KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 148: Materiale ifm. udvalgets studietur til Bruxelles d. 18.-19. juni 2012

EU er på en række opgaveområder med til at sætte rammerne for myndig-hedsudøvelsen i de danske kommuner. Dette er ikke noget nyt, og derforinteressevaretager KL i EU for at sikre kommunerne de bedst mulige betin-gelser for at kunne yde service til borgerne.Danmark overtager den 1. januar 2012 EU-formandskabet. Som optakt her-til har KL analyseret samspillet mellem EU og kommunerne.Analysen bekræfter ikke overraskende, at der er en direkte sammenhængmellem EU og kommunalpolitikken. EU beskæftiger sig med en række om-råder, som er grænseoverskridende og som hænger tæt sammen med vel-færdssamfundet og dets udvikling. Derfor er der en tæt sammenhæng mel-lem EU og kommunernes opgaver.Det samlede resultat viser, at EU påvirker kommunerne i over halvdelen afde kommunalbestyrelsessager, analysen har undersøgt. 444 ud af 830 sagerpåvirkes af EU. I procent betyder det, at 53 % af punkterne på kommunal-bestyrelsernes dagsordener i den undersøgte periode påvirkes af EU.

Boks 1: Analysens metodeAnalysen undersøger dagsordener fra kommunalbestyrelsesmøder for at vise, hvilke o m-råder af kommunernes hverdag, EU har indflydelse på. EU-påvirkningen undersøges påden måde, fordi dagsordenerne i vidt omfang afspejler de opgaver, som kommunerne skalløse i henhold til Kommunalfuldmagten.Analysen undersøger i alt 40 kommunalbestyrelsesdagsordener fra 10 danske kommuner.Der er udvalgt to kommuner fra hver af Danmarks fem regioner, og for hver kommuneer der undersøgt en kommunalbestyrelsesdagsorden fra hvert kvartal i år 2010. Analysenser således på kommunalbestyrelsernes dagsordener gennem et år. I alt undersøger analy-sen 830 dagsordenspunker.De svenske og norske kommuneforeninger har gennemført tilsvarende analyser, hvorsamme metode er anvendt. Særligt den svenske kommuneforenings undersøgelse er me-get grundig og resultatet af denne analyse er, at 60 % af alle de sager, som behandles afde svenske kommunalbestyrelser er påvirket af EU.

Den samlede EU-påvirkning af kommunerne kan opdeles i henholdsvis enretslig og en politisk påvirkning.Denretslige påvirkningses, når EU fastlægger juridiske retningslinjer, der di-rekte regulerer kommunernes opgaveløsninger. Denpolitiske påvirkningsestil gengæld, når den danske stat i EU-sammenhæng tilslutter sig at arbejdefor overordnede europapolitiske mål og benchmarks, som får betydning forkommunerne. Det sker fx ved, at den enkelte danske fagminister på et mø-de i Ministerrådet tilslutter sig en overordnet politisk strategi, som forpligterDanmark til at udarbejde handleplaner eller implementere tiltag, der bidra-ger til opfyldelsen af de EU-mål, som den danske regering har tiltrådt. Detgælder fx på klimaområder, hvor EU har sat nogle overordnede mål forreduktion af CO2-udslip. Disse mål har betydet, at mange kommuner harudarbejdet og iværksat klimastrategier, som bidrager til at nå de overordne-de mål, som Danmark har forpligtet sig til gennem EU-samarbejdet.Fordelingen mellem de to former for EU-påvirkning, som kommunerneoplever, er som følger:

Den største del af påvirkningen af kommunerne er retslig, i form afdirekte juridisk bindende EU-bestemmelser dvs. 34 % ud af den samledepåvirkning på 53 %. Samtidig finder der imidlertid en ikke ubetydelig poli-tisk påvirkning sted på 19 % ud af den samlede EU-påvirkning.I de følgende afsnit bliver betydningen for kommunernes hverdag beskrevetved at gå bag om tallene for EU-påvirkningen. På den måde bliver EU-påvirkningen forklaret gennem eksempler på de kommunale opgaver, dersærligt udsættes for henholdsvis retslig og politisk påvirkning.

