Kapitel 1Lovens formål§ 1.Loven har til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og atsikre en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner bl.a. gennem indførelse af ud-giftslofter for stat, kommuner og regioner.Kapitel 2Budgetbalance og korrektionsmekanismeBudgetbalance§ 2.Den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udviseet overskud.Stk. 2.Det i stk. 1 nævnte krav om budgetbalance skal anses for overholdt, hvis den strukturel-le saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- ogvækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduk-tet.Stk. 3.Der sikres en hurtig konvergens hen imod det i stk. 2 nævnte mellemfristede mål ifølgeen tidsplan fastsat på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen.Stk. 4.Der skal foretages en evaluering af fremskridtene hen imod det i stk. 2 nævnte mellem-fristede mål og overholdelsen heraf på baggrund af en samlet vurdering med den strukturelle saldosom reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på ind-tægtssiden, på linje med den reviderede stabilitets- og vækstpagt.Stk. 5.Der kan midlertidigt afviges fra det i stk. 2 nævnte mellemfristede mål eller tilpasnings-stien hen imod det mellemfristede mål i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, forudsat at denmidlertidige afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.Stk. 6.Ved exceptionelle omstændigheder forstås en usædvanlig begivenhed, der ligger udenfor statens kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perio-der med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt.Korrektionsmekanisme§ 3.Finansministeren foretager hvert år i august måned en opgørelse af den strukturelle saldo fordet følgende finansår.Stk. 2.Hvis der på baggrund af finansministerens opgørelse af den strukturelle saldo for detfølgende finansår konstateres en væsentlig afvigelse fra det i § 2 nævnte mellemfristede mål ellertilpasningsstien hen imod det mellemfristede mål, skal der gennemføres foranstaltninger med hen-blik på at foretage en korrektion af afvigelsen.

Stk. 3.Ved en væsentlig afvigelse forstås en negativ afvigelse på mindst 0,5 pct. af bruttonati-onalproduktet.Stk. 4.I det i stk. 2 nævnte tilfælde fremlægger finansministeren en samlet plan for de i stk. 2nævnte foranstaltninger.Stk. 5.De i stk. 2 nævnte foranstaltninger skal samlet set indebære en forbedring af den struk-turelle saldo på mindst 0,5 pct. af bruttonationalproduktet årligt med virkning fra det følgende fi-nansår.Administrativ bemyndigelse§ 4.Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturellesaldo.Kapitel 3UdgiftslofterFastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner§ 5.Der fastsættes for hvert finansår tre udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner,jf. §§ 6-8.Stk. 2.Ved et udgiftsloft forstås en overgrænse for nærmere bestemte faktiske udgifter i fi-nansåret, jf. §§ 9-11.Stk. 3.Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal.§ 6.Finansministeren kan samtidig med forslaget til finanslov fremsætte et forslag til lov om fast-sættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.Stk. 2.Finansministeren kan i særlige tilfælde fremsætte et forslag til lov om ændring af de istk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.§ 7.Finansministeren medtager på forslaget til finanslov en oversigt over de gældende udgiftslof-ter for stat, kommuner og regioner for de tre følgende finansår og de foreslåede udgiftslofter forstat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.Stk. 2.Finansministeren lægger de i stk. 1 nævnte udgiftslofter til grund for budgetteringen afforslaget til finanslov og som rammer for aftalerne med kommuner og regioner om disses økonomimv.§ 8.Uanset §§ 6 og 7 kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i forbin-delse med det årlige aktstykke om fastsættelse af statens bloktilskud til kommuner og regioner mv.foretage en omfordeling mellem de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.Stk. 2.Finansministeren kan foretage en reduktion af de gældende udgiftslofter for stat, kom-muner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en forhøjelse afudgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne drifts-udgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Finansministerenkan endvidere foretage en forhøjelse af de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, idet omfang det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en reduktion af udgifter til ledighedsrela-terede indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering afmodtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler.Stk. 3.Finansministeren kan foretage en reduktion af de gældende udgiftslofter for stat, kom-muner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en forhøjelse afskatteudgifter. Finansministeren kan endvidere foretage en forhøjelse af de gældende udgiftslofter

for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en re-duktion af skatteudgifter.Stk. 4.Finansministeren kan foretage en ændring af de gældende udgiftslofter for stat, kom-muner og regioner, i det omfang det er begrundet i en ændring af udgifts- eller opgavefordelingenmellem stat, kommuner og regioner eller en ændring af den bindende statslige regulering af kom-muners og regioners virksomhed (Det Udvidede Totalbalanceprincip), pris- og lønregulering af denævnte udgiftslofter eller lignende tekniske korrektioner.Stk. 5.Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om ændringer af de gældendeudgiftslofter for stat, kommuner og regioner og offentliggør oplysninger herom på Finansministeri-ets hjemmeside på internettet.Det statslige udgiftsloft§ 9.Det statslige udgiftsloft består af to særskilte dellofter for henholdsvis driftsudgifter og ind-komstoverførsler.Stk. 2.Det statslige delloft for driftsudgifter er en overgrænse for de statslige nettodriftsudgif-ter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Det statslige delloft for driftsudgifter omfatter ikke følgende udgifter:1) Udgifter til Kongehuset og Folketinget.2) Lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.3) Udgifter til kommunal og regional momsrefusion.4) Udgifter til bloktilskud, budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og tilknyttede puljer og tilskud tilkommuner.5) Udgifter til bloktilskud og tilknyttede puljer og tilskud til regioner.Stk. 4.Det statslige delloft for indkomstoverførsler er en overgrænse for de statslige udgifter ifinansåret til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæf-tigelsesindsatsen, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke udgifter til ledighedsrelatere-de indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af mod-tagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler.Det kommunale udgiftsloft§ 10.Det kommunale udgiftsloft er en overgrænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service ifinansåret.Det regionale udgiftsloft§ 11.Det regionale udgiftsloft består af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsområdet ogde regionale udviklingsopgaver.Stk. 2.Det regionale delloft for sundhedsområdet er en overgrænse for de regionale netto-driftsudgifter til sundhedsområdet og udgifter til tilskud til lægemidler i medfør af sundhedsloven ifinansåret.Stk. 3.Det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver er en overgrænse for de regio-nale nettodriftsudgifter til de regionale udviklingsopgaver i finansåret.Administrativ bemyndigelse§ 12.Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-muner og regioner, jf. §§ 5-8, og om sammensætningen af det statslige udgiftsloft, det kommunaleudgiftsloft og det regionale udgiftsloft, jf. §§ 9-11.

Kapitel 4Den statslige udgiftskontrolDen forudgående udgiftskontrol§ 13.Samtlige ministre foretager på nærmere bestemte tidspunkter i finansåret på baggrund af fore-liggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn for finansåret en kontrol af, omdet pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstigefinansårets bevillinger.Stk. 2.Hvis en ministers udgiftskontrol i medfør af stk. 1 viser, at det pågældende ministerom-rådes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger, skal denpågældende minister træffe beslutning om at gennemføre foranstaltninger med henblik på at imøde-gå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger.§ 14.Samtlige ministre indberetter på nærmere bestemte tidspunkter i finansåret oplysninger tilfinansministeren om resultatet af den seneste udgiftskontrol i medfør af § 13, stk. 1, og om det nær-mere indhold af en eventuel beslutning i medfør af § 13, stk. 2.Stk. 2.På baggrund af ministrenes oplysninger foretager finansministeren en kontrol af, om deendelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige udgiftsloft for finansåret kan forventes atoverstige det statslige udgiftsloft for finansåret.Stk. 3.Hvis finansministerens udgiftskontrol i medfør af stk. 2 viser, at de endelige regnskabs-tal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret kan forventes at over-stige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætter finansministeren inden 30 dageen dispositionsbegrænsning på et samlet beløb svarende til den forventede overskridelse af det stats-lige delloft for driftsudgifter for finansåret.Stk. 4.Finansministeren kan, i det omfang den forventede overskridelse af det statslige delloftfor driftsudgifter for finansåret imødegås gennem andre foranstaltninger, træffe beslutning om ikkeat fastsætte en dispositionsbegrænsning eller om at fastsætte en reduceret dispositionsbegrænsning.Den efterfølgende udgiftskontrol§ 15.Finansministeren foretager senest ved udgangen af 1. kvartal i det nye finansår på baggrund afde endelige regnskabstal for det foregående finansår en kontrol af, om de endelige regnskabstal forudgifter omfattet af det statslige udgiftsloft for det foregående finansår overstiger det statslige ud-giftsloft for det foregående finansår.Stk. 2.Hvis finansministerens udgiftskontrol i medfør af stk. 1 viser, at de endelige regnskabs-tal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår oversti-ger det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår, foretager finansministereninden 30 dage en reduktion af det statslige delloft for driftsudgifter for det nye finansår på et samletbeløb svarende til overskridelsen af det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansårog fastsætter en tilsvarende dispositionsbegrænsning.Stk. 3.§ 14, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.Finansministerens orientering af Folketingets Finansudvalg§ 16.Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om væsentlige resultater af den statsli-ge udgiftskontrol og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internet-tet.Administrativ bemyndigelse

§ 17.Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om den statslige udgiftskontrol, herunder omkontrollen vedrørende det statslige delloft for indkomstoverførsler, jf. §§ 13-16.Kapitel 5Kommuner§ 18.I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november 2010, somændret ved § 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007, lov nr. 156 af 26. februar 2011 og § 1 i lov nr. 606 af14. juni 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 40indsættes somstk. 4:”Stk.4.Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdet mellemindtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf.”Kapitel 6Regioner§ 19.I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd ogHovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 1. november2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 510 af 6. juni 2007 og § 2 i lov nr. 606 af 14. juni 2011, foreta-ges følgende ændringer:1.I§ 21indsættes somstk. 5:”Stk.5.Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdet mellemindtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf.”2.Efter § 28 indsættes:”§28 a.Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at Økonomi- og Indenrigs-ministeriet i særlige tilfælde kan iværksætte en ekstraordinær økonomisk opfølgning i forhold til enregion.Stk. 2.Som led i den ekstraordinære opfølgning kan økonomi- og indenrigsministeren pålæggeregionsrådet at:1) fastsætte bindende måltal for regionens økonomiske udvikling for en af ministeren fastsat perio-de og2) fastsætte krav om deponering af regionens likvide midler og til måden, hvorpå deponering skalske.”Kapitel 7Ikrafttræden mv.§ 20.Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 2-4.Stk. 3.Lovens §§ 5-14, §§ 16-18 og § 19, nr. 1, har virkning fra og med finansåret 2014.Stk. 4.Lovens § 15 har virkning fra og med finansåret 2015.§ 21.Finansministeren kan senest samtidig med forslaget til finanslov for finansåret 2014 fremsæt-te et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene2014, 2015, 2016 og 2017. Lovens §§ 5-17 finder tilsvarende anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.IndledningLovforslagets hovedpunkter2.1. Generelt2.1.1. Budgetbalance og korrektionsmekanisme2.1.1.1. Gældende ret2.1.1.2. Regeringens overvejelser og forslag2.1.2. Udgiftslofter2.1.2.1. Gældende ret2.1.2.2. Regeringens overvejelser og forslag2.2. Staten2.2.1. Gældende ret2.2.2. Regeringens overvejelser og forslag2.3. Kommunerne2.3.1. Gældende ret2.3.2. Regeringens overvejelser og forslag2.4. Regionerne2.4.1. Gældende ret2.4.1.1. Forholdet mellem indtægter og udgifter2.4.1.2. Ekstraordinær økonomisk opfølgning2.4.2. Regeringens overvejelser og forslag2.4.2.1. Forholdet mellem indtægter og udgifter2.4.2.2. Ekstraordinær økonomisk opfølgningForholdet til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og MonetæreUnion (”finanspagten”)3.1. Kort om baggrunden for finanspagten3.2. Finanspagtens artikel 33.3. Forholdet mellem finanspagtens artikel 3 og lovforslagets kapitel 2Økonomiske konsekvenser for det offentligeAdministrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer mv.Sammenfattende skema

1.IndledningDen internationale økonomiske krise ændrede situationen for den offentlige økonomi i Danmarkmarkant. Store offentlige overskud blev vendt til store underskud. Genopretning af aktiviteten for-udsætter bl.a. tillid til finanspolitikken og troværdighed om de offentlige finanser i Danmark, oggældskrisen har skærpet fokus herpå.Med henblik på at styrke troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken foreslås det med lovforsla-get fastsat ved lov, at det årlige strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 pct. af bruttonational-produktet. Samtidig indgår det i lovforslaget, at hvis det skønnes, at dette mål overskrides væsent-ligt, skal regeringen fremlægge en konkret tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanserkommer på ret kurs igen.Med henblik på at understøtte udgiftspolitikken indføres et nyt styringssystem med udgiftslofter,der sætter klare grænser for udgifterne. Regeringen foreslår, at 4-årige udgiftslofter for stat, kom-muner og regioner fastlægges af Folketinget. Formålet med lofterne er, at de faktiske udgifter hol-der sig inden for de fastlagte rammer.For statens vedkommende gennemføres udgiftsloftet direkte på finansloven og ved opfølgning her-på. Finansministeren skal således udarbejde finanslovforslaget og søge det forhandlet på plads medFolketingets partier inden for udgiftsloftet. Tilsvarende vil udgiftslofterne udgøre rammerne forregeringen i de forhandlinger om økonomien, der hvert år gennemføres med KL og Danske Regio-ner, og i opfølgningen på de aftaler, der indgås med KL og Danske Regioner. I den tidlige fase afbudgetforberedelsen vil det være de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner under ét,der udgør rammerne, idet der i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke vil kunne foretagesomfordelinger mellem de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner med tilslutning fraFolketingets Finansudvalg. Herefter sker budgettering og opfølgningen inden for de gældende ud-giftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, idet dog DUT-mekanismen som hidtil vilkunne indebære omfordelinger i forbindelse med lovændringer mv.Lovforslaget er en opfølgning på og udmøntning af ”Aftale om budgetlov” indgået den 22. marts2012 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti.[Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de af økonomi- og indenrigsministeren samtidig hermedfremsatte forslag til henholdsvis lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøko-nomiske Råd, lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner oglov om ændring af lov om regionernes finansiering.]2.Lovforslagets hovedpunkter

EU-retten indeholder to traktatfæstede regler vedrørende de offentlige finanser. De nævnte traktat-fæstede regler indebærer som udgangspunkt, at underskuddet på den offentlige saldo ikke må over-stige 3 pct. af bruttonationalproduktet, og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. afbruttonationalproduktet.Den offentlige saldo viser over- eller underskud i offentlig forvaltning og service og defineres somforskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Opgørelsen af den offentlige saldo følgernationalregnskabets principper, som afspejler internationalt vedtagne opgørelsesmetoder, jf. FN’sSystem of National Accounts (SNA) og EU’s European System of Accounts (ESA). I nationalregn-skabet benævnes den offentlige saldo også nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning ogservice. I forbindelse med EU's konvergenskrav, der indebærer, at det offentlige underskud ikke måoverstige et beløb svarende til 3 pct. af bruttonationalproduktet, anvendes den offentlige saldo påsåkaldt EDP-basis. Denne kan afvige fra den offentlige saldo på nationalregnskabsform. Historiskhar afvigelserne været i størrelsesordenen +/- 0,1 eller 0,2 pct. af bruttonationalproduktet.Den offentlige bruttogæld – også kaldt ØMU-gælden – er en såkaldt bruttogældsstørrelse, der om-fatter passivsiden i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Som nævnt ovenforanvendes den offentlige bruttogæld i forbindelse med EU’s konvergenskrav, der indebærer, at brut-togælden ikke må overstige et beløb svarende til 60 pct. af bruttonationalproduktet.Det nævnte krav om, at den offentlige bruttogæld ikke må overstige et beløb svarende til 60 pct. afbruttonationalproduktet, har ikke karakter af en absolut, øvre grænse for den udestående beholdningaf statslån. En sådan grænse er fastsat i § 1 i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. lov-bekendtgørelse nr. 849 af 22. juni 2010, der bemyndiger finansministeren til at optage lån inden foret samlet gældsmaksimum på 2.000 mia. kr. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger tilbestemmelsen, er den nævnte grænse på 2.000 mia. kr. bl.a. fastsat på baggrund af hensynet til atsikre velfungerende indenlandske kapitalmarkeder, herunder pludseligt opståede behov for at opta-ge statslån til finansiering af statens underskud, genudlån mv. Grænsen på 2.000 mia. kr. kan tilenhver tid ændres ved lov, således at hensynet til at sikre velfungerende indenlandske kapitalmar-keder mv. kan tilgodeses.Ifølge den reviderede stabilitets- og vækstpagt skal EU-landene fastlægge et mellemfristet mål forden offentlige saldo (et såkaldt Medium Term Objective – forkortet MTO) tæt på balance. For Dan-marks vedkommende skal MTO som minimum være et strukturelt underskud på 0,5 pct. af brutto-nationalproduktet. Mindstekravet til MTO fastsættes med afsæt i medlemslandenes gæld og lang-sigtede holdbarhedsudfordringer samt en sikkerhedsmarginal i forhold til grænsen på 3 pct. af brut-tonationalproduktet for det faktiske underskud. Mindstekravet til Danmarks MTO afspejler bl.a., atde danske offentlige finanser er forholdsvis følsomme over for udsving i konjunkturerne. DanmarksMTO fastlægges i forbindelse med det årlige konvergensprogram til EU. Hvis Danmark ikke opfyl-der sit MTO, skal der sikres årlige strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct. af bruttonationalpro-duktet – indtil MTO er nået, og mere i gode tider (MTO-tilpasningsreglen).2.1.1.2. Regeringens overvejelser og forslagDansk økonomi blev hårdt ramt af det globale tilbageslag i efteråret 2008, som kom oveni enigangværende afdæmpning af efterspørgslen efter en periode med stort kapacitetspres, svækketkonkurrenceevne og kraftige stigninger i boligpriserne.

