UDKAST

Forslag

tilLov om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven, lov om valg tilFolketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov omkommunale og regionale valg(Særligt vederlag til næstformand i udvalg, diæter ved valg og folkeafstemningerog frihed til senere frist for ansøgning om afstemning i hjemmet mv.)

§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1440 af 1. november2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007, lov nr. 156 af 26. februar2011, § 1 i lov nr. 606 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 387 af 24. april 2012 og § 18 ilov nr. 547 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 16, stk. 7,indsættes efter »fastsætter regler om ydelse af vederlag«: »til for-mændene samt næstformændene«, og efter »og«: »om«.

2.

I§ 28, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»En kommunalbestyrelse, der i styrelsesvedtægten har truffet bestemmelse efter §15, stk. 2, 2. pkt., kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at den gruppe,der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder iudvalget, så længe medlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at varekortere end en måned.«

3.

I§ 28indsættes somstk. 3:»Stk.3.Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om,at den gruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, der må forventes at blive erklæ-ret inhabilt i forhold til en sag, der skal behandles af udvalget, kan bestemme, at etandet medlem indtræder i udvalget ved sagens behandling.«

4.

I§ 65 c, stk. 1,udgår »28,«.

5.

§ 67, stk. 3,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

6.

I§ 67, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres »4« til: »3«.

I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørel-se nr. 1401 af 1. november 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 510 af 6. juni 2007,§ 2 i lov nr. 606 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 387 af 24. april 2012, § 19 i lov nr. 547af 18. juni 2012 og lov nr. 586 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 36, stk. 1,ændres »§ 15, stk. 2-4« til: »§ 15«.

2.

I§ 36, stk. 1,ændres »§ 21,« til: »§ 21 og«, og »og § 28« udgår.

3.

§ 37, stk. 7,ophæves.

4.

I§ 37, stk. 8,der bliver stk. 7, udgår », og kan herunder fravige stk. 7«.

§3

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011, somændret ved lov nr. 251 af 21. marts 2012 og lov nr. 589 af 18. juni 2012, foretagesfølgende ændringer:

1.

I§ 12, stk. 5, 2. pkt.,ændres »kommunens folkeregister« til: »den kommune,hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),«.

2.

I§ 12, stk. 6, 1. pkt.,ændres »folkeregistret« til: »kommunalbestyrelsen i denkommune, hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister(CPR),«.

3.

I§ 12, stk. 6, 3. og 4. pkt.,ændres »Folkeregistret« til: »Kommunalbestyrelsen«.

4.

I§ 15ændres »tilmeldt folkeregistret« til: »bopælsregistreret i Det Centrale Per-sonregister (CPR)«.

5.

I§ 16, stk. 1, 1.og2. pkt.,ændres »har været tilmeldt folkeregistret« til: »harværet bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR)«.

6.

I§ 17, stk. 2, 2. pkt.,ændres »være dommer« til: »være landsdommer eller hø-jesteretsdommer«.

7.

I§ 18, stk. 2, 1. og 2. pkt.,samtstk. 6, 1. pkt.,ændres »kommunens folkeregi-ster« til: »tilflytningskommunen«.

8.

I§ 18, stk. 3,ændres »kommunens folkeregister« til: »kommunen«.

9.

I§ 20, 1. pkt.,ændres »tilmeldt folkeregistret« til: »registreret i Det Centrale Per-sonregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen«.

10.

I§ 20indsættes efter 1. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen udsender endvidere efter anmodning valgkort til de vælge-re, der intet fast opholdssted har, men efter reglerne i lov om Det Centrale Person-register er registreret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse.«.

11.

I§ 31, stk. 3,indsættes som3.og4. pkt.:»Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte på et møde, at der ikke ydes diæter, ellerat de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end der følger af reglerne i lov omkommunernes styrelse. Diæterne kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af detdiætbeløb, som i henhold til reglerne i lov om kommunernes styrelse er fastsat formøder af ikke over 4 timers varighed.«.

12.

I§ 33 a, stk. 2, 4. pkt.,ændres »anmeldt til folkeregistret« til: »registreret i DetCentrale Personregister (CPR)«.

13.

I§ 47indsættes efter 3. pkt.:»Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato.«.

14.

I§ 47, 4. pkt.,der bliver 5. pkt., ændres »navn, bopæl og fødselsdato« til: »sitnavn og sin bopæl«.

15.

I§ 50, 3. pkt.,indsættes efter »valgagitation«: »eller anden form for holdnings-mæssig påvirkning«.

16.

§ 53affattes således:»§

53.

Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet.«.

17.

I§ 54, stk. 4,indsættes efter 2. pkt.:»Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for indgivelsen af anmodnin-gen om at brevstemme i hjemmet. Anmodningen kan dog senest indgives næst-sidste søgnedag før valgdagen.«.

18.

I§ 54, stk. 4, 4. pkt.,der bliver 6. pkt., udgår »folkeregistret i«.

19.

I§ 60, stk. 2, 2. pkt.,ændres »på folkeregistrene« til: »hos kommunerne«.

20.

I§ 61, stk. 3,indsættes som3.og4. pkt.:»Vælgeren lægger herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet iyderkuverten og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren. Vælge-ren udfylder yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværel-se af stemmemodtageren.«.

21.

I§ 61, stk. 4,indsættes efter »underskrive følgebrevet«: »eller i øvrigt ønskerhjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen«.

22.

§ 61, stk. 7,affattes således:»Stk.7.Yderkuverten sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor væl-geren er optaget på valglisten.«.

23.

I§ 61indsættes somstk. 8:»Stk.8.Stemmemodtageren påser, at vælgere, der ønsker at brevstemme, ikkeudsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i umid-delbar tilknytning til brevstemmeafgivningen.«.

24.

I§ 100, stk. 4,ændres »på folkeregistrene« til: »på de steder i kommunerne,hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. § 53«.

25.

I§ 105, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Kommunen refunderer statens udgifter til det brevstemmemateriale, kommunenrekvirerer til brug for brevstemmeafgivning i kommunen, jf. § 53 og § 54, stk. 2, 4og 5.«.

§4

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelsenr. 106 af 8. februar 2011, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 11, stk. 5, 2. pkt.,ændres »kommunens folkeregister« til: »den kommune,hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),«.

2.

I§ 11, stk. 5,indsættes som4. pkt.:»Hvis vælgeren er død efter erklæringens afgivelse, kan attestation dog ikke med-deles.«.

3.

I§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,ogstk. 2,ændres »tilmeldt folkeregistret« til: »bopælsre-gistreret i Det Centrale Personregister (CPR)«.

4.

I§ 15, stk. 1, 1. pkt.,ændres »tilmeldt folkeregistret« til: »registreret i Det Cen-trale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen«.

5.

I§ 15, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:»Kommunalbestyrelsen udsender endvidere efter anmodning valgkort til de vælge-re, der intet fast opholdssted har, men efter reglerne i lov om Det Centrale Person-register er registreret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse.«.

6.

I§ 19, stk. 3, 5. pkt.,ændres »anmeldt til folkeregistret« til: »registreret i DetCentrale Personregister (CPR)«.

7.

I§ 26, stk. 2, 1. pkt.,ændres »på folkeregistrene« til: »på de steder i kommu-nerne, hvor enhver vælger efter reglerne i lov om valg til Folketinget kan brev-stemme,«.

§5

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 8. februar2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 571 af 18. juni 2012, foretages følgende æn-dringer:

1.

I§ 1, stk. 4,ændres »tilmeldt folkeregistret« til: »bopælsregistreret«.

2.

I§ 7, stk. 1, 1. pkt.,ændres »tilmeldt folkeregistret« til: »bopælsregistreret i DetCentrale Personregister (CPR)«.

3.

I§ 8, stk. 2og3,ændres »kommunens folkeregister« til: »tilflytningskommu-nen«.

4.

I§ 8, stk. 4, 1.og2. pkt.,ændres »kommunens folkeregister« til: »kommunen«.

5.

I§ 10, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Kommunalbestyrelsen udsender dog alene efter anmodning valgkort til de vælge-re, der intet fast opholdssted har, men efter reglerne i lov om Det Centrale Person-register er registreret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse.«.

6.

I§ 18, stk. 3,indsættes som3.og4. pkt.:»Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan dog beslutte på et møde, atder ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end derfølger af reglerne i lov om kommunernes styrelse. Diæterne kan pr. dag højst ud-gøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i henhold til reglerne i lov om kommu-nernes styrelse er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed.«.

7.

I§ 24, stk. 1, 5. pkt.,ændres »anmeldt til folkeregistret« til: »registreret i DetCentrale Personregister (CPR)«.

8.

I§ 43, 2. pkt.,ændres »i kommunens folkeregister« til: »de steder i kommunen,hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. § 59«.

9.

I§ 53, stk. 1,indsættes efter 3. pkt.:»Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato.«.

10.

I§ 53, stk. 1, 4. pkt.,der bliver 5. pkt., ændres »navn, bopæl og fødselsdato«til: »sit navn og sin bopæl«.

11.

I§ 56, 3. pkt.,indsættes efter »valgagitation«: »eller anden form for holdnings-mæssig påvirkning«.

12.

§ 59affattes således:»§

59.

Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet.«.

13.

I§ 60, stk. 4,indsættes efter 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for indgivelsen af anmodnin-gen om at brevstemme i hjemmet. Anmodningen kan dog senest indgives lørdagenfør valgdagen.«.

14.

I§ 60, stk. 4, 3. pkt.,der bliver 5. pkt., udgår »folkeregistret i«.

15.

I§ 62, 2. pkt.,ændres »På folkeregistrene« til: »På de steder i kommunerne,hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. § 59,«.

16.

I§ 66, stk. 2, 2. pkt.,ændres »på folkeregistrene« til: »hos kommunerne«.

17.

I§ 67, stk. 3,indsættes som3.og4. pkt.:»Vælgeren lægger herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet iyderkuverten og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren. Vælge-ren udfylder yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværel-se af stemmemodtageren.«.

18.

I§ 67, stk. 4,indsættes efter »underskrive følgebrevet«: »eller i øvrigt ønskerhjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen«.

19.

§ 67, stk. 7,affattes således:»Stk.7.Yderkuverten sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor væl-geren er optaget på valglisten.«.

20.

I§ 67indsættes somstk. 8:»Stk.8.Stemmemodtageren påser, at vælgere, der ønsker at brevstemme, ikkeudsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i umid-delbar tilknytning til brevstemmeafgivningen.«.

21.

I§ 107, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»Kommunen refunderer statens udgifter til det brevstemmemateriale, kommunenrekvirerer til brug for brevstemmeafgivning i kommunen, jf. § 59 og § 60, stk. 2, 4og 5.«.

§6

Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

§7

§§ 1 og 2 gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets udformning

2.1.

Forenklingsinitiativer i Moderniseringsaftalen 20132.1.1. Større frihedsgrader for vederlæggelsen af medlemmer af valgbestyrel-ser, valgstyrere og tilforordnede vælgere2.1.2. Frihed til fastsættelse af senere frist for ansøgning om afstemning i egethjem2.1.3. Mulighed for vederlæggelse af næstformanden i et stående udvalg mv.

2.2.

Andre forenklingsinitiativer på valgområdet2.2.1. Ret for enhver vælger til at brevstemme i kommunerne2.2.2. Modernisering af sprogbrugen

2.3.

Initiativer med henblik på styrkelse af valghandlingens kvalitet og sikkerhed2.3.1. Styrkelse af vælgeridentifikationen på valgdagen2.3.2. Forslag om, at Valgnævnets formand skal være landsdommer eller hø-jesteretsdommer2.3.3. Krav om, at vælgeren lukker yderkuverten i overværelse af stemme-modtageren2.3.4. Lovfæstelse af valghandlingens neutralitet

2.4.

Initiativer med henblik på en effektivisering af omkostningerne ved valghand-lingen2.4.1. Krav om betaling for kommunernes rekvirering af brevstemmemateriale

2.5.

Forenklingsinitiativer på styrelsesområdet: Udvidelse af stedfortræderordnin-gen i udvalg2.5.1. Indkaldelse af stedfortræder ved korterevarende lovligt forfald2.5.2. Indkaldelse af stedfortræder ved inhabilitet

2.6.

Andre forslag2.6.1. Attestation af vælgererklæring af fra en afdød vælger til Europa-Parlamentsvalg2.6.2. Ophævelse af finansieringsbestemmelserne vedrørende KommunernesLønningsnævn og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

3. Overvejelser i anledning af beretning fra Udvalget til Prøvelse af Valgene

over folketingsvalget afholdt den 15. september 2011

3.1. Kommunernes, herunder borgerservicecentres, lukketid sidste dag for brev-stemmeafgivning3.2. Forbud mod valgagitation mv. for områder på eller ud til offentlig vej

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen har som led i Moderniseringsaftalen 2013, der er et bilag til Aftalen omKommunernes Økonomi for 2013, aftalt en række forenklingsinitiativer med KL.Lovforslagets formål er at udmønte forenklingsinitiativ nr. 35-37 på Økonomi- ogIndenrigsministeriets område.Med lovforslaget får kommunalbestyrelsen mulighed for – i henhold til regler fastsataf økonomi- og indenrigsministeren inden for de eksisterende økonomiske rammerfor udvalgsvederlæggelse – at beslutte at yde et særligt vederlag til næstformændfor udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen får derved mu-lighed for at tilpasse vederlæggelsen til den enkelte kommunes struktur, organisa-tionsform og opgavefordeling.Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for at fastsætte enhøjere eller lavere diætsats end efter de gældende regler – eller ingen diæter – forvirksomhed ved valg og folkeafstemninger til medlemmer af valgbestyrelsen, valg-styrere og tilforordnede vælgere. Diætsatsen skal dog ligge inden for den sammeovergrænse, som gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Med lovforslaget foreslås det desuden, at kommunalbestyrelsen får mulighed for atbeslutte, at en ansøgning om at brevstemme i hjemmet inden for de gældendefrister for brevstemmeafgivning skal kunne indgives inden for en senere frist endden gældende.Lovforslaget indeholder herudover andre initiativer, navnlig på valgområdet.I overensstemmelse med praksis foreslås kodificeret, at enhver vælger, uden atder stilles krav om, at vælgeren er forhindret i at møde på afstemningsdagen, kanbrevstemme i enhver kommune her i landet.Med lovforslaget øges valghandlingens kvalitet og sikkerhed, bl.a. i form af styrkel-se af vælgeridentifikationen på valgdagen ved at stille krav om, at vælgeren i alletilfælde skal udspørges om sin fødselsdato, samt i form af et krav om, at vælgerenved brevstemmeafgivelse lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtage-ren. Herudover foreslås en lovfæstelse af grundsætningen om valghandlingensneutralitet ved, at forbuddet imod valgagitation udstrækkes til at gælde anden formfor holdningsmæssig påvirkning. Endvidere foreslås, at formanden for Valgnævnetskal være enten landsdommer eller højesteretsdommer.Kommunerne pålægges fremover at refundere statens udgifter til brevstemmema-teriale til brug for brevstemmeafgivning i kommunen. Herved sikres en hensigts-mæssigressourceanvendelseikommunerneshåndteringafbrev-stemmemateriale.Herudover foreslås en modernisering af sprogbrugen i valglovgivningen således, atbetegnelserne ”folkeregister” og ”folkeregistreret”, så vidt dette er muligt, udgår afvalglovgivningen og erstattes af passende betegnelser for enten den myndighed,der udøver en given beføjelse efter loven, eller for den form for bopælsregistrering iCPR, som er dækkende i forhold til en bestemt personkreds.

Der foreslås endvidere indførelse af en øget adgang for kommunalbestyrelsen til atlade det være op til den enkelte valggruppe, om der skal indkaldes stedfortræder,dels for et udvalgsmedlem med lovligt forfald i kortere tid end en måned, dels for etinhabilt udvalgsmedlem. Herved gives kommunalbestyrelserne øgede frihedsgra-der.Det foreslås desuden fastsat – på tilsvarende vis som ved valg til Folketinget – atkommunen ved Europa-Parlamentsvalg ikke kan meddele attestation af en væl-gererklæring, hvis vælgeren er død efter erklæringens afgivelse, men inden kom-munen har meddelt attestation.Med lovforslaget ophæves endeligt nogle ikke længere aktuelle bestemmelser i lovom kommunernes styrelse og regionsloven om finansiering af Kommunernes Løn-ningsnævn og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2013.

2. Lovforslagets udformning

2.1. Forenklingsinitiativer i Moderniseringsaftalen 2013

2.1.1. Større frihedsgrader for vederlæggelsen af medlemmer af valgbestyrel-

ser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Med henblik på udmøntning af forenklingsinitiativ nr. 35 på Økonomi- og Inden-rigsministeriets område til Moderniseringsaftalen 2013, der er indgået mellem rege-ringen og KL som et bilag til Aftalen om Kommunernes Økonomi 2013, foreslåsdet, at der gives kommuner og regioner større frihedsgrader for vederlæggelsen afmedlemmer af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere.2.1.1.1. Gældende reglerEfter de gældende regler er det obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde diætertil valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deresvirksomhed i forbindelse med valget. Diæterne skal gives efter reglerne i lov omkommunernes styrelse. Der henvises til folketingsvalglovens § 31, stk. 3, der i kraftaf henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 97, stk. 1, gælder tilsvarendefor grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og i kraft af henvisningsbestemmel-serne i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, og § 17, stk. 2, gælder tilsva-rende for Europa-Parlamentsvalg, samt til lov om kommunale og regionale valg §19, stk. 3.Valgbestyrelsen tilvejebringer bl.a. stemmesedler og opslag og forestår den ende-lige opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen henholdsvis kommunen ellerregionen. Valgstyrerne forestår afstemningen og optællingen på afstemningsste-det, og de tilforordnede vælgere bistår ved valget, bl.a. til modtagelsen af brev-stemmer, til afstemningen og optællingen på valgdagen og til fintællingen. Derhenvises nærmere til folketingsvalglovens §§ 23, 29 og 31, der i kraft af henvis-ningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 97, stk. 1, gælder tilsvarende for

grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og i kraft af henvisningsbestemmelserne iEuropa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, og § 17, stk. 2, gælder tilsvarende forEuropa-Parlamentsvalg, samt til lov om kommunale og regionale valg §§ 14, 16 og17.Hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger er et borgerligt ombud, som enhvervælger i kommunen, også medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan vælges afkommunalbestyrelsen til at varetage. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-rådet vælger valgbestyrelsen blandt sine egne medlemmer. Der henvises nærmeretil folketingsvalglovens §§ 24-26 og 29-31, der i kraft af henvisningsbestemmelsen ifolketingsvalglovens § 97, stk. 1, gælder tilsvarende for grundlovsumiddelbarefolkeafstemninger og i kraft af henvisningsbestemmelserne i Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, og § 17, stk. 2, gælder tilsvarende for Europa-Parlamentsvalg, samt til lov om kommunale og regionale valg §§ 14 og 16-18.Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der gives efter lov om kommuner-nes styrelse. Diætsatsen for hverv, der beslaglægger højst 4 timer, udgør i 2012390 kr. pr. dag. Dette beløb forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr. Hvis hvervetbeslaglægger mere end 4 timer, ydes der dog det dobbelte af det diætbeløb, dergælder for det pågældende år, dvs. for 2012 780 kr. pr. dag. Der henvises til § 4,stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pen-sion m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (vederlagsbekendtgørelsen).Bestemmelser om diæter af samme størrelse som efter den kommunale styrelses-lovgivning blev indført ved lov nr. 445 af 21. december 1965 om ændring af folke-tingsvalgloven henholdsvis ved lov nr. 446 af 21. december 1965 om ændring afden kommunale valglov. Tidligere tilkom der valgstyrere og tilforordnede vælgereet bestemt i valglovgivningen fastsat diætbeløb pr. dag (40 kr.). I bemærkningernehenvistes som begrundelse for ændringen, at det ikke fandtes rimeligt, at hvervenesom valgstyrere og tilforordnede vælgere blev vederlagt ringere end andre kom-munale hverv, og at en fiksering i valgloven af et bestemt vederlag for denne virk-somhed måtte påregnes at nødvendiggøre fortsatte ajourføringer af vederlagetgennem lovændringer i takt med reguleringen af de almindelige kommunale diæter(FT 1964-65, L 51, A 795, 802-03, de specielle bemærkninger til den dagældendefolketingsvalglovs § 29, stk. 4, og FT 1964-65, L 49, A 769, 777-778, de speciellebemærkninger til den dagældende kommunale valglovs § 14, stk. 5).2.1.1.2. BaggrundRegeringen har som led i Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2013 aftalt enrække forenklingsinitiativer med KL. Det følger af forenklingsinitiativ nr. 35 i Moder-niseringsaftalen 2013 på Økonomi- og Indenrigsministeriets område, at det bliverfrivilligt for kommunerne at yde diæter til medlemmer af valgbestyrelser, valgstyrereog tilforordnede vælgere og i givet fald, hvor store diæterne skal være. Der henvi-ses til bilag 2 Oversigt over forenklingsinitiativer til Moderniseringsaftalen 2013 tilAftale om Kommunernes Økonomi for 2013.Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse udgør den virksomhed i forbin-delse med valget og dets opgørelse, som kommunalbestyrelsesmedlemmer ogvælgere udøver i kraft af deres hverv som medlemmer af valgbestyrelser, valgsty-

rere og tilforordnede vælgere, et centralt demokratisk element i valghandlingen ogkontrollen med valgets rigtighed. Det er derfor vigtigt at sikre, at der fortsat rekrutte-res vælgere til at varetage disse vigtige opgaver. Ansvaret for at rekruttere detfornødne antal vælgere til denne opgave påhviler i første række kommunalbesty-relserne. Det er derfor væsentligt at skabe fornuftige rammebetingelser for, atkommunalbestyrelserne kan løse denne opgave. Forenklingsinitiativet fra Moderni-seringsaftalen 2013 mellem regeringen og KL må ses som et vigtigt element heri.Økonomi- og Indenrigsministeriet er opmærksomt på, at der ved en gennemførelseaf dette punkt i Moderniseringsaftalen 2013 skabes rammer for vederlæggelsen afhvervet som medlem af valgbestyrelsen, valgstyrer og tilforordnet vælger, der erforskellige fra andre kommunale hverv. Henset til den særlige demokratiske ind-dragelses- og kontrolfunktion, hvervet som medlem af valgbestyrelsen, valgstyrerog tilforordnet vælger udgør, er denne forskel dog velbegrundet. Det foreslås dog,at der gælder en maksimumsgrænse på det femdobbelte af det diætbeløb, dergælder for hverv af højst 4 timers varighed, dvs. for 2012 1.950 kr. pr. dag. Hervedbevares en vis sammenhæng i vederlæggelsesstrukturen, idet denne maksimums-grænse svarer til, hvad der gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der væl-ger at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. lov om kommunernes sty-relse § 16, stk. 5, 6. pkt., og hvad der gælder for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, som kommunalbestyrelsen har givet ret til atmodtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. lov om kommunernes styrelse §16 a, stk. 3.Økonomi- og Indenrigsministeriet er endvidere opmærksomt på, at der ved engennemførelse af dette punkt i Moderniseringsaftalen 2013 skabes lokal forskellig-hed kommunerne imellem ved vederlæggelsen af hvervet som medlem af valgbe-styrelsen, valgstyrer og tilforordnet vælger. Henset til, at den enkelte kommunalbe-styrelse i første række selv bærer ansvaret for at rekruttere det nødvendige antalvælgere i den enkelte kommune til disse hverv, forekommer det rimeligt også atgive kommunalbestyrelsen de nødvendige frihedsgrader til at løse denne opgave.Med forslaget gives regionsrådene tilsvarende frihedsgrader som kommunalbesty-relserne til at vederlægge medlemmer af regionsvalgbestyrelsen til regionsrådsvalgog tilforordnede vælgere til den eventuelle fornyede fintælling af regionsrådsvalget,som et regionsråd kan beslutte, jf. lov om kommunale og regionale valg § 13 og §17, stk. 2.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 11, og § 5, nr. 6, med tilhørende bemærknin-ger.

2.1.2. Frihed til fastsættelse af senere frist for ansøgning om afstemning i

eget hjem

Med henblik på udmøntning af forenklingsinitiativ nr. 36 på Økonomi- og Inden-rigsministeriets område til Moderniseringsaftalen 2013, der er indgået mellem rege-ringen og KL som et bilag til Aftalen om Kommunernes Økonomi 2013, foreslåsdet, at der gives kommunalbestyrelsen frihed til at fastsætte en senere frist for,hvornår vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde

frem på afstemningsstedet, senest skal have ansøgt kommunen om at stemme ieget hjem.2.1.2.1. Gældende reglerEfter de gældende regler kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglendeførlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, efter ansøgning brev-stemme i vælgerens eget hjem. Denne mulighed gælder dog ikke, hvis vælgeren iforvejen, uden at have ansøgt herom, kan brevstemme i den boform eller bolig,vælgeren bor eller opholder sig i. Ved visse boformer eller boliger efter lov om so-cial service eller boliglovgivningen (f.eks. i pleje- og ældreboliger, boformer forhandicappede) kan vælgere, der bor eller opholder sig i boformen eller boligen,nemlig brevstemme afhængig af kommunalbestyrelsens nærmere beslutning her-om. Ansøgning om at brevstemme i vælgerens eget hjem skal i givet fald indgivestil opholdskommunen senest kl. 18 tolv dage før afstemningsdagen. Hvis tolv dagefør afstemningsdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at ansøgeom at brevstemme i vælgerens eget hjem til førstkommende mandag kl. 12. Derhenvises til folketingsvalglovens § 54, stk. 2 og 4, der tillige gælder for grundlovs-umiddelbare folkeafstemninger, jf. henvisningsreglen i folketingsvalglovens § 100,stk. 1, og for Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsreglen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, samt til lov om kommunale og regionale valg §54, stk. 2 og 4.Brevstemmeafgivning i vælgerens hjem kan finde sted de sidste tre uger før af-stemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen (somved kommunale og regionale valg altid er lørdagen forinden valgdatoen), jf. folke-tingsvalglovens § 56, der tillige gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstemnin-ger, jf. henvisningsreglen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og for Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsreglen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1,samt lov om kommunale og regionale valg § 62.Ansøgningen om at brevstemme i vælgerens eget hjem skal indsendes på et an-søgningsskema, der er godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 4, stk.3, i bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i vælge-rens eget hjem.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgerne på forskellig måde gøres be-kendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og fristerne herfor. Kommu-nalbestyrelsen skal blandt andet sørge for, at vælgere, der får personlig og praktiskhjælp mv. i hjemmet, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme ihjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af den person, der yder den personli-ge og praktiske hjælp mv. Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen sørge for, atvælgere, der får hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne forat stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af hjemmesygeplejerskeneller en anden aktivt udøvende person fra hjemmesygeplejerskeordningen. Den,der udleverer ansøgningsskemaet, skal også hjælpe vælgeren med at udfylde ogindsende skemaet, hvis det er nødvendigt. Der henvises til § 3, stk. 1, nr. 2, i be-kendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i vælgerenseget hjem.

Fristen for at ansøge om at brevstemme i vælgerens eget hjem er absolut. Der erikke hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra fristen.2.1.2.2. BaggrundRegeringen har som led i Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2013 aftalt enrække forenklingsinitiativer med KL. Det følger af forenklingsinitiativ nr. 36 i Moder-niseringsaftalen 2013 på Økonomi- og Indenrigsministeriets område, at der giveskommunalbestyrelsen frihed til at fastsætte en senere frist for, hvornår vælgere,der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstem-ningsstedet, senest skal have ansøgt kommunen om at stemme i eget hjem. Derhenvises til bilag 2 Oversigt over forenklingsinitiativer til Moderniseringsaftalen2013 til Aftale om Kommunernes Økonomi for 2013.Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at der fore-kommer tilfælde, hvor den lovmæssige frist for at indgive ansøgning om at brev-stemme i vælgerens eget hjem – uanset hjemmehjælperes og hjemmesygeplejer-skers bistand til at udlevere, udfylde og indsende det obligatoriske ansøgnings-skema – opleves som uhensigtsmæssig. Der kan, eksempelvis begrundet i enkommunes generelle erfaringer med brevstemmeafgivning i vælgerens eget hjem ikommunen eller foranlediget af vælgeres for sent indgivne ansøgninger herom,være et behov for at fastsætte en senere frist for brevstemmeafgivning i hjemmet. Isådanne tilfælde forekommer det hensigtsmæssigt, at den enkelte kommunalbe-styrelse får frihed til at fastsætte en senere frist for, hvornår vælgere, der på grundaf sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet,senest skal have ansøgt kommunen om at stemme i eget hjem.Det er ikke hensigten med forslaget at dispensere fra de almindelige frister, dergælder for brevstemmeafgivning som sådan. Brevstemmerne skal i almindelighedvære modtaget dagen før afstemningsdagen med henblik på valgstyrernes gen-nemgang af, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Brevstemmerne skal forat kunne blive taget i betragtning være modtaget senest kl. 9 på afstemningsdagenpå vedkommende afstemningssted. Der henvises til folketingsvalglovens § 65 og §66, stk. 3, der tillige gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. henvis-ningsreglen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og for Europa-Parlamentsvalg, jf.henvisningsreglerne i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1 og 6, samt til lovom kommunale og regionale valg § 71 og § 72, stk. 3. En senere frist for indgivelseaf ansøgning om at brevstemme i hjemmet kan derfor senest fastsættes til at udlø-be på den sidste dag, hvor der er mulighed for at brevstemme. Forslaget er i over-ensstemmelse hermed.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 17, og § 5, nr. 13, med tilhørende bemærk-ninger.