1. Kommunerne oplever retslig påvirkning fra EU34 % af de sager på kommunalbestyrelsernes dagsordener, som påvirkes af EU, er afretslig karakterDen retslige påvirkning har betydning for den måde, kommunerne skal løsebestemte opgaver på, og hvilke standarder de skal leve op til. Påvirkningenfinder sted inden for en række forskellige lovområder, der har kommunalrelevans.Fordelingen viser, at de kommunale opgaveområder miljøforvaltning ogkonkurrenceudsættelse er særligt underlagt EU-påvirkning:

1.1 Eksempler fra miljøområdet60 % af den retslige påvirkning omhandler miljølovgivningMange af de love, som kommunerne i det daglige forvalter miljøområdet ihenhold til, stammer fra EU. Baggrunden for EU’s regulering af miljøom-rådet er, at området er af grænseoverskridende karakter, og der således erbehov for fælles løsninger. Derfor har EU fastsat en række direktiver, sompåvirker kommunernes arbejde i forhold til fx affaldshåndtering, naturbe-skyttelse, drikkevandsforsyning samt miljø- og energirigtig bebyggelse ogrenovation.

EU’s direktiv for vurdering af virkning på miljøet (VVM) udøver fx indfly-delse på, hvordan kommunerne skal tage hensyn til miljøet, når de træfferbeslutninger om nybyggeri eller renovering af kommunale ejendomme.Kommunernes ansvar for vandmiljø påvirkes ligeledes gennem fx EU’svandrammedirektiv, der fastsætter retningslinjer for, at kommunerne skalmindske forurening i grundvand og forbedre vandområders miljøtilstand.Boks 2: Eksempel på vandrammedirektivets påvirkning - kommunalbestyrelses-møde i Viborg Kommune den 1/9 2010Dagsordenseksemplet er hentet fra Viborg Kommunes hjemmeside. Viborgs kommunal-bestyrelse evaluerede på sit møde kommunens vådområdeindsats, som relaterede sig tildet danske regeringsinitiativ Grøn Vækst. Grøn Vækst er ét af de landbrugsrelateredeinitiativer, som den danske regering har igangsat, for at Danmark kan overholde reglernei EU’s vandrammedirektiv.Eksemplet viser, at kommunernes daglige arbejde med at implementere initiativer påvandområdet er direkte afledt af Danmarks retslige forpligtelser over for EU.

1.2 Eksempler fra konkurrenceområdet31 % af den retslige påvirkning omhandler konkurrencelovgivningKonkurrencelovgivning dækker blandt andet over udbuds- og udliciterings-opgaver, som fylder meget på de kommunale dagsordener. På udbudsområ-det regulerer EU kommunernes arbejde gennem udbudsdirektivet, der skalsikre lige vilkår for tilbudsgivere på tværs af EU’s medlemsstater ved at be-skytte imod favorisering af lokale og nationale virksomheder.Udbudsdirektivet bestemmer, hvornår en kommunal opgave skal sendes iudbud i henhold til EU’s regler. Når opgaver vedrørende tjenesteydelser,vareindkøb, byggeri eller forsyningsvirksomhed overstiger fastsatte beløbs-grænser, medfører udbudsdirektivet, at opgaven skal sendes i EU-udbud.Boks 3: Eksempel på udbudsdirektivets påvirkning – Borgerrepræsentationsmødei Københavns Kommune den 16/12 2010Dagsordenseksemplet er hentet fra Københavns Borgerrepræsentations hjemmeside.Københavns Borgerrepræsentation drøftede det økonomiske grundlag for MetroselskabetI/S’s indgåelse af kontrakter om opførslen af Cityringen. Anlægs- og driftsopgavernesøkonomiske omfang betød, at opgaverne skulle igennem en udbudsrunde i henhold tilEU’s udbudsdirektiv.Det er ikke kun store anlægsopgaver som Cityringen i ovenstående eksempel, der bliverreguleret af EU’s udbudsdirektiv. Udbudsdirektivet påvirker store som små kommuner ideres daglige arbejde, fx i forhold til skolerenoveringer.