Frem mod 2015 og 2020 ventes en gradvis genopretning af aktiviteten i økonomien, således at le-digheden kan nærme sig det beregnede strukturelle niveau. Det forudsætter, at den aktuelle gælds-krise inddæmmes, og at fremgangen i efterspørgslen bliver mere selvbærende i takt med udfasnin-gen af de store penge- og finanspolitiske lempelser under krisen.Genopretningen af aktiviteten forudsætter også, at der fortsat er tillid til finanspolitikken og trovær-dighed om de offentlige finanser i Danmark. Krisen har således skærpet de finanspolitiske udfor-dringer, Danmark står overfor. Samtidig har det internationale økonomiske klima skiftet karakter,og mange lande står med store finanspolitiske udfordringer. På de finansielle markeder er der øgetfokus på udviklingen i underskud og gæld og på, hvordan landene håndterer opgaven med at sikresunde finanser. Omkostningerne bl.a. i form af stigende renter ved at føre en uansvarlig eller utro-værdig politik er betydelige.Danmark er et lille land med en meget rentefølsom økonomi, og hvor udviklingen på bl.a. bolig-markedet har stor betydning både for den samlede efterspørgsel og for den finansielle stabilitet. Detøger sårbarheden overfor finansiel uro. Beskæftigelse og vækst er blevet mere følsomme overforændringer især i de korte renter end tidligere, og de realøkonomiske konsekvenser af pres på kronener derfor forøget. Samtidig har finanskrisen vist, at den økonomiske stabilitet i høj grad er betingetaf, at der internationalt er tillid til den finansielle sektor i Danmark.For Danmark er det derfor blevet endnu vigtigere end tidligere at føre en ansvarlig og stabilitetsori-enteret økonomisk politik, som sikrer troværdighed omkring fastkurspolitikken, og som kan sikre,at danske statspapirer fortsat ses som ”en sikker havn” i perioder med finansiel uro. Hvis tillidenikke fastholdes, kan det sætte den forventede bedring af økonomien under pres og medføre en størrestigning i rentebetalingerne på gælden og dermed reducere råderummet til andre formål.Med efterlevelsen af EU-henstillingen om en reduktion af det strukturelle underskud med 1½ pct. afbruttonationalproduktet i perioden 2011-2013 genoprettes den offentlige økonomi. Initiativerne tilefterlevelsen indeholder også reformer på arbejdsmarkedet, som bidrager til at fastholde lav lang-tidsledighed og at styrke arbejdsudbuddet. Hertil kommer reformen af efterlønnen, som også styrkerarbejdsudbuddet og forbedrer de offentlige finanser.Udfordringerne for de offentlige finanser skærpes, når der ses lidt længere frem end 2020, hvor der ien længere periode forventes underskud på den strukturelle saldo.I en periode efter 2020, og inden levetidsindekseringen af efterløns- og folkepensionsalderen fårfuld virkning fra omkring 2040-2050, er årgangene på arbejdsmarkedet relativt små, mens ældreår-gangene er relativt store. Det lægger særligt pres på de offentlige finanser i denne periode. Efterføl-gende ventes presset på den offentlige primære saldo at aftage som følge af levetidsindekseringen afaldersgrænserne for efterløn og folkepension i samspil med demografiske forskydninger.Det er et omdrejningspunkt i håndteringen af udfordringerne, at der er balance på de offentlige fi-nanser. For at styrke troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken foreslås det fastsat ved lov, atdet er et krav i den økonomiske politik i Danmark, at det årlige strukturelle underskud ikke oversti-ger 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Og hvis det skønnes, at dette mål overskrides væsentligt, vilregeringen fremlægge en konkret tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanser kommer påret kurs igen.

2.1.2. Udgiftslofter2.1.2.1. Gældende retDer har i dansk ret ikke hidtil været fastsat lovbestemmelser om udgiftslofter eller anden reguleringaf udgiftsniveauet i finansloven eller de udgifter, der med gyldig hjemmel kan afholdes i et finansår.2.1.2.2. Regeringens overvejelser og forslagDe offentlige finanser skal styrkes for at sikre, at den offentlige økonomi overholder EU-reglerne pålængere sigt. Det er et grundlæggende krav, at udgifterne ikke fortsætter med at stige mere end det,som er planlagt og aftalt. Der er indført skærpede styringsmekanismer, men det vurderes ikke atvære tilstrækkeligt. Der er behov for at indføre et nyt udgiftsstyringssystem baseret på udgiftslofterfor stat, kommuner og regioner.Det foreslås, at der med bindende virkning for regeringen fastsættes tre udgiftslofter, der sætter enøvre grænse for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Fastsættelsen af tre udgiftslofter for stat,kommuner og regioner sikrer, at der placeres et klart ansvar for udgiftsstyringen hos hver af de tresektorer.Endvidere er der forskelle i budget- og regnskabssystemer og -regler de tre sektorer imellem, og deter ikke muligt at summere udgifterne i budgetter og regnskaber til et meningsfuldt samlet udgiftsloftfor hele den offentlige sektor. Fastlæggelsen af tre udgiftslofter medfører, at det – med enkelte kor-rektioner – er muligt at sammenholde både budgetter og regnskaber med de beløbsmæssige grænsersat i udgiftsloftet. Det sikrer, at der kan ske en umiddelbar opfølgning på overholdelse i den løbendebudgetopfølgning og ved regnskabsaflæggelsen.Udgiftslofternes niveau skal være afstemt med det centrale mål om strukturel balance på den offent-lige saldo i 2020. Udgiftslofterne skal samtidig bygge på et makroøkonomisk forløb, der alene ind-regner de reformer mv., der er flertal for i Folketinget. Dermed skal udgiftslofterne understøtte rea-liseringen af de overordnede mellemfristede mål.Størstedelen af de offentlige udgifter vil være inkluderet i udgiftslofterne. Det statslige udgiftsloftvil omfatte de fleste former for statslige udgifter og vil være opdelt i et statsligt delloft for driftsud-gifter og et statsligt delloft for indkomstoverførsler. Udgiftsstyringen vil dermed ikke kun have fo-kus på det offentlige forbrug, men også på indkomstoverførsler, tilskud og overførsler til udlandet.Det kommunale udgiftsloft og det regionale udgiftsloft vil omfatte deres serviceudgifter, så af-grænsningen stort set svarer til de nuværende rammer i økonomiaftalerne mellem regeringen oghenholdsvis KL og Danske Regioner. Udgiftslofterne vil ikke omfatte anlægsudgifter i stat, kom-muner og regioner.Det foreslås at undtage en begrænset række områder fra udgiftslofterne, bl.a. de ledighedsrelateredeindkomstoverførsler, således at de automatiske stabilisatorer i økonomien ikke påvirker råderummetunder udgiftsloftet. Udgiftslofterne vil imidlertid blive reguleret i forbindelse med lovgivning, derbegrænser eller forøger udgifterne på disse områder. Også på disse områder vil politisk besluttedeændringer dermed i realiteten skulle afholdes under loftet. Der vil endvidere være mulighed for me-re tekniske justeringer, f.eks. ved overflytninger mellem stat og kommune. Hertil vil der være kravom tekniske justeringer for at modvirke omgåelser af det statslige udgiftsloft. Det gælder f.eks., atved forøgelse af ”skatteudgifter” (skattefradrag) – som på statsregnskabet ikke registreres som øge-

de udgifter, men som en reduktion af skatteindtægterne – skal der foretages en modsvarende ned-sættelse af udgiftslofterne.Det foreslås, at udgiftslofterne fastsættes for en rullende 4-årig periode. Det flerårige perspektivgiver en stabil og langsigtet udgiftsstyring og afstemmer forventningerne til udgiftsudviklingen un-der de enkelte dellofter.Når systemet med udgiftslofter er etableret, skal der i de efterfølgende år løbende fastlægges et loftfor det nye fjerde år, så der hele tiden er fastlagt udgiftslofter for en rullende 4-årig periode. Detskal ske på baggrund af en opdateret samfundsøkonomisk fremskrivning.Et nyt system med udgiftslofter vil desuden have forskellige afledte konsekvenser for økonomisty-ringen i staten, herunder budgetlægningen. Udgiftsloftet og de tilknyttede automatiske sanktionerved overskridelser tilsiger, at der ved budgetteringen på finansloven følges et forsigtighedsprincip,såvel på 1-årigt som på flerårigt sigt.Endvidere skal økonomistyringen forbedres i alle dele af den offentlige sektor – i stat, i kommunerog i regioner. En velfungerende økonomistyring skal sikre, at budgetterne er retvisende, og at derfølges tæt op på forbruget. Budgetterne skal alle steder overholdes, og ansvaret herfor skal klartkunne placeres. Økonomistyringen skal også give et robust styringsgrundlag, hvor der er en klarsammenhæng mellem mål, aktiviteter og udgifter, og en solid basis for løbende at prioritere og ef-fektivisere opgaveløsningen, således at der sikres en optimal anvendelse af de økonomiske ressour-cer.Indførelsen af et kommunalt udgiftsloft og et regionalt udgiftsloft vil både understøtte og nødven-diggøre en tæt økonomistyring og aftaleoverholdelse i kommuner og regioner. Det vil ligeledes øgenødvendigheden af at effektivisere den kommunale og regionale opgaveløsning og anspore til bedreressourceanvendelse. Det af regeringen foreslåede nye Analyse- og Forskningsinstitut for Kommu-nerne og Regionerne (AFI) vil kunne understøtte kommuners og regioners viden om gode løsninger,der kan føre til øget effektivitet, og vil kunne medvirke til at evaluere kommuners og regioners in-terne styring.2.2. Staten2.2.1. Gældende retPå det statslige område er der ikke fastsat lovgivning om den overordnede udgiftskontrol i løbet affinansåret. I bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv., der er udstedti medfør af § 3 i lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen m.v., er det bl.a. fastsat,at der for hvert ministerium skal udarbejdes en ministerieinstruks, og at der heri skal fastsættes ret-ningslinjer for regnskabsvæsenets overordnede organisering på ministerområdet og for procedurer,hyppighed og nærmere indhold af den regnskabsmæssige rapportering til ministeriernes departe-menter.Den centrale budgetopfølgning udføres af Finansministeriet på grundlag af ministeriernes rammere-degørelser, der koordineres og udarbejdes af ministeriernes departementer.

Finansministeriet kan som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet udstede generelle for-skrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen, herunder dispositionsbegrænsninger, hvisrammeredegørelserne skulle vise tendens til udgiftsskred.Den efterfølgende bevillingskontrol sker i form af fremlæggelse af statsregnskabet for Folketinget.Grundlovens § 47, stk. 1, fastsætter, at statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest seksmåneder efter finansårets udløb. Endvidere fastsætter grundlovens § 47, stk. 2, at Folketinget væl-ger et antal revisorer, der gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægterer opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov.Statsrevisorerne bistås af Rigsrevisionen, der reviderer statsregnskabet og afgiver beretning om re-visionen til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorloven. Statsrevisorerne afgiver herefter en be-tænkning over statsregnskabet og foretager i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, ind-stilling til Folketingets beslutning om godkendelse af statsregnskabet.2.2.2. Regeringens overvejelser og forslagDet nye styringssystems troværdighed vil afhænge af, at de af Folketinget fastsatte udgiftslofteroverholdes år for år. Det foreslås derfor, at udgiftslofterne understøttes af sanktionsmekanismer ogen intensiveret budgetopfølgning.På det statslige område foreslås, at der gennemføres en reduktion af det statslige delloft for drifts-udgifter for det følgende år (dvs. igangværende finansår), hvis det på statsregnskabet konstateres, atdet statslige delloft for driftsudgifter ikke er overholdt i det netop afsluttede finansår. Reduktionengennemføres som udgangspunkt som en dispositionsbegrænsning af ministeriernes rammer svaren-de til overskridelsen af det statslige delloft for driftsudgifter. Det kan indebære en betydelig reduk-tion af udgiftsniveauet for det følgende finansår, såfremt udgifterne skrider i et finansår.Sanktionerne træder kun i kraft, såfremt regeringen ikke imødegår eller kompenserer for merudgif-ter i løbet af finansåret. Der lægges med lovforslaget op til, at der i staten skal gennemføres enstrammere løbende budgetopfølgning med henblik på at opdage udgiftsskred så betids, at det ermuligt at imødegå dem inden finansårets udløb.For bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler er der en initiativpligt til at fåklarlagt, om eventuelle merudgifter på bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførslervurderes at være af midlertidig eller permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være per-manente, omfatter initiativpligten iværksættelse af diskretionære tiltag, der fremadrettet, men ikkenødvendigvis i indeværende år, redresserer merudgifterne.Samtlige ministre skal på nærmere bestemte tidspunkter i finansåret underrette finansministeren omresultatet af den seneste udgiftsopfølgning og om, hvilke foranstaltninger ministeren har iværksateller påtænker at iværksætte i anledning af eventuelle overskridelser. Såfremt ministrenes indberet-ninger viser, at det statslige delloft for driftsudgifter samlet set forventes overskredet, skal finans-ministeren inden 30 dage iværksætte en dispositionsbegrænsning.Fristen på 30 dage åbner dog mulighed for, at regeringen kan beslutte at kompensere den forventedeoverskridelse af udgiftsloftet på anden vis end ved en generel dispositionsbegrænsning. Såfremt dertræffes sådanne beslutninger, der helt eller delvis vil kompensere overskridelsen af udgiftsloftet,kan finansministeren undlade at iværksætte dispositionsbegrænsningen eller fastsætte den til et til-svarende lavere beløb.

