1. IndledningDansk økonomi står i de kommende år over for væsentlige udfordringer. Konkurrenceevnener svækket og produktivitetsvæksten lav. Den demografiske udvikling betyder, at store år-gange af ældre vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Og de store underskud på deoffentlige finanser skærper kravene til at føre en ansvarlig og troværdig økonomisk politik.Regeringen har med planen MedDanmark i Arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod2020fremlagt en reformdagsorden, som skal tage hånd om disse udfordringer og sikre vækstog balance i økonomien frem mod 2020.De økonomiske rammer for kommunerne i 2013 er fastsat under hensyntagen til EU-henstillingen og behovet for at konsolidere de offentlige finanser. Regeringen og KL er enigeom behovet for at gennemføre reformer frem mod 2020. Det skal medvirke til at skabe rum tilat prioritere den offentlige service i de kommende år.Et bredt flertal i Folketinget står bag en budgetlov, som fastlægger de fremtidige rammer forsamarbejdet mellem staten og kommunerne. Med budgetloven vil Folketinget fra 2013 skullefastsætte fireårige lofter for de kommunale serviceudgifter.Kommunerne har i de seneste år påtaget sig et stort ansvar i forhold til den nødvendige kon-solidering af de offentlige finanser. De seneste års budgetter har holdt sig inden for de aftalterammer, og regnskaberne for 2010 og 2011 afspejler en opstramning i forhold til styringen afden kommunale økonomi. Kommunerne har samtidig prioriteret et historisk højt investerings-niveau i de senere år. De kommunale investeringer understøtter vækst og beskæftigelse ogbidrager samtidig til udbygning af velfærdssamfundet.Kommunerne har igangsat en omstilling af opgaveløsningen på de store velfærdsområder,hvor der blandt andet tænkes i nye strukturer og samarbejdsformer, omlægning til digitaleløsninger og administrativ effektivisering.Der er i de kommende år fortsat behov for at nytænke og modernisere den offentlige opgave-løsning. Det handler om at prioritere kerneopgaver på bekostning af unødigt bureaukrati ogmindre vigtige opgaver. Samtidig skal opgaverne løses bedre og billigere gennem bl.a. digita-lisering og velfærdsteknologi, offentlig-privat samarbejde, bedre styring og regulering samt et

2. Større lokalpolitisk råderumRegeringen og kommunerne vil samarbejde om en fortsat modernisering af den offentligesektor. Der er således brug for et tæt og aktivt samarbejde på tværs af hele den offentligesektor omkring de fremtidige udfordringer. Regeringen vil fremlægge forslag, der styrker denigangværende omstilling i kommunerne gennem et større lokalpolitisk råderum.De årlige aftaler om kommunernes økonomi udgør omdrejningspunktet for fastlæggelsen afde økonomiske rammer for kommunerne og en tæt dialog mellem stat og kommuner omkringkommunernes opgaveløsning.Regeringen og KL er enige om, at den forsatte dialog bygger videre på de tidligere aftalte10principper for god decentral styring.Afsættet er, at en stærk decentral offentlig sektor under-støtter kvalitet for pengene ved, at opgaveløsningen tilpasses lokale ønsker og behov samtde konkrete forhold i den enkelte kommune.Regeringen og KL er enige om at igangsætte et eftersyn af de10 principper for god decentralstyring.Principperne om decentral styring indebærer, at den offentlige styring i højere grad skal havefokus på resultater, således at der bliver rum til at udvikle og nytænke opgaveløsningen pådecentralt niveau.

Der er fastsat et balancetilskud for at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifterog indtægter for kommunerne under ét i 2013. Balancetilskuddet løftes i 2013 ekstraordinærtmed 3.000 mio. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Hertil afsættesder en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet.I 2013 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelsei budgetterne for 2013. Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende2013 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Samtidig er regeringen og KL enige om at drøfteregnskabsresultatet for 2012, når dette foreligger.Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne i 2013 er en uændretkommunal skattefastsættelse i 2013.Regeringen og Enhedslisten har indgåetAftale om justeringer i udligningssystemet.Regerin-gen har i forlængelse heraf fremsat lovforslag om justeringer af udligningssystemet. Med af-talen indføres en overgangsordning, der indebærer, at de byrdefordelingsmæssige virkningerindfases gradvist for de kommuner, som har de største tab.

Det indgår i lovforslaget, at den ordinære særtilskudspulje forhøjes ekstraordinært til 400 mio.kr. i 2013 og 2014, mens aftalen indfases. Puljen kan som hidtil søges af såvel kommunermed aktuelle som mere vedvarende økonomiske udfordringer.Det indgår endvidere i lovforslaget, at der oprettes en ny social særtilskudspulje på 400 mio.kr. fra og med 2013 til løsning af sociale problemer, der er store i bestemte områder af lan-det, typisk i de større byer.I forbindelse med justeringen af udligningssystemet fra 2013 gives der mulighed for en vis til-pasning af de kommunale skatter under forudsætning af uændret beskatningsniveau forkommunerne under ét.Regeringen finder, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for enramme på 250 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder inden sommer de kriterier,som vil ligge til grund for fordelingen af rammen for skattestigninger. Herefter ansøger kom-munerne økonomi- og indenrigsministeren om en andel af den aftalte ramme for skattestig-ninger.For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau forkommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til ialt 250 mio. kr. For 2013 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, der har et beskat-ningsniveau over landsgennemsnittet, og som for 2013 nedsætter skatten. Tilskuddet kan hø-jest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i 2016. Hvis derer ønsker om skattenedsættelser på over 250 mio. kr., fastsættes en grænse for, hvor storeskattenedsættelser puljen kan finansiere.Regeringen tilkendegiver, at hvis der for 2013 sker en skatteforhøjelse for kommunerne un-der ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet sva-rende til overskridelsen.Kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedta-ger en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individu-el modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse.

AnlægRegeringen og KL er enige om, at kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 maksimalt måudgøre et niveau på 15,5 mia. kr., hvilket er fuldt finansieret inden for rammerne af aftalen.En andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. er betinget af, at kommunernes budgetterfor 2013 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne.I 2013 udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Kommunernes investeringsniveau på kvali-tetsfondsområderne udgør således mindst 7 mia. kr. i 2013. Der afsættes en lånepulje på750 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne. Lånepuljen målrettes primært kom-muner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation.Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe om dekommunale og regionale låne- og deponeringsregler.

