1. IndledningAftalen om regionernes økonomi for 2013 sikrer grundlaget for fortsat økonomisk råde-rum til flere behandlinger, fokus på kvalitet og understøtter samtidig centrale pejlemærkerpå sundhedsområdet.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at sundhedsvæsenet skal tilstræbe forbed-ringer i befolkningens sundhedstilstand med afsæt i høj kvalitet og effektiv ressourceud-nyttelse.Regeringen vil indføre en udrednings- og behandlingsret, der skal sikre hurtig udredning,og at de patienter, der har størst behov, kommer først i behandling. Ældre medicinske pa-tienter skal opleve bedre kvalitet, sammenhængende forløb og færre forebyggelige gen-indlæggelser. Kræftområdet skal følges tæt for at sikre, at den styrkede kræftindsats førertil bedre behandling, kortere ventetid og stigende overlevelse. Der er sat styrket fokus påindsatsen for mennesker med psykisk sygdom, og der er aftalt en række initiativer, derskal sikre patienter hurtig behandling på landets fælles akutmodtagelser.En fortsat prioritering af sundhedsområdet stiller krav om kloge og effektive løsninger.Sundhedsområdet står over for en fortsat stigende efterspørgsel, som blandt andet erpræget af flere kronikere. Over for det står et begrænset økonomisk råderum for dekommende år. Opgaven er derfor at finde løsninger, der sikrer mere sundhed for penge-ne og dermed en bedre anvendelse af kapaciteten på sundhedsområdet. Formålet er atskabe plads til at sundhedsvæsenet fortsat kan udvikle sig og tilbyde nye behandlinger afhøj kvalitet i hele landet.Nye rammer for styringRegionerne har med regnskaberne for 2010 og 2011 vist ansvar i forhold til styrings- ogprioriteringsdagsordenen. Den indsats skal videreføres og forstærkes. Aftalen om regio-nernes økonomi for 2013 markerer, at det er et fælles statsligt og regionalt ansvar. Regi-onerne skal levere den konkrete styring og resultater, mens staten gennemfører de nød-vendige centrale tiltag, der understøtter den regionale styringsindsats. Indsatsen skal sesinden for en ramme for et styrket samarbejde mellem regeringen og regionerne med fo-kus på tillid og orientering mod resultater.Et bredt flertal i Folketinget står bag et styrket fokus på styring i form af den nye budget-lovgivning, der skal understøtte den regionale økonomistyring. Og der iværksættes øko-nomiske sanktioner over for regionerne, hvis ikke aftalte rammer og budgetter overholdes

samlet set. Fra 2014 indebærer budgetlovgivningen introduktion af et 4-årigt planlæg-ningsperspektiv i form af bindende, 4-årige udgiftslofter. Til gengæld har regeringen for-pligtet sig til at give regionerne bedre styringsmuligheder, blandt andet igennem en diffe-rentieret behandlingsgaranti, fokus på styring og produktivitet i forhold til praksisområdet,prioritering på medicinområdet og en understøttelse af det regionale arbejde med priorite-ring, blandt andet ved at adressere utilsigtede skred i patientbehandlingen gennem visita-tionsretningslinjer og ved at understøtte ensartede og effektive behandlingsforløb gen-nem nationale kliniske retningslinjer. Status for initiativerne indgår i de løbende drøftelsermellem regeringen og regionerne.Regionerne forpligter sig på at arbejde for en fortsat god styring af omkostningerne påsygehusene, herunder arbejde målrettet på at nedbringe omkostningerne for de samledepatientforløb på de områder, hvor det giver faglig mening. Samtidig frigør regionerne i2013 et omprioriteringsråderum via reduceret administration og bedre indkøb, som an-vendes til en styrket behandlingsindsats. Danske Regioner indgår endvidere i det fællesøkonomistyringsprojekt med staten.

Boks 1Økonomiske forudsætninger vedrørende sundhedsområdet•Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2013 med 3 pct. Det tilvejebringes ved et løftpå 673 mio.kr. og produktivitetsforbedringer på 2 pct. Der prioriteres endvidere 200 mio.kr. til udvi-det kapacitet på det psykiatriske område.••Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne (eksklusive medicintilskud) på sundhedsom-rådet på 94.943 mio. kr. i 2013, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.Der er aftalt et loft for anlægsudgifterne (brutto) på 2.200 mio.kr. på sundhedsområdet i 2013. Derer hertil forudsat investeringer på 3.000 mio. kr. i 2013 vedrørende de nye sygehuse med støttefra kvalitetsfonden. Der hensættes endvidere i 2013 i regionerne ved deponering 1.038 mio. kr.(13-PL) til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte.••••Det er lagt til grund for aftalen, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2013 udgør 6.396 mio. kr.Det statslige bloktilskud udgør 82.400 mio. kr. i 2013, hvortil kommer reguleringer i medfør afDUT-princippet.Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør i 2013 2.707 mio. kr. Den aktivitetsbestemte puljeudmøntes som anført i bilag 1.De foreliggende opgørelser viser, at sygehusene i 2011 har præsteret en samlet produktionsværdipå 65.322 mio. kr. (13-PL). I 2012 forventes sygehusene at præstere en aktivitetsstigning på 0,8pct. svarende til en produktionsværdi på 65.845 mio. kr. (13-PL) ekskl. puljer. I 2013 forventes enyderligere aktivitetsstigning på 3 pct. svarende til en forventet produktionsværdi på 67.820 mio. kr.De forventede produktionsværdier i 2012 og 2013 er opgjort under forudsætning af en produktivi-tetsvækst på 2 pct. i begge år.•Det maksimale niveau for regional finansiering fra kommunal medfinansiering i form af aktivitets-bestemte bidrag udgør 19.150 mio. kr. i 2013. Finansieringsloftet fordeles mellem regionerne medudgangspunkt i regionernes aktivitet.

Boks 2Økonomiske forudsætninger vedrørende regional udvikling•••Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne på området for regional udvikling i 2013 på2.937 mio. kr., hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør 2.242 mio. kr. i 2013, hvortil kommer regulerin-ger i medfør af DUT-princippet.For 2013 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernes bidragsfastsæt-telse vil være et grundbidrag på 124 kr. pr. indbygger, svarende til 695 mio. kr. Reguleringen erfastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2012-2013 på 1,2 pct. inklusi-ve medicin.

I 2013 er 1 mia. kr. af regionernes bloktilskud betinget af regionernes aftaleoverholdelse ibudgetterne for 2013. Herudover vil en overskridelse af budgetterne i regnskaberne for2013 indebære en modregning i regionernes bloktilskud.En andel af regionernes bloktilskud i 2013 på ½ mia. kr. er betinget af, at regionernesbudgetter for 2013 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne på 2,2 mia. kr.Der er i aftalen forudsat udgifter til medicintilskud på 6.396 mio. kr. i 2013. Regeringen vilsøge Folketingets tilslutning til, at regionerne, som en midlertidig foranstaltning i 2013, ik-ke vil blive modregnet i bloktilskuddet som følge af eventuelt højere realiserede udgifter iregnskaberne på dette område. Fra 2014 indgår udgifterne til medicintilskud under regio-nernes udgiftsloft og det samlede aftalte udgiftsniveau på sundhedsområdet. Der er påden baggrund enighed om, frem mod økonomiaftalen for 2014, at drøfte budgettekniskemodeller for håndtering af en eventuel usikkerhed på området.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der i efteråret i Økonomi- og Indenrigs-ministeriets budget- og regnskabsudvalg drøftes tekniske forhold i regionernes budgetsy-stem med relevans i forhold til indførelse af budgetlovgivningen. Det omfatter en vurde-ring af muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområ-det, en afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionaleudviklingsområde samt en status for brugen af omkostningsbaserede budgetter og regn-skaber. Arbejdet færdiggøres september 2012 med henblik på i relevant omfang at kunnehave virkning for de regionale budgetter for 2013.

