KIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 76: Konference for kristne og muslimske ledere i Danmark 2012

IndholdsfortegnelseIndledning ............................................................................................................................................4Arrangementer i Kristent Muslimsk Samtaleforum.............................................................................5Deltagerliste .........................................................................................................................................5Program lørdag d. 19. november 2011.................................................................................................6Velkomst v. Ali Imran, Minhaj ul-Quran ............................................................................................7Velkomst v. formandskabet for KMS ..................................................................................................7Læsning/recitation af Bibelen og Koranen ..........................................................................................8Åbning af konferencen v. biskop Kjeld Holm, Aarhus Stift................................................................8Teologisk uddannelse i et multireligiøst samfund ...............................................................................9Debat ..................................................................................................................................................11Paneldebat om ”Teologisk uddannelse i en dansk multireligiøs kontekst” .......................................11Oplæg v. Jørgen S. Nielsen............................................................................................................11Oplæg v. Peter Fischer-Møller.......................................................................................................12Oplæg v. Fatih Alev .......................................................................................................................14Debat ..................................................................................................................................................15Opsamling v. Elizabeth Dons Christensen og Asmat Mojaddedi......................................................16Debat: Behov for uddannelse og den nye styringsgruppes opgaver og sammensætning ..................16Valg til styringsgruppen.....................................................................................................................17Åben studiedag om ”Religiøs dannelse i egen og andres tradition” ..................................................19Program fredag d. 18. november 2011...............................................................................................19Velkomst v. Annette Bennedsgaard, Safia Aoude og Kåre Schelde Christensen..............................19Religiøs dannelse i det senmoderne samfund. Hvor søger kristne og muslimer religiøs viden ogdannelse i dag – og hvilke autoriteter har betydning? .......................................................................20Summegrupper og opklarende spørgsmål..........................................................................................22Hvordan foregår dannelse i egen og andres religiøse tradition i folkeskolen – og hvordan håndtererfolkeskolen elever med forskellig religiøs baggrund? .......................................................................23Summegrupper og opklarende spørgsmål..........................................................................................25Hvad har haft betydning for min religiøse dannelse, og hvilken rolle har ”de andre” traditionerspillet? ................................................................................................................................................26Annie Engrob Knudsen (kristen) ...................................................................................................26Sabah Abid (muslim) .....................................................................................................................27Helena Larsen (konvertit, i dag muslim) .......................................................................................28Samtale og debat med alle oplægsholdere .........................................................................................28Orientering fra Kristent Muslimsk Samtaleforum og andre dialogaktiviteter ...................................30Appendiks: Pressemeddelelse ............................................................................................................31Basis for Kristent Muslimsk Samtaleforum.......................................................................................32

