KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 68: Pjecen "Vækst i Danmark

ForordVæksten i Danmark er næsten gået i stå. Det sætter udligningsdiskussionen i et nyt lys – der skal joførst og fremmest være noget at omfordele.Det er hovedstaden og de store byer, væksten skal komme fra. Men det koster penge at vokse ogat skabe rammerne for et erhvervsliv i vækst. Det skal der tages hensyn til, når finansieringsudval-get skal vurdere behovet for ændringer af udligningssystemet.Systemet skal også tage hensyn til, at der er mange typer af sociale udgifter. I de store byområderhar vi høje udgifter som følge af en koncentration af socialt udsatte borgere. Det koster penge tilintegration, til skoler og til daginstitutioner.Vi vil se positivt på forslag til justeringer baseret på objektive forhold, som Finansieringsudvalget vilfremlægge. Men vi mener, det nuværende system har en udfordring i forhold til at skabe incitamenttil vækst i kommunerne. Eventuelle justeringer må derfor ikke reducere, men helst øge incitamen-terne til effektiv drift og vækst.

Hvad mener vi?Økonomisk vækst i hele Danmark er et hovedmål i de kommende år. Men det skalikke være et mål i sig selv, at alle egne af landet skal have den samme økonomiskevækst. Det skal accepteres, at der sker bevægelser i befolkningen mellem land og byog mellem landsdelene.Vækst i storbyerne er ikke til skade, men til gavn for de øvrige dele af landet. Udligningssystemetmå derfor ikke fjerne muligheden for, at kommunerne i disse områder kan finansiere tiltag, derfremmer den økonomiske vækst.Det vil understøtte økonomisk vækst, hvis•••Udligningsniveauet ikke øgesDen nuværende mekanisme, som øger landsudligningsprocenten ved vækst i hovedstaden,afskaffesTilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud omlægges, så det målrettes reeltvanskeligt stillede kommuner

4UdligningssytemetDesuden kan det i sagens natur være væksthæmmende, hvis ændringer i udligningssystemet redu-cerer det incitament til at skabe vækst, som er i kommunerne i dag. Derfor kan vi kun anmode om,at Finansieringsudvalget og ikke mindst regeringen tager det med i overvejelsen, inden der besluttesændringer af systemet.

Er der incitament til vækst?Et hovedmål i regeringsgrundlaget er at skabe udvikling, dynamik og vækst i hele Dan-mark. Det er derfor helt centralt, at de områder af landet, der har de bedste forudsæt-ninger for at skabe væksten, også har incitamenterne til det.Den verdensomspændende finanskrise smitter også af på Danmark, hvor velfærdsstaten er underpres.Væksten er gået i stå, produktiviteten har udviklet sig dårligere end i udlandet, og den offentligesaldo vil også i 2012 være negativ.For at vende udviklingen er det afgørende, at erhvervslivet har de rette betingelser, og her spillerkommunerne en meget vigtig rolle. Kommunerne skal levere gode rammer, velfærd og infrastrukturtil erhvervslivet, og samtidig kan vi stimulere væksten direkte gennem fremsynede investeringer oget målrettet forbrug.

5IncitamentImidlertid har kommunerne kun svage incitamenter til at forbedre vilkårene for erhvervslivet. Envirksomhed betaler 25 procent i selskabsskat, men ud af et overskud på 100 kr., modtager kom-munen hvori den er placeret kun 1,70 kr. efter udligning. Samtidig indeholder udligningssystemet enmekanisme, der indebærer, at landsudligningen vokser, hvis der skabes vækst i hovedstadsområdet,mens der ikke omvendt sker et fald i landsudligningen, hvis væksten i hovedstadsområdet falder. Ho-vedstaden straffes altså direkte for at skabe vækst.Udligningssystemet sikrer omfordeling og understøtter dermed det Danmark, vi kender i dag, hvoruligheden er lav. Men det er vigtigt, at vi hele tiden har for øje, at vi ikke skaber unødige barrierer forvæksten.Velfærdsstaten fremtidssikres kun med det fornødne økonomiske grundlag.

De store byer er vækstmotorerNår der er vækst i storbyerne, skaber det velstand i hele Danmark, fordi ”kagen” tilfordeling bliver større.I OECD-landene er produktiviteten og innovationen størst i storbyområderne, og også i Danmarker det de store byer, der er vækstlokomotiverne.

