Kommunaludvalget 2011-12
KOU Alm.del Bilag 72
Offentligt
1090718_0001.png
1090718_0002.png
1090718_0003.png
1090718_0004.png
1090718_0005.png
Kære politiker.
Ringkøbing, den 11. marts 2012
Som folketingsmedlem valgt til at varetage borgernes ve og vel, er det mit håb og nok også min forventningat du vil undersøge og sætte dig ind i eksisterende lovgivning i forbindelse med opsætning af vindmøller påland. Om ikke andet, håber jeg at du vil læse dette brev til ende, og så spørge dig selv om det egentlig errimeligt, sådan som lovgivningen er, eller om der måske er en grund til at så mange borgere i dette land,protesterer mod at få vindmøller op i deres nærområder.Lad mig først slå fast at jeg ikke er modstander af vindmøller generelt, men når de får den højde som de hari dag, mener jeg ikke de har berettigelse til at stå på landjorden. De er simpelthen for dominerende.Som nabo til en planlagt kommende vindmøllepark, såmænd Danmarks største landbaseret vindmølleparkmed 22 stk. 150 m høje møller, vil jeg prøve at beskrive de bekymringer, overvejelser og frustrationer vigennemlever.Først kan nævnes den kæmpe indsats det kræver for almindelige mennesker at sætte sig ind i så kompleksen sag. De fleste har et arbejde der skal passes, så fritiden bliver i lang tid beslaglagt med at google og læseom både afstandskrav, skyggekast, generatorstørrelser og meget meget mere, for hvis man ikke prøver atsætte sig ind i tingene, kan det jo være svært at stille de rigtige spørgsmål. Og spørgsmål skal der jo stilles,da det er noget der i den grad vil påvirke vores dagligdag og fremtid.Planlægningsprocessen har i dette tilfælde været mildest talt forvirrende. I 2009 vedtog Ringkøbing-SkjernKommune Temaplan for udpegning af områder der var egnet for etablering af vindmøller. Ifølge denneplan, fremgik det at området vi her snakker om, skulle udlægges til vindmøller med en max. totalhøjde på115m. Trods protester blev planen vedtaget.Forbløffelsen var da også stor da der i september /oktober 2011 blev fremsat Debatoplæg for området med3 Mw vindmøller på enten 135 m eller 140 m i totalhøjden. Max. højden var jo iflg. Temaplan 09 på 115 m.?Så var det tid til igen at sætte sig ind i tingene, søge oplysninger og læse op på alt hvad der var til at kommei nærheden af, og som omhandlende disse store møller. Der blev brugt megen energi og tid på at sætte sigind i tingene, så vi kunne komme med gode argumenter for at det var alt for mange store møller på et sted.Især i et så forholdsvis tæt befolket område. Der skulle nedlægges 2 ejendomme for at møllerne kunnevære der.Den 14. december fik vi så besked på at Teknik- og Miljøudvalget ville sende projektet videre med henblikpå udarbejdelse af lokalplan og VVM undersøgelse.Den 21. december 2011 dumpede der igen et brev ind af brevsprækken fra Kommunens Planafdeling. Nuville møllemagerne pludselig have flere og større vindmøller i området, så derfor startede processen forfra.