Arbejdsgruppen skal undersøge mulighederne for en modernisering af låne- og deponerings-reglerne for investeringer, der gennem fremtidige driftsbesparelser sikrer en fornuftig rentabi-litet. Derudover undersøges mulighederne for et flerårigt perspektiv i kommuner og regionerslåntagning, og der foretages en kortlægning af kommuner og regioners eksisterende lånemu-ligheder. Arbejdsgruppen skal tage i betragtning, at budgetloven indebærer et forstærket be-hov for overordnet styring i den offentlige sektor.Almene boligerRegeringen og KL er enige om at understøtte kommunernes muligheder for at føre en aktivboligpolitik. Regeringen vil på den baggrund søge tilslutning til at nedsætte det kommunalegrundkapitalindskud til almene boliger til 10 pct. fra 1. juli 2012 og som udgangspunkt frem tiludgangen af 2016.

OverførslerDet er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 62,0 mia. kr. i 2013,og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre14,6 mia. kr. i 2013.Regeringen og KL er enige om, at kommunernes aktive indsats kan påvirke størrelsen af ind-komstoverførslerne.Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgif-terne til indkomstoverførsler i 2013. I tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifternetil indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen kan der værebehov for at neutralisere dette i den indgåede aftale.

Boks 1

Øvrige økonomiske forudsætninger

Bidrag til regionerne

Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2012 var 123 kr. pr. indbygger.For 2013 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grund-bidrag på 124 kr. på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris-og lønudvikling fra 2012-2013 på 1,2 pct. inkl. medicin.Den kommunale balance i 2013 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventedemedfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Kommunernes aktivitets-bestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen er i 2013 forudsat til 19.150 mio. kr.

Skatter

Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunerne lagt til grund, at frem-skrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2010 til 2013udgør 10,8 pct.Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det er for-udsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2013 vil blive fastsat til 7,0 pct.

Pris- og lønudvikling

Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra 2012-2013 for de samlede udgifterinkl. overførsler på 1,5 pct. PL-skønnet for serviceudgifter (ekskl. overførsler) er 1,5 pct. fra 2012-2013, ogPL-skønnet for anlægsudgifter er 1,6 pct. fra 2012-2013. Der er endvidere forudsat en satsreguleringspro-cent for 2013 på 1,6 pct.

Styrket økonomistyringGod økonomistyring er en forudsætning for kommunernes udgiftsstyring og bidrager samtidigtil at skabe overblik og gennemsigtighed i, hvad de offentlige ressourcer anvendes til. Der erderfor igangsat et arbejde, der skal forbedre økonomistyringen markant i hele den offentligesektor.I staten er der fra 2012 gennemført en række initiativer, som skal understøtte bedre statsligøkonomistyring på koncern- og institutionsniveau. Det er ligeledes med økonomiaftalen for2012 aftalt, at der skal rettes fokus på styrket økonomistyring i kommunerne.Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om i efteråret 2012 at gennemføre en kort-lægning af kommunernes økonomistyring, der blandt andet skal fokusere på den konkretepraksis for styring, budgettering, opfølgning samt kobling mellem økonomi og aktivitet.

Grøn omstilling - investeringer i klimatilpasning og bedre miljø og naturDanmark skal være grønnere. Vi skal forberede os på de kommende klimaforandringer.Vandet skal være renere. Og naturen skal have det bedre. Regeringen og KL vil gennem etgrønt partnerskab løfte disse udfordringer.Regeringen og KL er enige om en række fælles initiativer, der skal understøtte en grøn om-stilling i de kommende år. Det drejer sig om:en ambitiøs klimatilpasningsindsats, der sikrer klare rammer og nye værktøjer til kom-munerne for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne.en styrket natur- og miljøindsats, som vil bidrage til et renere vandmiljø og en bedre be-skyttelse af de mange levesteder for dyr og planter i Danmark.Investeringer i klimatilpasningRegeringen og KL er enige om, at kommunerne løfter investeringsniveauet i klimatilpasningaf spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i 2013. Investeringerne målrettes aktiviteter, som va-retages af spildevandsselskaberne. Flere investeringer inden for spildevandssektoren vil ud-over at styrke klimatilpasningsindsatsen samtidig være til gavn for beskæftigelsen.For at understøtte forsyningsselskabernes investeringer vil regeringen justere de kommunalelånegarantier ved at forlænge varigheden af garantierne og de tilhørende lånemuligheder imedfør af lånebekendtgørelsen fra 25 til 40 år. Dette vil skabe bedre sammenhæng mellemafskrivninger på spildevandsanlæg og finansieringen af nye investeringer.Regeringen vil endvidere sikre bedre rammer for klimatilpasningsindsatsen i kommunernemed særligt fokus på at forebygge oversvømmelser. Forsyningsselskaber på spildevandsom-rådet skal således på visse betingelser kunne understøtte kommunale investeringer, som hartil formål at styrke afledning og håndtering af regnvand. Forsyningsselskabernes indsats fi-nansieres over taksterne for afledning af spildevand.Udmøntning af de nærmere vilkår og rammer for klimatilpasningsindsatsen, herunder mulig-hederne for at justere de kommunale lånegarantier, sker i efteråret 2012. Lovgivning frem-sættes i efteråret 2012 med henblik på, at reguleringen er på plads inden udgangen af 2012.Sigtet er, at reglerne får virkning for prislofterne i 2013.Reguleringen skal sikre et klarere grundlag for den fremtidige klimatilpasningsindsats i kom-munerne. Det skal i den forbindelse sikres en klar afgrænsning af, hvilke aktiviteter og udgif-ter, der kan takstfinansieres som led i klimatilpasning.Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholderen kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsat-sen. Klimatilpasningsplanerne indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne.Staten understøtter kommunernes arbejde med klimatilpasningsplaner ved at stille data ogkort til rådighed for kommunernes risikokortlægning og ved at gennemføre de nødvendigeændringer af regelgrundlaget.

