KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 62: Brev fra finansministeren til Folketingets Finansudvalg vedrørende offentliggørelse af vurdering af åbne dokumentstandarder

Baggrunden for denne analyseKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev medio maj 2011 af IT- og Telesty-relsen bedt om at udarbejde en opdatering af konkurrencevurderingen i rap-porten ”Markedet for kontorsoftware – Konkurrencesituationen og betyd-ningen af åbne standarder”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen of-fentliggjorde i august 2009.Fornyet konkurrencevurderingDet er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at Microsoft i 2011fortsat har en meget dominerende position på markedet for kontorpakker.Det er styrelsens skønsmæssige vurdering, at Microsofts markedsandel i2011 er omkring 90 pct. i Danmark såvel som globalt. Markedsandelen erher opgjort som andel af kontorpakker i brug.Det er vurderingen, at Microsofts markedsandel sandsynligvis er blevet re-duceret en smule over de sidste 2-3 år ved, at open source og cloud baseredekontorpakker samlet set har øget deres markedsandel. Men Microsofts me-get høje markedsandel vurderes ikke at være blevet reduceret i noget bety-deligt omfang.Den open source baserede kontorpakke OpenOffice.org Productivity Suiteskønnes af både OpenOffice.org og Oracle, at have mere end 100 mio.brugere ved udgangen af 2010. OpenOffice.org vurderer selv at have enmarkedsandel på 15 pct. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at de15 pct. er et overkantsskøn, idet de konkurrerende kontorpakker tilMicrosoft Office samlet set vurderes at have en markedsandel på omkring10 pct.Mens andelen af offentlige myndigheder i 2006 og 2007, som brugte opensource kontorpakker var meget beskeden (1-3 pct.), så er andelen steget til20 pct. i 2010. Det svarer til, at hver femte af de offentlige myndigheder idag bruger open source baserede kontorpakker. Dette indikerer, at der er etvist og stigende konkurrencemæssigt pres fra de open source baserede kon-torpakker indenfor det markedssegment, som danske myndigheder udgør.Googles cloud baserede kontorpakke Google Docs bruges i dag af ca. 3 mio.virksomheder og 30 mio. private brugere. Ifølge BBC News i maj 2010 vur-derer analysevirksomheden Gartner, at Googles kontorpakke har en mar-

kedsandel på 4 pct. Gartners statistik for markedsandele på markedet forkontorsoftware opgøres ud fra omsætning.Prisen på den mest solgte Microsoft Office pakke i detailhandlen er faldetmed 48 pct. fra 1998 til 2011 - og med 61 pct., hvis der tages højde for inf-lationen i perioden. Det er svært at konkludere noget entydigt ud fra pris-udviklingen. En medvirkende årsag til prisfaldet kan være, at konkurrenter-ne på markedet har udøvet et konkurrencepres. Forekomsten af piratkopiere-de kontorpakker må imidlertid også formodes at have udøvet et prispres,særlig indenfor det private forbrugersegment.Det vurderes, at de senere års markedstendenser vil fortsætte i de kommen-de år, således at konkurrencen vil blive øget og Microsofts markedsstyrkevil aftage yderligere på markedet for kontorsoftware. Ændringen vurderesdog ikke at blive større end, at Microsoft også i de kommende år vil have enmeget dominerende position på markedet for kontorpakker.PolitikanbefalingerHensynet bag arbejdet med åbne standarder for dokumentformater harblandt andet været at fremme konkurrencen på markedet for kontorsoftware.Folketingets beslutninger med hensyn til dokumentformater vil ikke nød-vendigvis påvirke konkurrencesituationen på markedet for kontorpakker.Det skyldes primært, at de nyeste udgaver af de mest udbredte kontorpakkerpå markedet allerede i varierende grad understøtter både ODF og OOXML.Men hvis forslag til beslutninger om valg af dokumentformater udformes, såde får betydning for offentlige myndigheders valg af kontorpakke og der-med får betydning for konkurrencesituationen, så bør det inden forslagetsvedtagelse nøje vurderes om en sådan beslutning vil give en samfundsøko-nomisk gevinst eller det modsatte.Ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens viden om markedet for kon-torsoftware kan der være en væsentlig risiko for et betydeligt samfundsøko-nomisk tab, hvis offentlige myndigheder – f.eks. via en beslutning om valgaf ét specifikt dokumentformat – tvinges til at anskaffe sig andre kontorpak-ker end dem som de ellers ville have valgt på baggrund af deres individuelleproduktmæssige behov, tekniske krav, økonomiske rammer mv.For at forbedre konkurrencen på markedet for kontorpakker anbefaler Kon-kurrence- og Forbrugerstyrelsen:1.Større anvendelse af åbne standarder på flere områder. Det kan give

ge softwareleverandørers fagsystemer og ESDH-systemer, da leve-randører af disse næsten udelukkende bliver mødt med krav/forvent-ning om integration til Microsoft Office fra kunderne. Hvis man skalfjerne eller mindske bindinger mellem Microsoft Office og fagsyste-mer/ESDH-systemer, skal der udarbejdes integration til disse syste-mer for andre kontorpakker. Hvis andre kontorpakker opnår en til-svarende god integration vil det lette kundernes skift mellem kontor-pakker til gavn for konkurrencen.3.Understøtte anvendelsen af åbne APIer i offentlige it-systemer. API-er (Application Program Interfaces) beskriver hvordan et it-systemsressourcer og tjenester kan anvendes af andre it-systemer.Åbne APIer gør det lettere at koble forskellige it-systemer sammen,dvs. det vil være nemmere at koble forskellige kontorpakker sam-men med forskellige andre it-systemer. Dette kan derfor medførestørre interoperabilitet og forbedre konkurrencen.4. Ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt kan det ikke anbefales atvælge den ene åbne formatstandard frem for en anden.5.Løbende indsamle og udbrede det offentliges erfaringer med brug afopen source kontorpakker. Det kan medvirke til at forbedre videns-og beslutningsgrundlaget for de enkelte offentlige institutioners valgaf kontorpakke til gavn for konkurrencesituationen på markedet forkontorpakker.

