøgsgodkendelsen.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Under hensyn til forbuddet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, mod udlæg af nye sommerhusområ-

der i kystnærhedszonen, omfatter den foreslåede bestemmelse ikke denne mulighed, jf. det

foreslåede

stk. 4.

Inddragelse af offentligheden er et grundlæggende princip i planloven i forbindelse med udar-

bejdelse af planer mv., ligesom der gælder krav om underretning af omboende mv. om afgørel-

ser og offentliggørelse heraf. De foreslåede regler om offentliggørelse og underretning mv. i

stk.

skal sikre, at offentligheden og naboerne mv. fortsat har mulighed for at være orienteret om

kommunalbestyrelsens beslutninger, selvom overførsel ikke sker efter proceduren for lokalpla-

ner.

Offentliggørelsen kan ske udelukkende digitalt, mens underretning af grundejere mv. fortsat

sker individuelt. Det vil være et vilkår i forsøgsgodkendelsen, at kommunalbestyrelsens afgørel-

se indberettes til plansystem.dk, hvor alle planers bestemmelser, herunder om overførsel til

byzone, er tilgængelige.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages efter planlovens almindelige regler i § 58, stk. 1,

nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse nødvendiggør en konsekvensændring af planlovens § 34, således

at arealer, der er overført ved kommunalbestyrelsens afgørelse som led i frikommuneforsøget,

opretholder sin zonestatus, også efter at forsøgsperioden er afsluttet. Der henvises til forslagets

§ 31.

Til § 17

Efter gældende regler i planloven træffes afgørelser om dispensation på baggrund af konkrete

ansøgninger og i overensstemmelse med lovens krav om offentlighed og underretning, jf. plan-

lovens § 20. Ansøger og andre klageberettigede kan påklage afgørelsen efter § 58, stk. 1, nr. 4,

om retlige spørgsmål.

Der er ikke hjemmel i gældende regler til at meddele generelle dispensationer, dvs. dispensati-

oner, der gælder flere ejendomme inden for en lokalplan, for hvilke der ikke er ansøgt om di-

spensation.

Efter gældende regler skal kommunen gennemføre naboorientering og sagsbehandling i hvert

enkelt tilfælde, uanset om der i et område gentagne gange dispenseres til den samme ændring.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at miljøministeren kan godkende frikommune-

forsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune på baggrund af en konkret ansøgning

kan træffe afgørelse om dispensation, som samtidig vil gælde for andre ejendomme, selv om

der ikke er ansøgt om dispensation for disse ejendomme.

Den foreslåede bestemmelse er udformet således, at der ikke ved forsøget sker ændring i de

gældende regler om, at en dispensation ikke må stride mod principperne i den pågældende

lokalplan, ligesom øvrige krav til meddelelse af dispensationer i planlovens § 19 skal være op-

fyldt også i afgørelser, der vedrører flere ejendomme, i forbindelse med frikommuneforsøget.

Når afgørelsen er endelig, dvs. efter at klagefristen er udløbet, eller Natur- og Miljøklagenævnet

har truffet afgørelse, vil også disse ejendomme kunne udnytte dispensationen med det samme.

De skal ikke søge konkret dispensation og afvente sagsbehandling og klage. Til gengæld er det

nødvendigt, at disse ejere inden for den 4 ugers klagefrist tager stilling til, om de vil påklage

afgørelsen, selvom de endnu ikke har besluttet, om de vil gøre brug af dispensationen.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke ejere fra at ansøge om konkret dispensation efter

de almindelige regler, hvis en nuværende eller senere ejer på et senere tidspunkt har andre

ønsker om dispensation.

Efter planlovens § 56 skal en afgørelse om dispensation udnyttes inden 3 år efter, at den er

meddelt. I den foreslåede bestemmelse skal 3 års fristen beregnes fra frikommuneforsøgets

afslutning, jf. forslagets § 1, således at der er klarhed over løbetiden for disse særlige dispensa-

tioner, der er meddelt som led i frikommuneforsøg. Ved udløbet af fristen bortfalder dispensati-

onen for ejendomme, der ikke har udnyttet eller kun udnyttet den delvist. Det vil fremgå af mil-

jøministerens forsøgsgodkendelse, at fristen skal fremgå af de pågældende afgørelser.

De generelle dispensationer har karakter af planlægning i den periode, de er gældende. Derfor

vil det af hensyn til offentlighedens mulighed for at få kendskab til meddelte dispensationer væ-

re et vilkår i forsøgsgodkendelsen, at kommunalbestyrelsen i frikommunen indberetter dispen-

sationer til plansystem.dk ligesom lokalplaner.

Da dispensationer efter den foreslåede bestemmelse ikke meddeles på baggrund af en konkret

ansøgning vedrørende de enkelte ejendomme, følger det heraf, at der ikke kan stilles konkrete

betingelser til sådanne dispensationer efter planlovens § 55 eller ske tinglysning heraf.

Til § 18

Efter de gældende regler i planloven må kommunalbestyrelsen ikke tilvejebringe en lokalplan,

der strider mod kommuneplanen, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Planlovens rammestyringsprincip er udtryk for en rangordning af planer, og at den mere detalje-

rede planlægning indholdsmæssigt er begrænset af rammerne i den overordnede, sammenfat-

tende planlægning. En lokalplan skal derfor være i overensstemmelse med den overordnede

plan, kommuneplanen.

