KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 22: Oplæg fra Retsudvalgets høring om Folketingets Ombudsmands beretning 2010 den 22. november 2011

Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskikEfter ombudsmandsloven skal ombudsmanden udover gældende retogså efterprøve om forvaltningsmyndighederne lever op til de nor-mer og principper der følger af god forvaltningsskik.Det har været en opgave for ombudsmanden siden institutionensstart i 1955, og der findes derfor en omfattende praksis. Den viser atder i god forvaltningsskik indgår krav til myndighederne om f.eks.rimelig sagsbehandlingstid, hensynsfuld behandling af borgerne,krav om information, åbenhed og medindflydelse. Endvidere indgårkrav om sikker og effektiv indretning af forvaltningen så fejl, manglerog uhensigtsmæssige, bureaukratiske rutiner ved sagsbehandlingenundgås, samt krav om at forvaltningen optræder på en måde somstyrker tillidsforholdet til borgerne. Det sidstnævnte indebærer bl.a.at offentligt ansatte normalt bør undlade at tage imod gaver og an-dre begunstigelser.Hans Gammeltoft-Hansen har nærmere beskrevet og analyseret godforvaltningsskik i sin artikel herom i ombudsmandens beretning for2010. I tilslutning til artiklen vil jeg give nogle få eksempler på sagerfra ombudsmandens praksis om god forvaltningsskik. Hans Gammel-toft-Hansen har i sin artikel grundlæggende opdelt sagerne om godforvaltningsskik i to grupper: 1) sager hvor god forvaltningsskik liggeri tilslutning til retsregler, og 2) sager hvor god forvaltningsskik eruden tilknytning til retsregler. Jeg vil opdele mine eksempler påsamme måde.1. God forvaltningsskik i tilslutning til reglerFOB 2004.346Den første sag jeg vil nævne, handlede om en pensionist som fleregange var blevet anmeldt til skatteforvaltningen for mistanke omskattesnyd. Der var tale en førtidspensionist som var aktiv musikerog som optrådte i forskellige sammenhænge. Sagen startede med athan blev indkaldt til møde hos skatteforvaltningen. Forvaltningenønskede at drøfte hans skatteansættelser for de sidste 3 år og badham indsende nogle oplysninger. Først ville pensionisten imidlertidse det materiale som indgik i grundlaget for skatteforvaltningens øn-

ske om et møde. Det afviste forvaltningen af hensyn til ikke at for-spilde formålet med kontrollen. Det fremgik ikke af svaret om pensi-onisten var blevet anmeldt. Skatteforvaltningen understregede atpensionisten naturligvis ville få aktindsigt i skatteforvaltningens kon-troloplysninger – bortset fra navnet på anmelderen−når han havdeindsendt det fornødne materiale, og skatteforvaltningen havde af-sluttet den revisionsmæssige gennemgang. Forvaltningen fastholdtsåledes at han skulle indsende materiale og komme til et møde.Pensionisten klagede til told- og skatteregionen som stadfæstedeafslaget på aktindsigt. Først i forbindelse med regionens afslag komdet frem at der var indgivet en anmeldelse.Ombudsmanden udtalte sig først om delovreglerder var tilsidesat,nemlig flere bestemmelser i forvaltningsloven. For det første menteombudsmanden at pensionisten straks burde have haft aktindsigt isagen. Det gjaldt både oplysningerne om at der var anmeldelser, op-lysningerne om anmelderens navn, indholdet af anmeldelserne ogøvrige dokumenter med oplysninger om hans indtægter som musi-ker. Skatteforvaltningen burde desuden i begrundelsen for afgørel-sen have angivet hvilke typer dokumenter og oplysninger der vartale om at undtage. Told- og skatteregionen burde have påtalt atskatteforvaltningens begrundelse var utilstrækkelig.Afslutningsvis udtalte ombudsmanden sig omgod forvaltningsskik.Han mente at det havde været bedst stemmende med grundlæg-gende principper i forvaltningsloven og med god forvaltningsskik atskatteforvaltningen havde ventet med at kræve oplysninger fra pen-sionisten indtil spørgsmålet om aktindsigt var afklaret.Forvaltningslovens bestemmelser tillægger en borger ret til at få ud-sat sagens afgørelse indtil f.eks. eventuelle tvivlsspørgsmål om om-fanget af aktindsigt er afklaret af en klageinstans. En tilsvarende rettil at få udsat møder eller til at få udsat fristen for svar på forvaltnin-gens anmodninger om at indsende oplysninger, findes ikke i forvalt-ningsloven. Men som sagen viser, kan en sådan ret følge af god for-valtningsskik.God forvaltningsskik udsprang i denne sag af hensynet til at sikrepensionisten en hensynsfuld og retfærdig sagsbehandling. For at