1 Baggrund, rammer og informationsgrundlag for denne analyseBaggrunden for denne analyse er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenmedio maj 2011 af IT- og Telestyrelsen blev bedt om at udarbejde en opda-tering af konkurrencevurderingen i rapporten ”Markedet for kontorsoftware– Konkurrencesituationen og betydningen af åbne standarder”, som Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i august 2009. Analysen skalindgå i IT- og Telestyrelsens fornyede vurdering af dokumentstandarderneODF og OOXML, som skal danne grundlag for en fornyet politisk stilling-tagen til dokumentstandarderne i oktober 2011.1.1 Rammerne for denne analyseKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen og IT- og Telestyrelsen holdt ultimomaj 2011 møde om baggrunden for og rammerne for de to styrelsers foran-stående analyser. I lyset af ovennævnte korte tidsramme aftaltes det, at Kon-kurrence- og Forbrugerstyrelsen lavede en relativt kortfattet analyse og vur-dering, hvis endelige omfang afhang af, hvor meget datamateriale det villevære muligt at fremskaffe.Nærværende konkurrencevurdering af markedet for kontorpakker baserersig på input fra repræsentanter for de mest centrale udbydere af kontorpak-ker og umiddelbart tilgængeligt statistisk materiale.Det har været uden for rammerne af denne vurdering at gennemføre nye,selvstændige empiriske analyser af markedet, som det var tilfældet i analy-sen fra august 2009. Det har ligeledes været udenfor rammerne af denneanalyse, at analysere og vurdere dokumentstandarderne ODF og OOXML,herunder spørgsmål om dokumentstandardernes åbenhed, implementering,interoperabilitet mv. Det kan hertil bemærkes, at det offentliges valg medhensyn til åbne standarder ikke nødvendigvis vil påvirke konkurrencesitua-tionen på markedet for kontorsoftware. Det skyldes primært, at de nyesteudgaver af de mest udbredte kontorpakker på markedet allerede i varierendegrad understøtter både ODF og OOXML.Nærværende analyse er således væsentlig mindre omfattende end den analy-se af konkurrencesituationen på markedet for kontorpakker, som Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen foretog i forbindelse med 2009-rapporten.1Boks 1. Definition af kontorpakker i denne analyseKontorsoftware og kontorpakker er de danske navne for det engelske ‘office suite’.

Der er ikke nogen fast definition for, hvad kontorsoftware/kontorpakker dækkerover, og det kan derfor være varierende, hvad der tænkes på, når begrebet anven-des.I denne analyse er kontorsoftware og kontorpakker defineret som computer-programmer til brug for kontoropgaver, som udbydes i samlede pakker, der somminimum omfatter programmer til tekstbehandling, regneark og præsentationer.Det gælder både den traditionelle type af kontorpakker, der skal installeres oganvendes på hardware hos brugerne, og også de nye internet/cloud-baserede kon-torpakker.Kilde: KFSTs 2009-rapport, side 28.

1.2 Input fra de mest centrale leverandører af kontorpakkerKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bedt om input til analysen fra re-præsentanter for de mest centrale leverandører af kontorpakker. Konkret hardette været afgrænset til Microsoft Danmark, Foreningen for Open SourceLeverandører i Danmark (herefter OSL), Google og Apple. Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har skriftligt anmodet ovennævnte parter om1) data for udviklingen de seneste 5 år i brugen af de globalt set mestudbredte kontorpakker: 1) Microsoft Office, 2) OpenOffice (OraclesOpenOffice, IBMs Lotus Suite, OpenOffice Novell edition,LibreOffice m.fl.), 3) Apple’s iWorks og 4) Google Docs. Både forkontorpakker, der installeres på hardware hos brugeren og for kon-torpakker, som anvendes via internettet (cloud computing).2) en ca. 5 siders beskrivelse af konkurrencesituationen på markedet forkontorsoftware, herunder også de seneste (2-5) års udviklingstenden-ser og forventninger til den fremtidige markedsudvikling.3) evt. andre data som vil være centrale for at belyse konkurrencesitua-tionenHver af ovennævnte parter er blevet tilbudt et individuelt møde hos Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen, hvor den foranstående analyse og partensumiddelbare refleksioner kunne blive drøftet. Styrelsen har på den baggrundi juni 2011 holdt møde med Microsoft og OSL, og har haft telefoniske drøf-telser med repræsentanter fra Google og Apple.Ovennævnte parter har i deres svar på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsensanmodning desværre kun i meget begrænset omfang leveret data, der beskri-ver de seneste års udvikling og konkurrencesituationen på markedet for kon-torpakker. Parternes skriftlige besvarelse på styrelsens ovennævnte anmod-ning er resumeret i bilaget til denne analyse.1.3 Umiddelbart tilgængeligt statistisk materialeDanmarks Statistik har ikke statistisk materiale om salget eller anvendelsenaf de forskellige kontorpakker på markedet. Det skyldes blandt andet, atDanmarks Statistik generelt ikke i deres spørgeskemaundersøgelser spørger

til produktnavne (som Microsoft Office, OpenOffice, iWorks, Google Docsmv.). Danmarks Statistik offentliggør dog statistik om anvendelsen af opensource kontorpakker i den offentlige sektor, jf. senere afsnit herom.OSL har anbefalet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at indhente data fraet analysebureau og har konkret peget på IDC (International Data Coorpora-ton). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kontaktet virksomheden IDC,som er en af de største leverandører af IT-statistik. IDC har ikke data forbrugen af kontorpakker, men har kun omsætningsdata for ”Authoring andPublishing Software”, som foruden kontorpakker bl.a. også rummer softwa-re til grafisk design og layout, audio/video software mv. Det vurderes derforikke relevant at købe disse data til brug for denne analyse. Hvis omsæt-ningsdata for kontorpakker skal analyseres individuelt, skal der igangsætteset skræddersyet analyseprojekt, hvilket vurderes at være udenfor de tids-mæssige og økonomiske rammer for nærværende opgave.Styrelsen har desuden drøftet gennemførelsen af en repræsentativ spørge-skemaundersøgelse af udviklingen de seneste to år i antal brugere af de for-skellige kontorpakker i Danmark med analysebureauet CapGemini. En så-dan spørgeskemaundersøgelse vurderes ligeledes at være udenfor de tids-mæssige og økonomiske rammer for nærværende opgave.2 Vurdering af konkurrencesituationen på markedet for kontorpakkerIndledningsvist bør det understreges, at konkurrencen på markedet foregårmellem forskellige kontorpakker og ikke i mellem forskellige dokumentfor-mater, og at det offentliges valg med hensyn til dokumentformat ikke nød-vendigvis vil påvirke konkurrencesituationen på markedet for kontorpakker.Det skyldes primært, at de nyeste udgaver af de mest udbredte kontorpakkerpå markedet allerede i varierende grad understøtter både ODF og OOXML.2.1 Datamæssige udfordringerI konkurrenceanalyser beregnes de forskellige virksomheders markedsande-le typisk ud fra omsætning. Det afhænger dog af det konkrete marked,hvordan virksomhedernes markedsandele og markedsstyrke bedst måles.På markedet for kontorsoftware vurderes det som mere retvisende at målemarkedsandele ud fra antal kontorpakker i brug end ud fra omsætning. Detskyldes, at markedet er karakteriseret ved forskellige forretningsmodeller,hvor f.eks. de open source baserede kontorpakker kan downloades oganvendes gratis, mens f.eks. Microsoft Office pakken skal købes.Imidlertid opgøres statistikker om markedsandele fra markedsanalysefirma-er (som f.eks. IDC og Gartner) typisk ud fra omsætning fra salg af kontor-pakker og ikke ud fra antal brugere. Hvis man ser på markedsandele ud fraomsætning, så vil de gratis open source baserede kontorpakkers markedsan-del blive undervurderet, idet den vil blive opgjort til 0 pct. Og det uansethvor stor en andel af kontorpakkebrugerne, der bruger de gratis open source

