KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 32: KL-udspil - Gang i anlæg og forenkling af låneregler

Økonomisk vækst har været et nøgleord i den politiske debat i kølvandet påden økonomiske krise. Fra alle sider i Folketinget har der været forslag omøget investeringsaktivitet i kommunerne og den øvrige offentlige sektor.Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil fremrykke offentligeinvesteringer for 10 mia. kr. Samtidig foreslår regeringen, at kommunernegenerelt skal have bedre muligheder for at låne til rentable investeringer.Det bør ske gennem en tilpasning af låne- og deponeringsreglerne.KL vil gerne være med, og kommunerne er klar til at sætte mere gang i in-vesteringerne. Der er for detførsteet overordnet økonomisk synspunkt. Fåhjulene i omdrejninger og skab mere beskæftigelse. For detandeter der etbehov for investeringer på en række kommunale områder. KL foretog i2009 en analyse, der viste, at der i en årrække ville være behov for et nogethøjere kommunalt investeringsniveau, end der tidligere havde været afholdt.For dettredjeer det helt centralt, at kommunerne får mest muligt for pen-gene, og intelligente anlægsinvesteringer giver mulighed for løbende drifts-besparelser.KL har flere tilgange til en øget kommunal anlægsaktivitet. For detførstebør de kommunale låneregler forenkles. Især bør lånepuljetyranniet afskaf-fes eller i det mindste reduceres kraftigt. For detandetbør der være meka-nismer, der sikrer, at anlægsomfanget er nogenlunde afstemt efter de sam-fundsøkonomiske forhold. Og endelig bør der for dettredjefortsat tilstræ-bes den størst mulige neutralitet mellem private og kommunale løsninger.Forskelle i finansieringsbestemmelser må ikke forvride valget mellem priva-

te og kommunale løsninger. Dette valg skal alene afhænge af, hvad der giverden bedste løsning.I dag er der automatisk låneadgang på enkelte områder, fx opførelse afkommunale ældreboliger, køb af jord til jordforsyning, visse energibespa-rende foranstaltninger mv. Herudover kan økonomi- og indenrigsministe-ren afsætte lånepuljer, ligesom ministeren kan dispensere for lånereglerne ikonkrete sager.Der har altid været låneregler, og den nuværende lånebekendtgørelse har,med nogle ændringer gennem tiderne, været gældende i næsten 30 år.Lånebekendtgørelsen søger at opfylde flere hensyn. For detførsteer det etformål, at en kommune ikke overlader det til kommende borgere og kom-munalbestyrelser at finansiere udgifter, som de pågældende ikke har haftglæde af. Derfor er det bl.a. ikke tilladt at lånefinansiere driftsudgifter. Fordetandetkan det være et finanspolitisk og kreditpolitisk hensyn, at kom-munerne ikke bidrager til at øge anlægsaktiviteten med lånte penge.

Igennem en lang årrække har der været afsat større eller mindre lånepuljer,således at kommuner – og ofte kommuner med lav likviditet – kunne opnåhel eller delvis lånefinansiering til anlægsinvesteringer, der ikke er omfattetaf den automatiske låneadgang. Lånepuljerne har som hovedregel væretetårige, men der er også enkelte eksempler på flerårige puljer fx i forhold tilstørre infrastrukturinvesteringer.Brugen af lånepuljer er grundlæggende en uskik. Det er der flere grunde til:Etårige puljer forhindrer langsigtet planlægning i kommuner, der harbehov for lån til finansiering af nødvendige anlægsinvesteringer.Lånepuljerne er tidsbegrænsede, men anlægsprojekter er ofte plan-lagt til at strække sig over flere år, ligesom der kan opstå forsinkel-ser. Det tvinger kommunerne til at søge dispensation til overførselaf låneadgangen til følgende år. Men her har ministeriet hidtil anlagten noget restriktiv dispensationspraksis, og det medvirker til at ska-be usikkerhed om finansieringen.Det er administrativt krævende at udarbejde og behandle dispensati-onssøgninger, både i kommunerne og i Økonomi- og Indenrigsmini-steriet. Samtidig er puljesystemet meget ufleksibelt.Lånepuljerne er som oftest begrænset til bestemte sektorområder,men kommunerne har selv de bedste forudsætninger for at vurdere,