IndledningAf Kåre Schelde Christensen, generalsekretær i Folkekirke og Religionsmøde”Teologisk uddannelse i Danmark”. Sådan lød temaet for den sjette konference forkristne og muslimske ledere i Danmark, som fandt sted d. 18. – 19. november 2011 iMinhaj ul-Qurans moské og kulturcenter i København NV.Med det valgte tema satte styringsgruppen for Kristent Muslimsk Samtaleforum fokuspå uddannelse af fremtidens imamer og præster i Danmark. Det skete bl.a. påbaggrund af levende oplæg ved professor Henk Vroom og lektor Yaser Ellethy (hhv.kristen og muslim) fra Free University of Amsterdam. De to oplægsholdere tegnede et overordnetbillede af, hvordan islam i dag bliver studeret på et på engang ”indefra” og akademisk grundlag vedet universitet i Europa, og samtidig delte de deres glæder og udfordringer ved siden 2005 at haveuddannet imamer og præster på det samme fakultet.Biskop Kjeld Holm pointerede ved den officielle åbning af konferencen: ”Hvis man med religiøsuddannelse mener, at man har svaret, så tager man fejl. Det man kan, er, at man kan være fælles omat formulere nogle spørgsmål. Det er meningen med uddannelse også inden for det religiøse felt. Atvi bliver gode til at stille de rigtige spørgsmål.” Og dagen viste sig yderst frugtbar i forhold til ifællesskab at stille spørgsmål. Særligt i forhold til hvordan fremtidens forkyndere i Danmark, såvelimamer som præster, bedst muligt bliver i stand til at varetage deres hverv i et flerreligiøst dansksamfund. Men også i forhold til hvordan vi fortsat kan blive ved med at stille de rigtige spørgsmåltil vores religiøse traditioner.Konferencens officielle del blev afholdt lørdag d. 19. november. Her deltog 55 kristne ogmuslimske ledere. Fra kristen side deltog tre biskopper fra folkekirken samt præster ogorganisationsledere fra forskellige kirkesamfund. Fra muslimsk side deltog syv imamer samtrepræsentanter for en række muslimske organisationer og paraplyorganisationer, herunderformanden for Muslimernes Fællesråd. I lighed med sidste år blev konferencen indledet med enåben studiedag. Den blev afholdt fredag d. 18. november i Alexandersalen på KøbenhavnsUniversitet under temaet ”Religiøs dannelse i egen og andres tradition”.Konferencen blev planlagt og gennemført af styringsgruppen for Kristent Muslimsk Samtaleforum,som blev nedsat på sidste års konference. Styringsgruppen bestod af Annette Bennedsgaard(formand), Haleema Uppal (næstformand), Inge Lise Pedersen, Sami Kücükakin, ErlingTiedemann, Holger Lam, Safia Aoude, Karina Dahlmann, Jehad al-Farra og Yasar Kanber.Der skal lyde en stor tak til Minhaj ul-Quran, som i år var værter for konferencen. Ligeledes skalder lyde en stor tak til organisationer og stifter, der har ydet økonomisk støtte og dermed gjortafholdelse af konferencen og arbejdet i Kristent Muslimsk Samtaleforum i 2011 mulig. Tak tilGrundtvigsk Forum, Landsforeningen af Menighedsråd, Mission Afrika, Den Katolske Kirke ogfølgende stifter i Folkekirken: Haderslev, Viborg, Fyen, Aarhus og Roskilde.Med denne rapport ønsker vi at give indblik i de oplæg, samtaler og debatter, der blev ført på densjette konference i Kristent Muslimsk Samtaleforum.God læselyst!

DeltagerlisteMUSLIMSKE DELTAGEREMehmet DurmusAsmat MojaddediStine HøxbroeKassem RachidSami KucukakinIsa KuyucuogluHaleema UppalAminah IshaqBilal Ashraf UppalAli ImranNadeem Younis MuhammadZahraa Kassim Al-RobaaiS. M. M. KhademiAhmet DenizBunyamin KocerSafia AoudeJehad al-FarraGina al-FarraFatih AlevMohammed Peter HelnæsImran bin Munir HusaynSelahaddin IpekNaveed BaigAbdul Wahid PedersenSafet BektovicSaliha Marie FettehKRISTNE DELTAGEREElizabeth Dons ChristensenKjeld HolmPeter Fischer-MøllerLeif VestergaardMarianne LarsenAnnette BennedsgaardPoul Erik KammersgaardKirsten MünsterDansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, ImamMuslimernes Fællesråd, FormandMuslimernes FællesrådDansk Velgørenheds Organisation, Aabenraa, ImamDialog Forum, FormandDialog ForumMinhaj Women youth League, BestyrelsesmedlemMinhaj Women League, GenerelsekretærMinhaj ul Quran, GeneralsekretærMinhaj ul QuranMinhaj ul Quran, Odense, imamImam Ali Islamic Centre in Denmark, PresserådgiverImam Ali Islamic Centre in Denmark, ImamDansk islamisk Trossamfund (pva. Dansk Muslimsk Union),FormandDansk islamisk Trossamfund (pva. Dansk Muslimsk Union)Kristent Muslimsk Samtaleforum, StyringsgruppemedlemDansk islamisk Råd, Ansvarlig for Public RelationsDansk islamisk RådMoskeforeningen, Formand, imamMoskeforeningenIslamAkademiet, ImamDialog Forum Aarhus, NæstformandIslamisk Kristent Studiecenter, HospitalsimamDanish Muslim Aid, ImamCenter for Europæisk Islamisk Tænkning, KøbenhavnsUniversitet, LektorMellemøststudier, Syddansk Universitet, Ekstern lektor

Læsning/recitation af Bibelen og KoranenEfter velkomsten blev der læst/reciteret fra hhv. Bibelen og Koranen.Læsning fra Bibelen: Matt 5,38-48I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer tilmodværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også denanden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogentvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikkeryggen til den, der vil låne af dig.I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ Men jeg siger jer: Elsk jeresfjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han ladersin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elskerdem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeresbrødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jereshimmelske fader er fuldkommen!Læsning fra Koran: Sura 2, ayat 21-25I mennesker! Tjen jeres Herre, der skabte jer og dem før jer; måske bliver I gudfrygtige! – der lagdejorden som et tæppe for jer, satte himlen som et bygværk, sendte vand ned fra himlen og dervedfrembragte frugter til underhold for jer! Så sæt ikke ligemænd for Gud, når I dog har viden! TvivlerI på det, som Vi har sendt ned til Vor tjener, så kom med en sura magen til, og indkald de vidner, Ihar, ud over Gud, hvis I siger sandheden!Men gør I ikke dette; og I vil ikke kunne gøre det - så tag jer i vare for den ild, hvis brændsel ermennesker og sten! Den er beredt til de vantro. Bring dem, der tror og gør gode gerninger, det godebudskab, at de har haver med rindende floder i vente; hver gang de dér bliver forsørget med frugt tilunderhold, vil de sige: "Det er jo det samme, som vi blev forsørget med før!" for de vil få noget, derligner. Dér vil de have rene hustruer, og dér skal de forblive til evig tid.

Kjeld Holm gav udtryk for, at det afgørende er, at man kommer til indsigt, og at man får stilletnogle spørgsmål – og herigennem får en indsigt om, at vi deler vanskeligheder med hinanden. Detman uddanner sig til, er det man i forvejen holder af, fremhævede Kjeld Holm. Grundtvig harengang sagt: ”Den har aldrig levet som klog på det er blevet, han først ej havde kær”. Man kan ikkeblive klog på noget, man ikke holder af. Når man holder af noget, får man lyst til at nyformulere, såman kan trænge dybere ned i det. Der skal være en forhåndsinteresse og et forhåndsengagement.Til sidst understregede Kjeld Holm, at det er vigtigt, at vi deler vanskeligheder med hinanden, og atvi trænger ned i det, der er vigtigt i vores samfund. Kærligheden til det engagement gør, at man kantrænge dybere og dybere ned i det. ”Jeg håber dagen må blive god og ønsker held og lykke med attrænge ned i det, I i forvejen har kær,” sluttede Kjeld Holm.