1.3 Kommunale konsekvenser ved EU’s retslige påvirkningDet er tydeligt, at EU udøver en retslig påvirkning af kommunernes opga-veløsning på miljø- og konkurrenceområdet. Den retslige påvirkning hargrundlæggende to konsekvenser for kommunerne.EU’s lovgivning sætter for det første rammerne for, hvordan kommunerneskal forvalte særlige sager. Det ses fx i udbudssager, hvor der er fastsat nog-le EU-krav, som kommunerne skal tage hensyn til, når de fx behandler stør-re byggeprojekter. Det er altså en retslig påvirkning, som finder sted, nårkommunalbestyrelserne skal behandle bestemte sager, der fra tid til andenfigurerer på deres dagsordener.For det andet regulerer EU’s lovgivning den måde kommunerne løser op-gaverne på. Det ses fx ved, at kommunerne skal sikre, at drikkevandskvali-teten overholder fastsatte EU-standarder. Det betyder i praksis, at EU’sregelsæt stiller krav, som kommunerne skal efterleve uanset, hvilke skiften-de sager, der måtte være på kommunalbestyrelsernes dagsordener.

2. Kommunerne oplever politisk påvirkning fra EU19 % af de sager på kommunalbestyrelsernes dagsordener, som påvirkes af EU, er afpolitisk karakterDen politiske påvirkning finder sted gennem EU’s politikker, mål ogbenchmarks, som er blevet til på grund af fælles problemstillinger, sommedlemslandene står overfor.Det drejer sig om en række vidt forskellige områder, hvor EU ikke kan ved-tage juridisk bindende lovgivning, men hvor medlemslandene alligevel laveraftaler eller målsætninger i EU-regi, som er bindende i politisk forstand ogsom i sidste ende påvirker kommunerne i kraft af kommunernes rolle somimplementerende myndighed. EU’s politiske påvirkning på kommunerneforegår i stigende grad via den åbne koordinationsmetode.Boks 4: Den åbne koordinationsmetodeMetoden går ud på, at EU’s medlemslande kollektivt koordinerer deres politikker gennemoverordnede EU-mål og benchmarks. De overordnede mål skal nås inden for en bestemttidsramme, men det overlades til medlemslandene at finde den bedste måde at nå deoverordnede mål. Målene er sat kvantitativt og skal sikre at et gennemsnit af alle EU-landene opnår disse. Det betyder, at nogle lande vil ligge over målet og andre under må-let. Landene kan inspirere hinanden gennem ’best practices’.

2.1 Eksempler fra det socialpolitiske område47 % af den politiske påvirkning af kommunerne omhandler socialpolitikI Danmark har staten det overordnede ansvar for den sociale lovgivning,men kommunerne har på næsten alle områder ansvaret i forhold til borger-ne (undtagen sygehusvæsenet). Kommunerne har myndigheds-, forsynings-og finansieringsansvaret for stort set alle sociale ydelser og tilbud.Et af EU’s overordnede socialpolitiske mål handler om fattigdomsbekæm-pelse. EU har bl.a. en målsætning om at bringe 20 mio. mennesker uden forsocial udstødelse. Dette overordnede EU-mål påvirker det nationale ogkommunale plan i Danmark:EU’s 2020-strategi sætter som mål:Fremme af social inklusion via reduktion af fattigdomSigter mod at bringe mindst 20 mio. mennesker uden for risiko for fattigdom ogsocial udstødelse

Danmark:Målsætning om at mindske antallet af personer i husstande med lav beskæftigelsemed 22.000 personer frem mod 2020Indsatsområder:Arbejdsmarkedsreformer med sigte på at øge udbuddet af arbejdskraftUnderstøttelse af målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemfø-re en ungdomsuddannelseGhettostrategiBeskæftigelsesindsats for enlige mødre, udsatte børn og unge, sindslidende oghandicappede