kontorpakker. Dette vil trække i retning af, at Microsofts markedsandel vilblive overvurderet ved at vurdere markedsandele ud fra omsætning.Det skal endelig nævnes, at piratkopiering af kontorpakker udgør en selv-stændig problemstilling. Af naturlige årsager er det ganske vanskeligt atlave statistik på omfanget af piratkopierede kontorpakker, men det vurderesat være af et betydeligt omfang, særligt indenfor det private forbrugerseg-ment. Tages der højde for omfanget af piratkopierede kontorpakker vil Mi-crosofts markedsandel målt på antal brugere blive forøget, hovedsageligt in-denfor forbrugersegmentet, mens det ikke umiddelbart vurderes at spille såstor en rolle for markedsandelene indenfor virksomhedssegmentet. Det erdog diskutabelt, om det er relevant for vurderingen af parternes markeds-styrke at inkludere omfanget af piratkopierede kontorpakker, selv hvis detvar muligt.Antallet af brugere af de forskellige kontorpakker kan undersøges ved at fo-retage en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse. På baggrund af input fraaktører på markedet og styrelsens kendskab til markedet vurderes det dogikke for nødvendigt at gennemføre en sådan spørgeskemaundersøgelse for atkunne konkludere, at Microsoft fortsat er meget dominerende på markedetfor kontorpakker.2.2De vigtigste kontorpakkers markedssituation

2.2.1 Open source baserede kontorpakkers markedspositionDen mest udbredte open source baserede kontorpakke er OpenOffice.orgProductivity Suite (ofte blot omtalt som OpenOffice kontorpakken) og for-greningen heraf: LibreOffice.2OpenOffice kontorpakken har sine rødder i den properitære StarOffice kon-torpakke, som Sun Microsystems købte i 1999, og som i 2000 blev gjort tilet open source produkt. Oracle købte Sun Microsystems i 2010. Oracle har1. juni 2011 doneret OpenOffice.org til Apache Software Foundation, og erderfor stoppet med at støtte den kommercielle udvikling af OpenOffice.orgProductivity Suite.3OpenOffice.org’s eget bedste skøn er, at OpenOffice.org Productivity Suitehar mere end 15 pct. andel af markedet for kontorpakker.4OpenOffice.orghar på deres hjemmeside dog ikke nærmere redegjort for, hvordan detteskøn er fremkommet, og har ikke angivet uafhængige kilder, der kan under-2

støtte dette skøn. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer OpenOffi-ce.org’s eget skøn som et overkantsskøn. Det er på det nuværende grundlagikke muligt, at give et kvalificeret og nogenlunde præcist skøn over mar-kedsandelen for OpenOffice.org. I stedet kan der ses nærmere på udvik-lingen i antallet af downloads og antallet af brugere af OpenOffice.orgProductivity Suite.Figur 1 viser en stigning i antallet af downloads af OpenOffice.org’sProductivity Office Suites. Således blev version 3.0 udgaven siden lancerin-gen i oktober 2008 downloadet ca. 60 mio. gange, version 3.1 udgaven lan-ceret i maj 2009 blev downloadet ca. 65 mio. gange og 3.3 udgaven lanceretI februar 2010 er blevet downloadet 92 mio. gange. Ifølge OSL er der storforskel på antal downloads af OpenOffice.org kontorpakken, og hvor mangeaf disse kontorpakker, der rent faktisk bruges.5OSL har imidlertid ikke an-givet, hvor mange brugere OSL mener, at OpenOffice.org kontorpakkenhar.

OpenOffice.org skønner selv ”…for the next 10 years, a period duringwhich not only did the project grow tremendously and became truly global,but the user base also saw an extraordinary increase, and as of the end of2010 was estimated to be in excess of 100 Million.”6. Tilsvarende skønnerOracle, at ”With more than 100 million users,OpenOffice.orgis the mostadvanced, feature-rich open source productivity suite…”7. OpenOffice.orgog Oracle skønner således begge, at OpenOffice.org kontorpakken ved ud-gangen af 2010 har mere end 100 mio. brugere.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke i besiddelse af tal for hvor man-ge kontorpakkebrugere, der er globalt set. Derfor kan det være svært at vur-dere hvad f.eks. 100 mio. brugere af en given kontorpakke svarer til i andelaf samtlige kontorpakkebrugere. For at relatere antallet af brugere af en gi-ven kontorpakke kan man evt. sætte det i forhold til bestanden af PCere iverden. Gartner skønnede i april 2008, at man i løbet af 2008 globalt villehave 1,1 mia. installerede pc’ere og at antallet ville vokse med knap 12 pct.om året frem til 2014.8På baggrund af dette skøn kan antallet af PCere i2011 skønnes til ca. 1,5 mia. Sættes de 100 mio. OpenOffice.org brugere i67

forhold til skønnet på 1,5 mia. PCere fås en andel på 6,66 pct. Imidlertid vilikke alle verdens PCere have en kontorpakke installeret, så antallet af kon-torpakkebrugere må vurderes til at være en del lavere end 1,5 mia. Det bety-der alt andet lige, at de 100 mio. OpenOffice.org brugere vil svare til enmarkedsandel på en del mere end 6,66 pct.9Styrelsen har ikke data til at yderligere at indkredse antallet af kontorpakke-brugere eller OpenOffice.orgs andel markedet for kontorpakker. Ovennævn-te beregninger må naturligvis tolkes med varsomhed givet de usikkerhederder er forbundet med at opgøre antallet af PCere, andel af PCere med kon-torpakker, antallet af brugere af et givet kontorprogram mv.Brugen af open source kontorpakker hos danske offentlige myndighederI forlængelse af den stigende udbredelse af åbne standarder for dokument-formater er det blevet lettere at skifte kontorpakken ud. Dette har fået fleredanske offentlige myndigheder til at overveje at udskifte eller supplereMicrosoft Office med f.eks. en open source kontorpakke eller en netbaserettjeneste.10Figur 2. Danske offentlige myndigheders brug af open source kontorpakker