2.1.3. Mulighed for vederlæggelse af næstformanden i et stående udvalg mv.

Med henblik på udmøntning af forenklingsinitiativ nr. 37 på Økonomi- og Inden-rigsministeriets område til Moderniseringsaftalen 2013, der er indgået mellem rege-ringen og KL som et bilag til Aftalen om Kommunernes Økonomi 2013, foreslåsdet, at økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, som

giver mulighed for at yde særligt vederlag til næstformanden for et stående udvalgsamt for andre udvalg, der er nedsat af kommunalbestyrelsen.2.1.3.1. Gældende lovregler om udvalgsvederlag og udvalgsformandsvederlagEfter lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutteat yde kommunalbestyrelsens medlemmer udvalgsvederlag for medlemskab aføkonomiudvalg og stående udvalg. De nærmere regler om udvalgsvederlag fast-sættes af økonomi- og indenrigsministeren, som tillige kan fastsætte regler om, atkommunalbestyrelsen kan yde vederlag for medlemskab af andre udvalg, der ernedsat af kommunalbestyrelsen.Efter § 16, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse fastsætter økonomi- og inden-rigsministeren regler om ydelse af vederlag og efterløn til formændene for de afkommunalbestyrelsen nedsatte udvalg samt regler om ydelse af vederlag til etmedlem, der fungerer som udvalgsformand på grund af formandens fravær.Lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 2, der blev indsat ved lov nr. 380 af 14.juni 1995, svarer til den tidligere bestemmelse om bl.a. udvalgsmedlemsvederlag ilov om kommunernes styrelse § 16 a, stk. 2. Det fremgår af forarbejderne til dendagældende § 16 a, stk. 2, der blev indsat ved lov nr. 729 af 2. december 1989, aten vederlagt udvalgsformand ikke kan modtage vederlag for medlemskab af detudvalg, som den pågældende er formand for, samt at det udvalgsvederlag, der erfastsat af kommunalbestyrelsen for det pågældende udvalg, fordeles ligeligt mel-lem samtlige udvalgsmedlemmer, jf. FT 1989-90, 1. samling, L 37, A, sp. 1138.Efter lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1, vælger stående udvalg selv deresformand. Dette gælder i modsætning til økonomiudvalget, hvor formanden forkommunalbestyrelsen er født formand i henhold til lov om kommunernes styrelse §18, stk. 1. Et stående udvalg kan vælge en næstformand, men er ikke forpligtethertil. Næstformanden varetager i formandens midlertidige fravær dennes opgaver,indtil udvalget måtte beslutte at vælge en midlertidig formand. Hvis formandenfratræder formandshvervet, skal der vælges en ny udvalgsformand. I hvilket om-fang en næstformand herudover inddrages i varetagelsen af formandens funktio-ner, beror på de lokale forhold.Efter de gældende lovregler er der ikke mulighed for at tillægge næstformænd forstående udvalg, eller andre udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen, et særligt ve-derlag som næstformand. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, med til-hørende bemærkninger.2.1.3.2. Gældende administrative forskrifter i vederlagsbekendtgørelsenBemyndigelserne i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 2 og 7, til at fastsætteregler om udvalgsvederlag og udvalgsformandsvederlag er bl.a. udmøntet i § 7 ibekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter, pension m.v.for varetagelsen af kommunale hverv, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1329 af15. december 2009 og senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1087 af 25. novem-ber 2011 (vederlagsbekendtgørelsen).

Vederlagsbekendtgørelsen fastsætter en samlet pulje for den enkelte kommune tiludvalgsvederlag til formænd og medlemmer. Summen af de årlige udvalgsveder-lag kan afhængigt af kommunens indbyggertal højst udgøre en nærmere angivenprocentdel af borgmestervederlaget. Efter § 34, stk. 1, i lov om kommunernes sty-relse fastsætter økonomi- og indenrigsministeren regler om ydelse af bl.a. vederlagtil borgmestre. Borgmestrene er afhængigt af kommunens indbyggertal indplacereti en nærmere angiven lønramme for statslige tjenestemænd med evt. nærmereangivet tillæg. Der henvises til vederlagsbekendtgørelsens § 19 og tilhørende bilag1.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellemhenholdsvis økonomiudvalget og stående udvalg, børne- og ungeudvalget samtsærlige udvalg nedsat i medfør af lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4. For-delingen skal foretages forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår adgangen. Det beløb, der er fordelt til et udvalg, er til ligelig fordeling blandt med-lemmerne af dette udvalg bortset fra en vederlagt udvalgsformand, jf. vederlagsbe-kendtgørelsen § 7, stk. 9.Formanden for et stående udvalg kan vederlægges med et særskilt vederlag i for-hold til udvalgets øvrige medlemmer, inklusiv en eventuel næstformand. Det mak-simale beløb for det enkelte formandshverv i et stående udvalg fastsættes som enprocentdel af vederlaget til borgmesteren i den pågældende kommune og kan ud-gøre indtil 40 pct. af borgmestervederlaget, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk.5.Et udvalgsmedlem, der på grund af formandens fravær er konstitueret som for-mand for et udvalg i en periode på mindst 2 uger, eller en næstformand, der pågrund af formandens fravær fungerer som formand for et udvalg i en periode påmindst 2 uger, modtager i funktionsperioden vederlag svarende til formandensvederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode, jf. vederlagsbekendtgørel-sen § 10.Efter vederlagsbekendtgørelsen er der ikke mulighed for at tillægge næstformændfor stående udvalg, eller andre udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen, et særligtvederlag ud over det almindelige vederlag, næstformanden modtager som ud-valgsmedlem, og det særlige vederlag, næstformanden modtager som fungerendeformand.2.1.3.3. Baggrund for forslagetRegeringen har som led i Aftalen om Kommunernes Økonomi for 2013 aftalt enrække forenklingsinitiativer med KL. Det følger af forenklingsinitiativ nr. 37 i Moder-niseringsaftalen 2013 på Økonomi- og Indenrigsministeriets område, at der skalskabes mulighed for vederlæggelse af næstformanden i et stående udvalg. Derhenvises til bilag 2 Oversigt over forenklingsinitiativer til Moderniseringsaftalen2013 til Aftale om Kommunernes Økonomi for 2013.Som beskrevet ovenfor er der ikke efter de gældende regler mulighed for at tillæg-ge næstformænd for stående udvalg et særligt vederlag. Økonomi- og Indenrigs-ministeriet finder det imidlertid hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen, som

fastsat i Moderniseringsaftalen 2013, gives mulighed for, inden for den eksisteren-de økonomiske ramme for vederlæggelse af udvalgsmedlemmer, at beslutte at ydeet særligt vederlag til en næstformand i et stående udvalg.Med forslaget får kommunalbestyrelsen mulighed for at tilpasse vederlæggelsen tilden enkelte kommunens struktur, organisationsform og opgavefordeling. En kom-munalbestyrelse har frihed til inden for lovgivningens rammer at bestemme antalletaf stående udvalg og disses sagsområder, jf. lov om kommunernes styrelse § 17,stk. 1. Den øgede fleksibilitet, der med forslaget gives kommunalbestyrelsen, mu-liggør f.eks., at en kommune kan vælge at organisere sig med færre stående ud-valg med større opgaveporteføljer, hvilket kan lede til et ønske om eller behov formere permanent at inddrage yderligere en person i varetagelsen af nogle af dekoordinerende funktioner, som normalt ligger hos udvalgsformanden. Hvor kom-munalbestyrelsen finder, at omfanget af næstformandens ansvarsområder og ar-bejdsopgaver for nogle eller evt. alle stående udvalg har sådant et omfang, at detbegrunder vederlæggelse, gives kommunalbestyrelsen med forslaget således flek-sibilitet til at differentiere mellem næstformanden og udvalgets øvrige medlemmer irelation til vederlæggelse.Det foreslås på den baggrund, at der skabes adgang for økonomi- og indenrigsmi-nisteren til at fastsætte regler om muligheden for at yde særligt vederlag til næst-formanden for et stående udvalg. Den foreslåede bemyndigelse giver samtidigmulighed for at yde et særligt vederlag til næstformanden for økonomiudvalget ogfor særlige udvalg omfattet af lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4 og 5.De nærmere regler om vederlæggelse af næstformanden for et stående udvalg ogandre udvalg, der er nedsat af kommunalbestyrelsen, vil blive udmøntet i veder-lagsbekendtgørelsen (jf. bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005, som se-nest ændret ved bekendtgørelse nr. 1087 af 25. november 2011).Vederlæggelsen skal som nævnt ske inden for de eksisterende økonomiske ram-mer for udvalgsvederlæggelse.Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.

2.2. Andre forenklingsinitiativer på valgområdet

2.2.1. Ret for enhver vælger til at brevstemme i kommunerne

Det foreslåsdelsat det gældende krav om, at en vælger for at kunne brevstemmeskal være forhindret i at møde frem på afstemningsdagen, afskaffes,delsat detgældende krav om, at vælgeren kan brevstemme på ethvert folkeregister, ændres,således at vælgeren kan brevstemme i enhver kommune her i landet.2.2.1.1. Gældende reglerEfter de gældende regler kan enhver vælger, der erforhindreti at møde frem påafstemningen på valgdagen, brevstemme på ethvert folkeregister her i landet, jf.folketingsvalglovens § 53, der tillige gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstem-ninger, jf. henvisningsreglen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og for Europa-

Parlamentsvalg, jf. henvisningsreglen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1,samt lov om kommunale og regionale valg § 59.Betingelsen om, at en vælger skal have været forhindret i at møde frem til afstem-ningen på valgdagen, har i forskellige udformninger været gældende lige fra indfø-relsen af adgangen til brevstemmeafgivning på folkeregistrene – for folketingsvalgog for kommunalvalg siden 1953, jf. §§ 55 og 56 i folketingsvalgloven, jf. lov nr.171 af 31. marts 1953, og §§ 52 og 53 i den kommunale valglov, som ændret vedlov nr. 335 af 22. december 1953. Betingelsen herom har frem til revisionen affolketingsvalgloven i 1987, jf. lov nr. 271 af 13. maj 1987, og af den kommunalevalglov i 1989, jf. lov nr. 140 af 8. marts 1989, været understøttet af et krav om, atvælgeren i forbindelse med brevstemmeafgivning på folkeregistret skulle afgive enerklæring i forskellige udformninger om at være forhindret i at møde frem til af-stemningen på valgdagen, jf. § 58, stk. 2, nr. 1, i folketingsvalgloven af 1953 og §55, stk. 2, nr. 1, i den kommunale valglov som ændret i 1953. Siden 1987 hen-holdsvis 1989 har vælgeren ikke skullet afgive erklæring herom ved brevstemme-afgivning på folkeregistret.Vælgeren skal efter gældende ret heller ikke fremlægge dokumentation for at væreforhindret i at møde frem på valgdagen, og stemmemodtageren skal ikke på andenmåde efterprøve, om vælgeren er forhindret. Det beror således i realiteten på væl-gerens egen afgørelse, om vælgeren er forhindret i at møde frem på valgdagen, jf.herved også bemærkningerne til folketingsvalglovens § 55 a, stk. 1, som ændretved lov nr. 145 af 30. april 1980 (FT 1979-80, 2. samling, L 143, A, sp. 3565, 3593)og til den kommunale valglovs § 55 a, stk. 1, som ændret ved lov nr. 143 af 30.marts 1981 (FT 1980-81, L 100, A, sp. 2522, 2547).Adgangen til brevstemmeafgivning sker efter lovbestemmelsen på kommunernesfolkeregistre.Efter den gældende CPR-lovgivning stilles der ikke krav om, at kom-munens folkeregisterfunktion varetages af en eller flere særskilte organisatoriskeenheder inden for kommunens forvaltning. Siden 2000 benyttes udtrykket ”folkere-gister” ikke i loven om Det Centrale Personregister (CPR) som betegnelse for denenhed i kommunen, der varetager folkeregistreringsfunktionen, jf. lov nr. 426 af 31.maj 2000. Det er således op til kommunalbestyrelsen, hvorledes folkeregistrerings-funktionen skal organiseres, jf. herved § 17, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse.I konsekvens af princippet om kommunalbestyrelsens ret til selv at indrette sinegen forvaltning stilles der heller ikke krav efter den gældende valglovgivning om,at afgivelsen af brevstemmer kan ske i en eller flere særskilte organisatoriske en-heder inden for kommunens forvaltning. Efter den gældende forståelse af bestem-melsen kan afgivelsen af brevstemmer ske hos den eller de afdelinger i kommu-nens forvaltning, der varetager folkeregisterfunktionerne, herunder borgerservice-funktionerne. Ministeriet har herudover tilkendegivet, at en kommune efter dengældende bestemmelse kan give adgang til at brevstemme på et eller flere afkommunens biblioteker, på mobile valgsteder i form af bogbusser og på midlertidi-ge afstemningssteder, der oprettes på steder med adgang for offentligheden, f.eks.på Københavns Hovedbanegård. Dette kan dog alene ske under den forudsæt-ning, at lovgivningens, herunder såvel den skrevne lovgivnings som de uskrevnevalggrundsætningers, krav til afstemningsstedets indretning og håndtering af brev-stemmer overholdes. Valglovgivningens angivelse af ”folkeregistret” som stedbe-

tegnelse for, hvor brevstemmeafgivning kan finde sted, er således i praksis fortol-ket meget vidt.2.2.1.2. BaggrundEfter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse svarer betingelsen i loven om,at en vælger kun må stemme på et folkeregister, hvis vælgeren erforhindreti atmøde frem på afstemningen på valgdagen, ikke til den praktiske virkelighed, hvoret stort antal vælgere benytter sig af muligheden for at brevstemme på folkeregi-strene, uden at der sker nogen håndhævelse af, om eller på hvilken måde vælge-ren skulle være forhindret i at give møde på valgdagen. Ved seneste folketingsvalgden 15. september 2011 udgjorde brevstemmeprocenten således 7,77 – 278.243brevstemmer taget i betragtning i forhold til 3.579.675 antal afgivne stemmer, ogved forrige folketingsvalg den 13. november 2007 udgjorde brevstemmeprocenten4,97 – 173.027 brevstemmer taget i betragtning i forhold til 3.483.533 antal afgivnestemmer. Der findes ingen opgørelse af, hvor mange af disse der er afgivet på desteder i kommunen, hvor enhver vælger i praksis kan brevstemme, (borgerservice-centre mv.), men en væsentlig andel må antages at blive afgivet disse steder.I konsekvens heraf foreslås kravet om, at vælgeren skal være forhindret i at mødefrem til afstemningen på valgdagen, afskaffet, således at enhver vælger har enlovmæssig ret til at brevstemme i enhver kommune her i landet.Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er betingelsen i loven om, atbrevstemmeafgivning kun må ske på etfolkeregister,heller ikke en helt retvisendebetegnelse for den videregående anvendelse, bestemmelsen har fået i praksis.Hertil kommer, at selve betegnelsen ”folkeregister” er utidssvarende, idet betegnel-sen ikke længere anvendes i CPR-lovgivningen.I konsekvens heraf foreslås derfor den i bestemmelsen angivne stedlige betegnel-se for, hvor brevstemmeafgivningen kan foregå, afskaffet, således at det inden forlovgivningens rammer er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvor i kommunende brevstemmeafgivningssteder, hvor enhver vælger kan brevstemme, kan hen-lægges. De krav, der findes i lovgivningen, herunder i form af de uskrevne valgret-lige grundsætninger, og som ministeriet ved forskellige lejligheder har tilkendegivetskal overholdes ved valg af brevstemmeafgivningssted, forudsættes fortsat over-holdt uden ændringer.Med de foreslåede ændringer skabes dels en modernisering og ajourføring af valg-lovgivningens regler om brevstemmeafgivning, dels sikres det fornødne grundlagfor, at kommunalbestyrelsen ved at placere brevstemmesteder centralt i forhold til,hvor vælgerne færdes, kan benytte brevstemmeinstituttet aktivt som et led i for-øgelsen af valgdeltagelsen. F.eks. kan brevstemmeafgivning lægges på de uddan-nelsesinstitutioner, hvor unge vælgere færdes, med henblik på at øge vælgerdelta-gelsen for denne gruppe af vælgere. Der henvises til betænkning af december2011, Demokrati for Fremtiden, afgivet af den af Dansk Ungdomsråd nedsatteValgkommission, herunder til forslag nr. 4.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 16, samt § 5, nr. 12, med tilhørendebemærkninger.

2.2.2. Modernisering af sprogbrugen

Den gældende valglovgivning benytter i en række sammenhænge udtrykket ”folke-register” og ”folkeregistreret”. Siden år 2000, jf. lov nr. 426 af 31. maj 2000, benyt-tes udtrykket ”folkeregister” imidlertid ikke i CPR-loven (lov om Det Centrale Per-sonregister), jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009, som betegnelsefor den enhed i den kommunale forvaltning, der varetager folkeregistreringsfunkti-onen, men i stedet benyttes betegnelsen ”kommunen” eller ”kommunalbestyrel-sen”.CPR-loven indeholder bestemmelser om, i hvilke tilfælde en person kan registreressom havende bopæl i en given kommune eller, hvis vedkommende ingen fast bo-pæl har, som havende fast opholdssted i kommunen, eller hvis vedkommende intetfast opholdssted har, som fraflyttet den tidligere adresse i den hidtidige bopæls-kommune (på såkaldt høj vejkode), jf. navnlig CPR-lovens kapitel 2. Det foreslåsved nærværende lovforslag, at betegnelsen ”bopælsregistrering” anvendes som enmere tidssvarende betegnelse i stedet for den i den gældende valglovgivning be-nyttede betegnelse ”folkeregistrering”.På den baggrund foreslås det, at betegnelserne ”folkeregister” og ”folkeregistreret”,så vidt dette er muligt, udgår af valglovgivningen og erstattes af passende beteg-nelser for enten den myndighed, der udøver en given beføjelse efter loven, eller forden form for bopælsregistrering i CPR, som er dækkende i forhold til en bestemtpersonkreds i loven. Herved opnås dels en tydeliggørelse af princippet om, atkommunalbestyrelsen selv har frihed til at bestemme indretningen af kommunensegen forvaltning, dels en præcisering af, hvilken form for bopælsregistrering i CPRden pågældende bestemmelse i valglovgivningen henviser til.Der henvises til § 3, nr. 1-5, 7-10, 12 og 18-19 og 24, § 4, nr. 1 og 3-7, og § 5, nr.1-5, 7-8 og 14-16, med tilhørende bemærkninger.

2.3. Initiativer med henblik på styrkelse af valghandlingens kvalitet og sik-

kerhed

2.3.1. Styrkelse af vælgeridentifikationen på valgdagen

2.3.1.1. Gældende reglerEfter de gældende regler skal vælgeren ved personligt fremmøde på afstemnings-stedet på valgdagen aflevere sit valgkort til valglisteføreren inden stemmeafgivnin-gen. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal iøvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der ertvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelseaf dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerensnavn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren, ved kommunale ogregionale valg dog én stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og én stem-meseddel til regionsrådsvalget. Der henvises til folketingsvalglovens § 47, der tilli-ge gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. henvisningsreglen i fol-ketingsvalglovens § 99, stk. 1, og for Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsreglen

i Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, samt lov om kommunale og regionalevalg § 53, stk. 1.Bestemmelserne har fået deres nuværende udformning ved folketingsvalgloven af1987, jf. lov nr. 271 af 13. maj 1987, og den kommunale valglov i 1989, jf. lov nr.140 af 8. marts 1989. Ved disse love blev det udtrykkeligt fastslået, at valglisteføre-ren fik en almindelig adgang til at udspørge vælgeren om navn, bopæl og fødsels-dato. Det blev endvidere udtrykkeligt fastslået, at vælgerens identitetskalfastslås itilfælde af tvivl (FT 1986-87, L 170, A 3318-19, og FT 1988-89, L 107, A 2817).Efter de hidtil gældende regler skulle vælgerens identitetsøgesfastslået, hvilketkan ske ved at udspørge vælgeren om navn, bopæl og fødselsdato, jf. § 35, stk. 4,i den dagældende folketingsvalglov som ændret ved lov nr. 145 af 30. april 1980og § 19, stk. 4, i den dagældende kommunale valglov som ændret ved lov nr. 143af 30. marts 1981. De nævnte hidtil gældende regler blev ifølge bemærkningerne tildisse love bl.a. indsat som en lovfæstelse af den hidtidige praksis (FT 1979-80, 2.saml., L 143, A, sp. 3563, 3591-92 og FT 1980-81, L 100, A, sp. 2511, 2540)Efter de gældende regler har valglisteføreren således ikke nogen pligt til, uden forde tilfælde, hvor der er tvivl om vælgerens identitet, at udspørge vælgeren omnavn, bopæl og fødselsdato.Efter de gældende regler kan en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ertaget i betragtning og derfor afmærket ud for vælgerens navn på valglisten, ikkestemme ved afstemningen på valgdagen til det eller de pågældende valg, jf. folke-tingsvalglovens § 66, stk. 1, og § 67, der tillige gælder for grundlovsumiddelbarefolkeafstemninger, jf. henvisningsreglen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og forEuropa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsreglerne i Europa-Parlamentsvalglovens §26, stk. 1 og 6, samt lov om kommunale og regionale valg § 72, stk. 1, og § 73.Ingen vælger kan endvidere stemme til et bestemt valg mere end én gang.Det følger på den baggrund af ministeriets vejledning nr. 78 af 26. august 2011 omafholdelse af folketingsvalg, side 38, afsnit 7.2. om den almindelige fremgangsmå-de ved stemmeafgivning, at valglisteføreren, inden stemmesedlen udleveres, måsikre sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligerehar stemt, og at afmærkningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgerener afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har stemt, må valglisteføre-ren derfor undersøge, om vælgerens brevstemme eller valgkort er afleveret til af-stemningsstedet. I særlige tilfælde kan det vise sig nødvendigt at undersøge, omen anden vælger ved en fejl har afleveret den pågældende vælgers valgkort.2.3.1.2. BaggrundMinisteriet har i sin redegørelse til Folketinget for gennemgangen af stemmesed-lerne og valgbøgerne mv. fra folketingsvalget den 15. september 2011, som ergengivet i betænkning af 29. september 2011 fra Udvalget til Prøvelse af Valgeneom dette folketingsvalg (FT 2010-11, 2. samling, B 1, beslutningsforslaget somfremsat den 29. september 2011), fundet anledning til at bemærke, at der synes atvære en stigning i antallet af episoder beskrevet i valgbøgerne og i henvendelser-ne fra afstemningsstederne til ministeriet på valgdagen, hvor der er tvivl om, hvor-

vidt en vælger skal nægtes adgang til at afgive sin stemme, fordi afstemningsste-det allerede er i besiddelse af vælgerens valgkort, og vælgeren derfor allerede erafmærket som havende afgivet sin stemme. Eksempelvis er der i valgbogen forSjællands Storkreds, 3. kreds, Vordingborg, på side 5 gjort bemærkning om, at envælger der oplyste, at han ikke havde modtaget valgkort, og af kommunen varblevet vejledt om at møde frem på afstemningsstedet med legitimation, blev næg-tet at afgive sin stemme, da hans maskinelt udskrevne valgkort var modtaget afvalglisteføreren og nummereret ved valgbordet. Den pågældende vælger fastholdt,at han ikke havde stemt, men blev efter samråd med Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet nægtet adgang til at stemme og blev vejledt om klageret over valget. Detbemærkes, at den pågældende vælger ikke har indsendt en klage over valget. Vedfolketingsvalget den 15. september 2011 er der i valgbøgerne beskrevet i alt 7tilfælde, hvor der var tvivl om, hvorvidt en vælger allerede havde stemt på valgda-gen.Valgbogen for Sjællands Storkreds, 7. kreds, Greve, til folketingsvalget den 15.september 2011 indeholdt en bemærkning om, at Greve Kommune forud for valg-dagen havde modtaget et par henvendelser fra borgere, der havde fundet bunkermed valgkort liggende på vejen. Borgerne havde efter eget udsagn samlet valgkor-tene op og delt dem ud til adressaterne. Omfanget af valgkort, der blev fundet,kendes ikke præcist. Ministeriet blev gjort bekendt med forholdet før valgdagen ogmeddelte kommunen, at valglisteførerne burde være ekstra påpasselige på valg-dagen. Ministeriet tilrådede kommunen at instruere valglisteførerne om at spørgevælgerne om deres fødselsdato eller alder for at mindske risikoen for, at en personmødte op og uberettiget forsøgte at afgive stemme med en andens valgkort.Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 9. kreds, Vejle Syd, indeholdt en bemærk-ning om, at to personer i to særskilte tilfælde forsøgte at afgive stemme med hhv. idet ene tilfælde personens mors og i det andet tilfælde personens fars valgkort,men i begge tilfælde blev de pågældende personer opdaget ved kontrol af fødsels-datoen.Efter ministeriets oplysninger, som gengivet i ministeriets gennemgang af stemme-sedlerne og valgbøgerne mv. fra folketingsvalget den 15. september 2011, er derpå mange afstemningssteder tradition for som rutine altid at spørge vælgeren omdennes fødselsdato, når vælgeren fremlægger valgkortet, for at udføre en hurtig ognem kontrol af, at vælgeren er den, vedkommende giver sig ud for at være. Derstilles imidlertid ikke nogetkravherom i loven, men det anføres som envalgfrimu-lighed, ligesom ministeriet heller ikke i sin vejledning om afholdelse af folketings-valg har gjort nogen særskilt bemærkning herom. I takt med, at digitale valglistervinder større udbredelse (således er digitale valglister ved dette valg anvendt i 43ud af 98 kommuner, heraf anvendte 20 kommuner digitale valglister på samtligeafstemningssteder i kommunen), er der forlydender om, at selv på afstemningsste-der, hvor der hidtil har været tradition for rutinemæssigt at spørge til vælgerensfødselsdato, i stigende grad er tendens til at fravige denne rutine, idet valglisteføre-ren i stedet synes at koncentrere sig om den tekniske funktionalitet af den digitalevalgliste herunder, om scanneren aflæser valgkortet korrekt.Til sammenligning kan nævnes, at ministeriet ikke har gjort anmærkning om pro-blemstillingen i ministeriets gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne mv.

fra Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 til brug for Udvalget til Valgs Prøvel-ses betænkning den 17. juni 2009 om dette valg (UVP alm. del – bilag 37) eller iministeriets gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne mv. fra folketings-valget den 13. november 2007 til brug for Udvalget til Prøvelse af Valgenes be-tænkning den 27. november 2007 om dette folketingsvalg (UPV alm. del – bilag26), og at der ved disse valg ikke ses at have været valgklager fra vælgere, der ernægtet adgang til at stemme under henvisning til allerede stedfunden anmærkningpå valglisten.Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 har ministeriet i sin gennemgang afstemmesedlerne og valgbøgerne mv. gjort anmærkning om, at det af valgbogen forFyns Amtskreds, 7. kreds, Nyborg fremgik, at en nærmere angiven vælger, dermødte frem for at afgive stemme, ved en fejl var afmærket i valglisten som haven-de afgivet stemme. Vedkommende indgav valgklage over forløbet, der førte til, atkommunen beklagede den begåede fejl, hvilket Udvalget til Prøvelse af Valgene isin betænkning den 23. februar 2005 fra dette folketingsvalg (UPV alm. del – bilag29) tog til efterretning, jf. valgklage nr. 14.2.3.1.3. Ministeriets overvejelserEfter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er det at afgive stemme en cen-tral rettighed for enhver vælger, der er opført på valglisten. Det er derfor vigtigt, atvalglisteføreren sikrer sig, at den vælger, der møder frem for at stemme, er densamme som den person, valgkortet lyder på, og at valglisteføreren, hvis det visersig, at vælgeren er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har stemt,foretager de fornødne undersøgelser for at sikre sig, at afmærkningen er korrekt.Ministeriet finder det bekymrende, at der synes at være en stigning i antallet afepisoder beskrevet i valgbøgerne og i henvendelserne fra afstemningsstederne tilministeriet på valgdagen, hvor der er tvivl om, hvorvidt en vælger skal nægtes ad-gang til at afgive sin stemme, fordi afstemningsstedet allerede er i besiddelse afvælgerens valgkort, og vælgeren derfor allerede er afmærket som havende afgivetsin stemme. Ministeriet finder det endvidere bekymrende, at der er forlydender om,at selv på afstemningssteder med digitale valglister, hvor der hidtil har været tradi-tion for rutinemæssigt at spørge til vælgerens fødselsdato, i stigende grad er ten-dens til at fravige denne rutine, idet valglisteføreren i stedet synes at koncentreresig om den tekniske funktionalitet af den digitale valgliste.Efter ministeriets opfattelse må det på baggrund af de hidtil indhøstede erfaringermed bl.a. bortkomne valgkort eller fejl i forsendelsesmåden for valgkortene konsta-teres, at det blotte forhold, at en vælger møder frem med et valgkort, ikke er til-strækkeligt til at sikre, at den fremmødte vælger er identisk med den vælger, valg-kortet er udskrevet til. Der er behov for en supplerende kontrol med vælgerensidentitet. At der indtil sidst afholdte valg kun har været tale om få tilfælde, som ikkehar påvirket valgets udfald, er ikke afgørende, da det at afgive stemme som nævnter en central rettighed for enhver vælger, der må værnes om.Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse vil indførelse af en obligatoriskadgang til at afkræve vælgeren oplysning om vedkommendes fødselsdato være ennem og hurtig kontrol af, om der er behov for at foranstalte nærmere undersøgelse

af vælgerens identitet. Kontrollen vil på de steder, hvor der hidtil har været traditionfor rutinemæssigt at spørge til vælgerens fødselsdato, tjene til at fastholde dennerutine uden påvirkning af hurtigheden i valghandlingens afvikling, og på steder,hvor denne tradition ikke har været holdt eller ikke længere holdes i hævd, pågrund af sin hurtighed normalt ikke kunne gribe forstyrrende ind i valghandlingensafvikling. Det kan dog ikke afvises, at en obligatorisk forespørgsel om vælgerensfødselsdato på afstemningssteder uden denne tradition på de tider af afstemnings-dagen, hvor der opstår kødannelser af fremmødte vælgere, vil kunne medvirke tilat fastholde kødannelsen. Dette hensyn skal imidlertid afvejes over for det efterministeriets opfattelse mere tungtvejende hensyn til at sikre vælgerens ret til atafgive stemme.Det foreslås derfor, at valglisteføreren pålægges at afkræve vælgeren oplysningom sin fødselsdato.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 13 og 14, samt § 5, nr. 9 og 10, med tilhøren-de bemærkninger.

2.3.2. Forslag om, at Valgnævnets formand skal være landsdommer eller

højesteretsdommer

2.3.2.1. Gældende reglerEfter de gældende regler består Valgnævnet, tidligere Valgretsnævnet, siden detsnedsættelse den 30. oktober 1980, jf. dagældende folketingsvalglovs § 9, somændret ved lov nr. 145 af 30. april 1980, af en dommer som formand, et andetmedlem, der skal være kyndigt i statsforfatningsret, og et tredje medlem, der forud-sættes at være en embedsmand fra Økonomi- og Indenrigsministeriet med valg-teknisk ekspertise, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 2. Det statsforfatningsretskyn-dige medlem har siden nævnets nedsættelse været en nuværende eller forhenvæ-rende universitetsprofessor med virkefelt inden for statsforfatningsretten.Valgnævnet træffer med denne sammensætning afgørelse i visse sager om opta-gelse på folketingsvalglisten af personer med dansk indfødsret, der uanset midler-tidigt ophold i udlandet anses for at have fast bopæl i riget, jf. folketingsvalglovens§ 2. Det drejer sig om sager, hvor ansøgeren har haft ophold i udlandet i mere end4 år, eller hvor der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt ansøgeren er omfattet af folketings-valglovens § 2, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 107 af 8.februar 2011).Endvidere træffer nævnet, siden den 1. juli 2008, afgørelse om godkendelse afformularer til vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at deltage i folketings-valg eller Europa-Parlamentsvalg, og afgør samtidig, om navnet på det nye partikan godkendes, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 2 og 3, som ændret ved lovnr. 222 af 8. april 2008.Ved behandlingen af sådanne sager deltager ud over de tre ovennævnte med-lemmer et fjerde medlem, der skal være kyndigt i navne og varemærkerettigheder,jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 2.

Valgnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf.folketingsvalglovens § 17, stk. 5.Folketingsvalglovens § 17, stk. 2, stiller krav om, at formanden skal være dommer,og tager ikke stilling til, om dommeren skal være dommer fra de overordnede ret-ter. Af bestemmelsens forarbejder fremgår bl.a., at sager om optagelse på valgli-sten bør underlægges et uafhængigt nævn, hvis virksomhed kan tilrettelæggesunder hensyntagen til særlige retssikkerhedshensyn, og i hvilket den nødvendigesagkundskab og dommererfaring kan blive repræsenteret, jf. bemærkningerne tilbestemmelsen (FT 1979-80, 2. samling, L 143, A, sp. 3582), der bygger på valg-lovsudvalgets betænkning nr. 893/1980 side 19. Det har imidlertid siden nævnetsnedsættelse været praksis, at nævnets formand er landsdommer eller højesterets-dommer.2.3.2.2. BaggrundDet følger af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 537 af 8.juni 2006, at hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn kun måvaretages af højesteretsdommere, landsdommere og præsidenten og vicepræsi-denterne for Sø- og Handelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt afBibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer.Ministeriet skal således efter de gældende regler ved formandsskift ansøge omBibeskæftigelsesnævnets tilladelse til, at hvervet som formand for Valgnævnetvaretages af en dommer fra en af de overordnede retter. Af bestemmelsens forar-bejder fremgår, at det forudsættes, at Bibeskæftigelsesnævnet efter en over-gangsperiode som altovervejende hovedregel alene får til opgave at meddele tilla-delse til de pågældende dommeres varetagelse af hverv i private råd og nævn, idetlovgiver – i hvert fald på længere sigt – må formodes at gøre op med spørgsmåletom deltagelse af dommere fra de overordnede retter i offentlige råd og nævn, jf.bemærkningerne til lovforslaget L 129 (FT 2005-06, A, s. 3868).Når Bibeskæftigelsesnævnet skal tage stilling til ønsket om medvirken af en dom-mer fra en overordnet ret, skal nævnets stillingtagen særligt ske under hensynta-gen til, om og i bekræftende fald i hvilket omfang det pågældende råds eller nævnsafgørelser omfatter principielle spørgsmål eller på anden måde involverer betydeli-ge interesser, jf. bemærkningerne til L 129 (FT 2005-06, A, s. 3862).Bibeskæftigelsesnævnet har den 16. november 2011 under henvisning til nævnetsopgaver godkendt, at hvervet som formand for Valgnævnet varetages af en dom-mer fra de overordnede retter, og at formandsposten beklædes af en højesterets-dommer, som indtil udnævnelsen til formand var det statsforfatningsretskyndigemedlem af nævnet.Valgnævnet træffer endelige administrative afgørelser i sager om bevarelse afvalgret til Folketinget under udlandsophold samt om udøvelsen af den helt grund-læggende demokratiske rettighed at opstille nye partier til valg. Valgnævnet vare-tager således et sagsområde, der er af stor forfatningsmæssig betydning. Valg-nævnet kan i den forbindelse træffe afgørelser i principielle sager, som kræver

indgående fortolkning af folketingsvalglovens bestemmelser og har betydning forfastlæggelsen af nævnets praksis.Efter ministeriets opfattelse bør hvervet som formand for Valgnævnet derfor ogsåfremover, som det siden nævnets etablering i 1980, senest ved formandsskiftet i2012, har været fast praksis, varetages af en landsdommer eller en højesterets-dommer.Med lovforslaget gøres der således op med spørgsmålet, idet det foreslås, atValgnævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

2.3.3. Krav om, at vælgeren lukker yderkuvert i overværelse af stemmemod-

tageren

2.3.3.1. Gældende reglerEfter de gældende regler om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning skalkonvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten og vælge-rens navn, fødselsdato og bopæl angives på yderkuverten, jf. folketingsvalglovens§ 61, stk. 7, der tillige gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. hen-visningsreglen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og for Europa-Parlamentsvalg,jf. henvisningsreglen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, samt lov omkommunale og regionale valg § 67, stk. 7. Der stilles ikke i loven krav om, hvemder foretager denne handling, eller i overværelse af hvem handlingen foretages.Stemmemodtageren vil således, medmindre ministeriet har fastsat særlige reglerom brevstemmeafgivningen, uden at handle i strid med loven, kunne vente med atlukke yderkuverten, til efter vælgeren har forladt brevstemmeafgivningsstedet.Ministeriet har derimod ved visse typer af brevstemmeafgivning fastsat administra-tivt i henhold til lovens § 63, at det er vælgeren, der lægger konvolutten i yderku-verten og angiver sit navn, fødselsdato og bopæl på yderkuverten. Sådanne kraver fastsat for så vidt angår den brevstemmeafgivning, der foregår på sygehuse, jf.§ 10, nr. 5, jf. herved tillige § 11, stk. 2, og § 12, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 127 af19. februar 2009, i visse boformer og boliger efter lov om social service og bolig-lovgivningen, jf. § 10, nr. 5, jf. herved tillige § 11, stk. 2, og § 12, nr. 3, i bekendtgø-relse nr. 130 af 19. februar 2009, i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, jf.§ 9, nr. 5, jf. herved tillige § 10, stk. 2, og § 11, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 129 af19. februar 2009, samt i vælgerens hjem, jf. i 14, nr. 5, jf. herved tillige § 15, nr. 2,og § 16, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009.De gældende regler har fået deres nuværende udformning ved folketingsvalglovenaf 1987, jf. lov nr. 271 af 13. maj 1987, og kommunalvalgloven i 1989, jf. lov nr.140 af 8. marts 1989. Forud herfor gjaldt der efter disse love mere detaljerede kravfor brevstemmeafgivningen, herunder et krav om, at det var vælgeren, der lagdekonvolutten i yderkuverten, tilklæbede denne og angav sit navn, fødselsdato ogbopæl på yderkuverten, jf. § 59 i dagældende folketingsvalglov (lovbekendtgørelsenr. 418 af 22. september 1980) og § 59 i dagældende kommunale valglov (lovbe-kendtgørelse nr. 139 af 26. marts 1985).

Baggrunden for, at de mere detaljerede regler for brevstemmeafgivningen ikke blevvidereført ved folketingsvalgloven af 1987 og den kommunale valglov af 1989, var,at kun de vigtigste regler om fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning foreslo-ges videreført, og at de mere detaljerede regler foresloges optaget i administrativeforskrifter udfærdiget af indenrigsministeren, jf. FT 1986-87, L 170, A, sp. 3322,samt FT 1988-89, L 107, A, sp. 2821.2.3.3.2. BaggrundEfter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er det en central retsgaranti vedbrevstemmeafgivningen, at vælgeren deltager i hele den procedure, der foregårved brevstemmeafgivning, til og med, at konvolutten med stemmesedlen og følge-brevet er lagt ned i yderkuverten, og yderkuverten er tilklæbet (lukket). Tilsvarendeer det hensigtsmæssigt, at stemmemodtageren – der forinden skal overvære væl-gerens udfyldelse af følgebrevet, jf. folketingsvalglovens § 61, stk. 3, der tilligegælder for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. henvisningsreglen i folke-tingsvalglovens § 100, stk. 1, og for Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsreglen iEuropa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, og lov om kommunale og regionale valg§ 67, stk. 3 – overværer proceduren med ilægning, tillukning og udfyldelse af yder-kuverten bl.a. for hurtigt at kunne yde den ønskede hjælp til stemmeafgivningen.Det præciseres derfor med ændringerne af folketingsvalglovens § 61, stk. 3 og 7,at det er vælgeren i overværelse af stemmemodtageren, der, efter at vælgeren harudfyldt stemmesedlen og følgebrevet, lægger konvolutten med stemmeseddelsamt følgebrevet i yderkuverten og lukker yderkuverten samt angiver vælgerensnavn, fødselsdato og bopæl på yderkuverten.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 20-22, og § 5, nr. 17-19 med tilhøren-de bemærkninger.

2.3.4. Lovfæstelse af valghandlingens neutralitet

2.3.4.1. Gældende reglerEfter de gældende regler påser valgstyrerne på afstemningsstederne på afstem-ningsdagen, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andresteder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., der tilligegælder for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. henvisningsreglen i folke-tingsvalglovens § 99, stk. 1, og for Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsreglen iEuropa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, samt lov om kommunale og regionalevalg § 56, 3. pkt. Bestemmelsen blev indført i folketingsvalgloven i 1980 for at ska-be udtrykkelig hjemmel til at skride ind imod valgagitation i afstemningslokalet elleri umiddelbar tilknytning hertil, jf. herved bemærkningerne til ændringen af folke-tingsvalglovens § 35, stk. 3, til forslaget til lov nr. 145 af 30. april 1980 (FT 1979-80, 2. samling, L 143, A 3591). En tilsvarende bestemmelse blev indført ved enændring af den kommunale valglov i 1981, jf. ændringen af kommunalvalglovens §19, stk. 3, ved lov nr. 143 af 30. marts 1981 (FT 1980-81, L 100, A 2540).

Der gælder ikke i loven et tilsvarende forbud imod valgagitation i umiddelbar til-knytning til brevstemmeafgivningen, men regler om et sådant forbud i et eventueltstemmelokale eller umiddelbare adgangsveje hertil er fastsat administrativt af mini-steriet i henhold til lovens § 63, for så vidt angår den brevstemmeafgivning, derforegår på sygehuse, jf. § 5, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 127 af 19. februar 2009, ivisse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, jf. § 3,stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009, samt i kriminalforsorgensanstalter og arresthusene, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 129 af 19. februar2009. I de nævnte bekendtgørelser er der endvidere fastsat forbud mod, at stem-memodtagerne bærer emblemer, mærkater eller lignende, der udsætter vælgerenfor holdningsmæssig påvirkning, jf. § 18 i bekendtgørelse nr. 127, § 18 i bekendt-gørelse nr. 130, § 17 i bekendtgørelse nr. 129 samt § 22 i bekendtgørelse nr. 128om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem.Også uden for de særligt regulerede tilfælde følger det af almindelige valgretligegrundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valg-handlingens afvikling, at en kommunalbestyrelse som ansvarlig for afholdelse afstemmeafgivning skal sikre, at vælgerne kan afgive deres stemme uden at bliveudsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning, herunder påvirkning, derikke kan karakteriseres som valgagitation. Kommunalbestyrelsen skal såledessikre, at der i de lokaler, hvor stemmeafgivning finder sted, ikke er fremlagt mate-riale med nogen form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren, og at valgper-sonalet ikke bærer emblemer mv. med en sådan påvirkning. Dette gælder såvelved afstemning på valgdagen som ved brevstemmeafgivning. Dette har ministeriettilkendegivet på foranledning af en episode ved euro-afstemningen i 2000. Derhenvises til ministeriets brev af 15. september 2000 til alle kommunalbestyrelser(1.K., Valg, 2000/40700-5) og til ministeriets vejledninger om afholdelse af valg, jf.afsnit 7.5. i vejledning nr. 78 af 26. august 2010 om afholdelse af folketingsvalg,afsnit 7.5. i vejledning nr. 70 af 21. august 2009 om afholdelse af kommunale ogregionale valg samt afsnit 7.5. i vejledning nr. 30 af 6. april 2009 om afholdelse afEuropa-Parlamentsvalg.2.3.4.2. BaggrundEfter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse udgør de almindelige valgretligegrundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valg-handlingens afvikling et vigtigt værn om valghandlingens neutralitet. Ministerietfinder derfor rettest, at den skrevne lovgivning i højere grad end i dag afspejlerdisse retsgrundsætninger.Ministeriet foreslår derfor lovfæstet, at det udtrykkelige forbud imod valgagitation iafstemningslokalerne på valgdagen eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertilogså gælder anden form for holdningsmæssig påvirkning af vælgerne, og at derindsættes et udtrykkeligt forbud imod valgagitation eller anden form for holdnings-mæssig påvirkning af vælgerne i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 15 og 23, samt § 5, nr. 11 og 20, medtilhørende bemærkninger.

2.4. Initiativer med henblik på en effektivisering af omkostningerne ved valg-

handlingen

2.4.1. Forslag om, at kommunerne fremover skal betale for det brevstemme-

materiale, kommunerne rekvirerer

2.4.1.1. Gældende reglerEfter de gældende regler afholdes udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemnin-ger, Europa-Parlamentsvalg samt kommunale og regionale valg som udgangs-punkt af kommunerne. Dette gælder også udgifterne til fremstilling af stemmesed-ler til afstemningen på afstemningsdagen, som tilvejebringes af valgbestyrelsen forvedkommende opstillingskreds, ved kommunal- og regionalvalg dog af valgbesty-relsen for kommunen henholdsvis regionen. Brevstemmematerialet tilvejebringesimidlertid af Økonomi- og Indenrigsministeriet, ligesom udgifterne til brevstemme-materialet afholdes af statskassen. Der henvises til folketingsvalglovens § 23, stk.2, § 60, stk. 2, 1. pkt., og § 105, stk. 1 og 2, Europa-Parlamentsvalglovens § 17,stk. 1, 1. pkt., og § 26, stk. 4, 3. pkt., Europa-Parlamentsvalglovens § 45, jf. folke-tingsvalglovens § 105, stk. 1 og 2, samt lov om kommunale og regionale valg § 13,stk. 2, nr. 2, § 66, stk. 2, 1. pkt., og § 107, stk. 1 og 3.Ovenstående skal ses i sammenhæng med kommunernes forpligtelse til at foreståbrevstemmeafgivning på de steder i kommunen, som er indrettet hertil, (på borger-servicecentre mv.) i visse boformer og boliger efter lov om social service og bolig-lovgivningen, i vælgerens hjem samt på afsides beliggende mindre øer, samt medkommunernes forpligtelse til at have brevstemmemateriale liggende på folkeregi-strene i en angiven periode i det fornødne omfang. Der henvises til folketingsvalg-lovens § 53, § 54, stk. 2, 4, og 5, og § 60, stk. 2, 2. pkt., som tilsvarende gælder forEuropa-Parlamentsvalg,jf.henvisningsbestemmelseniEuropa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, samt lov om kommunale og regionale valg § 59,§ 60, stk. 2, 4 og 5, og § 66, stk. 2, 2. pkt.Bestemmelsen om, at brevstemmematerialet tilvejebringes ved regeringens foran-staltning for statskassens regning, blev indført ved lov nr. 117 af 13. maj 1911 omsøfolks adgang til at deltage i folketingsvalg og valg af valgmænd til Landstinget,hvorved den første adgang til at brevstemme (for søfolk hos bl.a. kommunerne)indførtes. Tilsvarende bestemmelse om Indenrigsministeriets tilvejebringelse afbrevstemmemateriale samt statens afholdelse af udgifter hertil blev indført i denkommunale valglov ved lov nr. 59 af 2. marts 1933, hvorved der indførtes adgangtil at brevstemme hos bl.a. kommunerne for søfolk samt vælgere, hvis tjenestehindrede dem i personligt fremmøde på valgdagen.Bestemmelser om Indenrigsministeriets tilvejebringelse af brevstemmematerialesamt statens afholdelse af udgifter hertil er siden blevet videreført ved den i senerelovgivning stedfundne udvidelse af personkredsen for vælgere, der har fået adgangtil at brevstemme, senest ved folketingsvalgloven af 1987 (lov nr. 271 af 13. maj1987), henholdsvis den kommunale valglov af 1989 (lov nr. 140 af 8. marts 1989).2.4.1.2. Baggrund

Den nugældende ordning, hvor det er staten, der afholder udgifterne til brevstem-mematerialet, fungerer efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ikke fuldtud tilfredsstillende ud fra et ressourcemæssigt synspunkt. Ved de senere valg harministeriet konstateret, at kommunerne samlet set har rekvireret væsentlig merebrevstemmemateriale til de enkelte valg, end der blev benyttet ved valgene.Til folketingsvalget den 13. november 2007 rekvirerede kommunerne under ét153.652 flere brevstemmesæt end antallet af afgivne brevstemmer på landsplan,der blev taget i betragtning (326.679 brevstemmesæt fratrukket 173.027 afgivnebrevstemmer på landsplan).Til folketingsvalget den 15. september 2011 rekvirerede kommunerne under ét58.329 flere brevstemmesæt end antallet af afgivne brevstemmer på landsplan,der blev taget i betragtning (336.572 brevstemmesæt fratrukket 278.243 afgivnebrevstemmer på landsplan). Det skal bemærkes, at der blev afgivet mere end100.000 flere brevstemmer til folketingsvalget i 2011 end i 2007.Økonomi- og Indenrigsministeriet har i henhold til valglovgivningen bestemt, atbrevstemmematerialet fra folketingsvalget i 2007 også kunne benyttes ved folke-tingsvalget i 2011, jf. folketingsvalglovens § 60, stk. 1, 2. pkt., Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 4, 2. pkt., samt lov om kommunale og regionalevalg § 66, stk. 1, 2. pkt.Sammenholder man antallet af brevstemmer taget i betragtning på landsplan i2011 med det antal brevstemmesæt, der blev til overs efter folketingsvalget i 2007,burde kommunernes behov for brevstemmemateriale til valget i 2011 således haveværet mere begrænset, idet kommunerne burde have haft en del brevstemmema-teriale liggende fra folketingsvalget i 2007, som de kunne benytte.Til kommunal- og regionalvalget den 17. november 2009 rekvirerede kommunerneunder ét 214.201 flere brevstemmesæt end antallet af afgivne brevstemmer pålandsplan, der blev taget i betragtning (404.734 brevstemmesæt fratrukket 190.533afgivne brevstemmer på landsplan).Ved ovennævnte udregninger er det samlede antal afgivne brevstemmer på lands-plan, der blev taget i betragtning ved de enkelte valg, lagt til grund ved beregnin-gen af, hvor meget brevstemmemateriale kommunerne har rekvireret for meget.Ovenstående tal skal imidlertid ses i lyset af, at der også afgives brevstemmer påbrevstemmesteder, som kommunerne ikke er ansvarlige for. Der afgives såledesbrevstemmer på sygehuse, i arresthuse, på Færøerne, i Grønland og i udlandetsamt på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg. Det samlede antalbrevstemmesæt, som kommunerne har bestilt for meget til de enkelte valg, er der-for reelt højere end angivet.Det foreslås på denne baggrund, at den enkelte kommune fremover skal refunderestatens udgifter til det brevstemmemateriale, kommunen rekvirerer til brug for brev-stemmeafgivning i kommunen.Det er ministeriets opfattelse, at det forhold, at kommunerne skal refundere statensudgifter til det brevstemmemateriale, kommunerne rekvirerer, vil være et incitament

til, at de enkelte kommuner optimerer deres estimat over kommunens behov forbrevstemmemateriale til valgene og i højere grad målretter deres bestilling efter detfaktiske behov. Dette må forventes at føre til en mere hensigtsmæssig udnyttelseaf statens ressourcer.Ministeriet har overvejet, om den foreslåede ordning vil kunne føre til, at kommu-nerne rekvirerer for lidt brevstemmemateriale.Kommunens forpligtelse til at rekvirere det fornødne brevstemmemateriale somansvarlig for afholdelsen af brevstemmeafgivning i kommunen består imidlertiduændret.Såfremt kommunerne bestiller for meget brevstemmemateriale, vil dette efter mini-steriets nærmere bestemmelse kunne benyttes ved kommende valg, ligesomkommunerne normalt med dags varsel vil kunne få leveret yderligere brevstem-memateriale fra Økonomi- og Indenrigsministeriets leverandør, for tiden Rosen-dahls Schultz Grafisk A/S, såfremt kommunerne måtte underestimere deres behovog bestille for lidt materiale.På den baggrund finder ministeriet den foreslåede refusionsordning hensigtsmæs-sig.Den enkelte kommune bliver med forslaget alene forpligtet til at refundere statensudgifter til det brevstemmemateriale, kommunen rekvirerer, og ikke statens udgiftertil det brevstemmemateriale, ministeriet i øvrigt har ladet fremstille.Den merudgift, kommunerne under ét bliver pålagt med lovforslaget, vil kommu-nerne blive kompenseret for i kraft af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet).Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 25, og § 5, nr. 21, med tilhørendebemærkninger.

2.5. Forenklingsinitiativer på styrelsesområdet: Udvidelse af stedfortræder-

ordningen i udvalg

Lovforslaget indeholder på to punkter ændringer af lov om kommunernes styrelse,som vedrører muligheden for at indkalde stedfortræder i udvalg. Forslagene harbaggrund i et ønske om at styrke kommunernes lokale frihed og falder derfor godt itråd med regeringens arbejde med en modernisering af den offentlige sektor. For-slaget om stedfortræderindkaldelse ved korterevarende lovligt forfald skal endvide-re ses i sammenhæng med indførelsen af en tilsvarende mulighed for stedfortræ-derindkaldelse i kommunalbestyrelsen, jf. lov om kommunernes styrelse § 15, stk.2, 2. pkt., som blev indsat ved lov nr. 1515 af 27. december 2009, der trådte i kraftden 1. januar 2010.Behovet for stedfortræderindkaldelse ved korterevarende forfald og ved inhabilitet iudvalg er ikke så stort som i kommunalbestyrelsen, idet udvalget ikke er kommu-nens øverste organ. Afgørelsen af en sag i tilfælde af et medlems forfald, og ek-sempelvis deraf følgende forrykkelse af styrkeforholdet i udvalget, kan derfor i ste-

det for i udvalget træffes i kommunalbestyrelsen. Hertil kommer, at hensynene tilfagligheden og kontinuiteten i udvalgenes arbejde taler imod indkaldelse af stedfor-træder i udvalg i enkeltsager.Heroverfor står de praktiske problemer, som det kan give anledning til, hvis etmedlems fravær betyder, at alle dele af sagen skal behandles i kommunalbestyrel-sen – enten fordi de udvalgsmedlemmer, der repræsenterer flertallet i kommunal-bestyrelsen, udøver standsningsret, eller fordi sagen i praksis skal behandles påny i kommunalbestyrelsen, fordi udvalgsindstillingen alene repræsenterer et min-dretal i kommunalbestyrelsen. Dette vil især være af betydning i større sager, her-under plansager, der skal undergives et længerevarende politisk behandlingsfor-løb, hvoraf store dele sædvanligvis sker i udvalget.Det er ministeriets opfattelse, at afvejningen af de nævnte modstående hensynbedst kan ske i den enkelte kommune og i den enkelte sag.Det er fundet hensigtsmæssigt, at de foreslåede lovændringer også gælder forregionsrådene.

2.5.1. Indkaldelse af stedfortræder ved korterevarende lovligt forfald

2.5.1.1. Gældende retEfter § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse kan den gruppe, der har indvalgtet udvalgsmedlem, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, når ved-kommende har lovligt (forventet) forfald i mindst 1 måned. Bestemmelsen forud-sætter for så vidt angår kommunalbestyrelsesmedlemmer, at betingelserne forstedfortræderens indkaldelse i kommunalbestyrelsen er opfyldt.Om stedfortræderindkaldelse ved midlertidigt fravær i kommunalbestyrelsen gæl-der lovens § 15, stk. 1 og 2. Lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 2, 2. pkt., erindsat ved lov nr. 1515 af 27. december 2009, der trådte i kraft den 1. januar 2010.Herved er der sket en lovfæstelse af ministeriets dispensationspraksis efter lovens§ 65 c, stk. 1. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen ved en ændring af styrel-sesvedtægten selv kan bestemme, at borgmesteren indkalder stedfortræderen vedet medlems lovlige forfald, selv om hindringen forventes at vare kortere end enmåned.Økonomi- og indenrigsministeren har ligeledes adgang til i medfør af lovens § 65 c,stk. 1, efter ansøgning at meddele kommunerne dispensation fra § 28, stk. 2, såle-des, at kommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten kan bestemme, at den valg-gruppe, der har indvalgt det pågældende medlem i et udvalg, kan indkalde stedfor-træder i udvalget uanset den forventede varighed af det lovlige forfald. Dispensati-onen er i de senere år meddelt de kommuner, som har søgt om det. For øjeblikketer 3 kommuner meddelt sådan dispensation.Reglerne i lov om kommunernes styrelse § 28 om stedfortræderindkaldelse finderefter regionslovens § 15, stk. 3, tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget.Endvidere kan regionsrådet efter lovens § 36, stk. 1, svarende til, hvad der gælderfor kommunalbestyrelser, meddeles dispensation til den særlige stedfortræderord-

ning i udvalg, hvorefter stedfortræderen indkaldes ved lovligt forfald, som forventesat vare kortere end en måned.2.5.1.2. Baggrund for forslagetMed lovforslaget foreslås det, at lov om kommunernes styrelse ændres således, atkommunalbestyrelsen i styrelsesvedtægten kan træffe bestemmelse om, at dengruppe, der har indvalgt et udvalgsmedlem, kan bestemme, at en stedfortræderskal indkaldes, når medlemmet har lovligt forfald, selv om forfaldet ikke forventes atvare en måned. Det er en betingelse, at kommunalbestyrelsen har truffet en tilsva-rende bestemmelse efter § 15, stk. 2, 2. pkt., om stedfortræderindkaldelse i kom-munalbestyrelsen. Hermed ophæves kravet om økonomi- og indenrigsministerensdispensation til den nævnte stedfortræderordning.En bestemmelse med det foreslåede indhold vil være parallel med den pr. 1. janu-ar 2010 ændrede § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, der vedrørerindkaldelse af stedfortræder i kommunalbestyrelsen. Herudover er der ved æn-dringen lagt vægt på, at de kommuner, der har ønsket ordningen, er meddelt di-spensation hertil, og at den udvidede adgang til at indkalde stedfortrædere i udvalgikke ses at have givet anledning til problemer i forhold til kontinuiteten og faglighe-den i arbejdet. På denne baggrund forekommer det ikke betænkeligt at overladedet helt til de enkelte kommunalbestyrelsers egen beslutning, om de ønsker enordning med udvidet mulighed for stedfortræderindkaldelse i udvalg.Det foreslås, at den særlige stedfortræderordning tilsvarende lovfæstes for regio-nerne.Der henvises til § 1, nr. 2 og 4, med tilhørende bemærkninger og konsekvensæn-dringen i § 2 med tilhørende bemærkninger.

2.5.2. Indkaldelse af stedfortræder ved inhabilitet

2.5.2.1. Gældende retEfter § 14, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kan de medlemmer, der er valgtpå den pågældende kandidatliste, kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage ibehandlingen af en sag, der skal behandles i kommunalbestyrelsens møde, når etmedlem må forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til sagen.Bestemmelsen blev indført i 1989 ved lov nr. 220 af 5. april 1989. Det fremgår aflovbemærkningerne, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 7, i lovforslag nr. L 187 (FT1988-89, 1. samling, L 187, A, sp. 4322-4323), at baggrunden for at indføre enadgang til stedfortræderindkaldelse ved inhabilitet i kommunalbestyrelsen er hen-synet til, at det politiske styrkeforhold ikke vilkårligt forrykkes som følge af et med-lems inhabilitet.Der gælder ingen tilsvarende regel om stedfortræderindkaldelse i udvalg, når etudvalgsmedlem er inhabilt.2.5.2.2. Baggrund for forslaget

Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse med ønsket om at tilføre kom-munerne en øget lokal frihed, at der gives mulighed for, at kommunalbestyrelsenved en ændring af styrelsesvedtægten kan beslutte at lade det være op til denenkelte valggruppe, om der i den konkrete sag skal indkaldes stedfortræder for detinhabile udvalgsmedlem.Hensynet til at bevare balancen i det politiske styrkeforhold kan ikke tillæggessamme betydning som argument for at give mulighed for at indkalde stedfortræde-re ved inhabilitet i udvalg, som det er tilfældet ved inhabilitet i kommunalbestyrel-sen. Henset til, at udvalget ikke er kommunens øverste organ, og afgørelser derforkan træffes i kommunalbestyrelsen i stedet for i udvalget, risikerer man ikke påsamme måde som i kommunalbestyrelsen, at myndigheden må træffe beslutningmed de inhabile medlemmers deltagelse, fordi den ellers mister sin beslutnings-dygtighed, eller – mere praktisk – at inhabiliteten fører til, at der træffes en endeligbeslutning i sagen imod det sædvanlige flertal i kommunalbestyrelsen.Det er imidlertid, som anført ovenfor i indledningen til afsnit 2.5., ministeriets opfat-telse, at afvejningen af de hensyn, der taler for og imod indkaldelse af en stedfor-træder, bedst kan ske i den enkelte kommune og i den enkelte sag.Det foreslås, at den særlige stedfortræderordning tilsvarende lovfæstes for regio-nerne.Der henvises til § 1, nr. 3, med tilhørende bemærkninger.

2.6. Andre forslag

2.6.1. Attestation af vælgererklæring fra en afdød vælger til Europa-

Parlamentsvalg

Folketingsvalgloven indeholder i dag en bestemmelse om, at kommunen ikke kanforsyne de vælgererklæringer, et nyt parti skal indsamle for at kunne deltage i fol-ketingsvalg, med en attestation af, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylderbetingelserne for valgret til folketingsvalg, såfremt vælgeren er død efter erklærin-gens afgivelse, men inden kommunen har meddelt attestation. Der henvises tilfolketingsvalglovens § 12, stk. 5, 3. pkt.Det foreslås på tilsvarende vis fastsat ved Europa-Parlamentsvalg, at kommunenikke kan meddele attestation af en vælgererklæring, hvis vælgeren er død eftererklæringens afgivelse, men inden kommunen har meddelt attestation.Der henvises til § 4, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

2.6.2. Ophævelse af finansieringsbestemmelserne vedrørende Kommunernes

Lønningsnævn og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Lovforslaget indeholder endelig en ophævelse af bestemmelser i lov om kommu-nernes styrelse og regionsloven om finansieringen af Kommunernes Lønnings-nævn og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ophævelsen af bestemmelserne

er en konsekvens af, at finansieringen af lønningsnævnene efter nedlæggelsen afDet Kommunale Momsfond nu sker over finansloven.Der henvises til § 1, nr. 5 og 6, og til § 2, nr. 3 og 4, med tilhørende bemærkninger.

