KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 132: Udkast til forslag om lov ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justeringer af udligningssystemet)

§1I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af19. juni 2009, som ændret ved lov nr. 710 af 25. juni 2010, § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010,§ 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, § 10 i lov nr. 592 af 14. juni 2011 og § 6 i lov nr. 1364 af 28. de-cember 2011, foretages følgende ændringer:1.I §4, nr. 2,ændres ”2 pct.” til: ”1,5 pct.”.2.I§ 5, stk. 2, nr. 1,ændres ”18 pct.” til: ”19 pct.”.3.I§ 5, stk. 2, nr. 2,ændres ”17,5 pct.” til: ”16 pct.”.4.§ 5, stk. 2, nr. 3,affattes således:”3) antallet af udlejede beboelseslejligheder eksklusive kollegieboliger og andelslejligheder med envægt på 5 pct.,”5.I§ 5, stk. 2, nr. 6,ændres ”15 pct.” til: ”8 pct.”.6.I§ 5, stk. 2, nr. 7,ændres ”over 65 år” til: ”på 65 år og derover”.7.I§ 5, stk. 2, nr. 8,ændres ”10 pct.” til: ”8 pct.”.8.I§ 5, stk. 2, nr. 10,ændres ”2,5 pct.” til: ”3 pct.”.9.§ 5, stk. 11, nr. 11,ophæves og i stedet indsættes:”11) antallet af 20-59 årige personer i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau med envægt på 5 pct.,”10.§ 5, stk. 2, nr. 12,affattes således:”12) den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen med en vægt på 2 pct. Nedgangen opgøressom:a)For kommuner med et samlet fald i befolkningen over de seneste 5 år opgøres nedgangen somsummen af de årlige nedgange over en 5-årig periode,b)For kommuner, der ikke er omfattet af litra a, men som har haft en nedgang i befolkningen påmere end 0,5 pct. over de seneste 2 år, opgøres nedgangen som summen af de årlige ned-gange over en 2-årig periode,”

11.I§ 5, stk. 2,indsættes som nr. 13:”13) antallet af 0-15 årige børn af enlige forsørgere med en vægt på 4 pct., og”12.I§ 5, stk. 2,indsættes som nr. 14:”14) antallet af 0-17 årige børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange med envægt på 2,5 pct.”13.I § 9,nr. 2,ændres ”2 pct.” til: ”1,5 pct.”.14.§ 10, stk. 2, nr. 3,affattes således:”3) antallet af udlejede beboelseslejligheder eksklusive kollegieboliger og andelslejligheder med envægt på 8 pct.,”15.I§ 10, stk. 2, nr. 4,ændres ”10 pct.” til: ”8 pct.”.16.I§ 10, stk. 2, nr. 5,ændres ”7,5 pct.” til: ”7 pct.”.17.I§ 10, stk. 2, nr. 7,ændres ”10 pct. og” til: ”7 pct.,”.18.I§ 10, stk. 2, nr. 8,indsættes efter ”5 pct.”: ”og”.19.I§ 10, stk. 2,indsættes som nr. 9:”9) antallet af 0-15 årige børn af enlige forsørgere med en vægt på 5 pct.”.20.I§ 12,ændres to steder ”96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel” til: ” den til-svarende landsgennemsnitlige forskel”.21.I§ 14, stk. 4, 2. pkt.,ændres ”den årlige tilskudsramme efter § 17 med fradrag af eventueltuforbrugt tilskudsbeløb for beregningsåret og tidligere tilskudsår” til: ”et beløb svarende til statensandel af finansieringen af tilskuddet efter § 17”.22.§ 17ophæves, og i stedet indsættes:”§17.Økonomi- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med en høj andel afborgere med sociale problemer. Tilskudsrammen udgør 400 mio. kr. og reguleres fra og med 2014med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.Stk. 2.Kommunerne i hovedstadsområdet bidrager til finansiering af tilskuddet med 0,03 pct. af denenkelte kommunes beskatningsgrundlag. Den resterende del af tilskuddet efter stk. 1 finansieres afdet kommunale bloktilskud.”.23.§ 19affattes således:”§ 19. Til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder, ydes et år-ligt tilskud. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil med 0,05 pct. af kommunernesbeskatningsgrundlag. Hvis hele puljen for et tilskudsår ikke udbetales som tilskud efter 1. pkt., til-bagebetales det overskydende beløb til hovedstadsområdets kommuner i forhold til beskatnings-grundlaget.”.24.I§ 20, stk. 1,indsættes som 4. pkt.:”Fra tilskudsåret 2014 forhøjes tilskuddet med 15 mio. kr.”.

§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2012. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.Stk. 2.Lovens § 1 har virkning fra tilskudsåret 2013.§3Stk. 1.Økonomi- og indenrigsministeren kan i tilskudsåret 2013 yde et tilskud til de kommuner,som har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af denne lovs § 1, som overstiger 0,2 pct.af kommunens beskatningsgrundlag.Stk. 2.Det beregnede byrdefordelingsmæssige tab efter stk. 1 fastsættes efter de på lovgivningstids-punktet beregnede konsekvenser. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til den del af kommunens byrde-fordelingsmæssige tab, som overstiger 0,2 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Tilskuddet fi-nansieres af det kommunale bloktilskud.§4Stk. 1.I tilskudsårene 2013-2016 ydes et tilskud til de kommuner, der i 2012 har et beskatningsni-veau over landsgennemsnittet, og som for 2013 gennemfører en skattenedsættelse.Stk. 2.Tilskudsrammen udgør 187,5 mio. kr. for 2013, 125 mio. kr. for hvert af årene 2014 og 2015og 62,5 mio. kr. for 2016.Stk. 3.Tilskud efter stk. 1 fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter ansøgning fra kommu-nerne. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet som følge afskattenedsættelsen i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i 2016.Stk. 4.Hvis en kommune i perioden 2014-2016 forhøjer skatten, bortfalder tilskuddet til kommunenefter stk. 1.Stk. 5.Hvis en kommune modtager tilskud efter stk. 1 som følge af en skattenedsættelse for 2013,medgår denne skattenedsættelse ikke i beregningen af kommunens skattenedsættelse efter §§ 8 og 9i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteud-skrivning i årene 2013-2017.§5Stk. 1.Tilskudsrammen efter § 16 udgør 400 mio. kr. for årene 2013 og 2014.

1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten ind-gik den 16. maj 2012 en aftale om justeringer i udligningssystemet. Partierne har drøftet behovet forjusteringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem og er enige om at foretage en række ju-steringer i udligningssystemet.Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggende forudsætningfor, at alle kommuner ved en rimelig beskatning kan tilvejebringe et serviceniveau, der imødekom-mer borgernes behov. Der lægges i den forbindelse vægt på, at udligningen af kommunernes ud-giftsbehov skal være baseret på et retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgifts-pres og faktiske opgaver.Udligningssystemet har været udsat for kritik fra nogle kommuner og grupperinger af kommuner.Kritikken af udligningen har især været rettet imod opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbe-hov. Efter nogle kommuners opfattelse har opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov ikke itilstrækkelig grad afspejlet det faktiske socioøkonomiske udgiftspres i kommunen.På den baggrund blev der i efteråret 2009 igangsat et arbejde om det kommunale udligningssystem iØkonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Udvalgets arbejde var en opfølgning påudligningsreformen, primært med henblik på at vurdere muligheden for større præcision i udgifts-behovsopgørelsen. Som følge af vidtgående ændringer i finansieringen af de kommunale opgaverpå arbejdsmarkedsområdet, som blev vedtaget i december 2010 med virkning fra 2011, fik udvalgeti december 2010 også til opgave at evaluere beskæftigelsestilskuddet og vurdere behovet for juste-ringer. Udvalget afgav i marts 2012 sin betænkning: ”Kommunale udgiftsbehov og andre udlig-ningsspørgsmål” (betænkning nr. 1533).Det kommunale tilskuds- og udligningssystem indeholder en udligning af forskelle i kommunernesbeskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Udgiftsbehovet opgøres ud fra en række demografiske og

socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier. Finansieringsudvalgets primære opgave har været at vur-dere udgiftsbehovenes præcision og tekniske udformning, samt på baggrund af udvalgets analyserat opstille alternative mål for kommunernes udgiftsbehov.Finansieringsudvalget har gennemført omfattende statistiske analyser - på basis af en række datakil-der - af variationer i de faktiske kommunale udgifter opdelt på 12 udgiftsområder. Hensigten medanalyserne er på statistisk baggrund at identificere kriterier, som kan anvendes til beregningen af dekommunale udgiftsbehov. Desuden indgår analyseresultaterne blandt de hensyn, som ligger tilgrund for fastsættelsen af disse kriteriers vægte. Udvalget har undersøgt 86 mulige kriterier, herun-der en række forskellige varianter af nuværende og nye kriterier. I den forbindelse har udvalget ind-draget forslag, kommentarer og kritik, som udvalget har modtaget fra kommunerne.Desuden er der i overvejelserne om nye kriterier hentet inspiration i nogle gennemførte eksterneundersøgelser. Det drejer for det første om en undersøgelse om udsatte børnefamilier i Danmarkmed fokus på baggrundsforhold og flyttemønstre for udsatte familier. For det andet er der udarbej-det en særskilt rapport om de socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter tildagpasning, skole og ældre. Rapporterne understøtter flere af de kriterier, som i dag anvendes i sy-stemet, men har også givet anledning til overvejelser om nye, som har indgået i udvalgets analyser.Udvalgets analyser og gennemgangen af kriterieafgrænsninger mv. viser, at præcisionen i udgifts-behovsopgørelsen i en vis udstrækning vil kunne øges ved en justering af opgørelsen af eksisterendekriterier, samt at der er statistisk belæg for at tilføje enkelte nye kriterier og afskaffe et af de nuvæ-rende kriterier.Det vurderes på denne baggrund, at der bør gennemføres en justering af udgiftsbehovsopgørelsen,som indebærer, at der tilføjes tre nye udgiftsbehovskriterier og foretages en ændret afgrænsning affem af de eksisterende kriterier. Endvidere bør et af de eksisterende kriterier udgå, således at densamlede udgiftsbehovsopgørelse fremover vil blive baseret på 14 socioøkonomiske kriterier. I for-bindelse med justeringen af kriterierne sker der også en tilpasning af kriteriernes indbyrdes vægte,som bruges til at sammenveje de enkelte kriterier til et samlet socioøkonomisk udgiftsbehov.Samtidig foreslås der gennemført en tilpasning af indregningen af de afgiftspligtige grundværdierfor produktionsjord i opgørelsen af det kommunale beskatningsgrundlag, så opgørelsen af beskat-ningsgrundlaget afspejler den faktiske skatteværdi af disse grunde.

