Økonomi- og Indenrigsministeriet§1I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14.september 2009, som ændret ved § 35 i lov nr. 1536 af 21. december 2010,foretages følgende ændringer:1.§ 12, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Flytning skal anmeldes ved anvendelse af den digitale flytteløsning, somtilflytningskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Flytteanmeldelser,der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog3. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør,at borgeren må forventes ikke at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kanindgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen kanbestemme, at flytteanmeldelser, der kan indgives på anden måde end ved digitalanmeldelse, skal være skriftlige og afgives på en særlig blanket.”2.I§ 12indsættes somstk. 7:”Stk. 7.En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den ertilgængelig for kommunalbestyrelsen.3.I§ 21, stk. 5,ændres ”§ 12, stk. 3-6” til: ”§ 12, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4-6”.4.I§ 26, stk. 5,ændres ”§ 12, stk. 3-6” til: ”§ 12, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4-6”.

Ministeriet for Børn og Undervisning§2I lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275 af 5.april 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 23, stk. 4,ophæves.2.§ 27, stk. 1, 1. pkt., affattes således:”Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for optagelse afbørn i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, herunder om ansøgningom optagelse, jf. dog § 27 a.”3.Efter§ 27og inden afsnitsoverskriften ”Pladsi dagtilbud i anden kommune”indsættes:”§27 a.Ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og §21, stk. 2 og 3, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af dendigitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digitalselvbetjening). I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har delegeretoptagelseskompetencen til en selvejende eller udliciteret daginstitution eller enprivat dagpleje, jf. § 26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter aftale medinstitutionen beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til den enkelte daginstitutioneller private dagpleje. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, dergør, at borgeren må forventes ikke at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kanindgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skalindgives, herunder om den skal indgives mundtligt, skriftligt eller på en særligblanket.”Stk. 3.En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den ertilgængelig for kommunalbestyrelsen.”

”§38.Ansøgning om indskrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af børn iskolefritidsordning skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af dendigitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digitalselvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises afkommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, dergør, at borgeren må forventes ikke at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kanindgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt., skalindgives, herunder om den skal indgives mundtligt, skriftligt eller på en særligblanket.”Stk. 3En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den ertilgængelig for kommunalbestyrelsen.”

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse§4I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som senest ændretved lov nr. [XX af YY] 2012, foretages følgende ændringer:1.Overskriften efter § 11 affattes således:”Kapitel3Bevis for retten til ydelser efter loven og udstedelse af EU-sygesikringskort”2.I§ 12, stk. 3,ændres ”, indhold, udstedelse og inddragelse” til: ”og indhold”.3.I§ 12indsættes somstk. 4-7:”Stk. 4.Ansøgning om de i stk. 1 omhandlede beviser og EU-sygesikringskortetskal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitaleansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises afkommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør,at borgeren må forventes ikke at kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kanindgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 4.Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skalindgives, herunder om den skal indgives mundtligt, skriftligt eller på en særligblanket.”

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem borgere og det offentlige2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening - Den fællesoffentligedigitaliseringsstrategi3. Forholdet til anden relevant lovgivning3.1 Grundlæggende forvaltnings retlige principper3.2 Persondatabeskyttelse4. Lovforslagets hovedindhold4.1 Lovforslagets udformning4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjening4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige6. Administrative konsekvenser for det offentlige7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema

1. IndledningFormålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stille krav om, at borgerneinden udgangen af 2012 skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgteområder ved henvendelse til det offentlige. De udvalgte områder hører underØkonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning samtMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse.Forslaget er et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at alkommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregådigitalt inden udgangen af 2015, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget ”EtDanmark, der står sammen” (oktober 2011).Dette indebærer, at papirblanketter og brevpost udfases frem mod 2015.Det er målet, at de offentlige myndigheder i 2015 modtager mindst 80 pct. af alleansøgninger, anmeldelser og indberetninger mv. fra borgerne digitalt. Detvurderes, at det ikke vil være praktisk gennemførligt med 100 pct. Der skal tageshensyn til borgere, der for eksempel ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompetencer samt borgere med særlige behov, herunder hensynet til ældre,handicappede, demente, socialt udsatte, udenlandske borgere i Danmark ogdanskere med bopæl i udlandet. Der vil endvidere være områder eller dele afområder, hvor det ikke giver mening at digitalisere.Det er hensigten, at det for borgerne frem mod 2015 bliver obligatorisk at brugede digitale selvbetjeningsløsninger i den skriftlige kommunikation med deoffentlige myndigheder i forbindelse med ansøgninger, anmeldelser,indberetninger mv.Målet er at udfase papirblanketter og formularer, sådan at alle borgere betjener sigselv ved hjælp af den digitale løsning, som den offentlige myndighed stiller tilrådighed. Der vil blive tale om en gradvis overgang, efterhånden som der erbrugervenlige digitale løsninger tilgængelige på stadigt flere områder.Målet er at effektivisere den offentlige sektor ved at sikre en bedreressourceudnyttelse samtidig med, at borgerne oplever en bedre service.Det er afgørende, at der er god hjælp at hente for de borgere, der ikke kan brugede digitale løsninger eller på anden vis har brug for støtte.Det skal være muligt i særlige tilfælde at tage højde for visse personer ellersituationer og sikre, at disse betjenes på anden vis end ved digital selvbetjening.Herved sikres det, at alle borgere, også de der ikke må forventes at kunne benyttedigitale selvbetjeningsløsninger, fortsat kan komme i kontakt med de offentligemyndigheder. Disse borgere får dermed samme muligheder for at blive betjent

som de borgere, der selv eller ved hjælp er i stand til at anvende de digitaleløsninger.Realiseringen af målsætningen om, at ansøgninger, anmeldelser og indberetningermv. fra borgere til det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015,forudsættes at ske i årlige bølger, hvor flere og flere områder gøres obligatoriskdigitale. På den måde sikres det blandt andet, at de områder, hvor borgerne ermest it-parate, og hvor der findes den største modenhed af såvel it-løsninger sommodenhed hos myndighederne, overgår først til obligatorisk selvbetjening.Staten, KL og Danske Regioner har i 2011 udarbejdet en samlet analyse og truffetbeslutning om at igangsætte første bølge, dvs. områder der overgår til obligatoriskdigital selvbetjening i 2012. Der udestår et analysearbejde med anden, tredje ogfjerde bølge (områder der overgår i henholdsvis 2013, 2014 og 2015).De områder, der er udvalgt til at være omfattet af dette lovforslag, er områder,hvor der allerede findes digitale løsninger, som kan anvendes frivilligt i dag, oghvor borgerne i vid udstrækning vurderes at være it-parate. Det vurderes derfor, atdet er muligt for de enkelte ministerområder at indføre obligatorisk digitalselvbetjening på disse områder.Loven skal sikre en hjemmel på de enkelte ministerområder til, at den offentligemyndighed kan kræve, at borgerne anvender de digitale selvbetjeningsløsninger,som den offentlige myndighed stiller til rådighed. Det foreslås samtidig, at detfremgår direkte af loven, at hvor særlige forhold gør sig gældende, skal borgeren idet enkelte tilfælde kunne ansøge, anmelde eller indberette mv. på anden vis enddigitalt. Loven skal være med til at sikre, at der ikke er forhold og formkrav ilovgivningen, der hindrer, at kommunikationen kan foregå digitalt.Følgende områder er omfattet af lovforslaget:På Økonomi- og Indenrigsministeriets område drejer det sig om obligatoriskdigital selvbetjening i forbindelse med, at en person skal anmelde indenlandskflytning.For Ministeriet for Børn og Undervisning er der tale om at indføre obligatoriskdigital selvbetjening i forbindelse med, at forældre ansøger om at få deres barnopskrevet til plads i dagtilbud.Ministeriet for Børn og Undervisning har endvidere ansvaret for håndtering afindmeldelse i skole. Her foreslås det, at når et barn skal starte i skole vedskolestart, skal indmeldelse ske digitalt ved brug af den digitale løsning, somkommunen stiller til rådighed. På Ministeriet for Børn og Undervisnings områdevil der endvidere blive indført obligatorisk digitalisering, når et skolebarn skalindmeldes i en skolefritidsordning (SFO).

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ansvaret for sundhedsloven,hvorefter kommunalbestyrelsen kan udstede et sundhedskort (”det gule kort”) tilpersoner, der har ret til ydelser efter sundhedsloven. Det gøres nu obligatorisk atansøge digitalt om nyt sundhedskort. Med dette lovforslag gøres det ogsåobligatorisk at ansøge digitalt om et blåt EU-sygesikringskort. EU-sygesikringskortet dokumenterer danske sikredes ret til medicinsk nødvendigsygehjælp under ophold i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.Lovforslaget er udformet som en samlelov, der i forslagets §§ 1-4 fastslår, atansøgning, anmeldelse og indberetning mv. på de pågældende ministerområderfremover skal ske ved digital selvbetjening. Samtidig slås det fast, at i visse særligetilfælde har borgeren ret til at ansøge på anden vis end digitalt.