Styrket økonomi- og omkostningsstyring

En stor del af de senere års øgede aktivitet på sygehusene er gået til mere behandling afhver enkelt patient, blandt andet fordi omlægningen af patientbehandlingen fra stationærtil ambulant behandling i flere tilfælde har øget antallet af ambulante patientbesøg mar-kant.Der er derfor enighed om en styrket regional styring og et øget ledelsesfokus på patient-forløbenes samlede omkostning ude på de enkelte sygehuse og sygehusafdelinger. Detbetyder, at omkostningerne for de samlede patientforløb bør nedbringes på de områder,hvor det giver faglig mening.

Der er endvidere enighed om, at der i regi af Udvalget for bedre incitamenter i sundheds-væsenet udvikles modeller, der fra 2014 skal medvirke til at begrænse væksten i udgiftenpr. patient og bidrage til effektive behandlingsforløb via blandt andet en samling af kon-takterne på færre dage. Udvalgets arbejde skal blandt andet inddrage resultaterne afigangværende regionale modeller for at bremse stigningen i patientomkostningerne viaden lokale takststyring. Målet er korte og effektive udrednings- og behandlingsforløb tilgavn for patienterne.Danske Regioner og regeringen er enige om et styrket samarbejde som led i Projekt godøkonomistyring, som skal sikre en god økonomistyring i hele den offentlige sektor. Dergennemføres i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og DanskeRegioner en evaluering af regionernes kvartalsopfølgninger i efteråret 2012, der skal un-derstøtte forbedringer i opfølgningen fra 2013. Samtidig igangsættes i regi af Finansmini-steriet og Danske Regioner en kortlægning af den konkrete regionale økonomistyringmed et initialt fokus på økonomistyringen på enhedsniveau (sygehusene), der omfatterbudgetter, opfølgninger, kobling mellem økonomi og aktiviteter mv. Kortlægningen på en-hedsniveau gennemføres i efteråret 2012, mens analysens resultater forventes klar i for-året 2013, og vil herefter indgå i drøftelser med Danske Regioner.Der er desuden enighed om, at der fastlægges form og principper for en fremrykning afindberetning af regionernes fordelingsregnskaber. Det aftales derfor, at seneste års for-delingsregnskaber fremover indberettes senest 1. april. Det sikrer, at der kan fastsættesretvisende takster på et så tidstro grundlag som muligt, og at taksterne dermed kan ud-meldes endeligt for det efterfølgende år ultimo juni – første gang i 2013. Konsekvenserneaf den nye proces for indberetning evalueres i 2013 mellem Danske Regioner og Ministe-riet for Sundhed og Forebyggelse.

Arbejdsgruppe om regioners låntagning

Regeringen og Danske Regioner er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe om de regi-onale låne- og deponeringsregler.Arbejdsgruppen skal undersøge mulighederne for en modernisering af låne- og depone-ringsreglerne for investeringer, der gennem fremtidige driftsbesparelser sikrer en fornuftigrentabilitet. Derudover undersøges mulighederne for et flerårigt perspektiv i kommuner ogregioners låntagning, og der foretages en kortlægning af kommuner og regioners eksiste-rende lånemuligheder. Arbejdsgruppen skal tage i betragtning, at budgetloven indebæreret forstærket behov for overordnet styring i den offentlige sektor.

Regionerne får dermed en pligt til at udrede patienterne inden for fristen, hvis det er fag-ligt muligt, og en pligt til at benytte andre regioners eller privates kapacitet, hvis det ernødvendigt. En hurtig udredning er afgørende for, at patienten kan blive afklaret og fåigangsat den rigtige behandling, så hurtigt som muligt.Derudover vil regeringen differentiere den nuværende ret til hurtig behandling under detudvidede frie sygehusvalg på 1 måned. Den differentierede ret indebærer, at fristen forpatientens udvidede frie sygehusvalg fastsættes til 2 måneder fra patientens samtykke tilbehandlingstilbud på grundlag af den gennemførte udredning, og 1 måned for patientermed mere alvorlige sygdomme eller tilstande. Vurderingen sker på grundlag af sygdom-mens alvorlighed, evt. smerter, funktionshæmning m.m. Sundhedsstyrelsen udarbejder etvejledende grundlag for vurderingen, hvor regionernes erfaringer på området vil bliveinddraget.Det vil give sygehusene større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen og skabebedre rum for at prioritere de mest alvorligt syge først.Den differentierede behandlingsret ændrer ikke ved, at livstruende kræft- oghjertesygdomme allerede er garanteret akut handling og planlagte pakkeforløb via blandtandet indførslen af kræft og hjertepakker. Øvrige akutte patienter behandles fortsat meddet samme og efter behov.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at en ret til hurtig udredning for alle soma-tiske patienter indføres pr. 1. september 2013, mens den differentierede behandlingsga-ranti indføres pr. 1. januar 2013.Der er enighed om, at udredningsgarantien ikke bør føre til ændringer i almen praksis’henvisningspraksis. Mange diagnostiske forløb for en patient kan og bør fortsat ske ipraksisregi med nødvendig adgang til undersøgelse på sygehusene (røntgen m.m.) ioverensstemmelse med hidtidig praksis.Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om, at der etableres en model formonitorering af udredningsgarantiens overholdelse (fx igennem audit og lignende). Mo-dellen skal foreligge 2. halvår af 2012. Parterne er enige om at evaluere resultaterne afudrednings- og behandlingsgarantien 1 år efter ikrafttræden med henblik på at vurderebehovet for justeringer.Parterne er endvidere enige om, at de ressourcer, der frigives som følge af, at de enkeltesygehuse opnår større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen af patienterne an-vendes til yderligere at styrke sundhedsindsatsen, herunder til en styrket diagnostisk ind-sats i forbindelse med indførelsen af en ret til hurtig udredning.