Af figur 1 ses, at der i perioden 2006-10 har været en betydelig stigning iandelen af offentlige myndigheder (dvs. stat, regioner og kommuner), sombruger open source kontorpakker. Mens der næsten ikke var nogen offentli-ge myndigheder i 2006 og 2007, som brugte open source kontorpakker, såer andelen steget således, at 20 pct. – svarende til hver femte - af de offentli-ge myndigheder i 2010 bruger open source baserede kontorpakker. I boks 1er gengivet en række eksempler på større implementeringer af open sourcekontorpakker indenfor den offentlige sektor i Danmark.Boks 1. Eksempler på større implementeringer af open source kontorpakkerDanmarks største region, Region Hovedstaden, har valgt at satse på open source-kontorpak-ken LibreOffice til sine 25.000 medarbejdere på de københavnske hospitaler. Hele medar-bejderstaben forventes at arbejde i LibreOffice til efteråret 2012. Det betyder samtidig, atRegion Hovedstaden dropper Microsofts Office-pakke i løbet af det kommende år.11På kommunalt niveau i Danmark er Gribskov kommune, Lyngby-Taarbæk kommune, Rød-ovre kommune, Fredericia kommune og Furesø kommune ifølge omtale i pressen helt ellerdelvist gået over til OpenOffice.12

Danmarks Statistik har overfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyst,at man i den spørgeskemaundersøgelse,14der ligger bag tallene i figur 2 harspurgt til, om man i den offentlige myndighedbrugeropen source kontor-pakker. Tallene er således ikke udtryk for, at myndigheden blot har installe-ret open source kontorpakker, men ikke bruger det. Tallene siger ikke nogetom andelen af medarbejderne i offentlige myndigheder, der bruger opensource kontorpakker, men kun om andelen af offentlige myndigheder, derbruger open source kontorpakker.15Ovennævnte indikerer, at der er et vist og stigende konkurrencemæssigt presfra de open source baserede kontorpakker indenfor det markedssegment,som de danske offentlige myndigheder udgør.2.2.2 Googles markedspositionGoogle Apps er Googles productivity suite, som består af en cloud baseretkontorpakke med tekstbehandling, regneark og præsentationer (GoogleDocs) samt email (Gmail) og kalender (Google Calender). I juli 2009 an-noncerede Google på deres officielle blog, at Google Docs ville blive tagetud af beta-version og gjort tilgængelig for alle.16Google Apps har i dag 30 mio. private brugere, og der er 3 mio. virksomhe-der, som bruger Google Apps.17I boks 2 er omtalt eksempler på større im-plementeringer af Googles kontorpakke.12

Jf. Gribskov:http://www.version2.dk/artikel/gribskov-vi-har-sparet-5-millioner-ved-bruge-openoffice-12806,Lyngby-Taabæk:http://www.version2.dk/artikel/lyngby-taarbaek-fortsaetter-openoffice-udrulning-nu-gaelder-det-administrationen-16155,Rødovre kommu-ne:http://www.version2.dk/artikel/roedovre-installerer-openoffice-paa-700-pcer-12773,Fredericia kommune:http://www.computerworld.dk/art/118736/endnu-en-offentlig-stor-kunde-dropper-microsoft-office?a=fp_1&i=0,Furesø kommune:http://www.version2.dk/artikel/kommune-om-skift-til-openoffice-fra-merce-des-til-suzuki-alto-2922913Jf.http://wiki.services.openoffice.org/wiki/Major_OpenOffice.org_Deployments14Spørgeskemaet er udsendt til alle landets kommuner, og regioner og inden for den statsli-ge sektor indgår alle departementer, styrelser og direktorater, samt de største uddannelses-institutioner (længerevarende og videregående). Der var en samlet svarprocent på 71 pct. i2010.15Hvis man ønsker en yderligere belysning heraf kan det overvejes at udvide DanmarksStatistiks spørgeskema bag den årlige publikation ”Den offentlige sektors brug af it” tilogså at omfatte spørgsmål, der belyser hvor stor en andel af medarbejderne i det offentlige,der anvender open source kontorpakker.16jf.http://en.wikipedia.org/wiki/Google_Docs17Ifølgehttp://www.google.com/apps/intl/en/business/index.htmloghttp://www.goog-le.com/apps/intl/en/customers/index.htmlden 8. august 2011.

Boks 2. Eksempler på større implementeringer af Googles kontorpakkeI den private sektor i Danmark har det indtil Berlingske Media med ca. 3.000 medarbejderei januar 2010 annoncerede deres skifte fra Microsofts kontorpakke til Googles cloud base-rede kontorpakke kun været små og mellemstore virksomheder, der har anvendt GooglesApps kontorpakke. I andre lande bliver Googles kontorpakke anvendt i virksomheder medmange tusinde medarbejdere.18På kommunalt niveau har Hedensted Kommune valgt at skifte fra Microsoft Office tilGoogles cloud-baserede kontorløsning.19Det er uden for rammerne af denne analyse at redegøre for konkrete større implementerin-ger af Googles kontorpakke uden for Danmark, men Google publicerer selv en gobal listeover nogle af deres større kunder.20

Google Apps koster 50 USD pr. år pr. bruger, og der ydes ikke kvantumra-batter ved flere/mange brugere.21Google har i deres besvarelse på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens an-modning om markedsdata skønnet, at Google i perioden 2006-08 havde enskønnet global markedsandel på markedet for kontorpakker på 0-5 pct. måltud fra omsætning.De andre leverandører har i deres svar på Konkurrence- og Forbrugersty-relsens henvendelse ikke oplyst skøn for Googles andel af markedet for kon-torpakker. Ifølge BBC News i maj 2010 vurderer analysevirksomhedenGartner, at Googles kontorpakke har en markedsandel på 4 pct. modMicrosoft Offices 94 pct.22Gartners statistik for markedsandele på markedetfor kontorsoftware opgøres ud fra omsætning.2.2.3 Apples markedspositionDe adspurgte leverandører af kontorpakker har stort set ikke leveret data omApples position på markedet for kontorpakker. Google har i deres svar påKonkurrence- og Forbrugerstyrelsens anmodning om markedsdata skønnet,at Apple i perioden 2006-08 havde en global markedsandel på markedet forkontorpakker på 0-5 pct. målt ud fra omsætning.