6Incitament••••Hovedstadsregionen står for næsten halvdelen af Danmarks BNPProduktiviteten i hovedstadsregionen er 353 kroner per time1. Det er 83 kroner mere end iresten af landet, og forskellen vokser.Sidste år omsatte 50 af de største virksomheder i hovedstadsregionen for mere end deøvrige 4 regioners 200 største virksomheder24 ud af 10 gazellevirksomheder i Danmark er lokaliseret i Region Hovedstaden og 4 andrei Midtjylland. Gazellevirksomhedernes specielle kompetencer er viden og innovation, somhar de bedste forudsætninger i landets vækstcentreHver gang der skabes 100 nye arbejdspladser i hovedstaden, skabes 20 arbejdspladser udenfor hovedstaden3.Region Hovedstaden er hjemsted for 80 procent af Danmarks Hightech-virksomheder, ogher udføres 70 procent af dansk forskning og udvikling i privat regi3Samtidig ville en stor del af arbejdspladserne ligge i vækstcentre uden for Danmark, hvis deikke lå i hovedstadsområdet eller de større byer

Selv om produktivitetsudviklingen i hovedstadsregionen er den højeste i landet, har den ikke kunnetfølge med udviklingen i udlandet.Det stiller Danmark dårligt i den internationale konkurrence om den sparsomme efterspørgsel i

Der skal være incitament til at satse på erhvervslivetSelskabsskatteudligningen fjerner en stor del af incitamentet for kommunerne til atudlægge arealer til erhverv. Det er i dag mere fordelagtigt at udlægge et areal til boli-ger frem for til erhverv.Det er vigtigt at udnytte Danmarks styrkepositioner inden for biotek, IT, medicinalindustrien, energi,spildevandshåndtering og bæredygtig byudvikling til at opnå fremtidens vækst. På de områder kankommunerne være med til at udvikle, afprøve og forretningsmodne produkter og services i samar-bejde med erhvervslivet.Derfor skal det være attraktivt for de store byer at satse på erhvervslivet og udvikle de nødvendigeerhvervsarealer. Det er nemlig her, der er adgang til højtuddannet arbejdskraft, og hvor der er mu-lighed for at opnå synergieffekter ved samspil med de virksomhedsklynger, der allerede findes indenfor disse erhvervsområder. Men det skal kunne forklares og forsvares overfor borgerne at udlæggeattraktive arealer til erhverv, da det kan forringe herlighedsværdien, belaste lokalmiljøet og kræve, atder investeres i infrastruktur for skattekroner.

8Bedre rammer for vækstDet vil derfor stå i modsætning til at fremme vækst, hvis fremtidige justeringer af udligningssystemetyderligere modarbejder kommunernes interesse i at skabe ny erhvervsudvikling ved at begrænse detallerede spinkle økonomiske incitament.

Der skal investeres i infrastrukturUdligningssystemet skal støtte muligheden for at gennemføre langsigtet infrastruk-turplanlægning i kommunerne, der hvor den samfundsøkonomiske gevinst er størst.Investeringer i infrastruktur er afgørende for at skabe vækst og en af de vigtigste rammebetingelserfor erhvervslivet. I hovedstaden spildes 160.000 timer om dagen på at holde i bilkø, og det kostererhvervslivet 11 mia. kr. i tab af produktive timer hvert år4.Der er derfor store forventninger til udbygningen af Metroen med en Cityring og til aftalen om let-banen langs Ring 3 fra Lundtofte til Ishøj. Udover at øge mobiliteten er disse infrastrukturprojekterogså en fordel for miljøet. Trængslen bliver mindre, og metro og letbaner er eldrevne og forurenermindre end diesel og benzindrevne transportmidler.

9InfrastrukturMen etablering af store infrastrukturprojekter koster mange penge for kommunerne. Mange projek-ter bliver delvist finansieret af staten, men en stor del af udgifterne belaster kommunekasserne. Dennye letbane langs Ring 3 i hovedstadsområdet vil eksempelvis koste 3,75 mia. kr., hvoraf 2,25 mia. kr.finansieres af de 11 kommuner, letbanen løber igennem.Vi vil gerne skabe en bedre infrastruktur til gavn for både borgere og virksomheder. Men store oglangsigtede investeringer indebærer også en risiko, og derfor er det vigtigt, at man kender de øko-nomiske rammer i en længere periode end næste budgetår. Her har det stor betydning, at der erkonsensus om udligningssystemet, og at der ikke ændres i det med jævne mellemrum.