hvor der er størst behov for at gennemføre investeringer. Derforbør låneadgangen ikke knyttes til konkrete projekter.Ansøgningerne skal ofte indsendes meget tidligt og på et tidspunkt,hvor der ikke er taget politisk stilling til det kommende års anlægs-projekter.For 2012 havde ikke mindre end 70 ud af de 98 kommuner indsendtansøgninger til lånepuljen på kvalitetsfondsområderne. Interessen ikommunerne for en hel eller delvis låneadgang er således meget stor,og det tilsiger, at man prøver at finde en generel ordning.Mere automatik – færre puljer

KL foreslår derfor en langt højere grad af automatik, så det sikres, at ren-table investeringer, der i dag ikke gennemføres på grund af ufleksible låne-regler, fremover kan gennemføres.En grundlæggende model kunne være, at man gav alle kommuner adgang tilat lånefinansiere et vist beløb, fx 1.000 kr. pr. indbygger pr. år, til dækningaf anlægsinvesteringer, der ikke er dækket af den nuværende fulde automati-ske låneadgang. Her bør det i sagens natur også være muligt at overføre enuforbrugt låneadgang til efterfølgende år, således at kommunerne har mu-lighed for at ”opspare” låneadgang.Hvis der fortsat er et politisk ønske om at fremme bestemte sektorområder,er en anden model at supplere et årligt statstilskud til investeringer på sek-torområder med en tilsvarende låneadgang. Dermed belaster den ønskedevækst i anlægsinvesteringerne ikke den enkelte kommunes økonomi i sam-me omfang, som den ellers ville have gjort. Heller ikke her bør det værenødvendigt at skulle søge om ret til at overføre låneadgang fra et år til etandet.Eventuelt kunne låneadgangen i begge modeller reduceres, hvis kommunenhavde et meget stort strukturelt overskud på driftsbalancen og således villehave forholdsvis nemt ved selv at finansiere anlægsinvesteringer. Lånead-gangen kunne også begrænses eller fjernes, hvis kommunens langfristedegæld pr. indbygger lå over et vist niveau. Det er i denne forbindelse vigtigt,at eventuelle begrænsninger er bygget på objektive kriterier, som kommu-nerne selv kan følge og gennemskue.I det omfang kommunerne gives en automatisk hel eller delvis låneadgangskal der selvfølgelig være en tilsvarende deponeringsfritagelse ved valg afprivate løsninger som fx OPP.

Automatik i låneadgangen er ikke en ny opfindelse. Amterne kunne fx i sintid låne 30 pct. af det enkelte amts samlede anlægsinvesteringer.Udover den automatiske låneadgang kunne der evt. afsættes en mindre lå-nepulje som kommuner med ekstraordinært lav likviditet og/eller et for-holdsvis stort og uafviseligt anlægsbehov kunne søge om. En sådan lånepul-je bør imidlertid målrettes ganske få kommuner i helt ekstraordinære situa-tioner.

Den smidigere låneadgang vil øge interessen i kommunerne for at sætteanlægsinvesteringer i gang. Det er også selve formålet, men det er også ialles interesse, at anlægsinvesteringerne ikke løber løbsk.Det er også muligt at styre anlægsinvesteringerne uden bureaukratiske låne-regler. Man behøver ikke egentlige anlægslofter. Man kunne i stedet fastsæt-te et omdrejningspunkt for anlægsinvesteringerne i den samlede kommunalesektor, som kommunernes budgetter og regnskaber skal være i nærheden af.Regeringen og KL skal løbende følge udviklingen i aktiviteten via kvartals-regnskaber, halvårsregnskaber, momsrefusionsbegæringer m.m. Hvis udgif-terne er markant for høje eller for lave, kunne man eventuelt reducere ellerøge den automatiske låneadgang pr. indbygger.En ny låne- og styringsmodel kunne evt. indføres som en prøveordninggældende for den resterende del af 2011 og frem til og med 2013.