Teologisk uddannelse i et multireligiøst samfundv. professor Henk Vroom og lektor Yaser Ellethy, Free University of AmsterdamProfessor Henk VroomCenter for Islamisk Teologi blev etableret ved Det Teologiske Fakultet ved Det FrieUniversitet i Amsterdam i 2005. Målet var at etablere et center ikke for religiøsestudier, men for studiet af islamisk teologi – i en vesteuropæisk kontekst. Her studeresde traditionelle islamiske kilder og traditioner samtidig med, at den vesteuropæiskekontekst studeres. Undervisningen varetages af muslimske forskere med fuldakademisk frihed og efter akademiske standarder, som er gængse på vestligeuniversiteter. Samtidig opretholdes officielle relationer med muslimske organisationerbåde i Holland og i udlandet.Det Frie Universitet blev etableret i 1880, som et universitet uafhængigt af staten. Oprindeligt varuniversitetet knyttet til reformerte kirker, men har siden 1960 været økumenisk. Den akademiskefrihed fastholdes inden for kredsen af den kristne tro og relationer med kirken. Universitetetopererer ud fra en forståelse af, at der ikke findes nogen neutralitet i religion. Alle forskere må bådeudføre et ”beskrivende arbejde” og lære at aflægge regnskab for deres tro (hvordan kristne kan taleom Gud og livet, og hvordan kirken kan organiseres osv.).Islam er en religion med stor lokal diversitet. Muslimer i Vesteuropa lever i kulturer, som erforskellige fra den kultur, som muslimer i Marokko, Tyrkiet, Egypten, Afghanistan eller Pakistanlever i. Muslimer har brug for imamer, som er uddannet i den kontekst, hvor de skal arbejde, så dekan være til virkelig hjælp for de muslimer, som lever i den kontekst.I en lokal imam-uddannelse må den islamiske identitet fastholdes. Det er vigtigt, at uddannelsenikke finder sted i en lukket enklave adskilt fra resten af samfundet, hvor de studerende leverisoleret, men på et åbent universitet, hvor den akademiske standard holdes i hævd, hvor der ogsåundervises i andre fag, som vordende imamer kan have stor nytte af at studere, og hvor demuslimske studerende dagligt interagerer med kristne studerende. De studerende studerer deklassiske discipliner i islamisk teologi, såsom, recitation, eksegese (tafsir), historie, etik (fiqh),kalam,arabisk osv. – alt sammen både i form af en deskriptiv og en normativ undervisning.Desuden undervises i de kontekstuelle fag, som viden om andre religiøse og sekulære traditioner,dialog osv.

I BA programmet studeres der islam (90 ECTS) og arabisk (30 ECTS), som er specifik for destuderende i islamisk teologi, og dertil en række andre fag som fx filosofi og socialvidenskaber (60ECTS), som studeres sammen med andre studerende. I MA programmet om islamisk sjælesorg (60ECTS) studeres nogle af fagene (som fx psykologi) sammen med andre studerende, mens der ogsåer særlige islamiske fag.Det Teologiske Fakultet er på samme tid et trygt oget udfordrende sted at studere, et sted med diversitetog dialog, et sted, hvor man møderanderledestroende og får mulighed for at udviklesig. Professor Vroom har sagt til sine kristnestuderende: ”Hvis I ikke kan forklare jeres kristnetro til en muslim, så kan I heller ikke forklare denfor jeres egne unge.” Moskeernes og kirkernesproblem er evnen til at kommunikere de dybesteindsigter, i og uden for hhv. moské og kirke. Derforarbejdes der på det i undervisningen, her erdiversiteten på fakultetet en stor ressource.

De studerende interagerer på mange forskelligemåder. Nogle vidner om deres egen tro, men forstårikke hvad de andre siger. Andre vidner om derestro, lytter, tænker og besvarer de spørgsmål, de får.Men den religiøse mangfoldighed udelukker, at studerende ikke tænker over deres tro, men kunindlærer facts, her lærer de at besvare hvorfor og hvordan spørgsmål.Lektor Yasar EllethyI Holland er der ca. 1 million muslimer, omkring 360.000 er af tyrkisk oprindelse ogomkring 310.000 er af marokkansk oprindelse. Den sidste tredjedel kommer fra enlang række andre lande, og desuden er der ca. 10.000 konvertitter.Det muslimske samfund er præget af stor diversitet på det etnisk-kulturelle område oglider af et minoritetssyndrom i spændingen mellem integration og identitet. Det erpræget af forskellige ambitioner og tvivl mht. islam eller en hollandsk islam. Dehollandske muslimske organisationer lider under en mangel på en paraplyorganisation, der kanrepræsentere dem. De mangler også akademikere, som kan repræsentere dem.Centret for Islamisk Teologi er unikt, ikke bare i Holland, men i hele Europa, ja, i hele verden. Herer der et teologisk uddannelsesprogram for muslimer med muslimsk stab i samarbejde medmuslimske organisationer, den hollandske stat og globale islamiske organisationer. Her underviservi ikke om islam, men i islam, inden for den hollands-vesteuropæiske kontekst på en måde, derfører til en intens dialog mellem kristne og muslimer.De muslimske forskere/undervisere ansættes på basis af sædvanlige akademiske kriterier og med etblik på at finde en balance mellem de studerendes og stabens baggrund, etnisk og kulturelt.Læseplanen er et miks af islamiske og kontekstuelle fag.