2. Lovforslagets formål og baggrund2.1 Målsætningen om digital kommunikation mellem borgere og det offentligeFor at sikre en effektiv ressourceudnyttelse og at Danmark fortsat kan væreførende som informations- og kommunikationssamfund, skal digitalkommunikation mellem det offentlige og borgerne udbredes til alle relevanteområder, således at al relevant skriftlig kommunikation mellem borgerne og deoffentlige myndigheder foregår digitalt senest ved udgangen af 2015. Den enkelteborger vil derfor som altovervejende hovedregel ikke længere kunne vælge atanvende papirblanketter, personligt fremmøde, telefonisk henvendelse mv. vedansøgning, anmeldelse, indberetning og lignende til det offentlige. Det er visioneni langt videre omfang end hidtil at anvende digitalisering til at forny den offentligesektor og gøre den mere effektiv samtidig med, at borgeren oplever enserviceforbedring.Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, ”Dendigitale vej til fremtidens velfærd”, indeholder 12 fokusområder. Det fremgårblandt andet heraf, at det skal være slut med papirblanketter og brevpost.Fokusområde 1, ”Effektiv digital kommunikation med borgerne”, har som mål, atalle borgere betjener sig selv på nettet, at alle borgere får en digital postkasse i2014, samt at der skal være hjælp at hente for borgerne. Det fremgår endvidere afdigitaliseringsstrategien, at der skal udfærdiges lovgivning om obligatorisk digitalselvbetjening, digitale breve samt principper for digitaliseringsklar lovgivning.Digitaliseringsstrategien er udarbejdet i samarbejde mellem den daværende VK-regering, KL og Danske Regioner. Regeringen har tilsluttet sig den fællesoffentligedigitaliseringsstrategi som grundlag for det videre arbejde med digitalisering.Lovforslaget er udarbejdet i nært samarbejde mellem de ministerier, der eransvarlig for de enkelte områder, der er omfattet af loven.Det er hensigten at sikre hurtigere og mere brugervenlig kommunikation mellemborgerne og myndighederne, hurtig, fleksibel og effektiv service fra

myndighederne og en optimering af arbejdsgange og processer hosmyndighederne. Ved at gøre kommunikationen obligatorisk digital kan manuellerutiner og papirhåndtering fjernes, så der frigives tid og ressourcer hos detoffentlige, hvorved kommunikationen mellem parterne smidiggøres. Borgerneopnår samtidig en serviceforbedring ved anvendelse af brugervenlige digitaleløsninger.Overgangen til obligatorisk digital kommunikation forventes at få den positiveeffekt, at borgerne i videre omfang benytter andre digitale løsninger og dervedbliver bedre til at anvende it og digitale løsninger generelt. Det forventes, atborgerne vil opleve en mere fleksibel service, når borgerne kan anvende de digitaleselvbetjeningsløsninger, når det passer dem bedst, det vil sige hele døgnet rundtalle ugens syv dage. Dette forventes tillige at medføre, at de øvrige digitaleløsninger, der blandt andet stilles til rådighed for borgerne på den fællesoffentligeborgerportal borger.dk, i stigende grad vil blive benyttet.Det er som nævnt ovenfor hensigten, at mindst 80 pct. af borgernes ansøgninger,anmeldelser, indberetninger m.v. til de offentlige myndigheder foregår ved digitalselvbetjening i 2015. Det er ligeledes hensigten, at mindst 80 pct. af alle breve fradet offentlige sendes digitalt fra udgangen af 2014, hvor alle borgere skal have endigital postkasse. For virksomheder er det obligatorisk at have en digital postkassefra 2013. Virksomhederne skal foretage ansøgninger, anmeldelse ogindberetninger digitalt allerede ved udgangen af 2012, jf. afsnit 2.2Gradvis indførelseaf obligatorisk digital selvbetjening.Dette lovforslag er et af elementerne i udmøntningen af digitaliseringsstrategien,der igangsætter overgangen til digital selvbetjening. Finansministeren fremsættersamtidig forslag til lov om Offentlig Digital Post, [jf. L xx af xx. marts 2012.] Dervil tillige blive arbejdet videre med principper for digitaliseringsklar lovgivning.Dette er for at sikre, at ny lovgivning fremadrettet fuldt ud udnytter mulighederved digitalisering, herunder for eksempel data-genbrug, straks-afgørelser, digitalselvbetjening mv.2.2 Gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjeningOvergangen til digital kommunikation indebærer en række aktiviteter, somstrækker sig over perioden 2012-2015. For at smidiggøre overgangen til digitalkommunikation har regeringen valgt at indføre obligatorisk digital kommunikationgradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt med, at de juridiskeforudsætninger og tekniske løsninger kommer på plads. Implementeringen af dentrinvise overgang til obligatorisk selvbetjening tilrettelægges i fire bølger.Dette lovforslag vedrører første bølge og omfatter kun de områder, der skal væredigitale i 2012, og hvor der ikke i forvejen er lovhjemmel til at kræve, at borgerneskal anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Det drejer sig om anmeldelse af

indenlandsk flytning, opskrivning til dagtilbud, indskrivning i skole og SFO,ansøgning om sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort.De øvrige områder, som er omfattet af første bølge, er områder indenfor SKAT,tilbagebetaling af SU-lån, mituddannelseskort, betaling for jagttegn, jagtprøve ogriffelprøve samt aktiviteter på Naturstyrelsens arealer og book en lejrplads samttilskud til privat skovrejsning. På disse områder har de relevante fagministerieroplyst, at de har vurderet, at der ikke er behov for lovændringer for at indføreobligatorisk digital selvbetjening i 2012.Vurderingen af den tidsmæssige indfasning af de områder, der er omfattet i 2012,er blandt andet foretaget på baggrund af målgruppernes generelle it-parathed, omder eksisterer en velfungerende selvbetjeningsløsning, graden af standardisering ogden samlede henvendelsesvolumen på området. På de fleste af de områder, der eromfattet af første bølge, findes der således allerede i dag digitale løsninger, somborgerne kan anvende frivilligt.På virksomhedsområdet er der allerede på en række områder indført obligatoriskdigital kommunikation blandt andet ved lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændringaf årsregnskabsloven og forskellige andre love, der hovedsagelig omhandlerobligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige. Det erendvidere forventningen, at erhvervs- og vækstministeren i 2012 fremsætterendnu en samlelov på virksomhedsområdet, der indfører obligatorisk digitalkommunikation på en lang række nye områder.Obligatorisk digital kommunikation er endvidere indført på skatteområdet ved lovnr. 545 af 26. maj 2010. Skatteforvaltningsloven giver skatteministeren hjemmel tilat indføre obligatorisk digital kommunikation område for område, efterhåndensom dette findes hensigtsmæssigt.På SU-området er det allerede efter SU-loven obligatorisk at indgive ansøgningerdigitalt. Ligesom det på Beskæftigelsesministeriets område er obligatorisk atanvende jobnet.dk til løbende at registrere, at den ledige står til rådighed forarbejdsmarkedet.For så vidt angår de forhold på Miljøministeriets område, der er omfattet af førstebølge, har miljøministeren på jagt- og vildtforvaltningslovens område den 10.november 2011 fremsat L 13 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov omplanlægning og forskellige andre love (Digital annoncering, obligatorisk digitalkommunikation, afskæring af klageadgang m.v.).På Social- og Integrationsministeriets område er der i lov om etablering af denselvejende institution Udbetaling Danmark fastsat en bestemmelse, der blandtandet bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om obligatorisk digitalkommunikation mellem borgeren og Udbetaling Danmark. Bestemmelsen foreslås

videreført med en redaktionel ændring i forslag til lov om sagsbehandling ogadministration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), der er fremsati februar 2012. Det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om socialpension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension mv., lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love(Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Udbetaling Danmarkm.v.), indeholder en lignende bestemmelse. Bestemmelserne vil ifølge Social- ogIntegrationsministeriet blive udmøntet i overensstemmelse med denfællesoffentlige digitaliseringsstrategi.Danskernes it-parathedDer gennemføres løbende undersøgelser af danskernes digitale kompetencer.Undersøgelser foretaget af Danmarks Statistik i 2011 viser, at et stadigt stigendeantal danskere i alderen 16-74 år bruger internettet, herunder at en stadigt størreandel ældre bruger internettet. Således har hele 90 pct. af dennebefolkningsgruppe på undersøgelsestidspunktet brugt internettet de seneste tremåneder, for de 60-74-årige var tallet 71 pct. Der har været en støt stigning ibrugen af det offentliges hjemmesider, hvor der siden 2008 er sket over enfordobling i andelen af borgere, der indsender udfyldte blanketter til offentligemyndigheder. Også informationssøgning og down-loadning af skemaer ogblanketter fra offentlige myndigheders hjemmesider benyttes mere og mere.Denne udvikling vidner om, at danskerne i vidt omfang er parate til digitalkommunikation med det offentlige.Overgangen til obligatorisk digitalisering kan være forbundet med særligeudfordringer for visse borgere. For at lette overgangen til brug af obligatoriskdigitale løsninger er der behov for målrettet information og adgang til hjælp,hvilket er nærmere beskrevet nedenfor under afsnit 4.2hjælp og vejledning.Endvidere vil der være behov for i særlige situationer at give borgerne mulighedfor at ansøge på en anden måde end ved anvendelse af de digitale løsninger.Hvilke tilfælde, der kan betragtes som særlige, er nærmere beskrevet nedenforunder afsnit 4.2særlige forhold.Implementeringen af målsætningen i 2013-2015Indfasningen af andre opgaveområder til fuld digital kommunikation fastlægges isamråd med de relevante fagministerier, KL og Danske Regioner. Det er dog i2013 forudsat, at der bør indfases en større mængde opgaver med en betydeligstørre volumen end i 2012, så det bliver muligt at realisere et væsentligt potentialei 2014 og frem.Erfaringerne fra første bølge vil blive nyttiggjort i forbindelse med udvikling ogimplementering af løsninger i de efterfølgende bølger.

3. Forholdet til anden relevant lovgivning3.1 Grundlæggende forvaltningsretlige principperLovforslaget ændrer ikke på grundlæggende forvaltningsretlige regler ellerprincipper udover indførelse af formkravet om anvendelse af de digitale løsninger.Det forslåede krav om, at ansøgning, anmeldelser, indberetninger mv. skal skedigitalt til den offentlige myndighed, er en fravigelse af det almindeligeforvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for borgeren til athenvende sig til offentlige myndigheder, som borgeren vil.Finder den offentlige myndighed, at der ikke foreligger særlige forhold, vilborgeren være henvist til at ansøge, anmelde eller indberette digitalt. Der er taleom en processuel beslutning fra myndighedens side vedrørende formen for,hvordan der kan ansøges, anmeldes, indberettes mv. En sådan processuelbeslutning kan der ikke særskilt klages over. Borgeren vil i givet fald være henvisttil at klage over myndighedens beslutning i forbindelse med en eventuel klage overden materielle afgørelse, som myndigheden har truffet ved behandling afborgerens sag.Med lovforslaget forslås det som noget nyt, at en ansøgning, anmeldelse,indberetning mv., der ikke overholder dette formkrav om digital selvbetjening,skal afvises af den offentlige myndighed. En sådan afvisning af at tage enansøgning under realitetsbehandling afslutter ansøgningsforløbet og må derforbetragtes, som en egentlig afgørelse. På det kommunale område, vil der somudgangspunkt ikke kunne klages over en sådan afgørelse, men afgørelsen vil skullebegrundes.Forvaltningslovens § 7 fastslår de offentlige myndigheders vejledningspligt.Lovforslaget ændrer ikke på denne pligt. Det er således de enkelte offentligemyndigheders pligt at informere om anvendelsen af de konkreteselvbetjeningsløsninger og i øvrigt i fornødent omfang som hidtil at ydevejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden formyndighedens sagsområde. Herunder vil de offentlige myndigheder skulle hjælpeborgere, der ikke har mulighed for at ansøge, anmelde og indberette på den måde,som myndigheden generelt anviser, på samme måde som myndigheden har pligttil det i dag.Ifølge forvaltningslovens § 8 om partsrepræsentation har parter i afgørelsessagerret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre. Borgere vil kunne lade sigrepræsentere i samme omfang som hidtil.

Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 12. august 2011 (FOB 2011 12-1)om retten til partsrepræsentation i forhold til universiteters pligtmæssige digitalekommunikation med studerende udtalt, at der er to muligheder for at overholdeforvaltningslovens § 8. Enten skulle it-systemet udformes, så det er muligt forandre at bruge det på vegne af den studerende, eller også skulle universitetetindføre mulighed for at blive undtaget for den pligtmæssige elektroniskekommunikation. Det er hensigten, at de offentlige myndigheder tilrettelæggerderes håndtering af de konkrete digitale selvbetjeningsløsninger, så der givesmulighed for partsrepræsentation i overensstemmelse hermed.For generelt at forenkle partsrepræsentation, således at eksempelvis borgere, derikke selv kan kommunikere digitalt med det offentlige, fortsat kan ansøge,anmelde, indberette mv., vil der i 2012 blive udviklet en fællesoffentlig digitalpartsrepræsentationsløsning. Løsningen vil give mulighed for, at borgere kanoverdrage partsrepræsentationskompetence til familie, venner og andre. Denfællesoffentlige løsning forventes færdiggjort ultimo 2012. Løsningen vil herefterskulle implementeres decentralt i relevante selvbetjeningsløsninger. Indtil der påde relevante løsningsområder er etableret digitale løsninger til håndtering afpartsrepræsentation, håndteres partsrepræsentation som hidtil i overensstemmelsemed forvaltningslovens § 8.Det vil således være muligt at give andre fuldmagt til at forestå en digitalselvbetjening.

3.2 PersondatabeskyttelseLov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger(persondataloven) gælder blandt andet for behandling af personoplysninger, somhelt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificerbarfysisk person.Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandlerentræffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, atpersonoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes,samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigtbehandles i strid med loven.I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedtbekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger tilbeskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning.Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbindelser kunetableres, hvis der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommendeikke gennem disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger.

Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævntebekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14 enhver form for telekommunikationi forbindelse med behandling af personoplysninger, f.eks. forsendelse afoplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af terminaladgang vedopkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside ogetablering af internetadgang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens vurderingaf sikkerhedsrisici i det konkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til karakterenaf de omhandlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og fra demyndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reglerne i persondatalovenkunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser, derindeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet afmeddelelsen.Endvidere skal der ved brug af f.eks. NemID, digital signatur eller lignende givessikkerhed for afsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsenikke er blevet ændret undervejs (integritet).Lovforslaget ændrer ikke herved.

4. Lovforslagets hovedindhold4.1 Lovforslagets udformningFor at kunne pålægge borgerne pligt til at anvende de digitaleselvbetjeningsløsninger ved ansøgning, anmeldelse og indberetninger mv. til detoffentlige, skal dette være hjemlet i lov.Lovforslaget er udformet som en samlelov, der i hver enkelt af de relevante lovefastsætter, at det som altovervejende hovedregel bliver obligatorisk at benytte dedigitale selvbetjeningsløsninger på de udvalgte områder. Konsekvensen af, at enansøgning, anmeldelse eller indberetning mv. ikke indgives digitalt, er, at denoffentlige myndighed vil afvise ansøgningen, anmeldelsen, indberetningen mv.Det foreslås, at det fastsættes direkte i lovene, at hvor særlige forhold gør siggældende, vil borgeren dog kunne ansøge, anmelde eller indberette mv. på andenvis, jf. nedenfor afsnit 4.2særlige forhold.Loven angiver de ændringer isærlovgivningen på ressortministeriernes områder, der er nødvendige for, at derpå disse områder kan indføres krav om digital selvbetjening i 2012.Det slås efter det foreslåede fast, at en digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat formeddelelsen, jf. afsnit 4.3hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet fremnedenfor.

Det foreslås, at loven træder i kraft den [1. december] 2012. Kravet omanvendelse af de digitale løsninger, som myndighederne stiller til rådighed,indføres således pr. den [1. december 2012]. Ligeledes skal de digitale løsningervære klar til at blive taget i brug på dette tidspunkt.4.2 Generelt for obligatorisk digital selvbetjeningDet foreslås, at ansøgninger, anmeldelser og indberetning mv. som udgangspunktikke længere kan indgives eller sendes til myndigheden på papir, telefonisk ellerved personligt fremmøde, men alene kan foregå digitalt ved brug af deselvbetjeningsløsninger, som de pågældende offentlige myndigheder stiller tilrådighed.InformationBorgerne skal kende de digitale muligheder og være trygge ved, at det er en god ogsikker måde at kommunikere med det offentlige på. Det forudsættes, at derelevante myndigheder kommunikerer dette til borgerne.Et af hovedbudskaberne kan blandt andet være, at det er trygt og sikkert atkommunikere digitalt med det offentlige. Der vil også kunne orienteres om, hvilkeområder, der efterhånden overgår til at være obligatorisk digitale, efterhånden somdette sker. Det er væsentligt at formidle, at borger.dk tilbyder borgerne adgang tildet offentliges oplysninger, selvbetjeningsløsninger og til den digitale postkasse.Samtidig vil der kunne oplyses om, at der er mulighed for at få hjælp til at anvendede digitale løsninger såvel digitalt som ved telefonisk eller personlig henvendelse iborgerservicecentrene eller eksempelvis på bibliotekerne.Den enkelte offentlige myndighed vil skulle forestå kommunikationen på sit egetområde, således at informationen målrettes den berørte gruppe af borgere og påden måde, som efter den enkelte myndigheds vurdering er mest hensigtsmæssig.Det forudsættes, at der sker en vis koordinering på tværs hos myndighederne.Kommunen vil eksempelvis kunne informere borgeren ved at lægge informationherom ud på kommunens hjemmeside eller informere relevante grupper iborgerservicecentret eller i anden relevant sammenhæng.Hjælp og vejledningDet skal sikres, at der er den tilstrækkelige hjælp til de borgere, som ikke kan ellerhar svært ved at bruge de digitale kanaler. Borgere, som er forhindrede i atkommunikere digitalt med det offentlige, skal fortsat have mulighed for atforetage ansøgninger, anmeldelser og indberetninger på anden vis, jf. nedenforunder afsnittetsærlige forhold.Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at de digitaleselvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige, så stadigt flere borgerekan anvende og bliver fortrolige med anvendelsen af de digitale løsninger.

Nogle borgere har behov for hjælp til at komme i gang med for eksempel atanvende NemID, borger.dk eller bruge en bestemt selvbetjeningsløsning.Det foreslås, at borgerne ligesom i dag kan henvende sig og få hjælp og vejledninghos de relevante offentlige myndigheder, i borgerservicecentre mv., hvor borgernesom hidtil vil kunne ringe eller møde op for at få hjælp og vejledning til korrektudfyldelse og anvendelse af de selvbetjeningsløsninger, som myndigheden stiller tilrådighed. Allerede i dag er der således borgere, der får hjælp til at ansøge,anmelde, indberette mv., uanset om dette er ved udfyldelse af en blanket eller enmere digitalt baseret løsning. På tilsvarende vis er det forventningen, at der vilvære borgere, som vil have behov for hjælp til at bruge digital selvbetjening.Andre institutioner som for eksempel bibliotekerne vil også være et oplagt sted attilbyde borgerne hjælp til digital selvbetjening. De kommunale borgerservicecentreog eksempelvis bibliotekerne vil således kunne tilbyde adgang til computere ogmedarbejdere, der kan hjælpe borgerne med de digitale løsninger. På den mådebliver også de mindre it-kyndige borgere efterhånden mere digitalt selvhjulpne.Hjælp til digital selvbetjening ligger i forlængelse af den almindeligevejledningsopgave overfor borgerne, som de kommunale borgerservicecentrevaretager. De offentlige myndigheder er således fortsat underlagt den sædvanligevejledningspligt samt pligt til i givet fald at henvise en borger til rette myndighed,jf. forvaltningsloven § 7.I kommuner, frivillige organisationer og oplysningsforbund foregår der en rækkeaktiviteter i såvel offentligt som privat regi, som støtter op om borgernes behovfor hjælp og kompetencer. Heriblandt kan nævnes kommunernes DigitaleAmbassadører, ældreorganisationernes datastuer og oplysningsforbundenes it-undervisning.Derudover har regeringen sammen med forligspartierne bag satspuljen besluttet atsætte 28 mio. kroner af til at forbedre særligt de ældres og de socialt udsattesdigitale færdigheder. Pengene skal blandt andet bruges til kurser i brug afcomputer og internet, hjælp til selvbetjening specielt til ældre samt særlig hjælp tilsocialt udsatte borgere.Det er hensigten, at borgerne fortsat skal tilbydes hjælp således, at det eksempelvisvil være muligt for en borger, der ikke selv har en PC, at møde op påborgerservice eller det lokale bibliotek og her udfylde en flytteanmeldelse ellerskrive sit barn op til skolestart digitalt på kommunens PC.Det kan eksempelvis også være muligt for en borger, der ikke er it-kyndig, atmøde op og få en medarbejder til at hjælpe ved en PC på stedet til at udfylde enflytteanmeldelse.