Der gennemføres en evaluering af indsatsen i 2015. Evalueringen omfatter bl.a. erfaringermed de nye regler for takstfinansiering samt de kommunale klimatilpasningsplaner.Regeringen vil efter sommerferien igangsætte en analyse af spildevandsområdet. Det vil somet led heri blive undersøgt, om kommunerne har de rette værktøjer som myndighed på områ-det.Fokus på miljø og naturMed offentliggørelsen af de statslige vand- og naturplaner i december 2011 er rammerne forkommunernes indsats på vand- og naturområdet nu fastlagt. Grundlaget for at sikre fremdrift iimplementeringen af EU’s vandrammedirektiv og Natura2000-direktiverne er dermed påplads.Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i de kommende år skal styrke indsatsen iforhold til de beskyttede naturtyper og vandmiljøet. Indsatsen tilrettelægges således, at denmålrettes løsning af opgaverne beskrevet i vand- og naturplanerne. Det indebærer en bredindsats både i forhold til naturbeskyttelse, vandløbsvedligeholdelse og – restaurering samtspildevand.Af hensyn til implementeringen af Danmarks EU-forpligtelser er det afgørende at sikre frem-drift i indsatsen i de kommende år. Regeringen og KL er enige om, at der er tale om en op-gave af betydeligt omfang. Som led i partnerskabet nedsættes derfor en myndighedsgruppe,der følger udviklingen i vand- og naturindsatsen samt drøfter prioriteterne for indsatsen i peri-oden efter 2015. Regeringen og KL er enige om, at reguleringen af vand- og naturindsatsen inæste planperiode inden for rammerne af direktiverne skal forenkles og tage afsæt i en mål-og rammestyring af kommunernes indsats. Der er endvidere enighed om, at indsatserne i detkommende landdistriktsprogram skal understøtte kommunernes implementering af DanmarksEU-forpligtelser på natur- og miljøområdet.Myndighedsgruppen skal endvidere inden 1. oktober 2012 komme med konkrete forslag tilforenkling og afbureaukratisering af den gældende regulering. Arbejdet sigter på at lette denkommunale administration bl.a. på vand- og naturområdet inden for en ramme på i alt 60 mio.kr. i perioden indtil 2015.Indsatsen på spildevandsområdet udgør en særlig udfordring for kommuner med relativtmange spredte bebyggelser i det åbne land. Der er derfor enighed om at analysere spilde-vandsindsatsen i disse kommuner nærmere, herunder indfasningsprofiler for indsatsen.Regeringen og KL er enige om at afsætte 106 mio. kr. årligt til kommunernes vand- og natur-indsats frem mod 2015. Samtidig yder staten tilskud til de såkaldte LIFE-projekter mv. indenfor en ramme på 75 mio. kr. Regeringen og KL er enige om at drøfte kompensationen for se-nere planperioder baseret på evt. nye krav og mål i kommende vand- og naturplaner.I de statslige tilskudsordninger gives der tilskud til bl.a. de erstatningsrelaterede udgifter tildambrug, der pålægges kommunerne i medfør af vandplanerne. Det forventes, at udgiftsni-veauet for erstatninger vil falde betydeligt i løbet af perioden indtil 2015.Vindmøller

DagtilbudTilskud til bedre dagtilbudMed finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013og frem. Regeringen og KL er enige om, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerneud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Der er enighed om, at prioriteringen vil inde-bære en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud.Regeringen og KL er samtidig enige om at følge udviklingen i normeringerne i dagtilbud fra2012 til 2013. Det skal understøtte, at kommunerne anvender midlerne til en generel forbed-ring af kvaliteten i dagtilbud. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014gøres på den baggrund status for udviklingen i normeringer i kommunerne.

LukkedageMed økonomiaftalen for 2009 blev det aftalt at afskaffe løsrevne lukkedage i daginstitutioner.Der har sidenhen været konstateret udfordringer med implementeringen af aftalen.Der er på den baggrund gennemført en undersøgelse af omfanget af løsrevne lukkedage,som viser, at langt hovedparten af kommunerne ikke har løsrevne lukkedage i 2012. KL føl-ger målrettet op i forhold til de kommuner, der har løsrevne lukkedage i 2012Regeringen og KL er enige om, at der ikke må være løsrevne lukkedage fremover. Kommu-nerne skal således sikre, at der kun holdes lukkedage i daginstitutioner, når mange børn ogforældre holder ferie, og fremmødet er så lavt, at det vil være uforholdsmæssigt omkostnings-tungt at holde åbent. Der skal foretages en vurdering af, om der er et lavt fremmøde på deønskede lukkedage, og vurderingen skal foretages på en sådan måde, at den afspejler for-ældrenes reelle pasningsbehov. Samtidig skal kommunen stille et alternativt pasningstilbud tilrådighed.Regeringen og KL er enige om, at alle kommuner skal orientere om lukkedage på instituti-onsniveau på kommunernes hjemmesider. Kommunerne indberetter status for omfang ogplacering af lukkedage i april 2013.Der er enighed om at følge op på udviklingen i omfanget og placeringen af lukkedage fremmod økonomiaftalen for 2014.

Regeringen og KL er enige om at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hver-dagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kronisksygdom. Der afsættes derfor et målrettet løft til kommunerne på 300 mio. kr. i 2013 og frem.Samlet set skal de afsatte midler styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ikommunerne og dermed medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og bidra-ge til sammenhængende patientforløb.Der er igangsat en række analysearbejder, der vedrører sundhedsområdet og samspillet mel-lem sektorer. Ievaluering af kommunalreformener der på sundhedsområdet fokus på at af-dække mulige snitflader på tværs af kommune- og regionsgrænser i forhold til blandt andetpatientrettet forebyggelse, genoptræning og det psykiatriske område. Hertil kommer denigangsattekulegravning af strukturer og incitamenter i sundhedsvæsenetsamtudvalget vedr.potentialer for forbedret kommunal forebyggelse,der udmønter økonomiaftalen fra juni 2011om, at kommunernes forebyggende indsats skal analyseres med henblik på at belyse poten-tialerne for en styrket forebyggelsesindsats i kommunerne.Endvidere indgår sundhed som tema i frikommuneforsøgene, som blandt andet fokuserer påsamarbejde og sammenhæng mellem sektorer.Konklusionerne fra de igangsatte analyser foreligger i løbet af 2012 og foråret 2013. Rege-ringen og KL er enige om i forlængelse heraf politisk at drøfte initiativer, der fremadrettet kanstyrke sammenhængende patientforløb og sikre fokus på evidensbaserede forebyggelses-indsatser. Det skal medvirke til at sikre en omkostningseffektiv ressourceanvendelse med pa-tienten i centrum.Parterne er desuden enige om at fastholde en fælles dialog, der politisk løbende følger op påudviklingen af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. DanskeRegioner indgår i dialogen vedrørende det sammenhængende sundhedsvæsen. Regeringenvil i lyset af denne dialog og i lyset af ovenstående udvalgsarbejder fremlægge et sundheds-politisk udspil i 2013.Kommunerne har en central opgave i forhold til at skabe rammer for det sunde liv og sikre, atfærrest mulige får behov for det specialiserede sundhedsvæsen. Regeringen og KL er enigeom, at den kommunale sundhedsindsats udgør en del af løsningen på de fælles udfordringer,som sundhedsvæsenet står overfor. Det fordrer bl.a. et større fokus på evidensbaserede løs-ninger og en mere systematisk opsamling på afprøvning af nye kommunale initiativer påsundhedsområdet.Regeringen og KL er enige om, at kommunerne med inspiration i Sundhedsstyrelsens kom-mende forebyggelsespakker kan sikre målretning og prioritering af effektive indsatser.Regeringen og KL er enige om, at en videreudvikling af nationale informationssystemer someSundhed/KØS (Kommunaløkonomisk sundhedsinformationsgrundlag) er vigtig for at under-støtte opfølgningen på kommunernes sundhedsindsats. Der er ligeledes enighed om, at denkommunale dokumentation på sundhedsområdet på samme måde som den regionale børvære tilgængelig for staten, bl.a. med henblik på formidling af viden og gode erfaringer.