3. Overvejelser i anledning af beretning fra Udvalget til Prøvelse af Valgene

over folketingsvalget afholdt den 15. september 2011

3.1. Kommunernes, herunder borgerservicecentres lukketid sidste dag for

brevstemmeafgivning

Ved sidste folketingsvalg den 15. september 2011 modtog Folketinget adskilligevalgklager over, at Aarhus henholdsvis Aalborg Kommuner kun modtog brevstem-mer indtil kl. 12 henholdsvis kl. 13 på den sidste dag for brevstemmeafgivning tirs-dag den 13. september 2011, selv om de fortsat havde åbent for andre ekspeditio-ner ud over de nævnte tidspunkter, og andre kommuner i øvrigt havde længereåbent.Det af Folketinget nedsatte Udvalg til Prøvelse af Valgene opfordrede i sin be-tænkning af 29. september 2011 om dette folketingsvalg (FT 2010-11, 2. samling,B 1, beslutningsforslaget som fremsat den 29. september 2011) ministeriet til, atder til alle valg fastsattes ens lukketid i alle landets kommuner, for så vidt angården sidst mulige dag for brevstemmeafgivning.Dette afsnit indeholder en redegørelse for dette spørgsmål.3.1.1. Gældende reglerEfter de gældende regler kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem tilafstemningen på valgdagen, brevstemme på ethvert folkeregister her i landet, jf.folketingsvalglovens § 53, der tillige gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstem-ninger, jf. henvisningsreglen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og for Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsreglen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1,samt lov om kommunale og regionale valg § 59. Adgangen til at brevstemme påfolkeregistre skal forstås bredt og omfatter bl.a. efter kommunalbestyrelsens nær-mere bestemmelse et eller flere af kommunens borgerservicecentre. Om forslagettil ændring af denne bestemmelse henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindeligebemærkninger.Brevstemmeafgivning på folkeregistrene kan ved folketingsvalg finde sted de sid-ste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag (hverdag inkl. lørdag)før valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 56. Ved grundlovsumiddelbare folkeaf-stemninger, Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg kan brev-stemmeafgivning på folkeregistrene finde sted de sidste 3 måneder før afstem-ningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen (som vedkommunale og regionale valg altid er fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret tilnæstsidste lørdag før valgdagen, som altid er 3. tirsdag i november måned), jf.folketingsvalglovens § 100, stk. 4, Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1.pkt., samt lov om kommunale og regionale valg § 6 og § 62.

Der er ikke i lovgivningen angivet noget tidspunkt eller tidsrum for afgivning afbrevstemmer den næstsidste søgnedag før valgdagen.Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at de ovenfor nævnte be-stemmelser skal forstås således, at vælgere kan brevstemme på ethvert folkeregi-ster eller borgerservicecenter, hvor der kan brevstemmes, inden for folkeregi-strets/borgerservicecentrets almindelige åbningstid, herunder på den dag, hvorfristen for at brevstemme udløber. Udløber fristen for at brevstemme en lørdag,skal folkeregistrene/borgerservicecentrene mindst ét sted i kommunen holde åbentfor brevstemmeafgivning den pågældende lørdag, selv om der normalt er lukketom lørdagen.Ministeriet har ved flere lejligheder tilkendegivet dette som ministeriets retsopfattel-se. Der henvises til ministeriets vejledninger om afholdelse af valg, senest vejled-ning nr. 78 af 26. august 2010 om afholdelse af folketingsvalg, samt til ministerietsudtalelser over for Folketinget i forbindelse med oversendelse af forskellige valg-klager ved folketingsvalget den 15. september 2011. Ministeriets udtalelser over forFolketinget er gengivet i betænkning af 29. september 2011 fra Udvalget til Prøvel-se af Valgene om dette folketingsvalg (FT 2010-11, 2. samling, B 1, beslutnings-forslaget som fremsat den 29. september 2011), jf. valgklage nr. 1, 7 og 8.Fastsættelse af ens lukketid i alle landets kommuner ved de pågældende valg forså vidt angår sidste dag for brevstemmeafgivning vil således kræve en ændring aflovgivningen.3.1.2. BaggrundAarhus Kommunehar over for ministeriet i forbindelse med ministeriets behandlingaf valgklagerne til Folketinget herom bl.a. oplyst, at sædvanlig åbningstid for bor-gerservicecentret på rådhuset på tirsdage er kl. 9-16. Dette var også tilfældet densidste dag for brevstemmeafgivning tirsdag den 13. september 2011. Der blevlukket for adgangen til at brevstemme kl. 12 på rådhuset. Brevstemmeafgivningenfandt ikke sted i borgerservicecentrets ekspedition på rådhuset, men et andet stedpå rådhuset, der var indrettet specielt til lejligheden. På de fem biblioteker i AarhusKommune, hvor der kunne brevstemmes, blev der ligeledes lukket for adgangen tilat brevstemme kl. 12. Denne åbningstid var oplyst i annoncer i dagspressen og påkommunens hjemmeside.Aarhus Kommune har videre anført, at fastsættelsen af åbningstiden til kl. 12 den13. september 2011 var begrundet i hensynet til behandlingen af de indkomnebrevstemmer, der i niveau forventedes at være ikke under 10.000. Det var et væ-sentligt hensyn at kunne videresende de indkomne brevstemmer til andre kommu-ner, således at de kunne være fremme på afstemningsstedet på valgdagen indenkl. 9. Kommunen har således ønsket at kunne afsende disse brevstemmer senestden 13. september 2011. Aarhus Kommune har til folketingsvalget modtaget mereend 17.000 brevstemmer. Der har således været et betydeligt pres på valgstyrer-ne og de administrativt ansvarlige for at nå at gennemgå alle brevstemmer indenåbningen af afstemningsstederne. Aarhus Kommune modtog ca. 250 brevstemmertil kommunens 45 afstemningssteder om morgenen den 15. september 2011. Dettesatte valgorganiseringen under et vist logistisk pres for at få disse brevstemmer

frem til afstemningsstederne, især i betragtning af, at Post Danmark først kan udle-vere posten kl. 7.Kommunen har i øvrigt oplyst, at et antal af de brevstemmer, der under stort tids-pres blev fragtet gennem morgentrafikken til afstemningsstederne på valgdagen,var afsendt fra mindre nabokommuner, der havde længe åbent for brevstemme-modtagelse den 13. september 2011, og således først havde afsendt brevstem-merne den 14. september 2011.Aarhus Kommune har videre oplyst, at det er kommunens ønske, at så få borgeresom overhovedet muligt går forgæves for at brevstemme. Konkret indgår det ikommunens overvejelser ved kommende valg at lade åbningstiden for brevstem-meafgivning følge borgerservicecentrets normale åbningstid på den sidste dag.Ligeledes vil kommunen tage initiativ til i højere grad at koordinere og tydeliggørekommunikationen til vælgerne med blandt andre borger.dk og ministeriet. Det erAarhus Kommunes holdning, at det vil være en god ide med fælles åbningstid formodtagelse af brevstemmer, i hvert fald den sidste dag.Aalborg Kommunehar over for ministeriet i forbindelse med ministeriets behand-ling af valgklagerne til Folketinget herom bl.a. oplyst, at borgerservicecentret i Aal-borg Kommune sædvanligvis har åbent om tirsdagen til kl. 14.30. Tirsdag den 13.september 2011, den sidste dag for brevstemmeafgivning, blev der lukket for afle-vering af brevstemmer kl. 13.00. Borgerservicecentret fortsatte den pågældendedag sin åbningstid frem til kl. 14.30. Borgerservicecentrets lukningstid for modta-gelse af brevstemmer har været oplyst på kommunens hjemmeside samt i en fol-der, kommunen havde udarbejdet. Ud over borgerservicecentret har der væretmulighed for at stemme på kommunens biblioteker samt i bogbusserne.Begge kommunerhar endvidere henvist til, at kommunerne havde forstået ministe-riets vejledningsbrev af 26. august 2011 således, at tidsrummet for afgivning afbrevstemmer den tirsdag den 13. september 2011 ikke behøvede at være længereend nogle timer.Ministeriethar i sin redegørelse til Folketinget for gennemgangen af stemmesed-lerne og valgbøgerne mv. fra folketingsvalget den 15. september 2011, som ergengivet i betænkning af 29. september 2011 fra Udvalget til Prøvelse af Valgeneom dette folketingsvalg (FT 2010-11, 2. samling, B 1, beslutningsforslaget somfremsat den 29. september 2011), bl.a. bemærket, at der i det vejledningsbrev,som ministeriet udsendte til alle kommunalbestyrelser ved folketingsvalgets udskri-velse den 26. august 2011, var anført, at folkeregistrene/borgerservicecentrenemindst ét sted i kommunen skulle holde åbent for brevstemmeafgivning tirsdag den13. september 2011 i mindst nogle timer.Ministeriet har supplerende anført, at den i vejledningsbrevet anvendte formuleringvar hentet fra ministeriets vejledning om afholdelse af folketingsvalg og derfor togudgangspunkt i den situation, at folketingsvalget afholdes en tirsdag og den sidstedag for brevstemmeafgivning følgelig var en lørdag, hvor de fleste borgerservice-centre var lukket. Den i vejledningsbrevet anvendte formulering kunne give anled-ning til den misforståelse, at tidsrummet for afgivning af brevstemmer den tirsdag

den 13. september 2011 ikke behøvede at være længere end nogle timer, selv omkommunens borgerservicecenter i øvrigt havde længere åbent om tirsdagen.Ministeriet vil på denne baggrund præcisere ministeriets generelle vejledning samtdet vejledningsmateriale, som ministeriet sender til kommunalbestyrelserne vedudskrivelse af valg. Ministeriet vil heri præcisere, at der den næstsidste søgnedagfør valgdagen kan afgives brevstemmer i det tidsrum, hvor kommuner-ne/borgerservicecentrene normalt har åbent den pågældende ugedag. Udløberfristen en lørdag eller en dag, hvor borgerservicecentret normalt har lukket ellerkun åbent i meget kort tid – kan der afgives brevstemmer i mindst nogle timer påden pågældende dag, jf. afsnit 3.1.1. ovenfor om gældende ret.Ministeriet vil samtidig anføre i vejledningen, at kommunerne i forbindelse med etvalg bør offentliggøre borgerservicecentrenes åbningstider på deres hjemmesider,således at borgerne kan orientere sig herom. Det bemærkes, at det er ministerietsindtryk, at dette allerede i meget vidt omfang sker.Ministeriet kan supplerende oplyse vedrørende folketingsvalget den 15. september2011, at der blandt vælgere med bopæl i Aarhus Kommune blev taget 16.488brevstemmer i betragtning ud af 205.712 afgivne stemmer svarende til en brev-stemmeprocent på 8,0. I dette tal indgår ikke antallet af brevstemmer modtaget iAarhus Kommune og videresendt til andre kommuner som værende vælgerensbopælskommune, hvorimod antallet af brevstemmer modtaget i andre kommunerog videresendt til Aarhus Kommune som værende vælgerens bopælskommuneindgår i dette tal. Blandt vælgere med bopæl i Aalborg Kommune blev der taget10.740 brevstemmer i betragtning ud af 131.201 afgivne stemmer svarende til enbrevstemmeprocent på 8,2. Blandt vælgere med bopæl i Københavns Kommuneblev der taget 34.652 brevstemmer i betragtning ud af 329.722 afgivne stemmersvarende til en brevstemmeprocent på 10,5. På landsplan blev der taget 278.243brevstemmer i betragtning ud af 3.579.675 afgivne stemmer svarende til en brev-stemmeprocent på 7,8. Der henvises til tabel 70 i Danmarks Statistiks publikationFolketingsvalget den 15. september 2011.3.1.3. Ministeriets overvejelserMinisteriet har i anledning af tilkendegivelsen fra Udvalget til Valgs Prøvelse i ud-valgets betænkning af 29. september 2011 overvejet spørgsmålet om en ændringaf valglovgivningen, således at der til alle valg fastsattes ens lukketid i alle landetskommuner, for så vidt angår den sidst mulige dag for brevstemmeafgivning.En regulering af dette spørgsmål ville nødvendiggøre en stillingtagen til en rækkespørgsmål. I givet fald skulle der tages stilling til, på hvilket eksakt tidspunkt pådagen borgerservicecentret skulle lukke. På den ene side måtte der i givet faldtages hensyn til, at vælgere, der var forhindret i at møde frem på afstemningsda-gen, kunne stemme så sent som muligt, eventuelt efter arbejdstid, på den sidstedag for brevstemmeafgivning. Dette hensyn måtte på den anden side afvejes overfor hensynet til, at de modtagne brevstemmer, der i de større kommuner er af ikkeubetydeligt omfang, jf. afsnit 3.2., sidste afsnit, kunne videresendes til vedkom-mende afstemningssted i vælgerens hjemkommune i god tid og senest kl. 9 påafstemningsdagen. Vælgerens afstemningssted i hjemkommunen skal have mod-

taget brevstemmerne senest på dette tidspunkt med henblik på valgstyrernes gen-nemgang af, om brevstemmerne kan tages i betragtning.En fastsættelse i loven af et eksakt tidspunkt for lukning for brevstemmeafgivningmåtte endvidere, for at undgå omgåelse, kræve, at der også blev taget stilling til,fra hvilket eksakt tidspunkt på dagen borgerservicecentre eller de andre steder ikommunen, hvor enhver vælger kunne brevstemme, skulle holde åbent. Endvidereville en regulering kunne aktualisere overvejelser om, hvorvidt kravene til fasteåbnings- og lukketider kun skulle gælde ét eller flere borgerservicecentre i kommu-nerne, hvoraf nogle dækker et stort befolkningsmæssigt eller geografisk område,samt hvilke krav der eventuelt skulle gælde til åbnings- og lukketider for brevstem-meafgivning i den øvrige periode for brevstemmeafgivning.Den gældende valglovgivning har hidtil ikke indeholdt en regulering af hverkenåbnings- eller lukketider for brevstemmeafgivning. Åbningstiderne for såvel borger-servicecentre generelt som brevstemmemodtagelse i kommunerne har været fast-sat af den enkelte kommunalbestyrelse ud fra en lokal vurdering af behovene forborgerbetjening. En regulering i valglovgivningen af dette spørgsmål ville i givetfald være en fravigelse af den hidtidige tradition for indrømmelse af en vis lokalfrihed til den enkelte kommunalbestyrelse til gennemførelse af valgene, herundertidspunkterne for brevstemmeafgivning.Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse er der gode grunde til, at kom-munalbestyrelserne fortsat – inden for de generelle rammer, der opstilles i valglov-givningen, jf. afsnit 3.1.2 – har frihed til at fastsætte tidspunkterne for brevstemme-afgivning i kommunen. Afvejningen af på den ene side vælgernes behov for brev-stemmeafgivning og på den anden side behovet for en forsvarlig håndtering af demodtagne brevstemmer kan bedst varetages lokalt af den enkelte kommunalbesty-relse. De to forannævnte episoder i Aarhus og Aalborg Kommuner ved sidste fol-ketingsvalg, der har affødt overvejelserne om en tættere regulering i valglovgivnin-gen er, som ministeriet har redegjort for, i strid med de lovmæssige forudsætningerfor den gældende valglovgivning og kan derfor ikke i sig selv begrunde en ændringaf denne lovgivning.Ministeriet har endvidere overvejet en kodificering i loven af princippet om, atkommunen skal holde åbent for brevstemmeafgivning inden for sædvanlig åb-ningstid, men har afstået herfra under henvisning til, at dette princip allerede følgeraf gældende lovgivning og næppe tilfører nogen yderligere klarhed i forhold til gæl-dende retstilstand, hvilken klarhed i øvrigt næppe er ønskelig, jf. ovenfor.Ministeriet har endelig overvejet, om ministeren skulle gives hjemmel til at meddeleen kommune påbud om at holde åbent inden for et af ministeren fastsat eksakttidspunkt. En sådan bemyndigelse ville i det omfang, bemyndigelsen måtte bliveudnyttet, pålægge modtageren af påbuddet en eksakt forpligtelse til at holde åbent,men ville i øvrigt rejse de samme spørgsmål ved den administrative udøvelse afpåbuddet som en eksakt lovmæssig fastlæggelse af åbnings- og lukketiderne. Enbemyndigelse ville endvidere uden konkrete anvisninger i bemærkningerne for,hvorledes den ville blive udnyttet, kunne give anledning til mere principiellespørgsmål om rimeligheden i at give en minister bemyndigelse til et sådant indgrebi det kommunale råderum.

På denne baggrund er det ministeriets opfattelse, at ministeriet indtil videre vil af-holde sig fra at foreslå en yderligere regulering, end hvad der er tilfældet i dag, afspørgsmålet om åbnings- og lukketider for brevstemmeafgivning på de steder ikommunen, som er indrettet hertil, herunder borgerservicecentre. Ministeriet vil istedet følge udviklingen nøje ved kommende valg og i den forbindelse følge, om depræciseringer i ministeriets vejledninger, ministeriet har tilkendegivet at ville foreta-ge, måtte vise sig tilstrækkelige.

3.2. Forbud mod valgagitation mv. for områder på eller ud til offentlig vej

Ved sidste folketingsvalg den 15. september 2011 modtog Folketinget en valgklagefra Yildiz Akdogan (forhenværende MF) og Julie Skovsby (MF) over valghandlin-gen ved bl.a. Tingbjerg Skole. På Tingbjerg Skole var efter det oplyste en lillegruppe af anden etnisk herkomst mødt op på offentlig vej uden for valgstedet for atopfordre muslimer til ikke at stemme.Det af Folketinget nedsatte Udvalg til Prøvelse af Valgene opfordrede i sin be-tænkning af 29. september 2011 om dette folketingsvalg (FT 2010-11, 2. samling,B 1, beslutningsforslaget som fremsat den 29. september 2011) ministeriet til atoverveje, om hændelsesforløbet ved valgstedet på Tingbjerg Skole giver anledningtil en eventuel revurdering af reglerne om agitation nær et valgsted.Dette afsnit indeholder en redegørelse for dette spørgsmål.3.2.1. Gældende reglerEfter § 50, 3. pkt., i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar2011) påser valgstyrerne, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokaler-ne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.Efter almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydreomstændigheder ved valghandlingens afvikling skal valgstyrerne endvidere sikre,at vælgerne kan stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssigpåvirkning umiddelbart inden. Dette forbud foreslås i øvrigt kodificeret, jf. afsnit2.3.4. ovenfor. Der må derfor ikke uddeles propagandamateriale eller hængesvalgplakater op eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de nævntelokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, f.eks. gange, trapper samt efteromstændighederne skolegårde og lignende.Det er forudsat i loven, at valgstyrerne alene skal skride ind, når manifestationerneer af en vis påtrængende karakter. At vælgere, der møder op for at stemme, bæreremblemer, mærkater eller lignende med opfordringer til at stemme på et bestemtparti eller en bestemt kandidat, er normalt ikke i sig selv nok til, at valgstyrerne skalskride ind.Områder på eller ud til offentlig gade eller vej er ikke omfattet af forbuddet modvalgagitation i stemmelokalerne og andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, selvom de måtte ligge tæt på indgangsdøren til bygningen med stemmelokaler.

Ministeriet har ved flere lejligheder tilkendegivet dette som ministeriets retsopfattel-se. Der henvises til ministeriets vejledninger om afholdelse af valg, senest vejled-ning nr. 78 af 26. august 2010 om afholdelse af folketingsvalg, samt til ministerietsudtalelser over for Folketinget i forbindelse med oversendelse af forskellige valg-klager ved folketingsvalget den 15. september 2011. Ministeriets udtalelser over forFolketinget er gengivet i betænkning af 29. september 2011 fra Udvalget til Prøvel-se af Valgene om dette folketingsvalg (FT 2010-11, 2. samling, B 1, beslutnings-forslaget som fremsat den 29. september 2011), jf. valgklage nr. 25.Efter ministeriets opfattelse vil det blotte fremmøde af personer med emblemer,mærkater eller lignende med opfordring til ikke at stemme normalt ikke vil være noktil, at valgstyrerne skal skride ind. Derimod vil det forhold, at personer i de nævnteafstemningslokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil tager kontakt tilvælgere, der møder frem for at stemme, med henblik på at opfordre dem til ikke atstemme, normalt være tilstrækkelig anledning til, at valgstyrere skrider ind.Det vil imidlertid kræve en ændring af lovgivningen, hvis forbuddet imod valgagita-tion eller nogen anden form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren skal ud-strækkes til områder på eller ud til offentlig gade eller vej.3.2.2. BaggrundKøbenhavns Kommunehar over for ministeriet i forbindelse med ministeriets be-handling af valgklagerne til Folketinget bl.a. oplyst, at valgsekretæren og valgsty-rerformanden påTingbjerg Skolehar udtalt, at der hen på eftermiddagen på valg-dagen den 15. september 2011 mødte en lille gruppe af anden etnisk herkomst opuden for valgstedet for at opfordre muslimer til ikke at stemme.Valgstyrerne henviste – sammen med politiet – gruppen til ikke at opholde sig påvalgstedets område, men kun på offentlig vej.I perioden, hvor gruppen opholdt sig uden for valgstedet, blev de overvåget af så-vel politiet som repræsentanter for valgstyrerne. Politiet var i perioder også til stedei civil og havde kontakt til gruppen flere gange, ligesom de tog oplysninger omgruppens medlemmer og sikrede sig et eksemplar af det materiale, gruppen uddel-te.Det blev aftalt med politiet, at såfremt gruppen kom ind på valgstedets område,ville de blive fjernet af politiet, hvilket gruppen også blev informeret om.Der fremgår ikke af valgstyrernes udtalelse nogen oplysning om, hvorvidt gruppenforsøgte at trænge ind på valgstedet eller udøve nogen form for hærværk modvalgplakater i nærheden af valgstedet, og der foreligger heller ingen oplysningerom, hvorvidt gruppen forsøgte at hindre vælgere i at udøve deres stemmeret.Valgstedet har ikke haft mulighed for at afgøre, om nogle vælgere har afstået fra atstemme efter kontakt med gruppen. Stemmeprocenten på Tingbjerg Skole veddette folketingsvalg var efter det oplyste 73,3, hvilket var 1,2 % lavere end 2007,men 0,2 % højere end i 2005.

3.2.3. Ministeriets overvejelserMinisteriet har i anledning af tilkendegivelsen fra Udvalget til Valgs Prøvelse i ud-valgets betænkning af 29. september 2011 overvejet spørgsmålet om en ændringaf valglovgivningen, således at forbuddet imod at udsætte vælgeren for valgagitati-on eller enhver anden form for holdningsmæssig påvirkning umiddelbart forindenstemmeafgivningen blev udvidet til også at gælde områder på eller ud til offentligvej.Hvis formålet med en sådan regulering skulle være at give valgstyrerne beføjelsetil at skride ind over for holdningsmæssig påvirkning, f.eks. i form af forbud mod attage kontakt til vælgere, der møder frem for at stemme, og pålæg om at forladeområdet, ville det, for at et sådant forbud skulle være effektivt, indebære, at valg-styrerne i givet fald skulle udstyres med politimæssige beføjelser på områder påeller ud til offentlig vej, dvs. på arealer, hvor offentligheden med respekt af politietsordensmæssige beføjelser i udgangspunktet har fri adgang til at færdes. Dette kani sig selv give anledning til principielle betænkeligheder.En regulering af dette spørgsmål ville nødvendiggøre en stillingtagen til en rækkespørgsmål. I givet fald skulle der tages stilling til udstrækningen af et sådant for-bud. Hvilke områder på eller ud til offentlig vej skulle være omfattet? Skulle manvælge en skønsmæssig afgrænsning med den ulempe, der knytter sig til håndhæ-velsen heraf, eller en fast defineret grænse, f.eks. et bestemt antal hundrede meterfra de umiddelbare adgangsveje, med risiko for konkret ikke at ramme grænsen foren passende regulering?Hertil kommer, at, uanset hvilken grænse for et eventuelt udvidet forbud mod valg-agitation og anden holdningsmæssig påvirkning man måtte vælge, ville det ikkekunne forhindre, at vælgere, der møder frem for at stemme, ville blive udsat for ensådan påvirkning uden for det område, hvor et sådant forbud måtte gælde.På denne baggrund er det ministeriets opfattelse, at ministeriet indtil videre vil af-holde sig fra at foreslå en yderligere regulering af spørgsmålet, end hvad der ertilfældet i dag. Ministeriet vil i stedet nøje følge udviklingen ved kommende valg.Det tilføjes, at den, der hindrer foretagelsen af valg til Folketinget eller gør forsøgherpå, efter straffelovens § 116 straffes med fængsel indtil 6 år. Det blotte forholdat opfordre vælgere til ikke at stemme vil næppe være strafbart efter denne be-stemmelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om større frihedsgrader for vederlæggelse af medlemmer af valgbesty-relser, valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. afsnit 2.1.1., gør det i modsætningtil, hvad der er gældende i dag, frivilligt for kommunalbestyrelser og regionsråd atvederlægge disse hverv, ligesom kommunalbestyrelser og regionsråd får mulighedfor – men ikke pligt til – inden for en maksimumsgrænse, der er betydelig højereend hidtil, at vederlægge disse hverv. Forslaget påfører efter en samlet vurderinghverken mer- eller mindreudgifter for kommunerne og regionerne under ét.

Forslaget om, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for, hvornårvælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem påafstemningsstedet, senest skal have ansøgt kommunen om at stemme i eget hjem,jf. afsnit 2.1.2., giver kommunalbestyrelsen en frihedsgrad, kommunalbestyrelsenkan undlade at benytte. Forslaget påfører ikke kommunerne en administrativ be-lastning eller merudgifter.Den foreslåede adgang for kommunalbestyrelserne til særlig vederlæggelse afnæstformænd for udvalg nedsat af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 2.1.3., skal skeinden for de eksisterende økonomiske rammer for udvalgsvederlæggelse og påfø-rer ikke kommunerne merudgifter.Det eventuelle frigørelsespotentiale i kommunerne, de foreslåede forenklingsinitia-tiver, jf. afsnit 2.2., vil indebære, vil ikke være af nævneværdigt omfang.Forslaget om, at en vælger i alle tilfælde skal afkræves oplysning om sin fødsels-dato af den kommunalt ansatte valglistefører, jf. afsnit 2.3.1., vil ikke påføre kom-munerne en nævneværdig administrativ belastning eller nævneværdige merudgif-ter.Forslaget om, at formanden for det af Økonomi- og Indenrigsministeriet finansiere-de Valgnævn, skal være landsdommer eller højesteretsdommer, jf. afsnit 2.3.2., eri overensstemmelse med hidtidig praksis og påfører ikke staten merudgifter.Forslaget om, at brevstemmemodtageren forpligtes til, medmindre vælgeren harbrug for hjælp, at overvære vælgerens udfyldelse og lukning af yderkuverten fremfor, at brevstemmemodtageren som i dag har muligheden for selv at gøre det, jf.afsnit 2.3.3., påfører ikke det offentlige nogen administrativ belastning eller merud-gifter.Forslaget om en kodificering af den gældende valgretlige grundsætning om, at envælger ikke må udsættes for nogen form for holdningsmæssig påvirkning umiddel-bart inden stemmeafgivningen, jf. afsnit 2.3.4., påfører ikke det offentlige nogenadministrativ merbelastning eller merudgifter i forhold til i dag.Forslaget om, at kommunerne fremover skal refundere statens udgifter til det brev-stemmemateriale, de rekvirerer, jf. afsnit 2.4.1., vil påføre kommunerne under étudgifter i størrelsesordenen 0,3-0,35 mio. kr. årligt, som vil blive kompenseret viaDet Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Staten vil få en tilsvarende indtægt tiltilvejebringelse af brevstemmemateriale, som vil blive modsvaret af statens merud-gift til DUT-kompensation af kommunerne. Staten vil derfor samlet set hverken fåmer- eller mindreudgifter som følge af forslaget.Forslaget om en øget adgang for kommunalbestyrelsen til at lade det være op tilden enkelte valggruppe, om der skal indkaldes stedfortræder for et udvalgsmedlemmed lovligt forfald i kortere tid end en måned, jf. ovenfor afsnit 2.5.1., vil indebæreen administrativ lettelse for de kommuner og regioner, der ønsker den særligeordning, idet de ikke skal anmode ministeriet om dispensation. Ændringen vurde-res dog ikke at ville frigøre nævneværdige ressourcer.

Forslaget om en øget adgang for kommunalbestyrelsen til at lade det være op tilden enkelte valggruppe, om der skal indkaldes stedfortræder for et inhabilt ud-valgsmedlem, jf. afsnit 2.5.2., giver kommunalbestyrelsen en frihedsgrad, kommu-nalbestyrelsen kan undlade at benytte. Forslaget påfører ikke kommunerne enadministrativ belastning eller merudgifter.Forslaget om, at kommunen ikke kan meddele attestation af en vælgererklæringfor et nyt parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, hvis vælgeren erdød efter erklæringens afgivelse, men inden kommunen har meddelt attestation, jf.afsnit 2.6.1., vil ikke påføre kommunerne en nævneværdig administrativ belastningeller merudgift.Ophævelsen af finansieringsbestemmelserne vedrørende Kommunernes Løn-ningsnævn og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, jf. afsnit 2.6.2., kodificererden gældende ordning, hvorefter staten betaler for de pågældende to nævn, ogpåfører ikke i sig selv staten merudgifter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-vet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for, hvornår vælgere, der pågrund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemnings-stedet, senest skal have ansøgt kommunen om at stemme i eget hjem. Lovforsla-get har herudover ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer mv.: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes Revision A/S, Dansk Arbejdsgiver-forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv,Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Revisorforening, Datatilsynet, Den Dan-ske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handi-capråd, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsforvaltningsdirektø-rer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Højesteret, Insti-tut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-satte, Kommunernes Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lands-

foreningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark, Regionernes Lønnings-og Takstnævn, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Valgnæv-net, Vestre Landsret, Østre Landsret samt Ældremobiliseringen.