Det er så her vi er nu. 22 stk. 3,075Mw vindmøller med en totalhøjde på 150m. Og nu er det ikke længere 2ejendomme der skal nedlægges, men 12. Tænk at 12 familier mere eller mindre tvangsflyttes. Alt sammen ivindenergiens navn.Nu spørger vi så: Hvad så med de resterende 43 ejendomme der er indenfor 1 km´s afstand til disse kæmpemøller? Jo det er rigtig nok, der er så mange boliger indenfor 1 km fra møllerne. Hele mølleområdetomkranses af ejendomme i det åbne land, og lige udenfor denne 1 kilometers grænse ligger en lille landsby.Denne lille landsby er i forvejen truet på sin eksistens. Vi er jo i udkants Danmark, så de små bysamfundkæmper for overlevelse. Landsbyen her er meget aktiv. Har en velfungerende Friskole og en meget aktivSogneforening. Men bekymringerne går da også på om det vil være muligt at tiltrække tilflyttere, når dersom nabo tårner sig 22 kæmpe vindmøller op. Der forsvinder jo også 12 ejendomme, og sammen med demde børn og voksne som gerne skulle bidrage til skolen og foreningslivet.Nu tænker du selvfølgelig at det er godt der i VE-loven er vedtaget Grøn Ordning. Det er lige præcis nogetfor denne landsbys foreningsliv og skole. Et tilskud på, i dette tilfælde, 5.953.200,- kr., det må batte noget.Det kan vi nok hurtig blive enige om at det gør – og så alligevel ikke. Hvad med naboerne der ligger rundtom vindmølleområdet? De får møllerne meget tæt på med alle de gener dette måtte medføre af bådelysglimt, skyggekast og støj. Skulle det være et plaster på såret, at der evt. kan opføres cykelskur eller enlegeplads på skolen, istandsættelse af forsamlingshuset eller nyt klublokale til sogneforeningen, når dissenaboer der bor tæt op af møllerne, måske ikke bliver kompenseret for eventuel værdiforringelse. Er detikke kun at skabe splid mellem folk med denne ordning?En anden ting er økonomien i et sådan projekt. Møllemagerne har via lovgivningen adgang til svimlendestore beløb i tilskud. Som loven er i dag, ydes der tilskud efter hvor store generatorer der er i møller, ogikke efter den faktiske produktion. Dette betyder at der sættes møller op der reelt er alt for store til deområder de skal stå i. Kun for at hente så mange tilskudskroner hjem som muligt. Møllerne er så store at defødes med støjreducerede foranstaltninger for at kunne overholde støjgrænserne. Det går udoverproduktionen, og det betyder samtidig at der går længere tid inden de rammer de 22.000 fuldlasttimer derer grænsen for tilskud. Til projektet her ved os, vil der blive udbetalt 406.305.900,- kr. i direkte støtte.Derudover er der garantifonden hvor der kan søges om garanti for op til 500.000,- kr. Alle disse godestøttekroner er betalt via PSOén som vi jo alle bidrager til via vores elregning.Endvidere er der tilskud til skrotning af 6 eksisterende og ellers velfungerende vindmøller i området. Her erder tale om 3 stk. 1,75 Mw møller, idriftsat december 2000, og 3 stk. 1,75Mw møller, idriftsat december2002. Hvorfor de egentlig skal skrottes er jo et godt spørgsmål, når man tænker på at møllerne har enlevetid på mellem 20 og 30 år.Nej der er vist ikke noget at sige til at vores elregning hører til blandt de dyreste i norden, ja i verden.En international undersøgelse om elpriserne, viste i 2010 at Danmark ligger på en liden flatterende 1. plads.De danske husholdninger betaler 3 gange så meget for strømmen som nr. 2 på listen. Og tendensen ser udtil at fortsætte. Alle tilskudskroner der postes direkte i tilskudsordninger til vindenergien, skal jo betales eteller andet sted fra. Og der er jo som bekendt kun os forbrugere til at betale. Man kan med rette stillespørgsmålstegn ved om det kan være meningen at 80 % af PSOén udelukkende skal gå til vindenergi. Sådansom det er i dag. Selv en af Danmarks Økonomiske Vismænd stiller spørgsmålstegn ved dette.
PSOén blev for øvrigt indført til fordel for forskning af vedvarende energikilder. Spørgsmålet er nu hvormeget alternativ energi der forskes i - udover vindmøller?Som menigmand kan det godt være svært at forstå at Møllemagerne skal forgyldes så meget, når man såsamtidig tænker på at vi som naboerne til disse møller, skal betale for at få lov til at søge om erstatning forværditab på vores ejendomme, hvis vi ligger mere end 6 x møllehøjden fra møllerne. I dette tilfælde er detkun 900 m, hvilket ikke er meget i forhold til at 150 m høje møller er meget dominerende, og når der er såmange som 22 af dem.Nu kom vi så frem til Erstatningsordningen for værdiforringelse som følge af opsætning af vindmøller. Detteer ikke en hel dum ordning, hvis det ikke lige var fordi det åbenbart er meget svært at få tilkendt erstatning.Hvis man ser på de afgørelser der er truffet på landsplan, er det slående, at der i det midtjyske udbetalesgennemsnitlige mindre erstatninger end den øvrige del af landet. Selv Lolland-Falster overhaler os medgennemsnitlige udbetalte erstatninger. Jeg er godt klar over at jordpriserne er forskellige rundt i landet,men at der er så stor regional forskel, undre mig.Gennemsnitsudbetalingerne pr. lodsejer er som følger:SjællandAllerødBornholmNordjyllandSyddanmarkLolland/FalsterMidtjylland227.250,- kr.206.818,- kr.165.000,- kr.146.136,- kr.104.348,- kr.101.382,- kr.81.562,- kr.