Et tredje eksempel på, hvilken hjælp, der vil kunne tilbydes, er, hvor en borgerhjemmefra er i færd med at tilmelde sit barn til en vuggestueplads, men bliver itvivl om, hvordan et punkt i udfyldelsen skal forstås. Hvis der ikke er tilstrækkeligelektronisk hjælp at hente på kommunens hjemmeside, vil borgeren kunne ringetil den ansvarlige myndighed, i dette tilfælde kommunen, og få telefonisk hjælp tilselv at færdigudfylde den digitale tilmelding.Særlige forholdAnvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger er emnemæssigt afgrænset og ofteogså tidsmæssigt afgrænset. Det er derfor, som det fremgår ovenfor,forventningen, at den enkelte borger, som det er i dag, vil kunne kontakteeksempelvis sit borgerservicecenter for at få hjælp eller medhjælp til atgennemføre en ansøgning, anmeldelse eller indberetning mv. Eksempelvis vil detfor de fleste forældre dreje sig om enkelte gange, at de står i den situation, at deskal skrive deres barn op til skolestart.For dem, som ikke kan bruge de digitale løsninger, vil det også i fremtiden væremuligt at få betjening på anden vis og om nødvendigt få mulighed for at ansøge,anmelde eller indberette på en anden måde end digitalt.Det foreslås, at det i loven fastsættes, at når der konkret foreligger særlige forhold,skal den offentlige myndighed anvise borgeren en anden måde at ansøge, anmeldeeller indberette på end digitalt. Dette indebærer, at den offentlige myndighed kanfravige kravet om digital selvbetjening for borgere, der enten ikke kan eller måforventes ikke at kunne kommunikere digitalt med det offentlige, herunderpersoner som ikke forventes at kunne benytte en digital selvbetjeningsløsning.Muligheden for at blive betjent på en anden måde end ved digital selvbetjeningskal imødekomme borgere med særlige behov, for eksempel særlige handikap,såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse, demens, manglende digitalekompetencer, visse socialt udsatte, sprogvanskeligheder mv., hvor medhjælp frakommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning.Et eksempel på, hvor der kan foreligge særlige forhold, er, hvor en gangbesværetuden PC eller uden digitale kundskaber henvender sig telefonisk til kommunen forat blive undtaget fra at ansøge digitalt om et nyt sundhedskort. Et tilsvarendeeksempel kunne være en 80-årig borger, der skal anmelde flytning, men som aldrighar stiftet bekendtskab med it, og som i øvrigt ikke færdes ude.Særlige forhold vil eksempelvis foreligge, hvor en socialt udsat borger ikke selvkan ansøge digitalt, og det ikke giver mening at forlange, at borgeren henvendersig på eksempelvis borgerservice eller biblioteket for at få hjælp til digitalansøgning. Der vil være situationer, hvor det er de sociale myndigheder ellerandre, der sørger for, at borgeren alligevel får søgt på anden vis eksempelvistelefonisk eller på en blanket.

Et andet eksempel på, hvor særlige forhold gør sig gældende, er, hvor der vedselvbetjeningsløsningen forudsættes anvendelse af personnummer eller NemID,og borgeren ikke kan få udstedt NemID, fordi borgeren ikke har etpersonnummer. I dette tilfælde kan borgeren ikke anvende den digitaleselvbetjeningsløsning. For så vidt angår en borger uden folkeregisteradresse,herunder en hjemløs eller en borger bosat i udlandet, stilles der særligeidentifikationskrav, der kan vanskeliggøre erhvervelse af NemID. En sådan borgervil derfor som udgangspunkt ikke kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning og skal, hvor det er relevant, betjenes på anden vis. Hvisborgeren alligevel har fået anskaffet sig NemID, eksempelvis ved personligtfremmøde i borgerservice eller via en dansk ambassade i udlandet, vil borgerenskulle ansøge digitalt.Hvis en borger ikke har, men kan få, udstedt NemID, og dette er en forudsætningfor anvendelse af den konkrete digitale selvbetjeningsløsning, foreslås det, at denoffentlige myndighed skal anmode borgeren om at anskaffe sig NemID. Hvis denoffentlige myndighed vurderer, at der foreligger særlige forhold, kan myndighedenvælge ikke at kræve anskaffelse af NemID, men lade borgeren ansøge på andenvis.Det er den offentlige myndighed, der i de konkrete tilfælde foretager en vurderingaf, om der foreligger særlige forhold. Hvis den offentlige myndighed finder, at derforeligger særlige forhold, skal den offentlige myndighed tilbyde borgeren enanden måde at ansøge, anmelde eller indberette på. Finder den offentligemyndighed, at der ikke foreligger særlige forhold, vil borgeren være henvist til atansøge, anmelde eller indberette digitalt. Indgives ansøgningen alligevel ikkedigitalt, vil kommunen skulle afvise ansøgningen.Der kan være forskel fra område til område på, hvor omfattende en ansøgning,anmeldelse eller indberetning er, hvorfor der også vil være forskel på, hvornår enhenvendelse kan håndteres ved medhjælp fra en medarbejder, og hvornår enborger henvises til at ansøge på anden vis. Som oftest må man kunne forvente, atden offentlige myndighed digitalt vil kunne udfylde en ansøgning, anmeldelse ellerindberetning for eller sammen med borgere, der ikke selv kan. Det er såledeshensigten, at den offentlige myndighed i den konkrete situation ved henvendelsefra en borger gør et forsøg på at guide borgeren til digital selvbetjening.Hvor der foreligger særlige forhold, er det den offentlige myndighed, der beslutterpå hvilken måde, ansøgningen, anmeldelse, indberetningen mv. i givet fald skalindgives. Ansøgning på en anden måde kan for eksempel indebære telefonisk ellerpersonlig betjening, anvendelse af blanketter eller anden skriftlig eller digitalkommunikation.Borgerne vil som i dag have mulighed for at give fuldmagt til en anden person tilat anvende en konkret digital løsning eller til at henvende sig digitalt tilmyndigheden på vegne af borgeren, jf. ovenfor under afsnit3.1 Grundlæggende18

forvaltningsretlige principperom udviklingen af en digital partsrepræsentationsløsning.De sædvanlige muligheder for anvendelse af fuldmagt finder således fortsatanvendelse.Som del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har finansministeren, somnævnt ovenfor, tillige fremsat forslag til lov om Offentlig Digital Post [Lxx af xx.marts 2012], der omhandler det offentliges forsendelse af breve til borgerne.Hensigten i lov om Offentlig Digital Post er, at alle, der kan, skal modtage derespost fra det offentlige digitalt via det offentlige digitale postsystem.Afgrænsningen af, hvem der ikke er omfattet af kravet om at skulle modtage postfra det offentlige i digital form, sker ved, at der i lov om Offentlig Digital Postfastsættes regler om undtagelser.Det er ikke hensigten, at personer, der fritages for obligatorisk tilslutning efter lovom Offentlig Digital Post automatisk fritages fra at bruge digital selvbetjening. Påtilsvarende vis medfører en fritagelse fra at være omfattet af en obligatorisk digitalselvbetjeningsløsning ikke automatisk en tilsvarende undtagelse fra at væretilsluttet Offentlig Digital Post.Identifikation af borgerenDet forudsættes, at de digitale systemer, som de offentlige myndigheder stiller tilrådighed for ansøgning, anmeldelse, indberetning mv. indrettes på en sådan måde,at den offentlige myndighed kan identificere, hvem der har indgivet ansøgningen,anmeldelsen eller indberetningen.På langt hovedparten af områderne må det forventes, at der stilles krav omanvendelse af en sikker identifikation af borgeren i form af den nødvendigedigitale signatur som eksempelvis NemID.Ved anvendelse af digital signatur skal der skal være tale om en digital signaturbaseret på den til enhver tid gældende OCES-standard, som er fastlagt icertifikatpolitik for OCES-personcertifikater og certifikatpolitik for OCES-medarbejdercertifikater, såsom NemID.Erhvervelse af den offentlige digitale signatur NemID forudsætter, at borgeren erover 15 år, har et personnummer, og at dette kan verificeres i CPR-registeret.Herudover kræver det, at borgeren kan opfylde legitimeringsreglerne for at fåNemID. Borgeren skal således kunne legitimere sig ved brug af billedlegitimation iforbindelse med fysisk fremmøde, ved anvendelse af pas eller kørekortnummerkombineret med fremsendelse af nøglekort til folkeregisteradressen i forbindelsemed online bestilling eller ved fysisk fremmøde uden billedlegitimation, hvor der istedet skal fremvises to sekundære legitimationsdokumenter (for eksempeldåbsattest, sygesikringsbevis, forskudsopgørelse, selvangivelse ellerdokumentation for udbetaling af offentlig ydelse). I alle tilfælde, hvor der ikke

fremvises billedlegitimation, skal det fysiske fremmøde kombineres medfremsendelse af nøglekort til folkeregisteradressen.Der er lavet særlige bestillingsflow for danskere uden fast bopæl i Danmark(udenlandsdanskere) og borgere med navne- og adressebeskyttelse. Disse skal altidmøde fysisk frem enten på en dansk repræsentation i udlandet eller etborgerservicekontor for at afhente deres midlertidige adgangskode, idet denneikke kan sendes til folkeregisteradressen. Dette fordrer dog pas eller kørekort.Der kan være enkelte borgere, der ikke kan få NemID, enten fordi de ikke kanleve op til legitimeringsreglerne - det kunne være hjemløse uden billedlegitimation- eller fordi de ikke er i stand til at betjene en computer på grund af særligeforhold som eksempelvis handicap eller lignende.Det vil typisk være indretningen af den digitale selvbetjeningsløsning, som stillestil rådighed på det enkelte område, der afgør, om det forudsættes, at der anvendesNemID eller ej ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen.Det kan give visse udfordringer i administrationen af selvbetjeningsløsninger itilfælde af, at en borger ikke har eller ikke anvender NemID, herunder hvisborgeren ikke kan få udstedt NemID, jf. ovenfor undersærlige forhold.Infrastruktur og tekniske løsningerDen digitale løsning, som de offentlige myndigheder stiller til rådighed, vil typiskvære en selvbetjeningsløsning på myndighedens hjemmeside, herunder løsningerder tilgås via den fællesoffentlige borgerportal borger.dk.Borger.dk skal fortsat være den overordnede indgang til digital selvbetjening. Dervil derfor skulle ske en løbende videreudvikling af funktionalitet ogbrugervenlighed.Samtidig skal den centrale infrastruktur (NemID, NemLogin, NemSMS,Borger.dk, digital post og fjernprint) være sikker for borgerne at anvende, hvilketforudsætter drift og vedligeholdelse af den centrale infrastruktur.Det forudsættes, at de relevante myndigheder sikrer, at de digitaleselvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige, så stadig flere borgerekan anvende og blive fortrolige med anvendelsen af de digitale løsninger.Løsningerne skal leve op til fællesoffentlige standarder for it-løsninger, hvor disseer fastsat. Det vil endvidere blive nødvendigt med lokal implementering, herunderudvikling og tilretning af systemer og lokale arbejdsgange.4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet fremI de foreslåede enslydende bestemmelser fastsættes det, hvornår en digitalmeddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af