indtægtskilder er indkomstskat og grundskyld. Men kommunernes indtægtsmuligheder er forskelli-ge på grund af forskelle i befolkningens indkomster og forskelle i grundværdierne. På udgiftssidener der forskelle i efterspørgslen efter de kommunale tilbud og ydelser. Disse forskelle skyldes i vidtomfang forskelle i befolkningens alderssammensætning og forskelle i den socioøkonomiske struk-tur i kommunen.Til brug for udligningen opgøres den enkelte kommunes beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Be-skatningsgrundlaget er et udtryk for kommunens beskatningsmuligheder og består af en sammen-vejning af udskrivningsgrundlaget for indkomstskat og de afgiftspligtige grundværdier. Udgiftsbe-hovet er et udtryk for det udgiftspres, en kommune står over for som følge af befolkningens behovfor kommunale tilbud og ydelser.Landsudligningen omfatter alle landets kommuner og er bygget op omkring en udligning af forskel-le mellem kommunernes strukturelle underskud, som er forskellen mellem en kommunes udgiftsbe-hov og kommunens beregnede skatteindtægter.En kommunes udgiftsbehov udgøres af summen af kommunens aldersbestemte udgiftsbehov ogkommunens socioøkonomiske udgiftsbehov. Det socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres i henholdtil lovens § 5 ud fra en sammenvejning af 12 forskellige udgiftsbehovskriterier. Disse kriterier skaltilsammen afspejle det udgiftspres, som kommunen er udsat for som følge af den socioøkonomiskestruktur i kommunen. De enkelte kriterier er fastsat i loven, mens den mere præcise og tekniskeafgrænsning af det enkelte kriterium af fastsat i en bekendtgørelse. De enkelte kriteriers vægt i for-bindelse med sammenvejningen er ligeledes fastsat i loven.Ud over den generelle udligningsordning, som omfatter alle landets kommuner, findes der en særlighovedstadsudligning, som omfatter de 34 kommuner i hovedstadsområdet. Hovedstadsudligningener baseret på de samme principper som landsudligningen, men det socioøkonomiske udgiftsbehovopgøres ud fra færre kriterier. I opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov i hovedstadsudlig-ningen indgår der således kun 8 kriterier. Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udlig-ningsordning. Det vil sige, at tilskuddet til de kommuner, der modtager tilskud, finansieres af bidragfra de øvrige kommuner i hovedstadsområdet.Tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud omfatter de kommuner, hvorkommunens strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitligestrukturelle underskud. Dette tilskud finansieres som ovenfor nævnt af det statslige bloktilskud tilkommunerne.Systemet indeholder desuden nogle særlige tilskudsordninger med henblik på at kunne tage hensyntil særlige forhold, som ikke opfanges af det generelle udligningssystem. Det drejer sig om en puljetil særligt vanskeligt stillede kommuner, jf. § 16, en pulje til medfinansiering af projekter i særligtvanskeligt stillede kommuner, som modtager EU-tilskud, jf. § 17, og en pulje til kommuner i ho-vedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder, jf. § 19. Den sidstnævnte pulje efter § 19finansieres af bidrag fra hovedstadskommunerne.2.2. Regeringens overvejelser og forslagFinansieringsudvalgets analyser af opgørelsen af det kommunale udgiftsbehov har vist, at der er engod sammenhæng mellem den nuværende opgørelse af udgiftsbehovet og de faktiske kommunaleudgifter. Men udvalgets analyser har også vist, at præcisionen i udgiftsbehovsopgørelsen vil kunne

øges ved en justering af opgørelsen af nogle af de eksisterende kriterier, samt at der er statistiskbelæg for at tilføje enkelte nye kriterier og afskaffe et andet.Finansieringsudvalget har i sin betænkning opstillet en samlet model for opgørelsen af det kommu-nale udgiftsbehov. Denne model har en højere statistisk forklaringskraft en den nuværende model.Dette lovforslag bygger i vidt omfang på den model, som Finansieringsudvalget har opstillet.Det regeringens vurdering, at der bør gennemføres en justering af udgiftsbehovsopgørelsen medhenblik på at opnå større præcision. Udgiftsbehovsopgørelsen bør være så dækkende og præcis sommuligt, så den bedst muligt afspejler det udgiftspres, den enkelte kommuner står overfor. Den fore-slåede justering indebærer, at der tilføjes tre nye udgiftsbehovskriterier. Der er endvidere set på af-grænsningen af de eksisterende kriterier, og på den baggrund foreslås en ændret afgrænsning af femaf de eksisterende kriterier. Endvidere bør et af de eksisterende kriterier udgå, således at den samle-de udgiftsbehovsopgørelse fremover vil blive baseret på 14 socioøkonomiske kriterier.I forbindelse med justeringen af kriterierne sker der også en tilpasning af kriteriernes indbyrdesvægte, som bruges til af sammenveje de enkelte kriterier til et samlet socioøkonomisk udgiftsbehov.Nye kriterierDer foreslås indført to nye udgiftsbehovskriterier med henblik på at forbedre udgiftsbehovsopgørel-sen i forhold til kommunernes udgifter til udsatte børn og unge. Det drejer sig om ”børn af enligeforsørgere” og ”børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange”.Baggrunden for forslaget om indførelse af disse kriterier er bl.a. en rapport fra SFI om udsatte bør-nefamilier i Danmark, som Finansieringsudvalget har fået udarbejdet som led i udvalgets arbejde.Der peges i rapporten på, at, at den samlede andel af 0-17 årige, der anbringes, har været relativtstabil over en lang årrække, men at der er kommunale forskelle, idet andelen er faldet i bykommu-ner, men øget i land- og yderkommuner. Rapporten peger på, at særlige risikofaktorer hos familier-ne bl.a. er, hvis mødrene ikke bor i kernefamilie, har et lavt uddannelsesniveau, er modtagere afoverførselsindkomst, bor i udsat boligtype, samt hvis børnene/familien flytter meget.Udvalgets analyser bekræfter i forlængelse heraf, at nye kriterier som antallet af ”børn af enligeforsørgere” samt antallet af ”børn, der er flyttet over en kommunegrænse mindst 3 gange” vil kunneforbedre forklaringen af kommunernes variation i udgifterne til bl.a. udsatte børn og unge. Det sid-ste understøttes særligt kraftigt i analyser, der fokuserer på forskelle i land- og yderkommunernesudgifter. Disse kriterier foreslås på den baggrund inddraget.Med henblik på at forbedre sammenhængen mellem udgiftsbehovsopgørelsen og kommunernesbeskæftigelsesudgifter foreslås indført et kriterium for lønmodtagere med kompetencer på grundni-veau. Kriteriet opgøres som ” antallet af 20-59 årige personer i arbejde, der forudsætter færdighederpå grundniveau”. Det foreslåede kriterium supplerer det nuværende kriterium ”antal 25-49 årigeuden erhvervsuddannelse” og forbedrer sammenhængen med kommunernes beskæftigelsesudgifter.Endelig foreslås det, at kriteriet ”tabte leveår” udgår af de socioøkonomiske kriterier. Kriteriet ud-trykker forskelle i befolkningens middellevetider i kommunerne opgjort som tabte leveår i forholdtil kommunen med befolkningen med den højeste middellevetid. Baggrunden er, at udvalgets analy-ser ikke i tilstrækkelig grad vurderes at give belæg for at opretholde dette kriterium.

Ændrede kriterierDet skal indledningsvis bemærkes, at de enkelte kriterier fastsættes i loven, men de mere detaljerederegler om opgørelse af det enkelte kriterium, herunder hvilke statistikker der anvendes, og hvordankriteriet afgrænses i forhold til disse statistikker, fastsættes i en årlig bekendtgørelse.Det indgår som nævnt i den foreslåede model for udgiftsbehovsopgørelsen, at der ud over de nyekriterier, jf. ovenfor, også foreslås en ændret afgrænsning af nogle af de eksisterende kriterier. Enændret afgrænsning af de eksisterende kriterier vil ikke i alle tilfælde forudsætte lovgivning, menvil i stedet fremgå af bekendtgørelsen, hvor de mere detaljerede regler om opgørelse af det enkeltekriterium fremgår. Nedenfor nævnes de foreslåede ændringer af de eksisterende kriterier.BoligkriterierneDer har været en kritik særligt af kriterierne vedr. boligmassen, som medvirker til at afspejle be-folkningens socioøkonomiske profil. Det drejer sig om kriterierne ”det sammenvejede antal udleje-de beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder” og kriteriet ”antallet affamilier i visse boligtyper”.I det førstnævnte kriterium foreslås det at tage kollegieboliger ud og ikke vægte boligerne med hus-lejeprisniveauet. Baggrunden er, at kollegieboliger hovedsageligt bebos af studerende, som ikkenødvendigvis medfører en udgiftsbelastning for kommunen. Baggrunden for ikke at vægte medhuslejeprisniveauet er, at huslejeprisundersøgelsen ikke længere opdateres, og at det vil være enforenkling af kriteriet. Endvidere viser Finansieringsudvalgets analyser, at der er en sammenhængmellem en version af kriteriet, hvor kollegieboliger er udgået, og der ikke vægtes med huslejepris-niveauet, og variationer i kommunernes udgifter til boligstøtte.I kriteriet ”antallet af familier i visse boligtyper” indgår blandt andet antal familier, som bor i privatudlejning uden mangler fra før 1920. Finansieringsudvalgets analyser viser, at der er en sammen-hæng mellem antal familier i privat udlejning fra før 1920 i land- og yderkommuner og de kommu-nale udgifter på det specialiserede børneområde. Især i de større byer er der gennemført en omfat-tende renovering og byfornyelse af ældre boliger, og der kan være blevet en ændret beboersammen-sætning i disse boliger. På den baggrund og i lyset af de statistiske undersøgelser foreslås det at æn-dre opgørelsen af kriteriet, så antallet af familier i privat udlejning fra før 1920 kun indgår i kriteri-et, såfremt boligen er beliggende i landdistrikter eller byer med mindre end 5.000 indbyggere.Det anerkendes dog, at der er en sandsynlighed for, at der i byer og kommuner med få almene boli-ger og mange ældre private udlejningsboliger kan være en andel af den befolkningsgruppe, der iandre kommuner ville bo i almene boliger, som i disse kommuner i højere grad bor i ældre privateudlejningsboliger.Derfor beregnes i kriteriet et tillæg for kommuner med en særlig høj andel ældre privat udlejning ibyer med mellem 5.000 og 100.000 indbyggere med en lav andel af almene boliger.Tillægget opgøres således, at såfremt en kommune i byområder på mellem 5.000 og 100.000 ind-byggere har et antal familier i ældre privat udlejning uden mangler, der overstiger 5 pct. af det sam-lede antal familier i kommunen – og en andel af familier i kommunens almene boliger, der er lavereend landsgennemsnittet, så kan den andel, der overstiger 5 pct., medregnes i opgørelsen af kriteriet.Dog kan maksimalt medregnes et ekstra antal familier svarende til forskellen mellem kommunensandel af familier i almene boliger og landsgennemsnittet.