Kommunernes indsats:Kommunerne har ansvar for at føre socialpolitikken ud i livet og arbejder derformed alle ovennævnte tiltag på den ene eller anden mådeBoks 5: Eksempler på kommunernes arbejde med at reducere fattigdomEksemplerne er hentet fra Viborg Kommunes og Københavns Kommunes hjemm esider.Viborg Kommune har nedsat et fattigdomsråd, som skal arbejde for at bekæmpe fattigdom i ko m-munen. Rådet vil fungere som dialogforum og ’høringsorgan’ omkring fattigdom.Københavns Kommune sætter fokus på fattigdom gennem projekter om gadeplansvirksomhedmed fx mobile cykelværksteder, der etableres i tæt samarbejde med socialforvaltningen og er-hvervslivet for at inkludere socialt udsatte og få dem i beskæftigelse.

kontekst. Målene skal i høj udstrækning implementeres af kommunerne, ogpå den måde finder der en politisk påvirkning sted fra EU på kommunerne.2.2 Eksempler fra det klimapolitiske område19 % af den politiske påvirkning af kommunerne omhandler klimapolitikPå klimaområdet er der i EU blevet fastlagt nogle ambitiøse målsætningerfor at reducere CO2-udslippet i Europa. Målet om at sikre CO2-reduktion eren kompleks sag, der både præges af overordnede politiske EU-målsætninger og juridisk regulerende direktiver.En række klimainitiativer er fx skrevet ind i direktivet for vedvarende energi(VE), der handler om fremme af energi fra vedvarende energikilder. Heri erder altså tale en retslig påvirkning på kommunerne. Men klimaindsatsen ikommunerne er også i høj grad udsat for politisk påvirkning, fordi med-lemsstaterne i EU har tilsluttet sig en række overordnede mål for CO2-reduktion. Disse overordnede mål kan sammenkædes med mål på nationaltog kommunalt plan i Danmark:EU:EU2020-strategiens mål:20 % CO2-reduktion i forhold til 1990-niveau20 % forøgelse af vedvarende energi20 % energieffektivisering2050-køreplanens mål:80-95 % CO2-reduktion i forhold til 1990-niveau

Danmark:Mål for 2020:20 % CO2-reduktion fra ikke-kvoteregulerede sektorer i forhold til 2005-niveau30 % forøgelse af vedvarende energi10 % anvendelse af vedvarende energi i transportsektorenMål for 2050:Uafhængighed af fossile brændsler; kul, olie og gasIndsatsområder:Effektivisering af energiforbrugØget udbredelse af fjernvarme og individuel opvarmning med vedvarende energisamt vindkraft til el-produktionEffektiv udnyttelse af biomasse til kraftvarme og dele af transpor tsektoren

Boks 6: Eksempel på en kommunal plan for reduktion i CO2-udledning - OdenseKommunes klimaplan den 28/4 2010Tre overordnede målsætninger for CO2-reduktion:2012: Reduktion på 8 % sammenlignet med kommunens 2007-niveau2025: Reduktion på 50 % sammenlignet med kommunens 2007-niveau2050: Total CO2-neutralitet

For at opnå disse mål fokuserer Odense Kommune på fire områder:Boks 7: Odense Kommunes indsatsområder for CO2reduktionEksemplet er hentet fra Odense Kommunes hjemmeside.1.2.Vedvarende energi: satsning på vindkraft, solenergi, biogas, biomasse og vand-kraftElforsyning: indkøb af CO2-neutral grøn strøm til kommunens eget forbrugVarmeforsyning: fastholde og udbygge fjernvarmesystemet og kortlægge CO2-neutrale varmekilder til fjernvarmenettet samt fremme udfasningen af olie og gassom energikilde3.Energibesparende tiltag: effektiviseringer af energiforbruget i kommunens egnebygninger ved efterisolering og indsættelse af energirigtige vinduer, samt redu k-tion af el-forbruget i kommunens bygninger. Derudover vil man starte en ad-færdskampagne om klimabevidsthed blandt kommunens medarbejdere og for-brugere