Udgiftskontrollen tager primært sigte på at opdage og håndtere udgiftsændringer, der sker inden forrammerne af givne bevillingsregler som følge af f.eks. ændrede skøn for lovbundne overførsler,mindreindtægter, forbrug af uudnyttede bevillinger fra tidligere år eller andre merudgifter, der kanopstå i løbet af et finansår inden for rammerne af givne bemyndigelser. Sammen med en bedre øko-nomistyring og skærpede sanktioner vedrørende bevillingsoverskridelser skal den styrkede udgifts-kontrol gøre det muligt vedvarende at overholde udgiftsloftet.Der sigtes mod en væsentligt mere intensiv budgetopfølgning end hidtil. Finansministeren kan fast-sætte regler om hyppigheden og karakteren af ministeriernes udgiftsopfølgning.Der fastsættes en pligt for finansministeren til at iværksætte de nævnte dispositionsbegrænsninger,såfremt udgiftsloftet må forventes eller konstateres overskredet. Finansministeren skal alene konsta-tere, om betingelserne er opfyldt, samt beregne og udmelde de enkelte ministeriers andel af disposi-tionsbegrænsningen.Finansministeriet har efter langvarig praksis adgang til som led i sin koordinerende rolle at pålæggedispositionsbegrænsninger på bevillinger, der helt eller delvis er styrede af det beløb, der er afsat påfinansloven, og hvor der som udgangspunkt ikke består en pligt for ministeren til at bruge hele be-løbet. Dispositionsbegrænsninger gennemføres ved, at ministerierne pålægges på forslag til lov omtillægsbevilling at søge ministeriets samlede bevillinger nedsat med dispositionsbegrænsningensbeløb. Såfremt dispositionsbegrænsningen ikke er nærmere specificeret, er ministerierne frit stilletmed hensyn til, på hvilke konti de vil udmønte dispositionsbegrænsningen ved bevillingsnedsættel-ser.Den ulovbestemte adgang for finansministeren til at gennemføre dispositionsbegrænsninger for be-villingsstyrede udgifter består uanset lovforslaget. Finansministeren vil således kunne iværksættedispositionsbegrænsninger i andre tilfælde end fastsat ved lovforslaget.2.3. Kommunerne2.3.1. Gældende retDer gælder ifølge § 3 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.,at der skal være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetover-slag. Budgettet udformes som et totalbudget, der omfatter samtlige driftsposter og anlægspostersamt kapitalbevægelser (f.eks. ændring i likvide aktiver, låneoptagelse og afdrag på lån), som ved-rører det pågældende budgetår.Balancen mellem samtlige udgifter og indtægter kan opnås ved forbrug af likvide aktiver, indtægterfra låneoptagelse mv. For de kommunale budgetter gælder således centralisationsprincippet, hvorsamtlige udgifter finansieres under ét af samtlige indtægter.2.3.2. Regeringens overvejelser og forslagFor at understøtte, at kommunerne lever op til de aftalte økonomiske rammer i budgetter og regn-skaber, foreslås det, at økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reglerom forholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller deleheraf. Det er hensigten – udover det gældende balancekrav – at stille krav om, at kommunerne iårsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal have overskud i den løbende drift, dvs. at indtægter

fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgif-ter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorente-udgifter mv.Et krav om et positivt driftsresultat vil være et udtryk for, at kommunen skal skabe balance på drif-ten, dvs. balancere de løbende driftsindtægter med de løbende skattefinansierede udgifter. Størrel-sen på driftsresultatet er afgørende for, hvor meget en kommune har til rådighed til afdrag på lån ognye investeringer og til at styrke likviditeten. Hvis driftsresultatet vedvarende er for lavt i forhold tilkommunens afdragsforpligtelser og anlægsambitioner, vil kommunen ende i en økonomisk setuholdbar situation, hvor der vedvarende trækkes på de likvide beholdninger, og/eller gældsbyrdenforøges.Det bemærkes, at driftsresultatet som indikator for økonomistyring ikke vil være en indikator, der erdækkende for den samlede økonomistyring, men alene vil sige noget om, i hvilken udstrækningkommunen er i stand til at skabe overskud på driften. Det foreslåede krav til driftsresultatet vurderesdog at være en central indikator til vurdering af den grundlæggende balance i kommunens ”hus-holdning”, nemlig balancen mellem driftsindtægter og driftsudgifter.2.4. Regionerne2.4.1. Gældende ret2.4.1.1. Forholdet mellem indtægter og udgifterDet følger af § 1 i lov om regionernes finansiering, at regionernes økonomi består af tre adskiltedele: sundhedsområdet, udviklingsopgaver og drift af institutioner på social- og undervisningsom-rådet. Opdelingen i de tre områder indebærer, at hvert af de tre aktivitetsområder skal hvile i sigselv. Udgifterne på sundhedsområdet finansieres således udelukkende af indtægter øremærket tildette område og tilsvarende for de øvrige områder.I aftalerne mellem regeringen og Danske Regioner om den regionale økonomi for henholdsvis 2007og 2008 blev det besluttet, at bevillinger skal være omkostningsbaserede. Fra budget 2007 har detværet obligatorisk med omkostningsbaserede bevillinger på social- og undervisningsområdet og detregionale udviklingsområde, mens det fra budget 2009 har været obligatorisk på sundhedsområdet.I forlængelse heraf er det fastsat i § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om regionernes budget- og regn-skabsvæsen, revision mv., at det på det specialiserede sociale område og det regionale udviklings-område gælder, at balancekravet er omkostningsbaseret. Det omkostningsbaserede balancekrav ved-rører alene driften, og derfor kan finansforskydninger, dvs. forbrug af likvide aktiver og udnyttelseaf lånemuligheder, ikke medgå til at skabe balance, som det gælder på det kommunale område, jf.ovenfor pkt. 2.3.1. F.eks. kan balancekravet på det regionale udviklingsområde kun opfyldes ved, atder ikke anvendes flere midler, end der modtages i bloktilskud fra staten til formålet og udviklings-bidrag fra kommunerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om regionernes finansiering.Derimod gælder der på sundhedsområdet ligesom i kommunerne et udgiftsbaseret balancekrav, jf. §3, stk. 2, i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Det udgiftsba-serede balancekrav indebærer, at balancen mellem indtægter og omkostninger kan opnås ved for-brug af likvide aktiver eller udnyttelse af lånemuligheder.

2.4.1.2. Ekstraordinær økonomisk opfølgningSåvel regioner som kommuner er i dag underkastet et økonomisk tilsyn fra en uafhængig revision,som eventuelt ved regnskabsmæssige bemærkninger kan involvere statsforvaltningen. Der er pri-mært tale om et efterfølgende tilsyn baseret på regnskabet. Der eksisterer derudover i dag en mulig-hed for, at regioner og kommuner i økonomiske vanskeligheder kan gøres til genstand for en særligopfølgning og indsigt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet – for regionernes vedkommende hvorregionens finansielle situation måtte komme i konflikt med kassekreditreglen, jf. § 8 i bekendtgørel-se om regionernes låntagning mv. Denne sanktion består i, at der som led i en genopretning af regi-onens likviditetsmæssige situation udarbejdes en genopretningsplan for økonomien og foretages enkvartalsvis opfølgning og overvågning herpå. Situationen er populært benævnt ”at komme underadministration”.Når en kommune eller region ”kommer under administration”, er der praksis for, at Økonomi- ogIndenrigsministeriet kan gå nærmere ind i en vurdering af den enkelte kommunes/regions økonomi.Den pågældende kommune/region vil som vilkår for en dispensation fra kassekreditreglen skulleudarbejde en genopretningsplan, hvor likviditeten hurtigst muligt genoprettes og over en periodebringes op på et robust niveau. Genopretningen vil være kombineret med forskellige økonomisketiltag og gøres til genstand for kvartalsvis opfølgning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.2.4.2. Regeringens overvejelser og forslag2.4.2.1. Forholdet mellem indtægter og udgifterDet er hensigten på sundhedsområdet at fastsætte regler om, at regionerne ligesom kommunerneved udarbejdelsen af årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal have overskud i den løbendedrift, jf. ovenfor pkt. 2.3.2. Dvs. at indtægter fra bloktilskud fra staten, kommunale bidrag og stats-ligt aktivitetsbestemte tilskud mv. skal være større end nettoserviceudgifterne på sundhedsområdet,der er omfattet af det regionale udgiftsloft.Kravet om overskud på driften skal understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den en-kelte region, hvor det sikres, at en region ikke finansierer løbende driftsudgifter på sundhedsområ-det ved låneoptagelse eller forbrug af likviditet. Samtidig vil det understøtte en bedre styring af deregionale sundhedsudgifter.2.4.2.2. Ekstraordinær økonomisk opfølgningFor at modvirke, at en region skal komme i konflikt med kassekreditreglen og dermed ”komme un-der administration”, foreslås det, at økonomi- og indenrigsministeren kan foretage en tidligere øko-nomisk opfølgning. Den ekstraordinære økonomiske opfølgning kan udmøntes ved, at Økonomi- ogIndenrigsministeriet bl.a. får mulighed for:---at indkalde supplerende økonomiske oversigter, f.eks. månedlige oversigter over realiseretforbrug og fremadrettede skøn (herunder disponeret forbrug)at indkalde opstilling af detaljerede vejledende periodiserede budgetter for en vis periodesammenholdt med disponeret og forventet forbrugat indkalde særlige analyser vedrørende specifikke økonomiske problemstillinger og

Det foreslås, at den ekstraordinære økonomiske opfølgning kan iværksættes i særlige tilfælde, hvoren region vurderes at have alvorlige økonomiske vanskeligheder. Det vurderes, at en sådan situationaltid foreligger, hvis en regions gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen falder tilunder 1.000 kr. pr. indbygger. Det foreslås endvidere, at økonomi- og indenrigsministeren bemyn-diges til undtagelsesvis at iværksætte en ekstraordinær økonomisk opfølgning i særlige situationer,hvor det er åbenbart, at regionernes økonomiske styring fungerer meget dårligt, herunder hvis regi-onens økonomiske kurs udviser mærkbare økonomiske udsving. Det kan f.eks. være i form af ved-varende og markant faldende likviditet.3.Forholdet til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og MonetæreUnion (”finanspagten”)

3.1. IndledningI forbindelse med et uformelt møde i Det Europæiske Råd den 30. januar 2012 blev der opnået poli-tisk enighed om en traktat om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og MonetæreUnion (”finanspagten”). Finanspagten indebærer bl.a. en styrkelse af de finanspolitiske regler i for-hold til de gældende EU-regler i lyset af gældskrisen og behovet for at sikre, at der fremadrettetforetages den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser.Der var ikke enighed om at ændre i EU-traktaterne for at forankre bestemmelserne heri. Det er bag-grunden for, at 25 EU-medlemslande (alle EU-medlemslande undtagen Storbritannien og Tjekkiet) istedet indgår en mellemstatslig aftale. De 17 medvirkende eurozonelande forpligter sig til at over-holde alle elementer i finanspagten, mens de resterende 8 lande uden for eurozonen, herunder Dan-mark, kan vælge at lade sig binde af alle eller nogle af bestemmelserne i finanspagtens afsnit III ogIV, herunder de centrale finanspolitiske regler om budgetbalance og en såkaldt korrektionsmeka-nisme.[Regeringen har den [dato] fremsat forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation aftraktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og MonetæreUnion (Finanspagten).Der henvises nærmere til det pågældende beslutningsforslag, der bl.a. indeholder en beskrivelse affinanspagtens formål og indhold.]3.2. Finanspagtens artikel 3Finanspagtens artikel 3, stk. 1, indeholder en budgetbalanceregel, der pålægger de kontraherendeparter at sikre, at den samlede offentlige budgetstilling er i balance eller udviser overskud. Balance-

kravet er operationaliseret således, at det årlige strukturelle underskud højst må være på niveau meddet landespecifikke mellemfristede mål (MTO) som defineret i den reviderede stabilitets- og vækst-pagt med en nedre grænse på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet (Danmarks aktuelle MTO underden reviderede stabilitets- og vækstpagt er netop 0,5 pct. af bruttonationalproduktet som følge afkravet om en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske under-skud).De kontraherende parter skal sikre hurtig konvergens hen imod deres respektive mellemfristedemål. En tidsplan for konvergensen under hensyntagen til de landespecifikke risici for holdbarhedenvil blive foreslået af Europa-Kommissionen. Fremskridt mod og overholdelse af det mellemfristedemål evalueres på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference, herun-der en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, i tråd medden reviderede stabilitets- og vækstpagt. Danmark vil kunne basere efterlevelsen af balancereglen isin nationale lovgivning på nationale skøn.Det mellemfristede mål eller tilpasningsstien i retning af dette mål kan kun fraviges under ”excepti-onelle omstændigheder”. Ved ”exceptionelle omstændigheder” forstås en usædvanlig begivenhed,som ligger uden for den pågældende kontraherende parts kontrol, og som har en afgørende virkningpå de samlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsati den reviderede stabilitets- og vækstpagt, forudsat at den kontraherende parts midlertidige afvigelseikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlangt sigt i fare.En tilpasningssti udgør en specifikation af forbedringerne af den strukturelle saldo, der skal gen-nemføres af et land, som afviger fra sit mellemfristede mål, for at sikre, at landet returnerer til sitmellemfristede mål.Balancekravet vurderes at udgøre et nyt og mere restriktivt krav end det eksisterende MTO-krav,fordi balancereglen udgør en restriktion på det årlige strukturelle underskud, som de deltagendelande generelt kun vil kunne overskride under alvorlige lavkonjunkturer.Lande med lav gæld (defineret som væsentligt under 60 pct. af bruttonationalproduktet) og laveholdbarhedsudfordringer kan have en højere grænseværdi for det årlige strukturunderskud (op til1,0 pct. af bruttonationalproduktet). Denne undtagelsesbestemmelse vurderes imidlertid ikke umid-delbart relevant for Danmark, selv om Danmark har lav gæld og relativt lave holdbarhedsudfordrin-ger. Baggrunden er, at det landespecifikke MTO ifølge den reviderede stabilitets- og vækstpagt skalindebære en sikkerhedsmargin, som sikrer, at det faktiske underskud ikke overskrider 3 pct. af brut-tonationalproduktet under en lavkonjunktur. På grund af de høje automatiske budgetvirkninger un-der en lavkonjunktur i Danmark er det landespecifikke MTO-krav for Danmarks vedkommendeaktuelt fastlagt til netop -0,5 pct. af bruttonationalproduktet.Finanspagtens artikel 3, stk. 1, indeholder desuden et krav om, at hvis der konstateres væsentligeafvigelser fra det mellemfristede mål eller tilpasningsstien i retning af dette mål, skal en korrekti-onsmekanisme automatisk sættes i gang. Mekanismen skal bl.a. medføre en forpligtelse til at gen-nemføre foranstaltninger til at korrigere afvigelserne i løbet af en nærmere fastsat periode. Korrek-tionsmekanismen skal indføres på nationalt plan på grundlag af fælles principper efter udspil fraEuropa-Kommissionen, særligt om arten og omfanget af og tidsplanen for de korrigerende foran-staltninger, der skal træffes, også i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, samt hvilken rolle deinstitutioner, der på nationalt plan er ansvarlige for overvågningen af overholdelsen af reglerne, skal

indtage, og om disses uafhængighed. Korrektionsmekanismen skal fuldt ud respektere de nationaleparlamenters beføjelser.Både balancereglen og korrektionsmekanismen skal indarbejdes i national lovgivning, som harvirkning senest et år efter, at finanspagten træder i kraft (dvs. den 1. januar 2014, såfremt finanspag-ten ratificeres som forudsat i finanspagten). Dette skal ske i form af bindende og varige bestemmel-ser i forfatningen eller på anden måde i national lov, der sikrer, at de fuldt ud overholdes og efterle-ves gennem hele den nationale budgetproces.Indarbejdelse af balancereglen og korrektionsmekanismen i national lovgivning vil kunne afprøvesved EU-Domstolen, og manglende efterlevelse af en afgørelse fra Domstolen om at gennemføre ensådan indarbejdelse i national lov vil i sidste instans kunne medføre en bøde på op til 0,1 pct. afbruttonationalproduktet.3.3. Forholdet mellem finanspagtens artikel 3 og lovforslagets kapitel 2Finanspagtens artikel 3, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at reglerne i stk. 1 – dvs. reglerne om budgetba-lance og den såkaldte korrektionsmekanisme – skal have virkning i de kontraherende parters natio-nale ret senest et år efter finanspagtens ikrafttræden i form af bindende og varige bestemmelser,helst i forfatningen, eller på anden måde, der sikrer, at de fuldt ud overholdes og efterleves gennemhele den nationale budgetproces.Af Justitsministeriets notat af 22. februar 2012 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelsemed Danmarks ratifikation af traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske ogMonetære Union (den såkaldte finanspagt), side 17-18, fremgår bl.a. følgende:”5.1.4. Tilbage står spørgsmålet, om de krav, der følger af finanspagtens artikel 3, stk. 2, 1.pkt., med hensyn til gennemførelsen af reglerne i artikel 3, stk. 1, rejser spørgsmål i forhold tilgrundloven.Af artikel 3, stk. 2, 1. pkt., følger, at reglerne i stk. 1 skal have virkning i de kontraherendestaters nationale ret senest et år efter ikrafttrædelsen af finanspagten i form af bindende og va-rige bestemmelser, helst i forfatningen, eller på anden måde, der sikrer, at de fuldt ud over-holdes og efterleves gennem hele den nationale budgetproces.Det er over for Justitsministeriet oplyst, at bestemmelserne i finanspagtens artikel 3, stk. 1, vilblive gennemført i en kommende budgetlov, som vil indeholde krav til de årlige finanslove.Desuden er det oplyst, at det er hensigten, at den kommende budgetlov vil bygge på et bredtpolitisk forlig mellem politiske partier i Folketinget.En sådan gennemførelse af reglerne i finanspagtens artikel 3, stk. 1, i dansk ret må efter Ju-stitsministeriets opfattelse antages at opfylde de krav, som stilles efter finanspagtens artikel 3,stk. 2, 1. pkt.Dansk tilslutning til finanspagtens artikel 3, stk. 2, 1. pkt., nødvendiggør således efter Justits-ministeriets opfattelse ikke en ændring af grundloven.”Finansministeriet har lagt Justitsministeriets opfattelse til grund for udformningen af lovforslagetskapitel 2.

Finansministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at Danmarks tilslutning til finanspagtens arti-kel 3, stk. 2, 1. pkt., vil indebære en forpligtelse til at gennemføre lovgivning med henblik på atgennemføre finanspagtens artikel 3, stk. 1, litra a-c og litra e, men at Danmarks tilslutning til fi-nanspagtens artikel 3, stk. 2, 1. pkt., på baggrund af bestemmelsens karakter og de hensyn, der lig-ger bag bestemmelsen, ikke vil indebære en forpligtelse til at gennemføre lovgivning med henblikpå at gennemføre finanspagtens artikel 3, stk. 1, litra d, der alene indeholder enmulighedfor med-lemsstaterne til i visse tilfælde at have et større strukturelt underskud.Det bemærkes, at finanspagtens artikel 3, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at de kontraherende parter pånationalt plan skal indføre den i stk. 1, litra e, nævnte korrektionsmekanisme på grundlag af fællesprincipper, der skal foreslås af Europa-Kommissionen, særligt om arten og omfanget af og tidspla-nen for de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes, også i tilfælde af exceptionelle omstæn-digheder, samt om, hvilken rolle de institutioner, der på nationalt plan er ansvarlige for at overvågeoverholdelsen af de i stk. 1 nævnte regler, skal indtage, og om disses uafhængighed. Finanspagtensartikel 3, stk. 2, 3. pkt., fastsætter, at denne korrektionsmekanisme fuldt ud skal respektere de natio-nale parlamenters beføjelser.Finansministeriet har noteret sig, at der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke er fastsatfælles principper for de nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende den nævnte korrekti-onsmekanisme, jf. herved finanspagtens artikel 3, stk. 2, 2. pkt.På den baggrund har Finansministeriet bl.a. på baggrund af drøftelser med Europa-Kommissionenfundet det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget indsættes et forslag til en sådan korrektionsmeka-nisme, der kan forventes at konvergere med de forudsatte fælles principper for en sådan korrekti-onsmekanisme. Finansministeriet vil, når der foreligger en afklaring vedrørende de forudsatte fællesprincipper for en sådan korrektionsmekanisme, tage stilling til, om de giver anledning til at ændreden foreslåede korrektionsmekanisme i lovforslagets § 3.Lovforslagets kapitel 2 er udformet i overensstemmelse hermed.Lovforslaget fastsætter i § 2, stk. 1, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanserskal være i balance eller udvise et overskud. Lovforslaget fastsætter endvidere i § 2, stk. 2, at det istk. 1 nævnte krav om budgetbalance skal anses for overholdt, hvis den strukturelle saldo er på ni-veau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og meden nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Lovforslagetfastsætter endvidere i § 2, stk. 3, at der sikres en hurtig konvergens hen imod det i stk. 2 nævntemellemfristede mål ifølge en tidsplan fastsat på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen.Lovforslaget fastsætter endvidere i § 2, stk. 4, at der skal foretages en evaluering af fremskridtenehen imod det i stk. 2 nævnte mellemfristede mål og overholdelsen heraf på baggrund af en samletvurdering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusivediskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, på linje med den reviderede stabilitets- og vækst-pagt. Endvidere fastsætter lovforslaget i § 2, stk. 5, at der midlertidigt kan afviges fra det i stk. 2nævnte mellemfristede mål eller tilpasningsstien hen imod det mellemfristede mål i tilfælde af ex-ceptionelle omstændigheder, forudsat at den midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspolitiskeholdbarhed på mellemlang sigt i fare. I tilknytning hertil fastsætter lovforslaget i § 2, stk. 6, at vedexceptionelle omstændigheder forstås en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for statens kon-

trol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med et al-vorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt.I fortsættelse af lovforslagets § 2 fastsætter lovforslaget i § 3, stk. 1, at finansministeren hvert år iaugust måned foretager en opgørelse af den strukturelle saldo for det følgende finansår. Lovforsla-get fastsætter endvidere i § 3, stk. 2, at hvis der på baggrund af finansministerens opgørelse af denstrukturelle saldo for det følgende finansår konstateres en væsentlig afvigelse fra det i § 2 nævntemellemfristede mål eller tilpasningsstien hen imod det mellemfristede mål, skal der gennemføresforanstaltninger med henblik på at foretage en korrektion af afvigelsen. I tilknytning hertil fastsætterlovforslaget i § 3, stk. 3, at ved en væsentlig afvigelse forstås en negativ afvigelse på mindst 0,5 pct.af bruttonationalproduktet. Endvidere fastsætter lovforslaget i § 3, stk. 4, at finansministeren i det istk. 2 nævnte tilfælde fremlægger en samlet plan for de i stk. 2 nævnte foranstaltninger. I tilknyt-ning hertil fastsætter lovforslaget i § 3, stk. 5, at de i stk. 2 nævnte foranstaltninger samlet set skalindebære en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af bruttonationalproduktet årligtmed virkning fra det følgende finansår.De nævnte bestemmelser i lovforslagets §§ 2 og 3 suppleres af bestemmelsen i lovforslagets § 4,hvori det siges, at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af denstrukturelle saldo.Forholdet mellem finanspagtens artikel 3 og lovforslagets kapitel 2 kan sammenfattes i følgendeoversigt:EmneBudgetbalanceBudgetbalanceBudgetbalanceBudgetbalanceBudgetbalanceFinanspagtens artikel 3Finanspagtens artikel 3, stk. 1,litra aFinanspagtens artikel 3, stk. 1,litra b, 1. pkt.Finanspagtens artikel 3, stk. 1,litra b, 2. og 3. pkt.Finanspagtens artikel 3, stk. 1,litra b, 4. pkt.Finanspagtens artikel 3, stk. 1,litra c, og finanspagtens artikel3, stk. 3, litra bFinanspagtens artikel 3, stk. 1,litra dFinanspagtens artikel 3, stk. 1,litra eLovforslagets kapitel 2Lovforslagets § 2, stk. 1Lovforslagets § 2, stk. 2Lovforslagets § 2, stk. 3Lovforslagets § 2, stk. 4Lovforslagets § 2, stk. 5 og 6

7.Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8.Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9.Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører dele af finanspagten, der har karakter af en mellemstatslig aftale i til-knytning til EU-samarbejdet, jf. nærmere ovenfor pkt. 3.Det er regeringens opfattelse, at en gennemførelse af lovforslaget vil betyde, at Danmark lever op tilfinanspagtens artikel 3, stk. 2, 1. pkt.I øvrigt indeholder lovforslaget ingen væsentlige EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationer mv.[Lovforslaget har været sendt til høring hos Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formand-skabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.]11.Sammenfattende skema

Positive konsekvenser / min- Negative konsekvenser / mer-dreudgifterudgifterØkonomiske konsekvenser for Ingen af betydning.Ingen af betydning.stat, kommuner og regionerAdministrative konsekvenser Ingen af betydning.Ingen af betydning.for stat, kommuner og regionerØkonomiske konsekvenser for Ingen.Ingen.erhvervslivetAdministrative konsekvenser Ingen.Ingen.for erhvervslivetAdministrative konsekvenser Ingen.Ingen.for borgerneMiljømæssige konsekvenserIngen.Ingen.Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører dele af finanspagten, der har karakteraf en mellemstatslig aftale i tilknytning til EU-samarbejdet, jf.nærmere ovenfor pkt. 3.Det er regeringens opfattelse, at en gennemførelse af lovforslagetvil betyde, at Danmark lever op til finanspagtens artikel 3, stk. 2,1. pkt.I øvrigt indeholder lovforslaget ingen væsentlige EU-retligeaspekter.Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil kapitel 1

Lovens formålTil § 1Bestemmelsen fastsætter, at loven har til formål at sikre balance eller overskud på de samlede of-fentlige finanser og at sikre en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner bl.a.gennem indførelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.Bestemmelsen indeholder en indledende angivelse af lovens formål, men bestemmelsen afføderikke nogen selvstændige retsvirkninger.Der kan om lovens formål i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1-3.Til kapitel 2Budgetbalance og korrektionsmekanismeBudgetbalanceTil § 2Med bestemmelsen i lovforslagets § 2 indføres som noget nyt et krav om budgetbalance i det dan-ske budgetsystem. Det i bestemmelsen nævnte krav om budgetbalance har samtidig karakter af engennemførelse af dele af finanspagten.Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanserskal være i balance eller udvise et overskud.Bestemmelsen i stk. 1 gennemfører bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 1, litra a, hvori detsiges, at en kontraherende parts samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være ibalance eller udvise et overskud.Bestemmelsen fastsætter endvidere istk. 2,at det i stk. 1 nævnte krav om budgetbalance skal ansesfor overholdt, hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat iden reviderede stabilitets- og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5pct. af bruttonationalproduktet.Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 1, litra b, 1. pkt.,hvori det siges, at reglen i litra a skal anses for overholdt, hvis den årlige strukturelle offentlige sal-do svarer til de landespecifikke mellemfristede målsætninger, som er fastsat i den reviderede stabili-tets- og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonatio-nalproduktet i markedspriser.Bestemmelsen fastsætter endvidere istk. 3,at der sikres en hurtig konvergens hen imod det i stk. 2nævnte mellemfristede mål ifølge en tidsplan fastsat på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen.Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 1, litra b, 2. og 3.pkt. I finanspagtens artikel 3, stk. 1, litra b, 2. pkt., siges det, at de kontraherende parter sikrer hurtig

konvergens hen imod hver deres mellemfristede målsætninger. I finanspagtens artikel 3, stk. 1, litrab, 3. pkt., siges det, at en tidsplan for konvergensen under hensyntagen til de landespecifikke risicifor holdbarheden vil blive foreslået af Europa-Kommissionen.Bestemmelsen fastsætter endvidere istk. 4,at der skal foretages en evaluering af fremskridtene henimod det i stk. 2 nævnte mellemfristede mål og overholdelsen heraf på baggrund af en samlet vur-dering med den strukturelle saldo som reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive di-skretionære foranstaltninger på indtægtssiden, på linje med den reviderede stabilitets- og vækstpagt.Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 1, litra b, 4. pkt.,hvori det siges, at der skal foretages en evaluering af fremskridtene hen imod den mellemfristedemålsætning og overholdelsen heraf på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldosom reference, herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på ind-tægtssiden, på linje med den reviderede stabilitets- og vækstpagt.Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 5,at der midlertidigt kan afviges fra det i stk. 2 nævntemellemfristede mål eller tilpasningsstien hen imod det mellemfristede mål i tilfælde af exceptionelleomstændigheder, forudsat at den midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhedpå mellemlang sigt i fare.I tilknytning hertil fastsætter bestemmelsen istk. 6,at ved exceptionelle omstændigheder forstås enusædvanlig begivenhed, der ligger uden for statens kontrol, og som har en afgørende virkning på desamlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i denreviderede stabilitets- og vækstpagt.De nævnte bestemmelser i stk. 5 og 6 gennemfører bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 1,litra c, og bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 3, litra b. I finanspagtens artikel 3, stk. 1, litrac, siges det, at de kontraherende parter midlertidigt kan afvige fra deres respektive mellemfristedemålsætning eller tilpasningsstien i retning af denne målsætning, dog kun under de i stk. 3, litra b,fastsatte exceptionelle omstændigheder. I finanspagtens artikel 3, stk. 3, litra b, siges det, at vedexceptionelle omstændigheder forstås en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågæl-dende kontraherende parts kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige fi-nanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i den reviderede stabilitets-og vækstpagt, forudsat at den kontraherende parts midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspo-litiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.Finanspagtens artikel 3, stk. 3, litra b, må ses i sammenhæng med den reviderede stabilitets- ogvækstpagt, der bl.a. består af Rådets forordning (EF) Nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse afovervågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT1997 L 209/1), som ændret ved Rådets forordning (EF) Nr. 1055/2005 af 27. juni 2005 om ændringaf forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågningog samordning af økonomiske politikker (EUT 2005 L 174/1) og Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EU) Nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr.1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning aføkonomiske politikker (EUT 2011 L 306/12).I den nævnte forordnings artikel 5, stk. 1, 10. afsnit, der vedrører de såkaldte stabilitetsprogrammer,siges det, at i tilfælde af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlems-

stats kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller i periodermed et alvorligt økonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed, kan medlemssta-terne midlertidigt tillades at fravige den tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmål-sætning, der er omhandlet i tredje afsnit, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbar-hed på mellemlang sigt i fare. Den nævnte forordnings artikel 6, stk. 3, 4. afsnit, der ligeledes ved-rører de såkaldte stabilitetsprogrammer, indeholder en tilsvarende bestemmelse. I den nævnte for-ordnings artikel 9, stk. 1, 10. afsnit, der vedrører de såkaldte konvergensprogrammer, siges det, at itilfælde af en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågældende medlemsstats kontrol,og som har en afgørende virkning på de samlede offentlige finanser, eller i perioder med et alvorligtøkonomisk tilbageslag for euroområdet eller Unionen som helhed, må medlemsstaterne midlertidigtfravige den tilpasningssti i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, der er omhandlet i tred-je afsnit, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.Den nævnte forordnings artikel 10, stk. 3, 4. afsnit, der ligeledes vedrører de såkaldte konvergens-programmer, indeholder en tilsvarende bestemmelse.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.2og pkt. 3.KorrektionsmekanismeTil § 3Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at finansministeren hvert år i august måned foretager en opgørelseaf den strukturelle saldo for det følgende finansår.Den strukturelle saldo beregnes med afsæt i den faktiske saldo, som korrigeres for konjunkturernespåvirkning af de offentlige udgifter og indtægter. Der korrigeres også for andre midlertidi-ge/ekstraordinære forhold – herunder f.eks. udviklingen på de finansielle markeder og olieprisen,der påvirker indtægterne fra henholdsvis pensionsafkastskatten og Nordsøen.Finansministeriet foretager en opgørelse af den strukturelle saldo og dokumenterer den nævnte op-gørelse af den strukturelle saldo på ministeriets hjemmeside på internettet.Fristen er fastsat således, at den korresponderer med fristen for finansministerens fremsættelse afforslaget til finanslov, hvor regeringen fremlægger sin samlede økonomiske politik for det følgendefinansår.Det er dermed forudsat, at det vil være august-vurderingen af den strukturelle saldo for det følgendefinansår, der lægges til grund for afgørelsen af spørgsmålet om en eventuel anvendelse af korrekti-onsmekanismen. Det betyder bl.a., at ændrede forhold efter opgørelsen i august med betydning forden strukturelle saldo for det følgende finansår, f.eks. ændrede skøn for statens indtægter eller ænd-rede skøn for statens udgifter til indkomstoverførsler, ikke har betydning for spørgsmålet om eneventuel anvendelse af korrektionsmekanismen. På baggrund af de hensyn, der ligger bag bestem-melsen, betyder det dog ikke, at der i perioden efter august kan gennemføres beslutninger om tiltag,som vil have væsentlige negative konsekvenser for den strukturelle saldo for det følgende finansår.Det bemærkes for en god ordens skyld, at finansministeren naturligvis også i andre tilfælde kanforetage en opgørelse af den strukturelle saldo og på den baggrund tage et politisk initiativ medhenblik på at foreslå en ændring af den økonomiske politik.