Det skal bemærkes, at Apples kontorpakke iWorks kun kan køre på compu-tere med Apples styresystem, og at Apples kontorpakke typisk leveres præ-installeret på Apples computere. Apples markedsandel opgjort ud fra salg afiWorks må derfor formodes at være meget beskeden. Det har ikke umiddel-bart været muligt på Apples hjemmeside eller andre steder på internettet, atfinde information om Apples markedsandel på kontorpakker.Det blev i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens 2009-rapport (side 37)skønnet, at Apple på markedet for styresystemer havde en markedsandel på9 pct., opgjort ultimo 2008. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsensindtryk, at hovedparten af dem der bruger Apples computere, også har købtog bruger Microsoft Office pakken på Apples computere. Derfor vurderesApples andel af markedet for kontorpakkerhøjstat udgøre nogle få pct., op-gjort ud fra andelen af brugere.2.2.4 Microsofts markedspositionI figur 3 er samlet en række forskellige skøn over Microsofts markedsandelpå markedet for kontorpakker. Tallene er opgjort for forskelligeperioder/tidspunkter og for såvel omsætning som antal brugere. Tallenestammer endvidere fra forskellige kilder.I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens 2009-rapport blev det på baggrundaf tal fra Gartner skønnet, at Microsoft stod for 98 pct. af omsætningen påsalg af kontorpakker i perioden 2005-06.23Ifølge BBC News i maj 2010vurderer analysevirksomheden Gartner, at Microsoft Offices målt på omsæt-ning har en markedsandel på 94 pct (og at Googles kontorpakke har en mar-kedsandel på 4 pct.).24I styrelsens 2009-rapport blev Microsofts markedsandel ud fra antal kontor-pakkelicenser skønnet til at være mindst 90 pct. Denne skønsmæssige vur-dering blev baseret på de oplysninger, som styrelsen modtog i forbindelsemed den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført samt oplysningerom markedet i øvrigt (fx om udbredelsen og anvendelsen af OpenOfficemv.).25

Det er i dag Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at Microsoft i2011 fortsat har en meget dominerende position på markedet for kontorpak-ker. Det er styrelsens skønsmæssige vurdering, at Microsofts markedsandel i2011 er omkring 90 pct. i Danmark såvel som globalt. Markedsandelen erher opgjort som andel af kontorpakker i brug.Det er vurderingen, at Microsofts markedsandel sandsynligvis er blevet re-duceret en smule over de sidste 2-3 år ved, at open source og cloud baseredekontorpakker samlet set har øget deres markedsandel. Men Microsofts me-get høje markedsandel vurderes ikke at være blevet reduceret i noget bety-deligt omfang. Det er vurderingen, at Microsoft på markedet for kontorpak-ker i de seneste år har været under et vist og stigende konkurrencemæssigtpres dels fra open source kontorpakker, dels fra cloud baserede kontorpak-ker, jf. afsnittene ovenfor om de open source baserede kontorpakkers ogGoogles markedsposition. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, atde konkurrerende kontorpakker til Microsoft Office samlet set har en mar-kedsandel på omkring 10 pct.Prisudviklingen på de Microsofts kontorpakkeMicrosoft har fremsendt fortrolige og forretningsfølsomme tal for udvik-lingen i den gennemsnitlige salgsindtægt per Microsoft Office licens i perio-den fra 2008/9 (dvs. 2008Q3-2009Q2) til 2010/11 (dvs. 2010Q3-2011Q2)for følgende fire segmenter: private forbrugere i Danmark, private forbruge-re i Vesteuropa, virksomheder i Danmark, virksomheder i Vesteuropa. For

alle fire segmenter har der været tale om et realt (dvs. inflationskorrigeret)fald over perioden i den gennemsnitlige salgsindtægt per Microsoft Officelicens. Det procentvise fald opgjort realt har været størst for forbrugerseg-mentet og mindst for virksomhedssegmentet. Det skal bemærkes, at ifølgeMicrosoft indeholder de Microsoft Office pakker, der typisk sælges til virk-somheder i 2010/11 en række nye og for virksomhederne værdifulde kom-ponenter i forhold til de Microsoft Office pakker, der typisk blev solgt tilvirksomheder i 2008/09.I figur 4 ses nærmere på prisudviklingen for den mest solgte Microsoft Offi-ce pakke i detailhandlen i Danmark. Disse tal er ikke fortrolige.Figur 4. Prisudviklingen på den mest solgte MS Office pakke i detailhandlen1.6001.400Kroner, løbende priser1.2001.000800600400200019982000200320082011999899*775*1.4991.299

Anm.: Beløbene er oplyst af Microsoft som anslåede gennemsnitspriser, der kan variere.1998-prisen var for Office 97 Home & Teacher, 2000- prisen var for Office XP Home &Teacher, 2003-prisen var for Office 2003 Home, 2008-prisen var Office 2007 Home og2011-prisen er for Office 2010 Home Student.*) Det skal bemærkes at kontorpakkerne i 2008 (Office 2007 Home) og 2011 (Office 2010Home Student) i modsætning til de tidligere år blev solgt så de indeholdt tre licenser. Opgø-res prisen solgt pr. licens er prisen pr. licens kun 1/3 af de viste priser i 2008 og 2011.Kilde: Tal for 1998-2008: 2009-rapporten, side 69. Tal for 2010: Microsoft.