Regioner er repræsenteret. Udvalget skal komme med forslag til, hvordan indsatsen formennesker med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt, herunderkonkrete forslag, der indebærer en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på he-le psykiatriområdet, samt forslag der kunne prioriteres, baseret på ny viden og evidenssamt et generelt krav om effektivitet. Udvalget vil rapportere medio 2013.Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om, at der afsættes 200 mio. kr. i2013 til at påbegynde en kapacitetsudbygning i psykiatrien med henblik på at forberedeindførelse af en udrednings- og behandlingsret i psykiatrien.Den konkrete udformning af en ret i psykiatrien afventer nærmere analyse og drøftelsemellem parterne, så realisering sker i takt med, at kapacitet og økonomisk råderum kantilvejebringes.Parterne er enige om, at der skal sættes fokus på visitationspraksis i psykiatrien. Endvi-dere igangsættes en analyse af kapaciteten til udredning og behandling på det psykiatri-ske område, herunder de personalemæssige ressourcer. Analysen skal blandt andet af-dække mulighederne for at optimere og tilpasse den samlede kapacitet samt afdækkepotentialerne for en bedre kapacitetsanvendelse på området. Arbejdet skal afsluttes i ef-teråret 2012.Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om at fortsætte samarbejdet om denfælles afstigmatiseringskampagne ”EN AF OS”, hvis formål er at mindske fordomme ompsykisk sygdom. Det skal ses i lyset af, at øget viden om psykisk sygdom kan skabe mu-lighed for, at flere psykisk syge får eller bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, samtmedvirker til, at mennesker behandles i tide.

5. KræftindsatsenKræftområdet er højt prioriteret, og der er tilført betydelige midler til området. Med indfø-relsen af pakkeforløb på kræftområdet og implementeringen af Kræftplan III er der tageten række initiativer til at forbedre behandlingen, og det har sammen med en betydeligindsats i regionerne bidraget til et løft af behandlingskvaliteten, lavere ventetider og høje-re overlevelsesrater samtidig med, at personale og udstyr anvendes effektivt.Det er vigtigt, at der i hele sundhedsvæsenet arbejdes på at styrke kræftbehandlingen.Resultaterne af kræftbehandlingen skal følges tæt, og der skal løbende gøres status for,om de tilførte midler og de mange initiativer fortsat fører til en bedre behandling, kortereventetid og stigende overlevelse.I løbet af den seneste periode har der været patienter, som har ventet mere end de mak-simale ventetider, før de fik behandling, og den hidtidige monitorering har vist sig ikke atvære robust nok. Regeringen og Danske Regioner er enige om en tæt opfølgning på bå-de forløbstider for pakkeforløb og de maksimale ventetider. Regionerne vil sikre overhol-delse af reglerne på området og løbende arbejde for en forbedring af forløbstiderne, idetforskelle i forløbstider mellem regionerne anviser et forbedringspotentiale.

6. AkutområdetRegeringen og Danske Regioner er enige om, at akutte patienter skal sikres hurtig be-handling i landets akutmodtagelser.Regeringens akutudvalg er i maj 2012 kommet med en række anbefalinger til, hvordanventetiden i akutmodtagelser kan nedbringes, herunder at samtlige regioner opstiller ser-vicemål for ventetider i akutmodtagelserne. Udvalgets afrapportering viser, at regionernegenerelt har fokus på området og har igangsat en række konkrete initiativer til at nedbrin-ge ventetider i akutmodtagelser og højne kvaliteten i visitation og behandling. Blandt an-det er igangsat en række initiativer vedrørende organisering og arbejdstilrettelæggelsemed henblik på at optimere arbejdsgangene og sikre effektive patientforløb, herundertriage, tværfaglige teams, ”fast track spor”/behandlersygeplejerskerspor til patienter medmindre skader, flowmasterfunktioner og elektroniske oversigtstavler.Det vurderes samlet med udgangspunkt i de foreliggende ventetidsoplysninger mv., at vi-sitation kombineret med et fortsat fokus på at optimere arbejdstilrettelæggelsen fx gen-nem triage og en bedre udnyttelse af kompetencerne i de forskellige medarbejdergrupperkan sikre grundlaget for en håndtering af ventetidsproblematikken i akutmodtagelserne.Regeringen og Danske Regioner er enige om frem mod foråret 2014 gradvist at indfasevisiteret adgang til landets fælles akutmodtagelser, idet visiteret adgang er et afgørendetiltag i forhold til at sikre patienten det rette behandlingstilbud og derigennem sikre en ef-fektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Indfasningen gennemføres i forlæn-gelse af de initiativer, som regionerne allerede har igangsat. Der er ligeledes enighed om,at samtlige regioner opstiller servicemål for ventetider i akutmodtagelser og løbende mo-nitorerer disse. Parterne vurderer samtidig, at et vigtigt element i patientens samlede op-levelse af behandlingsforløbet er, at patienterne oplyses om de forventede ventetider iakutmodtagelserne.Regeringen og Danske Regioner er enige om at følge udviklingen på området tæt medhenblik på at se effekten af de igangsatte initiativer.Der er med finanslovaftalen for 2012 afsat en reserve til drift af akutbiler og akutlægebileri udkantsområder samt en reserve til etablering af en varig helikopterordning. Det er medfinanslovaftalen fastlagt, at der vil blive taget stilling til en varig helikopterordning målrettettyndtbefolkede områder og øer i efteråret 2012, med afsæt i erfaringerne fra de igangsat-te forsøg. En varig ordning skal i givet fald søges etableret i direkte forlængelse af deigangsatte forsøg.

7. KvalitetDet danske sundhedsvæsen skal tilbyde høj kvalitet i behandlingen, uanset hvor patien-ten kommer hen. Det er et regionalt ansvar, at der sikres god kvalitet og høj patientsik-kerhed i behandlingen samtidig med, at ressourcerne anvendes effektivt ude på de enkel-te sygehuse. Det er vigtigt, at der lokalt fortsat arbejdes med forbedringen heraf.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at sundhedsvæsenet på samme tid skalstræbe efter følgende tre overordnede målsætninger:•Forbedringer i befolkningens sundhedstilstand, herunder høj klinisk kvalitet afbehandlingerne•Høj patientoplevet kvalitet, herunder korte ventetider•Lave udgifter per borgerFor at opnå denne balancerede udvikling af sundhedsvæsenet er regeringen og DanskeRegioner enige om både på nationalt, regionalt og lokalt niveau målrettet at fremme ogprioritere de initiativer, der giver mest mulig sundhed for pengene.Regionerne vil fortsætte og intensivere de initiativer, der øger kvaliteten og patientsikker-heden, og som samtidig understøtter en begrænset vækst i sundhedsudgifterne. Fokuspå kvalitet indebærer blandt andet ændringer i ledelsesfokus, lokale kulturer, samar-bejdsmodeller og patientnære processer. Indsatsen indebærer derfor en bevidst, sam-menhængende og flersidet satsning. Den eksisterende viden fra Patientsikkert Sygehusog andre kvalitetsindsatser skal anvendes. Der skal være fokus på fælles metoder, vi-dendeling og vidensopsamling regionerne og sygehusene imellem.Regeringen og Danske Regioner er derfor enige om følgende ambitiøse målsætninger forkvalitet:--Sygehusdødeligheden (HSMR) reduceres med 10 pct. over tre år.Antallet af skader på patienter reduceres med 20 pct. over tre år.

For at understøtte arbejdet med kvalitet har regeringen – sammen med Danske Regionerog KL – nedsat et udvalg om bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. Målet er at sikre enincitamentsstruktur, der tilskynder til øget effektivitet og kvalitet, behandling til tiden, fore-byggelse, anvendelse af velfærdsteknologi mv. Udvalget afrapporterer i foråret 2013.