meddelelsen. For meddelelser, som sendes til myndigheden, er myndighedenadressat for meddelelsen.Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten formeddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra dettidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet afmeddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sigbekendt med indholdet af meddelelsen.En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt,hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vilnormalt blive registreret automatisk i en modtagelsessystemet eller i et datasystem.En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først formodtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgængelig i myndighedenssystem eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder på kommunen oggør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normalarbejdstid/åbningstid. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sigbekendt med en meddelelse inden eksempelvis arbejdstids ophør, må derfastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som en præcist klokkeslæt for,hvornår anmeldelsen skal være indgivet, altså kommet frem.Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge afproblemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, måmeddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsenblev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger omafsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at enansøgning eller indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis detteskyldes systemnedbrud hos myndigheden.En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at værekommet frem, er bl.a. fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blevindført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven,lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven, samt i lov nr. 341 af27. april 2011, der omhandler obligatorisk digital kommunikation mellemvirksomheder og det offentlige mv.En sådan bestemmelse er blandt andet relevant, f.eks. i forhold tilansøgningsfrister og forældelse mv. Der bør fra myndighedernes side udvisesfleksibilitet i forhold til at udsætte frister en rimelig tid, hvis it-problemerne opstårtæt på fristen for indgivelse af en meddelelse.4.4De konkrete områder omfattet af lovforslaget

Lovforslaget er udformet som forslag til en samlelov, der i hver enkelt af depågældende love indfører obligatorisk digital selvbetjening på følgende områder:På Økonomi- og Indenrigsministeriets ressortområde er anmeldelse af indenlandske flytningeromfattet af lovforslaget:I dag fremgår reglerne om anmeldelse af indenlandske flytninger af CPR-lovens §12. Efter lovens § 12, stk. 1, skal en indenlandsk flytning anmeldes tiltilflytningskommunen senest 5 dage efter flytningen. Anmeldelsen kan omfattealle de medlemmer af husstanden, som flytter med. CPR-lovens § 12, stk. 2,angiver, hvilke oplysninger flytteanmeldelsen skal indeholde.Efter § 12, stk. 3, 4. pkt. kan kommunalbestyrelsen kræve, at flytteanmeldelser skalvære skriftlige og afgives på en særlig blanket.I praksis modtager kommunerne i dag anmeldelse af flytning på en rækkeforskellige måder, herunder ved personligt fremmøde, med post og pr. e-mail.Næsten alle kommuner giver allerede i dag borgerne mulighed for at anmeldeflytning digitalt, selvom kommunerne på nuværende tidspunkt ikke er forpligtethertil.Det foreslås, at flytning fremover skal anmeldes digitalt, medmindre særligeforhold gør sig gældende. Langt de fleste kommuner har som nævnt allerede i dagtilvejebragt en digital flytteløsning, som stilles til rådighed for borgerne.Den foreslåede ændring betyder, at en flytteanmeldelse, der ikke er indgivetdigitalt, kan afvises af kommunen, medmindre særlige forhold gør sig gældende.Foreligger der særlige forhold, er borgeren fritaget for kravet om digitalanmeldelse af flytning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, 2. og 3. pkt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2 vedrørendesærlige forhold.Kommunerne vil efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, 4. pkt., fortsatfrit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse med indgivelse afflytteanmeldelse i de særlige tilfælde, som er undtaget fra kravet om digitalanmeldelse af flytning.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

kommuner er der mulighed for at indgive ansøgningen i elektronisk form via etdigitalt selvbetjeningssystem.Adgangen til optagelse af børn i et dagtilbud omfatter børn mellem 0 år ogskolealderen, der har lovligt ophold i landet, jf. dagtilbudslovens § 2, stk. 2.Efter dagtilbudslovens § 23, stk. 4, er det den enkelte kommunalbestyrelse, derfastsætter og offentliggør retningslinjer for ansøgning om optagelse i et dagtilbud.Denne bemyndigelse kan for eksempel anvendes til at fastsætte formkrav til,hvordan der skal ansøges om optagelse i et dagtilbud, herunder krav til atansøgningen for eksempel skal være skriftlig, digital eller i papirform. Efterdagtilbudslovens § 26, stk. 1, er det den enkelte kommunalbestyrelse, der træfferafgørelse om optagelse i et dagtilbud under den kommunale forsyning. Afgørelsenkan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsensafgørelse om optagelse i et dagtilbud skal træffes efter en konkret individuelvurdering af barnets og familiens behov. Forældre skal have mulighed for attilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud, jf. § 27, stk. 1.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udliciterede daginstitutionersamt den private dagpleje helt eller delvist selv kan træffe afgørelse om optagelseaf børn i institutionen, jf. dagtilbudslovens § 26, stk. 2.Kommunalbestyrelsen har en forpligtelse til at yde forældrene generel vejledning iforbindelse med optagelse til dagtilbud samt specifik vejledning i forbindelse medforældrenes ansøgning om optagelse i det omfang, der er behov.Det foreslås, at dagtilbudsloven ændres, så det bliver obligatorisk, at ansøgningom optagelse i et kommunalt dagtilbud skal indgives digitalt. Efter lovforslaget vildet således ikke længere være overladt til den enkelte kommunalbestyrelse atbestemme, om en ansøgning om dagtilbud kan indgives i digital form. Forslagetindebærer, at en ansøgning om en plads i et dagtilbud skal sendes digitalt tilkommunen efter kommunens nærmere retningslinjer herom. Det vil i øvrigtfortsat være overladt kommunen at fastsætte nærmere retningslinjer for ansøgningom optagelse af dagtilbud, for eksempel frister for indgivelse af ansøgning herom.Desuden foreslås det, at kommunalbestyrelsen, i de tilfælde hvoroptagelseskompetencen er delegeret fra kommunalbestyrelsen til den enkelteselvejende eller udliciterede daginstitution eller private dagpleje, efter aftale medden enkelte institution kan beslutte, om ansøgninger om optagelse i dagtilbud skalsendes digitalt til kommunen eller til den enkelte daginstitution eller dagpleje.For at sikre, at alle forældre, der skal have et barn i dagtilbud, har mulighed for atopskrive barnet til en plads, foreslås det, at personer eller persongrupper, derenten på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller andre forhold ikkekan ansøge digitalt om optagelse af deres barn i et dagtilbud kan få mulighed for

at opskrive på anden måde end digitalt. Disse personer skal fortsat have mulighedfor at benytte andre kanaler til at ansøge om en plads i et dagtilbud.Udgangspunktet er således, at den digitale løsning skal være den primære, men atder kan være personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller andresærlige forhold, der medfører, at kommunen vurderer, at det ikke er muligt fordem at ansøge digitalt.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2 vedrørendesærlige forhold.Kommunen har fortsat en forpligtelse til at yde forældrene generel vejledning iforbindelse med optagelse til dagtilbud samt vejledning i forbindelse medforældrenes ansøgning om optagelse, i det omfang forældrene har behov forhjælp. Der henvises endvidere til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2vedrørendevejledning og hjælp.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Ministeriet for Børn og Undervisning administrerer endvidere reglerne om indskrivning ifolkeskolen og optagelse i skolefritidsordning (SFO):Lov om folkeskolen indeholder ikke bestemmelser, hvorefter borgerne kanpålægges at kommunikere digitalt med kommunalbestyrelsen, men alene (i lovens§ 56) en bemyndigelse for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte kravom elektronisk indsendelse fra kommunalbestyrelsen til Ministeriet for Børn ogUndervisning og til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellemmyndigheder.Ansøgningsskemaer til indskrivning i folkeskolen og optagelse iskolefritidsordning kan i dag hentes digitalt på mange kommuners hjemmesider.Skemaet kan afleveres i papirform eller sendes pr. e-mail til kommunerne, ofteskolerne.Kommunen har pligt til at yde vejledning og bistand til borgere, der retterhenvendelse til myndigheden i forbindelse med indgivelse af en ansøgning omoptagelse i folkeskolen eller optagelse i skolefritidsordning, jf. forvaltningslovens §7, stk. 1. Kommunen skal således yde fornøden bistand til de borgere, der harbehov for bistand til indgivelse af ansøgningen, for eksempel på grund afsprogvanskeligheder, fysiske eller psykiske handicap eller manglende it-parathed.Borgere, der indgiver ansøgning om optagelse i folkeskolen eller indskrivning iskolefritidsordning, kan ligesom i andre afgørelsessager lade sig repræsentere ellerbistå efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 8.