Eksemplerne viser sammenhængen mellem EU’s klimapolitiske mål forCO2-reduktion over den danske stats udmøntning af målene til kommunalehandleplaner, der skal medvirke til at indfri klimamålene. Kommunerne erpå den måde udsat for en politisk påvirkning fra EU, og på den måde visereksemplerne, hvordan kommunerne spiller en lokal rolle i den globale kli-maindsats.2.3 Kommunale konsekvenser ved EU’s politiske påvirkningEU formulerer en række overordnede politikker, som omsættes til nationaledanske mål og strategier, som sætter rammerne for kommunernes opgaver.Klima- og socialområdet er nogleeksemplerpå kommunale kerneområder,hvor beslutningerne på europæisk plan har en betydning for de politiskebeslutninger, der træffes i kommunalbestyrelserne.Resultaterne af analysen viser således, at det ikke er nok kun at kigge påEU’s retslige påvirkning, når man vurderer EU’s betydning for kommuner-ne. Man må også fokusere på – og inkludere - den politiske påvirkning, for-di den har en betydning.

3. KL’s interessevaretagelse i EUAnalysen bekræfter, at en række kommunale områder er under indflydelseaf den politik, som bliver drøftet og afklaret på europæisk plan. KL læggervægt på disse områder i varetagelsen af kommunernes interesser i EU.Boks 8: Eksempler på områder under særlig påvirkning fra EU•••MiljøKlima og energiKonkurrencelovgivning

KL følger disse områder tæt og forsøger at påvirke lovgivningens udform-ning så tidligt som muligt. På miljøområdet fokuserer KL bl.a. på drikke-vandskvalitet, fordi det er et område, hvor lovgivningen fra EU har megetstor betydning for kommunerne. Inden for konkurrencelovgivningsområdeter udbudsreglerne af særlig interesse, fordi EU er på vej med et revideretudbudsdirektiv.Boks 9: KL’s arbejde i forhold til revisionen af EU’s udbudsdirektivKL arbejder for at få hævet beløbsgrænsen for, hvornår en ordre skal i EU -udbud og foren forenkling af udbudsreglerne. Det vil lette kommunerne for administrativt bøvl ogspare kommunerne penge, der kan bruges på service til borgerne.

Det er ikke kun påvirkningens omfang, som afgør KL’s interessevaretagelse.KL arbejder også ud fra et aktualitetskriterium og tager løbende nye sagerop, der kommer til at få betydning for kommunerne i fremtiden.Et eksempel på en meget aktuel sag er reformen af EU’s strukturfondsmid-ler. Reglerne har stor betydning for kommunerne, fordi kommunerne årligtmodtager mere end 500 millioner kr. i støtte gennem strukturfondenes mål2, der handler om innovation og beskæftigelse. Der er en tilbagevendendedebat mellem EU-landene om fordelingen af strukturfondsmidlerne oghvilke lande/regioner, der skal have mulighed for at få tildelt midlerne.KL mener, det vil være uhensigtsmæssigt for væksten i Europa, hvis ikkedanske kommuner har mulighed for at ansøge om midler fra strukturfonde-ne. Dette spørgsmål og mange andre om strukturfondenes fremtid er derforet af de centrale indsatsområder for KL i forbindelse med de kommendeforhandlinger om EU’s fremtidige budget.Samlet set fokuserer KL i 2011-2012 indsatsen på det europæiske plan påfem områder. Det drejer sig om:

Disse fem fokusområder er af betydning for kommunernes hverdag – både iforhold til administrative byrder og økonomisk råderum. Derfor taler KLkommunernes sag allerede på EU-plan, fordi rammebetingelserne forkommunernes arbejde på områderne allerede fastlægges i EU. Derfor erKL’s arbejde i EU en integreret del af KL’s arbejde som kommunernes inte-resseorganisation.Boks 11: Vil du vide mere?Læs mere om KL’s europæiske indsats påwww.kl.dk/Fagomrader/eu/