Med satspuljeaftalen for 2012 er der afsat i alt 200,4 mio. kr. i perioden 2012-2015 til en nati-onal handlingsplan for den ældre medicinske patient, der skal reducere antallet af uhen-sigtsmæssige (gen)indlæggelser og styrke sammenhængen i og koordinationen af patientfor-løb. Initiativerne omfatter bl.a. fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner tilsærligt svækkede ældre medicinske patienter, opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning oget styrket samarbejde mellem kommuner, regioner og almen praksis.KL vil endvidere blive inddraget i arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer. De kliniskeretningslinjer skal bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse ved at understøtte gode patient-forløb og effektive arbejdsgange. Der er afsat 80 mio. kr. på finansloven for 2012 i perioden2012-2015 til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Der udarbejdes ca. 5 kliniskeretningslinjer i 2012 og yderligere ca. 15 kliniske retningslinjer i hvert af de følgende år 2013-2015.Der er enighed om, at retningslinjerne skal sikre en løbende prioritering på sundhedsområdetmed fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene. Til sikring heraf nedsættes der enstyregruppe for arbejdet med deltagelse af KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Mi-nisteriet for Sundhed og Forebyggelse.

BeskæftigelsesområdetKommunerne har ansvaret for, at ledige kommer i beskæftigelse. Regeringen og KL er enigeom, at arbejdsudbuddet skal forøges, og at beskæftigelsesindsatsen er et vigtigt redskab til atopfylde denne målsætning.Kommunerne har en afgørende opgave i at sikre, at ledige kommer tilbage i beskæftigelse el-ler påbegynder et uddannelsesforløb. Samtidig har beskæftigelsesindsatsen stor betydningfor den enkelte kommunes økonomi, idet effektivitetsforskelle i indsatsen i høj grad påvirkerkommunernes økonomiske handlemuligheder. Kommunernes realisering af målsætningerne ide kommende reformer af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp mv. får således stor sam-funds- såvel som kommunaløkonomisk betydning.

Forenkling og modernisering af reglerKommunerne bruger mange administrative ressourcer på at leve op til krav om dokumentati-on og kontrol.Regeringen og KL er enige om, at der skal ske en forenkling af reglerne på beskæftigelses-området, som kan understøtte, at ledige i højere grad får mulighed for at tage ejerskab for de-res jobsituation, og som kan frigøre administrative ressourcer i kommunerne, som i stedetkan bruges på jobcentrenes primære opgave, nemlig at hjælpe ledige i job.Som opfølgning på sidste års økonomiaftale har et udvalgsarbejde med deltagelse af Be-skæftigelsesministeriet, KL og Finansministeriet i foråret 2012 forberedt flere forslag til for-enklinger.

Reglerne om rettidighed og strafrefusion blev indført for at sikre, at alle dagpenge- og kon-tanthjælpsmodtagere modtager en aktiv indsats med sigte på at hjælpe dem i job. Reglernehar dog vist sig at være tunge at administrere for kommunerne.Regeringen og KL er på den baggrund enige om en 2-årig suspension af reglerne om 100pct. kommunal finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, hvistilbud om aktivering og samtaler ikke gennemføres rettidigt (strafrefusion). En eventuel per-manent afvikling af refusionsstraffen kan indgå i drøftelserne om en refusionsomlægning,jf.nedenfor.En suspension af strafrefusionen for forsikrede ledige vil frigøre 20 mio. kr. i 2013, som ind-går som element i regeringens opfyldelse af moderniseringsaftalen.Regeringen og KL er enige om, at ledige generelt skal mødes med respekt og tillid og under-støttes i at tage ejerskab for deres jobsøgning. Kommunerne bruger i dag mange ressourcerpå at vejlede ledige og administrere rådigheds- og sanktionsreglerne.Der er derfor enighed om at modernisere de kommunale rådigheds- og sanktionsregler,jf.boks 2.Forslagene forhandles og finansieres som led i en reform af kontanthjælpssystemetog kan først gennemføres efter en politisk aftale herom.

Mere fokus på mål, resultater og incitamenterStaten godtgør kommunerne for en del af udgifterne til indkomstoverførsler via statslig refusi-on. En omlægning af den statslige refusion for de kommunale forsørgelsesudgifter, hvorkommunerne i højere grad styres ud fra resultater af beskæftigelsesindsatsen, vil kunne styr-ke kommunernes tilskyndelse til at yde en effektiv indsats, der modvirker længerevarende of-fentlig forsørgelse og fokuserer på tilbagevenden til beskæftigelse.Herudover vil en refusionsomlægning kunne forenkle systemet og gøre det mere gennem-skueligt, ligesom den rummer et betydeligt potentiale for at høste effektiviseringsgevinster.Aftaleparterne noterer sig, at regeringen vil fremlægge et oplæg til en refusionsomlægning.KL inddrages i udarbejdelsen af oplægget, som færdiggøres inden udgangen af 2012.

Udgangspunktet er, at kommunernes udgifter til forsørgelse ikke længere skal afhænge af,hvilken ydelse der udbetales, men i højere grad af, hvor længe en borger har modtaget of-fentlig forsørgelse. Hovedprincippet for det nye system kan, inspireret af Arbejdsmarkeds-kommissionens model, fx være, at refusionssatsen – uafhængigt af ydelse – gradvist aftrap-pes med den enkelte borgers varighed på offentlig forsørgelse. Det er samtidig vigtigt, at dersikres en indsats til udsatte borgere.Den konkrete udformning af modellen vil samtidig skulle tage højde for evt. byrdefordelings-mæssige konsekvenser mellem kommunerne.

