Kære Margrethe VestagerKøbenhavn er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være 100.000flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge,familier med børn og ældre har lyst til at bo og arbejde.Men København er også en storby med store sociale udfordringer, derskaber et stort udgiftspres:•••••Københavns andel af landets fattige er mere end dobbelt såstor som landsgennemsnittetAndelen af langtidsledige er 50 pct. større end i den gennem-snitlige kommune30 pct. af landets hjemløse befinder sig i KøbenhavnMiddellevetiden er blandt de laveste i landetAndelen af indvandrere og efterkommere fra ikkeikke-vestlige lan-de er over dobbelt så høj som i den gennemsnitlige kommune

Det er derfor centralt, at de forestående justeringer i udligningssystetudligningssyste-met tager højde for de særlige sociale udfordringer, der er i KøbeKøben-havn.Regeringen har i forlængelse af Finansieringsudvalgets rapport anbanbe-falet rapportens model 3, som indebærer et t for København på 241tabmio. kr.Modellen indeholder justeringer af nogle af de eksisterende socioøksocioøko-nomiske kriterier, nye kriterier, bortfald af nuværende kriterier samtændrede vægte af de enkelte kriterier.Vi kan konstatere, at rapportens konklusion en lang række stederkonklusionerbaseres på nogle skønsmæssige valg, som har store konsekvenser forberegningen af Københavns udgiftsbehov. Det gælder i særdeleshed•••fastsættelsen af de enkelte kriteriers vægte, som ikke er statstati-stisk begrundelser, men alene beror på et skønvalg mellem forskellige kriterier, der forklarer den samme vva-riation mellem kommunernevalg mellem forskellige versioner af enkelte kriterier

ændringerne i model 3 et tab for kommunen på 241 mio. kr.Udlejningsejendomme fra før 1920 uden manglerI model 3 indgår en version af kriteriet ”familier i visse boligtyper”,hvor opgørelsen af boliger er ændret til alene at omfatte udlejningsbo-liger fra før 1920 uden mangler i byer med mindre end 5.000 indbyg-gere. I den eksisterende opgørelse af kriteriet indgår udlejningsboligerfra før 1920 uden mangler i alle byer.Baggrunden herfor er, at Finansieringsudvalget (FIU) vurderer, at bo-liger fra før 1920 uden mangler (mangler er bad, toilet eller central-varme) er blevet byfornyet eller har fået gennemgribende renoveringeri byer med mere end 5.000 indbyggere og at det i især er i storbyer,der er foretaget gennemgribende byfornyelse/renovering af boligmas-sen, der kunne indgå i kriteriet som ”privat udlejning uden mangler”.I København er over 70 pct. af byens ca. 23.500 udlejningsboliger frafør 1920 uden mangler imidlertid ikke blevet byfornyet. Størstedelenaf disse boliger ligger desuden i byens brokvarterer og har 1 eller 2værelser.Der er ikke i betænkningen et statistisk grundlag for grænsen på 5.000indbyggere, og de lokale forhold i København understøtter ikke argu-mentet om, at boligerne i København skulle fremstå i mere modernise-ret stand end i landdistrikterne.FIU skriver desuden en lang række steder, at den version af kriteriet,der benyttes i analysen, i vidt omfang lige så godt kunne være en an-den version af kriteriet. For eksempel den eksisterende version, hvorboliger uden mangler fra før 1920 indgår i alle byer, eller en version,der kun medregner udlejningsboliger fra før 1920 uden mangler ilanddistrikter og i byer med under 1.000 indbyggere, uden at den stati-stiske sammenhæng bliver forringet. Dette gælder både på børne-,skole-, udsatte børn og unge- og beskæftigelsesområdet.Vi anbefaler derfor, at udlejningsboligerne fra før 1920 uden manglerfortsat indregnes i kriteriet gældende for alle bystørrelser eller alterna-tivt helt fjernes fra opgørelsen.Kriterier, der tager højde for kommunernes sundhedstilstandGennemsnitslevealderen i København for hhv. mænd og kvinder er72,2 og 77,9 år mod 75,1 og 79,7 i hele landet. I model 3 indgår ingensocioøkonomiske kriterier til forklaring af variationen i kommunernessundhedstilstand. I den eksisterende model indgår kriteriet ” tabte le-veår”, som beskriver forskellene i kommunernes middellevetid.I betænkningen angives blandt andet, at Det Økonomiske Råd harfundet, at længere restlevetid isoleret set fører til lavere sundhedsud-gifter, men i selve analysen af sundhedsudgifterne indgår variablenSide 2 af 7