Efter gældende regler skal et lokalplanforslag, der ikke er i overensstemmelse med kommune-

planen, ledsages af et kommuneplantillæg. De to planforslag kører parallelt gennem offentlig-

hedsfasen og vedtages samtidigt. Det er tilfældet for mange lokalplaner.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at miljøministeren kan godkende frikommune-

forsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan udarbejde lokalplaner, der inde-

holder mindre fravigelser af kommuneplanens rammebestemmelser uden kommuneplantillæg,

når der er tale om mindre justeringer af teknisk og/eller bagatelmæssig art af f.eks. bebyggel-

sesregulerende bestemmelser, bebyggelsesprocent og højde.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke blive anvendt til at godkende forsøg med vedtagelse af

lokalplaner, der indeholder ændringer af lokalplaners formål og anvendelsesbestemmelser, der

strider mod kommuneplanens rammebestemmelser.

Miljøministerens godkendelse af forsøg vil f.eks. indeholde vilkår om, at kommuneplanen revi-

deres ved forsøgets afslutning i overensstemmelse med de ændringer, der er tilladt gennem

lokalplanlægningen.

Til § 19

Efter planlovens § 5 p, stk. 3, kan bruttoetagearealet til butiksformål som udgangspunkt ikke

udvides i et aflastningsområde, fordi en øget adgang til placering af butikker uden for bymidten

som tendens reducerer muligheden for forsat at opretholde en varieret butiksforsyning i de min-

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

dre byer i oplandet. Ved aflastningsområder forstås områder med detailhandel uden for bymid-

ten og bydelscentre.

Efter de gældende regler i planlovens § 5 p er der dog visse muligheder for at udvide de eksi-

sterende aflastningsområder til store butikker over 2000 m2, idet der efter § 5 p, stk. 4, er mu-

lighed for at udvide eksisterende aflastningsområder i byer med mere end 27.000 indbyggere til

store udvalgsvarebutikker, hvis der redegøres for, at placeringen af butikken ikke er mulig i by-

midten.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at miljøministeren og økonomi- og indenrigs-

ministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune

kan planlægge for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområdet ved Holstebrovej for så

vidt angår afgrænsningen og det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i aflastningsområ-

det.

Den foreslåede bestemmelse kan sammen med den foreslåede § 20 være med til at belyse

potentialet for at fremme vækst ved lokalt forankret detailhandel inden for friere rammer. Forsøg

efter de foreslåede §§ 19 og 20 vil indebære irreversible konsekvenser samt kunne medføre

negative, konkurrenceforvridende konsekvenser for omgivende byer og nabokommuner. Den

foreslåede bestemmelse er bl.a. på denne baggrund afgrænset til alene at finde anvendelse for

den kommune, der har ansøgt om forsøget, dvs. Viborg Kommune.

Fravigelsen af reglen i planlovens § 5 p, stk.3 og 4, gælder således alene for aflastningsområ-

det ved Holstebrovej i Viborg Kommune.

Til § 20

Efter Planlovens § 5 q må der i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder ikke fastsættes

butiksstørrelser, der overstiger 2.000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. I planlovens

§ 5 q, stk. 2 og stk. 3 gives der hjemmel til hvert 4. år at planlægge for henholdsvis tre større

udvalgsvarebutikker i bymidten og i aflastningsområdet i byer med over 27.000 indbyggere

samt en udvalgsvarebutik over 2.000 m² i en by med over 3.000 indbyggere.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at miljøministeren og økonomi- og indenrigs-

ministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune

kan planlægge for flere store udvalgsbutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder,

dvs. med et bruttoetageareal på over 2000m2, end det er muligt efter gældende regler.

Bestemmelsen gælder alene for planlægning i Viborg Kommune, jf. bemærkningerne til forsla-

gets § 19.

Til § 21

Den foreslåede bestemmelse indeholder en særlig godkendelsesprocedure for forsøg efter §§

19 og 20. Proceduren har baggrund i de særligt vidtgående forsøg, som disse bestemmelser

giver kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune mulighed for at ansøge miljøministeren og øko-

nomi- og indenrigsministeren om at godkende. Der henvises til de specielle bemærkninger til §

19.

Efter det foreslåede

stk. 1

skal Viborg Kommune, for at såvel høringsparterne som ministrene

kan vurdere forsøgets reelle indhold, udarbejde en samlet konkret forsøgsbeskrivelse for §§ 19

og 20. For § 19, skal der udarbejdes et forsøgsforslag med angivelse af henholdsvis hvor stort

aflastningsområdet ved Holstebrovej skal være med hensyn til afgrænsningen af området og

det maksimale bruttoetageareal og for § 20 skal der udarbejdes et forsøgsforslag med angivel-

se af, hvor mange og hvor store udvalgsvarebutikker over 2000 m2, der planlægges for samt

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

deres lokalisering. I redegørelsen skal tillige indgå en vurdering af konsekvenserne for detail-

handlen i bymidten, oplandsbyer og nabokommuner.