Bestemmelsen fastsætter endvidere istk. 2,at hvis der på baggrund af finansministerens opgørelseaf den strukturelle saldo for det følgende finansår konstateres en væsentlig afvigelse fra det i § 2nævnte mellemfristede mål eller tilpasningsstien hen imod det mellemfristede mål, skal der gen-nemføres foranstaltninger med henblik på at foretage en korrektion af afvigelsen. I tilknytning hertilfastsætter bestemmelsen istk. 3,at ved en væsentlig afvigelse forstås en negativ afvigelse på mindst0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 4,at finansministeren idet i stk. 2 nævnte tilfælde fremlægger en samlet plan for de i stk. 2 nævnte foranstaltninger. I til-knytning hertil fastsætter bestemmelsen istk. 5,at de i stk. 2 nævnte foranstaltninger samlet set skalindebære en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af bruttonationalproduktet årligtmed virkning fra det følgende finansår.Bestemmelsen i lovforslagets § 3 gennemfører bestemmelsen i finanspagtens artikel 3, stk. 1, litra e,hvori det siges, at hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra den mellemfristede målsætning ellertilpasningsstien i retning af denne målsætning, skal en korrektionsmekanisme automatisk sættes igang, og at mekanismen bl.a. skal medføre en forpligtelse for den pågældende kontraherende part tilat gennemføre foranstaltninger til at korrigere afvigelserne i løbet af en nærmere fastsat periode.Det er ved udformningen af bestemmelsen i lovforslagets § 3 lagt til grund, at konstatering af eneventuel væsentlig afvigelse fra det mellemfristede mål eller tilpasningsstien hen imod det mellem-fristede mål kan foretages på baggrund af opgørelsen af den strukturelle saldo for det følgende fi-nansår.Det bemærkes, at finanspagtens artikel 3, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at de kontraherende parter pånationalt plan skal indføre den i stk. 1, litra e, nævnte korrektionsmekanisme på grundlag af fællesprincipper, der skal foreslås af Europa-Kommissionen, særligt om arten og omfanget af og tidspla-nen for de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes, også i tilfælde af exceptionelle omstæn-digheder, samt om, hvilken rolle de institutioner, der på nationalt plan er ansvarlige for at overvågeoverholdelsen af de i stk. 1 nævnte regler, skal indtage, og om disses uafhængighed. Finanspagtensartikel 3, stk. 2, 3. pkt., fastsætter, at denne korrektionsmekanisme fuldt ud skal respektere de natio-nale parlamenters beføjelser.Finansministeriet har noteret sig, at der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke er fastsatfælles principper for de nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende den nævnte korrekti-onsmekanisme, jf. herved finanspagtens artikel 3, stk. 2, 2. pkt.På den baggrund har Finansministeriet bl.a. på baggrund af drøftelser med Europa-Kommissionenfundet det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget indsættes et forslag til en sådan korrektionsmeka-nisme, der kan forventes at konvergere med de forudsatte fælles principper for en sådan korrekti-onsmekanisme. Finansministeriet vil, når der foreligger en afklaring vedrørende de forudsatte fællesprincipper for en sådan korrektionsmekanisme, tage stilling til, om de giver anledning til at ændreden foreslåede korrektionsmekanisme i lovforslagets § 3.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.2og pkt. 3.Administrativ bemyndigelse

Til § 4Bestemmelsen fastsætter, at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørel-sen af den strukturelle saldo.Det betyder bl.a., at finansministeren – inden for rammerne af finanspagtens artikel 3, stk. 3, litra a– kan fastsætte nærmere regler af faglig og statistisk karakter om metoden for opgørelsen af denstrukturelle saldo.Ifølge finanspagtens artikel 3, stk. 3, litra a, forstås ved ”årlig strukturel offentlig saldo” den årligekonjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger.Til kapitel 3UdgiftslofterFastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regionerTil § 5Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at der for hvert finansår fastsættes tre udgiftslofter for henholdsvisstat, kommuner og regioner, jf. §§ 6-8. Bestemmelsen fastsætter endvidere istk. 2,at ved et udgifts-loft forstås en overgrænse for nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret, jf. §§ 9-11. Endvide-re fastsætter bestemmelsen istk. 3,at et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kronermed én decimal.De tre udgiftslofter skal overholdes hver især og må ikke overskrides med henvisning til en samletoverholdelse ved summering af udgiftslofterne for de tre sektorer sammenholdt med de samledeudgifter. Udgiftslofterne fastsættes på baggrund af § 2 samt regeringens øvrige mellemfristede målfor de offentlige udgifter.Beløbet fastlagt i det årlige udgiftsloft sætter den øvre grænse for de udgifter, der hører under ud-giftsloftet, når de opgøres på regnskabet. Der kan ikke ske en overskridelse af årets udgiftsloft medhenvisning til, at afholdte udgifter har været mindre end udgiftsloftet i tidligere år.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.Til § 6Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at finansministeren samtidig med forslaget til finanslov kan frem-sætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerdeaf de følgende finansår.Det nævnte lovforslag ledsages af en makroøkonomisk fremskrivning til understøttelse af Folketin-gets behandling af lovforslaget.Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 2,at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte etforslag til lov om ændring af de i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-muner og regioner.

Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét,altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter. Derudover kan finansministeren hvertår foretage omfordelinger mellem de tre udgiftslofter med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg,jf. § 8, stk. 1.Bestemmelsen åbner mulighed for i særlige tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og delsat gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folketingets vedtagelse af forslaget til finans-lov.Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af størrepolitisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlagfor en ændret loftsfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse ved væsentligediskretionære ændringer af statens indtægter.Af hensyn til systemets troværdighed er det centralt, at de gældende udgiftslofter kun ændres i sær-lige tilfælde.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.Til § 7Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at finansministeren på forslaget til finanslov medtager en oversigtover de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de tre følgende finansår og deforeslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.Finansministeren drager således omsorg for, at der på forslaget til finanslov medtages en oversigtover de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de tre følgende finansår og deforeslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår. Dennævnte oversigt skal afspejle og specificere eventuelle ændringer af de gældende udgiftslofter imedfør af § 8.Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 2,at finansministeren lægger de i stk. 1 nævnte udgiftslof-ter til grund for budgetteringen af forslaget til finanslov og som rammer for aftalerne med kommu-ner og regioner om disses økonomi mv.Det anførte gælder specifikt de udgifter, der er omfattet af udgiftslofterne. Budgettet for de nævnteudgifter skal således holde sig inden for udgiftslofterne.Finansministeren er hermed forpligtet til at fremsætte et finanslovforslag, hvor de tre første års bud-getforslag er udarbejdet inden for de tidligere besluttede udgiftslofter. Endvidere skal der væreoverensstemmelse mellem forslaget til udgiftslofter for det fjerde år og budgetoverslaget herfor.Tilsvarende gælder de ændringsforslag, som finansministeren fremsætter på regeringens vegne.Såfremt særlige omstændigheder gør sig gældende, jf. § 6, stk. 2, således at regeringen ønsker atændre de gældende udgiftslofter for de tre følgende finansår, bør et lovforslag herom søges vedtagetinden finanslovforslagets fremsættelse.

Kan dette ikke tidsmæssigt lade sig gøre, eller opstår behovet efter finanslovforslagets fremsættelse,kan finansministerens ændringsforslag dog udarbejdes i overensstemmelse med forslaget til ændre-de udgiftslofter.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.Til § 8Bestemmelsen indeholder en regulering af adgangen til at foretage ændringer af de gældende ud-giftslofter for stat, kommuner og regioner.Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at finansministeren uanset §§ 6 og 7 med tilslutning fra Folketin-gets Finansudvalg i forbindelse med det årlige aktstykke om fastsættelse af statens bloktilskud tilkommuner og regioner mv. kan foretage en omfordeling mellem de gældende udgiftslofter for stat,kommuner og regioner.Bestemmelsen tager sigte på politiske omprioriteringer, der ligger udover de i stk. 2-4 hjemledejusteringer begrundet i ny lovgivning mv.Det kan således besluttes at omprioritere mellem de nævnte udgiftslofter inden for et finansår, hvadenten det er indeværende finansår eller de efterfølgende finansår.Bestemmelserne i stk. 2 og 3 vedrører udgifter, der ligger uden for udgiftslofterne, men hvor konse-kvenserne af diskretionære politiske beslutninger skal ”tælles med” under udgiftslofterne. Det gen-nemføres i praksis ved reduktioner eller forhøjelser af udgiftslofterne.Bestemmelsen fastsætter istk. 2,at finansministeren kan foretage en reduktion af de gældende ud-giftslofter for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der med-fører en forhøjelse af udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv., herunder løntilskudog lovbundne driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler.Finansministeren kan endvidere foretage en forhøjelse af de gældende udgiftslofter for stat, kom-muner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en reduktion af ud-gifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsud-gifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler.Hvis Folketinget har vedtaget lovgivning om tiltag, der f.eks. medfører øgede udgifter på de ledig-hedsrelaterede indkomstoverførsler mv., der ikke er omfattet af det statslige udgiftsloft, kan finans-ministeren sænke udgiftslofterne svarende til merudgifterne. Omvendt kan finansministeren, hvisFolketinget har vedtaget lovgivning om tiltag, der f.eks. medfører besparelser på de ledighedsrelate-rede indkomstoverførsler mv., der ikke er omfattet af det statslige udgiftsloft, hæve udgiftslofternesvarende til besparelsen.Bestemmelsen fastsætter istk. 3,at finansministeren kan foretage en reduktion af de gældende ud-giftslofter for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgivning, der med-fører en forhøjelse af skatteudgifter. Finansministeren kan endvidere foretage en forhøjelse af degældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i ny lovgiv-ning, der medfører en reduktion af skatteudgifter.

Det bemærkes, at skatteudgifter kan beskrives som afvigelser i skattesystemet i forhold til en givenreferenceramme. Dvs. afvigelser, der medfører en gunstig skattemæssig behandling af bestemtetyper af aktiviteter og/eller grupper af skatteydere. Den positive særbehandling kan f.eks. være ud-møntet i form af en skattefritagelse, særligt lave satser, fradrag, som reducerer skattegrundlaget,fradrag i den betalte skat eller skatteudskydelser i form af bl.a. særligt gunstige kredittider.I Skatteministeriets lovforslag skal det fremgå, hvis der indføres nye skatteudgifter og/eller ændres ieksisterende skatteudgifter. Det skal beskrives, hvori skatteudgiften består, formålet med skatteud-giften samt hvilken branche eller gruppe, der er den direkte modtager. Ændringer i selve satsstruk-turen, der medfører ændringer i niveauet for eksisterende skatteudgifter, genberegnes som hovedre-gel ikke. Ændringer i andre ministeriers love kan medføre ændringer i skatteudgifter i et begrænsetomfang.Bestemmelsen fastsætter endvidere istk. 4,at finansministeren kan foretage en ændring af de gæl-dende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, i det omfang det er begrundet i en ændring afudgifts- eller opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner eller en ændring af den bin-dende statslige regulering af kommuners og regioners virksomhed (Det Udvidede Totalbalanceprin-cip), pris- og lønregulering af de nævnte udgiftslofter eller lignende tekniske korrektioner.Finansministeren kan ændre udgiftslofterne som følge af ændringer af udgifts- eller opgaveforde-lingen mellem stat, kommuner og regioner og som følge af ændringer af den bindende statslige re-gulering af kommuners og regioners virksomhed, jf. Finansministeriets vejledning nr. 63 af 9. okto-ber 2007 om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Ændringerne skal være afspejlet i lov- ogcirkulæreprogrammet i bloktilskudsaktstykket.Finansministeren kan endvidere ændre udgiftslofterne som følge af pris- og lønregulering, herunderændringer afledt af ændrede pris- og lønskøn. F.eks. kan der foretages en reduktion af de gældendeudgiftslofter, hvis et nyt skøn for de private lønstigninger medfører, at satspuljen ikke tilføres et nytpuljebeløb.Finansministeren kan ændre udgiftslofterne svarende til hele den umiddelbare mindre- eller merud-gift, hvis Folketinget har vedtaget lovgivning om en diskretionær ændring af overførsler mv., hvorder er delt finansiering mellem stat og kommune.Det er med de nævnte bestemmelser i stk. 2, 3 og 4 forudsat, at finansministeren som altovervejen-de hovedregel vil skulle foretage en reduktion af de gældende udgiftslofter for stat, kommuner ogregioner, i det omfang de nævnte bestemmelser giver adgang hertil.I det i stk. 4 nævnte tilfælde, hvor finansministeren vil skulle foretage en ændring af det statsligeudgiftsloft på grund af en ændring af udgifts- eller opgavefordelingen mellem stat, kommuner ogregioner eller en ændring af den bindende statslige regulering af kommuners og regioners virksom-hed (Det Udvidede Totalbalanceprincip), vil finansministeren skulle foretage en parallel modsatret-tet ændring af det kommunale udgiftsloft eller det regionale udgiftsloft.Finansministeren kan endvidere i medfør af § 15, stk. 2, nedjustere det statslige udgiftsloft som føl-ge af udmøntning af en dispositionsbegrænsning. Der kan herom henvises til lovforslagets bemærk-ninger til bestemmelsen.

Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 5,at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalgom ændringer af de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner og offentliggør oplys-ninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internettet.Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om ændringer af udgiftslofterne for stat,kommuner og regioner i Budgetoversigten som en del af den regelmæssige orientering om den ak-tuelle status for de offentlige udgifter, finanspolitikken, de samlede offentlige finanser og statsfi-nanserne.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.Det statslige udgiftsloftTil § 9Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at det statslige udgiftsloft består af to særskilte dellofter for hen-holdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler.Der kan prioriteres på tværs af de to dellofter, såfremt der er tale om permanente ændringer i forde-lingen af udgifter under de to dellofter. Ændringer i fordelingen kan i disse tilfælde foretages admi-nistrativt af finansministeren efter regler fastsat i medfør af § 12.Bestemmelsen fastsætter istk. 2,at det statslige delloft for driftsudgifter er en overgrænse for destatslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i finans-året, jf. dog stk. 3.De statslige nettodriftsudgifter omfatter statens nettodriftsramme, der indeholder såvel udgifter tildrift af statens institutioner (inkl. anlægsudgifter mv. i tilknytning til driften) som tilskud til drift afselvejende institutioner under f.eks. Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Forsk-ning, Innovation og Videregående Uddannelser.Udgifter til tilskud mv. omfatter bl.a. bloktilskud til Færøerne og Grønland, diverse puljer og til-skudsordninger, herunder lovbundne tilskud og Fonden for Velfærdsteknologi, erhvervsstøtteord-ninger, tilskudsordninger på bl.a. social-, sundheds-, kultur-, miljø- og transportområderne samtdriftsudgifter knyttet til integrationsindsatsen.Udgifter til overførsler til udlandet omfatter bl.a. bidrag til EU, NATO og udviklingsbistand.De nævnte udgiftsposter opgøres netto for eventuelle indtægter opført på den enkelte hovedkonto påfinansloven.I tilknytning hertil fastsætter bestemmelsen istk. 3,at det statslige delloft for driftsudgifter ikkeomfatter udgifter til Kongehuset og Folketinget, lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæf-tigelsesindsatsen, udgifter til kommunal og regional momsrefusion, udgifter til bloktilskud, budget-garanti, beskæftigelsestilskud og tilknyttede puljer og tilskud til kommuner og udgifter til bloktil-skud og tilknyttede puljer og tilskud til regioner.Med hensyn til den nævnte undtagelse vedrørende udgifter til Kongehuset og Folketinget bemær-kes, at den nævnte undtagelse omfatter de udgifter, der er opført på finanslovens §§ 1-3.

Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 4,at det statslige delloft for indkomstoverførsler er enovergrænse for de statslige udgifter i finansåret til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundnedriftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, jf. dog stk. 5.Udgifter til indkomstoverførsler mv. omfatter udgifter til bl.a. SU, efterløn, sociale pensioner, her-under folkepension og førtidspension, tjenestemandspension, ledighedsydelse, fleksjob, revalide-ringsydelse, sygedagpenge, individuel boligstøtte, børnefamilieydelse, børnetilskud, barselsdagpen-ge, løntilskud til sygedagpengemodtagere og revalidender og lovbundne driftsudgifter i forbindelsemed beskæftigelsesindsatsen for modtagere af sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse. Denævnte udgifter til indkomstoverførsler mv. er ikke centrale for, at de automatiske stabilisatorer iøkonomien kan virke frit.Det statslige delloft for indkomstoverførsler indeholder en øremærket reserve til dækning af eventu-elle merudgifter på de under delloftet omfattede indkomstoverførsler mv. Udgifterne til indkomst-overførsler mv. kan dermed øges ud over det budgetterede svarende til den afsatte reserve, uden atdette automatisk betyder, at det statslige delloft for indkomstoverførsler eller det samlede udgiftsloftoverskrides.Eventuelle midlertidige mindreudgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler, herunderden uudnyttede del af reserven, må ikke anvendes til dækning af overskridelser af det statslige del-loft for driftsudgifter. Dette gælder både i forbindelse med budgetteringen af udgifter under lofter-ne, og når de faktisk regnskabsførte udgifter opgøres.Budgetteringen af indkomstoverførsler mv. på finansloven skal altid ligge inden for det statsligedelloft for indkomstoverførsler.Opbygning af reserver til at håndtere merudgifter til indkomstoverførsler mv. under det statsligedelloft for indkomstoverførsler vil ske gradvist.Der påhviler den ansvarlige minister en forpligtelse til fremadrettet at håndtere merudgifter til ind-komstoverførsler mv. af permanent karakter. Det statslige delloft for indkomstoverførsler må ikkeoverskrides af merudgifter til indkomstoverførsler mv. af permanent karakter.I tilknytning hertil fastsætter bestemmelsen istk. 5,at det statslige delloft for indkomstoverførslerikke omfatter udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv., herunder løntilskud og lov-bundne driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler.Udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler mv. omfatter bl.a. udgifter til arbejdsløsheds-dagpenge, kontanthjælp, feriedagpenge, atp-bidrag for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, løn-tilskudsudgifter og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtage-re. Den nævnte undtagelse skal medvirke til, at de automatiske stabilisatorer fortsat vil kunne virkeved konjunkturudsving i økonomien.På Finansministeriets hjemmeside på internettet vil der findes en samlet oversigt over, hvilke fi-nanslovskonti der er omfattet af det statslige udgiftsloft, og hvilke finanslovskonti der ligger udenfor udgiftsloftet.