Blandt de områder, hvor brugerne antages at være mest it-parate, er indskrivning ifolkeskolen og optagelse i en skolefritidsordning. Det foreslås på denne baggrundat gøre det obligatorisk for forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisksørger for et barn, som skal indskrives i folkeskolen, herunder skifte til en andenfolkeskole, eller optages i en skolefritidsordning, at indsende ansøgning heromdigitalt til kommunalbestyrelsen.Det forudsættes med det foreslåede, at kommunerne sikrer, at de obligatoriskedigitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige.Hvis almindelig vejledning og bistand ikke kan føre til anvendelse af den digitaleløsning, skal kommunalbestyrelsen sikre, at ansøgning kan indgives på anden vis.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal kunne kræve, at ansøgning i sådannetilfælde skal være skriftlig eller indgives på en særlig blanket.Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre den fornødne beskyttelse afpersonoplysninger i forbindelse med en digital ansøgning om indskrivning ifolkeskolen, eventuelle senere skoleskift og optagelse af børn i skolefritidsordningog ved behandling af en sådan ansøgning, herunder udsendelse af afgørelse ogmeddelelser i tilknytning til ansøgningen, jf. herved § 41, stk. 3, i persondataloven(lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger som senestændret ved lov nr. 422 af 10. maj 2011). Det anses på denne baggrund ikke forfornødent at fastsætte særlige krav om digital sikkerhed i form af eksempelvisdigital signatur i dette lovforslag.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2 vedrørendesærlige forholdsamt til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har ansvaret for lovgivningen for sundhedskort (det gulekort) og EU-sygesikringskort for borgere med bopæl i Danmark (det blå kort).Det foreslås, at det fastsættes, at borgernes henvendelse til kommunerne ombestilling af sundhedskort og EU-sygesikringskort skal være i digitaleselvbetjeningsløsninger, dog undtaget enkelte persongrupper, som ikkeumiddelbart opfylder betingelserne for at få et dansk EU-sygesikringskort ogderfor ikke kan benytte denne bestillingsform. For borgere, der trods informationog vejledning ikke er i stand til at anvende it, sikres det, at disse borgere kan fåhjælp til brug af selvbetjeningsløsninger.Om sundhedskortetDet fremgår af sundhedslovens § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen udsteder etbevis til personer, der har ret til ydelser efter loven, og at beviset gælder somdokumentation for retten til ydelser efter loven.

I § 12, stk. 3, bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætteregler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse afsundhedskort samt om opkrævning af gebyr herfor.Ovenstående bemyndigelsesbestemmelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 582 af10. juni 2009 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskortm.v. Det fremgår heraf, at alle personer, der er registreret med bopæl i CPR,forsynes med et sundhedskort. Nyfødte dog tidligst, når de er navngivet.Sundhedskortet skal indeholde oplysninger om personnummer, navn og adresse,sikringsgruppe, for gruppe 1-sikrede den valgte læge (eller lægekompagniskab) ogbopæls- eller opholdskommune.Personer, der er registreret i CPR som værende uden fast bopæl (hjemløse),forsynes også med et sundhedskort.På grundlag af kommunens registrering af borgerens indplacering i sikringsgruppeog oplysninger om valg af læge udstedes sundhedskortet af kommunen efternærmere aftale med regionen. Ved enhver ændring i de ovenfor nævnteoplysninger udstedes et nyt sundhedskort.Ved udstedelse af et nyt sundhedskort afleveres tidligere udstedt kort tilbopælskommunen eller tilintetgøres.Sundhedskort kan blandt andet udstedes på grund af kortets bortkomst ellerødelæggelse, eller når den sikrede ønsker ændringer i oplysningerne, i forbindelsemed generel udskrivning af kort til alle aktivt sikrede, når den sikrede første gangfår ret til ydelser efter sundhedsloven, i forbindelse med overgang mellemhvilende og aktiv sikring, f.eks. i forbindelse med påbegyndelse eller ophør afværnepligt, ved ændring af personnummer, i forbindelse med lægeskift, vednavneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab mv.Der stilles efter den gældende regulering ingen krav til formen for ansøgning omsundhedskort.Målgruppen for forslaget er alle borgere med bopæl i Danmark. Med lovforslagetpræciseres det i sundhedslovens § 12, at det bliver obligatorisk for borgerne atbestille sundhedskortet digitalt. Alle kommuner tilbyder i dag digital selvbetjeningved bestilling af sundhedskort.Det bemærkes, at de særlige sundhedskort, som i henhold til § 12 i bekendtgørelsenr. 582 af 10. juni 2009 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse afsundhedskort m.v., udstedes til personer, der er berettiget til sundhedslovensydelser uden at have bopæl her i landet, ikke er omfattet af lovforslaget.

Om EU-sygesikringskortetEU-sygesikringskortet udstedes i medfør af reglerne i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af EU-landenes socialesikringsordninger. EU-reglerne regulerer ikke, i hvilken form borgerne kan bestilleEU-kortet. Personer, der er dansk socialt sikret efter EU-forordningens regler,anvender kortet til at dokumentere deres ret til medicinsk nødvendig sygehjælpunder ophold i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz til udgift for den danskestat.Målgruppen for forslaget er alle borgere med bopæl i Danmark. Undtaget er dogvisse 3. landeborgere, der ikke er omfattet af EU-forordningens regler, samtborgere, der ifølge EU-forordningens regler er berettiget til et EU-kort fra etandet EU-land.Med lovforslaget lægges der op til at regulere i sundhedsloven at gøre detobligatorisk for borgerne at bestille EU-sygesikringskortet digitalt. Alle kommunertilbyder i dag digital selvbetjening på området, men enkelte borgere opfylder ikkeumiddelbart betingelserne for at få et dansk EU-sygesikringskort, og de henvisesderfor til at kontakte kommunen, der skal træffe afgørelse om deres eventuelle rettil kortet efter EU-forordningens regler.Om begge kortFor at sikre borgere, der ikke umiddelbart opfylder betingelserne for at få et danskEU-sygesikringskort, og andre borgere, der, trods information og vejledning, ikkeer i stand til at anvende it eller de konkrete løsninger, foreslås det, at disse borgerekonkret kan få anvist en anden måde at ansøge om sundhedskortet eller EU-sygesikringskortet på end ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning.Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2vedrørendesærlige forholdsamt til bemærkningerne til forslagets § 4.5. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget forventes at give økonomiske besparelser i forbindelse medadministrationen af de pågældende områder. Ved at udfase papirblanketter ogformularer, sådan at alle borgere betjener sig selv ved hjælp af den digitale løsning,som den offentlige myndighed stiller til rådighed, kan myndighedernesadministration tilrettelægges mere effektivt, og tidskrævende indtastninger kanundgås.De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de berørte områder vurderes pådet foreliggende grundlag at udgøre et positivt økonomisk potentiale på ca. 30-45mio. kr. ved fuld indfasning. De foreløbige beregninger skal kvalificeres.Potentialevurderingen betyder, at der årligt kan identificeres 30-45 mio. kr. imindre-forbrug på administration, når borgerne bredt anvender digitaleselvbetjeningsløsninger på de berørte områder. I denne vurdering er der27

indberegnet en stigning fra det nuværende niveau af anvendelsen af depågældende selvbetjeningsløsninger og op til en anvendelsesprocent pågennemsnitligt 80 pct. Herudover er der i potentialevurderingen indregnet lokaleengangsinvesteringer på 40 mio. kr. til tilpasning af it-løsninger samt en årlig øgetit-driftsomkostning på 8 mio. kr. som følge af øgede driftsomkostninger. Deenkelte ansvarlige myndigheder afholder omkostningerne til at sikre denødvendige lokale it-systemer og øgede omkostninger til driften. De foreløbigeøkonomiske konsekvensberegninger skal kvalificeres i dialog med KL.De identificerede økonomiske potentialer drøftes i forbindelse med aftale omkommunernes økonomi for 2013. Der vil således ikke være behov for atfremlægge særskilt aktstykke for Folketingets finansudvalg med henblik på atfravige § 14, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud tilkommuner, da ændringer til statens tilskud til kommunerne indgår i de generelleforhandlinger om fastlæggelse af det samlede bloktilskud, hvorved der fremsættesaktstykke om kommunernes økonomi under ét.6. Administrative konsekvenser for det offentligeDet vurderes, at lovforslaget vil medføre administrative lettelser på de berørteområder. Overgangen til digital kommunikation er direkte medvirkende til, atsagsgange og processer i de offentlige myndigheder forenkles og nedsætter denanvendte tid til sagsbehandling ved øget datagenbrug, automatisering, integrationaf fagsystemer mv.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.8. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget får begrænsede administrative konsekvenser for borgerne.Lovforslaget indebærer en begrænsning i borgernes mulighed for at vælge,hvordan de henvender sig til de offentlige myndigheder på de områder, der eromfattet af lovforslaget. En stor del af borgerne anvender allerede i dag digitalselvbetjening. Digital selvbetjening indebærer lettelser og mere fleksibelborgerbetjening for de borgere, der allerede har digitale kompetencer, herundermulighed for at ansøge, anmelde, indberette mv. på det tidspunkt, som passerborgeren. De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil få hjælp eller i særligetilfælde blive henvist til at ansøge på anden vis, og således som hidtil få denfornødne vejledning og service fra det offentlige. Det må dog forventes, at visseborgere skal bruge tid på at indrette sig på de nye sagsgange.9. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget vurderes at have en vis positiv indflydelse på miljøet i form afreduktioner i det offentliges anvendelse af papir.10. Forholdet til EU-retten.Forslaget om borgernes obligatoriske digitale bestilling af danske EU-sygesikringskort vedrører den praktiske gennemførelse af regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af desociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af samme. EU-reglerneregulerer ikke, i hvilken form borgerne kan bestille kortet.På de øvrige områder har lovforslaget ingen EU-retlige bindinger.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bedre Psykiatri,Brugerforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Center for småhandicapgrupper, Daginstitutionernes LandsOrganisation (DLO), DanmarksLærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Evalueringsinstitut,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Friskoleforening,Dansk Industri, Dansk IT, Danske Handicaporganisationer (DH), DanskePatienter, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Datatilsynet, Den SocialeAnkestyrelse, Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet, Det CentraleHandicapråd, Det Sociale Netværk, Deutscher Schul- und Sprachverein fürNordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), FinanssektorensArbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbundet forpædagoger og klubfolk (BUPL), Foreningen af Katolske Skoler i Danmark,Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af socialchefer i Danmark,Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Børnehaver, Frie Skolers Lærerforening,FTF - Hovedorganisation for partipolitisk uafhængige tjenestemands- ogfunktionærorganisationer, Handel, Transport og Serviceerhvervene,Hjælpemiddelinstituttet, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Institut forBlinde og Svagsynede, Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,ITEK, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af forældre tilbørn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud ogSkolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af psykiatribrugere (LAP),Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen forførtidspensionister, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lilleskolerne - ensammenslutning af frie grundskoler, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske MinoriteterSAND – De hjemløses landsorganisation, SIND, Sjældne Diagnoser,Skolelederforeningen, Skole og Samfund, Socialpædagogernes Landsforbund (SL),

De økonomiske konsekvenser aflovforslaget for de berørte områdervurderes på det foreliggende grundlag atudgøre et positivt økonomisk potentialepå ca. 30-45 mio. kr. ved fuld indfasning.De foreløbige beregninger skalkvalificeres.Potentialevurderingen betyder, at derårligt kan identificeres 30-45 mio. kr. imindre-forbrug på administration, nårborgerne bredt anvender digitaleselvbetjeningsløsninger på de berørteområder. I denne vurdering er derindberegnet en stigning fra det nuværendeniveau af anvendelsen af de pågældendeselvbetjeningsløsninger og op til enanvendelsesprocent på gennemsnitligt 80pct. Herudover er der ipotentialevurderingen indregnet lokaleengangsinvesteringer på 40 mio. kr. tiltilpasning af it-løsninger samt en årligøget it-driftsomkostning på 8 mio. kr.som følge af øgede driftsomkostninger.De enkelte ansvarlige myndighederafholder omkostningerne til at sikre denødvendige lokale it-systemer og øgedeomkostninger til driften. De foreløbigeøkonomiske konsekvensberegninger skalkvalificeres i dialog med KL.