For at sikre bl.a. nabokommunernes inddragelse indebærer det foreslåede

stk. 2,

at redegørel-

sen efter stk. 1 skal undergives mindst en 8 ugers høring. Nabokommunerne er endvidere efter

det foreslåede stk. 3 sikret, at deres eventuelle indsigelser undergives en særlig behandling.

Efter de foreslåede

stk. 3

kan miljøministeren og økonomi- og indenrigsministeren, uanset

om der er fremkommet indsigelser fra nabokommuner, og uanset om der er opnået enighed

mellem Viborg Kommune og den relevante nabokommune, efter kommunalbestyrelsen i Viborg

Kommunes behandling af de øvrige høringssvar beslutte om forsøget kan iværksættes, om en

godkendelse forudsætter ændringer af det konkrete forsøg, eller om forsøget skal afvises.

Til § 22

Efter det foreslåede

stk. 1

skal lokalplaner og kommuneplantillæg, der har som formål at ud-

mønte frikommuneforsøg efter §§ 19 og 20, gennemføres efter de almindelige regler om pla-

ners tilvejebringelse og vedtagelse i planloven. Planerne må endvidere ikke regulere andre

forhold end dem, der er nødvendige for at realisere de forsøg, der er omfattet af forsøgsgod-

kendelsen efter § 21.

Det foreslåede

stk. 2

skyldes, at kommunalbestyrelserne i nabokommunerne allerede har mu-

lighed for at gøre indsigelse i forbindelse med forsøgsgodkendelsen, jf. § 21.

Lokalplaner, der er gennemført efter stk. 1, bortfalder efter det foreslåede

stk. 3,

hvis de ikke er

udnyttet senest et år efter frikommuneforsøgets afslutning. Er planen alene udnyttet delvist,

bortfalder de dele, der ikke er udnyttet. Ved uudnyttet forstås, at der ikke er givet en byggetilla-

delse til det planlagte projekt eller dele heraf.

Til § 23

Efter gældende regler i planlovens § 19 kan kommunalbestyrelsen dispensere fra en lokalplan,

hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, som omfattet af formåls- og an-

vendelsesbestemmelsen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en

ny lokalplan. Efter planlovens § 24, stk. 3, skal planforslag sendes i høring i 8 uger. Planlovens

høringsregler har til formål at inddrage offentligheden, dvs. ejendomsbesiddere, interessenter,

investorer og naboer m.fl. i planlægningen for arealanvendelsen i kommunen.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at miljøministeren kan godkende frikommune-

forsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune ved mindre ændringer af en lokalplan

kan fravige kravet om mindst 8 ugers frist for indsigelser mod lokalplanforslag i planlovens § 24,

stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse omfatter forsøg, hvor kommunalbestyrelsen ved offentliggørelse

af lokalplanforslag og tilhørende kommuneplantillæg fastsætter enten en høringsfrist på mindst

4 uger eller orientering af parter og naboer med en frist på mindst 14 dage med forudgående

offentlig annoncering for fremsættelse af indsigelser mod lokalplanforslag, der vedrører mindre

ændringer af en lokalplan. Annonceringen kan ske digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vedrører alene mindre ændringer i en lokalplan. Den foreslåede

bestemmelse giver således også mulighed for, at miljøministeren kan godkende forsøg, der

giver kommunalbestyrelsen mulighed for at foretage mindre ændringer af en lokalplan, herunder

ændringer i lokalplanens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelse, den planlagte struk-

tur mv., som ellers i medfør af planlovens § 19, stk.2, kun vil kunne ske ved udarbejdelse af en

ny lokalplan. Ved mindre ændringer forstås, at der ikke må foretages ændringer i en lokalplan,

der medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø, og at projektet ikke er lokalplanpligtigt

i sig selv, jf. det foreslåede

stk. 2,

ligesom lokalplanforslaget skal være i overensstemmelse med

kommuneplanen, jf. det foreslåede

stk. 3.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at undgå, at der udarbejdes en række nye lo-

kalplaner alene på den baggrund, at dette er krævet i planloven, men uden at planerne vil få

nogen konsekvens for det pågældende områdes karakter eller miljøprofil.

De lokalplanforslag, der er omfattet af forsøget, vedrører ikke projekter, der i sig selv udløser

lokalplanpligt, men hvor en ny lokalplan er nødvendig, fordi ændringen strider mod gældende

lokalplan og hvor det ikke kan gennemføres ved en dispensation, da det vil stride mod princip-

perne i en gældende lokalplan.

Lokalplanforslag er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderings-

loven). I tilfælde, hvor en miljøvurdering er nødvendig i henhold til miljøvurderingsloven, bør

lokalplanforslag ikke indgå i forsøg med forkortede høringsfrister, da der her er tale om ændrin-

ger, der antages at påvirke miljøet væsentligt, jf. det foreslåede

stk. 4.

Til § 24

Efter gældende regler i planloven kan kommunalbestyrelsen dispensere fra en lokalplan, når

det ikke strider mod planens formål. Videregående afvigelser kan efter planlovens § 19, stk. 2,

kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Efter planlovens § 13, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilvejebringe en ny lokalplan, før der

gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder mv. Lokalplanen skal

være i overensstemmelse med kommuneplanen.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at miljøministeren kan godkende frikommune-

forsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan fravige ovennævnte krav om udar-

bejdelse af ny lokalplan, når der er tale om mindre ændringer af en lokalplan, der ikke kan gen-

nemføres ved en dispensation, og projekter, der ikke i sig selv udløser lokalplanpligt.

Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan med den foreslåede bestemmelse undlade at udar-

bejde lokalplan og i stedet meddele en konkret tilladelse, der svarer til en landzone.

tilladelse efter planlovens § 35, hvis der havde været tale om landzone, jf. det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at grænsen for, hvornår der skal tilvejebringes en

lokalplan hæves, og der indføres et nyt begreb, en såkaldt ”byzonetilladelse”. Byzonetilladelsen

vil kunne anvendes i tilfælde, hvor det konkrete projekt har en afgrænset udstrækning og i høje-

re grad har karakter af udvidet byggesagsbehandling end egentlig planlægning.

Lokalplanproceduren skal fortsat anvendes ved omfattende projekter, projekter for flere ejen-

domme, projekter hvor der er behov for at varetage egentlige planlægningsmæssige hensyn og

koordinering til anden lovgivning mv., projekter for området med naturbeskyttelse, kystnærhed

eller kulturmiljø samt lokalplanpligtige projekter, der kræver tilladelse fra andre myndigheder.

Kommunalbestyrelsen vil ligeledes fortsat have mulighed for at kræve en lokalplan ved mindre

projekter, hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt.

Byzonetilladelsen vedtages af kommunalbestyrelsen efter en 14 dages offentlig høring af berør-

te parter, investorer, ejendomsbesiddere og naboer m.fl. med forudgående offentlig annonce-

ring, uden at der udarbejdes ny lokalplan. Den foreslåede hjemmel er udformet således, at de

pågældende afgørelser træffes efter samme krav om forudgående høring af naboer, lodsejere

mv., som det er tilfældet for afgørelser efter planlovens § 35. Der er derfor i

stk. 3

også foreslået

de samme regler om adgang til at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet.

Herefter kan kommunalbestyrelsen endeligt vedtage en byzonetilladelse med vilkår for det kon-

krete projekt.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Byzonetilladelsen vil, jf. planloven § 56, bortfalde efter 3 år og vil være knyttet til det konkrete

projekt og vil således bortfalde, hvis det konkrete projekt ikke realiseres.

Ministeren for sundhed og forebyggelses område

Til § 25

Efter den nuværende lovgivning om informeret samtykke til behandling af patienter er det ikke

tilladt at indlede eller fortsætte behandling uden patientens informerede, konkrete og aktuelle

samtykke, jf. sundhedslovens § 15, stk. 1, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19. § 17 omhandler samtykke fra mindreårige pati-

enter, som er fyldt 15 år.

Det følger af forældreansvarslovens § 2, at forældremyndighedens indehaver skal drage om-

sorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og

behov. Det er med andre ord forældremyndighedens indehaver, som giver samtykke til behand-

ling af børn under 15 år, jf. sundhedslovens § 14 og § 15, herunder også behandling – uanset

karakter og alvorlighed – af børn i den kommunale børnetandpleje.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan

godkende forsøg, hvorefter børnetandplejen i frikommuner på baggrund af fyldestgørende ge-

nerel information af forældrene kan indkalde børn i klassen, foretage undersøgelser, dog uden

brug af røntgen, samt foretage afpudsning, tandrensning og mundhygiejneinstruktion uden at

indhente forudgående, udtrykkeligt samtykke. Den foreslåede bestemmelse giver endvidere

mulighed for, at ministeren kan godkende forsøg, hvorefter børnetandplejen i frikommuner kan

foretage fluorbehandlinger af børn på baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke.

Den foreslåede bestemmelse vil således ikke blive anvendt til at godkende forsøg, hvorefter de

gældende krav til konkret, aktuelt og informeret samtykke fraviges i forbindelse med udførelse

af for eksempel fyldninger, bedøvelse, lakering og undersøgelser med brug af røntgen.

Der er herved lagt vægt på, at reglerne i sundhedsloven om informeret samtykke fastslår pati-

enternes selvbestemmelsesret, og at reglerne medvirker til at sikre, at forældremyndighedsin-

dehavere får tilstrækkeligt grundlag for at følge med i deres barns tandplejemæssige forhold.

Ved at tillade forsøg som beskrevet er det opfattelsen, at forældremyndighedsindehavere ikke

afskæres fra kendskab til behandling af deres barns tænder på en måde, der udgør en uhen-

sigtsmæssig begrænsning i grundlaget for at følge med i deres barn tandplejemæssige forhold.

Til § 26

Ifølge sundhedslovens § 141, stk. 5, skal behandling og rådgivning for alkoholmisbrug ydes

anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Reglen fortolkes således, at man har ret til ano-

nym alkoholbehandling på et offentligt ejet alkoholambulatorium eller et privat ejet ambulatori-

um, som er en del af en eller flere kommuners tilbud om alkoholbehandling.

I modsætning hertil gælder for stofmisbrugere, at der skal foreligge en bevilling af ambulant

behandling, inden behandling kan iværksættes af en ekstern leverandør i henhold til sundheds-

lovens § 142.