kunne forsvare sig imod mistanken om skattesnyd var det vigtig forham fra starten at vide hvad skatteforvaltningen ”havde på ham”.FOB 2002.307I den næste sag jeg vil nævne, var problemet at nogle forældre fikindsigt i et notat fra en lægekonsulent der afslørede alvoren af dendiagnose som deres nyfødte datter havde fået. De blev meget cho-kerede da de så notatet.Barnet led af en form for muskelsvind, og moren søgte kommunenom godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. I den forbindelse skreven lægekonsulent i kommunen bl.a. følgende om sygdommen i etinternt notat:”4 mdr. gammel pige med velkendt og veldiagnosticeret muskel-svind. Tilstanden er ubønhørlig fremadskridende, indtil en tilstand,hvor klienten bliver fuldstændig hjælpeløs og formentlig afgår veddøden indenfor en periode på ca. 20 år plus minus nogle år.”Lægekonsulenten skrev samtidig at hans notat ”absolut ikke er be-regnet for andre end sagsbehandlere i kommunen ...”.Kommunen gav delvis afslag på ansøgningen om godtgørelse for tabtarbejdsfortjeneste, og forældrene indbragte afslaget for det socialenævn. Nævnet modtog i den forbindelse samtlige akter fra kommu-nen, herunder notatet fra lægekonsulenten.Under sagens behandling ved nævnet søgte forældrene aktindsigt ogfik uden videre tilsendt alle akter, herunder kopi af lægekonsulen-tens notat.Forældrene klagede efterfølgende til ombudsmanden over lægekon-sulentens udtalelse.Efter at have undersøgt sagen udtalte ombudsmanden sig først omden relevantelovgivningpå området.Ombudsmanden nævnte at det er et grundlæggende princip i lov-givningen at en part i en sag har ret til at se alle sagens oplysningerog dokumenter. Undtagelse fra dette princip kræver særdeles tungt-vejende grunde.

På den baggrund havde ombudsmanden svært ved at forstå læge-konsulentens bemærkninger om at der ikke måtte gives aktindsigt inotatet. Ombudsmanden udtalte at lægekonsulenter ligesom andresagsbehandlere skal være opmærksom på at de notater de laver,ofte er undergivet indsigt. Konsulenterne skal endvidere være op-mærksomme på at de ikke selv afgør spørgsmål om indsigt, og atderes eventuelle udtalelser herom ikke er bindende for de beslut-tende myndigheder.Herefter udtalte ombudsmanden sig omgod forvaltningsskik.For det første mente ombudsmanden at det havde været ønskeligtom kommunen havde gjort nævnet opmærksom på at der i de over-sendte sagsakter var følsomme oplysninger som forældrene ikke varbekendt med.Dernæst fandt ombudsmanden at det var beklageligt at det socialenævn ikke havde været opmærksomt på at der i lægekonsulentensnotat var følsomme oplysninger der ikke tidligere var givet aktindsigti, og at det var beklageligt at forældrenes indsigt i notatet ikke varblevet formidlet på en særlig hensynsfuld måde i overensstemmelsemed principperne i de da gældende bestemmelser i patientretsstil-lingslovens § 7. Efter disse bestemmelser skulle patientinformationom helbredsoplysninger ”gives på en hensynsfuld måde”.Nævnet ville for fremtiden søge at undgå lignende episoder og villeindskærpe over for medarbejdere at der bliver udvist større påpas-selighed når sagsakter bliver sendt til høring.Som også denne sag viser, giver forvaltningslovens bestemmelserparter en meget vidtgående ret til indsigt, også i alvorlige helbreds-oplysninger, men loven siger ikke noget om efter hvilke principperoplysninger af denne karakter skal formidles.Sådanne principper følger imidlertid af god forvaltningsskik. Alvorli-ge helbredsoplysninger som parten ikke tidligere har hørt om, skalformidles på en skånsom og hensynsfuld måde. Hvad der nærmereligger heri, udtalte ombudsmanden sig dog ikke om i den konkretesag.