Lovforslaget vurderes at have en vispositiv indflydelse på miljøet i form afreduktioner i det offentliges anvendelse afpapir.Lovforslaget får begrænsedeadministrative konsekvenser forborgerne. Lovforslaget indebærer enbegrænsning i borgernes mulighed for atvælge, hvordan de henvender sig til deoffentlige myndigheder på de områder,der er omfattet af lovforslaget. En stordel af borgerne anvender allerede i dagdigital selvbetjening. Digital selvbetjeningindebærer lettelser og mere fleksibelborgerbetjening for de borgere, derallerede har digitale kompetencer,herunder mulighed for at ansøge,anmelde, indberette mv. på det tidspunkt,som passer borgeren. De borgere, derikke jævnligt anvender it, vil få hjælp elleri særlige tilfælde blive henvist til at ansøgepå anden vis, og således som hidtil få denfornødne vejledning og service fra detoffentlige. Det må dog forventes, at visseborgere skal bruge tid på at indrette sig påde nye sagsgange.

Til § 1Økonomi- og Indenrigsministeriet(Flytteanmeldelse)Til nr. 1.Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes, at flytning skal anmeldes digitalt vedbrug af den flytteløsning, som kommunen stiller til rådighed. Anmeldelse af digitalflytning gøres således obligatorisk for borgeren, således at en flytteanmeldelse,som ikke er indgivet digitalt, kan afvises af kommunen. Foreligger der særligeforhold, er borgeren imidlertid fritaget for kravet om digital anmeldelse. Derhenvises til de almindelige bemærkninger ovenfor under afsnit 4.2særlige forhold.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digitalflytteløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindeligebemærkninger ovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelse.Langt de fleste kommunale løsninger er i dag baseret på NemID.Med den foreslåede ordning ændres der ikke på den eksisterende mulighed for atindgive en samlet flytteanmeldelse for hele husstanden.Kommunerne vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i forbindelse medindgivelse af flytteanmeldelse i de særlige tilfælde, som er undtaget fra kravet omdigital anmeldelse af flytning efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, 3.pkt., og herunder kunne kræve at flytteanmeldelser skal være skriftlige og afgivespå en særlig blanket efter den foreslåede § 12, stk. 3, 4. pkt.Til nr. 2Efterstk. 7anses digitale flytteanmeldelser for at være kommet frem, når de ermodtaget i kommunens system. Der henvises til de almindelige bemærkningerovenfor i afsnit 4.3hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.Til nr. 3 og 4Der er alene tale om lovtekniske ændringer.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4Dekonkrete områder omfattet af lovforslaget.

Ministeriet for Børn og Undervisning(Optagelse i dagtilbud)Til nr. 1Det foreslås, at § 23, stk. 4, ophæves.Af forenklingsmæssige årsager foreslås det, at § 23, stk. 4 ophæves. Det foreslås iforlængelse heraf, at bestemmelsens materielle indhold fastsættes i § 27, stk. 1, jf.bemærkninger til nr. 2.Til nr. 2Det foreslås, at den nugældende 27, stk. 1, udvides, så bestemmelsen fastsætter, atkommunen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for både ansøgning ogoptagelse af børn i dagtilbud. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets§ 2, nr. 1. Forslaget er alene en teknisk ændring, hvor den nugældende § 23, stk. 4,ophæves, og bestemmelsens materielle indhold flyttes til den foreslåede § 27, stk.1, og medfører således ingen materiel ændring af den nugældende retstilstand.Det foreslås, at der i § 27, stk. 1, indsættes et ”jf. dog § 27 a”, idet det medlovforslaget foreslås, at ansøgning om optagelse af et barn i dagtilbud fremoversom udgangspunkt skal ske digitalt, hvorfor kommunalbestyrelsen er afskåret fraat fastsætte retningslinjer for, hvorvidt en ansøgning om optagelse af et barn idagtilbud skal ske i digital form.Til nr. 3Det foreslås, at der ved § 27 a fastsættes et krav til, at indgivelse af ansøgning tiloptagelse i dagtilbud fremover skal ske digitalt. I tilfælde, hvorkommunalbestyrelsen har delegeret optagelseskompetencen til en selvejende ellerudliciteret daginstitution eller en privat dagpleje, foreslås det videre, atkommunalbestyrelsen efter aftale med det enkelte dagtilbud skal kunne beslutte, atansøgning skal indgives digitalt til den pågældende daginstitution eller privatedagpleje.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digitalansøgningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindeligebemærkninger ovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelse.Det slås med den foreslåede bestemmelse fast, at en ansøgning, der ikke indgivesdigitalt, vil blive afvist af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke, hvis derforeligger særlige forhold.Det foreslås, at ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud kan indgives påanden måde end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende. Iudgangspunktet skal kommunen bistå forældrene med rådgivning og vejledning iforhold til at anvende kommunens digitale selvbetjeningsløsning. Der kan dogvære tilfælde, hvor forældre eller en forælder ikke med vejledningshjælp fra

kommunen kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning på grund af særligeforhold.Med særlige forhold tænkes f.eks. på personer med fysiske eller psykiskefunktionsnedsættelser eller personer, hvor andre forhold vanskeliggør digitalansøgning. Her tænkes f.eks. på forældre, hvor særlige forhold betyder, at depågældende forældre i praksis i vidt omfang vil være afskåret fra at ansøge digitaltom optagelse i et dagtilbud.Bestemmelsen sikrer således, at de pågældende forældre fortsat vil kunne benytteandre kanaler som f.eks. telefonisk kontakt til kommunen i forhold til ansøgningtil en plads i dagtilbud. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor iafsnit 4.2særlige forhold.Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3hvornår enmeddelelse anses for at være kommet fremog afsnit 4.4De konkrete områder omfattet aflovforslaget.

Til § 3(Indskrivning i folkeskolen og optagelse i skolefritidsordning)Til nr. 1Med bestemmelsensstk. 1foreslås det at gøre det obligatorisk forforældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for et skolesøgendebarn, at indgive digital ansøgning ved indskrivning af barnet i folkeskolen, senereskift til en anden folkeskole og ved optagelse af børn i skolefritidsordning.Bestemmelsen indebærer, at ansøgning skal indgives via et digitaltselvbetjeningssystem.Kommunalbestyrelsen skal efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, i fornødent omfangyde vejledning og bistand til personer, der har behov for bistand til digitalkommunikation. Vejledningen kan ske såvel generelt, for eksempel påkommunens hjemmeside eller ved udarbejdelse af generelt informationsmateriale,som efter behov i konkrete tilfælde.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digitalflytteløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de generelle bemærkningerovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelse.Det slås med den foreslåede bestemmelse fast, at en ansøgning, der ikke indgivesdigitalt, vil blive afvist af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke, hvis derforeligger særlige forhold.

Det foreslås istk. 2,at ansøgning kan indgives på anden vis end ved digitalselvbetjening, f.eks. telefonisk, ved personligt fremmøde eller i papirform. Detforeslås videre, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en ansøgning skalindgives mundtlig, skriftlig eller på en særlig blanket, når særlige forhold, ogsåefter at vejledning og bistand er givet, gør anvendelse af digitale løsningervanskelig.Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2særlige forhold.Det følger af folkeskolelovens grundlæggende opbygning, at udformning afansøgninger, indholdskrav til og frister for ansøgninger fastsættes lokalt ikommunerne.Medstk. 3foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgning anses for at være kommetfrem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen, der vil være adressat foransøgningen, dvs. på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har adgang til atbehandle eller læse ansøgningen. Der henvises til de generelle bemærkningerovenfor i afsnit 4.3hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4Dekonkrete områder omfattet af lovforslaget.