Den foreslåede bestemmelse giver ministeren for sundhed og forebyggelse mulighed for at

godkende frikommuneforsøg, hvorefter borgere ikke har ret til anonym alkoholbehandling og

rådgivning, selvom den enkelte borger måtte ønske det.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Med bestemmelsen gives således mulighed for at ligestille borgere med misbrugsproblemer, og

at frikommunen får indflydelse på valg og bevilling af ambulant alkoholbehandling på samme

måde som med bevilling af ambulant behandling til stofmisbrugere. Derved får frikommunen

mulighed for at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats for borgere med særlige komplekse

problemstillinger, at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt samt sikre, at behandlings-

tilbud fra leverandører kvalificeres.

Skatteministerens område

Til § 27

Ifølge registreringsafgiftsloven er busser, der anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende

institutioner til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktivite-

ter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, fritaget for

afgift. Busserne skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 perso-

ner og ikke have andet formål end personbefordring, men reduceret sædeantal er tilladt. Det er

eksempelvis ikke tilladt at anvende bussen alene til befordring af personalet i tilknytning til eks-

terne kurser, møder og lignende samt til indkøb og varetransport.

Med den foreslåede bestemmelse får skatteministeren mulighed for at godkende, at busser ikke

nødvendigvis behøver at tilhøre en konkret institution, men at flere institutioner skal kunne gå

sammen om at købe eller lease et antal busser. Der kan således godt forsøgsvist være et eller

flere plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, der i fællesskab køber eller leaser et antal

busser til befordring af beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på for-

skellige institutioner.

Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for at godkende forsøg, hvor busserne

bruges også til andre formål end befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er

visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdighe-

der, uden at det medfører registreringsafgift, når denne kørsel kan siges at være af interesse for

institutionen. Bestemmelsen omfatter ikke kørsel for andre end dem, der er tilknyttet de omfat-

tede institutioner, da dette ellers vil kunne skabe en uheldig konkurrenceforvridning i forhold til

de private virksomheder, der leverer kørselsydelser til det offentlige.

Det henstilles til de frikommuner, der får godkendt forsøg efter bestemmelsen, at busserne ikke

nedstoles i videre omfang end nødvendigt af hensyn til kørsel med f.eks. kørestolsbrugere.

Dette fordi bestemmelsen ikke er etableres som et forsøg med reglen om, at føreren af køretø-

jer indrettet til befordring af mere end 9 personer, skal have et såkaldt ”stort kørekort”.

Social- og integrationsministerens område

Til § 28

Lov om social service (serviceloven) indeholder ikke hjemmel til, at kommunerne kan tilbyde

tilkøbsydelser, som ligger ud over de behovsbestemte ydelser, som kommunen er forpligtet til at

tilbyde efter serviceloven.

Almindelige retsgrundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunal-

fuldmagtsregler) finder anvendelse i tilfælde, hvor den skrevne lovgivning ikke udtømmende

regulerer, dvs. enten hjemler eller udelukker, kommunernes mulighed for at påtage sig opgaver.

Kommuner kan efter kommunalfuldmagtsreglerne som udgangspunkt ikke uden udtrykkelig

hjemmel drive handel, håndværk eller industri. Kommuner kan heller ikke uden udtrykkelig

hjemmel tildele ydelser – gratis eller mod en vis brugerbetaling – til enkeltpersoner, der er af-

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

grænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier. Dette gælder også i det begrænsede

omfang, en kommune ud fra overkapacitetsbetragtninger eller som accessorisk virksomhed

lovligt kan varetage opgaver, der i øvrigt ikke er kommunale.

Den foreslåede bestemmelse giver social- og integrationsministeren mulighed for at godkende

forsøg efter ansøgning fra kommunalbestyrelserne i frikommunerne, hvorefter kommunalbesty-

relsen kan tilbyde de borgere, der er visiteret til ydelser efter servicelovens § 83, jf. §§ 88-90,

tilkøbsydelser, som disse borgere mod betaling kan vælge at gøre brug af.

Der skal være tale om ydelser, som ligger ud over de behovsbestemte ydelser, som kommunen

er forpligtet til at tilbyde den enkelte borger efter serviceloven. De tilkøbsydelser, som borgerne

tilbydes mod betaling, må dermed ikke erstatte de ydelser, borgeren ellers ville være berettiget

til efter serviceloven.

Frikommunerne får med forslaget mulighed for forsøg med at tilbyde tilkøbsydelser på et områ-

de, hvor der kan være private leverandører af tilsvarende ydelser.

De tilkøbsydelser, frikommunerne efter godkendelse kan tilbyde, vedrører både såkaldt

merkøb

tillægskøb. Merkøb

omfatter køb af mere af en kerneydelse end det, som borgeren i forve-

jen er visiteret til af kommunen (eksempelvis mere praktisk hjælp i hjemmet).

Tillægskøb

omfat-

ter køb af ydelser, der ligger ud over den kerneydelse, borgeren er visiteret til af kommunen

(eksempelvis mad til gæster hos den kommunale madserviceordning).