10. Sammenfattende skema

Positivekonsekven-ser/mindre udgifterForslaget om, at kommu-nerne fremover skal re-fundere statens udgiftertil det brevstemmemate-riale, de rekvirerer, giverstaten en indtægt i stør-relsesordenen 0,3-0,35mio. kr. årligt. Indtægtenvil blive modsvaret afDUT-kompensationen tilkommunerne.Ingen.Negative konsekvenser/merudgifterForslaget om, at kommu-nerne fremover skal re-fundere statens udgiftertil det brevstemmemate-riale, de rekvirerer, vilpåføre kommunerne un-der ét udgifter i størrel-sesordenen 0,3-0,35 mio.kr. årligt, som vil bliveDUT-kompenseret.Ingen.

mer, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 2. Der henvises herom til afsnit2.3.1. i de almindelige bemærkninger, hvortil også henvises for så vidt angår be-grundelsen for bestemmelsen.Bestemmelsen omfatter næstformanden for de af kommunalbestyrelsen nedsatteudvalg.Med dette udtryk sigtes navnlig til de af kommunalbestyrelsen nedsattestående udvalg, som kommunalbestyrelsen ud over økonomiudvalget nedsætter tilvaretagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender, jf. lov omkommunernes styrelse § 17, stk. 1.Et stående udvalg vælger sin egen formand, jf. lov om kommunernes styrelse § 22,stk. 1, og har mulighed for – men ikke pligt til – at vælge en næstformand. Næst-formanden i et stående udvalg varetager i formandens midlertidige fravær dennesopgaver, indtil udvalget måtte beslutte at vælge en midlertidig formand. I hvilketomfang en næstformand herudover inddrages i varetagelsen af formandens funkti-oner, beror på de lokale forhold. Med bestemmelsen gives kommunalbestyrelsenden fornødne frihed til at vurdere, om der måtte være et behov for vederlæggelseaf en næstformand.Bestemmelsen omfatter også en eventuel næstformand for økonomiudvalget.Økonomiudvalget adskiller sig bl.a. fra et stående udvalg ved, at borgmesteren erfødt formand for økonomiudvalget, jf. lov om kommunernes styrelse § 18, stk. 1.Økonomiudvalget kan vælge en næstformand for udvalget til at fungere som for-mand i de tilfælde, hvor borgmesteren er fraværende, uden at viceborgmesterendog har overtaget efter lov om kommunernes styrelse § 33.Bestemmelsen omfatter endelig også en eventuel næstformand for et særligt ud-valg, som kommunalbestyrelsen har nedsat i henhold til lov om kommunernesstyrelse § 17, stk. 4 og 5 til udførelse af visse forberedende eller rådgivende funkti-oner samt for § 17, stk. 4-udvalgenes vedkommende til varetagelse af bestemtehverv. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer udvalgenes sammensætning.Borgmesteren er født formand for udvalg nedsat efter § 17, stk. 5.Vurderingen af, om der, uanset de nævnte særlige forhold for økonomiudvalget ogsærlige udvalg, skal ske særlig vederlæggelse af næstformanden, beror på kom-munalbestyrelsens vurdering af de lokale forhold.Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om mulighe-den for at yde særligtvederlagtil næstformænd. Forslaget giver i modsætning til,hvad der gælder for udvalgsformænd, ikke adgang til at fastsætte regler om efter-løn til næstformænd. Der ændres ikke ved den gældende bemyndigelse for mini-steren efter samme bestemmelse til at fastsætte regler om efterløn til formænd forde af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg. Forslaget giver endvidere i lighedmed, hvad der gælder for udvalgsformænd, ikke adgang til at fastsætte regler ompension til næstformænd.Det vederlag, ministeren med forslaget får bemyndigelse til at fastsætte, er reglerom muligheden for at yde et særligt vederlag, der ydes en næstformand i kraft afvedkommendes hverv somnæstformand.Ministeren får ikke bemyndigelse til atfastsætte regler om muligheden for at yde andre medlemmer af udvalget særlige

vederlag. Her gælder som hidtil den ovenfor nævnte lovmæssige binding om ligeligfordeling af udvalgsvederlag mellem et udvalgs medlemmer.Der ændres ikke ved den gældende bemyndigelse for ministeren i lov om kommu-nernes styrelse § 16, stk. 7, til at fastsætte vederlag til et udvalgsmedlem, herunderen næstformand, der fungerer som udvalgsformand på grund af formandens fra-vær.Ministeren vil kunne fastsætte regler om muligheden for at yde særskilt vederlæg-gelse af både en første og en anden næstformand for de tilfælde, hvor et udvalgmåtte vælge at udpege to næstformænd.Denærmere regler,ministeren med bestemmelsen får bemyndigelse til at fastsæt-te, vil blive fastsat i vederlagsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1461 af 19.december 2005, som ændret ved bl.a. bekendtgørelse nr. 1329 af 15. december2009 og senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1087 af 25. november 2011, omvederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.Det forudsættes, at vederlæggelsen af næstformænd skal ske inden for de eksiste-rende økonomiske rammer for vederlæggelse. Vederlagsbekendtgørelsen fastsæt-ter en samlet pulje for den enkelte kommune til udvalgsvederlag til formænd ogmedlemmer, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7. Denne pulje forudsættes ikke æn-dret som følge af adgangen til vederlæggelsen af næstformænd.Hvor kommunalbestyrelsen finder, at omfanget af næstformandens ansvarsområ-der og arbejdsopgaver har et sådant omfang, at kommunalbestyrelsen beslutter, atder skal ydes næstformanden et særligt næstformandsvederlag, vil kommunalbe-styrelsen i henhold til de regler, ministeren fastsætter, kunne beslutte, at det aleneer nogle næstformænd for visse nærmere angivne udvalg, der skal have næstfor-mandsvederlag. Kommunalbestyrelsen kan tillige give de enkelte næstformands-vederlag forskellig størrelse.Det er hensigten i lighed med, hvad der gælder for formandsvederlag, at fastsætteregler om, at vederlag til eventuelle næstformænd, som et eller flere nærmere be-stemte udvalg måtte beslutte at vælge, bortset fra vederlag til næstformænd forsærlige udvalg, der er nedsat i henhold til § 17, stk. 4 eller 5, i lov om kommuner-nes styrelse, skal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt, jf. lov om kommuner-nes styrelse § 2, stk. 2.Såfremt kommunalbestyrelsen i funktionsperioden træffer beslutning om ændringaf størrelsen af vederlaget til næstformanden, herunder hvis der træffes beslutningom, at næstformanden ikke længere skal vederlægges, udløser dette i sig selv ikkevalg af ny næstformand.Såfremt kommunalbestyrelsen i funktionsperioden træffer beslutning om ændringaf størrelsen af vederlaget til næstformanden, herunder hvis der træffes beslutningom, at næstformanden ikke længere skal vederlægges, vil dette ikke i almindelig-hed være et sådant brud på forudsætningerne, der har ligget til grund for anmel-delsen af valggrupper ved kommunalbestyrelsens valg af stående udvalg, jf. lov

om kommunernes styrelse § 24, stk. 3, at der skal foretages en fornyet konstitue-ring af alle de stående udvalg.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Med den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse fast-sættes det, at en kommunalbestyrelse, der i styrelsesvedtægten har truffet be-stemmelse om stedfortræderindkaldelse efter § 15, stk. 2, 2. pkt., i kommunensstyrelsesvedtægt, kan træffe beslutning om, at den gruppe, der har indvalgt et ud-valgsmedlem, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længemedlemmet har forfald, uanset at forfaldet forventes at vare kortere end en måned.Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen alene ved en beslutning herom istyrelsesvedtægten kan fastsætte, at valggruppen kan indkalde en stedfortræderfor det fraværende udvalgsmedlem, selv om varigheden af forfaldet ikke forventesat overstige en måned. Det gældende krav om økonomi- og indenrigsministerensdispensation efter § 65 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse til en sådan ord-ning ophæves derfor, jf. forslagets § 1, nr. 4.Bestemmelsen forudsætter for så vidt angår kommunalbestyrelsesmedlemmer –ligesom den gældende bestemmelse i § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse– at betingelserne for stedfortræderens indkaldelse i kommunalbestyrelsen er op-fyldt.Bestemmelsen forudsætter, at kravet til den forventede varighed af forfaldet ikkekan være længere for kommunalbestyrelsen end for udvalget, da der ellers vil kun-ne indkaldes stedfortræder i udvalg i situationer, hvor der ikke kan indkaldes sted-fortræder i kommunalbestyrelsen. Uanset denne forudsætning vil bestemmelsendog give mulighed for stedfortræderindkaldelse ved forfald alene i et enkelt ud-valgsmøde.En kommunalbestyrelse, der har truffet beslutning i styrelsesvedtægten om, atborgmesteren indkalder en stedfortræder til kommunalbestyrelsen ved ethvert lov-ligt forfald, vil således kunne træffe beslutning i styrelsesvedtægten om, at envalggruppe kan foretage indkaldelse af en stedfortræder for et udvalgsmedlem,valggruppen har indvalgt, ved ethvert lovligt forfald uanset dets forventede varig-hed eller ved lovligt forfald af en bestemt forventet varighed, som skal være kortereend en måned.En kommunalbestyrelse, der har truffet beslutning i styrelsesvedtægten om, atborgmesteren indkalder en stedfortræder til kommunalbestyrelsen ved lovligt for-fald af en bestemt forventet varighed, som er kortere end en måned, vil også kun-ne træffe beslutning i styrelsesvedtægten om, at en valggruppe kan foretage ind-kaldelse af en stedfortræder for et udvalgsmedlem, valggruppen har indvalgt, vedlovligt forfald af en tilsvarende varighed eller af en længere bestemt forventet va-righed, som skal være kortere end en måned.Den foreslåede ændring giver eksempelvis valggruppen mulighed for at indkaldestedfortræder ved et medlems forfald i forbindelse med økonomiudvalgets udar-

bejdelse af forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, jf. lovom kommunernes styrelse § 37. Der er derfor ikke fundet behov for at indføre enspecifik regel herom svarende til den i § 15, stk. 1, 2. pkt., 2. led, for kommunalbe-styrelsen gældende om stedfortræderindkaldelse til 2. behandling af forslaget tilårsbudget, jf. § 38, stk. 2.Bestemmelsen giver ikke mulighed for at fastsætte regler i styrelsesvedtægten,som vil kunne indskrænke adgangen til stedfortræderindkaldelse. Der vil eksem-pelvis ikke kunne fastsættes bestemmelser, hvorefter stedfortræderindkaldelseforudsætter, at medlemmet forud for udvalgsmødet oplyser sin gruppe om sit for-fald. Derimod vil det ved bestemmelse herom i styrelsesvedtægten kunne fastsæt-tes, at medlemmerne så vidt muligt skal give valggruppen meddelelse om deresforfald. Hensigten med en sådan bestemmelse er alene at fremme gruppens mu-ligheder for at sikre, at et andet medlem kan indtræde i udvalget.De lovlige forfaldsgrunde, som kan begrunde stedfortræderindkaldelse efter denforeslåede bestemmelse, er de samme, som i øvrigt kan begrunde indkaldelse afstedfortræder i udvalget efter § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Forsla-get giver således ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at ændre forfaldsgrun-dene. Forslaget giver heller ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe be-slutning efter den foreslåede bestemmelse for visse lovlige forfaldsgrunde, menikke for andre, eller at beslutte, at den forventede varighed af forfald, som kan be-grunde stedfortræderindkaldelse, skal være kortere for visse lovlige forfaldsgrundeend for andre.Som følge af behovet for at give en valggruppe ensartede muligheder for indkal-delse af stedfortræder, uanset hvilket udvalg medlemmet er indvalgt i, vil kommu-nalbestyrelsens beslutning – ligesom det gældende krav om lovligt forfald af varig-hed på mindst en måned, før stedfortræder for et udvalgsmedlem kan indkaldes –skulle gælde alle de af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg, herunder udvalgnedsat i henhold til § 17, stk. 4 og 5, i lov om kommunernes styrelse, og ikke kunenkelte af disse.En ændring af kommunens styrelsesvedtægt efter den foreslåede bestemmelsekræver 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum, jf.§ 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen kan påethvert tidspunkt i løbet af valgperioden ændre beslutningen om stedfortræderord-ningen, blot den nævnte fremgangsmåde for ændring af styrelsesvedtægten føl-ges. Reglerne gælder uanset styreform.Regionslovens § 15, stk. 3, fastsætter, at § 28 i lov om kommunernes styrelse fin-der tilsvarende anvendelse for regionsrådet og forretningsudvalget. Med den fore-slåede ændring af § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, gives regionsråde-ne således tilsvarende mulighed som kommunalbestyrelserne for ved en ændringaf styrelsesvedtægten at fastsætte, at den pågældende valggruppe indkalder etandet medlem i forretningsudvalget, selv om forfaldet forventes at vare kortere enden måned. Det gældende krav om økonomi- og indenrigsministerens dispensationefter regionslovens § 36, stk. 1, til en sådan ordning ophæves derfor, jf. forslagets§ 2, nr. 2. Regionsrådene vil i kraft af almindelige retsgrundsætninger kunne træffetilsvarende bestemmelse i styrelsesvedtægten om stedfortræderindkaldelse for

andre udvalg, regionsrådet måtte ønske at nedsætte, herunder udvalg nedsat ihenhold til regionslovens § 13, stk. 6.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Efter den foreslåede bestemmelse til § 28, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i sty-relsesvedtægten træffe beslutning om, at den gruppe, der har indvalgt et udvalgs-medlem, der må forventes at blive erklæret inhabilt i forhold til en sag, der skalbehandles af udvalget, kan bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalgetved sagens behandling.Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse, om der skal skabes mulig-hed for at indkalde stedfortræder i udvalg ved inhabilitet, således at valggruppenherefter i givet fald kan beslutte, om der i den konkrete sag skal indkaldes stedfor-træder. Ordningen svarer på dette punkt til den ordning, der er foreslået i dettelovforslags § 1, nr. 2, om stedfortræderindkaldelse ved midlertidigt forfald i korteretid end en måned.Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at stedfortræderen kan deltageogså i de dele af udvalgets behandling af sagen, som ikke er udvalgsmøder, her-under f.eks. borgerhøringer.En ændring af kommunens styrelsesvedtægt efter den foreslåede bestemmelsekræver to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum, jf.§ 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen kan påethvert tidspunkt i løbet af valgperioden ændre beslutningen om stedfortræderord-ningen, blot den nævnte fremgangsmåde for ændring af styrelsesvedtægten føl-ges. Reglerne gælder uanset styreform.Som følge af behovet for at give en valggruppe ensartede muligheder for indkal-delse af stedfortræder, uanset hvilket udvalg medlemmet er indvalgt i, vil kommu-nalbestyrelsens beslutning skulle gælde alle de af kommunalbestyrelsen nedsatteudvalg, herunder udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4 og 5, i lov om kommuner-nes styrelse, og ikke kun enkelte af disse.Regionslovens § 15, stk. 3, fastsætter, at § 28 i lov om kommunernes styrelse fin-der tilsvarende anvendelse for regionsrådet og forretningsudvalget. Med den fore-slåede bestemmelse til § 28, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, gives regions-rådene således tilsvarende mulighed som kommunalbestyrelserne for ved en æn-dring af styrelsesvedtægten at fastsætte, at den pågældende valggruppe indkalderet andet medlem i forretningsudvalget ved et medlems inhabilitet. Regionsrådenevil i kraft af almindelige retsgrundsætninger kunne træffe tilsvarende bestemmelse istyrelsesvedtægten om stedfortræderindkaldelse for andre udvalg, regionsrådetmåtte ønske at nedsætte, herunder udvalg nedsat i henhold til regionslovens § 13,stk. 6.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4Dispensationsbestemmelsen i § 65 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse giverfor så vidt angår lovens § 28 alene hjemmel til, at økonomi- og indenrigsministerenkan dispensere til den stedfortræderordning, der ved lovforslagets § 1, nr. 2, fore-slås lovfæstet. Derfor foreslås henvisningen i lovens § 65 c, stk. 1, til lovens § 28ophævet.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5Efter den gældende bestemmelse i § 67, stk. 3, i lov om kommunernes styrelseafholdes udgifterne ved Kommunernes Lønningsnævns virksomhed af de i nævnetrepræsenterede kommunale sammenslutninger i forhold til antallet af medlemmerudpeget af den kommunale sammenslutning. Gennem en lang årrække er udgif-terne til Kommunernes Lønningsnævns virksomhed blevet refunderet af Det Kom-munale Momsfond. Efter den tidligere § 5, stk. 1, i lov nr. 497 af 7. juni 2006 omkonkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktionog køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgiftm.v. samt om Momsfondet kunne Momsfondets midler således anvendes til bl.a.finansiering af opgaver af fælles interesse for kommuner og regioner.Ved den foreslåede bestemmelse ophæves § 67, stk. 3, i lov om kommunernesstyrelse. Forslaget er en konsekvens af, at finansiering af Kommunernes Løn-ningsnævn efter nedlæggelsen af Det Kommunale Momsfond, jf. lov nr. 1548 af21. december 2010, med virkning fra den 1. januar 2011 sker ved, at der årligtafsættes et beløb hertil på finansloven. Bevillingen til finansiering af KommunernesLønningsnævn og Regionernes Lønnings- og Takstnævn fremgår af § 16.91.76. påfinansloven for 2011 og af § 10.21.76 på finansloven for 2012.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 5, om at ophævebestemmelsen i § 67, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger.Til § 2Til nr. 1Ved § 2, nr. 4, i lov nr. 1515 af 27. december 2009 blev regionslovens § 15, æn-dret, således at den tidligere § 15, stk. 1, udgik, og de tidligere stk. 2-4, blev æn-dret til de nuværende stk. 1-3. Som en konsekvens af denne ændring foreslåshenvisningen i regionslovens § 36, stk. 1, til regionslovens § 15, stk. 2-4, ændret tilregionslovens § 15, og dermed til de tre nuværende stykker i denne bestemmelse.Til nr. 2

Dispensationsbestemmelsen i regionslovens § 36, stk. 1, giver, for så vidt angårhenvisningen til lov om kommunernes styrelse § 28, alene hjemmel til, at økonomi-og indenrigsministeren kan dispensere til den stedfortræderordning, der ved lov-forslagets § 1, nr. 2, foreslås lovfæstet, og som i kraft af henvisningen i regionslo-vens § 15, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og forretningsud-valget. Derfor foreslås henvisningen i regionslovens § 36, stk. 1, til regionslovens §15, stk. 3, jf. lov om kommunernes styrelse § 28, ophævet.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Efter den gældende bestemmelse i regionslovens § 37, stk. 7, afholdes udgifterneved Regionernes Lønnings- og Takstnævns virksomhed ligeligt af regionerne. Indtilnedlæggelsen af Det Kommunale Momsfond, jf. lov nr. 1548 af 21. december2010, blev udgifterne refunderet af fondet.Ved den foreslåede bestemmelse ophæves regionslovens § 37, stk. 7. Forslaget eren konsekvens af, at finansiering af Regionernes Lønnings- og Takstnævns virk-somhed efter nedlæggelsen af Det Kommunale Momsfond med virkning fra den 1.januar 2011 sker ved, at der årligt afsættes et beløb hertil på finansloven. Bevillin-gen til finansiering af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og KommunernesLønningsnævn fremgår af § 16.91.76. på finansloven for 2011 og af § 10.21.76 påfinansloven for 2012.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring af forslaget om at ophæve bestemmelsen iregionslovens § 37, stk. 7.Det bemærkes herved, at regionslovens § 37, stk. 8, sidste led, blev indsat ved lovnr. 539 af 17. juni 2008. Efter denne bestemmelse kan finansministeren efter for-handling med økonomi- og indenrigsministeren ved fastsættelse af nærmere reglerfor Regionernes Lønnings- og Takstnævns virksomhed fravige regionslovens § 37,stk. 7. Formålet med bestemmelsens sidste led var at sikre, at finansministerensbemyndigelse kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at KL varetager den sekre-tariatsmæssige bistand af nævnet i de sager, hvor de af KL indstillede medlemmeraf nævnet efter regionslovens § 37, stk. 6, hver har 3 stemmer (sager på områdetfor vederlagsfri fysioterapi), samt at KL afholder udgifterne i forbindelse hermed.Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 805 af 18. juli 2008 om ændringaf bekendtgørelse om Regionernes Lønnings- og Takstnævn.Der er ikke med ophævelsen af sidste led i bestemmelsen i regionslovens § 37,stk. 8, der bliver stk. 7, tilsigtet nogen indskrænkning i rækkevidden af den gæl-dende bemyndigelse. Bemyndigelsen i regionslovens § 37, stk. 8, der bliver stk. 7,vil således også fremover kunne udnyttes til at fastsætte regler om den sekretari-

atsmæssige betjening af Regionernes Lønnings- og Takstnævn, herunder om ud-gifterne hertil.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger.Til § 3Til nr. 1Det tydeliggøres med ændringen, at den kommune, der skal forsyne de vælgerer-klæringer, et nyt parti skal indsamle for at kunne deltage i folketingsvalg, med enattestation af, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne forvalgret til Folketinget, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 5, 2. pkt., er den kommune,hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Om for-ståelsen af udtrykket ”bopælsregistreret i CPR” henvises til bemærkningerne til § 3,nr. 4.Dette er i overensstemmelse med den gældende forståelse af bestemmelsen,hvorefter det er kommunens folkeregister, dvs. den eller de afdelinger i kommu-nens forvaltning, der varetager denne opgave, der forsyner vælgererklæringenmed den pågældende attestation. Kommunalbestyrelsens frihed til selv at indrettesin egen forvaltning, jf. § 17, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse, understregessåledes ved den ændrede affattelse af bestemmelsen.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 og 3Det tydeliggøres med ændringerne, at det er kommunalbestyrelsen i den kommu-ne, hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), derskal varetage de opgaver, der er knyttet til kommunens attestation af den i § 1, nr.1, omhandlede vælgererklæring. Det vil således være kommunalbestyrelsen i den-ne kommune, der efter at have attesteret den i § 1, nr. 1, omhandlede vælgerer-klæring skal sende vælgererklæringen retur til den pågældende vælger, jf. folke-tingsvalglovens § 12, stk. 6, 1. pkt. Tilsvarende vil det være kommunalbestyrelsen idenne kommune, der skal give vælgeren oplysning om, at vælgeren derefter selvskal videresende erklæringen til det pågældende parti, jf. folketingsvalglovens §12, stk. 6, 3. pkt., eller skal tilbagesende en vælgererklæring, der ikke kan atteste-res, til det pågældende parti, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 6, 4. pkt. Om forstå-elsen af udtrykket ”bopælsregistreret i CPR” henvises til bemærkningerne til § 3,nr. 4.Dette er i overensstemmelse med den gældende forståelse af bestemmelserne,hvorefter det er kommunens folkeregister, dvs. den eller de afdelinger i kommu-nens forvaltning, der varetager denne opgave, der foretager de omhandlede sags-skridt. Kommunalbestyrelsens frihed til selv at indrette sin egen forvaltning, jf. § 17,stk. 7, i lov om kommunernes styrelse, understreges således ved den ændredeaffattelse af bestemmelserne.De omhandlede sagsskridt kan i overensstemmelse med sædvanlige delegations-principper foretages af vedkommende stående udvalg eller økonomiudvalget eller

af kommunens forvaltning inden for de af kommunalbestyrelsen eventuelt fastsatterammer herfor.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4Det tydeliggøres med ændringen, at de vælgere, der automatisk optages på valgli-sten i henhold til bestemmelsen i folketingsvalglovens § 15, er vælgerne i denkommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Vedudtrykket ”bopælsregistreret” forstås de vælgere, der er registreret på vedkom-mendes bopæl eller faste opholdssted i kommunen, jf. § 6, stk. 1 og 2, i CPR-loven(lov om Det Centrale Personregister), jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. septem-ber 2009, samt de vælgere, der intet fast opholdssted har, men er registreret i denhidtidige bopælskommune som fraflyttet den tidligere adresse, jf. CPR-lovens § 6,stk. 4, dvs. registreret under vejkoder i intervallet 9900-9939 (såkaldt høj vejkode).De vælgere, der resultatløst er eftersøgt, og som er registreret i Det Centrale Per-sonregister (CPR) som forsvundet i den hidtidige bopælskommune, indtil vedkom-mende er fundet eller har givet sig til kende, jf. CPR-lovens § 6, stk. 5, er ligesom idag ikke omfattet af den ændrede bestemmelse. De pågældende optages ikke påvalglisten, medmindre vedkommende er fundet eller har givet sig til kende, og ved-kommende kan optages på valglisten på skæringsdatoen efter de øvrige nærmerebetingelser herfor.Vælgere, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, jf.folketingsvalglovens § 2, stk. 1, men som ikke er registreret som udrejst, jf. CPR-lovens § 24, stk. 5, samt under visse betingelser deres ægtefæller, registreredepartnere og samlevere, jf. CPR-lovens § 24, stk. 6, optages automatisk på valgli-sten i den hidtidige bopælskommune her i landet.Dette er i overensstemmelse med den gældende forståelse af bestemmelsen, jf.afsnit 4.2.1. i ministeriets seneste vejledning om afholdelse af folketingsvalg (vej-ledning nr. 78 af 26. august 2010). Efter den gældende affattelse af bestemmelsenskal vælgerne optages på valglisten i den kommune, hvor vælgerne er tilmeldtfolkeregistret.De foreslåede ændringer af folketingsvalglovens § 15 gælder i et vist omfang ogsåfor Europa-Parlamentsvalg, jf. nærmere Europa-Parlamentsvalglovens § 14 og §14 a, og grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. nærmere henvisningsbe-stemmelsen i folketingsvalglovens § 96, stk. 2.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5Folketingsvalglovens § 16, stk. 1, 1. pkt., regulerer, i hvilken kommune de vælgere,der uanset udrejse anses for at have fast bopæl i riget, jf. folketingsvalglovens § 2,og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregi-ster (CPR) som udrejst, efter anmodning skal optages på valglisten. Folketings-valglovens § 16, stk. 1, 2. pkt., regulerer, i hvilken kommune i Danmark de vælge-

re, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, samt deresægtefæller mv., som umiddelbart forinden udsendelsen var folkeregistreret på Fæ-røerne eller i Grønland, efter anmodning skal optages på valglisten.Det tydeliggøres med ændringen af begge bestemmelser, at disse vælgere skaloptages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været bopæls-registreret i CPR. Om forståelsen af udtrykket ”bopælsregistreret i CPR” henvisestil bemærkningerne til § 3, nr. 4.De foreslåede ændringer af folketingsvalglovens § 16 gælder i et vist omfang ogsåfor Europa-Parlamentsvalg, jf. nærmere Europa-Parlamentsvalglovens § 14 og §14 a, og grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. nærmere henvisningsbe-stemmelsen i folketingsvalglovens § 96, stk. 2.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6Med ændringen fastsættes det udtrykkeligt i loven, at formanden for Valgnævnetikke blot skal være dommer, men enten landsdommer eller højesteretsdommer.Dette svarer til hidtidig praksis for besættelsen af formandshvervet. Om baggrun-den for ændringen henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.Kravet om, at formanden for Valgnævnet skal være enten landsdommer eller høje-steretsdommer, skal såvel være opfyldt ved beskikkelsen som formand som lø-bende i beskikkelsesperioden. I modsat fald ophører beskikkelsen som formandmed virkning fra det tidspunkt, hvor vedkommende ikke længere er landsdommereller højesteretsdommer. Et skifte fra landsdommer til højesteretsdommer elleromvendt har ingen betydning for formandsbeskikkelsen.Forslaget om, at formanden for Valgnævnet skal være en landsdommer eller høje-steretsdommer får også betydning for Europa-Parlamentsvalg i kraft af de beføjel-ser, Valgnævnet udøver ved godkendelsen af formularer til vælgererklæringer fornye partier, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2 og 3, og § 12.Til nr. 7Det tydeliggøres med ændringerne af folketingsvalglovens § 18, stk. 2 og 6, at envælger, der flytter til en kommune, for at blive optaget på valglisten i kommunensenest på skæringsdatoen for optagelse på valglisten skal have anmeldt flytningentil tilflytningskommunen.Dette svarer til den gældende forståelse af bestemmelserne, hvorefter anmeldelseskal ske til kommunens folkeregister, dvs. den eller de afdelinger i kommunensforvaltning, der varetager denne folkeregistreringsopgave. Kommunalbestyrelsensfrihed til selv at indrette sin egen forvaltning, jf. § 17, stk. 7, i lov om kommunernesstyrelse, understreges således ved den ændrede affattelse af bestemmelserne. Atflytteanmeldelse skal ske til tilflytningskommunen (og ikke andre kommuner), følgeraf § 12, stk. 1, i CPR-loven (lov om Det Centrale Personregister), jf. lovbekendtgø-relse nr. 878 af 14. september 2009.

Skæringsdatoen for optagelse på valglisten vil som hidtil være 15 dage før valgda-gen for en vælger, der flytter til kommunen fra en anden kommune, dog 18 dage,hvis vælgeren flytter til kommunen fra Færøerne og Grønland, samt 7 dage for envælger, der flytter til kommunen fra udlandet, jf. folketingsvalglovens § 18. Er 15.-dagen en lørdag, søndag eller helligdag, fremrykkes fristen til den umiddelbartforegående søgnedag, som ikke er en lørdag, jf. loven § 18, stk. 7.De foreslåede ændringer af folketingsvalglovens § 18 gælder i et vist omfang ogsåfor Europa-Parlamentsvalg, jf. nærmere Europa-Parlamentsvalglovens § 14 og §14 a, og grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. nærmere henvisningsbe-stemmelsen i folketingsvalglovens § 96, stk. 2.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 8Det tydeliggøres med ændringen af folketingsvalglovens § 18, stk. 3, at en vælger,der er flyttet inden for kommunen, skal have anmeldt flytningen til samme kommu-ne for at blive optaget på valglisten i kommunen under den nye bopæl senest påskæringsdatoen for optagelse på valglisten, som i dette tilfælde er 15 dage førvalgdagen.Dette svarer til den gældende forståelse af bestemmelsen, hvorefter anmeldelseskal ske til kommunens folkeregister.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 7.Til nr. 9 og 10Det tydeliggøres med ændringerne af folketingsvalglovens § 20, at valgkort udsen-des automatisk til de vælgere, der er registreret på vedkommendes bopæl ellerfaste opholdssted i kommunen, jf. § 6, stk. 1 og 2, i CPR-loven (lov om Det Centra-le Personregister), jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009, hvorimodde vælgere, der intet fast opholdssted (og dermed heller ingen fast bopæl) har,men er registreret i den hidtidige bopælskommune som fraflyttet den tidligereadresse, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4, dvs. registreret under vejkoder i intervallet9900-9939 (såkaldt høj vejkode), alene får tilsendt valgkort efter anmodning.De vælgere, der resultatløst er eftersøgt, og som er registreret i Det Centrale Per-sonregister (CPR) som forsvundet i den hidtidige bopælskommune, indtil vedkom-mende er fundet eller har givet sig til kende, jf. CPR-lovens § 6, stk. 5, er ikke op-taget på valglisten og får dermed heller ikke tilsendt valgkort, medmindre vedkom-mende er fundet eller har givet sig til kende, og vedkommende kan optages påvalglisten på skæringsdatoen efter de øvrige nærmere betingelser herfor.Dette er i overensstemmelse med den gældende forståelse af bestemmelsen, jf.afsnit 4.10. i ministeriets seneste vejledning om afholdelse af folketingsvalg (vej-ledning nr. 78 af 26. august 2010). Efter den gældende affattelse af bestemmelsensendes valgkort til de vælgere, der er tilmeldt kommunens folkeregister.