Microsofts cloud baserede kontorpakkeOffice Web Apps er en light og browser baseret udgave af den fuldeMicrosoft Office. Samme Office Web Apps er også en del af Office 365.Her indgår Office Web Apps dog i en større sammenhæng, som gør denmere attraktiv for virksomheder.27Ifølge oplysninger fra Microsoft har Offi-ce Web Apps været tilgængelig for private forbrugere siden sommeren2010, mens Office 365 kom på markedet i foråret 2011 i en offentlig beta-version og blev officielt tilgængelig i juni 2011.Når Microsoft Office Web Apps kan karakteriseres som en ”light”-udgaveaf Microsoft Office pakken skyldes det, at dens tekstbehandlings-, regne-arks- og præsentationersprogram ikke indeholder alle de funktioner, somMicrosoft Office pakken gør. Microsoft Office 365 samler Microsofts net-baserede produktivitetstjenester (tekst, regneark, præsentationer, email, ka-lender, samarbejde og dokumentstyring, videotelefoni, telefoni, instant mes-saging mv.) fra skyen i en samlet pakke.28Office 365 kan desuden kombine-res med Microsoft Office kontorpakken, som installeres på hardware hosbrugeren.Microsoft Office Web Apps er gratis for private forbrugere. Office 365 tilselvstændige og små virksomheder (< 25 medarbejdere) koster 40 kr. pr.bruger pr. måned. Office 365 til mellemstore og store virksomheder koster10 USD pr. bruger pr. måned.29Microsoft anfører, at deres cloud baseredekontorpakke (og produktivitetstjenester) skal ses som en direkte respons påden øgede konkurrence på markedet for kontorpakker, herunder særligtGoogles cloudbaserede kontorpakke.302.3 Barrierer på markedet for kontorpakkerDet har været udenfor rammerne af denne analyse at lave en fornyet vur-dering af barriererne på markedet for kontorpakker. Disse barrierer er blevetrelativt grundigt undersøgt og omtalt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens2009-analyse. Som det fremgik af 2009-analysen er der ikke tale om abso-lutte markedsbarrierer, der gør det umuligt at komme ind på markedet ogkonkurrere, hvilket fremkomsten og væksten i de alternative kontorpakkertil Microsoft Office pakken også viser.Men barriererne gør det væsentlig sværere at konkurrere end hvis de ikkehavde været der og har sandsynligvis også været en vigtig medvirkende år-sag til at Microsoft i en længere årrække har kunnet bibeholde deres megetdominerende markedsposition.

2.4 Den fremtidige markedsudviklingDet vurderes, at de senere års markedstendenser vil fortsætte i de kommen-de år, således at konkurrencen vil blive øget og Microsofts markedsstyrkevil aftage yderligere på markedet for kontorsoftware. Ændringen vurderesdog ikke at blive større end, at Microsoft også i de kommende år vil have enmeget dominerende position på markedet for kontorpakker.2.5Hvad Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget sig siden2009-rapportenOSL har i deres bidrag til denne analyse udtrykt forundring over ”at Kon-kurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke har foretaget sig noget omkring kon-kurrencesituationen på trods af den sidste redegørelse påpegede alvorligekonkurrenceproblemer”31og at OSL ”afventer, at Konkurrence- og For-brugerstyrelsen agerer”32.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påviste i 2009-analysen, at markedetfor kontorsoftware i høj grad er domineret af Microsoft med en markedsan-del på mindst 90 pct. og at markedet er præget af en række markedsbarrierer(netværkseffekter, store udviklingsomkostninger, tekniske og praktiske bar-rierer), som har gjort det svært for nye aktører at vinde betydelige markeds-andele.33Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt imidlertid ikke, at dervar grundlag for at indlede en sag mod Microsoft om en evt. overtrædelse afkonkurrenceloven på markedet for kontorsoftware.Konkurrencereglerne i EU-landene er konforme med EU's konkurrencereg-ler. Hvis en virksomhed med sin adfærd på et givet marked overtræder kon-kurrenceloven på samme måde i en række EU-lande, så vil det ifølge ar-bejdsdelingen i den europæiske union typisk være Kommissionen, som vilvurdere og fører en sådan sag.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået oversat 2009-rapporten til en-gelsk, tilsendt den Kommissionen og holdt møde med Kommissionen i sep-tember 2009.Kommissionen var meget velorienteret om både de generelle problemstil-linger på området, herunder om indholdet i styrelsens rapport. Kommissio-nen er generelt meget opmærksom på de konkurrencemæssige problemstil-linger på området, herunder også spørgsmålet om åbne standarder.3 PolitikanbefalingerHensynet bag arbejdet med åbne standarder for dokumentformater har blan-det været at fremme konkurrencen på markedet for kontorsoftware.34I det31

følgende vil der derfor kort blive redegjort for nogle politikanbefalinger i re-lation til at fremme konkurrencen på markedet for kontorsoftware.3.1Vær varsom med at tvinge kunderne væk fra det produkt de selvville have valgtSom nævnt tidligere vil Folketingets beslutninger med hensyn til dokument-formater ikke nødvendigvis påvirke konkurrencesituationen på markedet forkontorpakker. Men hvis forslag til beslutninger om valg af dokumentforma-ter udformes, så de får betydning for offentlige myndigheders valg af kon-torpakke og dermed får betydning for konkurrencesituationen, så bør det in-den forslagets vedtagelse nøje vurderes om en sådan beslutning vil give ensamfundsøkonomisk gevinst eller det modsatte.Ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt skal man generelt være varsommed initiativer, der påvirker eller tvinger kunderne på et marked – det væresig private forbrugere, virksomheder eller offentlige myndigheder – til at an-skaffe sig andre produkter end dem som de ellers ville have valgt på bag-grund af deres individuelle produktmæssige behov, tekniske krav, økonomi-ske rammer mv. Sådanne tiltag vil ofte kunne forvride konkurrencen og ledetil et betydeligt samfundsøkonomisk tab.Ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens viden om markedet for kon-torsoftware kan der være en væsentlig risiko for et betydeligt samfundsøko-nomisk tab, hvis offentlige myndigheder – f.eks. via en beslutning om valgaf ét specifikt dokumentformat – tvinges til at anskaffe sig andre kontorpak-ker end dem som de ellers ville have valgt på baggrund af deres individuelleproduktmæssige behov, tekniske krav, økonomiske rammer mv.3.2 Større anvendelse af åbne standarder på flere områderBrugen af åbne dokumentformater kan medvirke til at øge graden af intero-perabilitet mellem kontorpakker fra forskellige leverandører. Det kan gøredet nemmere at skifte kontorpakke og give fælles netværkseffekter til gavnfor konkurrencen. Anvendelsen af åbne standarder på så mange områdersom muligt kan være med til at forbedre konkurrencen. Konsulenthuset De-voteam pegede i deres baggrundsrapporter til Konkurrence- og Forbruger-styrelsens 2009-rapport på, at der fortsat er elementer, som ikke er specifice-ret i standarderne, og at hvis disse elementer standardiseres, vil det kunnemedvirke til at øge interoperabiliteten og dermed også konkurrencen. Devo-team pegede på anvendelsen af åbne standarder for makroer kunne være ettiltag, som kunne begrænse de tekniske bindinger og gøre det nemmere forkunderne at skifte leverandør. Et eventuelt arbejde for at standardisere ma-kroer skal imidlertid nøje overvejes, da en række forhold betyder, at det ikkeer et nemt område at skabe åbne standarder på.35