Efter det foreslåede

stk. 2

er det blandt andet en forudsætning for en forsøgsgodkendelse fra

social- og integrationsministeren, at kommunalbestyrelsen i frikommunen i ansøgningen om at

udføre forsøg nærmere redegør for, hvorledes følgende principper overholdes ved tilrettelæg-

gelsen af ordningen:

a. Prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved

at producere og levere tilkøbsydelsen.

b. Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke forekomme.

c. Kommunalbestyrelsen må ikke opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser eller

opkræve en lavere pris, end omkostningerne til produktion og levering af tilkøbsydel-

serne kan begrunde.

d. Tilkøbsydelser er ydelser, som skal kunne vælges til eller fra af den enkelte borger, ud-

over den sociale ydelse, som borgeren er berettiget til efter serviceloven.

Formålet med principperne i stk. 2, litra a) – c), er at sikre, at borgere, der benytter tilbuddet om

tilkøbsydelser, ikke betaler mere end omkostningerne kan begrunde, at skattefinansierede mid-

ler ikke medvirker til at holde prisen på tilkøbsydelser nede, således at konkurrenceforvridende

effekter og krydssubsidiering som følge af udbuddet af tilkøbsydelser undgås.

For at sikre, at borgerens pris for tilkøbsydelsen afspejler de omkostninger, der kan henføres til

kommunalbestyrelsens produktion og levering af tilkøbsydelsen, skal prisen for tilkøbsydelsen

fastsættes på baggrund af frikommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved at

udbyde de enkelte tilkøbsydelser. Det vil sige kommunalbestyrelsens omkostninger til tilkøbs-

ydelsen under ét.

De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger inkluderer normalt både de direkte omkostninger,

det vil sige de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende tilbud, som for ek-

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

sempel råvarer, løn, køb af materialer og tjenesteydelser mv., og de indirekte omkostninger,

som for eksempel andel af fællesomkostninger til lokaler, administration m.v. samt afskrivning

og forrentning af kapitalapparatet. De gennemsnitlige langsigtede omkostninger er udtryk for, at

udgifterne udjævnes over år.

Der kan her henvises til Vejledningen om omkostningskalkulationer, der kan findes i Budget og

regnskabssystemet for kommuner (bekendtgørelse nr. 30 af 10. januar 2012).

Prisen fastsættes inklusiv udgifter til moms. For så vidt angår tilkøbsydelser, der anses for

momspligtig virksomhed, medfører det, at den normale salgsmoms (25 pct.) skal medregnes

ved prisfastsættelsen. For så vidt angår tilkøbsydelser, der anses for momsfritaget virksomhed,

medfører det, at de indirekte udgifter til moms skal medregnes i prisfastsættelsen.

Tilkøbsydelserne, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at udbyde, vil ikke være

omfattet af den kommunale og regionale momsrefusionsordning. Økonomi- og indenrigsministe-

ren vil derfor foretage de nødvendige ændringer i bekendtgørelse nr. 1193 af 13. december

2011 om momsrefusionsordning for kommuner og regioner med henblik på at undtage tilkøbs-

ydelser fra adgangen til momsrefusion. Såfremt tilkøbsydelser ikke blev undtaget fra momsrefu-

sionsordningen ville dette medføre, at kommunalbestyrelsen i frikommunen kunne afløfte udgif-

ter til moms på de ydelser, som de efter principperne i stk. 2, litra a), skal prisfastsætte inklusiv

udgifter til moms. I det omfang udbuddet af tilkøbsydelser er omfattet af Skatteministeriets

momslovgivning, vil kommunalbestyrelsen i frikommunerne skulle overholde disse regler, jf.

herved bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Hvis prisen for tilkøbsydelser fastsættes i henhold til det oven for anførte, må risikoen for kon-

kurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering i vidt omfang antages at være imødegået, jf.

stk. 2, litra c).

Konkurrenceforvridende effekter kan især opstå i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke

løbende sikrer sig, at der er fuld omkostningsdækning for de tilkøbsydelser, som den kommuna-

le virksomhed tilbyder, eller hvis den kommunale virksomhed har en fortrinsstilling frem for pri-

vate virksomheder, eksempelvis med hensyn til oplysninger om og adgang til de borgere, som

er potentielle købere af tilkøbsydelserne.

Kommunalbestyrelserne i frikommunerne skal være opmærksomme på disse konkurrencefor-

vridende effekter både i forhold til allerede etablerede leverandører, og i forhold til, at det ikke

afholder private leverandører fra at gå ind på markedet.

Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, at der kontinuerligt er fuld dækning for samtlige direkte

og indirekte omkostninger, der er forbundet med en tilkøbsydelse, og at private leverandører

har lige adgang til at tilbyde borgerne disse ydelser.

Hvis en kommunal ordning med tilkøbsydelser alligevel fører til konkurrenceforvridning, kan

forholdet være omfattet af konkurrencelovens forbud mod konkurrenceforvridende støtte. Ifølge

konkurrencelovens § 14 påser Konkurrencerådet overholdelse af konkurrenceloven, herunder

lovens regler om konkurrenceforvridende offentlig støtte i konkurrencelovens § 11 a, og rådet

kan blandt andet behandle en sag på baggrund af en fremsendt klage. Klage over eventuel

overtrædelse af konkurrenceloven kan indgives af enhver.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Kommunalbestyrelsen skal som led i ansøgningen om godkendelse af forsøg med tilkøbsydel-

ser oplyse, hvorledes fastsættelsen af prisen for tilkøbsydelser finder sted første gang. Kommu-

nalbestyrelsen skal justere prisen fremadrettet, hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med,

at der er misforhold mellem prisen og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.

