Indholdsfortegnelse1.2.SAMMENFATNING .............................................................................................................................................. 3INDLEDNING......................................................................................................................................................... 42.1.2.2.3.HVAD MENES DER MED PÅVIRKNING? .............................................................................................................. 5UDVÆLGELSE AF DAGSORDENER OG ANALYSEMETODE................................................................................... 6

EU’S PÅVIRKNING AF DEN REGIONALE DAGSORDEN ........................................................................... 93.1.3.1.1.3.1.2.3.1.3.3.2.3.2.1.3.2.2.3.2.3.3.2.4.3.2.5.RETSLIG PÅVIRKNING..................................................................................................................................... 10EU’s konkurrenceregler............................................................................................................................ 10Energieffektivitet og miljøpåvirkning........................................................................................................ 12EU's grundlæggende rettigheder – ligestilling ......................................................................................... 13POLITISK/KULTUREL PÅVIRKNING.................................................................................................................. 14Regional udvikling .................................................................................................................................... 14Uddannelse ............................................................................................................................................... 15Folkesundhed - forebyggelse og psykiatri................................................................................................. 15Energi og klima......................................................................................................................................... 16Informationsteknologi, forskning og transport ......................................................................................... 17

KONKLUSION ..................................................................................................................................................... 17LITTERATURLISTE........................................................................................................................................... 20OVERSIGT OVER DAGSORDENER ............................................................................................................... 21

1. SammenfatningDenne analyse undersøger EU’s påvirkning af dagsordenen i de fem danske regioner. Dette emne erfør blevet analyseret i henholdsvis en svensk og en norsk kontekst, og formålet med analysen er atlave en mindre undersøgelse med danske tal. Dette gøres for at bedømme om de svenskekonklusioner kan overføres på danske forhold.

Analysen har først og fremmest et kvantitativt mål: at finde ud af hvor stor en procentdel af engennemsnitlig regionsrådsdagsorden, som er påvirket af EU. Derudover ser analysen også påhvordan og på hvilke områder regionerne er påvirket. Dette gøres gennem en analyse af tidagsordener, to fra hver af de fem regioner, jævnt fordelt hen over året 2009.

Påvirkningen er defineret som de initiativer, som EU igangsætter for at få indflydelse påmedlemsstaternes handlinger, og den kan opdeles i to kategorier. Retslig påvirkning er denpåvirkning, som sker gennem bindende lovgivning, mens politisk/kulturel påvirkning sker gennemikke-bindende værktøjer, som f.eks. den åbne koordinationsmetode, fælles målsætninger ogmuligheder for at søge støtte. Hver af disse kategorier udgør ca. halvdelen af den samledepåvirkning fra EU.

Analysen viser, at EU’s regler om offentlige udbud og regler om energieffektivitet ogmiljøpåvirkning i høj grad påvirker regionerne retsligt. Det skyldes, at disse regler påvirker alle demange beslutninger, som regionerne tager om bl.a. offentlige udbud, nybyggeri og renovation.Derudover er regionerne bundet af regler om statsstøtte og EU’s grundlæggende rettigheder, hvilketf.eks. påvirker punkter om garanti for lån og ligestillingsstrategier.

I fremtiden vil påvirkningen fra EU givetvis blive endnu større, da EU overordnet går mod mere ogmere samarbejde. Allerede fra 2011 kommer der en del forslag fra EU, som kommer til at påvirkeregionerne i høj grad. Det drejer sig bl.a. om forslaget angående grænseoverskridendesundhedsydelser, men også forslag om højere energieffektivitet og ikke mindst revisionen afdirektivet om arbejdstid.

2. IndledningI den danske debat hører man ofte EU beskrevet som en størrelse, som er langt væk fra Danmark ogdansk politik, men i realiteten påvirker EU i høj grad de fleste danske offentlige myndigheder. Defem danske regioner er ingen undtagelse. Det kan være svært at forestille sig, at EU har indflydelsepå anlæggelsen af et nyt sygehus i Region Midtjylland, men det er ikke desto mindre tilfældet. Detskyldes, at bl.a. EU’s lovgivning om udbud og energieffektive bygninger er blevet implementeret idansk lovgivning, og dermed er noget som regionerne må forholde sig til, i samme grad som hvisreglerne kom fra Folketinget.