Endvidere præciseres det, at ældreboliger ikke skal indgå i kriteriet, da kriteriets anvendelse ikke erbegrundet i en sammenhæng med ældreområdet. Ældreboliger har endvidere hidtil indgået alene,hvis der var tale om almene boliger eller privat udlejede boliger, men ikke hvis der var tale omkommunalt ejede boliger. En sådan forskelsbehandling af forskellige ejerformer for ældreboligervurderes ikke hensigtsmæssig.Kriteriet vedrørende personer med lav indkomstFormålet med kriteriet er, at det skal afspejle en udgiftsbelastning fra personer, som gennem flere århar haft en lav indkomst. Det foreslås at præcisere opgørelsen af kriteriet, så det kun omfatter per-soner, som har opholdt sig i landet i mindst 3 af de seneste 4 år. Baggrunden er, at der i den hidtidi-ge statistik også har indgået nogle personer, der alene har opholdt sig i landet i et enkelt år f.eks.som au pair.Da kriteriet endvidere opgøres ud fra ækvivalerede disponible indkomster (dvs., der tages højde forhusstandens sammensætning), og der ses bort fra selvstændige og studerende uden børn, foreslåsdet også at se bort fra familiemedlemmer til selvstændige og studerende uden børn i kriteriets opgø-relse. Endelig foreslås det at ændre betingelsen om, at mindst en person i familien skal være over 15år, til at mindst en person i familien er fuldt skattepligtig (dvs. har boet i Danmark i hele året) og erover 14 år, hvilket er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks metode til denne type opgørel-ser.Udvalgets analyser viser, at en version af kriteriet ”personer med lav indkomst” med ovenståendeændringer har en bedre sammenhæng med variationer i kommunernes udgifter på beskæftigelses-området end den hidtidige opgørelse af ”personer med lav indkomst”.Nedgang i befolkningstalletFormålet med kriteriet er at afspejle strukturelle problemstillinger i områder med befolkningstilba-gegang. Det lå til grund for indførelsen af kriteriet, at det var det et mindre antal kommuner, pri-mært i yderområder, som modtog tilskud efter kriteriet. Men som følge af forskydninger i flytte- ogaldersstrukturer bl.a. i hovedstadsområdet, er en række øvrige kommuner, som ikke vurderes at ha-ve strukturelle problemer, blevet omfattet af kriteriet. Det vurderes således hensigtsmæssigt atstramme definitionen, så udfaldet af kriteriet i højere grad afspejler det oprindeligt tilsigtede.Børn i familier med lav uddannelseFormålet med kriteriet er primært at afspejle variationen i udgifterne på det specialiserede socialom-råde. Kriteriet er blevet kritiseret for bl.a. at omfatte studerende, som ikke indebærer et stort ud-giftspres for kommunerne. Finansieringsudvalgets analyser bekræfter, at der er grundlag for ikke atmedtage børn af studerende i kriteriet, og opgørelsen ændres derfor således, at personer under ud-dannelse fremover ikke vil indgå i kriteriet. Samtidig foreslås, at kun forældrenes (dvs. de voksnemedlemmer af familien) uddannelsesniveau betragtes, således at der ses bort fra hjemmeboendesøskendes uddannelsesniveau.Justeret demografisk udgiftsbehovsopgørelseAldersopdelingen i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse afspejler behovet for at skønne overudgiftstyngden for de enkelte aldersgrupper på de centrale kommunale opgaveområder. Den nuvæ-rende opgørelse indeholder nogle forholdsvis brede aldersgrupper, som består af 25-34 årige og 40-64 årige. Blandt andet henset til, at kommunerne set over en årrække har fået et større ansvar for

indkomstoverførslerne, foretages der en justering af disse brede aldersgrupper i 5 års aldersgruppermed henblik på at opnå en større detaljeringsgrad i udgiftsbehovsopgørelsen.Ændret indregning af grundværdierne af produktionsjord i beskatningsgrundlagetDet foreslås, at der gennemføres en justering af indregningen af værdien af produktionsjord i opgø-relsen af det kommunale beskatningsgrundlag til brug for udligningen. Det skyldes, at skatteværdi-en af produktionsjord i de senere år er blevet gradvist nedsat. Det kommunale beskatningsgrundlagopgøres som det kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt en procentdel af de af-giftspligtige grundværdier. Denne procentdel afspejler skatteværdien af de afgiftspligtige grund-værdier i forhold til udskrivningsgrundlaget. I de senere år er der gennemført gradvise nedsættelseraf grundskyldspromillen for produktionsjord. Det vil sige, at skatteværdien af produktionsjord erblevet gradvist nedsat i forhold til skatteværdien af øvrige ejendomme.Det er på den baggrund relevant at justere indregningen af grundværdier i beskatningsgrundlaget,således at grundværdien af produktionsjord indregnes med en lavere procent end grundværdien forøvrige ejendomme.Med henblik på at begrænse de byrdefordelingsmæssige forskydninger af denne justering foreslåsdet at justere grænsen for, hvornår en kommune bliver omfattet af ordningen med tilskud til kom-muner med højt strukturelt underskud. I Finansieringsudvalgets rapport er det vist, at en forhøjelseaf denne grænse i et vist omfang vil begrænse de byrdefordelingsmæssige forskydninger af en æn-dret indregning af skatteværdien af produktionsjord.Ligeledes nedsættes vægten af rejsetidskriteriet i det demografiske udgiftsbehov fra 2 pct. til 1,5pct. Nedsættelsen af vægten på dette kriterium medvirker ligeledes til at begrænse de byrdeforde-lingsmæssige virkninger af den ændrede indregning af skatteværdien af produktionsjord.Ny social særtilskudspuljeDer oprettes en pulje til løsning af de sociale problemer, der er store i bestemte områder i landet,typisk i de større byer. Puljen udgør 400 mio. kr. årligt. Puljen skal bruges til tilskud til kommuner,som i visse dele af kommunen har en overrepræsentation af borgere med sociale problemer, herun-der borgere uden bolig, med psykisk sygdom, problemer med misbrug mv., lav indkomst, høj ar-bejdsløshed, mange på førtidspension e.l. og/eller kriminalitetsproblemer. Puljen kan søges af allelandets kommuner, hvor der forekommer denne type problemer i større omfang.Puljen finansieres dels af et bidrag fra hovedstadskommunerne, som udgør 0,03 pct. af beskatnings-grundlaget for kommunerne i hovedstadsområdet og dels af bloktilskuddet.OvergangstilskudDer foreslås indført en overgangsordning for kommuner med tab på mere end 0,2 pct. af beskat-ningsgrundlaget. Overgangsordningen betyder, at virkningen indfases gradvist for de kommuner,som har de største tab på ændringen. Indfasningen sker ved, at der i 2013 ydes tilskud til kommunermed tab på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.Overgangsordningen finansieres af bloktilskuddet til kommunerne.Skattetilpasninger

Samtidigt med justeringen af udligningsordningen får kommunerne mulighed for en vis tilpasningaf skatten. Der gives mulighed for, at kommuner kan sætte skatten op inden for en generel rammepå 250 mio. kr. i tilknytning til kommunernes budgetlægning for 2013.For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etable-res for 2013 desuden en tilskudsordning for kommuner med et beskatningsniveau over gennemsnit-tet, der gennemfører en skattenedsættelse i 2013. Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gen-nemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 250 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kom-munale bloktilskud.Udgangspunktet er tilskudssatser svarende til 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015og 25 pct. i 2016. Kommunerne anmelder interesse i at modtage tilskud fra puljen i eftersommeren2012. Hvis der er ønsker om skattenedsættelser ud over den forudsatte ramme på 250 mio. kr. måder fastsættes en grænse for, hvor store skattenedsættelser puljen kan finansiere. Denne grænsemeddeles kommunerne.Hvis en af de omfattede kommuner i perioden 2014-2016 igen forhøjer skatten, vil tilskuddet tilkommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte”frit lejde” bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelleindividuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning.Spørgsmålet om skattetilpasninger indgår i øvrigt i økonomiforhandlingerne mellem regeringen ogKL.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeSamlet set vil lovforslaget give anledning til visse byrdefordelingsmæssige forskydninger mellemkommunerne. Der er dog ingen kommuner, som forventes af få tab på over 0,4 pct. af beskatnings-grundlaget.Lovforslaget indebærer primært en justering af opgørelsen af kommunernes socioøkonomiske ud-giftsbehov. Den foreslåede justering sigter mod at etablere en mere retvisende opgørelse af detkommunale udgiftsbehov, så det i højere grad afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiskeopgaver.Den foreslåede tilpasning af indregningen af grundværdierne for produktionsjord i det kommunalebeskatningsgrundlag betyder, at disse grundværdier fremover vil blive indregnet med en laverevægt svarende til deres reelle skatteværdi for kommunerne. Det medfører i sig selv visse byrdefor-delingsmæssige forskydninger mellem kommunerne, men disse modvirkes i et vist omfang af entilpasning af tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud og en nedsættelse afvægten af det såkaldte rejsetidskriterium.Endvidere oprettes der en ny pulje på 400 mio. kr. til kommuner, som i visse dele af kommunen haren overrepræsentation af borgere med sociale problemer. Puljen finansieres dels af bloktilskuddetog dels af bidrag fra kommunerne i hovedstadsområdet.Finansieringen af bidraget fra hovedstadskommunerne til særtilskud omlægges. Hidtil har hoved-stadskommunerne finansieret en pulje svarende til 0,07 pct. af beskatningsgrundlaget for kommu-nerne i hovedstadsområdet. Bidraget hertil blev fordelt efter kommunernes andel af indbyggertallet.Fremover skal hovedstadskommunerne finansiere bidrag til særtilskudspuljer på i alt 0,08 pct. af