Understøtte integration mellem kontorpakker og fag- og ESDH-systemerDer er ifølge Devoteams 2009-analyser tale om betydelige bindinger mel-lem Microsoft Office og anden software. Microsoft Office har gode integra-tioner til uafhængige softwareleverandørers fagsystemer og ESDH-syste-mer, da leverandører af disse næsten udelukkende bliver mødt med krav/for-ventning om integration til Microsoft Office fra kunderne. Hvis man skalfjerne eller mindske bindinger mellem Microsoft Office og fagsystemer/ES-DH-systemer, skal der udarbejdes integration til disse systemer forandre kontorpakker. Det kan her overvejes at iværksatte initiativer som iNorge, hvor der er oprettet puljer til økonomisk støtte af udviklingen af inte-gration mellem kontorpakker på den ene side og fx fag- og ESDH-systemerpå den anden side.36Såfremt der skal gives støtte til forbedret integration er det imidlertid vigtigtat støtten gives så den ikke virker konkurrenceforvridende, så der f.eks. ikkekun gives støtte til en bestemt leverandør af fag- og ESDH-systemer. Det vilkræve en nærmere analyse at klarlægge kriterierne for hvornår der kan ud-betales støtte og om og hvordan et sådant støttesystem kan skrues sammenfor at virke samfundsmæssigt gavnligt.3.4 Understøtte anvendelsen af åbne API’er i offentlige it-systemerAPIer (Application Program Interfaces) beskriver hvordan et it-systemsressourcer og tjenester kan anvendes af andre it-systemer – det vil sige talesammen og udveksle data mv. Mens åbne formatstandarder sikrer at forskel-lige it-systemer kan læse og udveksle de samme formater, så vil åbne APIergøre det lettere at koble forskellige it-systemer sammen, dvs. det vil værenemmere at koble forskellige kontorpakker sammen med forskellige andreit-systemer. Dette kan derfor medføre større interoperabilitet og forbedretkonkurrence på markedet for kontorsoftware.37Det kan desuden nævnes, at Google i deres svar på Konkurrence- og For-brugerstyrelsens anmodning om input til analysen har anført, at fuldt åbneog effektivt implementerbare APIer et første essentielt element for interope-rabilitet.38

Microsoft har i deres svar af 12. juli 2011 på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsensskriftlige anmodning om input til analysen bl.a. anført følgende - med IT- og tek-nologi-analysebureauet Forrester Research som kilde:1) at organisationer i dag har langt flere alternative kontorpakker at vælgeimellem end nogensinde før – både betalingspakker, open source pakker ogweb/cloud-baserede kontorpakker392) at internettet har ændret forbrugervanerne vedr. kontorpakker403) især open source kontorpakker giver et konkurrencemæssigt prispres påMicrosoft Office414) at mens den samlede brug af alternative kontorpakker til Microsoft Officestadig er lav, så finder alternative kontorpakker nogen fremgang i storevirksomheder som komplementære kontorpakker eller substitutter for spe-cifikke segmenter42Derudover anfører Microsoft (uden henvisning til eksterne kilder) om konkurrence-situationen bl.a.:5) at diversificeringen til nye (ofte mobile) enheder og multiple platformesammen med ændringer i forbrugervanerne har øget konkurrencen indenfor”productivity tools” (hvor kontorpakker udgør en central del, men hvorf.eks. email og kalender også er productivity tools). For 5-10 år siden varman meget pc-fokuseret. I dag lægges der meget vægt på mobile enhederog multiple platforme. Eksisterende alternativer til Microsoft Office er ble-vet stærkere og nye spillere er gået ind på markedet.6) at det konkurrencemæssige landskab ændres komplet af cloud baseredeløsninger, idet det nu ikke længere er nødvendigt med store investeringer iog løbende udgifter til server hardware, data centre og it-folk for at få pro-fessionelle it-services. De cloudbaserede løsninger medfører et stort fald ide samlede omkostninger til gavn for forbrugerne og illustrerer innova-tionskraften og konkurrencepresset i markedet. De cloud baserede løsnin-

ger øger prispresset på traditionelle softwareløsninger som Microsoft Offi-ce pakken.Microsoft konkluderer, at konkurrencen på markedet for productivity tools and so-lutions er blevet øget de seneste få år. Konkurrencen er steget betydeligt, hvilket il-lustreres af Google Apps kundereferenceliste. Hertil kommer at flere og flere kun-der i den offentlige sektor bruger open source kontorpakker, jf. Danmarks Statistikstal herom. Microsoft anfører, at de vil fortsætte med at trives i markedet for kon-torsoftware pga. 1) produktinnovation af Microsoft Office, 2) markedstilpasning,inklusiv tilpasning af prissætning og forretningsmodeller og 3) overlegne produkte-genskaber, dvs. et førsteklasseprodukt til en attraktiv pris.Microsoft har leveret fortrolige og forretningsfølsomme data for udviklingen i dengennemsnitlige salgsindtægt pr. Microsoft Office licens, som kun har måttet omta-les kvalitativt. Microsoft har leveret ikke-fortrolige data for prisen på den mestsolgte Microsoft Office licens i detailhandlen i Danmark. Microsoft har ikke le-veret data for markedsandele, brugere, salgvolumen eller udviklingen heri, hverkenfor dem selv eller for deres konkurrenter.Microsoft har i det fremsendte materiale en del kommentarer om dokumentstandar-derne ODF og OOXML, herunder spørgsmål om dokumentstandardernes åbenhed,implementering, interoperabilitet mv. Det er udenfor rammerne af denne analyse,at analysere og vurdere disse forhold.

OSL har i mail af 26. juni bl.a. anført, at1. at markedet generelt i Danmark fortsat bliver domineret af MS Office, ogat markedet for den offentlige sektor og private virksomheder ikke alene erdomineret af MS Office, men at dominansen udstrækkes til relaterede mar-keder for software,2. at ingen andre leverandører alene har kunnet implementere docx (Novellhar implementered docx, men med støtte fra MS),3. at der tæt integration af MS Office og andre MS produkter, fx til MS Offi-ce Sharepoint, og at det giver en teknisk lock-in,4. MS Enterprise Agreement lukker markedet for andre løsninger og leveran-dører.

I den offentlige sektor er konkurrencesituationen uforandret. Der er ikke offentligeudbud på kontorsoftware.43En meget stor del af brugere/ PCere i den offentligesektor er omfattet af MS Enterprise Agreement og række software produkter har re-elt ikke været konkurrenceudsat i de seneste mange år. MS Office opgraderes auto-matisk til seneste version med docx enten gennem enterprise agreement eller efterforhandling. Cloud løsninger fra eksempelvis Google bliver ikke anvendt pga. per-sondataloven og andre barriere. Reelt er MS Office ikke konkurrenceudsat i den of-fentlige sektor.