Nationale kliniske retningslinjer

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at alle uanset bopæl skal have adgang tilensartet høj kvalitet i udredning og behandling. Et centralt redskab i den sammenhæng erfokuserede nationale kliniske retningslinjer målrettet det daglige kliniske arbejde. De klini-ske retningslinjer skal bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse ved at understøtte godepatientforløb og effektive arbejdsgange. Der er afsat 80 mio. kr. på finansloven for 2012 iperioden 2012-2015 til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Der udarbejdesca. 5 kliniske retningslinjer i 2012 og yderligere ca. 15 kliniske retningslinjer i hvert af defølgende år 2013-2015.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at retningslinjerne skal sikre en løbendeprioritering på sundhedsområdet med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene.Til sikring heraf nedsættes der en styregruppe for arbejdet med deltagelse af KL, DanskeRegioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Styregruppenvil blandt andet have til opgave at udvælge områder, hvor der skal udarbejdes nationalekliniske retningslinjer, og godkende en generisk model for arbejdet, som sikrer korte,præcise og handlingsanvisende kliniske retningslinjer. Styregruppen skal desuden løben-de forholde sig til de organisatoriske og økonomiske implikationer ved arbejdet med dekliniske retningslinjer.Regeringen og Danske Regioner er enige om vigtigheden af, at de kliniske retningslinjerog implementeringen heraf resulterer i en mere effektiv ressourceanvendelse i patientbe-handlingen og dermed ligger inden for de eksisterende økonomiske rammer til sund-hedsvæsenet.

Effektiv anvendelse af sygehuspersonalets arbejdstid

Som led i regeringens 2020-dagsorden skal der ses på anvendelsen af de offentlige per-sonaleressourcer med henblik på at sikre, at kvaliteten i den offentlige opgaveløsning kanfastholdes,jf. Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod 2020.Det gælderogså anvendelsen af sundhedspersonale.Personalet spiller en vigtig rolle i sygehusvæsenet og er en central forudsætning for engod patientbehandling. Over 60 pct. (47 mia. kr.) af de samlede offentlige udgifter i syge-husvæsenet går til lønninger. Personaleressourcerne skal derfor anvendes så effektivtsom muligt. Det handler blandt andet om, at speciallægen kommer frem i front i modta-gelsen af patienter, at sikre øget kvalitet og effektivitet i mødet med patienten, optimereorganisering og vagtplanlægning samt øge antallet af aktive timer på operationsstuer,ved scanningsudstyr mv.Øget ledelsesrum og nedbrydelse af overenskomstmæssige barrierer for effektiv syge-husdrift og optimale patientforløb vil blive et vigtigt fokusområde i de kommende overens-komstforhandlinger.Afgørende for optimal ressourceanvendelse og høj kvalitet er fokus på kerneopgaven, ik-ke mindst i arbejdstilrettelæggelsen. Regeringen og Danske Regioner er derfor enige omat igangsætte en større analyse af effektiv og fleksibel personaleanvendelse. En styre-gruppe med deltagelse af Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ogDanske Regioner skal følge arbejdet tæt.

Retningslinjer for visitation og henvisning

Arbejdet med nye retningslinjer for visitation og henvisning har vist sig at være et effektivtinstrument i prioriteringen af sundhedsressourcer. Visitationsretningslinjerne har blandtandet haft stor betydning for udviklingen i antal behandlinger på fx fedmeområdet. Antal-let af disse behandlinger er nu lavere end i 2010, og udgifter, der før kunne henføres tilblandt andet indikationsskred og overbehandling på det område, kan nu prioriteres til an-dre behandlingsområder, herunder livstruende sygdomme. Det er derfor vigtigt, at arbej-det med visitationsretningslinjer fortsætter, og at det fokuseres på behandlingsområdermed en vis volumen, og hvor der er mistanke om et utilsigtet skred i behandlingen.Regeringen og Danske Regioner er enige om at udarbejde nye retningslinjer for visitationog henvisning på en række behandlingsområder i 2013, herunder plastikkirurgi efter ex-cessivt vægttab, operation for grå stær og ADHD.

Sygehusmedicin og prioritering

Fokus på en bedre anvendelse af offentlige ressourcer gælder også sygehusmedicinom-rådet. Det er derfor vigtigt, at der fortsat sikres en styring af medicinudgifterne, lavere pri-ser, og at der er mere transparens i forhold til, hvilke behandlinger og medicin, der tilby-des.Udarbejdelse af fælles behandlingsvejledninger og rekommandationslister i regi af Rådetfor Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) sikrer anvendelsen af omkostningseffek-tive lægemidler og ens behandling på tværs af regionerne samt øger kvaliteten i behand-lingen.

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne sammen med RADS fort-sætter arbejdet med at skabe rammer på klinisk niveau for anvendelse af sygehusmedi-cin, så medicinanvendelsen på alle store behandlingsområder ensartes på tværs af regi-onerne. Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om, at der er særlige forholdvedrørende RADSs anbefalinger om anvendelse af lægemidler uden for godkendt indika-tion, som nærmere skal afklares.Der er også enighed om i efteråret 2012 at analysere og overveje fremtidige rammer, derkan sikre lavere priser på sygehusmedicin.Herudover er der behov for en mere konsekvent og entydig måde at vurdere anvendelseog ibrugtagning af nye lægemidler i Danmark, end det er tilfældet i dag. Parterne er der-for enige om at undersøge mulighederne for en øget prioritering på området, hvor derlægges vægt på lægemidlers omkostningseffektivitet med henblik på at sikre et bedreforhold mellem effekten af og prisen på lægemidlerne og derved sikre mere sundhed forpengene. I arbejdet skal relevante erfaringer fra andre lande inkluderes.Lægemidler er et godt udgangspunkt for et styrket fokus på omkostningseffektiv anven-delse af ressourcerne i sundhedsvæsenet, men ambitionen er, at dette fokus skal udvi-des til at omfatte flere og andre områder end blot medicin. Regeringen og Danske Regio-ner er således enige om at fortsætte drøftelserne om, hvorledes der som led i en brederedagsorden kan sikres mest mulig sundhed for pengene. En konkret model for det viderearbejde med prioritering skal drøftes som en del af økonomiaftalen for 2014.Et mere systematisk arbejde med prioritering vil også skabe en større gennemsigtighed iforhold til de beslutninger, der hver dag træffes om valg eller fravalg af lægemidler og an-den medicinsk teknologi.

Gebyrer for udeblivelser

Danske Regioner og regeringen er enige om, at der i to regioner iværksættes konkreteforsøg med gebyrer for udeblivelser for derved at tilvejebringe et praktisk erfaringsgrund-lag for det videre arbejde med at reducere omfanget af udeblivelser. Forsøgene igang-sættes i efteråret 2012. Der samles op på erfaringerne fra forsøgene, herunder også iforhold til andre metoder til nedbringelse af udeblivelser såsom blandt andet sms ogselvbookning, når de første resultater foreligger.

Forbedrede arbejdsgange og videndeling

De nationale og internationale erfaringer med nye metoder i arbejdsgange på landets sy-gehuse og afdelinger er gode. Mange af disse metoder har bidraget til at realisere bety-delige gevinster ved ændring af relativt simple arbejdsprocesser og forbedret planlæg-ning.Det er vigtigt, at gode eksempler og metoder vedrørende forbedrede arbejdsgange spre-des for at anvende ressourcerne så optimalt som muligt. Sundhedsvæsenet skal derfordele viden og udbrede bedste praksis til gavn for patienten og samfundsøkonomien. Re-geringen og Danske Regioner er enige om sammen at drøfte udviklingen i de initiativer,der er sat i gang.