Til § 1Til nr. 1Forslaget indebærer en justering af den vægt, som kriteriet for den gennemsnitlige rejsetid til 2.000indbyggere indregnes med i det samlede demografiske udgiftsbehov. Kriteriet vedrører den geogra-fiske struktur og belyser afstande og yderområder i en kommune. Kriteriet tilgodeser specielt kom-muner hvor borgerne bor spredt. Kriteriet har hidtil været indregnet med en vægt på 2 pct. På bag-grund af Finansieringsudvalgets analyser og som led i de øvrige justeringer af systemet foreslås det,at vægten på dette kriterium nedsættes fra 2 til 1,5 pct. Det samme gælder for hovedstadsudlignin-gen, jf. nr. 12 nedenfor.Til nr. 2Forslagets nr. 2, 3, 5, 7 og 8 vedrører en justering af vægtene for de socioøkonomiske kriterier ilandsudligningen, og nr. 15, 16, og 17 vedrører en tilsvarende justering af vægtene i hovedstadsud-ligningen.Dette lovforslag indebærer, at der i det socioøkonomiske udgiftsbehov i landsudligningen tilføjes 3nye kriterier og ophæves et kriterium, således at det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov frem-

over vil blive opgjort på grundlag af 14 kriterier mod hidtil 12. I det socioøkonomiske udgiftsbehovi hovedstadsudligningen tilføjes et nyt kriterium, så det socioøkonomiske udgiftsbehov her frem-over opgøres på grundlag af 9 kriterier mod hidtil 8.Tilføjelsen af nye kriterier indebærer i sig selv, at der nødvendigvis må ske en vis tilpasning af væg-tene for de eksisterende kriterier, således at der også kan tillægges en vis vægt til de nye kriterier.Endvidere sker der marginale justeringer af vægtene med henblik på, at det samlede socioøkonomi-ske udgiftsbehov bedst muligt skal afspejle den samlede udgiftsbelastning som følge af kommunenssocioøkonomiske struktur.Den eneste større ændring af de eksisterende vægte er nedsættelsen af vægten for kriteriet ”antalletaf børn i familier med lav uddannelse”, hvor vægten foreslås nedsat fra 15 pct. til 8 pct. Kriterietskal blandt andet afspejle udgiftsbelastningen fra udsatte børn og unge, og den foreslåede nedsættel-se skal ses i sammenhæng med, at der foreslås indført to nye kriterier, som skal medvirke til at af-spejle disse udgifter. Det drejer sig om kriterierne ”børn af enlige forsørgere” samt ”antallet af børn,der er flyttet over en kommunegrænse mindst 3 gange”, jf. nr. 10 og 11. De to nye kriterier foreslåsat indgå med vægte på henholdsvis 4 pct. og 2,5 pct.Til nr. 3Der er tale om en justering af vægten for kriteriet ”antallet af 25-49 årige uden erhvervsuddannel-se”. Vægten foreslås justeret fra 17,5 pct. til 16 pct. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 oven-for.Til nr. 4Forslaget indebærer en ændring af det kriterium i det socioøkonomiske udgiftsbehov, som særligtsigter mod at afspejle kommunernes udgifter til boligstøtte. Det nuværende kriterium er opgjort somantal udlejede beboelseslejligheder samt kollegieboliger eksklusiv andelslejligheder opdelt i grup-per efter opførelsesåret og vægtet med en vægt for det gennemsnitlige huslejeprisniveau. Den fore-slåede ændring indebærer, at kollegieboliger udgår af kriteriets opgørelse og at boligerne ikke væg-tes med huslejeprisniveauet. Det indebærer at ældre boliger får mere vægt i kriteriets opgørelse.Personer bosat i et kollegieboliger er i udgangspunktet ikke berettiget til boligstøtte, og kriteriet hartil hensigt at kompensere kommunerne for udgifterne til boligstøtte. Baggrunden for ikke at vægtemed huslejeprisniveauet er, at huslejeprisundersøgelsen ikke længere opdateres, og at det vil væreen forenkling af kriteriet. Endvidere viser Finansieringsudvalgets analyser, at der er en sammen-hæng mellem den nye version af kriteriet og variationer i kommunernes udgifter til boligstøtte.Til nr. 5Der er tale om en justering af vægten for kriteriet ”antallet af børn i familier med lav uddannelse”.Vægten foreslås justeret fra 15 pct. til 8 pct. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 ovenfor.Endvidere vil der blive foretaget en justering af opgørelsen af kriteriet. Kriteriet sigter mod at af-spejle kommunernes udgifter til udsatte børn og unge, samt boligstøtte. Det nuværende kriterium eropgjort som antal børn mellem 0 og 16 år i familier, hvoraf familiemedlemmernes højeste uddan-nelsesniveau enten er grundskole eller uoplyst. Familier defineres ud fra Danmarks Statistiks E-familie-begreb, hvilket indebærer, at uddannelsesniveauet for hjemmeboende børn under 25 år harhaft indflydelse på kriterieværdien. Justeringen af opgørelsen indebærer, at gruppen indsnævres vedat udelade hjemmeboende søskendes uddannelsesniveau fra opgørelsen, således at det kun er de

primære forsørgeres uddannelsesniveau, der har indflydelse på kriterieværdien. Endvidere udgårbørn i familier, hvor de primære forsørgere er studerende.Justeringen er baseret på analyserne i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1533, hvor det blevpåvist, at en sådan ændring ville medføre, at kriteriet bedre kunne afspejle kommunernes udgifter tiludsatte børn og unge-, samt boligstøtteområdet.Til nr. 6Der er tale om en redaktionel ændring, som præciserer den gældende bestemmelse. Kriteriet omfat-ter antallet af enlige på 65 år og derover. Præciseringen af bestemmelsen indebærer ingen ændringeri opgørelsen af kriteriet.Til nr. 7Der er tale om en justering af vægten for kriteriet ”antallet af personer med lav indkomst”. Vægtenforeslås justeret fra 10 pct. til 8 pct. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 ovenfor.Endvidere vil der blive foretaget en justering af opgørelsen af kriteriet. Kriteriet sigter mod at af-spejle kommunernes udgifter til beskæftigelse. Det nuværende kriterium er opgjort som antallet af18-64 årige personer i kommunen, der i det seneste år og i mindst to af de foregående tre år (før detseneste år) har haft en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 60 pct. af medianindkomstenpå landsbasis samt en formue på under 10.000 kr. Studerende uden børn samt selvstændige ellermedarbejdende ægtefæller udelades dog.Justeringen af opgørelsen af kriteriet indebærer, at gruppen indsnævres ved, at familiemedlemmertil selvstændige og familiemedlemmer til studerende uden børn ikke medtages i opgørelsen. Derindføres endvidere en betingelse om, at personen skal have været bosat i Danmark i mindst 3 af deseneste 4 år, og at mindst en person i familien er fuldt skattepligtig og over 14 år.Justeringen er baseret på analyserne i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1533, hvor det blevpåvist, at en sådan ændring ville medføre at kriteriet bedre afspejler kommunernes udgifter til be-skæftigelses- og udsatte børn og ungeområdet.Til nr. 8Der er tale om en justering af vægten for kriteriet ”antallet af indvandrere og efterkommere”. Væg-ten foreslås justeret fra 2,5 pct. til 3 pct. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 ovenfor.Til nr. 9Forslaget indebærer, at der indføres et nyt kriterium ”lønmodtagere på grundniveau”, som opgøressom antal 20-59-årige personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau. Data erbaseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kriteriet indføres med envægt på 5 pct.Kriteriet sigter primært mod at afspejle variationer i kommunernes udgifter til beskæftigelse og før-tidspension. Kriteriet supplerer det nuværende kriterium ”personer uden erhvervsuddannelse”.Baggrunden for forslaget er analyserne i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1533, hvor det blevpåvist, at et sådan kriterium kan øge forklaringsgraden i de statistiske modeller, som forklarer varia-tioner i kommunernes udgifter på områderne vedrørende beskæftigelse og førtidspension.