DebatI den efterfølgende debat blev minoritetsproblemet bl.a. drøftet. Hvad er det, der er vigtigt iDanmark? Nogle muslimer er blevet i den tradition, de kommer fra, og derfor bliver de i engæstetradition, selvom der er kommet nye generationer til. Folk er bange for at stå op og tale højt ogtage en ledende rolle. Der er i stedet en undskyldende holdning. Dette kunne Yasar Ellethy nikkegenkendende til og pegede på, at det faktum, at de nye generationer har problemer med at integreresig, er en udfordring.Et andet tema, der i debatten blev drøftet, var, hvorvidt de studerende på ’Free University ofAmsterdam’ er accepteret i det muslimske samfund, og hvor anerkendte imamer uddannet frauniversitetet er i de muslimske kredse. Hvad hvis de fx ikke kan arabisk flydende, blev der bl.a.spurgt fra salen.Hertil fortalte Yasar Ellethy om et eksempel om en studerende, der havde givet udtryk for, at mangetror, de ikke kan noget, fordi de læser på et 'kristent' institut. Fra universitetets side gør man megetud af at oplyse om uddannelsens indhold, dybde og profil. Samtidig blev interessen pointeret. At deter interessen, der skal drive uddannelsen – og at man, som Henk Vroom sagde, må lære med hjertet.

Oplæg v. Jørgen S. NielsenProfessor v. Københavns UniversitetDebatten i dag handler om teologisk uddannelse. Men jeg mener, at det er for snævert,da vi jo egentlig taler om udannelse til religiøs leder, og det kan betyde forskelligeting. Det kan betyde præster og imamer. Men det kan også betyde religionslærere,hvad det i nogle lande gør først og fremmest. Det kan være ledere i forskelligeNGO’er,kirkeligeellermuslimskefrivilligeorganisationerellerprofessionsuddannede.På den kristne side sidder vi med en lang tradition for teologisk uddannelse. Vi hørte tidligere fraAnnette Bennedsgaard, hvor lidt hjælp man får fra en klassisk teologisk uddannelse til det atforberede sig på at arbejde i et samfund som Danmark, der i dag er præget af diversitet ogforskellighed. Der er ofte ingen forberedelse til at møde en muslim eller i det hele taget at møde énmed en anden tro.Hvad gør man så? Jeg vil pege på to ting:For det første: Tilgangen må være, at der arbejdes på tværs af de religiøse skel. Et afudgangspunkterne er, at unge i Danmark i dag udfordres i et åbent religiøst marked, hvor der errigtig mange tilbud. Vi er ikke længere i en situation, hvor forældrene fortæller, hvordan deres børn