9. Omprioritering af ressourcer til mere borgernærserviceParterne er enige om, at der ved en omprioritering af ressourcerne i det regionale sund-hedsvæsen fortsat kan frigøres betydelige ressourcer, uden at kvaliteten af den sund-hedsfaglige indsats sænkes. Parterne er således enige om, at der i 2013 skal frigøres 0,3mia. kr., som omprioriteres til den borgernære service. Det skal blandt andet ske ved me-re effektiv regional administration, lavere sygefravær og mere effektivt indkøb.

Mindre administration

Regeringen og Danske Regioner er enige om, at regionerne gennem en omstilling ogmere effektive arbejdsgange reducerer administration. Opgørelser for antal administrativtansatte viser en reduktion i 2011. Regeringen og Danske Regioner noterer den positiveudvikling og er fortsat enige om, at arbejdet skal styrkes. Målsætningen er som aftalt i af-tale om regionernes økonomi for 2012 at reducere den regionale administration med 2½pct. i 2012 og 5 pct. i 2013 svarende til knap 160 mio. kr. (2011-pl) i forhold til 2010-niveauet dog med respekt for administration i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttedesygehusbyggerier. De frigjorte midler skal anvendes til den patientnære indsats.

Lavere sygefravær

Sygefraværet i regionerne ligger på samme måde som andre steder i den offentlige sek-tor stadig højt. Regionerne vil fortsat arbejde for at nedbringe sygefraværet, herunder ret-te særligt fokus på de sygehuse og medarbejdergrupper, der har det største fravær.Danske Regioner vil inden udgangen af 2012 udarbejde og offentliggøre en benchmarkaf fravær på sygehusniveau for at få større fokus og indsigt i fraværsproblematikker på deenkelte sygehuse og afdelinger. Parterne vil følge op herpå i foråret 2013.

Effektivt indkøb

Regionerne arbejder via centralisering og standardisering af indkøb samt fælles indkøbmv. for at muliggøre frigørelse af ressourcer ved et mere effektivt indkøb. Arbejdet videre-føres, og regionerne vil med mere effektivt vareindkøb og logistik arbejde for at nå måletom at frigøre 1 mia. kr. frem mod 2015 i forhold til 2009-niveau. Som led i regionernesstrategi bedømmer regionerne løbende, hvilke varegrupper der er egnede til fælles ud-bud, herunder medicoteknisk udstyr. Regeringen og Danske Regioner er enige om at føl-ge udviklingen på området tæt.

Den nationale handlingsplan indeholder i alt 11 initiativer og skal særligt føre til at reduce-re antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og styrke sammenhængen i og koor-dinationen af patientforløbet.Initiativerne i handlingsplanen udmøntes af regioner, kommuner og stat i henhold til denfælles udmøntningsplan. I udmøntningsplanen er fastlagt milepæle og konkrete målsæt-ninger for de enkelte initiativer, som alle parterne er forpligtede til at overholde. Udmønt-ningen af de enkelte initiativer vil blive fulgt nøje af Styregruppen for den ældre medicin-ske patient.Kapaciteten på de medicinske afdelinger skal anvendes bedst muligt, herunder skaluhensigtsmæssige indlæggelser undgås, og patienterne skal ikke være indlagt længeretid end nødvendigt.Som et led i handlingsplanen gennemføres derfor en analyse af de medicinske afdelingerblandt andet med henblik på en vurdering af, om de medicinske sengepladser anvendesbedst muligt.

11. Digitalisering/sundheds-it/velfærdsteknologiDigitalisering og velfærdsteknologi er centrale redskaber til at forny den offentlige sektor,skabe økonomisk råderum og sikre en mere fleksibel, moderne service.Regeringen, KL og Danske Regioner samarbejder om at realisere digitaliseringsstrategi-ens målsætning om, at 80 pct. af den skriftlige borgerkommunikation er digitaliseret i2015.Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at udarbejde en ny ambitiøs digitalise-ringsreform af velfærdsområderne, der kan indgå i økonomiforhandlingerne for 2014. Re-formens målsætning er at sætte fart på national udbredelse af digitale og velfærdstekno-logiske løsninger, der øger produktiviteten i den offentlige service, reducerer ressource-forbruget, understøtter høj kvalitet og har fokus på borgernes mestring af eget liv.Parterne er desuden enige om at gennemføre national implementering af telemedicinsksårvurdering samt at igangsætte initiativerne i en national handlingsplan for udbredelse aftelemedicin.Endvidere er der enighed om at udarbejde en ny digitaliseringsstrategi for sundhedsom-rådet frem mod økonomiforhandlingerne for 2014. Arbejdet koordineres med digitalise-ringsreformen.Endelig er parterne enige om, at der skal sikres en mere effektiv produktion, distributionog anvendelse af offentlige grunddata.Aftalerne vedrørende digitalisering og velfærdsteknologi er uddybet i bilag 2.

Der skal i sundhedsvæsenet sættes fokus på et øget samarbejde med private virksom-heder om udviklingen af innovative velfærdsteknologiske løsninger og fremdrift i arbejdetmed videndeling og fælles løsninger på tværs af kvalitetsfondsbyggerierne med henblikpå billigere løsninger.Parterne er på den baggrund enige om, at de mulige gevinster ved et samarbejde medprivate virksomheder skal søges udnyttet blandt andet gennem øget samarbejde om ud-vikling af innovative velfærdsteknologiske løsninger og øget anvendelse af innovative ud-budsformer.Som opfølgning på aftalen om den regionale økonomi for 2012 er der i et samarbejdemellem regeringen og Danske Regioner fastlagt et teknisk grundlag for måling af konkur-renceudsættelsen i regionerne, indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU). Parterne erenige om løbende at følge udviklingen i regionernes konkurrenceudsættelse målt ved denregionale IKU.Regeringen er derudover indstillet på at søge Folketingets tilslutning til at afskaffe kravetom, at regionerne skal udarbejde udbudsstrategier, hvorved regionerne frigøres fra enrække proceskrav. Parterne er således enige om, at regionerne skal have større handle-frihed i arbejdet med udbud mv.Regeringen og Danske Regioner er enige om vigtigheden af at anvende sociale klausulerom uddannelses- og praktikpladser i relevante udbud. Det konstateres i den forbindelse,at regionerne arbejder med sociale klausuler og etiske hensyn i forbindelse med udbud,herunder i forbindelse med sygehusbyggerier.Med henblik på at fremme anvendelsen af OPP etableres en deponeringsfritagelsespuljepå 300 mio. kr. i 2013, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen ilånebekendtgørelsen. Puljen administreres af Økonomi- og indenrigsministeriet. Puljenomfatter ikke kvalitetsfondsstøttede byggerier.