Formålet med princippet i stk. 2, litra d, er, at tilkøbsydelser ikke erstatter ydelser, som borgeren

er berettiget til efter serviceloven.

Herudover kan der som eksempel på andre forudsætninger for en forsøgsgodkendelse nævnes,

at eksempelvis målgruppe for forsøget er præciseret, og at forsøget i øvrigt er klart beskrevet.

Økonomi- og indenrigsministerens område

Til § 29

Kommunerne har efter lov nr. 490 af 7. juni 2006 om kommuners og regioners anvendelse af

fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre mulighed for sådan anvendelse af fast

ejendom og løsøre. Kommuners elektroniske medier, f.eks. kommunale hjemmesider, er ikke

omfattet af loven og kan således efter gældende ret ikke anvendes til brug for reklamering for

andre.

Den foreslåede bestemmelse giver frikommunerne mulighed for sådan anvendelse af elektroni-

ske medier, og indebærer, at frikommuners aftaler om anvendelse af elektroniske medier til

brug for reklamering for andre, der i øvrigt er i overensstemmelse med markedsføringsloven og

anden lovgivning, vil være lovlige.

Forslaget bygger på tillid til, at kommunalbestyrelsen i en frikommune vil være bedst egnet til at

træffe beslutning om, hvorvidt den adgang, kommunalbestyrelserne får til at anvende elektroni-

ske medier til brug for reklamering for andre, skal benyttes, og i den forbindelse foretage den

fornødne afvejning af på den ene side hensynet til neutralitet og saglighed og på den anden

side hensynet til at skaffe sig supplerende finansiering. Kommunalbestyrelsen vil kunne opstille

lovlige betingelser for anvendelse af elektroniske medier til brug for reklamering for andre.

Ved

reklamering

forstås enhver form for kommunikation til en ubestemt flerhed af personer med

det formål at gøre opmærksom på et produkt eller en tjenesteydelse for at få folk til at købe det

pågældende produkt eller den pågældende tjenesteydelse. Enhver form for reklame for et pro-

dukt eller en ydelse er således omfattet, uanset om kommunen har modtaget gaver fra den, der

reklameres for.

Den foreslåede bestemmelse gælder alene for frikommuners

anvendelse

af elektroniske medier

til brug for reklamering for andre. Frikommuners anvendelse af elektroniske medier forudsætter,

at kommunen har privatretlig adkomst til at anvende disse til reklamering.

Den foreslåede bestemmelse regulerer alene frikommuners anvendelse af elektroniske medier

til brug for reklamering for

andre.

Frikommuners adgang til at gøre opmærksom på kommunens

navn og eksistens, eksempelvis ved indgåelse af sponsoraftaler med sportsklubber på mar-

kedsvilkår, berøres ikke af lovforslaget.

Frikommunerne kan efter den foreslåede bestemmelse kun anvende elektroniske medier til

reklamering for andre,

såfremt reklameringen er i overensstemmelse med markedsføringsloven

og anden lovgivning.

Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen – i overensstemmelse med

hvad der gælder efter § 2 i lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og

løsøre til brug for reklamering for andre – i forbindelse med den påtænkte anvendelse af det

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

elektroniske medie er forpligtet til at iagttage anden lovgivning, herunder f.eks. markedsførings-

loven, lov om forbud mod tobaksreklamer og lov om etnisk ligebehandling. Eksempelvis følger

det af markedsføringslovens § 8, stk. 1, at markedsføring rettet mod børn og unge skal være

udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfa-

ring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til § 2 i lov om lov om kommuners og regioners anvendelse af fast

ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre (lovforslag L 2005/136), herunder de anfør-

te eksempler på lovgivning, som frikommuner skal iagttage i forbindelse med anvendelsen af

elektroniske medier til brug for reklamering for andre.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at iagttage sådan lovgivning gælder uanset, om lovgiv-

ningen retter sig mod den private, der opsætter reklamen. Kommunalbestyrelsen kan lade det

indgå som kontraktvilkår i den aftale, der ligger til grund for anvendelsen af det elektroniske

medie, at reklameringen ikke må være i strid med eksempelvis markedsføringsloven, således at

aftalen kan opsiges i tilfælde af, at reklameringen viser sig at være i strid hermed. Det bemær-

kes, at indgåelse af et sådant kontraktvilkår ikke fritager kommunalbestyrelsen fra forpligtelsen

til at sikre, at reklameringen ikke er i strid med lovgivningen.

Den offentligretlige grundsætning om saglighed i forvaltningen indebærer bl.a., at kommunalbe-

styrelsen i forbindelse med indgåelse af aftaler om anvendelse af elektroniske medier til brug for

reklamering for andre ikke må varetage usaglige hensyn. Det indebærer f.eks., at en kommu-

nalbestyrelse ikke lovligt kan betinge indgåelse af en aftale om f.eks. levering af mad til ældre i

kommunen af, at leverandøren køber reklameplads f.eks. på en kommunal hjemmeside.

