KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 103: Henvendelse af 3/4-12 fra kommunaldirektør Jørgen Christiansen, Langeland Kommune vedr. kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål ifm. foretræde for udvalget

Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål – Betænkning nr. 1533 af marts2012.Økonomi og Indenrigsministeriet offentliggjorde i marts måned 2012 betænkning nr. 1533 omkommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål.Langeland Kommune har forholdt sig til betænkningen og anerkender naturligvis et oplæg tilændring af udligningsspørgsmål, hvor kommunen tilgodeses i højere grad end hidtil – helt konkretmed 21.6 millioner kroner.Langeland Kommune har dog samtidig den betragtning, at ændringen fra den nuværende udligningtil betænkningens model 3 ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for kommunens reelleudgiftsbehov.Det er således et faktum, at Langeland Kommune igennem de seneste 5 år har reduceretdriftsudgifterne med ca. 60 millioner kroner svarende til ca. 6 % af nettodriftsudgifterne.Kommunen modtager et særtilskud i år 2012 på 48 millioner kroner, men vil stadig ikke være istand til at opnå et tilstrækkeligt overskud på den ordinære drift til at sikre den nødvendigeinvestering på det skattefinansierede anlæg og den nødvendige finansiering til det årlige afdrag.Forventningen til balance i kommunens budget vil være et særtilskud på 56 millioner kroner og ensamtidig egen anerkendelse af, at Langeland Kommune også fremadrettet skal reduceredriftsudgifterne.Langeland Kommune er vidende om, at andre kommuner ønsker tilført ændringer i det udarbejdedeoplæg således, at den positive effekt for Langeland Kommune risikerer at blive reduceret. Derfor erLangeland Kommune bekymret for, at Folketinget ikke samtidig får den nødvendige viden frakommuner, hvor behovet for ændringer i den kommunale udligning både er stort og tiltrængt.Der er i marts måned 2012 udgivet et arbejdspapir nr. 18 fra Cepos. Konklusionen i dettearbejdspapir er den, at desto lavere indkomster hos kommunens borgere, desto bedre service får de.Det er meget sjældent, at der konkluderes så fejlagtigt!Konklusionen bygger på, at fattige kommuner har fastholdt en høj skat uagtet, at der gennem deseneste år er sket en udjævning af indkomsterne og en øget kommunal omfordeling. De fattigekommuner burde i samme periode have reduceret skatteprocenten og tilpasset serviceniveauet til derige kommuners lavere niveau.

Subjektivt kan Langeland Kommune konstatere, at kommunen har landets højeste skatteprocent ogsamtidig finansieringsmæssige udfordringer.Løsningen fra Cepos tilsiger Langeland Kommune blot at sænke det for høje serviceniveau. Somnævnt har Langeland Kommune gennem de seneste 5 år reduceret den samlede drift med ca. 60millioner kroner. Det er hovedsageligt sket via strukturelle ændringer af samtlige områder, hvorblandt andet 6 ud af 8 skoler blev nedlagt. Kommunen udbyder nu kun et bibliotek, enadministration og en tandpleje uagtet at kommunen er 60 kilometer lang. Konklusionen frakommunens side er den, at andre kommuner i Danmark ikke har reduceret et i forvejen stramt mereend Langeland Kommune. Og som nævnt anerkender Langeland Kommune, at reduktionsopgavenbestemt ikke er tilendebragt.Cepos argumenterer med, at fattige kommuner og herunder blandt andre Langeland Kommune haret højt serviceniveau. Baggrunden for dette argument er det beregnede serviceniveau, hvorLangeland Kommunes beregnede serviceniveau i år 2011 er 1,08.Det fremgår af betænkning nr. 1533 side 549 - 550 følgende:”Endelig kan det overvejes ikke at udlede vægtningen mellem demografi og socioøkonomi ud fraregressionsanalyser – og fortsat basere de socioøkonomiske vægte på samme måde som i tidligererapporter, hvorefter der vælges den vægt, som minimerer forskelle mellem det beregnedeudgiftsbehov og de faktiske udgifter. …………….Det bør dog bemærkes, at forslag om at minimere forskelle mellem udgiftsbehov og faktiske udgifterbaseres på en antagelse om, at forskelle ikke følger af forskelle i effektivitet, prioriteringer m.m.,men udelukkende en ikke-optimal fordeling mellem demografi og socioøkonomi. Endviderebidrager ovenstående metode ikke til information om udvælgelsen af de socioøkonomiske kriterierog vægt.”Betænkningen anerkender således, at uanset om der beregnes et udgiftsbehov og herefter etserviceniveau for den enkelte kommune, er det ikke fuldstændigt sikkert, at serviceniveauet alene eret udtryk for effektivitet eller prioritering. Det beregnede serviceniveau kan faktisk indikereresultatet af den valgte fordeling mellem demografi og socioøkonomi og de samtidig valgtsocioøkonomiske kriterier og vægte. Det er jo netop årsagen til den fornyede vurdering jf.betænkning nr. 1533!Det er således Langeland Kommunes absolutte påstand, at serviceniveauet ikke er prioriteret højt,men at der er områder i kommunens drift, der kræver store udgifter. Det syntes bevist medbetænkning nr. 1533 beregnede konsekvens af, at inddrage kriterier som ”lønmodtagere pågrundniveau”, ”børn af enlige forsørgere” og ”børn som er flyttet”. Den samlede konsekvens forLangeland Kommune ved indarbejdelse af blandt andet disse ændringer i det beregnedeudgiftsbehov er som nævnt 21.6 millioner kroner. Indarbejdelsen af disse ændringer iudgiftsbehovet vil samtidig reducerede det beregnede serviceniveau for Langeland Kommune.Hermed svækkes argumentationen fra Cepos om at fattige kommuner for at sænke serviceniveauetblot skal reducere for høje serviceudgifter.

Det bør samtidig være meget vanskeligt for Cepos at anerkende et udligningsniveau på 58 % ogsamtidig påstå, at fattige kommuner kan opretholde en højere service end rige kommuner.Påstanden om at en for høj skatteprocent fastholdes for finansiering af en egen prioritering afserviceniveauet, vil fra Langeland Kommunes side være en modpåstand om, at den højeskatteprocent stadig er nødvendig for at kunne opretholde de nødvendige udgifter begrundet idemografi og socioøkonomi.Langeland Kommune håber med ovenstående argumentation at have forberedt FolketingetsKommunaludvalg til mødet med kommunen den 11. april 2012.