Videndeling og fælles løsninger i forbindelse med de nye sygehusbyggerier

Regeringen og Danske Regioner er samtidig enige om, at samarbejde, videndeling, oglæring på tværs af projekterne og regionsgrænserne er en central del af arbejdet med atskabe innovative og rationelle løsninger i sygehusbyggerierne. Udnyttelse af stordriftsfor-dele, muligheder for standardisering mv. har betydning for at få mest muligt ud af de øko-nomiske rammer, der gælder for sygehusbyggerierne. Det skyldes blandt andet, at de re-sultater og erfaringer, som både regioner og private virksomheder opnår i ét byggepro-jekt, kan genbruges i andre.

Regionerne har, med Danske Regioner som tovholder, igangsat et ambitiøst vidende-lingsprojekt, som foreløbigt omfatter 10 pejlemærker og 8 fokusområder. Projektet skalsikre systematisk læring, videnopsamling og -deling i relation til centrale elementer i sy-gehusbyggerierne, ligesom mulighederne for fælles løsninger, herunder fælles indkøb,afdækkes.Som led i dette arbejde udarbejder Danske Regioner inden udgangen af 2012 en oversigtover forventede resultater og fælles initiativer, som regionerne har igangsat i projektet omvidendeling i sygehusbyggeri. Oversigten omfatter endvidere en beskrivelse af initiativerog eksempler, der indebærer ensartede, evt. fælles løsninger, herunder indkøb mv. Hvordet er muligt søges forventede effekter kvantificeret. Oversigten indeholder også en sta-tus på kommende fælles initiativer i regi af projektet om systematisk videndeling. I forbin-delse med udarbejdelse af oversigten kan Danske Regioner inddrage relevante branche-organisationer mv.

13. Øvrig sundhed

Sammenhæng mellem sektorer på sundhedsområdet

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at et effektivt sundhedsvæsen, der ta-ger udgangspunkt i, hvad der er bedst for patienten, stiller krav om et effektivt samarbej-de om og sammenhæng mellem sundhedsindsatsen på tværs af sektorer.Regeringen har – sammen med blandt andre Danske Regioner og KL – igangsat en ræk-ke analysearbejder, der vedrører sammenhæng mellem sektorer. Ievaluering af kommu-nalreformener der på sundhedsområdet fokus på at afdække mulige snitflader på tværsaf kommune- og regionsgrænser i forhold til blandt andet patientrettet forebyggelse, gen-optræning og det psykiatriske område. Hertil kommer den igangsattekulegravning afstrukturer og incitamenter i sundhedsvæsenetsamtudvalget vedrørende potentialer forforbedret kommunal forebyggelse.Endvidere indgår sundhed som tema i frikommuneforsøgene, som blandt andet fokusererpå samarbejde og sammenhæng mellem sektorer.Konklusionerne fra de ovenstående initiativer foreligger i løbet af 2012 og foråret 2013.Disse kan danne afsæt for initiativer, der fremadrettet kan styrke sammenhængende pa-tientforløb og samarbejdet mellem sektorer. Det skal medvirke til at sikre en omkost-ningseffektiv ressourceanvendelse med patienten i centrum.

Praksissektor

Ændringerne på sygehusområdet, hvor behandling samles på færre og mere specialise-rede enheder, stiller krav til det borgernære sundhedstilbud, herunder særligt i relation tilsamspillet mellem sygehusvæsenet og den lægelige del af praksissektoren, herunder al-men praksis.For at sikre en effektiv ressourceanvendelse på tværs af sundhedsvæsenet er det hen-sigtsmæssigt, at særligt den lægelige del af praksissektoren i højere grad kan tænkessom en integreret del af den samlede regionale behandlingskapacitet. Det skal sikre be-

handling på laveste, effektive omsorgs- og omkostningsniveau, og det skal understøttesammenhængende patientforløb, særligt for patienter med flere kontakter til sundheds-væsenet.Regeringen og Danske Regioner vil arbejde for, at særligt den lægelige del af praksissek-toren i stadig større grad integreres i det samlede sundhedsvæsen, herunder sikring af atregionerne råder over de fornødne planlægnings- og styringsredskaber.Samtidig er det centralt, at der i relation til praksissektoren – på linje med det øvrigesundhedsvæsen – til stadighed er fokus på aktivitets- og udgiftsstyring og fokus på, at dersker effektiviseringer og produktivitetsforbedringer i sektoren.Regeringen og Danske Regioner vil derfor arbejde for en skærpet aktivitets- og udgifts-styring i sektoren. Samtidig bør sektoren løbende levere produktivitetsforbedringer.

Svangreomsorg

Regeringen og Danske Regioner er enige om at styrke svangreomsorgen ud fra en be-hovstilpasset model, hvor indsatsen fokuseres på de patienter, som har størst behov, ek-sempelvis førstegangsfødende eller fødende, som har haft komplicerede barselsforløb.Regionerne vil som led heri arbejde for at implementere Sundhedsstyrelsens opdateredeanbefalinger for svangreomsorg.

Ejendomsafhændelse i forbindelse med sygehusinvesteringer

Involvering af det statslige ejendomsselskab Freja i salget af nedlagte sygehusejendom-me kan skabe øget værdi af de offentlige aktiver. Derfor er der et igangværende arbejdemed at udvikle en model for samarbejdet mellem Freja og regionerne i forbindelse medkonkrete ejendomssalg. Modellen drøftes snarest med Danske Regioner forud for imple-mentering.

Energirigtige investeringer

Som udmøntning af regeringsgrundlaget etablerer regeringen en lånepulje på ca. 1 mia.kr. til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Energiinvesteringer-ne er en effektiv og miljømæssig ansvarlig måde at investere. Lånepuljen giver mulighedfor, at regionerne i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier kan prioritere opgraderingtil de skrappeste energimæssige bygningskrav, lavenergiklasse 2020. Låneadgangenudgør op til 2,3 pct. af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsstøttede projekt. For atsikre optimal udnyttelse af puljen kan regionerne i særlige tilfælde søge om adgang til atpulje midlerne inden for den enkelte region. Lånepuljen fastsætter en ny og endelig totalinvesteringsramme for de konkrete projekter.Økonomi- og Indenrigsministeriet administrerer puljen i samarbejde med Ministeriet forSundhed og Forebyggelse.

dansk økonomi til højere produktivitet, flere innovative virksomheder og flere vækst-iværksættere.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at aftalerne mellem regeringen og de regi-onale vækstfora om vækstpartnerskaber bidrager til at sikre sammenhængen mellem dennationale og regionale vækstindsats, herunder opfølgning på arbejdet i de vækstte-ams, der er nedsat under ministerudvalget for ny erhvervs- og vækstpolitik. Disse vækst-teams vil løbende frem mod foråret 2013 komme med anbefalinger, der kan styrke væk-sten inden for erhvervsområder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer. Rege-ringen vil i forlængelse af de enkelte vækstteams anbefalinger udarbejde handlingspla-ner, som kan forbedre vækstvilkårene på erhvervsområdet. Regeringen vil drøfte ud-møntningen af handlingsplanerne med de regionale vækstfora på relevante områder.