De foreslåede ændringer af folketingsvalglovens § 20 gælder også for grundlovs-umiddelbare folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 96, stk. 3.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 11Efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 31, stk. 3, er det obligatorisk forkommunalbestyrelsen at yde diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerneog de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæter-ne er af samme størrelse som de diæter, der gives efter reglerne i lov om kommu-nernes styrelse. Efter de gældende regler i den kommunale vederlagsbekendtgø-relse (bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005) udgør diæterne 390 kr. pr.dag for kalenderåret 2012. Diætbeløbet forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr.For dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte.Det foreslås indsat som ny bestemmelse i folketingsvalglovens § 31, stk. 3, 3. pkt.,at kommunalbestyrelsen kan beslutte på et møde, at der ikke ydes diæter, eller atde diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end der følger af reglerne i lov omkommunernes styrelse, jf. dog den foreslåede maksimumsgrænse i § 31, stk. 3, 4.pkt.Med udtrykket ”kommunalbestyrelsen” sigtes til kommunalbestyrelsen selv og ikketil kommunens andre kommunalpolitiske organer, jf. også udtrykket ”på et møde”.Henset til, at valgbestyrelsens medlemmer skal og valgstyrere og tilforordnedevælgere kan være medlem af kommunalbestyrelsen, kan kommunalbestyrelsenikke delegere til et udvalg eller kommunens forvaltning at træffe afgørelse om dis-ses honorering.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at diæterne ud-gør et større eller lavere beløb, end der følger af de ovennævnte regler i lov omkommunernes styrelse, jf. dog maksimumsgrænsen i 4. pkt. Kommunalbestyrelsenkan træffe beslutningen generelt eller for et eller flere af de hverv, der nævnes ibestemmelsen (valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere eller tilforordnede væl-gere). Kommunalbestyrelsen kan også ud fra saglige og generelle kriterier træffebeslutningen for en del af indehaverne af et givet hverv, f.eks. kan kommunalbesty-relsen ud fra belastningen på det enkelte afstemningssted beslutte, at der kun forde medvirkende ved visse afstemningssteder ydes et andet diætbeløb. Kommu-nalbestyrelsen kan ligeledes ud fra saglige og generelle kriterier træffe beslutnin-gen for en del af den virksomhed, den pågældende persongruppe udøver i forbin-delse med et valg, f.eks. kan kommunalbestyrelsen ud fra belastningen ved af-stemningen på valgdagen og valgaftenen beslutte, at de personer, der medvirker tilbegge typer opgaver, skal ydes et andet diætbeløb end de personer, der medvirkertil f.eks. fintællingen. Kommunalbestyrelsen er herved ikke bundet af bestemmel-sen om, at der for dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes detdobbelte diætbeløb.Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke beslutte, at der ydes anden ydelse enddiæter. Som i dag vil der ikke være hjemmel i lovgivningen til at yde erstatning fortabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16, stk. 6, og § 16 a, stk. 4, i lov om kommunernesstyrelse, hvorefter der ikke kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbin-

delse med varetagelse af hverv, for hvilket der i henhold til særlovgivningen ertillagt den pågældende særligt honorar eller vederlag.Kommunalbestyrelsen kan heller ikke beslutte, at der ydes godtgørelse for afholdteudgifter i et videre omfang, end hvad der følger af lov om kommunernes styrelse §16, stk. 10 og 11, for kommunalbestyrelsesmedlemmer og § 16 a, stk. 7, for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer. Da ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer alenekan blive valgstyrere og tilforordnede vælgere, vil hvervet for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer være omfattet af lov om kommunernes styrelse§ 16, stk. 1, litra f, og dermed § 16 a, stk. 7.Kommunalbestyrelsen kan heller ikke beslutte, at der ydes diæter til borgmestre,magistratsmedlemmer og udvalgsformænd med del i den administrative ledelse, jf.§ 19, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1461 af 19. december 2005 om vederlag, diæter,pension m.v. for varetagelse af kommunale hverv (vederlagsbekendtgørelsen),hvorefter den, der modtager borgmestervederlag – med undtagelse af de i be-stemmelsen anførte typer godtgørelser – ikke samtidig kan oppebære anden øko-nomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et kommunalt hverv.Det foreslås indsat som ny bestemmelse i folketingsvalglovens § 31, stk. 3, 4. pkt.,at der i lighed med, hvad der gælder i dag for ydelse af erstatning for tabt arbejds-fortjeneste, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 5, næstsidste pkt., højst kanydes et diætbeløb pr. dag svarende til det femdobbelte af det diætbeløb, som ihenhold til reglerne i lov om kommunernes styrelse er fastsat for møder af ikkeover 4 timers varighed. Det diætbeløb, der ydes pr. dag, kan dermed højst udgøre1.950 kr. for kalenderåret 2012.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 31 gælder også for vederlæg-gelse af valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere ved Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsbestemmelserne i Europa-Parlamentsvalglovens §16, stk. 1, og 17, stk. 2, og ved grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. hen-visningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 97, stk. 1.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 12Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 33 a, stk. 2, 5. pkt., sætter en lovgivnings-mæssig ramme for, hvilke mellem- og efternavne en kandidat til et folketingsvalg erberettiget til at forlange anført på stemmesedlen.Det tydeliggøres med ændringen, at kandidaten – ud over de mellem- og efternav-ne, kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven – alene er berettiget til atanføre de mellemnavne, som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR).Dette er i overensstemmelse med den gældende forståelse af bestemmelsen,hvorefter kandidaten – ud over de mellem- og efternavne, kandidaten er berettigettil at føre efter navneloven – alene er berettiget til at anføre de mellemnavne, somer anmeldt til folkeregistret.Med bestemmelsen sigtes til de adresseringsmellemnavne, som inden navnelo-vens ikrafttræden den 1. april 2006 var registreret i CPR, og som kan forblive regi-

streret i CPR, indtil den pågældende ændrer mellem- eller efternavn eller adresse-ringsmellemnavnet slettes efter ansøgning fra den pågældende, jf. navnelovens §30, stk. 3 (lov nr. 524 af 24. juni 2005 med senere ændringer).Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 13Med ændringen af folketingsvalglovens § 47 fastsættes det som noget nyt, at valg-listeføreren skal forlange, at den vælger, der møder frem på afstemningsdagen forat afgive stemme, giver oplysning om sin fødselsdato.Efter den gældende affattelse af bestemmelsen er den vælger, der møder frem påafstemningsdagen for at afgive stemme, alene på forespørgsel forpligtet til at oply-se om sin fødselsdato (ud over sit navn og sin bopæl), jf. folketingsvalglovens § 47,4. pkt. Denne forpligtelse består fortsat efter den foreslåede bestemmelse, jf. ud-trykket ”… forlange, at vælgeren giver oplysning om vælgerens fødselsdato”. Somnoget nyt er valglisteføreren imidlertid over for enhver vælger, der møder frem påafstemningsdagen, som et led i sikringen af, at den vælger, der er mødt frem, erden samme som den vælger, valgkortet er udstedt til, forpligtet til at forespørgevælgeren om vælgerens fødselsdato. Valglisteføreren er forpligtet til at gøre dette,efter at vælgeren har afleveret sit valgkort, eller, hvis vælgeren ikke har medbragtsit valgkort, nyt valgkort er udskrevet, jf. den foreslåede bestemmelses placeringefter folketingsvalglovens § 47, 2. og 3. pkt., men kan forespørge vælgeren herompå et tidligere tidspunkt.Det forudsættes, at valglisteføreren sikrer sig, at vælgeren ikke kan læse den frem-lagte valgliste med dets angivelse af vælgerens fødselsdato.Det er alene sin fødselsdato og ikke de sidste fire cifre i vælgerens personnummer,vælgeren er forpligtet til at oplyse valglisteføreren om efter den foreslåede be-stemmelse. Opstår der tvivl om en vælgers identitet, skal vælgerens identitet imid-lertid fastslås, om nødvendigt ved fremlæggelse af dokumentation herfor, jf. folke-tingsvalglovens § 47, 5. pkt., der bliver 6. pkt. I den forbindelse kan fremlæggelseaf dokumentation for vælgerens fulde personnummer komme på tale.Vælgerens nægtelse af at afgive de ønskede oplysninger om sin identitet, herun-der om sin fødselsdato, vil ligesom i dag kunne føre til, at vælgerens identitet ikkekan fastslås, og at den fremmødte person derfor ikke kan få udleveret en stemme-seddel, jf. folketingsvalglovens § 47, sidste pkt.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 47 gælder i kraft af henvisnings-bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, også for Europa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 99,stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 14

Som en konsekvens af § 1, nr. 13, fastsættes det, at de oplysninger, vælgerenalene på forespørgsel skal give, er vælgerens navn og bopæl. Som nævnt under §1, nr. 13, vil vælgeren fremover altid skulle afgive oplysning om sin fødselsdato,idet valglisteføreren altid skal forlange dette.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 47 gælder i kraft af henvisnings-bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, også for Europa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 99,stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 15Med ændringen af folketingsvalglovens § 50 lovfæstes, at det gældende forbudmod valgagitation i afstemningslokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytninghertil fremover også gælder enhver anden form for holdningsmæssig påvirkning afvælgeren. Lovfæstelsen er en kodificering af den almindelige valgretlige grund-sætning om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlin-gen.Ved at kodificere, at forbuddet også gælder ”anden form for holdningsmæssig på-virkning af vælgeren”, sikres, at materiale, der ganske vist ikke agiterer for et be-stemt synspunkt i forbindelse med aktuelle politiske spørgsmål eller giver udtryk foren bestemt politisk holdning eller lignende, men som udsætter vælgeren for hold-ningsmæssige påvirkninger, ikke må være fremlagt eller ophængt i valglokalet. Deter endvidere ikke muligt at skelne skarpt mellem oplysende materiale på den eneside og materiale med holdningsmæssig påvirkning på den anden side. Også oply-sende materiale om emnerne for valget eller folkeafstemningen eller om aktuellepolitiske spørgsmål vil kunne være materiale, der ikke vil kunne fremlægges i af-stemningslokalerne. Oplysninger på valgkort, opslag eller stemmesedler mv. tilbrug for selve stemmeafgivningen om temaet for folkeafstemningen eller om kred-sen af opstillede partier og kandidater er ikke omfattet af forbuddet.Forbuddet gælder enhver form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren, uan-set mediet hvorved eller måden hvorpå den holdningsmæssige påvirkning findersted. Også holdningsmæssig påvirkning via emblemer, mærkater eller lignende,der bæres af valgstyrere eller tilforordnede vælgere, eller via kommunens ellervalgstyreres eller tilforordnede vælgeres tændte elektroniske medier (TV, compute-re, mobiltelefoner, smartphones og tablets mv.) er omfattet af forbuddet. Ogsåholdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere er omfattet af forbuddet. Det forud-sættes dog ligesom i dag, at denne påvirkning skal være af en vis påtrængendekarakter, før valgstyrerne skrider ind. At vælgere, der møder op for at stemme,bærer emblemer, mærkater eller lignende med opfordring til en bestemt stemme-afgivning eller har deres mobiltelefoner, smartphones og tablets mv. tændte, vilnormalt ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at valgstyrere kan skride ind.Forbuddet mod holdningsmæssig påvirkning gælder ligesom forbuddet mod valg-agitation ”i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil”. Heriligger efter ministeriets praksis, at valgagitation på afstemningsstedets matrikelskal foregå i en så passende afstand fra den eller de indgangsdøre, vælgerne skal

bruge med henblik på stemmeafgivning til den bygning, hvor stemmelokalerneligger, at det ikke sker ”i umiddelbar tilknytning” til stemmelokalerne. Vurderingenaf, hvad der må anses for ”passende afstand”, vil afhænge af de konkrete ad-gangsforhold til bygningen med stemmelokalerne. Områder på eller ud til offentliggade eller vej er ikke omfattet af forbuddet. Det nævnte forbud gælder, uanset omafstemningsstedets matrikel er ejet af kommunen eller en privat ejer.Forbuddet imod holdningsmæssig påvirkning skal påses af valgstyrerne på af-stemningsstederne. Kommunalbestyrelsen vil som hidtil i henhold til de almindeligevalgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændighederved valghandlingen tillige være ansvarlig for at beskytte vælgerne mod holdnings-mæssig påvirkning umiddelbart inden stemmeafgivningen.Om indholdet af de almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet medhensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingen henvises nærmere til mini-steriets vejledninger om afholdelsen af folketingsvalg, se afsnit 7.5. i ministerietsseneste vejledning (vejledning nr. 78 af 26. august 2010).Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 50 gælder i kraft af henvisnings-bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, også for Europa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 99,stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 16Med fastsættelsen i folketingsvalglovens § 53 af enhver vælgers ret til at brev-stemme i enhver kommune foretages to ændringer:For det første foreslås den gældende betingelse i loven om, at vælgeren skal væreforhindreti at møde frem til afstemningen på valgdagen, afskaffet. Vælgeren skalefter gældende ret ikke afgive en erklæring eller fremlægge dokumentation for atvære forhindret i at møde frem på valgdagen, og stemmemodtageren skal ikke påanden måde efterprøve, om vælgeren er forhindret. Det beror således i realitetenpå vælgerens egen afgørelse, om vælgeren er forhindret i at møde frem på valg-dagen, jf. herved også bemærkningerne til folketingsvalglovens § 55 a, stk. 1, somændret ved lov nr. 145 af 30. april 1980 (FT 1979-80, 2. samling, L 143, A, 3565,3593). Hertil kommer, at muligheden for brevstemmeafgivning i stigende grad be-nyttes af vælgerne. I konsekvens heraf foreslås kravet om, at vælgeren skal væreforhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afskaffet, således at en-hver vælger under forudsætning af, at vælgeren kan identificere sig, jf. folketings-valglovens § 61, har en lovmæssig ret til at brevstemme i enhver kommune her ilandet.Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 47, 1. pkt., hvorefter valgret udøves vedpersonligt fremmøde på afstemningsstedet, skal som hidtil forstås med forbeholdfor reglerne i lovens kapitel 8 om brevstemmeafgivning, jf. det udtrykkelige forbe-hold herom i den hidtil gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 35, stk. 3,1. pkt., som indført ved lov nr. 171 af 31. marts 1953. Bestemmelsen i folketings-valglovens § 47, 1. pkt., foreslås derfor ikke ændret.

For det andet foreslås det gældende krav i loven om, at vælgeren kan brevstemmepå ethvertfolkeregisterher i landet, ændret, således at vælgeren kan brevstemmei enhver kommune her i landet. Dette svarer til den gældende brede forståelse afbestemmelsens hidtidige betegnelse ”folkeregister”, jf. herom afsnit 2.2.1. i de al-mindelige bemærkninger.Med den nye affattelse af bestemmelsen slås det fast, at det er kommunalbestyrel-sen, der inden for lovgivningens rammer, herunder de uskrevne valgretlige grund-sætninger, afgør, hvilken eller hvilke afdelinger i den kommunale forvaltning derskal være det sted, hvor enhver vælger kan afgive brevstemme. Kommunalbesty-relsen kan ligesom i dag henlægge afgivelsen af brevstemmer til en eller flere af-delinger med folkeregistreringsfunktioner, men kan også beslutte at henlæggeafgivelsen af brevstemmer til et eller flere af kommunens borgerservicecentre. Deter endvidere ikke noget krav, at den afdeling, hvor brevstemmeafgivning kan findested, samtidig varetager folkeregistrerings- eller borgerservicefunktioner. Kommu-nalbestyrelsen kan under forudsætning af bl.a. fornøden afskærmning af de lokali-teter, hvor brevstemmeafgivningsfunktionen foregår, sikring af stemmehemmelig-heden og valghandlingens uforstyrrede afvikling også henlægge afgivelsen afbrevstemmer til andre dele af den kommunale forvaltning, f.eks. biblioteker, eller tilmobile enheder, f.eks. valgbusser eller biblioteksbusser, eller til midlertidige af-stemningssteder, f.eks. på en banegård eller en uddannelsesinstitution. Kommu-nalbestyrelsens frihed til selv at indrette sin egen forvaltning, jf. § 17, stk. 7, i lovom kommunernes styrelse, understreges således ved den ændrede affattelse afbestemmelsen.Beslutningen om valg og indretning af kommunens brevstemmeafgivningsstederkan i overensstemmelse med sædvanlige delegationsprincipper træffes af ved-kommende stående udvalg eller økonomiudvalget eller af kommunens forvaltninginden for de af kommunalbestyrelsen eventuelt fastsatte rammer herfor.Der stilles ikke krav om et bestemt antal brevstemmeafgivningssteder eller en be-stemt geografisk fordeling af disse. Det forudsættes dog, at kommunalbestyrelsenved valget af brevstemmeafgivningssteder sikrer sig, at vælgeren ikke får for langafstand til et sted, hvor de kan brevstemme, og at der er rimelige muligheder forved offentlig og privat transport at begive sig hen til brevstemmeafgivningsstedet.Der må indrømmes en vid margen for kommunalbestyrelsens lokale skøn.Under alle omstændigheder forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved indretnin-gen af brevstemmeafgivningsstedet og håndteringen af brevstemmerne overholdersåvel den skrevne som den uskrevne lovgivnings krav til afstemningsstedets ind-retning og håndtering af brevstemmer. Også den almindelige valgretlige grundsæt-ning om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingenskal overholdes. Det påhviler efter denne grundsætning kommunalbestyrelsen somansvarlig myndighed for afholdelse af brevstemmeafgivningen at sikre, at vælgernekan afgive brevstemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssigpåvirkning, herunder påvirkning, der kan karakteriseres som valgagitation, umid-delbart inden brevstemmeafgivningen. Dette indebærer bl.a., at brevstemmeafgiv-ning som udgangspunkt bør foregå i et særligt lokale eller i afskærmede omgivel-ser, hvor der ikke er fremlagt eller ophængt materiale, der kan tolkes som agite-rende eller i øvrigt holdningspåvirkende. Er brevstemmeafgivningen henlagt til

afholdelse på et bibliotek, hvor der som et led i bibliotekets forpligtelse til at infor-mere om samfundsforhold i henhold til bibliotekslovgivningen er fremlagt hold-ningspåvirkende materiale, er det et krav, at dette materiale er anbragt på en så-dan måde, at det ikke befinder sig i eller i nærheden af brevstemmeområdet. Detskal bl.a. ved den fornødne skiltning, afskærmning og støjdæmpning samt denfornødne bemanding ved dertil instrueret kommunalt personale sikres, at valghand-lingen kan afvikles forsvarligt, stemmehemmeligheden overholdes, og brevstem-mematerialet opbevares forsvarligt. Der skal endvidere være den fornødne pladsog indretning til, at vælgeren kan afgive stemme uden overværelse af andre, ogden fornødne hjælp ydes de vælgere, der har behov for hjælp til stemmeafgivnin-gen. Er brevstemmeafgivningen henlagt på steder med fri adgang for offentlighe-den, f.eks. en banegård, skal der udvises særlig omhu for at sikre lovgivningenskrav til valghandlingens uforstyrrede varetagelse, herunder i form af den fornødneafskærmning af afstemningslokalerne og sikring af vælgeren imod holdningsmæs-sig påvirkning umiddelbart inden brevstemmeafgivningen. Der er lige så lidt som idag adgang til at oprette brevstemmeafgivningssteder på eller ud til offentlig gadeeller vej.Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om oprettelse af et navn-lig midlertidigt brevstemmeafgivningssted er i overensstemmelse med grundsæt-ningen om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingen.Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen på kommunens hjemmeside og på an-den egnet måde offentliggør, hvilken eller hvilke afdelinger i kommunen der vare-tager brevstemmeafgivningsfunktionen og disses åbningstid.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 53 gælder i kraft af henvisnings-bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, også for Europa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens §100, stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 17Efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 54, stk. 4, kan en vælger, der pågrund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstem-ningsstedet, brevstemme i vælgerens eget hjem, medmindre vælgeren har mulig-hed for at brevstemme i en af de institutioner og boformer m.v., hvor brevstemme-afgivning kan ske, jf. folketingsvalglovens § 54, stk. 2. Ansøgning om brevstemme-afgivning i eget hjem skal indgives til opholdskommunen senest kl. 18 tolv dage førvalgdagen. Fristen forlænges dog til førstkommende mandag kl. 12, hvis tolv dagefør valgdagen er en lørdag eller søndag.Det fastslås som noget nyt i folketingsvalglovens § 54, stk. 4, 3. og 4. pkt., atkommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist end de gældende frister forindgivelsen af ansøgningen om at brevstemme i hjemmet. Ansøgningen kan dogsenest indgives næstsidste søgnedag før valgdagen, som er den sidste dag forafgivelse af brevstemme her i landet, jf. folketingsvalglovens § 56. Bestemmelsengiver således ikke adgang til at fastsætte en kortere frist end de gældende fristerfor brevstemmeafgivning. Fristen for indgivelse af ansøgning skal derfor fastsættes

under hensyntagen til, at vælgeren skal kunne nå at afgive sin brevstemme ihjemmet, inden fristen for brevstemmeafgivning udløber.En eventuelt senere frist forudsættes i overensstemmelse med lighedsgrundsæt-ningen fastsat generelt for alle vælgere i kommunen, der ønsker at brevstemme ieget hjem til det pågældende valg. En beslutning om fastsættelse af en senere fristkan træffes også efter udløbet af den gældende frist og må i givet fald gælde gene-relt for alle ansøgninger om brevstemmeafgivning i eget hjem, der modtages efterdette tidspunkt.En beslutning om fastsættelse af en senere frist gælder kun for det pågældendevalg og skal træffes på ny for at få virkning for et følgende valg. Kommunalbesty-relsen er ikke ved senere valg bundet af sin beslutning om fastsættelse af en even-tuel frist.Bestemmelsen er ikke udtryk for noget delegationsforbud. Beslutning om senerefristfastlæggelse kan i overensstemmelse med sædvanlige delegationsprincippertræffes af vedkommende stående udvalg eller økonomiudvalget eller af kommu-nens forvaltning inden for de af kommunalbestyrelsen eventuelt fastsatte rammerherfor.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 54, stk. 4, gælder i kraft af hen-visningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, også for Euro-pa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens §100, stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 18Det fastsættes med ændringen af folketingsvalglovens § 54, stk. 4, sidste pkt., atden i § 3, nr. 17, omhandlede ansøgning fra vælgeren om at brevstemme i hjem-met skal indgives til opholdskommunen og ikke som efter den gældende bestem-melse til folkeregistret i opholdskommunen. Udtrykket ”folkeregistret” skal efter dengældende bestemmelse forstås bredt, dvs. på den eller de afdelinger i kommunenmed folkeregistrerings- eller borgerservicefunktioner, kommunalbestyrelsen harbestemt skal varetage brevstemmefunktionen, jf. folketingsvalglovens § 53.Med bestemmelsen understreges imidlertid kommunalbestyrelsens frihed til selv atindrette sin egen forvaltning, jf. § 17, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse. Det ersåledes ikke længere et krav, at opgaven med at modtage ansøgninger fra vælge-re om at brevstemme i hjemmet skal henlægges til den eller de afdelinger i kom-munen, der varetager folkeregistrerings- eller borgerservicefunktioner. Det er hellerikke noget krav, at opgaven med at modtage ansøgninger fra vælgere om at brev-stemme i hjemmet skal henlægges til de steder i kommunerne, hvor kommunalbe-styrelsen har bestemt enhver vælger kan brevstemme, jf. forslaget i § 3, nr. 16, tilændringen af den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 53 om brev-stemmeafgivning på kommunens folkeregistre.Det forudsættes imidlertid, at kommunalbestyrelsen sørger for, at vælgerne blivergjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet, jf. tillige § 3 i be-

kendtgørelse nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i vælgerenshjem. I den forbindelse forudsættes det, at vælgerne bliver gjort bekendt med, hvil-ken eller hvilke afdelinger i kommunen der varetager opgaven med at modtageansøgninger fra vælgeren om at brevstemme i hjemmet og disses åbningstid.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 54, stk. 4, gælder i kraft af hen-visningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, også for Euro-pa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens §100, stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 19Det fastsættes med ændringen af folketingsvalglovens § 60, stk. 2, 2. pkt., at brev-stemmematerialet til enhver tid skal findes hos kommunerne og ikke som efter dengældende bestemmelse på folkeregistrene. Udtrykket ”folkeregistrene” skal efterden gældende bestemmelse forstås bredt, dvs. på den eller de afdelinger i kom-munen med folkeregistrerings- eller borgerservicefunktioner, kommunalbestyrelsenhar bestemt skal varetage brevstemmefunktionen, jf. folketingsvalglovens § 53.Med bestemmelsen understreges imidlertid kommunalbestyrelsens frihed til selv atindrette sin egen forvaltning, jf. § 17, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse. Det ersåledes ikke længere et krav, at brevstemmematerialet skal findes på den eller deafdelinger i kommunen, der varetager folkeregistrerings- eller borgerservicefunkti-oner. Det er heller ikke noget krav, at brevstemmematerialet til enhver tid skal fin-des i fysisk form på de steder i kommunerne, hvor kommunalbestyrelsen har be-stemt enhver vælger kan brevstemme, jf. forslaget i § 3, nr. 16, til ændringen afden gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 53 om brevstemmeafgivningpå kommunens folkeregistre.Det forudsættes imidlertid, at brevstemmematerialet opbevares af kommunerne påen sådan måde, at brevstemmematerialet i hele perioden er tilgængeligt for desteder i kommunerne, der varetager brevstemmeafgivningsfunktioner, og såledesat brevstemmematerialet i fysisk form ligger klart på de steder i kommunerne, hvorkommunalbestyrelsen har bestemt enhver vælger kan brevstemme, fra og medden første dag, hvor der kan brevstemmes efter lovens bestemmelser (tre uger førvalgdagen ved folketingsvalg), jf. folketingsvalglovens § 56.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 60 gælder i kraft af henvisnings-bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, også for Europa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens §100, stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, dog med den æn-dring, at enhver vælger ved Europa-Parlamentsvalg og ved sådanne folkeafstem-ninger kan brevstemme i kommunerne de sidste 3 måneder før valgdagen, jf. Eu-ropa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, som ændret ved § 4, nr. 7, og folketings-valglovens § 100, stk. 4.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 20

Det præciseres med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 61, stk. 3, atdet er vælgeren i overværelse af stemmemodtageren, der, efter at vælgeren harudfyldt stemmesedlen og følgebrevet, lægger konvolutten med stemmeseddelsamt følgebrevet i yderkuverten og lukker yderkuverten samt udfylder yderkuvertenmed sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl. I dag stilles der alene i folketingsvalg-lovens § 61, stk. 7, krav om, at konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevetskal lægges i yderkuverten og vælgerens navn, fødselsdato og bopæl angives påyderkuverten, uden at der i loven stilles krav om, hvem der foretager denne hand-ling eller i overværelse af hvem handlingen foretages.Hverken vælger eller stemmemodtager vil således uden den andens tilstedeværel-se kunne ilægge konvolut og følgebrev i yderkuverten eller på den angivne mådeudfylde yderkuverten. Det påhviler stemmemodtageren at sikre, at vælgeren fore-tager de nævnte foranstaltninger.Udtrykket ”udfylde yderkuverten” i forbindelse med angivelsen af vælgerens navn,fødselsdato og bopæl herpå skal ses i sammenhæng med, at der på de af ministe-riet fremstillede yderkuverter, jf. folketingsvalglovens § 60, på bagsiden er fortrykterubrikker, der skal udfyldes med angivelsen heraf.Om ydelse af hjælp til den vælger, der ikke selv ønsker at ilægge konvolut og føl-gebrev i yderkuverten eller angive sit navn, fødselsdato og bopæl på yderkuverten,henvises til § 3, nr. 21.Den af ministeriet i henhold til folketingsvalglovens § 63 foretagne særlige regule-ring af visse typer af brevstemmeafgivning gælder fortsat i den udstrækning, deadministrative forskrifter er forenelige med loven.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 61, stk. 3, gælder i kraft af hen-visningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, også for Euro-pa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens §100, stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 21Det præciseres med ændringen af folketingsvalglovens § 61, stk. 4, at den vælger,der i øvrigt ønsker hjælp til brevstemmeafgivningen, kan forlange, at den eller destemmemodtagere, brevstemmen afgives til, yder den fornødne hjælp. Med udtryk-ket ”i øvrigt ønsker hjælp til brevstemmeafgivningen” sigtes til situationer, hvor envælger ønsker anden hjælp til brevstemmeafgivningen end til udfyldelse til stem-mesedlen og udfyldelse og underskrift af følgebrevet. Dette kan f.eks. omfatte densituation, hvor en vælger ønsker hjælp til at ilægge konvolutten og følgebrevet iyderkuverten eller til at angive sit navn, fødselsdato og bopæl på yderkuverten.Dette er ellers vælgerens opgave, jf. § 3, nr. 20.Det er ikke nogen betingelse for at yde den fornødne hjælp, at vælgeren ikke er istand til at ilægge konvolutten og følgebrevet i yderkuverten eller til at angive sitnavn, fødselsdato og bopæl på yderkuverten. Det er tilstrækkeligt, at vælgeren ikke