Til nr. 10Forslaget indebærer en ændring af det kriterium i det socioøkonomiske udgiftsbehov, som særligtsigter mod at afspejle strukturelle problemstillinger i områder med befolkningstilbagegang. I detnuværende system opgøres kriteriet som summen af befolkningstilbagegangen i de år, hvor kom-munen har oplevet en befolkningstilbagegang i de seneste 5 år.Den foreslåede ændring indebærer, at kriteriet opgøres som:a)For kommuner med et samlet fald i befolkningen over de seneste 5 år opgøres nedgangen somsummen af de årlige nedgange over en 5-årig periode,b)For kommuner, der ikke er omfattet af litra a, men som har haft en nedgang i befolkningen påmere end 0,5 pct. over de seneste 2 år, opgøres nedgangen som summen af de årlige ned-gange over en 2-årig periode.Baggrunden for forslaget er analyserne i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1533, hvor det blevkonstateret, at som følge af forskydninger i flytte- og aldersstrukturer bl.a. i hovedstadsområdet eren række øvrige kommuner, som ikke vurderes at have strukturelle problemer, blevet omfattet afkriteriet. Det vurderes således hensigtsmæssigt at stramme definitionen, så kriteriet i højere gradafspejler det oprindeligt tilsigtede.Til nr. 11Forslaget indebærer, at der indføres et nyt kriterium ”børn af enlige forsørgere”. Kriteriet opgøressom antallet af 0-15-årige børn af enlige forsørgere. Kriteriet opgøres på grundlag af data fra Dan-marks Statistiks statistik om enlige forsørgere, som modtager ordinært børnetilskud. Kriteriet indfø-res med en vægt på 4 pct. Kriteriet sigter primært mod at afspejle variationer i kommunernes udgif-ter til udsatte børn og unge, sundhed og administration.Baggrunden for forslaget er analyserne i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1533, hvor det blevpåvist, at en ny sammensætning af kriterier kan øge forklaringsgraden i de statistiske modeller, somforklarer variationer i kommunernes udgifter.Til nr. 12Forslaget indebærer, at der indføres et nyt kriterium ”børn, som er flyttet over en kommunegrænsemindst tre gange”. Kriteriet opgøres som antallet af 0-17 årige børn, som er flyttet over en kommu-negrænse mindst tre gange i deres liv. Kriteriet opgøres ud fra Danmarks Statistiks befolkningsstati-stik samt serviceregistret med bopælsændringer. Kriteriet indføres med en vægt på 2,5 pct. Kriterietsigter primært mod at afspejle variationer i kommunernes udgifter til udsatte børn og unge.Baggrunden for forslaget er analyserne i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1533, hvor det blevpåvist, at et sådan kriterium kan øge forklaringsgraden af modeller, som forklarer variationer ikommunernes udgifter på områderne vedrørende udsatte børn og unge.

Til nr. 14Der er tale om en justering af kriteriet for udlejede beboelseslejligheder i hovedstadsudligningen.Kriteriet indgår både i landsudligningen og i hovedstadsudligningen. Der henvises til bemærknin-gerne til nr. 4, hvor den foreslåede justering af kriteriet er beskrevet.Til nr. 15Der er tale om en justering af vægten for kriteriet ”antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter,der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen”. Vægten foreslåsjusteret fra 10 pct. til 8 pct. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 ovenfor.Til nr. 16Der er tale om en justering af vægten for kriteriet ”antallet af familier i visse boligtyper”. Vægtenforeslås justeret fra 7,5 pct. til 7 pct. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 ovenfor.Endvidere vil der blive foretaget en justering af opgørelsen af kriteriet. Kriteriet er hidtil blevet op-gjort som antallet af familier, der er bosiddende i alment boligbyggeri, privat udlejning med mang-ler, beboede sommerhuse eller privat udlejning uden mangler bygget før 1920.Justeringen indebærer en præcisering af opgørelsen af almene boliger, således at der kun indgåralmene boliger i opgørelsen, såfremt de pågældende boliger anvendes til almindelig beboelse. End-videre udgår ældreboliger fra opgørelsen, hvilket sker ved anvendelse af statistik for modtagere afboligydelse målrettet lejere af ældreboliger. Endelig indgår ”privat udlejning uden mangler byggetfør 1920” kun, hvis boligen er beliggende i landdistrikter eller i byer med færre end 5.000 indbyg-gere.Det anerkendes dog, at der er en sandsynlighed for, at der i byer og kommuner med få almene boli-ger og mange ældre private udlejningsboliger kan være en andel af den befolkningsgruppe, der iandre kommuner ville bo i almene boliger, som i disse kommuner i højere grad bor i ældre privateudlejningsboliger.Derfor beregnes i kriteriet et tillæg for kommuner med en særlig høj andel ældre privat udlejning ibyer med mellem 5.000 og 100.000 indbyggere med en lav andel af almene boliger.Tillægget opgøres således, at såfremt en kommune i byområder på mellem 5.000 og 100.000 ind-byggere har et antal familier i ældre privat udlejning uden mangler, der overstiger 5 pct. af det sam-lede antal familier i kommunen – og en andel af familier i kommunens almene boliger, der er lavereend landsgennemsnittet, så kan den andel, der overstiger 5 pct., medregnes i opgørelsen af kriteriet.Dog kan maksimalt medregnes et ekstra antal familier svarende til forskellen mellem kommunensandel af familier i almene boliger og landsgennemsnittet.Endvidere præciseres det, at ældreboliger ikke skal indgå i kriteriet, da kriteriets anvendelse ikke erbegrundet i en sammenhæng med ældreområdet. Ældreboliger har hidtil endvidere indgået alene,hvis der var tale om almene boliger eller private udlejningsboliger, men ikke hvis der var tale omkommunalt ejede boliger. En sådan forskelsbehandling af forskellige ejerformer for ældreboligervurderes ikke hensigtsmæssig.

Der foretages en præcisering af opgørelsen af det antal ejerlejligheder, som ikke skal indgå i opgø-relsen, således at opgørelsen ikke kun baseres på BBR-oplysninger om ejerlejlighedsnummer, menogså er betinget af, at ejerlejligheden er beboet af ejeren.Justeringen af kriteriet gælder både for landsudligningen og hovedstadsudligningen.Baggrunden for forslaget er analyserne i Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1533, hvor det blevpåvist, at en sådan ændring ville medføre, at kriteriet bedre afspejler kommunernes udgifter til enrække delområder.Til nr. 17Der er tale om en justering af vægten for kriteriet ”antallet af enlige over 65 år”. Vægten foreslåsjusteret fra 10 pct. til 7 pct. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 ovenfor.Til nr. 18Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at der i bestemmelsen tilføjes endnu et nr. efternr. 8, som hidtil har været det sidste nr. i stk. 2. Derfor tilføjes der i slutningen af nr. 8: ”og”.Til nr. 19Forslaget indebærer, at der indføres et nyt kriterium ”børn af enlige forsørgere” i hovedstadsudlig-ningen ligesom i landsudligningen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.Til nr. 20Tilskudsordningen efter § 12 vedrører udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt under-skud. Efter den nuværende bestemmelse vil en kommune modtage tilskud efter denne ordning, hviskommunens strukturelle underskud pr. indbygger er større end 96,5 pct. af det landsgennemsnitligestrukturelle underskud pr. indbygger.Denne grænseværdi foreslås forhøjet fra 96,5 pct. til 100 pct. Således vil en kommuner fra og med2013 modtage tilskud fra denne ordning, hvis kommunens strukturelle underskud pr. indbygger erhøjere end landsgennemsnittet.Når der nu foreslås en forhøjelse af denne grænseværdi, skal det ses i sammenhæng med det samti-dige forslag om at justere indregningen af grundværdierne for produktionsjord i opgørelsen af detkommunale beskatningsgrundlag, jf. nr. 26. Forslaget om at forhøje grænseværdien modvirker debyrdefordelingsmæssige forskydninger ved den ændrede indregning af grundværdierne for produk-tionsjord.I udligningsaftalen fra 2009 var det således en forudsætning for at ændre indregningen af produkti-onsjord, at det kunne ske uden utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger. I aftalen af 17.marts 2009 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Ven-stre, som har ligget til grund for Finansieringsudvalgets netop afsluttede arbejde, fremgik såledesfølgende:”Endvidere er der enighed om, at der i udligningen så vidt muligt bør tages højde for, at produkti-onsjord har en lavere værdi som beskatningsgrundlag end anden jord. Selv om den økonomiskevirkning af dette forhold allerede indgik i de beregninger, der lå til grund for finansieringsreformen,

vil det være hensigtsmæssigt at indpasse en sådan indregning i systemet, når det på et eventuelt se-nere tidspunkt kan ske uden utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger.”Det kan supplerende oplyses, at fastsættelse af grænseværdien svarende til landsgennemsnittet ogsåindebærer, at systemet forenkles og gøres mere gennemsigtigt. I dette tilfælde vil det således væremuligt også at præsentere udligningen, så det er synligt hvilke beløb, der flyttes mellem kommuner.Dette har bl.a. været et ønske fra en del kommuner.Til nr. 21Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den hidtidige § 17 ophæves, og at der etableres enny tilskudspulje til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer, jf. nr. 22 neden-for.Den hidtidige tilskudspulje efter § 17 blev finansieret gennem en tilsvarende nedsættelse af bloktil-skuddet til kommunerne. Denne nedsættelse fremgik af § 14, stk. 4. Som en konsekvens af, at denhidtidige § 17 foreslås ophævet, skal denne bestemmelse i § 14, stk. 4, tilsvarende ophæves.Der foreslås samtidig en ny § 17, som indebærer en ny tilskudspulje til kommuner med en høj andelaf borgere med sociale problemer. Denne pulje finansieres dels af bidrag fra kommunerne i hoved-stadsområdet, og dels af et bidrag fra staten, som finansieres gennem en tilsvarende nedsættelse afbloktilskuddet. Derfor indsættes er i § 14, stk. 4, en bestemmelse om, at bloktilskuddet reduceressvarende til statens bidrag til denne tilskudspulje.Til nr. 22Den hidtidige bestemmelse i § 17 foreslås ophævet. Bestemmelsen indebar en særtilskudspulje tilsærligt vanskeligt stillede kommuner til kommunernes medfinansiering af projekter, som modtogEU-tilskud. Puljen udgør for 2012 21,4 mio. kr.Baggrunden er, at systemet bør fremstå så enkelt og gennemsigtigt som muligt, samt at der bør und-gås unødig administration i kommunerne. Som en følge heraf foreslås den årlige afsættelse af sær-skilte puljer vedr. medfinansiering af EU-tilskud afskaffet med henblik på, at midlerne tilføres blok-tilskuddet.Samtidig foreslås det, at der oprettes en pulje til løsning af de sociale problemer, der er store i be-stemte områder i landet, typisk i de større byer. Puljen fastlægges til 400 mio. kr. årligt og finansie-res dels af bidrag fra kommunerne i hovedstadsområdet og dels af det kommunale bloktilskud. Bi-draget fra hovedstadskommunerne finansieres på samme måde som bidraget til den såkaldte § 19-pulje, dvs. som en andel af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. Bidraget til den foreslåedepulje svarer til 0,03 pct. af beskatningsgrundlaget i for kommunerne i hovedstadsområdet.Puljen skal bruges til tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en overrepræsentati-on af borgere med sociale problemer, herunder borgere uden bolig, med psykisk sygdom, problemermed misbrug mv., lav indkomst, høj arbejdsløshed, mange på førtidspension eller lignende og/ellerkriminalitetsproblemer. Puljen kan søges af alle landets kommuner, hvor der forekommer dennetype problemer i større omfang. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil søge at tilvejebringe et data-grundlag, der på sogneniveau eller lignende kan beskrive nogle socioøkonomiske karakteristikainden for delområder af kommunen.