Der er enighed om, at en succesfuld omstilling til øget inklusion skal måles på andelen afelever, der inkluderes i den almindelige undervisning, at det faglige niveau i den almindeligeundervisning sikres, og at eleverne deltager socialt og trives.Regeringen og KL er enige om følgende målsætninger:Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Målet er således, atandelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. afdet samlede elevtal i folkeskolen.Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problem-løsning i 9. klasses afgangsprøve skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligerefrem mod 2018.Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.Samtidig er parterne enige om at have fokus på at følge udviklingen inden for centrale fokus-områder; kompetencer, inklusionsfremmende styringsmodeller og opbakning til inklusion.Der sker en årlig afrapportering af status på omstillingen til øget inklusion. Omstillingen følgesforeløbig i en periode over tre år. I den forbindelse er regeringen og KL enige om, at der gen-nemføres en tilbagevendende repræsentativ undersøgelse af omstillingen til øget inklusion i10-12 udvalgte kommuner, herunder på baggrund af data om supplerende undervisning.

Undervisning af anbragte børnRegeringen og KL er enige om, at der er behov for, at interne skoler anvendes i mindre om-fang, og at eleverne i højere grad skal inkluderes i folkeskolen. Samtidig er der behov for atfokusere skolekommunens tilsyn med, at undervisningen i de interne skoler lever op til kra-vene i folkeskoleloven, herunder at eleverne så vidt muligt tilbydes den fulde fagrække, del-tager i de nationale test og aflægger folkeskolens afgangsprøve.Regeringen og KL er endvidere enige om at fortsætte arbejdet med at sikre, at undervisnin-gen på de interne skoler fører til, at eleverne gennemfører videre uddannelse, herunder at dehar en uddannelsesplan, og at kommunen følger op på resultaterne på den enkelte interneskole.De aftalte initiativer i forhold til undervisning af anbragte børn på interne skoler skal ses isammenhæng med et generelt styrket fokus på, at udsatte børn og unge gennemfører folke-skolens afgangsprøve.

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte den igangværende omstillingpå folkeskoleområdet, hvor skolestrukturen tilpasses for at skabe stærkere faglige miljøer ogsikre bedre ressourceudnyttelse, og hvor der i stigende grad anvendes digitale læringsmidlerMålsætningen om bedre ressourceudnyttelse skal ses i relation til lærernes arbejdstid. An-vendelsen af lærernes arbejdstid er reguleret i centrale overenskomster og lokale arbejds-tidsaftaler. Dette begrænser mulighederne for at anvende lærernes arbejdstid mere hen-sigtsmæssigt. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at der er behov for at få mereundervisningstid for de nuværende lærerressourcer i folkeskolen.Endelig er regeringen og KL enige om, at der er behov for bedre viden om effekten af efter-uddannelsesaktiviteter med henblik på at målrette kompetenceudviklingen i folkeskolen og idagtilbuddene. Der igangsættes et arbejde, der skal kortlægge efteruddannelsesindsatsenmed henblik på at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne og størst muligelæringsmæssige effekt af indsatsen.

SocialområdetEfter en årrække med kraftig udgiftsvækst har kommunerne fået styr på udgiftsudviklingen pådet specialiserede socialområde. Det er centralt, at kommunerne fastholder dette fremover.Kommunerne har samtidig igangsat en omstilling af indsatsen på det specialiserede social-område, hvor der i stigende grad anvendes inkluderende tilbud, og hvor der i stigende grader fokus på, at de eksisterende ressourcer skal anvendes bedre. Regeringen og KL er enigeom at arbejde videre med et styrket fokus på, at den kommunale indsats virker og har denønskede effekt, hvilket også er et centralt tema i regeringens arbejde med en socialreform.Som overordnet ramme for samarbejdet har regeringen og KL indgået et partnerskab om so-cialområdet, der skal sætte fokus på klare mål for indsatser, øget vidensopbygning og udbre-delse af de metoder, der har vist sig at virke.Regeringen og KL er enige om at omstille indsatsen for udsatte børn og unge med fokus påfølgende centrale mål for udviklingen i de kommende år:Uddannelse i fokus.Kun 88 pct. af de udsatte børn og unge havde som 18-årige gen-nemført folkeskolens afgangsprøve i 2009, mens det tilsvarende tal for øvrige børn ogunge var 98 pct. Der er på den baggrund enighed om at løfte andelen af udsatte børnog unge, der gennemfører folkeskolens afgangsprøve i de kommende år. Et konkret målherfor aftales i regi af partnerskabet på socialområdet. Det er i den forbindelse centralt,

at kommunerne sætter fokus på bekymrende skolefravær. Samtidig understøttes måletaf de aftalte tiltag om undervisning af anbragte børn på interne skoler.Udbredelse af familieprogrammer.Brugen af familieprogrammer skal udbredes i kom-munerne. Med satspuljeaftalen for 2012 er der afsat 10 mio. kr. årligt til at understøttekommunernes arbejde hermed.Øget brug af plejefamilier.Brugen af plejefamilier, herunder netværkspleje, skal øges tilfordel for andre anbringelsesformer. Dette skal ses i sammenhæng med en tættere op-følgning i forhold til kommunernes supervision og uddannelsesindsats i forhold til pleje-familier.

På baggrund af de positive erfaringer med DUBU er parterne enige om at fremrykke målet forudbredelse af DUBU således, at kommunerne senest i 2014 har anskaffet DUBU eller et til-svarende it-system. Det skal sikre en systematisk sagsbehandling i alle kommuner, som kanmedvirke til at forebygge alvorlige fejl i enkeltsager og sikre bedre styring.Der er enighed om at følge op på omstillingen af indsatsen for udsatte børn og unge og de af-talte målsætninger i de kommende år. Samtidig er der enighed om i fællesskab at understøtteudviklingen og udbredelsen af metoder og systematikker i den sociale praksis, der er om-kostningseffektive og har en dokumenterbar effekt for borgeren. Det vil bl.a. ske i regi af part-nerskabet på socialområdet.Regeringen og KL er enige om at igangsætte en analyse, der skal danne grundlag for forenk-linger af serviceloven på voksenområdet og understøtte en helheds- og resultatorienteret ind-sats, og som skal understøtte kommunernes muligheder for at styre og prioritere serviceydel-ser inden for de givne fysiske rammer.Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at styrke godkendelsen af og tilsynet medtilbud på det sociale område. På den baggrund er der i regi af partnerskabet på socialområ-det udsendt fælles anbefalinger for det gode tilsyn på børneområdet til kommunerne. I for-længelse heraf er regeringen og KL enige om i efteråret at drøfte, hvordan man kan løfte kva-liteten af godkendelse og tilsyn i forhold til sociale tilbud. Regeringen vil i efteråret fremlæggeet forslag til en ny model for godkendelse af og tilsyn med tilbud efter serviceloven.