Større statslige udgiftsposter, der herudover ikke er omfattet af det statslige udgiftsloft, er anlægs-udgifter, der budgetteres og regnskabsføres på anlægsbevillinger, hvilket særligt omfatter infra-strukturprojekter, visse materielinvesteringer i forsvaret samt nationalejendom.Endvidere omfatter udgiftsloftet ikke følgende udgifter: visse kapitalindskud og posteringer i relati-on til disse, renter af statsgæld mv. (finanslovens § 37), statslige udlån, herunder statslige genudlånmv. på finanslovens § 40, udgifter relateret til bevægelser i finansielle beholdninger, herunder ud-gifter på finanslovens § 41, samt afdrag på statsgælden (finanslovens § 42).Udgifter relateret til rent regnskabstekniske bevægelser mellem henholdsvis omkostningsbaseredeog udgiftsbaserede konti og korrektioner af eventuelle posteringsfejl i statsregnskabet mv. er ligele-des ikke omfattet af det statslige udgiftsloft.Konti på statens indtægtsbudget, herunder indtægter fra skatter og afgifter, indtægter fra Nordsøenmv., omfattes i sagens natur ikke af det statslige udgiftsloft.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.Det kommunale udgiftsloftTil § 10Bestemmelsen fastsætter, at det kommunale udgiftsloft er en overgrænse for de kommunale netto-driftsudgifter til service i finansåret.Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås de kommunale nettodriftsudgifter fratruk-ket udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene ældreboliger, udgiftertil aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og bud-getgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsikrede ledige. De kommunale nettodriftsud-gifter til service omfatter de samlede driftsudgifter på det specialiserede socialområde, dvs. opgjortbrutto for indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.Det regionale udgiftsloftTil § 11Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at det regionale udgiftsloft består af to særskilte dellofter for hen-holdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver. Bestemmelsen fastsætter endvidere istk. 2,at det regionale delloft for sundhedsområdet er en overgrænse for de regionale nettodriftsud-gifter til sundhedsområdet og udgifter til tilskud til lægemidler i medfør af sundhedsloven i finans-året. Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 3,at det regionale delloft for de regionale udviklings-opgaver er en overgrænse for de regionale nettodriftsudgifter til de regionale udviklingsopgaver ifinansåret.Det regionale udgiftsloft består af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og detregionale udviklingsområde. Der kan ikke prioriteres på tværs af de to områder. Det afspejler, at deto områder i henhold til lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni2011, er helt adskilte.

Delloftet for sundhedsområdet omfatter de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og ud-gifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den autoriserede regionale kontoplan medtillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv. frahovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsud-gifterne omfatter driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på henholdsvis drifts-konto og statsrefusionskonto i henhold til den autoriserede regionale kontoplan. Udgifter til medi-cintilskud omfatter udgifter, der skal opføres på funktion 1.20.12 i henhold til den autoriserede re-gionale kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet, medicintilskud og de prak-tiserende læger og speciallæger mv.Delloftet for det regionale udviklingsområde omfatter de regionale nettodriftsudgifter til regionaludvikling på hovedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale kontoplan med tillæg af en for-holdsmæssig andel af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto 4 ogeksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatterdriftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonto og statsrefusionskonto ihenhold til den autoriserede regionale kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollektivtrafik og erhvervsudvikling samt regionernes indsats på miljøområdet.Regionale udgifter på det sociale område (kontoplanens hovedkonto 2) udtrykker udgifter bestemtaf konkret kommunal efterspørgsel og indgår derfor ikke i det regionale udgiftsloft. Renteudgiftermv. (kontoplanens hovedkonto 5) samt anlægsudgifter indgår heller ikke i det regionale udgiftsloft.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.Administrativ bemyndigelseTil § 12Bestemmelsen fastsætter, at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af ud-giftslofter for stat, kommuner og regioner, jf. §§ 5-8, og om sammensætningen af det statslige ud-giftsloft, det kommunale udgiftsloft og det regionale udgiftsloft, jf. §§ 9-11.Det betyder bl.a., at finansministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at håndterespørgsmål, der relaterer sig til bestemmelserne i §§ 5-8 om fastsættelse af udgiftslofter for stat,kommuner og regioner. Der kan f.eks. være tale om spørgsmål vedrørende tekniske korrektioner afudgiftslofterne og offentliggørelse af de nævnte tekniske korrektioner.Finansministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler med henblik på at håndtere spørgsmål, derrelaterer sig til bestemmelserne i §§ 9-11 om sammensætningen af det statslige udgiftsloft, detkommunale udgiftsloft og det regionale udgiftsloft. Der kan f.eks. være tale om spørgsmål vedrø-rende sammensætningen af de enkelte udgiftslofter, indarbejdelse af nye udgiftstyper i de enkelteudgiftslofter og justeringer på grund af uforudsete uhensigtsmæssigheder mv.Til kapitel 4Den statslige udgiftskontrolDen forudgående udgiftskontrol

Til § 13Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at samtlige ministre på nærmere bestemte tidspunkter i finansåretpå baggrund af foreliggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn for finansåretforetager en kontrol af, om det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåretkan forventes at overstige finansårets bevillinger.Minimumskrav til den nævnte kontrols hyppighed og nærmere indhold fastsættes af finansministe-ren i medfør af § 17.Der skal efter bestemmelsen foretages et skøn for, hvordan det regnskabsmæssige udfald vil blivefor ministerområdet. Et sådant skøn må bygge dels på regnskabstal for år-til-dato sammenholdt meddel- og periodebudgetter og dels på øvrige oplysninger, som kan indhentes, om aktivitet, efterspørg-sel mv. Karakteren af skønnet må i øvrigt afhænge af, om der er tale om udgifter, der styres gennembevillingens beløb, eller om der er tale om helt eller delvis efterspørgselsstyrede udgifter, lovbund-ne udgifter eller indtægter, der modregnes i bevillingen mv.Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 2,at hvis en ministers udgiftskontrol i medfør af stk. 1viser, at det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at over-stige finansårets bevillinger, skal den pågældende minister træffe beslutning om at gennemføre for-anstaltninger med henblik på at imødegå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger.Bestemmelsen i stk. 2 er et supplement til de almindelige bevillingsregler. Den ændrer ikke de plig-ter, en minister har i henhold til Budgetvejledningen eller bevillingsforudsætningerne med hensyntil bevillingsoverholdelse og forelæggelse for bevillingsmyndighederne (Folketingets Finansud-valg).For bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler indebærer bestemmelsen en initia-tivpligt til at få klarlagt, om merudgifter på bevillinger under det statslige delloft for indkomstover-førsler vurderes at være af midlertidig eller permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes atvære permanente, omfatter initiativpligten iværksættelse af diskretionære tiltag, der fremadrettetredresserer merudgifterne, dvs. at ministeren må søge gennemført de nødvendige regelændringer.Det påhviler den ansvarlige minister for det pågældende område at redressere de samlede offentligemerudgifter og ikke kun den statslige del, hvis der er tale om permanente merudgifter.Bestemmelsen understreger, at det er den pågældende minister, der har hovedansvaret for at håndte-re potentielle overskridelser af bevillingerne på sit ministerområde.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.Til § 14Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at samtlige ministre på nærmere bestemte tidspunkter i finansåretindberetter oplysninger til finansministeren om resultatet af den seneste udgiftskontrol i medfør af §13, stk. 1, og om det nærmere indhold af en eventuel beslutning i medfør af § 13, stk. 2. Bestem-melsen fastsætter endvidere istk. 2,at finansministeren på baggrund af ministrenes oplysningerforetager en kontrol af, om de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige udgiftsloftfor finansåret kan forventes at overstige det statslige udgiftsloft for finansåret. Bestemmelsen fast-sætter endvidere istk. 3,at hvis finansministerens udgiftskontrol i medfør af stk. 2 viser, at de ende-

lige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret kanforventes at overstige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætter finansministe-ren inden 30 dage en dispositionsbegrænsning på et samlet beløb svarende til den forventede over-skridelse af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret. Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 4,at finansministeren, i det omfang den forventede overskridelse af det statslige delloft fordriftsudgifter for finansåret imødegås gennem andre foranstaltninger, kan træffe beslutning om ikkeat fastsætte en dispositionsbegrænsning eller om at fastsætte en reduceret dispositionsbegrænsning.Der er en vis fleksibilitet med hensyn til finansministerens reaktion på forventede overskridelser,dog således at det samlede provenu fra eventuelle selektive foranstaltninger og en eventuel residualdispositionsbegrænsning mindst skal svare til den opgjorte overskridelse af udgiftsloftet.Dispositionsbegrænsninger, hvorved ministerierne pålægges på forslag til lov om tillægsbevilling atsøge visse af finansårets bevillinger nedsat med et nærmere fastsat beløb, kan efter en fast og lang-varig praksis fastsættes af finansministeren som led i dennes udgiftskoordinerende rolle. Der vilfortsat i andre tilfælde kunne fastsættes dispositionsbegrænsninger, men med lovforslaget fastsættesen række situationer, hvor dette instrument skal anvendes.Dispositionsbegrænsninger kan anvendes i forhold til bevillinger, hvor der ikke består en pligt forden pågældende minister til at anvende hele det bevilgede beløb. Dispositionsbegrænsninger kansåledes ikke anvendes i forhold til lovbundne overførsler eller andre ordninger, hvor der er en ud-trykkelig adgang til at overskride bevillingens beløb ved øget efterspørgsel, medmindre ministerenhar adgang til administrativt at ændre de gældende kriterier for tildeling eller de gældende satsermv.Finansministerens opgave vil alene være den praktiske at beregne størrelsen af den nødvendige di-spositionsbegrænsning og at melde den ud til ministerierne. Efter fast praksis i staten udmeldes di-spositionsbegrænsninger pr. ministerområde og ikke pr. konto. Det er således de enkelte ministerier,der fastlægger, hvorledes dispositionsbegrænsningen bedst udmøntes inden for bevillingerne under-lagt det statslige delloft for driftsudgifter.Som anført vil det kun være muligt at træffe beslutning om ikke at fastsætte en dispositionsbe-grænsning eller om at fastsætte en reduceret dispositionsbegrænsning, i det omfang den nødvendigeudgiftsbegrænsning kan opnås på anden vis, f.eks. ved at regeringen inden udløbet af 30 dages fri-sten beslutter at søge udgiftsbegrænsningen gennemført ved mere selektive foranstaltninger. Der vilher være overladt finansministeren et vist skøn med hensyn til effekten af sådanne nye beslutninger.Det samlede provenu fra sådanne selektive foranstaltninger og en eventuel residual dispositionsbe-grænsning skal mindst svare til den opgjorte overskridelse af udgiftsloftet.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.Den efterfølgende udgiftskontrolTil § 15Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at finansministeren senest ved udgangen af 1. kvartal i det nyefinansår på baggrund af de endelige regnskabstal for det foregående finansår foretager en kontrol af,om de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige udgiftsloft for det foregående fi-nansår overstiger det statslige udgiftsloft for det foregående finansår. Bestemmelsen fastsætter end-

videre istk. 2,at finansministeren, hvis dennes udgiftskontrol i medfør af stk. 1 viser, at de endeligeregnskabstal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finans-år overstiger det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår, inden 30 dage foreta-ger en reduktion af det statslige delloft for driftsudgifter for det nye finansår på et samlet beløb sva-rende til overskridelsen af det statslige delloft for driftsudgifter for det foregående finansår og fast-sætter en tilsvarende dispositionsbegrænsning. Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 3,at § 14,stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.Det følger af stk. 1, at den nævnte udgiftskontrol foretages på baggrund af de endelige regnskabstalfor det foregående finansår.Finansministeren skal vurdere, om overskridelsen kan henføres til enkelte ministerområder, ellerom overskridelsen er af generel karakter. Ved generelle overskridelser vil der som udgangspunktblive iværksat en automatisk dispositionsbegrænsning på driftsrammen.Det følger af stk. 2, at det statslige delloft for driftsudgifter for det aktuelle finansår reduceres, hvisdet statslige delloft for driftsudgifter er overskredet det foregående år. I lyset af, at der allerede erfastlagt budgetter for det aktuelle finansår, vil reduktionen af det statslige delloft for driftsudgiftersom udgangspunkt skulle indarbejdes gennem en dispositionsbegrænsning af ministeriernes ram-mer, der vil skulle udmøntes i det aktuelle finansår. Ministerierne må selv forestå fordelingen påkonkrete hovedkonti omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter, hvorpå dispositionsbegræns-ningen er udmeldt.Dispositionsbegrænsningen kan i særlige tilfælde suppleres af en begrænsning af adgangen til atforbruge videreførte midler.Hvis finansministerens efterfølgende udgiftskontrol viser, at de endelige regnskabstal for finansåretoverstiger bevillingerne underlagt det statslige delloft for indkomstoverførsler, pålægger finansmi-nisteren den ansvarlige minister en initiativpligt til at få klarlagt, om merudgifterne vurderes at væreaf midlertidig eller permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente, omfatterinitiativpligten iværksættelse af diskretionære tiltag, der fremadrettet redresserer merudgifterne,således at udgifterne i efterfølgende finansår bringes ned på den forudsatte udgiftsprofil eller finan-sieres ved andre tiltag. Det påhviler den ansvarlige minister for det pågældende område at redresse-re de samlede offentlige merudgifter og ikke kun den statslige del, hvis der er tale om permanentemerudgifter.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.Finansministerens orientering af Folketingets FinansudvalgTil § 16Bestemmelsen fastsætter, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om væsentligeresultater af den statslige udgiftskontrol og offentliggør oplysninger herom på Finansministerietshjemmeside på internettet.Det betyder bl.a., at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om væsentlige resultateraf den i §§ 13-15 nævnte udgiftskontrol, herunder om fastsættelse og udmøntning af dispositions-begrænsninger.

Finansministerens orientering af Folketingets Finansudvalg bør i almindelighed ske ved et oriente-rende aktstykke.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.Administrativ bemyndigelseTil § 17Bestemmelsen fastsætter, at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om den statslige udgifts-kontrol, herunder om kontrollen vedrørende det statslige delloft for indkomstoverførsler, jf. §§ 13-16.Det betyder bl.a., at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om den i §§ 13-15 nævnte ud-giftskontrol og om den i § 16 nævnte orientering af Folketingets Finansudvalg.Det er med §§ 13 og 14 om den forudgående udgiftskontrol forudsat, at finansministeren i medføraf § 17 vil skulle fastsætte nærmere regler om den forudgående udgiftskontrol, jf. f.eks. formulerin-gen ”på nærmere bestemte tidspunkter i finansåret”. Finansministeren vil således skulle fastsættenærmere regler om proceduren for, grundlaget for og resultatet af ministrenes udgiftskontrol i med-før af § 13, ligesom finansministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om proceduren for, grund-laget for og resultatet af finansministerens udgiftskontrol i medfør af § 14.Det kan – som et supplement til de nævnte nærmere regler om den forudgående udgiftskontrol –være hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler om den efterfølgende udgiftskontrol.Det bemærkes for en god ordens skyld, at der med bestemmelsen ikke er tilsigtet nogen ændring ifinansministerens almindelige kompetence til at fastsætte nærmere regler om ministeriers og andrestatslige myndigheders og institutioners bevillingsanvendelse og økonomistyring mv., jf. Budget-vejledning 2011, pkt. 1.1.4.Til kapitel 5KommunerTil § 18Til nr. 1Ifølge § 3 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. skal dervære balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Budget-tet udformes som et totalbudget, der omfatter samtlige driftsposter og anlægsposter samt kapitalbe-vægelser (f.eks. ændring i likvide aktiver, låneoptagelse og afdrag på lån), som vedrører det pågæl-dende budgetår.Balancen mellem samtlige udgifter og indtægter kan opnås ved forbrug af likvide aktiver, indtægterfra låneoptagelse mv. For de kommunale budgetter gælder således centralisationsprincippet, hvorsamtlige udgifter finansieres under ét af samtlige indtægter.