og rosinen i pølseenden
Det er måske ikke så sært at vi er et udkantsområde.Så er der jo også dem der slet ikke får nogen erstatning, og det er nu en gang de fleste. Selv folk der bor kunca. 600 m fra et vindmølleområde kunne taksationsmyndigheden ikke tilkende erstatning.Deres begrundelse for afslag på erstatning var:”Taksationsmyndigheden har ved denne vurdering lagt vægt på, at de nærmeste møller i projektet vilkomme til at stå ca. 600 m fra boligen. Møllerne vil komme til at ligge syd for ejendommen.Boligen er p.t. orienteret mod nord, hvor ejendommens 2 eksisterende haver er placeret. Der vil ikke frade eksisterende haver være et særligt udsyn til møllerne, da dette udsyn i hovedsagen vil væreafskærmet af boligen, den bevoksning, der forefindes på ejendommen, samt udhuse.Der er påbegyndt en renovering, som formentlig ved fuldførelse vil tilvejebringe en orientering af boligenmod syd, hvor der vil kunne blive et frit udsyn til møllerne. P.t. er udsigten fra boligen præget af, at derpå ejendommen står en del byggematerialer mv., der delvist skærmer for det i visualiseringsmaterialetangivne udsyn til møllerne. Området mod syd er fladt og åbent. Det er ikke i høj grad præget af tekniskeinstallationer, dog er der udsyn til elmaster og -ledninger. De projekterede møller vil derfor have ensærlig dominans i landskabet. Det må forventes, at der ikke vil opstå særlige gener som følge af støj ogskyggekast.””Taksationsmyndigheden har imidlertid vurderet, at det ikke vil have betydning for ejendommens værdi,at man fra ejendommens sydside vil have direkte udsyn til projektets vindmøller.”Ja man tror det er løgn.
Som det fremgår af teksten, vurderes evt. værdiforringelse ud fra billeder hvor møllerne er visualiseret. Detvil sige at taksationsmyndigheden altså vurderer om der bliver en værdiforringelse af ejendommen førmøllerne overhovedet er stillet op. Det kan da ikke være rigtigt. De burde komme både før og efter. Ellermåske skulle en eller flere lokale ejendomsmægler vurderer ejendommen inden, og såtaksationsmyndigheden efter. Den forskel der så evt. vil være i vurderingerne må så være den erstatningder kan komme til udbetaling.I det givne eksempel begrunder Taksationsmyndigheden også deres afgørelse med at ejendommen bærerpræg af ombygning som ikke er afsluttet. ?? De folk der bor der har da ikke mulighed for at poste penge ien ejendom der kun ligger 600 meter fra et vindmølleområde med 11 stk. 150 meter høje møller. De vil da iforvejen have svært ved at sælge, så skulle de først bruge tid, energi og penge på en ombygning, vil det davære komplet umuligt for dem at holde pengene hjemme. Det kan kun give tab.Allerværst er dog at Taksationsmyndighedens afgørelse IKKE kan ankes. Det eneste man kan forsøge sigmed, er et civilt søgsmål mod møllemagerne, hvis man da har overskud, nerver og råd til det.Det kan ikke være meningen at det skal foregå på den måde. Hvis ikke det er at stavnsbinde folk, ja så vedjeg snart ikke hvad der er det.For at vende tilbage til vindmølleområdet i mit nærområde, kan man også stille sig selv det spørgsmål omborgerne kan accepterer den forgrimmelse af naturen som disse vindmøller vil afstedkomme. Måske trormange at Danmarks Naturfredningsforening nok skal passe på naturen, så vi ikke ødelægger den. Men dermå man tro om igen.Som Danmarks Naturfredningsforening udtrykker det, ”erde tilfreds med at kommunen søger at samlevindmøller i et større område, hvor de overordnede konflikter med andre interesser er begrænsede, og deser frem til, at dette princip fremover vil blive fulgt frem for den hidtil gennemførte mere spredte ogkonfliktfyldte planlægning for vindmøller”Danmarks største landbaseret Vindmøllepark som kommer til at ligger her i Vestjylland, har kun 3,5 kmmod nord til nærmeste vindmølleområde med pt. 3 stk. 2Mw møller, men med mulighed for udvidelse med5 – 6 møller mere. 9 km mod nord er der et område med 6 stk. 3Mw møller. Mod vest er der ca. 6,5 km til5 stk. 2Mw møller. Mod syd er der 5 km til 11 stk. 3Mw møller, og endelig mod øst er der 5 km til 4 