Til § 4Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse(Sundhedskort og EU-sygesikringskort)Til nr. 1.Det foreslås, at overskriften til sundhedslovens kapitel 3 ændres, så den ogsåomfatter digital selvbetjening ved bestilling af EU-sygesikringskort, jf. dettelovforslags § 4, nr. 3.Til nr. 2.Det foreslås, at ministeren for sundhed og forebyggelses bemyndigelse til atfastsætte regler om udstedelse og inddragelse af sundhedskort flyttes tilbestemmelsen i sundhedslovens § 12, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 4,nr. 3.Til nr. 3.Med den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 12, stk. 4, foreslås det, atansøgning om sundhedskort, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1, og EU-sygesikringskort, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004om koordinering af EU-landenes sociale sikringsordninger, skal indgives tilkommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, somkommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Anvendelsen mv. af EU-sygesikringskort er ikke reguleret i sundhedsloven, menfølger af den nævnte EU-forordning. EU-sygesikringskortet anvendes tilborgernes dokumentation af ret til sygehjælp ifølge reglerne i EU-forordningenEU-sygesikringskortet udgives i et standardformat og med et dataindhold fastlagtefter regler fastsat i medfør af EU-forordningen. EU-reglerne regulerer ikke, ihvilken form borgerne kan bestille kortet. Med bestemmelsen fastlægges en pligtfor borgerne til digital bestilling af kortet via kommunernes selvbetjeningsløsning.Kommunerne vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digitalansøgningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de generellebemærkninger ovenfor i afsnit 3.2Persondatabeskyttelse.Det slås med den foreslåede bestemmelse fast, at en ansøgning, der ikke indgivesdigitalt, vil blive afvist af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke, hvis derforeligger særlige forhold.Den foreslåede affattelse af § 12, stk. 5, indebærer, at ansøgning kan indgives påanden vis end ved om digital selvbetjening efter stk. 4, hvor særlig forhold gør siggældende. Kommunalbestyrelsen kan dog kræve, at en ansøgning, der kanindgives på anden vis eksempelvis, skal være skriftlig eller afgives på en særligblanket.I stk. 6 bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsættenærmere regler om udstedelse og inddragelse af sundhedskort og det særligesundhedskort. Dette er en videreførelse af de beføjelser, som ministeren har efterde gældende regler i § 12, stk. 3, men som med dette lovforslag foreslås flyttet til §12, stk. 6.For så vidt angår EU-sygesikringskortet vil bemyndigelsesbestemmelsen bliveanvendt til, at ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan ansøgning omEU-sygesikringskortet skal ske for personer, der eksempelvis ikke umiddelbartopfylder betingelserne for at få et dansk EU-sygesikringskort, fordi de ikke bor iDanmark, eller fordi de ikke er statsborger i et EU-/EØS-land, hvorforkommunen skal træffe en konkret afgørelse om deres evt. ret til kortet efter EU-forordningens regler.Endelig fremgår det af forslaget til stk. 7, at en digital meddelelse anses for at værekommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat formeddelelsen. Der henvises til de generelle bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4Dekonkrete områder omfattet af lovforslaget.

I lov om Det Centrale Personregister, jf.lovbekendtgørelse nr. 878 af 14.september 2009, som ændret ved § 35 ilov nr. 1536 af 21. december 2010,foretages følgende ændringer:§ 12.Enhver, der flytter, har pligt tilsenest 5 dage efter flytningen atanmelde denne tiltilflytningskommunen. Anmeldelse kanogså omfatte de medlemmer afhusstanden, der flytter med, således atdisse fritages for selv at anmeldeflytningen.Stk. 2. Anmeldelserne skal indeholdeoplysning om den flyttendes1) personnummer,2) fulde navn eller adresseringsnavn,3) hidtidige adresse ogbopælskommune,4) fremtidige adresse ogbopælskommune og5) flyttedato.Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kankræve, at flytteanmeldelser skal væreskriftlige og afgives på en særligblanket.

anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skalkommunalbestyrelsen tilbyde, atansøgningen kan indgives på andenmåde end ved digital selvbetjening.Kommunalbestyrelsen kan bestemme, atflytteanmeldelser, der kan indgives påanden måde end ved digital anmeldelse,skal være skriftlige og afgives på ensærlig blanket.”Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kannægte at modtage flytteanmeldelsertidligere end 4 uger før den angivneflyttedato. Hvis kommunalbestyrelsenhar en formodning om, at denanmeldte flytning ikke er korrekt, kanden til brug for sin stillingtagenanvende reglerne i § 10, stk. 2 og 3.Stk. 5. Den, der har anmeldt enflytning, har ret til at få en kvittering afkommunalbestyrelsen for anmeldelsen.Stk. 6. Hvis en flytning, der er anmeldttil en kommunalbestyrelse, opgives,skal anmelderen straks orienterekommunalbestyrelsen herom. Nårflytningen er registreret i CPR, kandenne, herunder datoen for flytningen,kun ændres, hvis det over forkommunalbestyrelsen dokumenteres,at de registrerede oplysninger erforkerte.

personligt frem.Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skaludtrykkeligt gøre tilflyttere, somangiver, at de er medlemmer af dendanske folkekirke eller af et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet,opmærksom på, at dette indebærer, atde fremover vil stå registreret sommedlemmer af folkekirken.Stk. 4. Indenrigs- og socialministerenkan bestemme, at der ved tilflytningenskal gives flere oplysninger end angiveti § 20Stk. 5. § 12, stk. 3-6, og § 13, stk. 1,finder tillige anvendelse vedanmeldelse af tilflytning fra udlandet.§ 26.Anmeldelserne om fraflytning tiludlandet skal indeholde oplysning omden flyttendes1) personnummer,2) fulde navn eller adresseringsnavn,3) hidtidige adresse ogbopælskommune,4) flyttedato samt5) eventuel fremtidig adresse ellerbopælsland.Stk. 2. Som fraflytningsdato forpersoner, som bliver registreret i etandet nordisk land, anvendes den dato,indflytningslandet registrerer somtilflytningsdato. I alle andre tilfælderegistreres udrejsedatoen somfraflytningsdato. Dette gælder også forudenlandsophold, som efterfølgendeviser sig at få en sådan længde, at denpågældende skal registreres somudrejst, jf. § 24, stk. 1.Stk. 3. Under udenlandsopholdet harvedkommende ret, men ikke pligt, til iCPR at få registreret den til enhver tidaktuelle udenlandsadresse samt eneventuel kontaktadresse her i landet,hvortil offentlige myndigheder ogprivate kan sende vedkommendes

Ministeriet for Børn og Undervisning(Optagelse i dagtilbud)I lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.til børn og unge (dagtilbudsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275af 5. april 2011, foretages følgendeændringer:

§ 23.

Alle børn indtil skolestart haradgang til at blive optaget i etdagtilbud.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skaltilbyde forældre pasningsgaranti idagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21,stk. 2 og 3.Stk. 3. Pasningsgarantien indebærer, atkommunalbestyrelsen har pligt til atanvise plads i et alderssvarendedagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21,stk. 2 og 3, til alle børn i aldersgruppenover 26 uger og indtil barnetsskolestart. Ønsker forældrene en pladsi umiddelbar forlængelse af de 26 uger,har kommunalbestyrelsen en frist påyderligere 4 uger til at tilbyde en plads.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skalfastsætte og offentliggøre retningslinjerfor ansøgning om optagelse i et1.§ 23, stk. 4,ophæves.

dagtilbud.

§ 27.

Kommunalbestyrelsen skalfastsætte og offentliggøre retningslinjerfor optagelse af børn i dagtilbud efter §19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.Forældre skal have mulighed for attilkendegive ønsker om optagelse ikonkrete dagtilbud.Stk. 2. Selvejende og udliciterededaginstitutioner og privat dagpleje medoptagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2,skal fastsætte og offentliggøreretningslinjer for optagelse af børn itilbuddet.Stk. 3. Privatinstitutioner skal fastsætteog offentliggøre retningslinjer foroptagelse af børn i institutionen.Stk. 4. Privatinstitutioner kan kunafvise at optage børn, såfremt der ikkeer plads i institutionen.3.Efter§ 27og indenafsnitsoverskriften ”Pladsi dagtilbud ianden kommune”indsættes:”§27a.Ansøgning om optagelse til enplads i dagtilbud efter dagtilbudslovens§ 19, stk. 2-4 og § 21, stk. 2 og 3, skalindgives til kommunalbestyrelsen vedanvendelse af den digitaleansøgningsløsning, som kommunenstiller til rådighed (digital selvbetjening).I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsenhar delegeret optagelseskompetencen tilen selvejende eller udliciteretdaginstitution eller en privat dagpleje, jf.§ 26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsenefter aftale med institutionen beslutte, atansøgning skal ske digitalt til den enkeltedaginstitution eller private dagpleje.Ansøgninger, der ikke indgives veddigital selvbetjening, afvises afkommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsen432.§ 27. stk. 1, 1. pkt., affattes således:”Kommunalbestyrelsen fastsætter ogoffentliggør retningslinjer for optagelseaf børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4,og § 21, stk. 2 og 3, herunder omansøgning om optagelse, jf. dog § 27 a.”

Ministeriet for Børn og Undervisning(Indskrivning i folkeskolen og optagelsei skolefritidsordning)I lov om folkeskolen, jf.lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1569af 21. december 2010, foretagesfølgende ændringer:1.Efter§ 37indsættes:§ 38.(Ophævet) [§ 38 står ifolkeskolelovens kapitel 5 omundervisningspligt. Indskrivning ogoptagelse i folkeskolen og er tidligere ianden sammenhæng ophævet, dvs.ledig nu.]§ 38.Ansøgning om indskrivning afbørn i folkeskolen og om optagelse afbørn i skolefritidsordning skal indgivestil kommunalbestyrelsen ved anvendelseaf den digitale ansøgningsløsning, somkommunen stiller til rådighed (digitalselvbetjening). Ansøgninger, der ikkeindgives ved digital selvbetjening, afvisesaf kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Hvis kommunalbestyrelsenfinder, at der foreligger særlige forhold,der gør, at borgeren må forventes ikkeat kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skalkommunalbestyrelsen tilbyde, at

”Stk. 4.Ansøgning om de i stk. 1omhandlede beviser og EU-sygesikringskortet skal indgives tilkommunalbestyrelsen ved anvendelse afden digitale ansøgningsløsning, somkommunen stiller til rådighed (digitalselvbetjening). Ansøgninger, der ikkeindgives ved digital selvbetjening, afvisesaf kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5.Stk. 5.Hvis kommunalbestyrelsenfinder, at der foreligger særlige forhold,der gør, at borgeren må forventes ikkeat kunne anvende den digitaleselvbetjeningsløsning, skalkommunalbestyrelsen tilbyde, atansøgningen kan indgives på andenmåde end ved digital selvbetjening efterstk. 4. Kommunalbestyrelsenbestemmer, hvordan en ansøgningomfattet af 1. pkt. skal indgives,herunder om den skal indgivesmundtligt, skriftligt eller på en særligblanket.Stk. 6.Ministeren for sundhed ogforebyggelse kan fastsætte nærmereregler om udstedelse og inddragelse afsundhedskort, jf. stk. 1.Stk. 7.En digital meddelelse anses for atvære kommet frem, når den ertilgængelig for myndigheden, som eradressat for meddelelsen.”