Det foreslås, at økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler omforholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele her-af.Det er hensigten – udover det gældende balancekrav – at stille krav om, at kommunerne i årsbud-gettet og de flerårige budgetoverslag skal have overskud i den løbende drift, dvs. at nettodriftsudgif-terne inkl. renter ikke må overstige indtægter fra skatter og tilskud mv.Kravet om overskud vil i givet fald skulle gælde for driftsområdet, således som dette skal forstås ioverensstemmelse med det kommunale budget- og regnskabssystem.Kravet om overskud på driften skal understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den en-kelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved låneop-tagelse eller forbrug af likviditet. Samtidig vil det understøtte en bedre styring af de samlede kom-munale udgifter.Det bemærkes, at en kommune normalt vil have overskud på den løbende drift. Et krav om over-skud vil således være et minimumskrav, og det vurderes, at flertallet af kommuner i dag overholderdette.Da budgettet fungerer som kommunalpolitikernes primære prioriteringsredskab, er det hensigten, atkravet om overskud på driften skal være gældende i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet ogde flerårige budgetoverslag. Det vil sikre et større lokalpolitisk fokus på eventuelle ubalancer i denenkelte kommunes økonomi, herunder understøtte en prioritering af opsparing til investeringer, af-drag på lån mv. Det foreslåede krav om overskud på driften vil hermed skulle gælde også for detbudgetforslag, økonomiudvalget skal udarbejde til brug for kommunalbestyrelsens vedtagelse afårsbudget, jf. § 37 i den kommunale styrelseslov.Det er ikke hensigten, at kravet skal være gældende i kommunernes regnskaber.Det er hensigten ved opgørelsen af overskuddet på den løbende drift at korrigere for den midlertidi-ge nedsættelse af bloktilskuddet, som efter gældende regler finder sted ved salg af forsyningsvirk-somheder. Kommuner med en midlertidig bloktilskudsnedsættelse vil således få adgang til at haveet underskud svarende til nedsættelsen af bloktilskuddet.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.Til kapitel 6RegionerTil § 19Til nr. 1Med bestemmelsen bemyndiges økonomi- og indenrigsministeren til – ligesom i forhold til kom-munerne – at fastsætte nærmere regler om krav til balancen mellem indtægter og udgifter i årsbud-gettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf.

På det regionale sundhedsområde gælder et udgiftsbaseret balancekrav, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgø-relse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Det udgiftsbaserede balancekravindebærer, at balancen mellem indtægter og omkostninger kan opnås ved forbrug af likvide aktivereller udnyttelse af lånemuligheder.Det omkostningsbaserede balancekrav gælder allerede i dag på social- og undervisningsområdet ogdet regionale udviklingsområde, jf. budget- og regnskabsbekendtgørelsens § 3, stk. 3.Bemyndigelsen til økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om forholdetmellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, der er indeholdt i lov-forslaget, vil blive udnyttet til at videreføre de eksisterende balancekrav på de tre regionale aktivi-tetsområder, der er en følge af aftalerne mellem regeringen og Danske Regioner for henholdsvis2007 og 2008 og § 1 i lov om regionernes finansiering.Endvidere er det hensigten på sundhedsområdet at fastsætte regler om, at regionerne ligesom kom-munerne ved udarbejdelsen af årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal have overskud i denløbende drift, jf. det foreslåede § 40, stk. 4, i den kommunale styrelseslov. Forslaget indebærer, atindtægter fra bloktilskud fra staten, kommunale bidrag og statsligt aktivitetsbestemte tilskud mv.skal være større end nettoserviceudgifterne på sundhedsområdet, der er omfattet af det regionaleudgiftsloft.Da budgettet fungerer som regionspolitikernes primære prioriteringsredskab, er det hensigten, atkravet om overskud på driften skal være gældende i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet ogde flerårige budgetoverslag. Det vil sikre et større regionalpolitisk fokus på eventuelle ubalancer iden enkelte regions økonomi, herunder understøtte en prioritering af opsparing til investeringer,afdrag på lån mv. Det foreslåede krav om overskud på driften vil hermed skulle gælde også for detbudgetforslag, forretningsudvalget skal udarbejde til brug for regionsrådets vedtagelse af årsbudget-tet, jf. § 18 i regionsloven. Det er ikke hensigten, at kravet skal være gældende i regionernes regn-skaber.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.1.Til nr. 2Den foreslåede bestemmelse indebærer, at økonomi- og indenrigsministeren kan foretage en tidlige-re økonomisk opfølgning, hvorved det skal modvirkes, at regionen senere kommer i konflikt medkassekreditreglen, jf. § 8 i bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantiermv.Det foreslås med bestemmelsen, at en region, som oplever alvorlige økonomiske vanskeligheder,kan underkastes en ekstraordinær økonomisk opfølgning, som foretages af Økonomi- og Inden-rigsministeriet. Den ekstraordinære opfølgning kan iværksættes på enten sundhedsområdet ellerudviklingsområdet eller begge områder, afhængig af den nærmere baggrund for de økonomiskevanskeligheder.

Stk. 1 i den foreslåede bestemmelse indebærer, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætteregler om ekstraordinær økonomisk opfølgning i en region. Bestemmelsen kan udmøntes ved, atØkonomi- og Indenrigsministeriet som led i den ekstraordinære opfølgning skal have mulighed forbl.a.:----at indkalde supplerende økonomiske oversigter, f.eks. månedlige oversigter over realiseretforbrug og fremadrettede skøn (herunder disponeret forbrug)at indkalde opstilling af vejledende detaljerede periodiserede budgetter for en vis periodesammenholdt med disponeret og forventet forbrugat indkalde særlige analyser vedrørende specifikke økonomiske problemstillinger ogat gennemføre den nødvendige mødeaktivitet, som afklaring af den økonomiske situation iregionen og opfølgning herpå kræver.

Indkaldelsen af oplysninger og oversigter mv. vil ske i medfør af den eksisterende § 38 i regionslo-ven, jf. § 63 i den kommunale styrelseslov, som indebærer, at regionsrådene skal tilvejebringe ogmeddele økonomi- og indenrigsministeren de oplysninger og udlevere de dokumenter, som dennemåtte forlange om forhold i regionen. Regionsrådene er efter denne bestemmelse forpligtet til attilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger samt til at afgive udtalelser vedrørende spørgsmålstillet af ministeren.Stk. 2 i den foreslåede bestemmelse indebærer, at økonomi- og indenrigsministeren som led i denekstraordinære økonomiske opfølgning – udover oplysningspligten efter § 38 i regionsloven – kanpålægge regionsrådet at:1)fastsætte bindende måltal for regionens økonomiske udvikling for en af ministeren fastsatperiode ogfastsætte krav om deponering af regionens likvide midler og til måden, hvorpå deponeringskal ske.

Ved bindende måltal forstås, at regionens budgetter og budgetoverslagsår skal være i overensstem-melse med de fastsatte måltal. Måltallene kan omfatte mål for likviditetsudvikling eller måltal forudgiftsniveauer på et eller flere nærmere definerede udgiftsområder. Det foreslås, at perioden vilblive fastsat ud fra en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder og typisk ligge inden for enperiode på 1-3 år.Endvidere indebærer den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 2, at økonomi- og indenrigsministerenkan forlange deponering af likvide aktiver.Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke situationer der kan udlø-se en ekstraordinær økonomisk opfølgning. Det foreslås, at den ekstraordinære økonomiske opfølg-ning kan iværksættes i særlige tilfælde, hvor en region af Økonomi- og Indenrigsministeriet vurde-res at have alvorlige økonomiske vanskeligheder. En sådan situation antages altid at foreligge, så-fremt regionens gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, jf. bekendtgørelse omregionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., falder til et niveau under 1.000 kr. pr. ind-bygger.

Det foreslås endvidere, at økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til undtagelsesvis at iværk-sætte en ekstraordinær økonomisk opfølgning i særlige situationer, hvor Økonomi- og Indenrigsmi-nisteriet vurderer, at regionernes økonomiske styring fungerer meget dårligt, herunder hvis regio-nens økonomiske kurs udviser mærkbare økonomiske udsving. Det kan f.eks. være i form af vedva-rende og markant faldende likviditet.Der kan om bestemmelsen i øvrigt henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.2.Til kapitel 7Ikrafttræden mv.Til § 20Bestemmelsen fastsætter istk. 1,at loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2.Bestemmelsen fastsætter endvidere istk. 2,at finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-delsen af lovens §§ 2-4.Baggrunden for stk. 2 er, at §§ 2-4 gennemfører dele af finanspagten.I finanspagtens artikel 14, stk. 1, siges det, at denne traktat ratificeres af de kontraherende parter ioverensstemmelse med hver deres forfatningsmæssige bestemmelser, og at ratifikationsdokumen-terne deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union (”depositaren”). Ifinanspagtens artikel 14, stk. 2, siges det, at denne traktat træder i kraft den 1. januar 2013, hvis tolvkontraherende parter, der har euroen som valuta, har deponeret deres ratifikationsinstrument, ellerden første dag i måneden efter, at det tolvte ratifikationsinstrument er blevet deponeret af en kontra-herende part, der har euroen som valuta, alt efter hvilken dato, der er den tidligste. I finanspagtensartikel 14, stk. 5, siges det, at denne traktat finder anvendelse på de kontraherende parter med di-spensation, jf. artikel 139, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller meden undtagelse, jf. protokol (nr. 16) om visse bestemmelser vedrørende Danmark, der er knyttet sombilag til traktaterne om Den Europæiske Union, som har ratificeret denne traktat, og da fra den dato,hvor afgørelsen om at ophæve dispensationen eller undtagelsen får virkning, medmindre den på-gældende kontraherende part erklærer at ville være bundet af alle eller nogle af bestemmelserne idenne traktats afsnit III og IV fra en tidligere dato.De nævnte bestemmelser i finanspagtens artikel 14 må ses i sammenhæng med bestemmelsen i fi-nanspagtens artikel 3, stk. 2, 1. pkt., hvori det bl.a. siges, at reglerne i stk. 1 – dvs. reglerne om bud-getbalance og den såkaldte korrektionsmekanisme – skal have virkning i de kontraherende partersnationale ret senest et år efter finanspagtens ikrafttræden.Bestemmelsen fastsætter endvidere istk. 3,at lovens §§ 5-14, §§ 16-18 og § 19, nr. 1, har virkningfra og med finansåret 2014.Baggrunden for stk. 3 er, at lovforslagets bestemmelser om udgiftslofter mv. skal indfases medvirkning fra og med finansåret 2014.Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 4,at lovens § 15 har virkning fra og med finansåret 2015.

Baggrunden for stk. 4 er, at lovforslagets bestemmelser om udgiftslofter mv. skal indfases medvirkning fra og med finansåret 2014, således at § 15 om den statslige efterfølgende udgiftskontrolskal indfases med virkning fra og med finansåret 2015.Til § 21På baggrund af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 20 fastsætter bestemmelsen istk. 1,at finansmini-steren senest samtidig med forslaget til finanslov for finansåret 2014 kan fremsætte et forslag til lovom fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014, 2015, 2016 og2017, og det tilføjes, at lovens §§ 5-17 finder tilsvarende anvendelse.I det i stk. 1 nævnte tilfælde vil der ifinansåret 2013ske en førstegangsfastsættelse af udgiftslofterfor finansårene 2014, 2015, 2016 og 2017, jf. stk. 1. Ifinansåret 2014vil der ske en fastsættelse afudgiftslofter for finansåret 2018, jf. § 6, stk. 1, og en statslig forudgående udgiftskontrol vedrørendefinansåret 2014, jf. §§ 13 og 14. Ifinansåret 2015vil der ske en fastsættelse af udgiftslofter for fi-nansåret 2019, jf. § 6, stk. 1, og en statslig forudgående udgiftskontrol vedrørende finansåret 2015,jf. §§ 13 og 14, samt en statslig efterfølgende udgiftskontrol vedrørende finansåret 2014, jf. § 15.Endvidere fastsætter bestemmelsen istk. 2,at hvis det i stk. 1 nævnte forslag til lov om fastsættelseaf udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014, 2015, 2016 og 2017 ikke ved-tages før begyndelsen af finansåret 2014, så foretages i finansåret 2014 en statslig udgiftskontrol påbaggrund af det nævnte finansårs bevillinger, og det tilføjes, at lovens §§ 13-17 finder tilsvarendeanvendelse.I det i stk. 2 nævnte tilfælde vil der ifinansåret 2014ske en førstegangsfastsættelse af udgiftslofterfor finansårene 2015, 2016, 2017 og 2018 og en statslig forudgående udgiftskontrol vedrørendefinansåret 2014 (på baggrund af det nævnte finansårs bevillinger), jf. §§ 13 og 14. Ifinansåret 2015vil der ske en fastsættelse af udgiftslofter for finansåret 2019, jf. § 6, stk. 1, og en statslig forudgå-ende udgiftskontrol vedrørende finansåret 2015, jf. §§ 13 og 14, samt en statslig efterfølgende ud-giftskontrol vedrørende finansåret 2014 (på baggrund af det nævnte finansårs bevillinger), jf. § 15.Til § 22Bestemmelsen fastsætter, at finansministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketings-året 2018-19.Baggrunden for revisionsklausulen er, at der med lovforslaget bl.a. indføres et nyt udgiftspolitiskstyringssystem, som der kan være behov for at evaluere efter forløbet af en rimelig periode.Til § 23Bestemmelsen fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færø-erne og Grønland.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslagetKapitel 1Lovens formål§ 1.Loven har til formål at sikre balanceeller overskud på de samlede offentlige finan-ser og at sikre en hensigtsmæssig udgiftsstyringi stat, kommuner og regioner bl.a. gennem ind-førelse af udgiftslofter for stat, kommuner ogregioner.Kapitel 2Budgetbalance og korrektionsmekanismeBudgetbalance§ 2.Den samlede budgetstilling på de sam-lede offentlige finanser skal være i balanceeller udvise et overskud.Stk. 2.Det i stk. 1 nævnte krav om bud-getbalance skal anses for overholdt, hvis denstrukturelle saldo er på niveau med det mellem-fristede mål, der er fastsat i den reviderede sta-bilitets- og vækstpagt, og med en nedre grænsefor et strukturelt underskud på 0,5 pct. af brut-tonationalproduktet.Stk. 3.Der sikres en hurtig konvergenshen imod det i stk. 2 nævnte mellemfristedemål ifølge en tidsplan fastsat på baggrund af etforslag fra Europa-Kommissionen.Stk. 4.Der skal foretages en evaluering affremskridtene hen imod det i stk. 2 nævntemellemfristede mål og overholdelsen heraf påbaggrund af en samlet vurdering med denstrukturelle saldo som reference, herunder enanalyse af udgifterne eksklusive diskretionæreforanstaltninger på indtægtssiden, på linje medden reviderede stabilitets- og vækstpagt.Stk. 5.Der kan midlertidigt afviges fra deti stk. 2 nævnte mellemfristede mål eller til-pasningsstien hen imod det mellemfristede måli tilfælde af exceptionelle omstændigheder,forudsat at den midlertidige afvigelse ikke brin-ger den finanspolitiske holdbarhed på mellem-

lang sigt i fare.Stk. 6.Ved exceptionelle omstændighederforstås en usædvanlig begivenhed, der liggeruden for statens kontrol, og som har en afgø-rende virkning på de samlede offentlige finan-ser, eller perioder med et alvorligt økonomisktilbageslag som fastsat i den reviderede stabili-tets- og vækstpagt.Korrektionsmekanisme§ 3.Finansministeren foretager hvert år iaugust måned en opgørelse af den strukturellesaldo for det følgende finansår.Stk. 2.Hvis der på baggrund af finansmi-nisterens opgørelse af den strukturelle saldo fordet følgende finansår konstateres en væsentligafvigelse fra det i § 2 nævnte mellemfristedemål eller tilpasningsstien hen imod det mellem-fristede mål, skal der gennemføres foranstalt-ninger med henblik på at foretage en korrektionaf afvigelsen.Stk. 3.Ved en væsentlig afvigelse forståsen negativ afvigelse på mindst 0,5 pct. af brut-tonationalproduktet.Stk. 4.I det i stk. 2 nævnte tilfælde frem-lægger finansministeren en samlet plan for de istk. 2 nævnte foranstaltninger.Stk. 5.De i stk. 2 nævnte foranstaltningerskal samlet set indebære en forbedring af denstrukturelle saldo på mindst 0,5 pct. af brutto-nationalproduktet årligt med virkning fra detfølgende finansår.Administrativ bemyndigelse§ 4.Finansministeren kan fastsætte nær-mere regler om metoden for opgørelsen af denstrukturelle saldo.Kapitel 3UdgiftslofterFastsættelse af udgiftslofter for stat, kommunerog regioner§ 5.Der fastsættes for hvert finansår treudgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner ogregioner, jf. §§ 6-8.Stk. 2.Ved et udgiftsloft forstås en over-grænse for nærmere bestemte faktiske udgifter i