Miljø

Regionernes har til opgave at beskytte drikkevandet og menneskers sundhed mod på-virkning fra jordforurening blandt andet via forureningskortlægninger og oprydninger afforurenede grunde. Regionerne varetager desuden en væsentlig opgave med at yde ser-vice til borgere og virksomheder, der søger oplysninger om jordforurening. Regionernehar blandt andet udarbejdet strategier med målsætninger for arbejdet og etableret et Vi-dencenter for Jordforurening, der skaber gode vilkår for at udveksle erfaringer på områ-det, diskutere forskelligheder og arbejde frem mod ensartede afgørelser.Regeringen og Danske Regioner konstaterer, at området for regional udvikling, herun-der råstofområdet mv. indgår i den aktuelle evaluering af kommunalreformen, som rege-ringen har igangsat i et udvalg med inddragelse af Danske Regioner, KL og en rækkeministerier. Udvalgets arbejde afsluttes i januar 2013.

Regionernes udfordringsret

Regeringen og Danske Regioner er samtidig enige om at fastholde og forlænge ud-fordringsretten til udgangen af 2015. Samtidig forenkles ansøgningsprocessen med hen-blik på at forkorte sagsbehandlingstiderne. Der vil endvidere blive sat øget fokus på sy-stematisk erfaringsopsamling med henblik på, at gode erfaringer kan forankres i denstatslige regelforenklingsindsats.

Flere kvinder i ledelse

Regeringen lancerede i maj 2012 en dansk model for at få flere kvinder i ledelse. Rege-ringen opfordrer i forlængelse heraf kommuner og regioner til at udarbejde fælles ret-ningslinjer for, hvordan man på regionalt eller kommunalt plan kan fremme kvinder i le-delse.

Regioners mulighed for at deltage i selskaber

Regeringen og Danske Regioner er enige om at lempe begrænsningerne på regionersmuligheder for aktivt at deltage i selskaber.Regeringen vil derfor søge om tilslutning til følgende:

Fastsættelse af størrelsen af regionernes bloktilskud og den kommunale medfinansieringtil brug for økonomiforhandlingerne fra 2014 og frem vil ske på baggrund af foreløbigetakster. De endelige takster fastsættes således, at der ikke ændres på det forudsattekommunale aktivitetsbestemte bidrag eller bloktilskuddet.Statens Seruminstituts takstsystem for 2014 udmeldes endeligt ultimo juni 2013.Der kan én gang hvert år (1. maj til ikrafttrædelse 1. juli) udmeldes budgettakster for nyebehandlinger mv. af væsentligt omfang og betydning. Takstsystemet kan herudover efternærmere aftale mellem Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ogKL justeres for indførelse af meget væsentlige, nye behandlingstilbud eller for omlægnin-ger af væsentlig økonomisk betydning for sygehusene.Dækningsområde for puljemidlerneAktivitetspuljen vedrører al somatisk sygehusbehandling, der foregår ambulant eller un-der indlæggelse, og som finansieres af en sygehusregion ved egne eller fremmede syge-huse, på private klinikker mv. Alternativ og eksperimentel behandling på private sygehusemv. er undtaget. Desuden indgår en række nærmere definerede ydelser på speciallæge-området, som substituerer sygehusbehandling.Udbetaling og fordeling af puljen på regionerRegionernes aktivitetsbestemte tilskud på i alt 2.706,9 mio. kr. for 2013 udbetales á contoi starten af året og opgøres endeligt ved udgangen af 1. kvartal 2014 på grundlag af denaktivitet i regionerne, som er indberettet senest den 1. marts 2014.De statslige aktivitetsmidler fordeles mellem regionerne efter samme nøgle som bloktil-skuddet til regionernes sundhedsudgifter.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner er enige om vigtighedenaf, at der hver den 10. i måneden foreligger opgørelser af aktivitet mv. til regionerne.

Opgørelse af baseline mv. for de statslige aktivitetspuljerDer forudsættes i 2012 en aktivitetsstigning i forhold til den faktisk konstaterede aktivitet i2011 på 0,8 pct.Den foreløbige baseline for 2013 er 62.898,9 mio. kr. (2013 takstsystem). Metoden til be-regning af den foreløbige baseline er aftalekonsistent og er:1.2.3.Den faktiske aktivitet i 2011 opgjort i takstsystem 2013 tillagt 0,8 pct.Produktionsværdien efter pkt. 1 tillægges den forudsatte aktivitetsstigning fra 2012 til2013 på 3 pct.Produktionsværdien af de statslige aktivitetsafhængige midler i 2013 på i alt 4.921,2mio. kr. (13-pl) fratrækkes produktionsværdien efter pkt. 1-3 for at danne baseline.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse beregner og udmelder en endelig baseline for2013 pr. januar 2013. Den endelige baseline er fastlagt ved den foreløbige baseline kor-rigeret (plus/minus) for nettobudgetvirkningen af puljer i finansloven for 2013.Baseline for 2013 fordeles mellem regionerne med en nøgle, der svarer til deres faktiskrealiserede aktivitet i 2011 opgjort ved takstsystem 2013. Såfremt enkelte regioner ikkeopnår deres andel af puljen, kan uforbrugte midler overføres til den pågældende regionsandel af puljen i det efterfølgende år.Værdien af aktivitetstilskuddene for 2013 kan korrigeres for kodeændringer eller ny regi-streringspraksis i takstsystem 2013, der gennemføres efter 1. maj 2012. Korrektionernehar til formål at identificere sygehusenes faktiske aktivitet over baseline i forhold til åretfør, herunder sikre konsistens over tid i den aktivitet, som ligger til grund for tilskuddet.Værdien af aktivitetstilskuddene for 2013 kan korrigeres for strukturomlægninger mv. isygehusvæsenet i henhold til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse retningslinjer her-for. Regionerne kan løbende fremsende ansøgning om justeringer af aktivitetsopgørel-sen, dog senest den 1. februar 2014.Der fastlægges i 2013 et loft over den gennemsnitlige værdistigning pr. kontakt på 1,5pct.Der indregnes et årligt produktivitetskrav, svarende til 2,0 pct. ved fuld udnyttelse af akti-vitetspuljen i 2013.Samspil mellem det statslige og det kommunale aktivitetsbidragDer er et overlap mellem det statslige aktivitetstilskud og det kommunale aktivitetsbidrag.Dette håndteres ved en nettoficering af taksterne for de statslige aktivitetsmidler, dvs. tak-sterne vedrørende den enkelte patientkontakt reduceres med de konkrete beløb, som re-gionerne modtager fra kommunerne for de præsterede aktiviteter.Det er lagt til grund for finansieringsbalancen, at den samlede vækst i produktionsværdi-en på 1.975,3 mio. kr. alene pålægges kommunal medfinansiering på 1.537,6 mio. kr.Den kommunale medfinansiering udgør 25,2 pct. heraf, svarende til 387,1 mio. kr. Her-udover sker der et løft på sygesikringsområdet ekskl. medicintilskud på 75 mio.kr., hvorafden gennemsnitlige kommunale medfinansiering er 10,0 pct., samt et løft af psykiatriom-rådet på 200 mio.kr., hvoraf den gennemsnitlige kommunale medfinansiering er 9,9 pct.Fordelingen af de samlede statslige aktivitetsmidler på kommuner og regioner er foreta-get på baggrund af takstsystem 2013.