Transport – omlægning af befordringsordningerRegeringen, Danske Regioner og KL har gennemført en analyse af de kommunale befor-dringsordninger. Analysen viser, at udgifterne til de kommunale befordringsordninger vil kun-ne reduceres med i størrelsesordenen 430 mio. kr. årligt.De skønnede gevinster følger af lavere kørselspriser via mere effektive udbud, samt at kørs-len kan tilrettelægges og planlægges bedre i trafikselskaberne.Der igangsættes en analyse af konkrete muligheder for at indhøste de skønnede effektivise-ringsgevinster fra 2014. I analysen indgår en model, hvor de regionale trafikselskaber overta-ger ansvaret for udbud og planlægning, mens kommunerne fortsat varetager visitation ogbudgetansvar. Samtidig skal analysen afdække behovet og mulighederne for lokale løsnin-ger. Analysen færdiggøres primo 2013.

5. Modernisering og bedre ressourceanvendelseI de kommende år er der begrænset rum til at udvide rammerne for det offentlige forbrug. Detbetyder, at udvikling og forbedring af den kommunale service må ske inden for de givne øko-nomiske rammer. Fortsat modernisering af den kommunale opgaveløsning er derfor en for-udsætning for at fremtidssikre den offentlige velfærd.MedDanmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi frem mod 2020vil regeringenigangsætte en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor. Målet er at prioriterekerneopgaverne samt understøtte en bedre ressourceudnyttelse i opgaveløsningen.Kommunerne er i gang med at omstille og nytænke serviceproduktionen på de store vel-færdsområder, hvor der bl.a. tænkes i nye strukturer, løsninger og samarbejdsformer. Der erfortsat en række muligheder for at understøtte en bedre lokal ressourceudnyttelse og dermeden bedre service til borgerne.En modernisering af den kommunale opgaveløsning kræver et tæt, aktivt og tillidsbaseretsamarbejde mellem regeringen og kommunerne. Nogle moderniseringsinitiativer vil kræveregeringstiltag, mens andre initiativer vil kunne gennemføres af kommunerne selv.Regeringen og KL er enige om en ambitiøs målsætning for moderniseringsarbejdet frem mod2020. Der er i forlængelse heraf enighed om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunernesvarende til samlet 1½ mia. kr. i 2013 og 2014.Kommunerne kan anvende de frigjorte ressourcer til at forbedre den borgernære service ioverensstemmelse med de lokale behov.Den nyemoderniseringsaftaleindebærer konkret, at regeringen såvel som kommunerne hvervil gennemføre initiativer for i alt 750 mio. kr. frem til 2014.En ambitiøs modernisering af den kommunale opgaveløsning forudsætter et aktivt bidrag frakommunerne i form af konkrete ideer til nye statslige initiativer, herunder regelforenkling, digi-talisering mv. Regeringen og KL er derfor enige om at igangsætte en ide-proces for nye kon-krete initiativer.I forhold til 2013 har regeringen fremlagt initiativer for 358 mio. kr., som vil indgå i regerin-gens opfyldelse af aftalen,jf. bilag 1.Regeringen og KL er samtidig enige om, at kommunerne vil fortsætte arbejdet med at omstil-le og effektivisere og som led i deres opfyldelse af aftalen bl.a. sætte fokus på følgende om-råder:

DigitaliseringDigitalisering er et centralt redskab til at forny den offentlige sektor, skabe økonomisk råde-rum og sikre en mere fleksibel, moderne service.Regeringen og KL er enige om, at implementeringen af de første to bølger af obligatoriskedigitale selvbetjeningsløsninger frigør 41 mio. kr. i 2013 og 255 mio. kr. i 2014. Hertil kommeryderligere gevinster ved obligatorisk digital selvbetjening og mere effektiv informationssøg-ning på resterende kommunale områder, på minimum 300 mio. kr.For at kommunikationen mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder kan over-gå til digitale løsninger, har regeringen fremlagt lovforslag om obligatorisk digital post. Lov-forslaget bidrager blandt andet til effektiviseringsgevinster i kommunerne på 212 mio. kr. i2013 stigende til 547 mio. kr. i 2015. Heraf udgør kommunale mindreudgifter til porto, materi-ale mv. i alt 103 mio. kr. i 2013 med stigende profil, som modregnes i det kommunale bloktil-skud i overensstemmelse med DUT-princippet. De øvrige gevinster indgår i moderniserings-aftalen med 24 mio. kr. i 2013. Det afspejler et yderligere omprioriteringspotentiale i forhold tiltidligere projekter om fjernprint og digital dokumentboks.Regeringen og KL vil samarbejde om at sikre effektive indkøb og konkurrence på det kom-munale it-marked, herunder gennem fælles udvikling og konkurrenceudsættelse af lands-dækkende it-løsninger. I forlængelse heraf er regeringen og KL enige om, at der i efteråret2012 gennemføres en analyse af muligheder og potentialer ved øget konkurrence og laverepriser på kommunale it-ydelser, bl.a. gennem mere samordnet indkøb, øget prisgennemsig-tighed mv. Parterne forventer endvidere at indgå en aftale om grunddata i efteråret 2012, dervil medvirke til at åbne det kommunale it-marked op for mere konkurrence.De aftalte initiativer er nærmere uddybet i bilag 2.

VelfærdsteknologiRegeringen, KL og Danske Regioner er enige om at udarbejde en ny ambitiøs digitaliserings-reform af velfærdsområderne, der kan indgå i økonomiforhandlingerne for 2014. Reformensmålsætning er at sætte fart på national udbredelse af digitale og velfærdsteknologiske løs-ninger, der øger produktiviteten i den offentlige service, reducerer ressourceforbruget, under-støtter kvalitet og har fokus på borgernes mestring af eget liv.Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at gennemføre national implementering aftelemedicinsk sårvurdering samt at igangsætte initiativerne i en national handlingsplan for

Fokus på effekter, resultater og benchmarkingRegeringen og kommunerne er enige om at øge fokus på effekter og resultater. På en rækkeområder er der i dag kun begrænset viden om, hvilke indsatser og metoder der virker og hareffekt. Parterne vil i fællesskab understøtte, at kommunerne har et bedre beslutningsgrund-lag, når der skal vælges konkrete løsninger.Sammenligninger af metoder, resultater og indsatser kan medvirke til at synliggøre konkreteinitiativer, der forbedrer effektiviteten i den offentlige sektor. Regeringen og KL er enige om atetablere en mere systematisk tilgang til benchmarking, der samtidig sætter fokus på udbre-delse og gensidig læring. Det skal ske med inddragelse af det regionale og kommunaleforsknings- og analyseinstitut samt gennem tværkommunale samarbejder, herunder fx medafsæt i det nye Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem, FLIS.