finansåret, jf. §§ 9-11.Stk. 3.Et udgiftsloft angives som et beløbopgjort i milliarder kroner med én decimal.§ 6.Finansministeren kan samtidig medforslaget til finanslov fremsætte et forslag tillov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,kommuner og regioner for det fjerde af de føl-gende finansår.Stk. 2.Finansministeren kan i særlige til-fælde fremsætte et forslag til lov om ændring afde i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af ud-giftslofter for stat, kommuner og regioner.§ 7.Finansministeren medtager på forsla-get til finanslov en oversigt over de gældendeudgiftslofter for stat, kommuner og regioner forde tre følgende finansår og de foreslåede ud-giftslofter for stat, kommuner og regioner fordet fjerde af de følgende finansår.Stk. 2.Finansministeren lægger de i stk. 1nævnte udgiftslofter til grund for budgetterin-gen af forslaget til finanslov og som rammerfor aftalerne med kommuner og regioner omdisses økonomi mv.§ 8.Uanset §§ 6 og 7 kan finansministerenmed tilslutning fra Folketingets Finansudvalg iforbindelse med det årlige aktstykke om fast-sættelse af statens bloktilskud til kommuner ogregioner mv. foretage en omfordeling mellemde gældende udgiftslofter for stat, kommunerog regioner.Stk. 2.Finansministeren kan foretage enreduktion af de gældende udgiftslofter for stat,kommuner og regioner, i det omfang det erbegrundet i ny lovgivning, der medfører enforhøjelse af udgifter til ledighedsrelateredeindkomstoverførsler mv., herunder løntilskudog lovbundne driftsudgifter ved aktivering afmodtagere af ledighedsrelaterede indkomst-overførsler. Finansministeren kan endvidereforetage en forhøjelse af de gældende udgifts-lofter for stat, kommuner og regioner, i det om-fang det er begrundet i ny lovgivning, der med-fører en reduktion af udgifter til ledighedsrela-terede indkomstoverførsler mv., herunder løn-tilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktive-

ring af modtagere af ledighedsrelaterede ind-komstoverførsler.Stk. 3.Finansministeren kan foretage enreduktion af de gældende udgiftslofter for stat,kommuner og regioner, i det omfang det erbegrundet i ny lovgivning, der medfører enforhøjelse af skatteudgifter. Finansministerenkan endvidere foretage en forhøjelse af de gæl-dende udgiftslofter for stat, kommuner og regi-oner, i det omfang det er begrundet i ny lovgiv-ning, der medfører en reduktion af skatteudgif-ter.Stk. 4.Finansministeren kan foretage enændring af de gældende udgiftslofter for stat,kommuner og regioner, i det omfang det erbegrundet i en ændring af udgifts- eller opgave-fordelingen mellem stat, kommuner og regionereller en ændring af den bindende statslige regu-lering af kommuners og regioners virksomhed(Det Udvidede Totalbalanceprincip), pris- oglønregulering af de nævnte udgiftslofter ellerlignende tekniske korrektioner.Stk. 5.Finansministeren orienterer Folke-tingets Finansudvalg om ændringer af de gæl-dende udgiftslofter for stat, kommuner og regi-oner og offentliggør oplysninger herom på Fi-nansministeriets hjemmeside på internettet.Det statslige udgiftsloft§ 9.Det statslige udgiftsloft består af tosærskilte dellofter for henholdsvis driftsudgif-ter og indkomstoverførsler.Stk. 2.Det statslige delloft for driftsudgif-ter er en overgrænse for de statslige nettodrifts-udgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter tiloverførsler til udlandet i finansåret, jf. dog stk.3.Stk. 3.Det statslige delloft for driftsudgif-ter omfatter ikke følgende udgifter:1) Udgifter til Kongehuset og Folketinget.2) Lovbundne driftsudgifter i forbindelse medbeskæftigelsesindsatsen.3) Udgifter til kommunal og regional momsre-fusion.4) Udgifter til bloktilskud, budgetgaranti, be-skæftigelsestilskud og tilknyttede puljer ogtilskud til kommuner.5) Udgifter til bloktilskud og tilknyttede puljer

og tilskud til regioner.Stk. 4.Det statslige delloft for indkomst-overførsler er en overgrænse for de statsligeudgifter i finansåret til indkomstoverførslermv., herunder lovbundne driftsudgifter i for-bindelse med beskæftigelsesindsatsen, jf. dogstk. 5.Stk. 5.Det statslige delloft for indkomst-overførsler omfatter ikke udgifter til ledigheds-relaterede indkomstoverførsler mv., herunderløntilskud og lovbundne driftsudgifter ved ak-tivering af modtagere af ledighedsrelateredeindkomstoverførsler.Det kommunale udgiftsloft§ 10.Det kommunale udgiftsloft er en over-grænse for de kommunale nettodriftsudgifter tilservice i finansåret.Det regionale udgiftsloft§ 11.Det regionale udgiftsloft består af tosærskilte dellofter for henholdsvis sundheds-området og de regionale udviklingsopgaver.Stk. 2.Det regionale delloft for sundheds-området er en overgrænse for de regionale net-todriftsudgifter til sundhedsområdet og udgiftertil tilskud til lægemidler i medfør af sundheds-loven i finansåret.Stk. 3.Det regionale delloft for de regio-nale udviklingsopgaver er en overgrænse for deregionale nettodriftsudgifter til de regionaleudviklingsopgaver i finansåret.Administrativ bemyndigelse§ 12.Finansministeren kan fastsætte nær-mere regler om fastsættelse af udgiftslofter forstat, kommuner og regioner, jf. §§ 5-8, og omsammensætningen af det statslige udgiftsloft,det kommunale udgiftsloft og det regionaleudgiftsloft, jf. §§ 9-11.Kapitel 4Den statslige udgiftskontrolDen forudgående udgiftskontrol§ 13.Samtlige ministre foretager på nærme-re bestemte tidspunkter i finansåret på bag-grund af foreliggende regnskabstal, andre fore-

liggende oplysninger og et skøn for finansåreten kontrol af, om det pågældende ministerom-rådes endelige regnskabstal for finansåret kanforventes at overstige finansårets bevillinger.Stk. 2.Hvis en ministers udgiftskontrol imedfør af stk. 1 viser, at det pågældende mini-sterområdes endelige regnskabstal for finans-året kan forventes at overstige finansårets be-villinger, skal den pågældende minister træffebeslutning om at gennemføre foranstaltningermed henblik på at imødegå den forventedeoverskridelse af finansårets bevillinger.§ 14.Samtlige ministre indberetter på nær-mere bestemte tidspunkter i finansåret oplys-ninger til finansministeren om resultatet af denseneste udgiftskontrol i medfør af § 13, stk. 1,og om det nærmere indhold af en eventuel be-slutning i medfør af § 13, stk. 2.Stk. 2.På baggrund af ministrenes oplys-ninger foretager finansministeren en kontrol af,om de endelige regnskabstal for udgifter omfat-tet af det statslige udgiftsloft for finansåret kanforventes at overstige det statslige udgiftsloftfor finansåret.Stk. 3.Hvis finansministerens udgiftskon-trol i medfør af stk. 2 viser, at de endelige regn-skabstal for udgifter omfattet af det statsligedelloft for driftsudgifter for finansåret kan for-ventes at overstige det statslige delloft fordriftsudgifter for finansåret, fastsætter finans-ministeren inden 30 dage en dispositionsbe-grænsning på et samlet beløb svarende til denforventede overskridelse af det statslige delloftfor driftsudgifter for finansåret.Stk. 4.Finansministeren kan, i det omfangden forventede overskridelse af det statsligedelloft for driftsudgifter for finansåret imøde-gås gennem andre foranstaltninger, træffe be-slutning om ikke at fastsætte en dispositionsbe-grænsning eller om at fastsætte en reduceretdispositionsbegrænsning.Den efterfølgende udgiftskontrol§ 15.Finansministeren foretager senest vedudgangen af 1. kvartal i det nye finansår påbaggrund af de endelige regnskabstal for detforegående finansår en kontrol af, om de ende-

lige regnskabstal for udgifter omfattet af detstatslige udgiftsloft for det foregående finansåroverstiger det statslige udgiftsloft for det fore-gående finansår.Stk. 2.Hvis finansministerens udgiftskon-trol i medfør af stk. 1 viser, at de endelige regn-skabstal for udgifter omfattet af det statsligedelloft for driftsudgifter for det foregående fi-nansår overstiger det statslige delloft for drifts-udgifter for det foregående finansår, foretagerfinansministeren inden 30 dage en reduktion afdet statslige delloft for driftsudgifter for det nyefinansår på et samlet beløb svarende til over-skridelsen af det statslige delloft for driftsudgif-ter for det foregående finansår og fastsætter entilsvarende dispositionsbegrænsning.Stk. 3.§ 14, stk. 4, finder tilsvarende an-vendelse.Finansministerens orientering af FolketingetsFinansudvalg§ 16.Finansministeren orienterer Folketin-gets Finansudvalg om væsentlige resultater afden statslige udgiftskontrol og offentliggøroplysninger herom på Finansministerietshjemmeside på internettet.Administrativ bemyndigelse§ 17.Finansministeren kan fastsætte nær-mere regler om den statslige udgiftskontrol,herunder om kontrollen vedrørende det statsli-ge delloft for indkomstoverførsler, jf. §§ 13-16.Kapitel 5Kommuner§ 18.I lov om kommunernes styrelse, jf.lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 510 af 6.juni 2007, lov nr. 156 af 26. februar 2011 og §1 i lov nr. 606 af 14. juni 2011, foretages føl-gende ændring:§ 40.Årsbudgettet afgiver i den form, hvoridet endeligt er vedtaget af kommunalbestyrel-sen, den bindende regel for størrelsen af næsteårs kommunale skatteudskrivning. De poster påårsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen vedårsbudgettets vedtagelse har taget bevillings-

mæssig stilling, jf. § 38, stk. 2, afgiver tilligeden bindende regel for næste års kommunaleforvaltning.Stk. 2.Bevillingsmyndigheden er hoskommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der vilmedføre indtægter eller udgifter, som ikke erbevilget i forbindelse med vedtagelsen af års-budgettet, må ikke iværksættes, før kommunal-bestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved loveller anden bindende retsforskrift, om fornø-dent iværksættes uden kommunalbestyrelsensforudgående bevilling, men bevilling må daindhentes snarest muligt. Endvidere kan kom-munalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalgettil at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvorbeløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskesoverført til en anden drifts- eller anlægsbevil-ling.Stk. 3.Enhver tillægsbevilling skal angive,hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes.1.I§ 40indsættes somstk. 4:”Stk.4.Økonomi- og indenrigsministerenkan fastsætte nærmere regler om forholdet mel-lem indtægter og udgifter i årsbudgettet og deflerårige budgetoverslag eller dele heraf.”Kapitel 6Regioner§ 19.I lov om regioner og om nedlæggelseaf amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab(regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1401af 1. november 2010, som ændret ved § 2 i lovnr. 510 af 6. juni 2007 og § 2 i lov nr. 606 af14. juni 2011, foretages følgende ændringer:§ 21.De poster på årsbudgettet, hvortil re-gionsrådet ved årsbudgettets endelige vedtagel-se har taget bevillingsmæssig stilling, jf. § 19,stk. 2, afgiver den bindende regel for næste årsregionale forvaltning.Stk. 2.Det af regionsrådet vedtagnegrundbidrag fra kommunerne afgiver den bin-dende regel for fastsættelsen af næste årsgrundbidrag, jf. § 6 i lov om regionernes finan-siering.Stk. 3.Det af regionsrådet vedtagne udvik-

lingsbidrag fra kommunerne afgiver den bin-dende regel for fastsættelsen af næste års ud-viklingsbidrag, jf. § 7 i lov om regionernes fi-nansiering.Stk. 4.Lov om kommunernes styrelse §40, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelsefor regionens årsbudget.1.I§ 21indsættes somstk. 5:”Stk.5.Økonomi- og indenrigsministerenkan fastsætte nærmere regler om forholdet mel-lem indtægter og udgifter i årsbudgettet og deflerårige budgetoverslag eller dele heraf.”2.Efter § 28 indsættes:”§28 a.Økonomi- og indenrigsministerenkan fastsætte regler om, at Økonomi- og Inden-rigsministeriet i særlige tilfælde kan iværksætteen ekstraordinær økonomisk opfølgning i for-hold til en region.Stk. 2.Som led i den ekstraordinære op-følgning kan økonomi- og indenrigsministerenpålægge regionsrådet at:1) fastsætte bindende måltal for regionens øko-nomiske udvikling for en af ministeren fast-sat periode og2) fastsætte krav om deponering af regionenslikvide midler og til måden, hvorpå depone-ring skal ske.”Kapitel 7Ikrafttræden mv.§ 20.Loven træder i kraft den 1. oktober2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Finansministeren fastsætter tids-punktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 2-4.Stk. 3.Lovens §§ 5-14, §§ 16-18 og § 19,nr. 1, har virkning fra og med finansåret 2014.Stk. 4.Lovens § 15 har virkning fra ogmed finansåret 2015.§ 21.Finansministeren kan senest samtidigmed forslaget til finanslov for finansåret 2014fremsætte et forslag til lov om fastsættelse afudgiftslofter for stat, kommuner og regioner forfinansårene 2014, 2015, 2016 og 2017. Lovens§§ 5-17 finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Hvis det i stk. 1 nævnte forslag til

Bilag 2Traktat om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union(uddrag)ARTIKEL 31.De kontraherende parter anvender reglerne i dette stykke ud over og med forbehold af deresforpligtelser i henhold til EU-retten:a)en kontraherende parts samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være ibalance eller udvise et overskud.reglen i litra a) skal anses for overholdt, hvis den årlige strukturelle offentlige saldo svarer tilde landespecifikke mellemfristede målsætninger, som er fastsat i den reviderede stabilitets- ogvækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 % af bruttonational-produktet i markedspriser. De kontraherende parter sikrer hurtig konvergens hen imod hverderes mellemfristede målsætninger. En tidsplan for konvergensen under hensyntagen til delandespecifikke risici for holdbarheden vil blive foreslået af Europa-Kommissionen. Der skalforetages en evaluering af fremskridtene hen imod den mellemfristede målsætning og over-holdelsen heraf på grundlag af en samlet vurdering med den strukturelle saldo som reference,herunder en analyse af udgifterne eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden,på linje med den reviderede stabilitets- og vækstpagt.de kontraherende parter kan midlertidigt afvige fra deres respektive mellemfristede målsæt-ning eller tilpasningsstien i retning af denne målsætning, dog kun under de i stk. 3, litra b),fastsatte exceptionelle omstændigheder.når den procentdel, som den samlede offentlige gæld udgør af bruttonationalproduktet i mar-kedspriser, er væsentligt under 60 %, og risiciene med hensyn til de offentlige finansers hold-barhed på lang sigt er lave, kan den nedre grænse for den i litra b) angivne mellemfristedemålsætning nå op på et strukturelt underskud på højst 1,0 % af bruttonationalproduktet i mar-kedspriser.hvis der konstateres væsentlige afvigelser fra den mellemfristede målsætning eller til-pasningsstien i retning af denne målsætning, skal en korrektionsmekanisme automatisk sættesi gang. Mekanismen skal bl.a. medføre en forpligtelse for den pågældende kontraherende parttil at gennemføre foranstaltninger til at korrigere afvigelserne i løbet af en nærmere fastsat pe-riode.

2.Reglerne i stk. 1 skal have virkning i de kontraherende parters nationale ret senest et år efterikrafttrædelsen af denne traktat i form af bindende og varige bestemmelser, helst i forfatningen,eller på anden måde, der sikrer, at de fuldt ud overholdes og efterleves gennem hele den nationalebudgetproces. De kontraherende parter skal på nationalt plan indføre den i stk. 1, litra e), nævntekorrektionsmekanisme på grundlag af fælles principper, der skal foreslås af Europa-Kommissionen,særligt om arten og omfanget af og tidsplanen for de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes,også i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, samt om, hvilken rolle de institutioner, der på nati-onalt plan er ansvarlige for at overvåge overholdelsen af de i stk. 1 nævnte regler, skal indtage, og

om disses uafhængighed. Denne korrektionsmekanisme skal fuldt ud respektere de nationale parla-menters beføjelser.3.Med henblik på denne artikel finder definitionerne i artikel 2 i protokol (nr. 12) om procedu-ren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaterne omDen Europæiske Union, anvendelse.Derudover forstås i denne artikel ved:a)"årlig strukturel offentlig saldo": den årlige konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangs-foranstaltninger og midlertidige foranstaltninger."exceptionelle omstændigheder": en usædvanlig begivenhed, som ligger uden for den pågæl-dende kontraherende parts kontrol, og som har en afgørende virkning på de samlede offentligefinanser, eller perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag som fastsat i den revideredestabilitets- og vækstpagt, forudsat at den kontraherende parts midlertidige afvigelse ikke brin-ger den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare.