Jammerbugt Kommunes kommentarer til Finansieringsudvalgets betænkning

Jammerbugt Kommune har med positiv forventning set frem til Finansieringsudvalgets be-tænkning om ’Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål’. Forventningen sky-des hovedsagligt, at Jammerbugt Kommune sammen med 39 andre kommuner har arbejdetfor en reform af udligningssystemet, idet der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem para-metrene i det nuværende udligningssystem og Jammerbugt Kommunes faktiske sociale ud-giftsbehov. Kommunen mener således jf. KREVI’s beregninger at skulle kompenseres med etvæsentligt millionbeløb for sociale udgifter, der ikke bliver opfanget af den nuværende udlig-ningsmodel.

Jammerbugt Kommunes karakteristika

Jammerbugt Kommune er kendetegnet ved – blandt andet på grund af den manglende præci-sion i udligningssystemet – at have et lavere anlægs- og serviceniveau end landsgennemsnit-tet, mens kommunen til gengæld har et højere skattetryk. Jammerbugt Kommune er karakteri-seret ved at have vanskelige økonomiske grundvilkår, hvilket er dokumenteret i KREVIs ana-lyse om økonomiske basisbalance.Jammerbugt Kommunes vanskelige økonomiske situation er også anerkendt i Økonomi- ogIndenrigsministeriet, hvor kommunen siden kommunalreformen i 2007 hvert år har modtagetomkring 10 mio. kr. årligt i tilskud som særlig vanskeligt stillet kommune. Særtilskuddet harværet et væsentligt element i at sikre, at der ikke er for store forskellige mellem kommunernefinansieringsmuligheder.

Udligningsreformens konsekvenser

Betænkningen peger på, at den såkaldte model 3 er den mest sandsynlige model for fremtidigudligning. I denne model står Jammerbugt Kommune til at

miste

omkring 3 mio. kr. netto i for-hold til den nuværende udligningsmodel.Samtidig har der fra forskellige sider været udtrykt en tro på, at der ikke længere vil være be-hov for særtilskud efter justeringen af udligningssystemet. I dette tilfælde vil JammerbugtKommune miste mellem 9 og 15 mio. kr. årligt i tilskudsbeløb.I model 3 er der blandt andet medtaget en ændret indregning af produktionsjord i opgørelsenaf kommunernes beskatningsgrundlag, således at der tages højde for den lavere skatteværdiaf produktionsjord. I tilknytning hertil er der foretaget en modgående ændring af grænsebelø-bet i ordningen vedrørende ’kommuner med højt strukturelt underskud’ samt en justering afvægten på rejsetidskriteriet i den demografiske udgiftsbehovsopgørelsen. Ministeriets egen

analyse viser, at netop disse to modgående ændringer er hovedårsagen til, at JammerbugtKommune mister 3 mio. kr.Ifølge betænkningen er disse to modgående ændringer udelukkende medtaget for at ”undgåutilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger”, hvilket kun kan tolkes derhen, at ændringerneer medtaget for at minimere enkelte kommuners tab på justeringen af udligningssystemet.Analysen af model 3 viser endvidere, at Jammerbugt Kommunes tab også kan henføres til, atvægten sættes ned på kriteriet ’børn i visse familier med lav uddannelse’, og at der indføres etnyt kriterium: ’børn af enlige forsørgere’.

Behovet for fortsat justeringen af udligningsmodellen

Set fra Jammerbugt Kommunes synspunkt er der stort behov for ændringer i den forslåedeudligningsmodel. Som særlig vanskeligt stillet kommune har Jammerbugt Kommune et direktetab på 3 mio. kr. ved indførelse af den nye model, hvilket ikke kan være hensigten. Det er vel-dokumenteret i arbejdet fra de 39 kommuner og i KREVIs analyser, at Jammerbugt Kommunevia justering af udligningsmodellen har behov for at få tilført et væsentligt millionbeløb for atopretholde et rimeligt serviceniveau med den nuværende skatteprocent.Jammerbugt Kommune er specielt kritisk omkring den indregnede ændring af grænsebeløbet iordningen vedrørende ’kommuner med højt strukturelt underskud’ samt justeringen af vægtenpå rejsetidskriteriet. Disse ændringer er blot indregnet for at sikre, at der ikke flyttes for mangepenge i udligningssystemet. Disse modregninger bevirker blot, at justeringerne forbliver heltutilstrækkelige, hvilket efterlader Jammerbugt Kommune med fortsat vanskelige økonomiskegrundvilkår.Som alternativ til at indføre modregningsmekanismer – for at undgå for store byrdefordelings-mæssige forskydninger – foreslår Jammerbugt Kommune, at der indføres en overgangsord-ning. I forbindelse med tidligere ændringer af udligningssystemet har der været tradition for, atder blev indført en overgangsordning med henblik på at indfase virkerne for de kommuner,som har tab ved ordningen.Såfremt model 3 fastholdes som grundlag for en ny udligningsmodel, er det bydende nødven-digt, at det nuværende system med særtilskud opretholdes. Behovet for et sådan tilskud erendnu større end tidligere, da Jammerbugt Kommune står til at miste de 3 mio. kr. i forhold tildet gamle udligningssystem.Det er dog vores forventning, at de politiske forhandlinger om en ny udligningsmodel vil resul-tere i, at man får tilpasset modellen, således at Jammerbugt Kommune fremadrettet får et til-skud, der dækker de faktiske sociale udgifter, kommunen har.