Vedr. Regler for opstilling af partier ved Folketingsvalg

Retsforbundetforsøger for tiden at samle vælgererklæringer nok til at kunne opstille til næstefolketingsvalg. I den forbindelse støder vi på en række problemstillinger som efter vores opfattelsegør proceduren unødigtbesværlig og bekostelig.Partier, der søger at spille en rolle i det danske folkestyre og som ønsker at opstille til det valg, derer det væsentligste i vores demokrati – valg til Folketinget – mødes med en række ganske urimeligeforhindringer, der virker ekskluderende, udemokratiske og begrænsende for folkestyret.Vi har med glæde erfaret at Økonomi- og Indenrigsministeren, samt en række øvrigefolketingspolitikere der dækker politisk bredt, tidligere har udtrykt sympati for tankerne om at gøreprocedurerne enklere, billigere og mere tidssvarende end de er i dag, på foranledning af enhenvendelse fra Centerpartiet.Vi vil hermed gerne følge op på den henvendelse og støtte både indholdet og intentionerne. Vihenvender os til medlemmerne af Folketingets Kommunaludvalg som det udvalg, der varetagerregler om opstillingsberettigelse til Folketingsvalg og vi vil gerne supplere med vores egneerfaringer og en gennemgang af de unødige forhindringer vi møder.Proceduren for indsamling af VælgererklæringerDet første der sker i indsamlingen af vælgererklæringer er, at de partier der søger opstilling, skalhave godkendt deres ”vælgererklæringer”, det vil sige den blanket, som vælgerne skal udfylde for aterklære deres støtte til, at vi som parti kan opstille til Folketingsvalg.Vi har ikke haft noget problem med at få vores blanket godkendt, men alene det, at den ikke erstandardiseret fra ministeriets side, gør den del af processen til en særlig udfordring.Desuden finder vi det både bureaukratiserende og gammeldags, at blanketten kun er i papirformatog ikke kan udfyldes elektronisk. Det er årsag til en del af de problemstillinger, vi møder senere iprocessen.Når partiernes indsamlere møder vælgerne og præsenterer dem for en vælgererklæring skalvælgeren skrive alle sine personlige data for at erklæringen er udfyldt korrekt. Det vil sige atvælgeren skal skrive fuldt navn, fuld adresse samt hele CPR nummeret.Her oplever vi, at mange borgere er utrygge ved og uvillige tilat aflevere alle personlige data – ogsærlig CPR nummerets sidste fire cifre – til en for dem fremmed person, der ikke er en myndighed.Når vi har fået en udfyldt vælgererklæring, skal den sendes til folkeregistret i den pågældendevælgers hjemkommune der skal bekræfte at, de har en borger med pågældende navn og CPRnummer. Herfra sender kommunen vælgererklæringen tilbage til vælgeren, der så selv skal sendeden videre til partiet, der så samler vælgererklæringerne sammen og sender dem samlet tilindenrigsministeriet.