ønsker selv at udføre denne opgave. Det forudsættes i givet fald, at stemmemod-tageren udfører hjælpen i overværelse af vælgeren.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 61, stk. 4, gælder i kraft af hen-visningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, også for Euro-pa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens §100, stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 22Som en konsekvens af § 3, nr. 20, ændres folketingsvalglovens § 61, stk. 7, såle-des at det nu alene står i bestemmelsen, at yderkuverten sendes til kommunalbe-styrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten.Det forudsættes, at stemmemodtageren, forinden yderkuverten sendes til ved-kommende kommunalbestyrelse, har adresseret yderkuverten til vedkommendekommunalbestyrelse. Stemmemodtageren kan efter eget ønske overlade dette tilvælgeren, men skal efterprøve, om yderkuverten er stilet til rette kommunalbesty-relse.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 61, stk. 7, gælder i kraft af hen-visningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, også for Euro-pa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens §100, stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 23Med indsættelsen af folketingsvalglovens § 61, stk. 8, lovfæstes, at det gældendeforbud på afstemningsdagen mod valgagitation i afstemningslokalerne eller andresteder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. folketingsvalglovens § 50, 3. pkt., fremoverogså gælder valgagitation og enhver anden form for holdningsmæssig påvirkningaf vælgeren, der finder sted i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen.Lovfæstelsen er en kodificering af den almindelige valgretlige grundsætning omneutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingen, der ogsågælder for brevstemmeafgivning.Om forståelsen af udtrykket ”anden form for holdningsmæssig påvirkning af vælge-ren” henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 15.Forbuddet mod holdningsmæssig påvirkning gælder alle former for brevstemmeaf-givning, der afholdes efter valglovgivningens regler, dvs. her i landet, på Færøerne,i Grønland og i udlandet samt på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg.Forbuddet gælder med de fornødne tilpasninger også, hvis brevstemmeafgivnin-gen foregår i privat regi. Gennemføres brevstemmeafgivning i vælgerens hjem elleropholdsrum, er det alene vælgeren selv, der skal beskyttes mod holdningsmæssigpåvirkning fra brevstemmemodtagerne, dvs. den del af forbuddet, der omhandler

den påvirkning, en vælger kan have på andre vælgere, vil ikke være relevant athåndhæve.Forbuddet mod holdningsmæssig påvirkning skal påses af den brevstemmemod-tager, der varetager håndteringen af vælgerens brevstemme. Varetager flerestemmemodtagere brevstemmeafgivningen, hvilket er et krav ved brevstemmeaf-givning på sygehuse, i visse boformer og boliger efter lov om social service ogboliglovgivningen, i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene samt i vælgerenseget hjem, jf. folketingsvalglovens § 55, jf. § 54, stk. 1-4, skal forbuddet påses afdem begge. Kommunalbestyrelsen vil som hidtil i henhold til de almindelige valg-retlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder vedvalghandlingen tillige være ansvarlig for at beskytte vælgerne mod holdningsmæs-sig påvirkning umiddelbart inden brevstemmeafgivningen. Tilsvarende forudsættesat gælde de offentlige myndigheder, der i øvrigt er ansvarlige for brevstemmeaf-givning (regionsrådene for så vidt angår offentlige sygehuse, Kriminalforsorgen, defærøske eller grønlandske folkeregistre, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeri-et). Varetages brevstemmeafgivningen alene i privat regi (danske skibe i udenrigs-fart og danske havanlæg), vil alene stemmemodtageren være forpligtet til at påsedet nu lovfæstede forbud.Forbuddet imod holdningsmæssig påvirkning gælder ”i umiddelbar tilknytning tilbrevstemmeafgivningen”. Er der indrettet særlige lokaler eller afskærmede dele afet lokale til brevstemmeafgivningen, hvilket en offentlig myndighed som udgangs-punkt vil være forpligtet til i kraft af de ulovbestemte principper om neutralitet, gæl-der forbuddet stemmelokalet og de umiddelbare adgangsveje hertil. Forbuddetsrækkevidde må da afgøres ud fra de konkrete adgangsforhold til stemmelokalet. Erder ikke indrettet særlige lokaler til brevstemmeafgivningen, hvilket f.eks. kan væretilfældet ved brevstemmeafgivning hos stemmemodtagere uden for Danmark, pådanske skibe i udenrigsfart eller danske havanlæg, påhviler det stemmemodtage-ren ved passende foranstaltninger at sikre sig, at brevstemmemodtageren ikkeudsættes for holdningsmæssig påvirkning umiddelbart før brevstemmeafgivningen.Forbuddets stedlige rækkevidde må afgøres konkret. Forbuddet gælder under alleomstændigheder kun i det tidsrum, brevstemmeafgivningen foregår.Den særlige regulering af forbuddet mod valgagitation i de bekendtgørelser, mini-steriet i henhold til folketingsvalglovens § 63 har udstedt om brevstemmeafgivningpå sygehuse, i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgiv-ningen, samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene og i vælgerens egethjem, forudsættes opretholdt.Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 61, stk. 8, gælder i kraft af hen-visningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6, også for Euro-pa-Parlamentsvalg og i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens §100, stk. 1, også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger.Der henvises øvrigt til afsnit 2.3.4. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 24Det tydeliggøres med ændringen af folketingsvalglovens § 100, stk. 4, at det er desteder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, at brevstemmeafgiv-

ning ved de landsdækkende folkeafstemninger, der afholdes i henhold til grundlo-ven, jf. folketingsvalglovens § 94, kan finde sted de sidste tre måneder før afstem-ningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen.Ændringen er en konsekvens af ændringen af folketingsvalglovens § 53, jf. § 3, nr.16, hvorefter det ikke længere er på kommunernes folkeregistre, men i enhverkommune her i landet, at enhver vælger kan brevstemme.Det er kun de steder i kommunerne, hvor enhver vælger har ret til at brevstemme,at brevstemmeafgivning ved de nævnte folkeafstemninger kan finde sted i de sid-ste tre måneder før afstemningsdagen. Brevstemmeafgivning de øvrige steder ikommunerne, hvor visse grupper af vælgere kan brevstemme, kan ved de nævntefolkeafstemninger alene finde sted inden for de sædvanlige frister, der gælder vedfolketingsvalg, dvs. de sidste tre uger før afstemningsdagen, dog senest næstsid-ste søgnedag før valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 3, jf. § 56. Det dre-jer sig om brevstemmeafgivning på visse institutioner, boformer og boliger omfattetaf lov om social service og boliglovgivningen, jf. folketingsvalglovens § 54, stk. 2,samt i vælgerens hjem og på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstæn-digt afstemningsområde, jf. folketingsvalglovens §§ 54, stk. 4 og 5.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 25Efter de gældende regler tilvejebringes brevstemmematerialet til folketingsvalg oggrundlovsumiddelbare folkeafstemninger af Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf.folketingsvalglovens § 60, stk. 2, 1. pkt., jf. tillige folketingsvalglovens § 100, stk. 1,ligesom udgifterne til brevstemmematerialet til folketingsvalg og grundlovsumiddel-bare folkeafstemninger afholdes af statskassen, jf. folketingsvalglovens § 105, stk.2. Ved ændringen af folketingsvalglovens § 105, stk. 2, fastsættes som noget nyt,at kommunen refunderer statens udgifter til det brevstemmemateriale til folketings-valg og grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, kommunen rekvirerer til brug forbrevstemmeafgivning i kommunen. Ved udtrykket ”brevstemmeafgivning i kommu-nen” sigtes til de tilfælde, hvor kommunen er ansvarlig brevstemmemyndighed,dvs. den brevstemmeafgivning, enhver vælger kan foretage i enhver kommune ihele landet, jf. folketingsvalglovens § 53, samt brevstemmeafgivning på visse insti-tutioner, boformer og boliger omfattet af lov om social service og boliglovgivningen,jf. folketingsvalglovens § 54, stk. 2, samt i vælgerens hjem og på afsides beliggen-de øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, jf. folketingsvalglovens§§ 54, stk. 4 og 5.Der er alene tale om en refusionsordning, dvs. der sker ingen ændringer i Økono-mi- og Indenrigsministeriets forpligtelse til at tilvejebringe brevstemmematerialet.Kommunen bliver med ændringen forpligtet til at betale kostprisen, dvs. en pris forsamtlige direkte og indirekte omkostninger, staten har haft i forbindelse med leve-ringen til kommunen af det brevstemmemateriale, kommunen rekvirerer. Detteomfatter udgifterne til fremstilling, pakning i sæt, opbevaring, fremfinding og for-sendelse af brevstemmematerialet samt administrative udgifter til fakturering ogbogføring. Det er alene kostprisen, kommunen skal betale. Statskassen må ikke

oppebære nogen avance ved udleveringen af det af staten fremstillede brevstem-memateriale.Kommunen bliver endvidere alene forpligtet til at betale statens udgifter til detbrevstemmemateriale, kommunen rekvirerer, og ikke statens udgifter til det brev-stemmemateriale, ministeriet i øvrigt har ladet fremstille til brug for bl.a. brevstem-meafgivning i udlandet, på sygehuse, i kriminalforsorgens anstalter og arresthusemv.Den merudgift, kommunerne under ét bliver pålagt med lovforslaget, vil kommu-nerne blive kompenseret for i kraft af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-princippet).Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 105, stk. 2, gælder i kraft af hen-visningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 45 også for Europa-Parlamentsvalg.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.1.i de almindelige bemærkninger.Til § 4Indledningsvis bemærkes, at Europa-Parlamentsvalgloven i et vist omfang inde-holder henvisninger til folketingsvalglovens regler, som bevirker, at en række af dei § 3 foreslåede ændringer af folketingsvalgloven også kommer til at gælde forEuropa-Parlamentsvalg. Der henvises til bemærkningerne til § 3.Til nr. 1Det tydeliggøres med ændringen, at den kommune, der skal forsyne de vælgerer-klæringer, et nyt parti skal indsamle for at kunne deltage i Europa-Parlamentsvalg,med en attestation af, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingel-serne for valgret til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk.5, 2. pkt., er den kommune, hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det CentralePersonregister (CPR). Om forståelsen af udtrykket ”bopælsregistreret i CPR” hen-vises til bemærkningerne til § 3, nr. 4.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 1, og til afsnit 2.2.2. i de almin-delige bemærkninger.Til nr. 2Det fastsættes som noget nyt ved Europa-Parlamentsvalg, at kommunen ikke kanmeddele den i § 4, nr. 1, omhandlede attestation af en vælgererklæring, hvis væl-geren er død efter erklæringens afgivelse, men inden kommunen har meddelt atte-station.Den foreslåede bestemmelse er parallel til en tilsvarende bestemmelse ved folke-tingsvalg, hvorefter kommunen ikke kan meddele attestation af en vælgererklæ-ring, hvis vælgeren er død efter erklæringens afgivelse, men inden kommunen harmeddelt attestation, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 5, 3. pkt. Bestemmelsen her-om i folketingsvalgloven blev indført ved lov nr. 245 af 19. april 1989 som en kon-

sekvens af den ved samme lov vedtagne ændring af fremgangsmåden ved parti-anmeldelse, således at der fremover blev krævet en aktiv, selvstændig handling fraden, der ønsker at deltage i en partianmeldelse (FT 1988-89, L 168, A 3963, 3965,3970).Uanset at der ikke i Europa-Parlamentsvalgloven stilles krav om samme aktivemedvirken fra vælgerens side, virker det dog stødende, at vælgere, der er døde,efter at de har underskrevet en vælgererklæring, kan få attesteret, at de ved erklæ-ringens afgivelse opfyldte betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet med denkonsekvens, at de pågældende vælgere medregnes ved en partianmeldelse.Det foreslås derfor, at retstilstanden ved Europa-Parlamentsvalg på dette punktgøres parallel til retstilstanden ved folketingsvalg.Er vælgeren død, efter at kommunen har meddelt attestation, vil vælgererklærin-gen såvel ved folketingsvalg som ved Europa-Parlamentsvalg skulle medregnesved en partianmeldelse.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Det tydeliggøres med ændringen af Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 1, 1.pkt., at den kommune, hvori herboende EU-borgere, der har valgret til Europa-Parlamentet, efter anmodning eller automatisk, jf. § 14 a, stk. 2, optages på valgli-sten, er den kommune, hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Person-register (CPR).Det tydeliggøres med ændringen af Europa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 2, atde herboende EU-borgere med valgret til Europa-Parlamentet, der automatiskoptages på valglisten, optages efter tilsvarende regler, som gælder for folketings-vælgere, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).Om forståelsen af udtrykket ”bopælsregistreret i CPR” henvises til bemærkninger-ne til § 3, nr. 4.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4 og 5Det tydeliggøres med ændringerne af Europa-Parlamentsvalglovens § 15, at valg-kort udsendes automatisk til de vælgere, der er registreret på vedkommendes bo-pæl eller faste opholdssted i kommunen, jf. § 6, stk. 1 og 2, i CPR-loven (lov omDet Centrale Personregister), jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009,eller registreret i Udenrigsministeriets protokol, hvorimod de vælgere, der intet fastopholdssted (og dermed heller ingen fast bopæl) har, men er registreret i den hidti-dige bopælskommune som fraflyttet den tidligere adresse, jf. CPR-lovens § 6, stk.4, dvs. registreret under vejkoder i intervallet 9900-9939 (såkaldt høj vejkode),alene får tilsendt valgkort efter anmodning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 9 og 10, og til afsnit 2.2.2. i dealmindelige bemærkninger.Til nr. 6Det tydeliggøres med ændringen af Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 3, 5.pkt., at en kandidat til Europa-Parlamentsvalg – ud over de mellem- og efternavne,kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven – alene er berettiget til påstemmesedlen at anføre de mellemnavne, som er registreret i Det Centrale Per-sonregister (CPR).Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 12, og til afsnit 2.2.2. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 7Det tydeliggøres med ændringen af Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, atdet er de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, at brev-stemmeafgivning ved Europa-Parlamentsvalg kan finde sted de sidste tre månederfør valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen.Ændringen er en konsekvens af ændringen af folketingsvalglovens § 53, jf. § 3, nr.16, hvorefter det ikke længere er på kommunernes folkeregistre, men i enhverkommune her i landet, at enhver vælger kan brevstemme.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 24, og til afsnit 2.2.2. i de al-mindelige bemærkninger.Til § 5Til nr. 1Efter den kommunale og regionale valglovs § 1, stk. 1, er det en grundlæggendebetingelse for valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet, at vælgeren harfast bopæl i kommunen henholdsvis regionen.Efter samme lovs § 1, stk. 4, anses personer, der efter reglerne i CPR-loven (lovom Det Centrale Personregister), jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september2009, opfylder betingelserne for at være tilmeldt folkeregistret i kommunen, for athave fast bopæl i kommunen henholdsvis den region, hvori kommunen er belig-gende. Efter bemærkningerne til bestemmelsen, der blev indsat ved lov nr. 214 af28. marts 2001, (FT 2000-01, L 122, A 2733, 2741), blev der herved skabt sam-menfald mellem betingelserne for at opfylde bopælskravet i valgretsmæssig hen-seende og bopælskravet i folkeregistreringsmæssig henseende. Det gjaldt såvelde personer, der er bopælsregistreret i overensstemmelse med de almindeligeregler i CPR-lovens kapitel 3 (§§ 6-11), som de personer, der i medfør af CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, efter den 1. juli 2000 havde taget ophold i udlandet i for-bindelse med den beordrede tjeneste, og som aldrig skal registreres som udrejstuanset udlandsopholdets varighed og uanset, at de ikke har bevaret bolig i Dan-mark. Den sidstnævnte gruppe af vælgere omfatter statsansatte, der er beordret til

tjeneste uden for riget og de med disse personer samlevende ægtefæl-ler/registrerede partnere/samlevere (og børn under 18 år).Hertil kommer de vælgere, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol, ogsom optages på valglisten uden at være bopælsregistrerede i CPR, jf. den kom-munale og regionale valglovs § 1, stk. 2, og § 7, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.Det tydeliggøres med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 1, stk.4, at det er de personer, der efter reglerne i CPR-loven opfylder betingelserne forat være bopælsregistreret, der anses for at have fast bopæl i kommunen hen-holdsvis den region, hvori kommunen er beliggende. Der er hermed ikke tilsigtetnogen realitetsændring af bestemmelsen.Ved udtrykket ”bopælsregistreret” forstås således ligesom efter de gældende reglerde vælgere, der er registreret på vedkommendes bopæl eller faste opholdssted ikommunen, jf. § 6, stk. 1 og 2, i CPR-loven, samt de vælgere, der intet fast op-holdssted har, men er registreret i den hidtidige bopælskommune som fraflyttet dentidligere adresse, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4, dvs. registreret under vejkoder i inter-vallet 9900-9939 (såkaldt høj vejkode).De vælgere, der resultatløst er eftersøgt, og som er registreret i Det Centrale Per-sonregister (CPR) som forsvundet i den hidtidige bopælskommune, indtil vedkom-mende er fundet eller har givet sig til kende, jf. CPR-lovens § 6, stk. 5, optagesligesom efter de gældende regler ikke på valglisten, medmindre vedkommende erfundet eller har givet sig til kende, og vedkommende kan optages på valglisten påskæringsdatoen efter de øvrige nærmere betingelser herfor.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2Det tydeliggøres med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 7, stk.1, 1. pkt., at de vælgere, der skal optages på valglisten i henhold til bestemmelser-ne i den kommunale og regionale valglovs kapitel 2, er vælgerne i den kommune,hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Hertil kommerde vælgere, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol, og som optages påvalglisten uden at være bopælsregistrerede i CPR, jf. den kommunale og regionalevalglovs § 1, stk. 2, og § 7, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.Om forståelsen af udtrykket ”bopælsregistreret i CPR” henvises til bemærkninger-ne til § 3, nr. 4.Dette er i overensstemmelse med den gældende forståelse af bestemmelsen, jf.afsnit 4.3. i ministeriets seneste vejledning om afholdelse af kommunale og regio-nale valg (vejledning nr. 70 af 21. august 2009). Efter den gældende affattelse afbestemmelsen skal vælgerne være tilmeldt folkeregistret i den kommune, hvorvælgerne skal optages på valglisten.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3

Det tydeliggøres med ændringerne af den kommunale og regionale valglovs § 8,stk. 2 og 3, at en vælger, der flytter til en kommune, for at blive optaget på valgli-sten i kommunen senest på skæringsdatoen for optagelse på valglisten skal haveanmeldt flytningen til tilflytningskommunen.Dette svarer til den gældende forståelse af bestemmelserne, hvorefter anmeldelseskal ske til kommunens folkeregister, dvs. den eller de afdelinger i kommunensforvaltning, der varetager denne folkeregistreringsopgave. Kommunalbestyrelsensfrihed til selv at indrette sin egen forvaltning, jf. § 17, stk. 7, i lov om kommunernesstyrelse, understreges således ved den ændrede affattelse af bestemmelserne. Atflytteanmeldelse skal ske til tilflytningskommunen (og ikke andre kommuner), følgeraf § 12, stk. 1, i CPR-loven (lov om Det Centrale Personregister), jf. lovbekendtgø-relse nr. 878 af 14. september 2009.Skæringsdatoen for tilflytteres optagelse på valglisten vil som hidtil være mandag15 dage før valgdagen (som er 3. tirsdag i november i valgåret) henholdsvis tirsdag7 dage for valgdagen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 6, stk. 2, og § 8,stk. 2 og 3.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4Det tydeliggøres med ændringerne af den kommunale og regionale valglovs § 8,stk. 4, at en vælger, der er flyttet inden for kommunen, skal have anmeldt flytnin-gen til samme kommune for at blive optaget på valglisten i kommunen under dennye bopæl senest på skæringsdatoen for optagelse på valglisten, som i dette til-fælde er 15 dage før valgdagen.Dette svarer til den gældende forståelse af bestemmelsen, hvorefter anmeldelseskal ske til kommunens folkeregister. Der henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 3,og afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5Efter den kommunale og regionale valglovs § 10, stk. 1, udsender kommunalbesty-relsen valgkort til de vælgere, der er optaget på valglisten, dvs. til de vælgere, derer bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) i kommunen, jf. denkommunale og regionale valglovs § 7, stk. 1, 1. pkt. som ændret ved § 5, nr. 2.Det præciseres med ændringen af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen dogalene efter anmodning udsender valgkort til de vælgere, der intet fast opholdssted(og dermed heller ingen fast bopæl) har, men er registreret i den hidtidige bopæls-kommune som fraflyttet den tidligere adresse, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4, i CPR-loven (lov om Det Centrale Personregister), jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14.september 2009, dvs. registreret under vejkoder i intervallet 9900-9939 (såkaldthøj vejkode).

Derimod udsendes valgkort som hidtil automatisk til de vælgere, der er registreretpå vedkommendes bopæl eller faste opholdssted i kommunen, jf. CPR-lovens § 6,stk. 1 og 2.Dette er i overensstemmelse med den hidtidige forståelse af bestemmelsen. Derhenvises til afsnit 4.11. i ministeriets seneste vejledning om afholdelse af kommu-nale og regionale valg (vejledning nr. 70 af 21. august 2009).Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 9 og 10, og til afsnit 2.2.2. i dealmindelige bemærkninger.Til nr. 6Efter de gældende regler i lov om kommunale og regionale valg § 18, stk. 3, er detobligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde diæter til valgbestyrelsens medlem-mer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelsemed valget. Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der gives efter regler-ne i lov om kommunernes styrelse.Det foreslås indsat som nye bestemmelser i lov om kommunale og regionale valg §18, stk. 3, 3. og 4. pkt., at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kanbeslutte på et møde, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør etandet beløb, end der følger af reglerne i lov om kommunernes styrelse. Diæternekan dog pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i henhold tilreglerne i lov om kommunernes styrelse er fastsat for møder af ikke over 4 timersvarighed.Med henvisningen til ”henholdsvis regionsrådet” sigtes til, at regionsrådet får tilsva-rende frihedsgrader som kommunalbestyrelsen til at vederlægge medlemmer afden regionsvalgbestyrelse, som regionsrådet vælger til regionsrådsvalget, jf. lovom kommunale og regionale valg § 17, stk. 2, samt at regionsrådet i den situation,hvor regionsrådet vælger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved den eventu-elle fornyede fintælling af regionsrådsvalget, regionsrådet kan beslutte, jf. lov omkommunale og regionale valg § 17, stk. 2, jf. § 80, får tilsvarende frihedsgradersom kommunalbestyrelsen til at vederlægge de af regionsrådet valgte tilforordnedevælgere.Med udtrykket ”regionsrådet” sigtes til regionsrådet selv og ikke til regionens andreregionspolitiske organer, jf. også udtrykket ”på et møde”.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 11, og til afsnit 2.1.1. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 7Det tydeliggøres med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 24,stk. 1, 5. pkt., at en kandidat til kommunalbestyrelses – henholdsvis regions-rådsvalget – ud over de mellem- og efternavne, kandidaten er berettiget til at føreefter navneloven – alene er berettiget til på stemmesedlen at anføre de mellem-navne, som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 12, og til afsnit 2.2.2. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 8Det tydeliggøres med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 43, 2.pkt., at det eller de steder i kommunen, hvor listen over de godkendte kandidatli-ster med samtlige kandidaters navne samt oplysning om anmeldte listeforbund ogvalgforbund skal bekendtgøres ved opslag, er de steder i kommunen, hvor enhvervælger kan brevstemme.Ændringen er en konsekvens af ændringen af den kommunale og regionale valg-lovs § 59, jf. § 5, nr. 12, hvorefter det ikke længere er på kommunernes folkeregi-stre, men i enhver kommune her i landet, at enhver vælger kan brevstemme.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 9Med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 53 fastsættes det somnoget nyt, at valglisteføreren skal forlange, at den vælger, der møder frem på af-stemningsdagen for at afgive stemme, giver oplysning om sin fødselsdato. Hidtilhar valglisteføreren ikke været forpligtet hertil, idet vælgeren alene på forespørgselhar været forpligtet til at give oplysning om sin fødselsdato.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 13, og til afsnit 2.3.1. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 10Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 5, nr. 9. Der henvises til be-mærkningerne til § 3, nr. 14, og til afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 11Med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 56, 3. pkt., lovfæstes,at det gældende forbud mod valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umid-delbar tilknytning hertil fremover også gælder enhver anden form for holdnings-mæssig påvirkning af vælgeren. Lovfæstelsen er en kodificering af den almindeligevalgretlige grundsætning om neutralitet med hensyn til de ydre omstændighederved valghandlingen.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 15 og 23, og til afsnit 2.3.4. i dealmindelige bemærkninger.Til nr. 12Med fastsættelsen i den kommunale og regionale valglovs § 59 af enhver vælgersret til at brevstemme i enhver kommune foretages to ændringer:

For det første foreslås den gældende betingelse i loven om, at vælgeren skal væreforhindreti at møde frem til afstemningen på valgdagen, afskaffet. Det beror i reali-teten på vælgerens egen afgørelse, om vælgeren er forhindret i at møde frem påvalgdagen, jf. herved også bemærkningerne til den kommunale valglovs § 55 a,stk. 1, som ændret ved lov nr. 143 af 30. marts 1981 (FT 1980-81, L 100, A, sp.2522 og 2547). Hertil kommer, at muligheden for brevstemmeafgivning i stigendegrad benyttes af vælgerne. I konsekvens heraf foreslås kravet om, at vælgerenskal være forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, afskaffet, såle-des at enhver vælger under forudsætning af, at vælgeren kan identificere sig, jf.den kommunale og regionale valglovs § 67, har en lovmæssig ret til at brevstemmei enhver kommune her i landet.Bestemmelsen i lov om kommunale og regionale valg § 53, 1. pkt., hvorefter valg-ret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet, skal som hidtil forståsmed forbehold for reglerne i lovens kapitel 6 om brevstemmeafgivning og foreslåsderfor ikke ændret.For det andet foreslås det gældende krav i loven om, at vælgeren kan brevstemmepå ethvertfolkeregisterher i landet, ændret, således at vælgeren kan brevstemmei enhver kommune her i landet. Dette svarer til den gældende brede forståelse afbestemmelsens hidtidige betegnelse ”folkeregister”. Med den nye affattelse af be-stemmelsen slås det fast, at det er kommunalbestyrelsen, der inden for lovgivnin-gens rammer, herunder de uskrevne valgretlige grundsætninger, afgør, hvilkeneller hvilke afdelinger i den kommunale forvaltning der skal være det sted, hvorenhver vælger kan afgive brevstemme.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 16, og til afsnit 2.2.1. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 13Det fastslås som noget nyt i den kommunale og regionale valglovs § 60, stk. 4, 3.og 4. pkt., at kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist end de gældendefrister for indgivelsen af ansøgningen om at brevstemme i hjemmet. Ansøgningenkan dog senest indgives lørdagen før valgdagen, som er den sidste dag for afgi-velse af brevstemme her i landet, jf. den kommunale og regionale valglovs § 62.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 17, og til afsnit 2.1.2. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 14Det fastsættes med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 60, stk.4, sidste pkt., at den i § 5, nr. 13, omhandlede ansøgning fra vælgeren om at brev-stemme i hjemmet skal indgives til opholdskommunen og ikke længere til folkeregi-stret i opholdskommunen.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 18, og til afsnit 2.2.2. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 15

Det tydeliggøres med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 62, atde steder i kommunerne, hvor brevstemmeafgivning ved kommunale og regionalevalg kan finde sted fra 3 måneder før valgdagen (mod normalt 3 uger før valgda-gen), ikke længere er folkeregistrene, men de steder i kommunerne, hvor enhvervælger kan brevstemme.Ændringen er en konsekvens af ændringen af den kommunale og regionale valg-lovs § 59, jf. § 5, nr. 12, hvorefter det ikke længere er på kommunernes folkeregi-stre, men i enhver kommune her i landet, at enhver vælger kan brevstemme.Det er kun de steder i kommunerne, hvor enhver vælger har ret til at brevstemme,at brevstemmeafgivning ved kommunale og regionale valg kan finde sted i de sid-ste tre måneder før valgdagen. Brevstemmeafgivning de øvrige steder i kommu-nerne, hvor visse grupper af vælgere kan brevstemme, kan ved kommunale ogregionale valg alene finde sted inden for de sædvanlige frister, der gælder vedsådanne valg, dvs. de sidste tre uger før valgdagen. Det drejer sig om brevstem-meafgivning på visse institutioner, boformer og boliger omfattet af lov om socialservice og boliglovgivningen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 60, stk. 2,samt i vælgerens hjem og på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstæn-digt afstemningsområde, jf. samme lovs §§ 60, stk. 4 og 5.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 16Det fastsættes med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 66, stk.2, 2. pkt., at brevstemmematerialet senest fra den 3. tirsdag i maj måned i valgåretskal findes hos kommunerne og ikke som efter den gældende bestemmelse påfolkeregistrene.Det forudsættes imidlertid, at brevstemmematerialet i den angivne periode opbeva-res af kommunerne på en sådan måde, at brevstemmematerialet i hele perioden ertilgængeligt for de steder i kommunerne, der varetager brevstemmeafgivningsfunk-tioner, og således at brevstemmematerialet i fysisk form ligger klart på de steder ikommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, fra og med den første dag,hvor der kan brevstemmes efter lovens bestemmelser (tre måneder før valgdagen),jf. den kommunale og regionale valglovs § 62, 2. pkt.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 19, og til afsnit 2.2.2. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 17Det præciseres med ændringerne af den kommunale og regionale valglovs § 67,stk. 3 og 7, at det er vælgeren i overværelse af stemmemodtageren, der, efter atvælgeren har udfyldt stemmesedlen og følgebrevet, lægger konvolutten medstemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten og lukker yderkuverten samt udfyl-der yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl. I dag stilles der alenei den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 7, krav om, at konvolutten medstemmeseddel samt følgebrevet skal lægges i yderkuverten, og vælgerens navn,

fødselsdato og bopæl angives på yderkuverten, uden at der i loven stilles krav om,hvem der foretager denne handling, eller i overværelse af hvem handlingen foreta-ges.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 20, og til afsnit 2.3.3. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 18Det præciseres med ændringen af den kommunale og regionale valglovs § 67, stk.4, at den vælger, der i øvrigt ønsker hjælp til brevstemmeafgivningen, kan forlange,at den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til, yder den fornødnehjælp. Med udtrykket ”i øvrigt ønsker hjælp til brevstemmeafgivningen” sigtes tilsituationer, hvor en vælger ønsker anden hjælp til brevstemmeafgivningen end tiludfyldelse til stemmesedlen og udfyldelse og underskrift af følgebrevet. Dette kanf.eks. omfatte den situation, hvor en vælger ønsker hjælp til at ilægge konvoluttenog følgebrevet i yderkuverten eller til at angive sit navn, fødselsdato og bopæl påyderkuverten. Dette er ellers vælgerens opgave, jf. § 5, nr. 17.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 21, og til afsnit 2.3.3. i de al-mindelige bemærkninger.Til nr. 19Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 5, nr. 17.Til nr. 20Med indsættelsen af den kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 8, lovfæstes,at det gældende forbud på afstemningsdagen mod valgagitation i afstemningsloka-lerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. samme lovs § 56, 3. pkt.,fremover også gælder valgagitation og enhver anden form for holdningsmæssigpåvirkning af vælgeren, der finder sted i umiddelbar tilknytning til brevstemmeaf-givningen. Lovfæstelsen er en kodificering af den almindelige valgretlige grund-sætning om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlin-gen, der også gælder for brevstemmeafgivning.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 15 og 23, og til afsnit 2.3.4. i dealmindelige bemærkninger.Til nr. 21Efter de gældende regler tilvejebringes brevstemmematerialet af Økonomi- ogIndenrigsministeriet, jf. den kommunale og regionale valglovs § 66, stk. 2, 1. pkt.,ligesom udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen, jf. sammelovs § 107, stk. 3. Ved ændringen fastsættes som noget nyt, at kommunen refun-derer statens udgifter til det brevstemmemateriale, kommunen rekvirerer til brug forbrevstemmeafgivning i kommunen.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 25 og til afsnit 2.4.1. i de almin-delige bemærkninger.