skal forholde sig. Måske gør de det, men hvor meget lytter børnene? Der er et åbent marked medmange forskellige tilbud. Hvordan hjælper vi de unge til at navigere i det marked?Her er uddannelse i dialog vigtig. Dialog opstilles ofte som det modsatte af mission, hvilket jeg dogikke er overbevidst om, er rigtigt. Men jeg står dog heller ikke på den stilling, hvor dialog ogmission lægges sammen i en komplementær teologi. Når vi taler om mission, er det eksperten, dertaler til ”den almindelige” og der er derfor tale om et magtforhold. Sætter man derimod en kristenog en muslim sammen, er der dialog - men også mission fordi vi her forklarer for hinanden, hvad vimener, tror etc.I forhold til dialogen er der et hul, der skal udfyldes. Sidste gang vi var i dialog med hinanden varfor 1.200 år siden. Vi er ikke helt forberedte på dialogen endnu.For det andet er vejen frem uddannelsen. På universitetet har vi fokus på det videnskabelige, at manskal kunne behandle kildeteksterne kritisk. Men jeg vil foreslå, at man i den teologiske uddannelseogså bør have fokus på pastoral teologi og på et kursus i islam. At vi har en tilgang til islam i voreskontekst, dvs. at vi tager ud og besøger moskeer og taler med muslimer.I forhold til uddannelse af imamer i Danmark vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved, om det kanbetale sig at ligge tid og kræfter i det? For hvor mange moskeer har råd til at ansætte en imam? –nok ikke ret mange. Samtidig tror jeg heller ikke, at behovet er der. I stedet kunne man tænke i enform for professionsuddannelse, der har med samfundet at gøre. Man kan fx begynde påislamstudiet ved siden af som tillæg til den uddannelse, man er i gang med. Det kan man gøre iDanmark eller i Europa.

Oplæg v. Peter Fischer-MøllerBiskop over Roskilde StiftI januar måned deltog jeg på en studietur til Holland. Her besøgte vi ’Free Universityof Amsterdam’ og fik et indblik i, hvordan den uddannelsesinstitution er opbygget ogfungerer. Noget der har gjort indtryk og som stadig fylder, er, at ingen burde kunneblive teolog og præst i en kristen kirkeuden at have talt med en muslim elleruden at have set troen i en andentroendes perspektiv. Hvordan kan detinkorporeres i det danske samfund?”Ingen burde kunneVi må huske på, at vilkårene i Holland erblive teolog og præst ianderledes. Der er flere mennesker, og denen kristen kirke udenmuslimske gruppe er større. Der er mange flere, derat have set troen i enhar brug for uddannelse, end der er i en danskanden troendessammenhæng, og derfor skal vi ikke kopiereperspektiv.”Holland, men finde vores egen model.Vi har et andet udgangspunkt. Vi har en teologiskuddannelse, der har været centralt placeret iKøbenhavns Universitet, siden det blev grundlagt.Vi har en grundlov, hvor vi ikke har skilt stat og

kirke ad. Vi har en stat, der er konfessionelt tilknyttet Den evangelisk-lutherske Kirke, og vi har etsamfund, der har været monoreligiøst og monokulturelt i mange år – stort set. Dette er i de sidste 40år blevet udfordret. Som folkekirke skal vi vågne op – også i forhold til dem, der skal være ledere ifolkekirken.Vores teologiske uddannelse er klassisk forankret i udlægningen af de bibelske skrifter og bundet tilgrundsprogene, græsk og hebraisk. Det betyder, at vi har et studie, der er presset i forhold til, hvadman kan nå inden for seks år. Det er derfor en udfordring, når vi gerne vil noget mere medpsykologi, sociologi, dialog med islam og østlig spiritualitet osv. Hvad skal vi så give køb på,sprogfagene eller? Her er der nogle uddannelsesmæssige udfordringer.Den teologiske uddannelse er ikke konfessionel. Det er et teologisk studie, hvor vi ser på troenindefra, men ikke som konfessionelt bundet. Det er et studie, der er kritisk og på universitetetsbetingelser. Her kan alle spørgsmål stilles, ingen er forbudte. Der er en åbenhed overfor at værekritisk.Det danske samfund som monokultur og det billede,vi har haft af os selv, bliver udfordret i disse år. Vibehøver ikke at rejse ud for at opleve noget, der eranderledes. Jeg tror, at vi som folkekirke har fået ogkan få meget glæde af, at andre former for religion,som er tydeligt anderledes end vores egen, har stilletspørgsmålet ”Hvad er det, vi selv tror på?”.