Men præcis i hvor høj grad er regionerne påvirket og hvordan og på hvilke områder kommer dennepåvirkning til udtryk? Disse spørgsmål har tidligere været undersøgt af henholdsvis SverigesKommuner og Landsting1og Norsk institut for by- og regionforskning, efter anmodning af KS, dennorske kommuneforening2. Begge analyser har taget udgangspunkt i svenske og norske kommunerog landsting/fylkeskommuner og gennemgår dagsordener fra disse, for at bedømme i hvor høj grad12

Formålet med denne analyse er at lave en mindre udgave af den svenske analyse med henblik på atbedømme om resultaterne ligner hinanden, og dermed hvorvidt det er muligt at overføre de svenskekonklusioner til danske forhold. Det svenske og danske regionalstyre ligner hinanden så meget, atdet er oplagt at søge inspiration her. Det er derimod ikke muligt at sammenligne med den norskeanalyse, da den ikke adskiller mellem kommuner og regioner, men analysen er blevet brugt sombaggrundsmateriale. Analysen bygger dermed på den metode og analysestrategi, som de to andreanalyser helt overordnet har til fælles, og det konkrete spørgsmål som analysen ønsker at besvare er:Hvor stor en andel af regionsråds dagsordener er påvirket af EU?

2.1. Hvad menes der med påvirkning?Påvirkning er et bredt begreb med mange forskellige betydninger. Den traditionelle opfattelse afpåvirkning er, at A får B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort, f.eks. gennem bindendelovgivning. Men påvirkning kan også bestå i at få B til at afstå fra at gøre noget, eller endda at få Btil at ændre holdning eller tankegang. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan se, om der er sketen påvirkning, og hvad eller hvem der i første instans har påvirket. Altså kan det være meget sværtat måle påvirkning.

Den første kategori kaldes i denne undersøgelse for ’retslig påvirkning’ og dækker over direktiverog forordninger fra EU. Den anden kaldes ’politisk/kulturel påvirkning’ og dækker over alle detiltag fra EU, som ikke er bindende for medlemsstaterne, bl.a. målsætninger, meddelelser, den åbnekoordinationsmetode og regler for fondsstøtte. Det er klart, at det kan være svært at adskille de togrupper af påvirkning, specielt da mange punkter på regionsrådsdagsordener både dækker overemner, som er retsligt påvirket og politisk/kulturelt påvirket, men de er blevet taget med, da degiver et bedre billede af, ikke bare hvor meget EU påvirker regionerne, men også på hvilken måde.

2.2. Udvælgelse af dagsordener og analysemetodeFor at bedømme hvor stor en andel af regionsrådsdagsordener, som er påvirket af EU, er tidagsordener, repræsentativt udvalgt med hensyn til tid og sted, blevet gennemgået.Alle dagsordener er fra 2009, sådan at analysen tager udgangspunkt i et helt år, samtidig med, at detmest aktuelle materiale er blevet analyseret. Alle fem regioner er repræsenteret med to dagsordenerhver, jævnt fordelt hen over året, og i alt er der 245 punkter.

Som eksempel kan nævnes et punkt om ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter, somRegion Midtjylland havde på dagsordenen d. 29. april 2009. EU har igangsat initiativer påkulturområdet, så punktet kunne umiddelbart være påvirket, men da EU’s kulturprogram handlerom grænseoverskridende kultur, så er det blevet bedømt, at denne sag ikke var påvirket. Analysenforsøger altså at give et generelt billede af, på hvilke områder EU påvirker regionerne, uden at gåind i alle de konkrete detaljer af en sag. Hvis punktet var påvirket, blev det derefter bedømt, om detprimært var en retslig eller en politisk/kulturel påvirkning.

Undervejs i analysen blev det klart, at nogle typer af sager var svære at bedømme ved primært atkigge på hvilket emne, som sagen faldt ind under. Det skyldes blandt andet, at nogle punkter varmeget overordnede eller primært handlede om processer. For at bedømme om punktet var påvirketbesluttedes det, at hovedformålet med punktet skulle være påvirket, samt at punkter, der varprocesorienterede, ikke var påvirket.