Der kan gives midler fra puljen i et flerårigt perspektiv.Tilskud fra puljen kan indgå i finansieringen af aftaler om udviklingspartnerskaber. Økonomi- ogindenrigsministeren har i dag fireårige udviklingsaftaler om flerårigt særtilskud med et antal kom-muner, der opfylder visse kriterier, der afspejler kommunernes udgiftspres og strukturelle problem-stillinger. Der er enighed om at videreføre dette koncept som udviklingspartnerskaber. Udviklings-partnerskaberne, som antages at løbe over tre-fire år, kan for et begrænset antal – antagelig fem-seks - kommuner medvirke til at understøtte formålene med såvel den generelle særtilskudspuljesom den sociale særtilskudspulje. Afhængigt af partnerskabsaftalernes konkrete indhold kan dissefinansieres fra den generelle særtilskudspulje, den sociale særtilskudspulje eller ved en kombinati-on.Partnerskaber finansieret af den generelle særtilskudspulje kan omfatte kommunale initiativer til ensamlet set bedre økonomisk balance samt fremme af udvikling og nye arbejdspladser i kommunen,hvilket vil kunne indgå i udmålingen af tilskud. Kriterierne for det begrænsede antal kommuner, derkan indgå et udviklingspartnerskab, skal tage højde for, at der er tale om økonomisk vanskeligt stil-lede kommuner, der har vedvarende strukturelle udfordringer, herunder kan være beliggende i ettyndt befolket område. Partnerskaber finansieret af den sociale særtilskudspulje sigter på kommu-nernes strategi i forhold til at forebygge sociale problemer og mindske de sociale problemer, somborgerne har. Partnerskaberne kan hente finansiering fra begge puljer.Til nr. 23Det samlede bidrag fra hovedstadskommunerne til særtilskud foreslås forhøjet fra de nuværende0,07 pct. af beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet til 0,08 pct. Heraf foreslås det, at de 0,03pct. medgår til finansiering af den nye pulje efter § 17 til kommuner med en høj andel af borgeremed sociale problemer, jf. nr. 22 ovenfor. De resterende 0,05 pct. går til finansiering af den hidtidi-ge særtilskudspulje til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer.Det foreslås samtidig, at fordelingsnøglen ændres, så bidraget ydes efter kommunens andel af be-skatningsgrundlaget i hovedstadsområdet frem for efter kommunens andel af indbyggertallet.Til nr. 24Det foreslås, at statens generelle tilskud til kommuner med mindre øer fra og med 2014 forøgesmed i alt 15 mio. kr.Tilskuddet efter § 20 ydes som et generelt tilskud til kommuner med mindre øer begrundet i deressærlige ø-udgifter, herunder færgedriften.Det samlede ø-tilskud for 2012 udgør 88,4 mio. kr. og fordeles i dag efter følgende fordelingsnøgle,jf. § 20,Stk. 3:1)53,3 mio. kr. fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene 1998-2002samt til kompensation vedrørende lønsumsafgift.2)12,4 mio. kr. fordeles således, at Kalundborg Kommune modtager 2,7 mio. kr., SlagelseKommune modtager 1,7 mio. kr., Lolland Kommune modtager 3,6 mio. kr., Faaborg-Midtfyns Kommune modtager 1,0 mio. kr., Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr. ogSkive Kommune modtager 3,0 mio. kr.

3)5,6 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modta-ger 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager 250.000 kr. og øer medmere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr.4)Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt eftersejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal.Som led i udmøntningen afAftalen om justeringer i udligningssystemetvil der med virkning fra2014 blive gennemført en modernisering af tilskudsfordelingen for kommuner med mindre øer.Moderniseringen vil indebære en justering af den nuværende fordelingsnøgle, som indgår i bereg-ningen af driftsstøttemidlerne. Den ændrede fordelingsnøgle relaterer sig primært til punkt 1) ogeventuelt 2) ovenfor.Forhøjelsen kan bruges til finansiering af f.eks. gratis godstransport, gratis persontransport i turistydersæsonen (april og september) samt etablering af et færgesekretariat.Oprettelsen af et fælles færgesekretariat for kommunerne med de mindre øer, indgik som en anbefa-ling i udvalgsrapporten om organiseringen af færgedriften til de mindre øer fra 2011. Sekretariatetskal bidrage til at skabe en videndelings- og rådgivningsfunktion og til indhøstning af de stordrifts-fordele og effektiviseringsgevinster, som udvalgsundersøgelsen indikerede, er til stede på området.Gevinster, der bl.a. vil kunne indhentes gennem fælles indkøbsaftaler f.eks. af brændstof.Spørgsmålet om tilskudsfordelingen vil blive drøftet i Finansieringsudvalget, hvor KL deltager, ogspørgsmålet om færgesekretariat vil blive drøftet med KL og de berørte kommuner.Til nr. 25Bestemmelsen i § 25 foreslås ophævet. Bestemmelsen indeholder en særlig reguleringsmekanisme,som indebærer, at hvis væksten i hovedstadsområdet opgjort samlet over en periode overstiger væk-sten i det øvrige land med 1 procentpoint, så forøges udligningsniveauet i landsudligningen med 1procentpoint. Ordningen er asymmetrisk, således, at uanset at væksten i hovedstadsområdet samletsiden faktisk har været 2,9 procent lavere end i resten af landet, så nedsættes udligningsniveauetikke i landsudligningen. Bestemmelse blev indført ved finansieringsreformen i 2006 og foreslås nuafskaffet.Til nr. 26Den foreslåede bestemmelse indebærer en justering af definitionen af det beskatningsgrundlag, derindgår i den kommunale udligning. Efter de gældende regler i udligningslovens § 26, nr. 1, opgøresen kommunes beskatningsgrundlag som kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en af økonomi-og indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier.Den nævnte andel af de afgiftspligtige grundværdier afspejler skatteværdien af de afgiftspligtigegrundværdier i forhold til udskrivningsgrundlaget. I de senere år er der gennemført gradvise nedsæt-telser af grundskyldspromillen for produktionsjord. Senest er grundskyldspromillen for produkti-onsjord med virkning fra 2011 blevet yderligere nedsat med 5,1 promillepoint.Grundskyldspromillen for øvrige ejendomme fastsættes af kommunalbestyrelsen i intervallet 16-34promille. Efter den seneste nedsættelse af grundskyldspromillen for produktionsjord skal dennepromille være 14,8 promillepoint lavere end grundskyldspromillen for øvrige ejendomme, dog højst

7,2 promille. Det vil sige, at grundskyldspromillen for produktionsjord vil ligge i intervallet 1,2 –7,2 promille.Skatteværdien af produktionsjord er således blevet gradvist mindre i forhold til skatteværdien aføvrige ejendomme.På den baggrund foreslås det, at der ved indregningen af de afgiftspligtige grundværdier i det kom-munale beskatningsgrundlag differentieres mellem grundværdier for øvrige ejendomme og grund-værdier for produktionsjord. Det indebærer, at der ikke som hidtil kun fastsætter en procentsats forindregning af de afgiftspligtige grundværdier, men i stedet fastsætter en sats for indregning af deafgiftspligtige grundværdier for øvrige ejendomme og en anden sats for indregningen af de afgifts-pligtige grundværdier for produktionsjord.Med henblik på at begrænse de byrdefordelingsmæssige forskydninger af denne justering foreslåsdet samtidigt at justere grænsen for, hvornår en kommune bliver omfattet af ordningen med tilskudtil kommuner med højt strukturelt underskud, jf. nr. 20 ovenfor.Til nr. 27Der er tale om en redaktionel ændring. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-muner har tidligere været under det daværende Indenrigs- og Socialministeriums ressort, men er nuunder Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den foreslåede redaktionelle ændring afspejler dette, såIndenrigs- og Socialministeriet overalt i loven ændres til Økonomi- og Indenrigsministeriet i alle debøjninger, det måtte forekomme.

Til § 3Det indgik i den politiske aftale om en justering af udligningssystemet, at der skulle etableres enovergangsordning for de kommuner, som havde et tab på mere end 0,2 pct. af kommunens beskat-ningsgrundlag. Den foreslåede bestemmelse i § 3 udmønter denne del af aftalen.Overgangsordningen indebærer, at de kommuner, der har et beregnet byrdefordelingsmæssigt tabsom følge af de foreslåede ændringer i udligningssystemet, som overstiger 0,2 pct. af kommunensbeskatningsgrundlag, modtager et tilskud i 2013 svarende til den del af tabet, der overstiger grænse-værdien på 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.De beregnede byrdefordelingsmæssige tab til brug for opgørelse af overgangstilskuddet beregnes engang for alle på lovgivningstidspunktet. Beregningerne tager udgangspunkt i de beregnede byrde-fordelingsmæssige konsekvenser angivet i bilag 2 med tillæg af en beregning af et ændret bidrag frahovedstadsområdets kommuner i henhold til § 1, nr. 22 og 23. Beregningen af overgangstilskuddetfremgår af bilag 3.

Overgangstilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud.Til § 4Det foreslås, at der samtidigt med justeringen af udligningsordningen skal gives kommunerne mu-lighed for en vis tilpasning af skatten. Regeringen er indstillet på at kommunerne kan sætte skattenop inden for en generel ramme på 250 mio. kr. i tilknytning til kommunernes budgetlægning for2013.For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etable-res for 2013 desuden en tilskudsordning for kommuner med et beskatningsniveau over gennemsnit-tet, der gennemfører en skattenedsættelse i 2013. Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gen-nemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 250 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kom-munale bloktilskud.Udgangspunktet er tilskudssatser svarende til 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015og 25 pct. i 2016. Kommunerne anmelder interesse i at modtage tilskud fra puljen i eftersommeren2012. Hvis der er ønsker om skattenedsættelser ud over den forudsatte ramme på 250 mio. kr., måder fastsættes en grænse for, hvor store skattenedsættelser puljen kan finansiere. Denne grænsemeddeles kommunerne således, at kommunerne får kendskab til det minimumstilskud der vil kunneydes til en skattenedsættelse inden budgetvedtagelsen.Hvis en af de omfattede kommuner i perioden 2014-2016 igen forhøjer skatten, vil tilskuddet tilkommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte”frit lejde” bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelleindividuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning.Spørgsmålet om skattetilpasninger indgår i øvrigt i økonomiforhandlingerne mellem regeringen ogKL.Til § 5Det foreslås, at særtilskudspuljen efter § 16 fortsat skal være særligt forhøjet i forhold til det niveaupå 175,8 mio. kr., som fremgår af loven. Partierne bag aftalen om justering af udligningen er enigeom, at særtilskudspuljen fastsættes til 400 mio. kr. årligt i 2013 og 2014, mens aftalen indfases.Herefter fastsættes særtilskudspuljens størrelse efter normal praksis som led i regeringens forhand-linger med KL om kommunernes økonomi for det efterfølgende år. Puljen kan som hidtil søges afsåvel kommuner med aktuelle som mere vedvarende økonomiske udfordringer.Der er enighed mellem partierne om, at der skal tilstræbes en hurtig proces for udmelding af sær-tilskud, i forlængelse af de seneste års praksis.

§ 4.En kommunes aldersbestemte udgifts-behov beregnes som summen af1) kommunens indbyggertal i nærmere fast-satte aldersgrupper, jf. § 31, ganget med enberegnet gennemsnitsomkostning og2) den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 ind-byggere, dog højst kommunens indbygger-tal, ganget med kommunens indbyggertal ogmed et enhedsbeløb. Enhedsbeløbet opgøressom 2 pct. af den del af de samlede kommu-nale nettodrifts- og anlægsudgifter, somhenregnes til de aldersbestemte udgiftsbe-hov, jf. § 3, stk. 2, divideret med det samle-de indbyggertal i hele landet.§ 5.Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr.indbygger efter § 3, stk. 1, opgøres som etlandsgennemsnitligt beløb pr. indbygger gangetmed et beregnet socioøkonomisk indeks forden enkelte kommune, jf. stk. 2. Det landsgen-nemsnitlige beløb pr. indbygger beregnes udfra udgiftsandelen efter § 3, stk. 2, divideretmed indbyggertallet i hele landet.Stk. 2.En kommunes socioøkonomiske in-deks efter stk. 1 beregnes som forholdet mel-lem henholdsvis summen af kommunens væg-tede andele af følgende kriterier i hele landet ogkommunens andel af indbyggertallet i hele lan-det:1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigel-se ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige ikommunen opgjort som det største antal ba-

seret på en opgørelse i beregningsåret ellerbaseret på en opgørelse i året 3 år forud forberegningsåret med en andel på 18 pct.,2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsud-dannelse med en andel på 17,5 pct.,3) det sammenvejede antal af udlejede be-boelseslejligheder og kollegielejlighedereksklusive andelslejligheder med en vægt på5 pct.,4) antallet af diagnosticerede psykiatriskepatienter, der i en periode på 10 år har væreti kontakt med det psykiatriske sygehusvæ-sen, med en vægt på 5 pct.,5) antallet af familier i visse boligtyper meden vægt på 15 pct.,6) antallet af børn i familier med lav uddan-nelse med en vægt på 15 pct.,7) antallet af enlige over 65 år med en vægtpå 2,5 pct.,8) antallet af personer med lav indkomstmed en vægt på 10 pct.,9) antallet af udviklingshæmmede personerpå 65 år og derunder og antallet af 20-59-årige personer uden for arbejdsstyrken medøvrige handicap med en vægt på 5 pct.,10) antallet af indvandrere og efterkommeremed en vægt på 2,5 pct.,11) beregnet antal tabte leveår opgjort i for-hold til den kommune, hvis indbyggere harden højeste middellevetid, med en vægt på2,5 pct. og12) den årlige nedgang i befolkningstallet ikommunen opgjort over en 5-årig periodemed en vægt på 2 pct.

5.I§ 5, stk. 2, nr. 6,ændres ”15 pct.” til: ”8pct.”.6.I§ 5, stk. 2, nr. 7,ændres ”over 65 år” til:”på 65 år og derover”.7.I§ 5, stk. 2, nr. 8,ændres ”10 pct.” til: ”8pct.”.8.I§ 5, stk. 2, nr. 10,ændres ”2,5 pct.” til: ”3pct.”.9.§ 5, stk. 11, nr. 11,ophæves og i stedet ind-sættes:”11) antallet af 20-59 årige personer i arbejde,der forudsætter færdigheder på grundniveaumed en vægt på 5 pct.,”10.§ 5, stk. 2, nr. 12,affattes således:”12) den årlige nedgang i befolkningstallet ikommunen med en vægt på 2 pct. Nedgangenopgøres som:c)For kommuner med et samlet fald i be-folkningen over de seneste 5 år opgøresnedgangen som summen af de årligenedgange over en 5-årig periode,d)For kommuner, der ikke er omfattet af lit-ra a, men som har haft en nedgang i be-folkningen på mere end 0,5 pct. over deseneste 2 år, opgøres nedgangen somsummen af de årlige nedgange over en2-årig periode,”11.I§ 5, stk. 2,indsættes som nr. 13:”13) antallet af 0-15 årige børn af enlige for-sørgere med en vægt på 4 pct., og”12.I§ 5, stk. 2,indsættes som nr. 14:”14) antallet af 0-17 årige børn, som er flyttetover en kommunegrænse mindst tre gange meden vægt på 2,5 pct.”

tal og med et enhedsbeløb. Enhedsbeløbetopgøres som 2 pct. af den del af de samledekommunale nettodrifts- og anlægsudgifter ihovedstadsområdet, som henregnes til de al-dersbestemte udgiftsbehov, jf. § 8, stk. 2,divideret med det samlede indbyggertal ihovedstadsområdet.§ 10.Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr.indbygger efter § 8, stk. 1, opgøres som et gen-nemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med etberegnet socioøkonomisk indeks for den enkel-te kommune, jf. stk. 2. Det gennemsnitlige be-løb pr. indbygger i hovedstadsområdet bereg-nes ud fra udgiftsandelen efter § 8, stk. 2, divi-deret med indbyggertallet i hovedstadsområdet.Stk. 2.En kommunes socioøkonomiske in-deks efter stk. 1 beregnes som forholdet mel-lem henholdsvis summen af kommunens væg-tede andele af følgende kriterier i hovedstads-området og kommunens andel af indbyggertal-let i hovedstadsområdet:1) Antallet af 20-59-årige uden beskæftigel-se ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige ikommunen opgjort som det største antal ba-seret på en opgørelse i beregningsåret ellerbaseret på en opgørelse i året 3 år forud forberegningsåret, med en andel på 10 pct.,2) antallet af 25-49-årige uden erhvervsud-dannelse med en andel på 25 pct.,3) det sammenvejede antal af udlejede be-boelseslejligheder og kollegielejlighedereksklusive andelslejligheder med en vægt på7,5 pct.,4) antallet af diagnosticerede psykiatriskepatienter, der i en periode på 10 år har væreti kontakt med det psykiatriske sygehusvæ-sen, med en vægt på 10 pct.,5) antallet af familier i visse boligtyper meden vægt på 7,5 pct.,6) antallet af børn i familier med lav uddan-nelse med en vægt på 25 pct.,7) antallet af enlige over 65 år med en vægtpå 10 pct. og8) antallet af indvandrere og efterkommeremed en vægt på 5 pct..

§ 12.Der ydes et årligt tilskud til de kom-muner uden for hovedstadsområdet, hvor for-skellen mellem kommunens udgiftsbehov efter§ 3 pr. indbygger og kommunens beregnedeskatteindtægter efter § 6 pr. indbygger oversti-ger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennem-snitlige forskel.Stk. 2.Tilskuddet pr. indbygger efter stk. 1beregnes som 32 pct. af den del af forskellenmellem kommunens udgiftsbehov efter § 3 pr.indbygger og kommunens beregnede skatteind-tægter efter § 6 pr. indbygger, der overstiger96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitli-ge forskel. Det samlede tilskud fremkommerved at gange med kommunens indbyggertal.Stk. 3.Udgifterne til tilskud efter stk. 1 fi-nansieres af staten, jf. § 14, stk. 4.Stk. 4.Udligningsprocenten i stk. 2 reguleresefter § 25.