ikke, da den falder bort i forbindelse med en screening, FIU laver afvariablene. Der er ikke angivet en årsag til, at variablen falder bort iden nævnte screening, men dette betyder, at den sammenhæng, somDØR har angivet findes, ikke analyseres i betænkningen.Dog indgår variablen ”tabte leveår” i analysen af udgifterne til be-skæftigelsesområdet, og her findes en positiv sammenhæng mellemvariablen og udgifterne, som forklares med, at ”den positive sammen-hæng mellem kriteriet ”tabte leveår” og kommunernes beskæftigel-sesudgifter til ikke-forsikrede ledige kan tolkes som et udtryk for, aten ”usundere” befolkning kan have sværere ved at fastholde arbejde,og dermed kan indebære højere beskæftigelsesudgifter”. Igen angivesdet altså, at tabte leveår medfører merudgifter i kommunerne.Det virker besynderligt, at middellevealderen, som i København erbetragteligt under landsgennemsnittet, ikke indgår i beregningen af desocioøkonomiske behov.Vi anbefaler derfor, at kriteriet ” tabte leveår” fastholdes i opgørelsenaf kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov, da der er påvist enklar sammenhæng mellem vores lave middellevetid og udgifterne tilbeskæftigelsesområdet, hvilket der ikke tages højde for i den foreslåe-de model 3.Lønmodtagere på grundniveauI model 3 indgår kriteriet ”lønmodtagere på grundniveau”, som skalforklare variationerne i udgifterne på beskæftigelsesområdet. Menifølge analyserne kan variablen ”personer uden erhvervsuddannelse”forklare beskæftigelsesudgifterne lige så godt, som ”lønmodtagere pågrundniveau”, og da dette kriterium også indgår i model 3, virker detikke nødvendigt også at tilføje ”lønmodtagere på grundniveau”.Derimod fremgår det også, som nævnt ovenfor, at ”tabte leveår” kanforklare den samme variation mellem kommunerne, som ”lønmodta-gere på grundniveau”. Derfor foreslår vi, at ”lønmodtagere på grund-niveau” erstattes af ”tabte leveår”, hvilket samtidig vil have den side-effekt, at den nye model også vil kompensere kommuner med en lavmiddellevetid for de merudgifter, flere analyser har vist dette medfø-rer.Desuden forklarer variablen ”Personer uden beskæftigelse” også vari-ationerne på beskæftigelsesområdet og førtidspensionsområdet. Vianbefaler derfor at vægten på dette kriterium fastholdes på 19 pct.Personer med lav indkomstKriteriet ”personer med lav indkomst” er en gennemprøvet paraplyva-riabel, der har en god forklaringskraft på en lang række områder ikommunerne, fx på området for ældre, handicappede og udsatte voks-ne, området for udsatte børn og unge samt beskæftigelsesområdet.Side 3 af 7

Vi stiller os derfor uforstående overfor, at kriteriet i model 3 udennærmere begrundelse får en reduceret vægt på 8 pct. i forhold til deneksisterende model, hvor vægten er 10 pct.Derfor foreslår vi, at vægten på kriteriet fastholdes på 10 pct.Handicappede og udsatte voksneBetænkningen indeholder ingen selvstændige analyser af området forhandicappede og udsatte voksne, hvilket er områder med stort udgifts-behov i København.Argumentet for ikke at lave denne analyse er, at kommunernes konto-planer ikke kan adskille udgifterne til ældre fra udgifterne til handi-cappede og udsatte voksne, og det ikke har været muligt at lave enspørgeskemaundersøgelse, som alle kommuner har svaret på.Tidligere analyser har dog vist, at kriterierne ”personer uden er-hvervsuddannelse” og ”psykiatriske patienter” kan forklare udgifternepå området. Begge kriterier er med i model 3, men vægten på ”perso-ner uden erhvervsuddannelse” er i model 3 reduceret i forhold til dennuværende model, uden at dette er begrundet.Samtidig er vægten på kriteriet ”personer med lav indkomst” ogsåreduceret. Som angivet ovenfor forklarer dette kriterium også variati-onerne på områderne for udsatte borgere. Den reducerede vægtning afkriteriet forringer således kompensationen væsentligt til de kommu-ner, der er belastet af mange udsatte og svage borgere.Den eksisterende vægt på 17,5 pct. vedr. kriteriet ”personer uden er-hvervsuddannelse” bør derfor fastholdes, så kommuner med mangeudsatte borgere kompenseres tilstrækkeligt.Indvandrere og efterkommereBetænkningen bekræfter, at antallet af indvandrere og efterkommerfra ikke vestlige lande har en positiv sammenhæng med udgifterne påskoleområdet samt på området for udsatte børn og unge. Særligt påskoleområdet oplever København netop et markant udgiftsbehov somfølge af den høje andel indvandrere og efterkommere.Efter vores opfattelse er det derfor korrekt, at FIU i model 3 har fast-holdt den eksisterende vægt på kriteriet ”indvandrere og efterkomme-re”. Resultatet understøtter endvidere, at sociale forhold har afgørendebetydning for udgifterne på kommunernes ”normalområder”.