Det betyder f.eks., at selvom en generalplan for sundhed også omhandler psykiatriområdet, etområde som EU har igangsat initiativer på, så er punktet om planen ikke påvirket, da det erbeslutninger om sygehuse og lignende, som er det centrale i punktet. Derudover er procespunkterom f.eks. afrapportering og budgetomflytninger ikke påvirket. Sidst besluttedes det at udelukkediverse interne og administrative punkter fra analysen, f.eks. mødetekniske punkter, valg tilforskellige poster og punkter om studieture. Nedenunder ses et eksempel på, hvordan analysen erudført.

Godkendelse afforskningsstrategifor RegionNordjyllandGodkendelse afKvalitetspolitikkenfor sygehusområdeti RegionNordjyllandAnlægsbevilling på4,0 mio. kr. tiletablering af øre-,næse- og halskliniksamt forberedelse tillægeklinik iBehandlerhusetNykøbing Mors.Anmodning fraregionsrådsmedlemMarian Geller omoptagelse af sag påRegionsrådets mødeden 20. januar 2009Ansøgning om atdriveindtægtsdækketvirksomhed i HR2009-2012

Én af ulemperne ved denne tilgang er, at ikke alle emner, som påvirkes af EU, dukker op pådagsordenen. EU’s regler på det arbejdsretlige område har stor betydning for regionerne somarbejdsgivere, men det er oftest ikke et emne, som behandles i regionsrådet. Derudover vægteranalysen ikke de forskellige punkter, hvilket betyder, at beslutningen om at bygge et nyt sygehus fårsamme status i analysen som beslutningen om at renovere et svømmebad på en institution.

Sidst, men ikke mindst, så afhænger analysen utrolig meget af, hvordan påvirkning defineres, oghelt konkret af, at påvirkning i dette tilfælde er potentiel påvirkning. I mange tilfælde kan detsagtens tænkes, at regionen ikke har haft EU inde i overvejelserne, når de tager en beslutning, somanalysen har bedømt er potentielt påvirket, men det betyder ikke, at EU ikke påvirker eller sætterrammerne for regionrådets beslutning.

3. EU’s påvirkning af den regionale dagsordenFormålet med denne analyse er at finde ud af, hvor mange procent af et regionsrådsdagsorden, somer påvirket af EU, og konklusionen af analysen er, at 53 procent af en gennemsnitligregionsrådsdagsorden er påvirket. Desværre siger et tal siger jo ikke meget i sig selv. Mindst lige såvigtigt er det at vide, hvordan EU påvirker regionerne og på hvilke områder. Gennem analysen af deti dagsordener fra de fem regionsråd blev det klart, at påvirkning fra EU ikke er en entydig størrelse.Det skyldes, at EU både har mange forskellige instrumenter at påvirke med og har en meget bredflade af emner, som de laver initiativer indenfor.

I dette afsnit vil nogle af de regionale emner som EU påvirker blive gennemgået. Emnerne er opdelti de to kategorier retslig påvirkning og politisk/kulturel påvirkning, alt efter om regionerne erpåvirket gennem bindende lovgivning på området eller er påvirket gennem andre instrumenter.Først gennemgås de emner, som bliver påvirket retsligt, og bagefter ser analysen på de emner, sombliver påvirket politisk/kulturelt. I hvert afsnit forklares hvilke initiativer, som EU har igangsat på

3.1. Retslig påvirkningGennem EU er der blevet lavet en hel del regler, som påvirker regionerne ved at binde dem retsligt.Analysen viser, at lige over halvdelen af de påvirkede punkter påvirkes gennem bindendelovgivning. I det følgende vil bl.a. EU’s konkurrenceregler, miljøregler omkring byggeri og EU’sgrundlæggende rettigheder blive gennemgået.

EU-samarbejdet hviler bl.a. på idéen om ét fælles indre marked, der dækker hele EU-området. Forat realisere dette indre marked har EU opstillet en lang række regler, der bl.a. skal sikre, atmedlemsstaterne ikke støtter deres egne virksomheder på bekostning af andre EU-virksomheder,støtter offentlige virksomheder på bekostning af private, og at der ikke er nogen barrierer for den frihandel med varer og tjenester. Dette regelsæt har stor betydning for regionernes virke, og det er daogså dagsordenspunkter af denne art, som først og fremmest forklarer EU’s retslige påvirkning afregionerne.