§ 14.Staten yder et årligt tilskud til kommu-nerne, som fastsættes af finansministeren medtilslutning fra Folketingets Finansudvalg.Stk. 2.Tilskuddet fastsættes som summen af1) det foregående års tilskud med tillæg ellerfradrag som følge af engangsreguleringer ogop- og efterreguleringer,2) regulering for den forventede pris- oglønudvikling i den kommunale sektor fra detforegående år til tilskudsåret,3) kommunale mer- eller mindreudgiftersom følge af ændringer i udgifts- og opgave-fordelingen mellem staten, kommunerne ogregionerne i tilskudsåret,4) kommunale mer- eller mindreudgiftersom følge af ændringer i den statslige regu-lering af kommunernes virksomhed i til-skudsåret,5) kommunale mer- eller mindreudgiftersom følge af udviklingen i kommunernes re-ale udgifter til kontanthjælp, ledighedsydel-se, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere,aktivering af kontanthjælps- og ledigheds-ydelsesmodtagere, revalidering, driftsudgif-

ter til aktivering af sygedagpengemodtagereog forsikrede ledige samt driftsudgifter iforbindelse med selvvalgt uddannelse,kommunale udgifter til danskundervisningtil udlændinge og undervisning i danskesamfundsforhold og dansk kultur og historiesamt kontanthjælp og aktivering efter inte-grationslovens kapitel 4-5, førtidspension ogerhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og6) beløb i henhold til § 7 i lov om nedsættel-se af statstilskuddet til kommuner ved forhø-jelser af den kommunale skatteudskrivning.Stk. 3.Finansministeren kan med virkningfor tilskudsåret med Finansudvalgets tilslutningforhøje eller nedsætte tilskuddet opgjort efterstk. 2, hvis hensynet til en balanceret udviklingi den kommunale økonomi taler herfor. Hvistilskuddet forhøjes, kan finansministeren be-slutte, at en andel af tilskuddet på op til 3 mia.kr. kun udbetales til kommunerne, hvis kom-munernes budgetterede udgifter for tilskudsåretefter finansministerens vurdering svarer til deforudsætninger, der har ligget til grund for for-højelsen.Stk. 4.Det årlige tilskud fastsat efter stk. 1-3fordeles af indenrigs- og socialministeren. Vedfordelingen reguleres tilskuddet forlods forstatens andel af udgifterne til udligningstilskudefter § 2, stk. 3, udgifterne til statstilskuddetefter § 12, den årlige tilskudsramme efter § 17med fradrag af eventuelt uforbrugt tilskudsbe-løb for beregningsåret og tidligere tilskudsårsamt forskellen mellem tilskud og bidrag efter§ 38, stk. 1-4. Tilskuddet fordeles herefter iforhold til de enkelte kommuners andel af detsamlede indbyggertal. Dog kan indenrigs- ogsocialministeren med Finansudvalgets tilslut-ning helt eller delvis fordele reguleringer efterstk. 3 i forhold til de enkelte kommuners andelaf det samlede beskatningsgrundlag.Stk. 5.Finansministeren kan med Finansud-valgets tilslutning senere forhøje eller nedsættetilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker æn-dringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3,eller hvis udviklingen i den kommunale øko-nomi i øvrigt taler herfor.Stk. 6.Ændringen af tilskuddet for tilskuds-året fordeles af indenrigs- og socialministeren i

forhold til de enkelte kommuners andel af detsamlede indbyggertal. Ændringer af tilskuddet,der ikke er begrundet af ændringer i de i stk. 2nævnte forhold, kan dog af indenrigs- og soci-alministeren med Finansudvalgets tilslutninghelt eller delvis fordeles i forhold til de enkeltekommuners andel af det samlede beskatnings-grundlag.§ 17.Med det formål at bidrage til erhvervs-udvikling og beskæftigelsesfremme i særligvanskeligt stillede kommuner kan indenrigs- ogsocialministeren inden for en årlig ramme, jf.stk. 2, give tilsagn om og yde tilskud til særligvanskeligt stillede kommuner, som medfinan-sierer projekter, der har modtaget eller kan for-ventes at modtage tilskud fra de EU-støtteordninger, der bidrager til erhvervsudvik-ling og beskæftigelsesfremme. Ved særlig van-skeligt stillede kommuner forstås kommuner,hvis strukturelle underskud pr. indbygger ermindst 25 pct. højere end landsgennemsnittet.Stk. 2.Den årlige tilsagnsramme udgør 18,1mio. kr. Tilsagnsrammen reguleres fra og med2007 én gang årligt med den forventede pris-og lønudvikling for den kommunale sektor.Stk. 3.Tilskud til kommuner efter stk. 1 og 2udbetales af Indenrigs- og Socialministeriet tilkommunen umiddelbart efter, at kommunenhar modtaget tilsagn om tilskud fra Indenrigs-og Socialministeriet, dog tidligst, når projektethar opnået tilsagn om tilskud fra EU-støtteordningerne.Stk. 4.I tilfælde af hel eller delvis tilbagebe-taling af midler modtaget fra EU-støtteordningerne skal der ske en tilsvarendetilbagebetaling af tilskuddet fra Indenrigs- ogSocialministeriet.

Samtlige hovedstadsområdets kommuner bi-drager hertil i forhold til indbyggertallet. Hvishele puljen for et tilskudsår ikke udbetales somtilskud efter 1. pkt., tilbagebetales det oversky-dende beløb til hovedstadsområdets kommuneri forhold til indbyggertallet.§ 20.Indenrigs- og socialministeren yder etårligt tilskud til kommuner med mindre øer.Tilskuddet udgør 71,7 mio. kr. Tilskuddet regu-leres fra og med tilskudsåret 2007 én gang år-ligt med den forventede pris- og lønudviklingfor den kommunale sektor.Stk. 2.De kommuner, der modtager tilskud ihenhold til stk. 1, omfatter Kalundborg, Hol-bæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haders-lev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted,Struer, Norddjurs, Odder, Skive og AalborgKommuner.Stk. 3.Tilskuddet efter stk. 1 fordeles af in-denrigs- og socialministeren efter en nøgle forudgiftsbehovet for kommuner med mindre øer.Indenrigs- og socialministeren fastsætter denærmere regler om fordelingen af tilskuddet.Stk. 4.Kommuner, der modtager tilskud ihenhold til stk. 1, kan yde støtte til unge, derunder uddannelse efter folkeskolen nødsages tilat fraflytte øen.§ 25.Udligningsprocenten i landsudlignin-gen efter § 2 forhøjes fra og med 2010, hvisvæksten i beskatningsgrundlaget pr. indbyggerfor kommunerne i hovedstadsområdet oversti-ger væksten i beskatningsgrundlaget pr. ind-bygger for kommunerne uden for hovedstads-området med 1 procentpoint i det enkelte år.Stk. 2.Udligningsprocenten efter stk. 1 kan idet enkelte år forhøjes med 1 procentpoint oghøjst til 68 pct.Stk. 3.Basisår for reguleringen efter stk. 1 og2 er året 2007.Stk. 4.Ved reguleringen af udligningspro-centen i landsudligningen efter stk. 1 og 2 ned-sættes udligningsprocenten i hovedstadsudlig-ningen efter § 7 og udligningsprocenten forugunstigt stillede kommuner uden for hoved-stadsområdet efter § 12 tilsvarende med 1 pro-

centpoint.Stk. 5.Hvis væksten i beskatningsgrundlagetpr. indbygger for kommunerne i hovedstads-området overstiger væksten i beskatnings-grundlaget pr. indbygger for kommunerne udenfor hovedstadsområdet med mere end 1 pro-centpoint, henstår forhøjelsen af udligningspro-centen i landsudligningen til det eller de føl-gende år. Hvis væksten efter 1. pkt. udgør mel-lem 0 og 1 procentpoint, indgår denne vækst iopgørelsen af væksten for det følgende år.Stk. 6.Hvis væksten i beskatningsgrundlagetpr. indbygger for kommunerne i hovedstads-området er mindre end væksten i beskatnings-grundlaget pr. indbygger for kommunerne udenfor hovedstadsområdet, fragår mindrevækstenopgjort i procentpoint i opgørelsen til regule-ringen efter stk. 1-3.Stk. 7.Som beskatningsgrundlag pr. indbyg-ger anvendes det grundlag, der indgår ved be-regningen af tilskud og bidrag efter §§ 6 og 11.Stk. 8.Væksten i beskatningsgrundlaget pr.indbygger opgøres med 2 decimaler.Kapitel 9Definitioner m.v.§ 26.I denne lov forstås ved:1) Beskatningsgrundlag for en kommune:Provenuet af kommunens indkomstskat divide-ret med udskrivningsprocenten og tillagt en afindenrigs- og socialministeren fastsat andel afde afgiftspligtige grundværdier.2) Beskatningsniveau for en kommune:Summen af provenuet af kommunens ind-komstskat og grundskyld divideret med beskat-ningsgrundlaget.3) Beregningsåret:Det regnskabsår, der ligger forud for det år,tilskuddet vedrører (tilskudsåret).4) Hovedstadsområdet:Det område, der omfattes af kommunerne: Kø-benhavn, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby,Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev,Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Ishøj, Tårnby,Vallensbæk, Allerød, Furesø, Fredensborg,Frederikssund, Frederiksværk-Hundested,

som overstiger 0,2 pct. af kommunens beskat-ningsgrundlag.Stk. 2.Det beregnede byrdefordelingsmæssigetab efter stk. 1 fastsættes efter de på lovgiv-ningstidspunktet beregnede konsekvenser. Til-skuddet efter stk. 1 fastsættes til den del afkommunens byrdefordelingsmæssige tab, somoverstiger 0,2 pct. af kommunens skatnings-grundlag. Tilskuddet finansieres af det kom-munale bloktilskud.§4Stk. 1.I tilskudsårene 2013-2016 ydes et til-skud til de kommuner, der i 2012 har et beskat-ningsniveau over gennemsnittet, og som for2013 gennemfører en skattenedsættelse.Stk. 2.Tilskudsrammen udgør 187,5 mio. kr.for 2013, 125 mio. kr. for hvert af årene 2014og 2015 og 62,5 mio. kr. for 2016.Stk. 3.Tilskud efter stk. 1 fordeles af økonomi-og indenrigsministeren efter ansøgning frakommunerne. Tilskuddet til den enkelte kom-mune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabetsom følge af skattenedsættelsen i 2013, 50 pct.i 2014 og 2015 og 25 pct. i 2016.Stk. 4.Hvis en kommune i perioden 2014-2016forhøjer skatten, bortfalder tilskuddet til kom-munen efter stk. 1.Stk. 5.Hvis en kommune modtager tilskud efterstk. 1 som følge af en skattenedsættelse for2013, medgår denne skattenedsættelse ikke iberegningen af kommunens skattenedsættelseefter §§ 8 og 9 i lov om nedsættelse af statstil-skuddet til kommuner ved forhøjelser af denkommunale skatteudskrivning i årene 2013-2017.§5Stk. 1.Tilskudsrammen efter § 16 udgør 400mio. kr. for årene 2013 og 2014.