Med hensyn til cloud computing er der ved at opstå de samme lock -in gennemdocx formatet og andre tekniske bindinger til andre MS produkter. En dominerendeposition på PC markedet kan anvendes til at dominere kontor anvendelse i skyen.Det er nærmest umuligt at introducere en ny standard på et marked med total domi-nans fra en spiller, der styrer en lukket standard med tekniske bindinger og kon-traktuelle bindinger.OSL vil anbefale KS at indhente markedsdata fra et analysebureau eksempelvisIDC. Det er vigtigt at belyse markedet både i kr. og styk.Det har derudover undret OSL, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke har fo-retaget sig noget omkring konkurrence situationen på trods af at den sidste redegø-relse påpegede alvorlige konkurrenceproblemer.OSL har i mail af 4. juli yderligere anført, atDet er efter OSLs opfattelse ikke nødvendigt med yderligere dokumentation af, atMicrosoft Office i en lang årrække har haft dominans på markedet for kontorpak-ker, og at dette skyldes netværkseffekter, switching costs og tekniske bindinger såvel som prisdesignmæssige bindinger til komplementære markeder. OSL ser ikke,at Microsoft's dominans er under reel udfordring til trods for ODF-baserede alter-nativer af høj kvalitet.OSL kan ikke konstatere ændringer i markedssituationen.En tendens i markedet er cloud computing, som potentielt kan give forbrugernestore økonomiske gevinster. Hvis kontorpakker i fremtiden i endnu højere grad le-43

SKI (Staternes og Kommunernes Indkøbsservice) har imidlertid overfor Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen oplyst at rammeudbuddet ”02.06 standardsoftware” (hvorunder kontor-pakker hører) sættes i udbud hvert 3. år. I det seneste udbud i 2010 var Microsoft Officeden eneste kontorpakke, som blev budt ind i udbuddet og kom på rammeaftalen. SKI haroplyst, at det i hvert fald i 2007 og 2010 har været muligt at byde ind med andre kontorpak-ker end Microsoft Office på ”02.06 standardsoftware” rammeudbuddet. SKI har endvidereoplyst, at det i ”02.19 ASP/Cloud” udbuddet i 2010 var muligt at byde ind med cloudbase-rede kontorpakker uanset om de kom fra Microsoft eller andre. Det kan endelig bemærkes,at offentlige institutioner ikke er forpligtet til at købe kontorpakker ind over SKIs rammeaf-tale, men frit kan skifte til en anden leverandør af kontorpakker.

veres som en service over internettet, bliver det endog endnu vigtigere, at de factodokumentstandarden i såvel den offentlige som den private sektor, er åben og un-derstøttet af adskillige leverandører.På denne baggrund mener OSL, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv børskaffe data for det kommercielle marked i Danmark og ikke søge at gøre det gen-nem "tilfældige" interessenter. En troværdig markedsanalyse bør ikke (udelukken-de) bero på f.eks. afsætningstal eller antal downloads, da der med al sandsynligheder stor forskel på, hvor mange licenser, der omsættes, og hvor mange der rent fak-tisk bruges.Det er ikke nødvendigvis antal "solgte" licenser, der beskriver konkurrencesituatio-nen. Eksempelvis styrken af netværkseffekterne afhænger af det faktiske antalbrugere. I det omfang, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder det relevant atskaffe sig data for software, der stilles til rådighed på andre forretningsbetingelser,må Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv tage initiativ hertil, men det bemær-kes, at datagrundlaget bør være et konkret survey med et repræsentativt antal ads-purgte kontorpakkebrugere.OSL har ikke leveret data for markedsandele, brugere, priser, salgvolumen ellerudviklingen heri, hverken for de open source baserede kontorpakker eller de øvrigekontorpakker.OSL har i det fremsendte materiale en del kommentarer om dokumentstandarderneODF og OOXML, herunder spørgsmål om dokumentstandardernes åbenhed, im-plementering, interoperabilitet mv. Det er udenfor rammerne af denne analyse, atanalysere og vurdere disse forhold.

Som svar på styrelsens spørgsmål om markedsdata har Google har fremsendt ne-denstående tabel med data for markedsandele. Google anfører, at dette er Googlesbedste estimat baseret på forskellige tredjeparts kilder. Det har ikke været muligtfor Google at fremsende et mere præcist eller opdateret estimat for markedsandele.Tabellen viser, at Microsoft i perioden 2006-08 skønnes at have en markedsandelindenfor intervallet 90 -100 pct. De øvrige konkurrenter vurderes hver at have enmarkedsandel på 0-5 pct.Worldwide Total Office Suites Software Revenue Market Share by Vendor,2006-2008Share (%) 2006Share (%) 2007Share (%) 2008MicrosoftAdobeAppleCorelIBMSun MicrosystemsGoogle90-1000-50-50-50-50-50-590-1000-50-50-50-50-50-590-1000-50-50-50-50-50-5

Som svar på styrelsens anmodning om en markedsbeskrivelse har Google anførtfølgende tre markedsobservationer:1. Kontorpakker som installeres lokalt på compturen – herunder isærMicrosoft Office pakken – er fortsat klare markedsledere. Nogle tredjepar-ter vurderer, at Microsoft har haft succes med at integrere et antal af sineprodukter, hvilket effektivt låser virksomheder til Microsoft Office pakken.2. Microsoft Office er veletableret, velkendt og udbredt, hvilket sætterMicrosoft i stand til, at tilpasse sig de hurtigt skiftende markedsforhold.Microsoft tilbyder også support til sine produkter i en årrække. Dette tyderpå, at Microsoft Office sandsynligvis fortsat vil være den mest populæ-re kontorpakke for hovedparten af virksomhederne.3. Indtægter fra webbaserede kontorprogrammer (som Google Docs) er stadigforholdsvis lav, da mange virksomheder endnu ikke fuldt ud har imple-menteret dem. Men indtægterne fra webbaserede kontorprogrammer for-ventes at blive forbedret i de kommende år, i takt med med online adgangtil at blive mere udbredt. I mellemtiden synes et stigende antal virksomhe-der at bruge Google Docs som et supplement til Microsoft Office.Google har ikke leveret data for antal brugere, priser, salgvolumen eller udvik-lingen heri, hverken for deres egne kontorpakker eller de øvrige kontorpakker.Vedrørende markedsandele har Google kun leveret de overfor viste afrundede talfor 2006-08.Herudover har Google en række bemærkninger om vigtigheden af åbne standarderog interoperabiliteten i skyen. Det er udenfor rammerne af denne analyse, at analy-sere og vurdere disse forhold.