2. God forvaltningsskikudentilknytning til reglerHerefter vil jeg sige lidt om de sager hvor udtalelser om god forvalt-ningsskik ikke har tilknytning til regler, navnlig sager om sagsbehand-lingstid.a. sagsbehandlingstidIndimellem findes der i lovgivningen bestemmelser om sagsbehand-lingstid, f.eks. 10 dages reglen om aktindsigt i offentlighedsloven.Men i langt de fleste sager anvender ombudsmanden principperneom god forvaltningsskik som grundlag for sin prøvelse.Om sagsbehandlingstiden efter disse principper er for lang, afhæn-ger af forskellige omstændigheder, først og fremmest sagens karak-ter. Normalt er der derfor ikke bestemte frister for hvor lang tid be-handlingen af en sag må vare. Men principperne om god forvalt-ningsskik indeholder andre former for generelle anvisninger omsagsbehandlingstiden. En sag bør således ikke henligge urørt i langtid uden nogen form for ekspeditioner. Hvis sagens behandlingtrækker ud, skal borgeren have besked om det. Samtidig skal hanhave at vide hvorfor den trækker ud og så vidt muligt oplysning omhvornår sagen kan være færdig. Hvis en borger rykker, skal han havesvar med det samme.Sager om sagsbehandlingstid udgør en meget stor del af det samle-de antal sager om god forvaltningsskik hos ombudsmanden.Sagstypen er så markant at den bliver særskilt registreret i ombuds-mandens statistiksystem. Et udtræk heraf viser at sager om sagsbe-handlingstid i usædvanligt stort omfang giver ombudsmanden grundtil kritik. For alle realitetsbehandlede sager under ét har ombuds-mandens kritikprocent i de seneste 3 år været ca. 20 %; for sager omsagsbehandlingstid har kritikprocenten i samme periode været næ-sten 60 %, dvs. ca. tre gange så høj.I beretningen for 2010 er der flere sager om sagsbehandlingstid istrid med god forvaltningsskik, bl.a. sager som har afsløret system-fejl – dvs. det emne som kontorchef Kirsten Talevski senere vilkomme nærmere ind på i sit oplæg.

2010-4-3:F.eks. en sag hvor en statsforvaltning var kommet til at henlægge ien sag om børnebidrag i over 3 år. Dybt beklageligt, udtalte om-budsmandenFOB 1987.228Som et ældre – og indtil videre - enestående grelt eksempel kannævnes en sag fra 1987 hvor ombudsmanden udtalte at det havdeværet aldeles utilstedeligt at Undervisningsministeriet havde væretmere end 8 år om at besvare en anmodning om omregning af pensi-onsalder.J.nr. 2009-0911-600.Et helt nyt eksempel i den alvorlige ende er ensag ombudsmanden afsluttede i oktober i år. En kvinde søgte i 2005erstatning som voldsoffer fra det grønlandske erstatningsnævn, ogsagen blev først afsluttet 5 år senere, dvs. i 2010. Kvinden fik først daudbetalt en voldsoffererstatning på over 1 mio. kr. Sagsbehandlings-tiden anså ombudsmanden for meget kritisabel. Der var også begåetandre større fejl og forsømmelser i sagen, og ombudsmanden un-derrettede derfor Retsudvalget samtidig med at han afsluttede sinbehandling af sagen.b. andre sagstyperOgså mange andre af ombudsmandens sager om god forvaltnings-skik er uden tilknytning til regler, f.eks. sager om myndighedernessprogbrug i breve til borgerne, sager om telefonbetjening eller sagerom sjusk hvor f.eks. dokumenter eller hele sager er forsvundet.AfrundingJeg vil runde af med at nævne at nogle af de centrale forvaltnings-myndigheder i et vist omfang har udarbejdet vejledninger om dele afgod forvaltningsskik.F. eks. findes der i Justitsministeriets vejledning om forvaltningslo-ven fra 1986 principper for hurtig og smidig sagsbehandling, effekti-ve erindringssystemer, underretning af borgeren når sagsbehandlin-gen trækker ud, omgående besvarelse af rykkere, principper om at

afgørelser bør meddeles skriftligt og om letlæselig, forståelig, venligog hensynsfuld udformning af breve.Endvidere har Personalestyrelsen (nu Moderniseringsstyrelsen), KLog Danske Regioner i 2007 udgivet en vejledning om god adfærd idet offentlige som bl.a. indeholder et kapitel om grundlæggendeværdier og principper for offentlig forvaltning samt et kapitel omoffentligt ansattes modtagelse af gaver mv.Sådanne vejledninger inddrages naturligvis i ombudsmandens be-handling af sager om god forvaltningsskik når det er relevant.Jeg vil gerne slutte mit oplæg her sådan at der også kan blive tid tilspørgsmål og debat.