Alle områder er dog ikke dækket af disse EU-regler, idet såkaldte tjenester af almen økonomiskinteresse er fritaget. Ifølge retspraksis, så er tjenester af almen økonomisk interesse ’al økonomiskaktivitet, som følger af at en virksomhed, offentlig eller privat, er underlagt samfundsmæssigeforpligtelser’3. Definitionen dækker de fleste af de tjenester, som det offentlige tilbyder som en delaf velfærdssamfundet, hvilket vil sige, at tjenester som bl.a. sundhedsvæsnet og kollektiv trafikfalder her ind under.

Offentlige udbud

EU’s regler om offentlige udbud påvirker de fleste af de beslutninger, som regionerne tager om købaf varer og tjenester. De er sat i verden for at sikre, at store offentlige myndigheder, herunderregionerne, ikke bare kan tildele ordrer over et vist beløb til tilfældige virksomheder på baggrund afeksempelvis vane, men skal sende deres ordrer i EU-udbud, så alle europæiske virksomheder har enlige chance for at konkurrere om udbuddet.

Når regionerne skal købe en vare eller tjeneste, så har EU fastsat diverse tærskelværdier for, om deskal lægge ordren ud til EU-udbud. Om ordren falder over tærskelværdien eller ej har storbetydning for regionen, da de i så tilfælde skal følge EU-procedurer for udbuddet. F.eks. skaludbuddet lægges ud i en særlig database, så det nemmere kan findes af virksomheder fra resten afEU.

Umiddelbart skulle man altså mene, at de offentlige udbud, som ligger under tærskelværdien,ikkeer påvirket af EU, men sådan er det ikke. Alle udbud skal nemlig overholde generelle reglerangående det indre marked, regler som bl.a. kræver fuld gennemsigtighed over processen og forbudmod at diskriminere mod tilbud pga. nationalitet5. Desuden kan man sige, at reglerne påvirkerregionerne på den måde, at de skal tage stilling til EU-reglerne hver gang, om så udbuddet enderover tærskelværdien eller ej. Af denne årsag bedømmes alle punkter om udbud som påvirket af EU.

Gennemgangen af dagsordenerne har givet rigtig mange eksempler på denne form for påvirkning,da mange af regionsrådenes beslutninger handler om f.eks. nybyggeri, renovering eller indkøb afvarer. Alle slags udbud er repræsenteret, fra Region Midtjyllands beslutning om at godkende etprojektforslag for udvidelse af strålekapacitet i Århus, som de selv nævner skal i EU-udbud, tilRegion Hovedstadens køb af tjenester i forbindelse med deres lederudviklingsprogram. Det er45

specielt interessant at bemærke, at disse regler i høj grad påvirker sundhedsområdet, et område somellers ikke er underlagt så mange EU-regler. EU påvirker ikke, hvordan området skal styres ogfinansieres, men påvirker til gengæld i høj grad indkøb af varer og tjenester til f.eks. byggeri af nyesygehuse og til renovering af de gamle.

Regler om statsstøtte

En anden regelgruppe fra EU forsøger at sikre, at staten eller andre offentlige myndigheder ikkeuretmæssigt forvrider konkurrencen ved at give forskellige former for støtte til bestemtevirksomheder. At staten ikke har lov til at give direkte støtte til en virksomhed er klart, men statenhar heller ikke lov til f.eks. at stille sig som garant for lån på favorable vilkår. De må heller ikkesælge grunde eller ejendomme under markedsprisen, og hvis de vil udbyde en tjeneste, skal det skepå markedsvilkår, så de ikke risikerer at skabe unfair konkurrence for private virksomheder.Igen er der selvfølgelig undtagelser, da EU tillader støtte til f.eks. forskning, beskæftigelsestiltag iudsatte regioner og miljøtiltag6.

Der var ikke mange eksempler på denne slags påvirkning i analysen, men nogen kan da nævnes.Først og fremmest var der et punkt på Region Nordjyllands dagsorden vedrørendeuddannelsesafdelingens ansøgning om at drive indtægtsdækket virksomhed, da de gerne vil udbydeuddannelsesaktiviteter til andre regioner, kommuner eller lignende. Dette eksempel falder underdenne gruppe, da de skal tage hensyn til EU’s regler om ikke at forvride konkurrencen, når deudbyder en tjeneste, som også private firmaer udbyder. Et andet eksempel gælder Region Sjælland,som bliver bedt om at stille garanti for et lån til Regionstog A/S.