Boligstrukturen og sociale forholdBoligkriterierne er et godt billede på sociale problemer. Kriterierne kan justeres, hvisFinansieringsudvalget vurderer, at det vil øge sammenhængen med de sociale udgifts-behov, men kriterierne skal grundlæggende fastholdes.Fortiden har lagt grund til sociale problemer i byområderne, fordi almene boliger har været en vig-tig brik i udviklingen af hovedstadsregionen særligt i 1960’erne og 1970’erne. I den periode indebarflyttemønsteret i befolkningen, at de nybyggede almene boliger tiltrak befolkningsgrupper med svag

10Infrastruktursocioøkonomisk baggrund. Det præger stadig befolkningens sammensætning.Boligforholdene udgør derfor en helt afgørende markør på socioøkonomiske uligheder i det danskesamfund5. De, der er fattige, socialt ekskluderede, og som har et dårligt helbred, er i høj grad kon-centrerede i de almene boliger.

Udligningsniveauet er højt nokNæsten alle kommuner i landet er på grund af lands- og hovedstadsudligningen ogudligningen for vanskeligt stillede kommuner omfattet af et udligningsniveau på 85-90procent for den sidst tjente krone.Udligningsreformen i 2007 var til fordel for udkantsområderne, blandt andet fordi der blev lagtstørre vægt på uddannelsesniveauet i beregningen af det sociale udgangspunkt. Desuden indeholdtreformen en ikke-planlagt automatik i ordningen for ugunstigt stillede kommuner, så den generelleudgiftsstigning har medført en utilsigtet glidning i tilskuddet til udsatte kommuner. Derfor blev der i2009 overført 2 mia. kr. mere til kommunerne udenfor hovedstadsområdet, end det var intentionenved finansieringsreformen6. Det niveau er systemet nu låst fast på.

11Konsensus om udligningssystemetSamlet set flyttes der i størrelsesordenen otte milliarder kroner fra hovedstadsområdet til resten aflandet for at opnå et mere ens forhold mellem service og skat i kommunerne.Det er medvirkende til, at Danmark er et af de lande i verden, hvor den regionale lighed er størst.Men samtidig er udligningsgraden tæt på at være på et niveau, der har vækstreducerende bieffekter.1.2.3.4.5.6.Vækstforum Hovedstaden: ”Hovedstadsregionen – metropol med lokalt afsæt” nov. 2011Tal fra dansk aktie analyse udarbejdet for Jyllands Posten juli 2011OECD-rapport om hovedstadsområdets konkurrenceevne. ”Vurdering og anbefalinger” marts 2009Copenhagen Business Task ForceKristensen, Jytte & Larsen, Jørgen Elm: ”Fattigdom, Social eksklusion og boligforhold”. Center for boligforskning, Dansk Sociologi, nr. 4, 2007Velfærdsministeriets Finanseriensudvalg: ”Finansieringsudvalget rapport om opfølgning på finanseringsreformen”februar 2009 s. 19-21

Vækst i Danmark - også kommunernes ansvarKommunerne bag pjecen er Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Greve, Herlev,Hvidovre, Høje-Taastrup, København og Rødovre kommuner.Steen Christiansen, Borgmester i Albertslund KommuneOve E. Dalsgaard, Borgmester i Ballerup KommuneJørgen Glenthøj, Borgmester i Frederiksberg KommuneKarin Søjberg Holst, Borgmester i GladsaxeHans Barlach, Borgmester i Greve KommuneThomas Gyldal Petersen, Borgmester i Herlev KommuneMilton Graff Pedersen, Borgmester i Hvidovre KommuneMichael Ziegler, Borgmester i Høje-Taastrup KommuneFrank Jensen, Overborgmester i København KommuneErik Nielsen, Borgmester i Rødovre Kommune

Denne pjece findes elektronisk på

de enkelte kommuners hjemmesider