Til § 6Bestemmelsen fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. januar 2013.Til § 7Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighedsområde.Hvad angår de foreslåede ændringer af lov om kommunernes styrelse og regions-loven, jf. lovforslagets §§ 1 og 2, fastsættes det – i lighed med, hvad der gælder forde hovedlove, der ændres ved denne del af lovforslaget – at de nævnte foreslåedeændringer ikke gælder for Grønland og Færøerne.Hvad angår de foreslåede ændringer af folketingsvalgloven, Europa-Parlamentsvalgloven og lov om kommunale og regionale valg, jf. lovforslagets §§3-5, indeholder lovforslaget ingen tilsvarende bestemmelse om de nævnte foreslå-ede ændringers manglende territoriale gyldighed for Grønland og Færøerne. Detteskyldes bl.a., at de hovedlove, der ændres ved denne del af lovforslaget – uansetat der ikke afholdes valg efter disse hovedlove i Grønland og på Færøerne – på enrække områder har retsvirkninger for Grønland og Færøerne, navnlig derved, at depågældende hovedlove regulerer de grønlandske og færøske folkeregistres med-virken ved brevstemmeafgivning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget

§1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lov-bekendtgørelse nr. 1440 af 1. novem-ber 2010, som ændret ved § 1 i lov nr.510 af 6. juni 2007, lov nr. 156 af 26.februar 2011, § 1 i lov nr. 606 af 14.juni 2011, § 1 i lov nr. 387 af 24. april2012 og § 18 i lov nr. 547 af 18. juni2012, foretages følgende ændringer:

§ 16.

(Udelades)Stk. 2. For medlemskab af økonomi-udvalg og stående udvalg kan kommu-nalbestyrelsen beslutte at yde kommu-nalbestyrelsens medlemmer udvalgsve-derlag. De nærmere regler om udvalgs-vederlag fastsættes af økonomi- og in-denrigsministeren, som tillige kan fast-sætte regler om, at kommunalbestyrel-sen kan yde vederlag for medlemskab afandre udvalg, der er nedsat af kommu-nalbestyrelsen.Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.(Udelades)Stk. 6.(Udelades)Stk. 7.Økonomi- og indenrigsministe-ren fastsætter regler om ydelse af veder-lag og efterløn til formændene for de afkommunalbestyrelsen nedsatte udvalgsamt regler om ydelse af vederlag til etmedlem, der fungerer som udvalgsfor-mand på grund af formandens fravær.Stk. 8.(Udelades)Stk. 9.Enhver er forpligtet til at mod-tage de ydelser, der tilkommer den på-gældende efter reglerne i stk. 1-8.Stk. 10.(Udelades)Stk. 11.(Udelades)Stk. 12.Til kommunalbestyrelsensformand, magistratsmedlemmer, jf. § 64,og de i § 64 a nævnte udvalgsformændkan der ikke ydes de vederlag, der ernævnt i stk. 1, 2 og 4-7, eller den godt-gørelse, der er nævnt i stk. 10, litra c.

2.

I§ 28, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»En kommunalbestyrelse, der i styrel-sesvedtægten har truffet bestemmelseefter § 15, stk. 2, 2. pkt., kan i styrel-sesvedtægten træffe bestemmelse om,at den gruppe, der har indvalgt et ud-valgsmedlem, kan bestemme, at etandet medlem indtræder i udvalget, sålænge medlemmet har forfald, uansetat forfaldet forventes at vare kortereend en måned.«

3.

I§ 28indsættes somstk. 3:»Stk.3.Kommunalbestyrelsen kan istyrelsesvedtægten træffe bestemmel-se om, at den gruppe, der har indvalgtet udvalgsmedlem, der må forventes atblive erklæret inhabilt i forhold til ensag, der skal behandles af udvalget,kan bestemme, at et andet medlemindtræder i udvalget ved sagens be-handling.«

4.

I§ 65 c, stk. 1,udgår »28,«.

§ 65 c.

Med økonomi- og indenrigs-ministerens godkendelse kan en kom-munalbestyrelse i styrelsesvedtægtenfastsætte regler gældende for en valgpe-riode, der afviger fra reglerne i dennelovs § 16, § 16 a, § 17, § 18, § 19, § 20,stk. 4 og 5, §§ 21, 22, 27, 28, 37, 38 og§ 45, stk. 1 og 2.Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.(Udelades)

§ 67.

Bestemmelser om løn- og øvri-ge ansættelsesforhold for personale ikommunal tjeneste skal godkendes afdet i stk. 2 nævnte lønningsnævn. Næv-net skal endvidere godkende bestem-melser om løn- og ansættelsesforholdfor personale ved kommunale selvstyre-havne, jf. lov om havne, personale ansati trafikselskaber, jf. lov om trafikselska-ber, samt tjenestemandslignende ansat-te ved privatbanerne. Økonomi- og in-denrigsministeren kan bestemme, atogså løn- og øvrige ansættelsesforholdfor personale ved selvejende institutio-

ner, med hvilke kommuner indgår over-enskomst med henblik på opfyldelsen afdem i lovgivningen pålagte forpligtelser,skal godkendes af nævnet. Nævnet kanbeslutte, at antallet af stillinger i nærme-re angivne personalegrupper, der i øvrigter omfattet af nævnets godkendelsesbe-føjelse, skal forelægges nævnet til god-kendelse.Stk. 2.Kommunernes Lønningsnævnbestår af 8 medlemmer og stedfortræde-re for disse, der beskikkes af økonomi-og indenrigsministeren. Beskikkelsensker således, at 4 medlemmer beskikkesefter indstilling af KL (KommunernesLandsforening), 2 medlemmer beskikkesefter indstilling af regionsrådene i for-ening, 1 medlem beskikkes efter indstil-ling af finansministeren og 1 medlemudpeges af økonomi- og indenrigsmini-steren.Stk. 3.Udgifterne ved nævnets virk-somhed afholdes af de i nævnet repræ-senterede kommunale sammenslutnin-ger i forhold til antallet af medlemmerudpeget af den kommunale sammen-slutning.Stk. 4.Dersom ændringer i eller und-ladelser af kommuners organisering ikommunale sammenslutninger giveranledning hertil, kan økonomi- og inden-rigsministeren fastsætte de ændringermed hensyn til indstillingsret til medlem-skab i nævnet og med hensyn til afhol-delse af udgifter ved nævnets virksom-hed, økonomi- og indenrigsministeren iden anledning finder fornødne.Stk. 5.De nærmere regler om næv-nets sammensætning og virksomhedfastsættes af økonomi- og indenrigsmi-nisteren efter drøftelse med de kommu-nale sammenslutninger og kommunal-bestyrelser, der har indstillingsret tilmedlemskab i nævnet, jf. stk. 2 og 4.

§ 37.

Bestemmelser om løn- og øvri-ge ansættelsesforhold for personale iregional tjeneste aftales eller fastsættesaf det i henhold til stk. 2 oprettede nævn.Finansministeren kan efter forhandlingmed økonomi- og indenrigsministerenbestemme, at også løn- og øvrige an-sættelsesforhold for personale ved selv-ejende institutioner, med hvilke regionerindgår overenskomst med henblik påopfyldelsen af dem i lovgivningen pålag-te forpligtelser, skal aftales eller fastsæt-tes af nævnet. Nævnet kan beslutte, atantallet af stillinger i nærmere angivnepersonalegrupper, der i øvrigt er omfat-tet af nævnets kompetence, skal fore-lægges nævnet til godkendelse. Nævnethar endvidere de beføjelser om indgåel-se af overenskomster med organisatio-ner af sundhedspersoner m.fl. om vilkårfor sundhedsydelser samt om afgivelseaf udtalelser, som følger af § 227 i sund-hedsloven.Stk. 2.Regionernes Lønnings- ogTakstnævn består af 9 medlemmer ogstedfortrædere for disse, der beskikkesaf finansministeren. Beskikkelsen skersåledes:1) 5 af nævnets medlemmer og stedfor-trædere for disse beskikkes efter indstil-

§3

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 107 af 8. februar2011, som ændret ved lov nr. 251 af21. marts 2012 og lov nr. 589 af 18.juni 2012, foretages følgende ændrin-ger:

§ 12.

(Udelades)Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.Vælgererklæringerne skal forat kunne medregnes være udfyldt medtydelig angivelse af vælgerens navn,personnummer og bopæl samt væreunderskrevet og dateret af vælgerenpersonligt. Erklæringerne skal endviderevære forsynet med en attestation frakommunens folkeregister om, at vælge-ren ved erklæringens afgivelse opfylderbetingelserne for valgret til Folketinget.Hvis vælgeren er død efter erklæringensafgivelse, kan attestation dog ikke med-deles.Stk. 6.Efter attestation skal folkeregi-stret sende vælgererklæringen til denpågældende vælger. Vælgeren skal

derefter selv videresende erklæringen tilpartiet, såfremt vælgeren fortsat ønskerat deltage i anmeldelsen af det pågæl-dende parti. Folkeregistret skal vedfremsendelsen af vælgererklæringengive vælgeren oplysning herom. Folke-registret tilbagesender vælgererklærin-ger, der ikke opfylder betingelserne forattestation, til partiet med angivelse afgrunden til, at attestation ikke kan med-deles.Stk. 7.(Udelades)Stk. 8.(Udelades)Stk. 9.(Udelades)

§ 15.

Vælgerne skal optages på valg-listen i den kommune, hvor de er tilmeldtfolkeregistret, jf. dog § 16.

§ 16.

Vælgere, der er omfattet af § 2,og som i forbindelse med udlandsophol-det er registreret i Det Centrale Person-register (CPR) som udrejst, skal efteranmodning optages på valglisten i denkommune, hvor de sidst har været til-meldt folkeregistret. Vælgere, der eromfattet af § 2, stk. 1, eller § 2, stk. 4, jf.stk. 1, som umiddelbart inden udsendel-sen til tjeneste uden for riget var tilmeldtfolkeregistret i en kommune på Færøer-ne eller i Grønland, herunder folkeregi-stret for områder i Grønland uden forden kommunale inddeling, skal efteranmodning optages på valglisten i denkommune i Danmark, hvor de sidst harværet tilmeldt folkeregistret. Anmodningskal indgives til kommunalbestyrelsen påen formular, der er godkendt af økono-mi- og indenrigsministeren.Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)

§ 17.

Økonomi- og indenrigsministe-ren nedsætter et valgnævn, der træfferafgørelse om1) optagelse på valglisten efter § 16, stk.2,2) godkendelse af formularer til vælger-erklæringer for nye partier, der ønsker atdeltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2 og3, og § 13, stk. 3, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og 3, og §

12 i lov om valg af danske medlemmer tilEuropa-Parlamentet, og3) optagelse i Partinavneregistret, jf. §13, stk. 4.Stk. 2.Valgnævnet består af en for-mand og to andre medlemmer, i de sa-ger, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, dogtre andre medlemmer. Formanden skalvære dommer, og det ene af de andremedlemmer skal være kyndigt i statsfor-fatningsret. Det yderligere medlem,nævnet består af i de sager, der ernævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, skal være kyn-digt i navne- og varemærkerettigheder.Der udpeges efter samme regler enstedfortræder for formanden og hvert afde andre medlemmer.Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.(Udelades)Stk. 6.(Udelades)Stk. 7.(Udelades)Stk. 8.(Udelades)Stk. 9.(Udelades)

§ 18.

(Udelades)Stk. 2.På valglisten skal optages devælgere, der senest 15.-dagen før valg-dagen er flyttet til kommunen, og somsenest denne dag har anmeldt flytningentil kommunens folkeregister, jf. tilligestk. 6, 1. pkt. Vælgere, der er flyttet tilkommunen fra Færøerne eller Grønland,optages dog kun på valglisten, såfremtde senest 18.-dagen før valgdagen erflyttet til kommunen og senest dennedag har anmeldt flytningen til kommu-nens folkeregister.

Stk. 3.Vælgere, der senest 15.-dagenfør valgdagen er flyttet inden for kom-munen, og som senest denne dag haranmeldt flytningen til kommunens folke-register, skal optages på valglisten un-der den nye bopæl.Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.(Udelades)Stk. 6.Vælgere, der uden at væreomfattet af stk. 2 er flyttet til kommunenfra udlandet, optages på valglisten, så-fremt de senest 7.-dagen før valgdagener flyttet til kommunen og senest dennedag har anmeldt flytningen til kommu-nens folkeregister. Vælgere, der er om-fattet af § 2, optages på valglisten, hvisder er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen.Stk. 7.(Udelades)

§ 20.

Så snart valglisten er udarbej-det, udsender kommunalbestyrelsenvalgkort til de vælgere, der er opført påvalglisten og tilmeldt folkeregistret. Valg-kortet skal indeholde oplysning om væl-gerens navn og adresse, nummer påvalglisten samt om afstemningsstedetsbeliggenhed og dag og tid for afstemnin-gen.

Stk. 2.Anmeldelsen skal være under-skrevet af kandidaten og indeholde op-lysning om kandidatens fulde navn, per-sonnummer, stilling og bopæl. Hvis kan-didaten ikke ønsker sig anført på stem-mesedlen med sit fulde navn, skal detangives, hvordan navnet ønskes anført.Kandidatens efternavn eller mellemnavnsamt mindst et fornavn eller forbogstavskal altid anføres. Kun mellem- og efter-navne, som kandidaten er berettiget til atføre efter navneloven, eller mellemnav-ne, som er anmeldt til folkeregistret, kananføres på stemmesedlen. I stedet forfornavnet kan anføres et kaldenavn, derer afledt af fornavnet. I anmeldelsen skalendvidere gives oplysninger om en per-son (kontaktperson), som anmeldelses-myndigheden ud over kandidaten kanrette henvendelse til, hvis anmeldelsener mangelfuld.

§ 47.

Valgret udøves ved personligtfremmøde på afstemningsstedet. Vælge-ren skal inden stemmeafgivningen afle-vere sit valgkort til valglisteføreren. Haren vælger ikke medbragt valgkort, ud-skrives et valgkort. Vælgeren skal i øv-rigt på forespørgsel give oplysning omnavn, bopæl og fødselsdato. Hvis der ertvivl om en vælgers identitet, skal dennefastslås, om fornødent ved fremlæggelseaf dokumentation herfor. Derefter, og nårvalglisteføreren har afmærket vælgerensnavn på valglisten, udleveres en stem-meseddel til vælgeren.

§ 50.

Valgstyrerne kan bestemme, atder i stemmelokalet foruden de perso-ner, som forestår afstemningen, kun måopholde sig vælgere, der skal afgivestemme. Endvidere kan valgstyrernebegrænse antallet af tilstedeværendevælgere, når ordensmæssige hensynkræver det. Valgstyrerne påser, at væl-gerne ikke udsættes for valgagitation ivalglokalerne eller andre steder i umid-delbar tilknytning hertil. De tilstedevæ-rende skal i øvrigt rette sig efter valgsty-rernes anvisninger.

§ 53.

Enhver vælger, der er forhindreti at møde frem til afstemningen på valg-

dagen, kan brevstemme på ethvert fol-keregister her i landet.

§ 54.

(Udelades)Stk. 2.Vælgere, der bor eller opholdersig i følgende boformer eller boliger, kanbrevstemme i boformen eller boligen:1) Plejehjem og beskyttede boliger, derdrives efter reglerne i lov om social ser-vice.2) Boformer tilvejebragt efter reglerne ilov om social service for kvinder, somhar været udsat for vold, trusler om voldeller tilsvarende krise i relation til familie-eller samlivsforhold.3) Boformer tilvejebragt efter reglerne ilov om social service til midlertidigt ellerlængerevarende ophold for voksne, derpå grund af nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale pro-blemer har behov herfor, samt boformerfor voksne, der drives efter nævnte lovsforsøgsbestemmelser. Kommunalbesty-relsen kan beslutte, at brevstemmeaf-givning i de nævnte boformer i stedetskal ske efter reglerne i stk. 4 om brev-stemmeafgivning i hjemmet.4) Opholdssteder uden for de pågæl-dendes bolig, hvor kommunen efter reg-lerne i lov om social service giver tilbudom personlig hjælp, omsorg og plejem.v. til personer, som på grund af mid-lertidig eller varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne har behov herfor.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atder ikke skal foretages brevstemmeaf-givning i de nævnte opholdssteder udenfor de pågældendes bolig.5) Almene plejeboliger, der er omfattet aflov om almene boliger m.v., plejeboliger,der er omfattet af lov om boliger for æl-dre og personer med handicap, ustøtte-de private plejeboliger, der er omfattet aflov om leje, og friplejeboliger, der eromfattet af lov om friplejeboliger.6) Øvrige almene ældreboliger, der eromfattet af lov om almene boliger m.v.,øvrige ældreboliger, der er omfattet aflov om boliger for ældre og personermed handicap, samt lette kollektivboligerog boliger og hjem for gamle, syge og

svagelige, der er omfattet af de i medføraf lov om boligbyggeri og lov om almeneboliger m.v. fastsatte forskrifter herom.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atbrevstemmeafgivning i de nævnte bolig-typer i stedet skal ske efter reglerne istk. 4 om brevstemmeafgivning i hjem-met.Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.Vælgere, der på grund af syg-dom eller manglende førlighed ikke vilkunne møde frem på afstemningsstedet,kan brevstemme i hjemmet, medmindrede har mulighed for at stemme i en af deinstitutioner, boformer m.v., der er nævnti stk. 2. Anmodning om at brevstemme ihjemmet skal indgives senest kl. 18 tolvdage før valgdagen. Hvis tolv dage førvalgdagen er en lørdag eller søndag,forlænges fristen for at indgive anmod-ning om at brevstemme i hjemmet tilførstkommende mandag kl. 12. Anmod-ningen skal indgives til folkeregistret iopholdskommunen.Stk. 5.(Udelades)

§ 60.

(Udelades)Stk. 2.Økonomi- og indenrigsministe-ren tilvejebringer brevstemmematerialet.Brevstemmematerialet skal til enhver tidfindes på folkeregistrene og de danskerepræsentationer i udlandet samt ombord i danske skibe i udenrigsfart og pådanske havanlæg uden for dansk områ-de.Stk. 3.(Udelades)

§ 61.

(Udelades)Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.Vælgeren udfylder stemme-sedlen uden overværelse af andre oglægger den i konvolutten. Derefter udfyl-der vælgeren følgebrevet og underskri-ver dette i overværelse af stemmemod-tageren, der attesterer stemmeafgivnin-gen.

eller de stemmemodtagere, brevstem-men afgives til, yde den fornødne hjælp,jf. dog stk. 6. Ud over stemmemodtage-ren eller, hvis der medvirker flere stem-memodtagere, i stedet for den ene afdisse kan vælgeren forlange hjælp tilstemmeafgivningen af en person, der erudpeget af vælgeren selv. Er der ydethjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.Stk. 5.(Udelades)Stk. 6.Hjælp til udfyldning af stem-mesedlen kan kun ydes, såfremt vælge-ren umiddelbart over for den, der yderhjælp, utvetydigt kan tilkendegive, påhvilket parti eller hvilken kandidat vælge-ren ønsker at stemme.Stk. 7.Konvolutten med stemmesed-del samt følgebrevet lægges i yderkuver-ten, der sendes til kommunalbestyrelseni den kommune, hvor vælgeren er opta-get på valglisten. På yderkuverten skalangives vælgerens navn, fødselsdato ogbopæl.

23.

I§ 61indsættes somstk. 8:»Stk.8.Stemmemodtageren påser, atvælgere, der ønsker at brevstemme,ikke udsættes for valgagitation elleranden form for holdningsmæssig på-virkning i umiddelbar tilknytning tilbrevstemmeafgivningen.«.

§ 100.

(Udelades)Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.Ved folkeafstemninger kanbrevstemmeafgivning på folkeregistrenefinde sted de sidste 3 måneder før af-stemningsdagen, dog senest næstsidstesøgnedag før afstemningsdagen.

§ 105.

Udgifterne ved folketingsvalgog folkeafstemninger afholdes af kom-munerne, jf. dog stk. 2 og 3. Udgifter,der forskudsvis er afholdt af kredskom-munen, fordeles af valgbestyrelsensformand på de kommuner, der helt ellerdelvis indgår i opstillingskredsen, i for-hold til det senest offentliggjorte folketal ikommunen eller i vedkommende del afkommunen.

§ 3.

Valgret til Europa-Parlamentethar enhver, der på valgdagen1) har valgret til Folketinget eller2) har dansk indfødsret, har opnået alde-ren for valgret til Folketinget og har fastbopæl i en af de øvrige medlemsstater iDen Europæiske Union, medmindrevedkommende er under værgemål medfratagelse af den retlige handleevne, jf.værgemålslovens § 6, eller3) er statsborger i en af de øvrigemedlemsstater i Den Europæiske Union,har opnået alderen for valgret til Folke-tinget og har fast bopæl i Danmark ellerer registreret i Udenrigsministeriets pro-tokol, medmindre vedkommende er un-der værgemål med fratagelse af denretlige handleevne, jf. værgemålslovens§ 6.Stk. 2.Personer, der har fast bopælpå Færøerne eller i Grønland, har ikkevalgret til Europa-Parlamentet.

§ 11.

Parlamentet. For vælgere, der alene harvalgret efter § 3, stk. 1, nr. 2, påføresattestation af, at vælgeren opfylder be-tingelserne for valgret til Europa-Parlamentet, dog af vedkommende dan-ske repræsentation i det land, hvori depågældende har bopæl.Stk. 6.(Udelades)Stk. 7.(Udelades)Stk. 8.(Udelades)

§ 14 a.

Personer, der har valgret efter§ 3, stk. 1, nr. 3, optages efter anmod-ning, jf. dog stk. 2, på valglisten i denkommune, hvor de er tilmeldt folkeregi-stret. Personer, der har valgret efter § 3,stk. 1, nr. 3, og som er registreret iUdenrigsministeriets protokol, optagesefter anmodning, jf. dog stk. 2, på valgli-sten i den kommune, hvor de har deresprivate bolig.Stk. 2.Personer, der har valgret efter§ 3, stk. 1, nr. 3, optages på valglistenefter tilsvarende regler som dem, dergælder for personer, der har valgret efter§ 3, stk. 1, nr. 1, og som er tilmeldt folke-registret, såfremt de pågældende1) var optaget på valglisten i Dan-mark til det sidst afholdte valg til Eu-ropa-Parlamentet,2) siden da uafbrudt har haft fast bo-pæl i Danmark eller siden da uafbrudthar været registreret i Udenrigsmini-steriets protokol og3) ikke har anmodet om at blive slet-tet af valglisten.Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.(Udelades)

§ 15.

Kommunalbestyrelsen udsenderforud for afstemningen valgkort til devælgere, der er optaget på valglisten ogtilmeldt folkeregistret eller registreret iUdenrigsministeriets protokol. Valgkortetskal indeholde oplysning om vælgerensnavn og adresse, nummer på valglistensamt om afstemningsstedets beliggen-hed og dag og tid for afstemningen.Stk. 2.(Udelades)

munen som fraflyttet den tidligereadresse.«.

§ 19.

(Udelades)Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.Kandidatlisten skal være un-derskrevet eller tiltrådt af de enkeltekandidater og indeholde oplysninger omderes fulde navn, personnummer, stats-borgerskab, stilling og bopæl. For kandi-dater, der er valgbare, som har valgretefter § 3, stk. 1, nr. 3, og som er registre-ret i Udenrigsministeriets protokol, skal istedet for personnummer opgives fød-selsdato. Hvis en kandidat ikke ønskersig anført på stemmesedlen med sitfulde navn, skal det angives, hvordannavnet ønskes anført. Kandidatens ef-ternavn eller mellemnavn samt mindst étfornavn eller forbogstav skal altid anfø-res. Kun mellem- og efternavne, somkandidaten er berettiget til at føre efternavneloven, eller mellemnavne, som eranmeldt til folkeregistret, kan anføres påstemmesedlen. I stedet for fornavnet kananføres et kaldenavn, der er afledt affornavnet.Stk. 4.(Udelades)

§ 26.

(Udelades)Stk. 2.Her i landet kan brevstemme-afgivning på folkeregistrene finde stedde sidste 3 måneder før valgdagen, dogsenest næstsidste søgnedag før valgda-gen. På Færøerne, i Grønland, i udlan-det, på danske skibe i udenrigsfart og pådanske havanlæg uden for dansk områ-de kan brevstemmeafgivning finde stedde sidste 3 måneder før valgdagen.Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.(Udelades)Stk. 6.(Udelades)

6.

I§ 19, stk. 3, 5. pkt.,ændres »an-meldt til folkeregistret« til: »registreret iDet Centrale Personregister (CPR)«.

§ 1.

Valgret til kommunalbestyrelsenog regionsrådet har enhver, der på valg-dagen er fyldt 18 år, har fast bopæl ikommunen henholdsvis regionen, ogsom herudover enten1) har dansk indfødsret,2) er statsborger i en af de øvrige med-lemsstater i Den Europæiske Union,3) er statsborger i Island eller Norge eller4) uden afbrydelse har haft fast bopæl iriget i de sidste 3 år forud for valgdagen.Stk. 2.Valgret til kommunalbestyrel-sen og regionsrådet har endvidere en-hver, der på valgdagen er fyldt 18 år, erstatsborger i en af de øvrige medlems-stater i Den Europæiske Union og erregistreret i Udenrigsministeriets proto-kol.Stk. 3.Den, der er under værgemålmed fratagelse af den retlige handleev-ne, jf. værgemålslovens § 6, har ikkevalgret.Stk. 4.Personer, der efter reglerne ilov om Det Centrale Personregister op-fylder betingelserne for at være tilmeldtfolkeregistret i kommunen, anses for athave fast bopæl i kommunen henholds-vis i den region, hvori kommunen erbeliggende.

§ 7.

Vælgerne skal optages på valgli-sten i den kommune, hvor de er tilmeldtfolkeregistret. Personer, der har valgretefter § 1, stk. 2, optages efter anmod-ning, jf. dog stk. 2, på valglisten i denkommune, hvor de har deres privatebolig.Stk. 2.(Udelades)

§ 8.

(Udelades)Stk. 2.På hovedlisten skal optages devælgere, der senest mandagen 15 dagefør valgdagen er flyttet til kommunen, ogsom senest denne dag har anmeldt flyt-ningen til kommunens folkeregister.Stk. 3.På tilflytterlisten skal optagesde vælgere, der ikke er optaget på ho-vedlisten, og som senest tirsdagen 7dage før valgdagen er flyttet til kommu-nen, og som senest denne dag har an-meldt flytningen til kommunens folkere-gister.

altid anføres. Kun mellem- og efternav-ne, som kandidaten er berettiget til atføre efter navneloven, eller mellemnav-ne, som er anmeldt til folkeregistret, kananføres på stemmesedlen. I stedet forfornavnet kan anføres et kaldenavn, derer afledt af fornavnet.Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.(Udelades)

§ 43.

De godkendte kandidatlister,herunder samtlige kandidaters navne,samt oplysning om anmeldte listefor-bund og valgforbund bekendtgøres afkommunalbestyrelsen. Bekendtgørelsesker ved opslag i kommunens folkeregi-ster, når fristen for anmeldelse af liste-og valgforbund er udløbet. Regionsvalg-bestyrelsen underretter de pågældendekommunalbestyrelser om de godkendtekandidatlister og anmeldte forbund tilregionsrådsvalget.

§ 53.

§ 56.

rernes anvisninger.

§ 59.

Enhver vælger, der er forhindreti at møde frem til afstemningen på valg-dagen, kan brevstemme på ethvert fol-keregister her i landet.

§ 60.

12.

§ 59affattes således:»§

59.

Enhver vælger kan brevstemmei enhver kommune her i landet.«.

øvrige ældreboliger, der er omfattet aflov om boliger for ældre og personermed handicap, samt lette kollektivboligerog boliger og hjem for gamle, syge ogsvagelige, der er omfattet af de i medføraf lov om boligbyggeri og lov om almeneboliger m.v. fastsatte forskrifter herom.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atbrevstemmeafgivning i de nævnte bolig-typer i stedet skal ske efter reglerne istk. 4 om brevstemmeafgivning i hjem-met.Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.Vælgere, der på grund af syg-dom eller manglende førlighed ikke vilkunne møde frem på afstemningsstedet,kan brevstemme i hjemmet, medmindrede har mulighed for at stemme i en af deinstitutioner, boformer m.v., der er nævnti stk. 2. Anmodning om at brevstemme ihjemmet skal indgives senest kl. 18torsdagen 12 dage før valgdagen. An-modningen skal indgives til folkeregistreti opholdskommunen. Anmodning kantidligst indgives tirsdagen 4 uger førvalgdagen.Stk. 5.(Udelades)

§ 62.

Brevstemmeafgivning her i lan-det kan finde sted fra tirsdagen 3 ugerfør valgdagen, dog senest lørdagen førvalgdagen. På folkeregistrene kan brev-stemmeafgivning dog finde sted fra den3. tirsdag i august måned i valgåret.

§ 66.

(Udelades)Stk. 2.Økonomi- og indenrigsministe-ren tilvejebringer brevstemmematerialet.Brevstemmematerialet skal senest fraden 3. tirsdag i maj måned i valgåretfindes på folkeregistrene og skal senestfra den 3. tirsdag i august måned i valg-året findes på de danske repræsentatio-ner i udlandet samt om bord i danskeskibe i udenrigsfart og på danske havan-læg uden for dansk område.Stk. 3.(Udelades)

§ 67.

(Udelades)Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.Vælgeren udfylder stemme-sedlen uden overværelse af andre oglægger den i konvolutten. Derefter udfyl-

Stk. 4.Hvis vælgeren ikke er i stand tilat udfylde stemmesedlen eller udfyldeog underskrive følgebrevet, skal deneller de stemmemodtagere, brevstem-men afgives til, yde den fornødne hjælp,jf. dog stk. 6. Ud over stemmemodtage-ren eller, hvis der medvirker flere stem-memodtagere, i stedet for den ene afdisse kan vælgeren forlange hjælp tilstemmeafgivningen af en person, der erudpeget af vælgeren selv. Er der ydethjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.Stk. 5.(Udelades)Stk. 6.Hjælp til udfyldning af stem-mesedlen kan kun ydes, såfremt vælge-ren umiddelbart over for den, der yderhjælp, utvetydigt kan tilkendegive, påhvilken kandidatliste eller hvilken kandi-dat vælgeren ønsker at stemme.Stk. 7.Konvolutten med stemmesed-del samt følgebrevet lægges i yderkuver-ten, der sendes til kommunalbestyrelseni den kommune, hvor vælgeren er opta-get på valglisten. På yderkuverten skalangives vælgerens navn, fødselsdato ogbopæl.