Religion er ikke noget, der går over. Religion er etmenneskeligt vilkår, som vi skal forholde os til.Anders Fogh Rasmussens tale om, at religion skalud af det offentlige rum, det er nu blevet afløst af, atreligion skal udspilles i det offentlige rum. For deter her, det bliver udsat for gennemlysning og forkritisk refleksion. Det betyder, at forestillingen om,at religion kun hører til i det private, er på vej retur.Religion præger menneskers relationer til hinanden, og derfor præger det også samfundet. Religionskal være en del af den offentlige debat.Jeg kunne ønske mig, at vi fik flere muslimske ledere med en dansk uddannelse og som taler dansk,så vi kan få gang i dialogen, som vi på begge sider kan få stor udbytte af. Jeg tror, at hvis vi skalhave en fælles uddannelse, så skal man være klar til den kritiske og åbne drøftelse i sit trossamfund.Vi skal alle ud af osteklokken, både vores egen, men også den religiøse og ud i det sekulæresamfund. Vi skal turde være til stede i et samfund, hvor mange søger det religiøse forskellige steder.

Oplæg v. Fatih AlevImamJeg vil forsøge at give jer noget fakta og afdække området.Vi kan hurtigt udelukke DIYANET (Tyrkisk organisation), som har mellem 20-25moskeer i Danmark. De sender imamer hertil fra Tyrkiet, hvor imamerne opholder sigfire år af gangen, inden de vender tilbage til Tyrkiet. Denne organisation har i hvertfald på nuværende tidspunkt intet ønske om en imamuddannelse i Danmark. Tyrkernetegner mindst en tredjedel af det muslimske samfund i Danmark, og det betyder noget,når de ikke er interesseret i af få en imamuddannelse her i landet. Et helt andetspørgsmål er, om markedet er stort nok.I forhold til en imamuddannelse, skal det så være en skandinavisk model, hvor vi samarbejder medSverige og Norge? Eller skal vi kanalisere de unge til engelsksprogede uddannelser i andre lande,som allerede eksisterer?En hæmsko herhjemme kan være, om vores moskeer overhovedet er interesseret i imamer, der erfra Danmark eller om de hellere vil have imamer fra hjemlandet?Et andet aspekt er økonomien. Den kan også gåhen og blive et problem. DIYANET får deresimamer ”gratis”, og hvis de selv skal til atfinansiere imamerne, vil det måske blive en nyudfordring for dem. Et tredje aspekt kan værealderen. Hvis moskeens folk er ældre, vil de måskeogså helst have en ældre imam og én, som harrødder i hjemlandet? Her vil en ung imamuddannet i Danmark måske ikke passe ind.

I Tyrkiet er imamuddannelsen blevet forlænget.Efter 7 års træning, der er kombineret medgymnasiet, kan man komme ud og fungere somimam. I Europa prøver DIYANET at sendeuniversitetsuddannede til udlandet, da de ved, atsituationen her er anderledes. Problemet er bare, atder ikke er nok imamuddannede, der kan sendes til udlandet.I Ankara uddanner man i dag unge, der er opvokset i Europa. Her studerer de en teologiskuddannelse, hvorefter de kan rejse tilbage og fungere som imamer i fx Danmark. En del af dem erkvinder og vil derfor fungere som rådgivere i stedet for imamer.I Strassburg har DIYANET med godkendelse annonceret, at der i 2012 vil blive tilbudt en imam-prædikantuddannelse – ikke på universitetsniveau, men på forlænget gymnasie-niveau. Dette kunnemåske blive videreført til andre steder – måske til Norden?Jeg har en kæphest i forhold til at tilbyde unge muslimer noget, der kan føre til, at de bliver religiøsvejleder eller noget, der giver dem adgang til videre uddannelse. Sådan fungerer det i Tyrkiet. Detteville være interessant for unge i Europa – at de med en videregående uddannelse kunne blive imameller blive oplyst om deres egen tradition og religion. Denne uddannelse ville kunne være et godt