Regionerne tager utrolig mange beslutninger om at bygge, ombygge eller renovere bygninger, og iden forbindelse er de bundet af EU's miljøregler om henholdsvis miljøpåvirkning ogenergieffektivitet. Gennem EU er det blevet besluttet, at regionerne skal lave en udredning af,hvilken betydning et nyt byggeprojekt kan få for miljøet. Hvilke projekter som kan få store nokkonsekvenser til, at man skal lave en udredning, må bedømmes fra sag til sag, men det er i hvertfald klart, at de fleste omfattende planer vil kræve en udredning. Hvad angår energieffektivitet, såhar EU vedtaget et direktiv7, som bl.a. kræver, at regionerne skal indføre regler, som kan sikre, atregionens bygninger bliver mest muligt energieffektive.

Da Lissabontraktaten blev vedtaget i 2009 blev Chartret for Grundlæggende Rettigheder8skrevetind i traktaten og blev dermed juridisk bindende. Chartret samler dels de rettigheder, man alleredehavde som EU-borger, men stadfæster også nye rettigheder. Det betyder, at EU fortsætter med athave et af verdens mest udvidede regelsæt omkring grundlæggende rettigheder. For regionernebetyder disse regler blandt andet, at de skal sikre, at der ikke sker diskrimination på regionalearbejdspladser, og, mere proaktivt, at alle generelt har lige muligheder, uden skelen til køn, etnicitet,religion, handicap osv.

Grundlæggende rettigheder er ikke noget, som fylder meget på regionernes dagsorden. I analysenfandtes tre eksempler på dagsordenspunkter, som faldt ind under denne kategori. Region Sjællandhar en ligestillingsredegørelse på dagsordenen i november 2009, det samme har RegionHovedstaden i oktober, og Region Midtjylland kigger på at vedtage en mangfoldighedsindsats imaj.

3.2. Politisk/kulturel påvirkningI dette afsnit gennemgås nogle forskelligartede områder, som har det til fælles, at EU ikke påvirkermedlemsstaterne gennem bindende lovgivning, men i stedet forsøger at påvirke gennem bl.a. fællesmålsætninger, muligheder for at søge støtte, frivilligt samarbejde og vidensdeling og genereltinspiration og gode råd. Analysen viser, at lige under 50 procent af de påvirkede sager er påvirketpolitisk/kulturelt, hvilket understøtter behovet for at se ud over gældende lovgivning, når man skalbedømme EU's påvirkning af regionerne. Kategorien dækker mange forskellige områder ogforsøger på ingen måde at være udtømmende. I stedet præsenteres nogle eksempler på de områder,hvor regionerne er mest påvirkede.

Regional udvikling er en hovedprioritet for EU og selvfølgelig også for regionerne. Målet for EU erat skabe et sammenhængende Europa ved at sørge for, at der ikke er for stor økonomisk og socialforskel på de forskellige europæiske regioner. Til det formål uddeler EU store mængder af pengegennem tre forskellige instrumenter; Den europæiske regionalfond, Den europæiske socialfond ogInterregprogrammer. De fleste penge går til Europas mindre udviklede regioner, hovedsageligt iØsteuropa, gennem de såkaldte mål 1-midler, men regionerne i Danmark har også mulighed for atsøge de såkaldte mål 2-midler, f.eks. til beskæftigelsestiltag eller grænseoverskridende projekter.

Påvirkningen af regionerne sker altså primært gennem, at de kan søge penge til udviklingsprojekter,hvis projekterne opfylder EU's krav. Da det er en god mulighed for regionerne vil mange af demsøge at målrette deres projekter mod EU-støtte. Derudover har staten forpligtet sig til at udnytte denregionale udviklingspolitik som middel til at opnå målsætningerne i EU’s forskelligevækststrategier, f.eks. den nyligt lancerede EU2020-plan.

I Danmark er systemet indrettet således, at alle regioner har oprettet et vækstforum, som modtageransøgninger om penge til projekter. Disse ansøgninger behandles så i regionsrådet efter indstillingfra de forskellige vækstfora, og i fald de godkendes, sendes de videre til staten, som uddeler depenge, som de har fået tildelt af EU. I analysen betyder det, at alle indstillinger fra de forskelligevækstfora er blevet noteret som påvirket af EU.