Fokus på kerneopgaverne, forenkling og forsøgEn forudsætning for, at afbureaukratisering har mærkbare effekter, er, at der sættes fokus påat forenkle og afskaffe lovgivning, der tager tid og ressourcer fra de egentlige kerneopgaver.Det betyder, at der skal være en mere enkel styring af de store velfærdsområder.Regeringen og KL er enige om at foretage en systematisk og dybdegående gennemgang afden eksisterende lovgivning – område for område. Gennemgangen skal sikre en mere sam-menhængende og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer, men også en bedre ogmere koordineret indsats over for borgeren.Gennemgangen skal muliggøre en gennemgribende forenkling af reglerne og et øget fokuspå resultater både inden for de enkelte sektorområder og på tværs af områder. Gennemgan-gen af de første initiativer afsluttes, så de kan indgå i økonomiaftalen for 2014.Regeringen har samtidig fremlagt 37 nye konkrete forenklingsforslag, som frigør 194 mio. kr.til bedre borgernær service i kommunerne i 2013,jf. bilag 1.Af større initiativer kan fremhæves følgende:Forenkling af frit valg på hjemmehjælpsområdet.Regeringen vil gøre det lettere for kom-munerne at tilbyde borgerne frit valg på hjemmehjælpsområdet. Særreglerne på områ-det skal fjernes, og det skal være lettere for kommunerne at indgå aftaler med privateleverandører. Borgerens frie valg fastholdes. Det frigør 132 mio. kr. i kommunerne i2013 til borgernær service.

Lempelse af annonceringspligten for offentlige udbydere.For at lette kommunernes ad-ministrative byrder i relation til annonceringspligten vil regeringen skabe et enstrengetsystem for de såkaldte bilag II B-tjenesteydelser, således at der for disse ydelser ikkeskal være mere byrdefulde regler end, hvad der følger af EU’s udbudsdirektiv. Det frigør10 mio. kr. i 2013 til borgernær service.Forenklingsinitiativer vedr. private fælles veje.Det er de private grundejere, der har an-svaret for, at private fælles veje er i god og forsvarlig stand. Kommunerne fører tilsynhermed. Regeringen har foreslået en række initiativer, som mindsker den kommunaleadministration af forhold vedrørende private fælles veje. Det frigør 28 mio. kr. i 2013 tilborgernær service.

Forenkling af statslige regler kan ikke stå alene. Det er derfor vigtigt, at kommunerne fortsæt-ter arbejdet med forenkling lokalt. Regeringen og KL er enige om at understøtte dette, fxgennem lokale forsøg, der udfordrer og nytænker de eksisterende arbejdsgange.Der er i regi af frikommuneforsøget igangsat perspektivrige og nytænkende forsøg. Evalue-ringen af forsøgene forventes at danne grundlag for forslag til yderligere forenkling af statsligregulering og udvikling af velfærd. Der vil samtidig blive arbejdet med nye forsøg inden forprioriterede områder.Regeringen og KL er herudover enige om at fastholde og forlænge udfordringsretten til ud-gangen af 2015. Samtidig forenkles ansøgningsprocessen med henblik på at forkorte sags-behandlingstiderne. Der vil endvidere blive sat øget fokus på systematisk erfaringsindsam-ling, med henblik på at gode erfaringer kan forankres i den statslige regelforenklingsindsats.

Mindre administration i kommunerneMed økonomiaftalen for 2012 er det aftalt, at den kommunale administration skal reduceresmed 5 pct. i 2013 svarende til knap 1 ½ mia. kr. i forhold til niveauet i 2010. De frigjorte res-sourcer bliver i kommunerne og anvendes til borgernær service.Kommunernes regnskaber for 2011 viser, at kommunerne har gennemført en betydelig til-pasning af den kommunale administration. De samlede administrationsudgifter er således fal-det med ca. 1,2 mia. kr. sammenholdt med regnskaberne for 2010.Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte indsatsen for at reducere detadministrative ressourceforbrug i 2013. I forlængelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppenom kommunernes administration er der samtidig enighed om opgørelsesmetoder for kommu-nernes administration. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil fremover offentliggøre tal for ud-viklingen i den kommunale administration og ledelse på kommuneniveau baseret på tal forbåde personale og udgifter. En opgørelse baseret på personaletal offentliggøres halvårligt fraefteråret 2012, mens udviklingen i udgifterne til administration og ledelse opgøres på årsba-sis fra regnskab 2013.

IndkøbKommunerne har styrket deres samarbejde om fælles forpligtende indkøb og standardiseringaf varesortimenter. Det har reduceret kommunernes indkøbspriser.Som led i denne proces blev der med økonomiaftalen for 2012 aftalt konkrete målsætningerfor det kommunale indkøb. Det indgik heri, at der frem mod 2015 etableres 15 - 20 fælles-kommunale forpligtende indkøbsaftaler i regi af SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Ser-vice.Den første fase af fælleskommunale forpligtende aftaler er igangsat, og størstedelen afkommunerne har tilsluttet sig de nye aftaler, der dækker fire områder (kopi og print, forbrugs-artikler, computere og møbler).De fælleskommunale forpligtende aftaler skal både give bedre priser og reducere kommu-nernes eget administrative arbejde med eksempelvis at afholde udbud. Der er med de førsteto forpligtende aftaler alene opnået besparelser på over 100 mio. kr. i aftalernes løbetid for detilsluttede kommuner. Regeringen og KL opfordrer på den baggrund kommunerne til fortsatat bakke op om de fælleskommunale forpligtende aftaler.

