Kommunaludvalget 2011-12
KOU Alm.del Bilag 148
Offentligt
EU’s udbudsdirektiver – fokus skal tilbagepå det gode købmandskabKL og Danske Regioners mærkesagerEU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU’s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der erbehov for langt mere enkle og fleksible udbudsregler, så fokus kommer tilbage på det godekøbmandskab.Kommunerne og regionerne vil gerne bruge udbud som et redskab til effektive og innovativeindkøb af varer og tjenesteydelser, der årligt beløber sig til ca. 140 mia. kr. Men det er EU’sudbudsregler en meget væsentlig barriere for.EU-Kommissionens forslag til nye udbudsregler imødekommer dog kun imegetbegrænset omfangbehovet for forenkling og fleksibilitet.I efteråret 2012 skal Folketinget fastlægge regeringens mandat i forhandlingerne om EU’sudbudsdirektiver.KL og Danske Regioner vil kraftigt opfordre til, at regeringen arbejder for en række grundlæggendeændringer i EU-Kommissionens forslag:
----
Tærskelværdien for udbud af varer og tjenesteydelser skal hæves til 7,5 mio. kr.Anvendelsesområdet for EU’s udbudsregler skal ikke udvidesDer skal være generel adgang til dialog og forhandlingEU’s udbudsregler skal regulere udbud – og ikke andet1
Tærskelværdien for udbud af varer og tjenesteydelser skal hæves til 7,5 mio. kr.EU-Kommissionen har opgjort, at den direkte grænseoverskridende handel efter EU-udbud i heleEuropa blot udgjorde 1,6 pct. målt på antallet af kontrakter eller 3,6 pct. målt på kontraktværdien.Og det er vel og mærke 20 år efter EU-udbudsreglernes indførelse.
Tallene stemmer godt overens med, at knap ni ud afti danske kommuner og regioner ikke har skrevetkontrakt med en leverandør fra et andet EU-landefter et EU-udbud inden for de seneste fem år.
En kommune bruger i gennemsnit500 timer på et EU-udbud, mens enregion bruger 1.000 timer
Alligevel tvinges kommunerne og regionerne til atbruge alt for mange timer på at bringe varer ogtjenesteydelser i EU-udbud efter et bureaukratiskregelsæt. Med et stort samfundsøkonomisk tab somdet eneste resultat.
En tærskelværdi på 7, 5 mio. kr. vilhalvere antallet af EU-udbud ikommuner og regioner
Hvis tærskelværdien for udbud af varer ogtjenesteydelser hæves fra de nuværende 1,5 mio. kr.til 7,5 mio. kr., vil det halvere antallet af EU-udbud.
En højere tærskelværdi vil styrke desmå og mellemstore virksomhedersmulighed for at byde ind påoffentlige opgaver
Det vil være en væsentlig administrativ lettelse, daudbuddene i stedet for vil være reguleret af den mindre bureaukratiske danske tilbudslov.
Hæves tærskelværdien, vil det samtidig styrke konkurrencen, da mange små og mellemstorevirksomheder i dag helt opgiver at byde på opgaverne, fordi EU-udbud er for komplicerede.
EU-Kommissionen anser det ikke for muligt at hæve tærskelværdien under påskud af, at der erindgået en ny frihandelsaftale i WTO. I givet fald må EU-Kommissionen pålægges at genforhandledette element i frihandelsaftalen hurtigst muligt.
2
Anvendelsesområdet for EU’s udbudsregler skal ikke udvidesEn række tjenesteydelser er i dag undtaget EU’s udbudsregler (de såkaldte bilag II B-ydelser).Sundhedsområdet og socialområdet er f.eks. undtaget.
Det skyldes, at ydelserne har en karakter, der gørdem uegnede til handel på tværs af grænserne –bl.a. på grund af kulturelle og lovgivningsmæssigeforskelle landene imellem.
En udvidelse af udbudsreglernesanvendelsesområde vil ikke øge dengrænseoverskridende handel
I EU-Kommissionens direktivforslag lægges der op til at ophæve denne undtagelse ved at indføreet ”light-regime” for udbud af dissetjenesteydelser.Nye administrative byrder rimer ikkepå forenkling
Det vil kun pålægge kommunerne og regionerneyderligere administrative byrder.
Når den grænseoverskridende handel efter 20 år stadig kun er forsvindende lille for de varer ogtjenesteydelser, der burde have en grænseoverskridende interesse (de såkaldte bilag II A-ydelser),giver det ikke mening at udvide EU-udbudsreglernes anvendelsesområde med nye tjenesteydelser.
20 år med EU’s udbudsregler har vist, at der ikke er en grænseoverskridende interesse for en langrække af de ydelser, der er underlagt udbudsreglerne – fokus burde derfor rette sig imod atindsnævre anvendelsesområdet for EU’s udbudsregler.
3
Der skal være generel adgang til dialog og forhandlingMulighederne for dialog og forhandling undervejs i udbudsprocessen er alt for begrænsede medde nuværende regler.
Det begrænser de offentlige indkøbere ogleverandørerne i sammen at finde effektive oginnovative løsninger.
Adgangen til dialog og forhandlingbør reguleres mindst muligt medrespekt for principperne omligebehandling og gennemsigtighed
For dialog bidrager til innovation og udviklingen af løsningsforslag, som kommunerne ellerregionerne ikke selv kunne have kravspecificeret – innovation harmonerer dårligt med firkantederegler.
Og forhandling bidrager til, at kommunerne og regionerne får den rigtige løsning til den rigtigepris. Det viser erfaringerne fra de områder, der ikke er underlagt EU’s udbudsregler. Samtidig visererfaringerne fra forsyningsområdet – hvor der er en generel forhandlingsadgang – at forhandlingikke fører til misbrug eller korruption.
I 2011 blev der indgået ca. 2.000 offentligekontrakter efter gennemførelse af EU-udbud iDanmark. Blot 0,2 pct. af kontrakterne – svarendetil fire kontrakter – blev indgået ved brug afudbudsformen ”konkurrencepræget dialog”, hvortættere kontakt mellem parterne er tilladt.
Udbudsformen ”konkurrenceprægetdialog” anvendes stort set ikke, fordireglerne er alt for restriktive
På europæisk niveau ser det ikke meget anderledes ud. Her blev den konkurrenceprægede dialogifølge EU-Kommissionen kun anvendt i 0,4 pct. af de indgåede kontrakter.
4
EU’s udbudsregler skal regulere udbud – og ikke andetEU’s udbudsregler skal først og fremmest sikre effektive og innovative offentlige indkøb. Detharmonerer dårligt med centrale EU-krav om tvungen brug af f.eks. sociale kriterier eller bestemtemiljøstandarder.Sektorpolitik skal føres der, hvor detretmæssigt hører hjemme – ikke i enlovgivning om udbud
Det skal være muligt ud fra lokale hensyn ogopgavens karakter at træffe beslutning om at stillebestemte krav til virksomhederne om f.eks.praktikpladser eller at vægte miljømæssige eller innovative kriterier i tildelingen.
Der er behov for at tydeliggøre disse muligheder i udbudsdirektivet – men det skal være fleksiblemuligheder og ikke rigide krav.
Udbudsdirektiverne skal sætte rammerne for offentlige indkøb – ikke detailregulere alt ned imindste detalje!
For yderligere information om kommunerne og regionernes holdning til EU’s udbudsdirektiver--Anders Brøndum, Kommunernes Landsforening,tlf.: 3370 3355Jens Peter Bjerg, Danske Regioner,tlf.: 3529 8268
5