Tilsynet med overholdelsen af den øvrige lovgivning, som kommunalbestyrelsen skal iagttage,

varetages af forskellige myndigheder. Eksempelvis påser Forbrugerombudsmanden overhol-

delsen af markedsføringsloven. Såfremt Forbrugerombudsmanden har tilkendegivet, at en be-

stemt reklamering er i strid med markedsføringsloven, må kommunalbestyrelserne ikke lade

den pågældende reklamering foretage. Kommunalbestyrelsers overholdelse af reglerne i dette

lovforslag – der særligt gælder for offentlige myndigheder – er omfattet af det almindelige kom-

munale tilsyn.

Bestemmelsen i det foreslåede 1. pkt. finder anvendelse,

med mindre andet er bestemt i anden

lovgivning,

jf. det foreslåede 2. pkt. Dette indebærer, at bestemmelsen i det foreslåede 1. pkt.

viger for eventuel anden lovgivning. Spørgsmålet om bl.a. betaling for den påtænkte reklame-

ring vil i givet fald skulle afgøres i overensstemmelse med den pågældende lovgivning.

Bestemmelsen i den foreslåede

stk. 2

indebærer, at kommunalbestyrelsen skal opkræve mar-

kedspris for ydelser omfattet af den foreslåede

stk. 1.

Dette er tilsvarende et krav efter lov om

kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for an-

dre.

Markedsprisen er den højst opnåelige pris i handel og vandel. Kommunalbestyrelsen skal i den

forbindelse udfolde rimelige bestræbelser med henblik på fastsættelse af markedsprisen. Med

henblik på at undersøge, hvad der må anses for at være markedsprisen, kan kommunen f. eks.

konsultere et reklamefirma eller foretage undersøgelser af prisniveau for andre tilsvarende re-

klameydelser.

Afgørelsen af, hvad der er markedspris for en sådan aftale om reklamering for andre, vil ofte

bero på et skøn. Dette skøn kan være meget vanskeligt at foretage. Der må derfor tilkomme

kommunalbestyrelsen en vis margin.

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

Til § 30

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2012, og at lovforslagets gyldighed begrænses til

perioden for frikommuneforsøget, jf. bemærkningerne til forslagets § 1.

Lovforslaget vil først få retsvirkning i forhold til enkelte borgere m.fl. i de udvalgte frikommuner,

når kommunalbestyrelsen i frikommunen har truffet beslutning om at iværksætte et forsøg. Hvis

iværksættelsen af et forsøg forudsætter godkendelse af vedkommende minister, vil forsøget

først få retsvirkning i forhold til kommunens borgere, når ministerens godkendelse foreligger.

Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for evalueringen af de forsøg, kommunalbesty-

relserne i frikommunerne træffer beslutning om at iværksætte, kan kommunalbestyrelserne

alene frem til den 31. december 2013 træffe beslutning om at iværksætte forsøg efter loven, jf.

det foreslåede

stk. 3.

Forsøg i frikommuneregi vil dermed mindst løbe i to år.

Til § 31

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at kommunalbestyrelsen i en frikommune kan stille samme

krav til, at kommunalbestyrelsen kan kræve udgifterne til tilvejebringelse af kommuneplantillæg-

get betalt, som det er tilfældet som for lokalplaner. Der henvises til lovforslagets § 16.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i forslagets § 16 nødvendiggør en konsekvensændring af planlo-

vens § 34, der sikrer, at arealer, der som led i godkendte frikommuneforsøg er overført til byzo-

ne eller sommerhusområde uden forudgående lokalplan, opretholder status også efter at for-

søgsperioden er afsluttet.

Bilag 1

[Høringsparter]

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 31

Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.

937 af 24. september 2009, som senest æn-

dret ved lov nr. 1273 af 21. december 2011

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.

937 af 24. september 2009, som bl.a. er æn-

dret ved lov nr. 424 af 10. maj 2011, foretages

følgende ændring:

1. I § 13 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

”Stk. 7. For områder, der som led i frikommu-

neforsøg overføres til byzone eller sommer-

husområde uden lokalplan, kan kommunalbe-

styrelsen under tilsvarende omstændigheder

som nævnt i stk. 4, 2. pkt., forlange udgifterne

§ 13.

…….

Stk. 4. Når ejeren ønsker et areal overført fra

landzone til byzone med henblik på udførelse

af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommu-

nalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet

stiller en af kommunen godkendt sikkerhed

KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 96: Udkast til lov om frikommuner

for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres,

kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af

lokalplan og kommuneplantillæg samt, med-

mindre ejeren fraskriver sig retten til at forlan-

ge arealet overtaget af kommunen efter § 47

A, udgifterne til overtagelse af arealet efter

§ 47 A. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan

kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbej-

det ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at area-

let er overført til byzone.

§ 34.

…

Stk. 2. Byzoner er ……..

4) områder, som i en lokalplan er overført til

byzone.

Stk. 3. Sommerhusområder er …..

2) områder, som i en lokalplan er overført til

sommerhusområde.

for tilvejebringelse af kommuneplantillægget

betalt.”

I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

”Stk. 5. Arealer, der som led i frikommunefor-

søg i henhold til § 16 i lov om frikommuner er

overført til byzone eller sommerhusområde,

forbliver byzone eller sommerhusområde også

efter forsøgsperiodens udløb.”