Bilag 2Digitalisering og velfærdsteknologiSom led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed omdet videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer. I forlængelse af digita-liseringsstrategien igangsættes endvidere udarbejdelsen af en digitaliseringsreform afvelfærdsområderne frem mod økonomiforhandlingerne for 2014. Regeringen, KL ogDanske Regioner samarbejder om at realisere denne målsætning.Digital kommunikationMed den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der sat et ambitiøst og realiserbart målom, at 80 pct. af alle ansøgninger, indberetninger, breve og al anden skriftlig kommunika-tion med det offentlige som udgangspunkt skal foregå obligatorisk digitalt i 2015.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at overgangen til digital postforsendelse imedfør af L160 om offentlig digital post frigør 34 mio. kr. i 2013, 90 mio. kr. i 2014 og 174mio. kr. i 2015 og frem. Heraf udgør regionale mindreudgifter til porto og materialer 16mio. kr. i 2013, 36 mio. kr. i 2014 stigende til 78 mio. kr. årligt fra 2015, som modregnes idet regionale bloktilskud. De øvrige gevinster skal realiseres med henblik på prioriteringtil borgernær velfærd.Regeringen, KL og Danske Regioner er desuden enige om at analysere muligheder ogpotentialer ved en mere effektiv servicering af de borgere som fortsat henvender sig per-sonligt, herunder f.eks. via et fællesoffentligt call center, jf. også initiativ herom i den fæl-lesoffentlige digitaliseringsstrategi.GrunddataRegeringen og Danske Regioner er enige om at effektivisere produktion, distribution oganvendelse af de offentlige grunddata om ejendomme, adresser, geodata og virksomhe-der. Parterne er enige om, at der frem til sommeren 2013 i lighed hermed udarbejdes etgrundlag for tilsvarende effektiviseringer vedrørende offentlige grunddata for personer ogindkomst.Regeringen og Danske Regioner er enige om, at gevinster i forbindelse med bedregrunddata drøftes i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for 2014.Digitaliseringsreform af velfærdsområderneDer er behov for en mere klar og forpligtende kurs for udviklingen inden for velfærdstek-nologi i den offentlige sektor i de kommende år. Regeringen, KL og Danske Regioner erenige om, at der skal udarbejdes en digitaliseringsreform af velfærdsområderne, der kanindgå i økonomiforhandlingerne for 2014. Reformen skal fastlægge retningen for den of-fentlige sektors arbejde med velfærdsteknologi i årene fremover og skal ses i forlængelseaf den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samt arbejdet med sundheds-it, udredningom udbredelse af velfærdsteknologi på det sociale område samt telemedicin.

I forbindelse med reformarbejdet vil der blive udarbejdet målsætninger for øget digitalise-ring af velfærdsområderne på baggrund af analyser og business cases, ligesom der vilblive fremsat forslag til ændrede rammebetingelser og forslag til udvikling og udrulning afkonkrete velfærdsteknologier. Der fokuseres særligt på de indsatser og metoder, der re-ducerer ressourceforbruget. I arbejdet tages udgangspunkt i de temaer, der er identifice-ret som led i det forberedende arbejde.Endvidere skal den offentlige sektors arbejde med velfærdsteknologi ses i lyset af detnedsatte vækstteam for sundhed og velfærdsløsninger og den kommende innovations-strategi.Som led i arbejdet med reformen er regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at ge-vinster ved investeringer i it og teknologi skal synliggøres, og at finansieringen til udvik-ling og drift af nye fælles it-løsninger og teknologier som udgangspunkt påhviler den ellerde parter, som opnår gevinsterne.Ny digitaliseringsstrategi for sundhedsområdetRegeringen, Danske Regioner og KL er enige om at udarbejde en ny strategi for digitali-sering for sundhedsvæsenet, som tager udgangspunkt i, understøtter og videreudviklerde spor, der er lagt med aftalte mål og milepæle på området. Som grundlag for strategienudarbejdes en grundig afdækning af nuværende status for sundheds-it udviklingen. Stra-tegien koordineres med arbejdet vedrørende digitaliseringsreformen.Regeringen og Danske Regioner er enige om at prioritere udviklingen af en digital med-arbejdersignatur til mobile platforme. Der er enighed om, at regionerne i en overgangspe-riode kan anvende andre sikkerhedsløsninger til mobile platforme, der er tilstrækkeligtsikre.Regeringen, Danske Regioner og KL er ligeledes enige om, at der skal indføres en ny fi-nansierings- og styringsmodel for fællesoffentlig it-infrastruktur på sundhedsområdet,herunder for it-infrastrukturprojektet National Serviceplatform. Omkostninger finansieresaf de parter, der opnår gevinsterne. Parterne er enige om, at løsningen medfører, at denNational Serviceplatform finansieres med 4,0 mio.kr. fra kommunerne, 6,0 mio.kr. fra re-gionerne og 2,5 mio.kr. fra staten i 2013. Endvidere afsættes i regionerne 3 mio.kr. i 2013til udvikling af den centrale FMK-løsning.National handlingsplan for udbredelse af telemedicinDer mangler fortsat viden om telemedicinske løsninger i drift. Regeringen, KL og DanskeRegioner er derfor enige om at igangsætte storskalaforsøg med telemedicin. Regeringenvil udmønte i alt 50 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi til gennemførelse af nationalhandlingsplan for udbredelse af telemedicin, hvoraf de 33 mio. kr. er udmøntet til medfi-nansiering af projekt om klinisk integreret hjemmemonitorering. Initiativerne følges tæt iperioden 2012-2015 med henblik på at sikre solide evalueringer.National implementering af telemedicinsk sårvurderingRegeringen, KL og Danske Regioner er enige om at iværksætte en national implemente-ring af telemedicinsk sårvurdering for patienter med diabetiske og venøse bensår. Gevin-sterne skal realiseres med henblik på prioritering til borgernær velfærd. Implementeringenvurderes foreløbigt at kunne frigøre i alt 53 mio. kr. i 2013 stigende til i størrelsesordenen

307 mio. kr. årligt ved fuld indfasning i 2017, heraf 8 mio. i 2013 stigende til 45 mio. kr. i2017 i regionerne og 45 mio. kr. i 2013 stigende til 262 mio. kr. i 2017 i kommunerne.Regeringen vil udmønte i alt 30 mio. kr. til formålet. Da der er tale om foreløbige vurde-ringer, er der enighed om, at der i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger følgesop på gevinstrealiseringen og nødvendige forudsætninger i projektet. Der er endvidereenighed om at revidere business casen i 2013 blandt andet på baggrund af de konkreteresultater af gevinstrealiseringen og på baggrund af resultatet af randomiserede forsøg,hvor de kliniske effekter i form af færre og kortere indlæggelser og reduktion i antallet afamputationer undersøges. Projektudgifter ud over 30 mio. kr. og driftsudgifter efter pro-jektudløb afholdes af kommuner og regioner.Optimering af regionernes indkøb af eksterne it-driftsydelserRegeringen og Danske Regioner er enige om at det i efteråret 2012 drøftes, hvordananalyser af statens indkøb af eksterne it-ydelser kan nyttiggøres i regionerne, blandt an-det via mere samordnet indkøb, øget prisgennemsigtighed mv.