Det siger næsten sig selv, at der i den omfattende trafiker flere faldgruber. Det viser sig af og til, atde ansatte i kommunernes borgerservice ikke altid ved, hvordan vælgererklæringer skal ekspedereseller måske ikke prioriterer den relativt beskedne del af deres mange arbejdsopgaver.Det viser sig desværre ikke sjældent, at vælgeren ikke sender erklæringen videre til partiet, om detså er fordi man har fortrudt, eller blot fordi det er af større vigtighed for os som parti, end det er forvælgeren. Endelig findes der en uendelig række af muligheder for – uden at det er tilsigtet - atudfylde vælgererklæringen forkert eller utilstrækkeligt og som betyder at den er ugyldig.Hvis viskal nå det krævede antal gyldige vælgererklæringer, som reglerne er i dag, skal vi regne med atindsamle mindst det dobbelte antal, i forhold til de ca. 21.000 gyldige, som skal afleveres tilIndenrigsministeriet. Ved den tidligere ordning for indsamling af underskrifter var det normalt kunnødvendigt at indsamle 23-24.000 underskrifter for at opnå det tilstrækkelige antal gyldige. Der erher tale om en væsentlig stramning.Hvis vi skal have en chance for at få vælgeren til at stå ved den erklæring, skal vi gøre det såukompliceret som muligt og derfor må vi eks. bekoste frankerede svarkuverter, der kan afleveres ikommunernes folkeregistre og sendes til vælgeren sammen med vælgererklæringen. Sammen medtrykning af vælgererklæringer og hele indsatsen for at få indsamlet underskrevne vælgererklæringer,giver det en udgift i størrelsesorden 3-400.000 kr.Alene det, er en væsentlig hindring for nye partier.Endelig støder vi på, at der er fastsat en tidsramme på 1½ år, indenfor hvilken vælgererklæringerneskal være samlet. Tidsrammen giver for os at se ingen mening og virker igen kun forhindrende forat lille parti skal kunne opfylde betingelserne og nå at blive opstillingsberettiget.Mulige LøsningerVi tror på, at reglerne ikke er lavet for at forhindre os i at deltage i folkestyret og stille op til valg ogvi er klar over, at det er vigtigt, at der er sikkerhed for at vælgererklæringer er ægte. Det vil sige, atalle vælgererklæringer er skrevet og underskrevet af netop den vælger, der fremgår af erklæringen.Vi vil gerne komme med etpar forslag til, hvordan reglerne kan tilpasse uden at den sikkerhedsættes over styr.Hvis man forsat vil holde fast i, at vælgererklæringer skal være et stykke papir med personligeoplysninger og håndskrevet underskrift, så kunne man overveje at:--Lette den økonomiske byrde ved at standardisere og betale vælgererklæringer, svarkuverter ogfrankering.Lette proceduren ved at fjerne det led, at kommunen skal sende den godkendte vælgererklæringtilbage til vælgeren, som skal se sin vælgererklæring igen – og derpå sende den til partiet.Kommunen kunne sagtens sende den direkte til partiet, uden at det satte sikkerheden over styr.Lette presset på vælgeren ved at undlade at bede om CPR nummerets sidste fire cifre.Folkeregistret kan uden problemer finde frem til en borger på baggrund af navn, adresse ogfødselsdag – og det vil gøre mange vælgere langt mere villige til at udfylde vælgererklæringer.Lette presset på det parti der søger opstilling, ved at fjerne eller udvide tidsrammen på 1½ år.

Den bedste løsning vil være at digitalisere indsamlingen af vælgererklæringer.Den offentlige forvaltning opfordrer borgerne til i videst mulig udstrækning at henvende sig til demelektronisk og at benytte sig af de IT muligheder som staten, regionerne og kommunerne har brugtstore summer på at udvikle. Den offentlige forvaltning har gjort et stort nummer ud af, at man harudviklet sikre metoder til at kunne kommunikere med borgerne også om personfølsommeoplysninger, i særlig grad Nem-ID.Det må således også være muligt at benytte Nem-ID til at udfylde og elektronisk underskrive envælgererklæring fra en hjemmeside, med den krævede sikkerhed. Vælgererklæringen kan sendeselektronisk til kommunens folkeregister, der kan kontrollere og registrere den i en nationaldatabase. Databasen holder regnskab med, hvornår et givet parti opnår det krævede antalvælgererklæringer.Man kunne også forestille sig, at man via internet kunne gå direkte ind på en liste hosIndenrigsministeriet over de partier, der har fået godkendt en blanket og her skrive under medNem-ID.Den ordning vil være den rigtige ordning for indsamling af vælgererklæringer i det 21. århundrede.Det vil spare tid og penge og sikkerheden vil være mindst lige så troværdig som det papir og blyantsystem vi har i dag.Vi vil hermed gerne minde Folketingets Kommunaludvalg om disse omstændigheder. Vi vil gerneminde om, at der for ganske nylig har været en række positive udsagn fra politisk side, om enændring af reglerne. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der ikke er nogen grund til, at bevare enprocedure der er dårlig, når det relativt enkelt kan lade sig gøre at lave noget langt bedre.