Det er svært at bedømme, hvor meget regional udvikling fylder på dagsordenen, da det er en bred,tværgående kategori, som reelt dækker over mange andre af EU's initiativer og målsætninger. Somudgangspunkt skal EU's midler gå til at fremme vækst og beskæftigelse, men dette kan jo godt skegennem projekter som handler om klima, forskning eller uddannelse. Disse kategorier vil blivegennemgået nedenfor, så derfor sluttes dette afsnit bare med nogle enkelte eksempler pådagsordenspunkter om regional udvikling, som kunne tænkes at være påvirket af EU.

Her findes f.eks. Region Syddanmarks Årsplan 2009-2010 for deres samarbejde med Schleswig-Holstein, et grænseoverskridende projekt, som kan søge EU-støtte. I samme boldgade har RegionNordjylland haft godkendelse af aftaler om et interreg-projekt for Østersøen, Kattegat og Skagerrakpå dagsordenen, mens Region Hovedstaden har haft interreg-projektet 'KonkurrencedygtigØresundsregion' på dagsordenen.

EU har ikke nogen lovgivningsmæssig kompetence på uddannelsesområdet, men forsøger derimodat påvirke medlemslandene gennem støttende aktiviteter, blandt andet fælles målsætninger, specieltmålsætninger om at få flere unge til at tage en uddannelse, få færre til at springe fra og få flerevoksne til at efteruddanne sig. Dette sker bl.a. som et led i unionens vækststrategier, hvor livslanglæring er en hovedprioritet9. Regionerne har nogle af de samme målsætninger, som de forsøger atfremme på mange måder, bl.a. gennem den regionale udvikling. De punkter, som dukkede op ianalysen, handlede da også om blandt andet at give tilskud til projekter, som skal få flere unge iuddannelse, om tilskud til at oprette flere klasser til de unge, samt om initiativer indenfor livslanglæring.

arbejder for at fremme en sund livsstil uden rygning og stoffer10, har lanceret en grønbog om mentalsundhed11og desuden kontroller kvaliteten af lægemidler. Derudover bliver noglesundhedsspørgsmål reguleret i forbindelse med andre regler f.eks. om arbejdstid og det indremarked. Dette har blandt andet givet sig udtryk i EU’s regler angående grænseoverskridendesundhedsydelser, et emne som har tiltrukket sig rigtig meget debat i regionerne. På regionernesdagsorden dukker disse spørgsmål bl.a. op, når regionsrådet skal diskutere indsatsen påpsykiatriområdet, mens andre eksempler er diskussion af selvmordsforebyggelse og rygepolitik iRegion Syddanmark. Her kan det nemt tænkes, at regionerne finder inspiration i EU’s politikker påområdet.

Energi og klima står højt på verdens dagsorden i øjeblikket og fylder derfor også en hel del i EU.EU har bl.a. vedtaget sine 20-20-20 mål, som betyder, at ’EU vil reducere sit udslip afdrivhusgasser med mindst 20 % frem til 2020 (sammenlignet med 1990), øge den vedvarendeenergis markedsandel til 20 % og sænke det samlede energiforbrug med 20 % (sammenlignet medden forventede udvikling)’12. I forklaringen af denne 20-20-20 strategi nævnes regionerne somvigtige spillere13.

I analysen dukkede emnet bl.a. op i forbindelse med regionale udviklingsprojekter, f.eks. RegionMidtjyllands megasatsning Energi og Miljø, men også i form af samme regions beslutning om atanalysere regionens bilflåde med henblik på at få ’grønne biler’. Begge initiativer ligger i tråd medEU’s målsætninger om at modvirke klimaforandringer. Et andet eksempel er Region Hovedstadensdiskussion om en Agenda 21-strategi, som bl.a. skal sikre, at regionen nedbringer sit energiforbrug.

Rådets anbefaling 2003/54/EC af 2. december 2002 om forebyggelse af rygning og om initiativer for at forbedretobakskontrol11Kommissionens grønbog af 14. oktober 2005 "Forbedring af befolkningens mentale sundhed. På vej mod en strategifor mental sundhed i Den Europæiske Union"12http://europa.eu/pol/env/index_da.htm13SKL 2010: 33