stk.2,4Mw møller. Alle disse vindmøller er med en totalhøjde på mellem 120 – 150 meters højde. Og det er såbare lige de nærmeste. Så er der jo også de 213 øvrige vindmøller i kommunen. Jo man kan vist godt sige ather er vindmøller for alle pengene.Her kan jeg ikke lade være med at tænke på at hvis en eller anden landmand har formastet sig til at placereet skilt ved vejen med ”Æg sælges”, vil formanden for DN komme farende og true med bål og brand for atfå skiltet fjernet. Uha da, vi kan jo ikke have sådanne grimme skilte stående og skæmme i naturen, vel?Men måske er det godt nok at samle vindmøller i store parker. Måske er det det eneste rigtige. Men så skalman da gøre det på havet eller der hvor der ikke bor mennesker.De gældende regler og afstandskrav med hensyn til støj mv. er vel i bund og grund ikke beregnet tilsådanne mølleparker. Det er vel ikke lige meget om du bor 800 meter fra 3 møller, eller du bor 800 meterfra 22? Et eller andet sted kan det da overhovedet ikke sammenlignes.I øvrigt er det da også uforståeligt at man i byen ikke må støje mere end 35 dB om aftenen, mens der på
landet må støjes 45dB – døgnet rundt og kun hvis det blæser 6 – 8 m/sek. Blæser det mere er der ingengrænser.I byen er der også nogle steder regler for hvilken tagbeklædning du har på dit hus. Her tænker jeg f.eks. påglaseret teglsten som kan reflekterer solen, til stor gene for naboerne. På landet er det tilladt at der bådeforekommer lysglimt og skyggekast fra vindmøller. Man har så i VE-loven henstillet til at der træffesforanstaltninger så den samlede årlige skyggekast minimeres til 10 timer i alt. Dette er kun en henstilling sådet er desværre ikke alle steder det efterleves. Igen betyder det en forringelse af effekten på møllerne,men en forlængelse af tilskudskronerne. Retfærdigheds vis skal det nævnes at denne henstilling efterlevesher i Ringkøbing-Skjern Kommune, men de 10 timer kan også være svære at accepterer.Disse store vindmøller der placeres midt mellem folk, har gennem tiden afstedkommet mange klager. Sebare Foreningen Naboer til Kæmpe Vindmøller. Der er i dag 153 lokale grupper rundt om i landet. Iudlandet er der lige så stor folkelig modstand. Alle disse gruppe prøver ihærdigt at råbe Jer politikere op,men mere eller mindre uden held. Mange naboer til disse store vindmøller fortæller om de gener der er,både med hensyn til støj og skyggekast. Hvorfor lytter I ikke til disse folk? Efterhånden er der sat så mangestore vindmøller op i Danmark, at der da er grundlag for at lave en tilbundsgående undersøgelse blandt alledisse naboer. Hvorfor henholder I Jer stædigt til de udtalelser DELTA fremkommer med vedr. støj ogskyggekast? Udtalelser som andre førende akustikforskere ikke anerkender?Lad os da drage nytte af den aktuelle viden vi i dag kan finde i den virkelige verden, og ikke bag etskrivebord på Christiansborg, ved DELTA eller på Ålborg Universitet. Det vil da være arrogant hvis ikke manlytter til virkeligheden. Og det vil da også være frygteligt hvis der virkelig er noget om snakken. At folkvitterlig kan blive syge af vindmøller.En ting vil i så fald være givet. Her i Vestjylland vil det så blive den nye store folkesygdom.
Her til slut lidt ironi:Man kan også gå helt andre veje.Vi har i Danmark mange udkantsområde der, i flg. Jer politiker, er alt for dyre i drift i forhold til storbyerne.Befolkningen bliver ældre og ældre da de unge forlader egnen. Afstandene til diverse service instanserbliver stører og stører, da borgerservice, lægepraksis, speciallæger, bibliotek, dagplejer, skoler, børnehaver,fritidsklubber, hospitaler, skadestuer, plejehjem, industri og forretninger lukker. Den kollektive trafikminimeres eller forsvinder helt. Så hvad med at lukke udkantsdanmark helt ned og så lave kæmpe storevindmølleparker der? Så vil der jo ikke være nogen til at beklage sig over støj, skyggekast eller forgrimmetnatur. Så kunne vi blive 100% selvforsynende med energi.
Tak for din opmærksomhed. Jeg håber det har givet stof til eftertanke.
Venlig hilsenLisbeth JeppesenNovej 86950 Rinkøbing.