Offentligt privat samarbejdeØget offentlig-privat samarbejde kan udfordre og give ideer til den lokale opgavevaretagelsesamt understøtte en højere kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Det er imidlertid vigtigt,at den enkelte kommune selv fastlægger de relevante områder. Et frivilligt og konstruktivtsamarbejde mellem det offentlige og private kan medvirke til, at de offentlige opgaver løsespå den bedste og mest effektive måde.Regeringen og KL er enige om at understøtte og udbrede kommunernes samarbejde medden private sektor. Nye former for samarbejde og fleksible udbudsformer som fx funktionsud-bud, udbud efter forhandling og offentlig-private partnerskaber kan medvirke til at forbedrekommunernes muligheder for at inddrage private aktører i opgaveløsningen. Samtidig skalgode erfaringer med offentlig-privat samarbejde udbredes, så kommunerne kan lære af hin-anden.Det er samtidig vigtigt, at der skabes gode rammevilkår for samarbejdet, så samarbejdet medprivate virksomheder ikke er unødigt tids- eller ressourcekrævende for kommunerne.Der er enighed om, at praksis i det nuværende klagesystem for udbud indebærer for storeforsinkelser og omkostninger. Regeringen vil derfor tage initiativ til at ændre rammerne fordet nuværende klagesystem med henblik på bl.a. at mindske antallet af åbenlyst ubegrunde-de klager. Som led heri vurderes mulighederne for at afkorte de nuværende klagefrister overudbud, hæve klagegebyret og skabe større symmetri i fordeling af sagsomkostninger mellemoffentlig ordregiver og klager.

Regeringen og KL er enige om, at rammeaftaler er et vigtigt redskab ved tilrettelæggelsen afet effektivt offentligt indkøb. Regeringen vil i nær fremtid søge at skabe øget klarhed om an-vendelsen af rammeaftaler via en revision af implementeringsbekendtgørelsen.Regeringen og KL er endvidere enige om, at der generelt er behov for at sikre en bedre for-ståelse af og klarhed om de gældende udbudsregler. KL noterer sig i den forbindelse, at re-geringen vil arbejde for at forenkle EU’s udbudsregler, så det bliver nemmere og billigere atgennemføre udbud, ligesom regeringen vil styrke vejledningen om udbudsreglerne.Regeringen vil derudover som opfølgning på EU’s nye udbudsdirektiver fremlægge en danskudbudslov, der skal sikre større klarhed og fleksibilitet for virksomheder og ordregivere, her-under i forhold til nye udbudsformer, der styrker innovation og tager hensyn til livscyklusom-kostninger. Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe til det lovforberedende arbejde meddeltagelse af blandt andet KL og eksterne eksperter med praktisk erfaring i arbejdet med ud-bud.Regeringen og KL er endvidere enige om vigtigheden af at anvende sociale klausuler om ud-dannelses- og praktikpladser, partnerskaber mv. i relevante større udbud. Det konstateres iden forbindelse, at kommunerne arbejder med sociale klausuler og etiske hensyn i forbindel-se med udbud,Kommunernes brug af private leverandører målt ved IKU-indikatoren udgør i 2011 25 pct.,hvilket afspejler en stigning i forhold til 2010. Regeringen og KL er enige om at følge udvik-lingen i IKU-indikatoren.Med henblik på at fremme offentligt privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfri-tagelsespulje på 100 mio. kr. i 2013, hvor der kan søges om låneadgang eller dispensationfra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen.

6. Øvrige temaerRestancerPå trods af målrettede initiativer ligger de kommunale restancer fortsat på et højt niveau. Re-geringen og KL er derfor enige om fortsat at fastholde fokus på opkrævning og inddrivelse afde kommunale restancer dels for at nedbringe restancerne, dels for at sikre et højt gensidigtinformationsniveau og opnå bedre sammenhængende processer på området.Regeringen og KL er på den baggrund enige om at indgå i et partnerskab om inddrivelsemed deltagelse af Skatteministeriet, KL samt udvalgte kommuner. Partnerskabet får til opga-ve at sikre den overordnede koordinering af konkrete initiativer til styrkelse af den fælles op-krævnings- og inddrivelsesopgave.Følgende emner vil blandt andet blive behandlet i partnerskabet, der skal komme med kon-krete anbefalinger i foråret 2013:Sikring af gennemsigtighed og løbende information og kommunikation om løsning af op-krævnings- og inddrivelsesopgaven og udbredelse af best practice.

Kommunal fremme af vækst og erhvervsudviklingKommunerne har stor betydning for at skabe gode rammebetingelser for vækst og erhvervs-udvikling gennem bl.a. effektiv virksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruktur mv.Regeringen og KL er enige om at igangsætte et arbejde, der skal se nærmere på kommuner-nes bidrag til vækst og erhvervsudvikling. Arbejdet igangsættes efter færdiggørelsen af denigangværende evaluering af kommunalreformen på området for regional udvikling samt i for-længelse af arbejdet i de vækstteams, der er nedsat under ministerudvalget for ny erhvervs-og vækstpolitik, og som løbende frem mod foråret 2013 vil komme med anbefalinger, der kanstyrke væksten inden for erhvervsområder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer.Arbejdet skal endvidere ses i sammenhæng med den analyse af kommunernes incitamentertil at fremme vækst og skabelsen af nye arbejdspladser, der gennemføres i regi af Finansie-ringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) skal revideres i folketings-året 2012/13. STU er en tre-årig ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede og andreunge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden uddannelse.Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en såselvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse ogbeskæftigelse.Som led i lovrevisionen foretages en vurdering af behovet for en evt. justering af uddannel-sens rammer og indhold. Bl.a. undersøger man, om ungdomsuddannelsen lever op til lovensformål, om målgruppen er rigtigt afgrænset, og om midlerne anvendes hensigtsmæssigt. Re-geringen og KL er derfor enige om at se nærmere på, om uddannelsen kan tilrettelæggesmere hensigtsmæssigt i forbindelse med den kommende lovrevision, herunder på om kom-munernes styring af uddannelsen kan styrkes.

Kommuners mulighed for at deltage i selskaberRegeringen og KL er enige om at lempe begrænsningerne på kommunernes muligheder foraktivt at deltage i selskaber, og at det skal være nemmere for en kommune at udføre opgaverfor en anden kommune.Regeringen vil derfor søge om tilslutning til følgende:Den andel af omsætningen, der må stamme fra salg til andre end kommuner og regioneri virksomheder med deltagelse af kommuner og regioner, øges fra 25 pct. til 50 pct., jf.lov nr. 548 af 8. juni 2006.For at styrke kommunernes muligheder for mellem-offentlige samarbejder vil regeringenarbejde for at ophæve kravet om, at kommuner kun kan udføre opgaver for andre offent-lige myndigheder, hvis opgaven forinden har været udbudt. Tiltaget vedrører opgaver,der ligger under tærskelværdierne i udbudsdirektiverne, og kommunerne vil fortsat skulleleve op til det almindelige gennemsigtighedsprincip i EU-retten.

Balance for kommunerne i 2013

Mio. kr., 2013-pl

Udgifter i alt

Aftale

Indtægter i alt

Øvrige økonomiske forudsætninger

Bidrag til regionerne

Skatter

Pris- og lønudvikling

Initiativer til forenkling og modernisering af rådigheds- og sanktionsregler