De tre sidste områder, som skal nævnes her, er informationsteknologi, forskning og transport. Dervar ikke mange punkter på dagsordenen, som faldt ind under de tre kategorier, så derfor er demedtaget under samme punkt. Informationsteknologi og transport er primært påvirket gennem EU’smålsætninger på disse områder, mens forskning primært påvirkes gennem muligheden for at søgeforskningsmidler. Inden for informationsteknologi påvirkes regionerne bl.a. af EU’s arbejde med atgive borgerne mulighed for at få adgang til offentlige tjenester på nettet, gøre de offentlige tjenestermere effektive samt af EU’s fokus på, hvordan innovativ teknologi kan bidrage til effektivitet isundhedsvæsnet, f.eks. gennem telemedicin14. Transportområdet påvirkes pga. EU’s målsætningerom et sammenhængende transportsystem i Europa. EU’s indsats på forskningsområdet finder stedgennem fortløbende forskningsrammeprogrammer, hvorunder regionerne har mulighed for at søgestøtte til en bestemt slags forskning i samarbejde med andre partnere.

Disse instrumenter påvirker sager som f.eks. Region Hovedstadens handlingsplan forsundhedsforskning, hvor det påtænkes at forsøge at skaffe flere forskningsmidler fra EU. Eteksempel fra transportområdet er Region Sjællands høring om baneanlægget fra Ringsted tilFemern Bælt forbindelsen, et initiativ som vil binde Europa bedre sammen, mens RegionMidtjylland diskuterer hvordan informations- og kommunikationsteknologi kan gavne psykiatrien iforbindelse med en rapport fra udvalget vedrørende ny teknologi.

4. KonklusionDenne analyse har haft til formål at undersøge, i hvor høj grad EU påvirker de fem danske regioner,og specifikt at svare på spørgsmålet:Hvor stor en andel af regionsråds dagsordener er påvirket afEU?Ti dagsordener, to fra hver region og jævnt fordelt hen over året 2009 er blevet gennemgået forat svare på disse spørgsmål.

For at give et bedre billede af EU’s påvirkning af regionerne har analysen gennemgået en deleksempler på områder, hvor EU påvirker enten gennem lovgivning eller andre forskelligeinitiativer. Her har det bl.a. vist sig, at EU’s udbudslovgivning er en af de pakker af lovgivning, somi høj grad påvirker regionerne, men at også EU’s regler omkring energieffektivitet ogmiljøpåvirkning betyder meget for regionerne. At specielt disse to har betydning, skyldes, atregionsrådene skal tage stilling til rigtig mange spørgsmål angående køb og salg af varer ogtjenester, samt om bygning, ombygning og renovering af bygninger.

Inden for EU’s politisk/kulturelle påvirkning kan det konkluderes, at EU påvirker mange forskelligeområder og har mange forskellige instrumenter at gøre det med. Analysen så blandt andet påområder som regional udvikling, forebyggelse og udannelse, og fandt ud af, at områderne i høj gradoverlapper hinanden. Specielt regional udvikling er en meget bred kategori, da alskens forskelligeprojekter – om uddannelse, infrastruktur, energi og klima – kan hjælpe til at udvikle regionen.

Afsluttende skal det understreges, at man ud fra undersøgelsen kan konkludere, at der er brug formere forskning på dette område. Specifikt vil der f.eks. være brug for at benytte andre metoder enddagsordensanalysen til at analysere EU’s påvirkning, for bl.a. at få inkluderet EU’s påvirkning afregionerne i deres rolle som arbejdsgivere. Derudover vil det være meget nyttigt at få lavet ennærmere analyse af, om regionsrådene bl.a. udnytter de muligheder EU tilbyder og tilpasser sigEU’s målsætninger, for at se om f.eks. fælles EU-målsætninger og samarbejde reelt har en effekt påregionerne.

Konkret kan det nævnes, at flere tiltag på sundhedsområdet er på vej, bl.a. direktivet omgrænseoverskridende sundhedsydelser, men også mindre tiltag om e-sundhed og lignende, tiltagsom i høj grad kommer til at påvirke de danske regioner. Der lanceres også en hel del påenergiområdet, bl.a. et direktiv om energieffektivitet og energibesparelser og derudover kommer dergivetvis en revision af EU’s direktiv om arbejdstid, et emne som som sagt ikke dukker op på enregionsrådsdagsorden, men som ikke desto mindre kommer til at have stor betydning. Altså gørregionerne klogt i at holde øje med hvad der foregår ’nede i EU’.

Offentlige udbud

Regler om statsstøtte

Indset,

Hovik.

EU-dokumenter