De sociale udgifter bør vægte højere

De socialt betingede udgifters andel af de kommunale udgifter harværet stigende de senere år. I regnskab 2011 udgør udgifterne såledesSide 4 af 7

ca. 34 pct. mens det socioøkonomiske udgiftsbehov i udligningssy-stemet kun indgår med en vægt på 31 pct. jf. tabellen nedenfor.Det er således intet, der tilsiger at vægtningen af de socioøkonomiskeudgiftsbehov i udligningssystemet bør sænkes. Tværtimod bør vægt-ningen øges, så der skabes større overensstemmelse med den faktiskeudgiftsudvikling i kommunerne. Dette understøttes også i betænknin-gen, hvor det fremgår, at ”umiddelbart peger alle metoder i retning afuændret eller evt. højere vægt på socioøkonomi”.Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab20072008200920102011Mio. kr.Sociale drifts- oganlægsudgifter79.20686.112Netto drifts- oganlægsudgifter ialt*246.385 264.239Andel32,1532,59Vægt i udlignings-30,25systemet30,00* Fratrukket udgifter til forsikrede ledige94.363285.29533,0830,50100.273295.75633,9030,75102.212298.90734,2031,00

Ikke tilstrækkelig kompensation for indregning af produktions-

jord

I FIU’s kommissorium fremgår det, at udvalget skal ”vurdere mulig-hederne for, at indregningen af ejendomsskatter i udligningen kantilpasses, således at der korrigeres for den lavere skatteværdi af pro-duktionsjord, uden at der sker utilsigtede byrdefordelingsmæssigeforskydninger.”I model 3 ændres indregningen af produktionsjord, hvilket har storeøkonomiske konsekvenser for kommunerne i hovedstadsområdet, her-under København, som ikke har produktionsjord. For at korrigere fordette reduceres vægten på rejsetidskriteriet, som indgår i det demogra-fiske udgiftsbehov, og kompenserer kommuner i lavt befolkede områ-der for merudgifter forbundet med dette.Sammenhængen mellem indregningen af produktionsjord på en nymåde og reduktionen af rejsetidskriteriets vægt fra 2,0 til 1,5 fremgåraf tabellen nedenfor.Tabellen viser dels de enkelte regioners tab eller gevinst ved at meto-den for indregning af produktionsjord ændres (søjle 1) og dels effek-ten af, at vægten på rejsetidskriteriet i den demografiske udgiftsbe-hovsopgørelse sænkes fra 2,00 til 1,50 (søjle 2). Som det ses, betyderdisse to ændringer, som begge indgår i model 3, at der overføres yder-ligere 234 mio. kr. fra hovedstadsområdet til resten af landet (søjle 3).Side 5 af 7

Derfor bør rejsetidskriteriets vægt reduceres til 1,00, jf. tabellen, dader på denne måde er større balance mellem de enkelte landsdele, ogændringen dermed i langt højere grad afspejler intentionerne i kom-missoriet.I Finansieringsudvalgets rapport argumenteres for, at ændringen vedr.tilskud til kommuner med stort strukturelt underskud udenfor hoved-staden (ugunstigt stillede) også skal medregnes i vurderingen af oven-stående, og at der med denne ændring, som kun reducerer tilskuddettil kommuner udenfor hovedstadsområdet, er balance mellem ændrin-gerne.Vi mener, at ændringen af dette tilskud fra at omfatte kommuner medet under-landsgennemsnitligt underskud til kun at omfatte de, der harunderskud over landsgennemsnittet, ikke bør medregnes i opgørelsenvedr. produktionsjord, da der her er tale om at rette op på en åbenlyssystemfejl, hvor kommuner med en bedre økonomi end landsgennem-snittet hidtil er blevet betragtet som vanskeligt stillede.Københavns Kommune indgår i et samarbejde med 9 andre hoved-stadskommuner, som også har indsendt bemærkninger til Finansie-ringsudvalgets betænkning. Vi bakker også op om argumenterne idenne henvendelse.Med venlig hilsenFrank Jensen (S), OverborgmesterAnne Vang (S), Børne- og UngdomsborgmesterNinna Thomsen (F), Sundheds- og OmsorgsborgmesterAyfer Baykal (F), Teknik- og MiljøborgmesterSide 6 af 7