DebatDen efterfølgende debat tog udgangspunkt i følgende tre spørgsmål: Hvilke behov er der? Hvilkeudfordringer ser vi? Og hvilke muligheder er der for at løse udfordringerne?Et af temaerne, der blev drøftet, var, hvorvidt der er brug for og muligheder for en imamuddannelsei Danmark. Fra salen var der blandet optimisme i forhold til hvorvidt en imamuddannelse iDanmark er realiserbar. Samtidig blev det påpeget, at det er vigtigt, at der bliver set på, hvilkenrolle imamerne har og skal have i Danmark. Vi har brug for imamer fra Danmark frem for fraudlandet og brug for dem, der kender Danmark bedst – for vores børn skyld, var én holdning, derkom til udtryk.Hertil udtrykte Jørgen S. Nielsen, at han ikke var imod en imamuddannelse i Danmark, men at derskal være et behov for uddannelse, hvilket han pt. ikke ser, er til stede. Og heri ligger der etproblem. Ønsket er, at vi har danske imamer, men samtidig må vi ikke udelukke imamer fra andrelande. Der er behov for en international interaktion både for kirker og moskeer. Det optimale er, atdet hverken er domineret af imamer fra udlandet eller imamer kun fra Danmark, men derimod enblanding.Hvis imamer derimod i højere grad kunne ansættes i tilknytning til hospitaler eller i fængsler, villegrundlaget for en imamuddannelse i Danmark være større, blev der givet udtryk for. Der blevligeledes stillet forslag om mulighed for undervisning i islam i forbindelse med allerede etableredeprofessionsuddannelser som fx læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, pædagoguddannelsenosv., som skal dække behovet for indsigt i islam andre steder i samfundet end specifikt i moskeerne[der er i denne model lighedspunkter til fx Diakonhøjskolens uddannelse af pædagoger ellerDiakonissestiftelsens uddannelse af sygeplejersker, red.]Peter Fischer-Møller tilføjede hertil, at vi skal turde drømme, men det samtidig også skal kunnerealiseres. Hvis vi skal i gang med uddannelse for imamer, skal det måske mere være i en form afefteruddannelse frem for grunduddannelse. Hvis man kunne etablere nogle efteruddannelsestilbudfor imamer og præster, kunne der være nogle fora, hvor der kunne opstå dialog og måske enplatform for samarbejde.Endelig blev det også diskuteret, om KMS selv kunne starte noget. Der ligger mange ressourcer ogen holdbarhed bag KMS. Det kunne være interessant at få muslimer, imamer, kristne ogteologer/præster til at arbejde sammen om uddannelse, efteruddannelse eller kurser og seminarer. Iforlængelse heraf blev det konkret foreslået, at KMS hvert andet år var ramme om en konference oghvert andet år om et kursus med et fælles emne, der havde relevans for begge parter.

Asmat Mojaddedi takkede for en meget vellykket konference og gav udtryk for, at defleste muslimer ønsker, at der skal være en imamuddannelse i Danmark. Jeg harpersonligt en drøm om, at vi får en teologisk uddannelse i en dansk kontekst. Voresunge står i fare for at vælge ekstremistiske fortolkninger af islam, og vi har ikke etalternativ i Danmark. Der er et aktuelt behov, og derfor er det vigtigt. Jeg vil gernearbejde for, at vi på et tidspunkt har en teologisk imamuddannelse i Danmark.Elisabeth Dons Christensen knyttede hertil, at vi er forholdsvis enige om at fortsætte med atundersøge mulighederne for en uddannelse af imamer i Danmark samt mødesteder mellem præsterog imamer, der skal klæde fremtidens forkyndere på til at virke i et flerreligiøst samfund.Til sidst lagde Elisabeth Dons Christensen op til diskussion vedr. sammensætningen for KMS’styringsgruppe: skal styringsgruppen være en mere repræsentativ styringsgruppe?

Debat: Behov for uddannelse og den nye styringsgruppes opgaver ogsammensætningAnnette Bennedsgaard opsummerede herefter følgende: for det første kunne det være en opgave forden kommende styringsgruppe at finde ud af, hvilke muligheder der kan være i Danmark, når dethandler om teologisk uddannelse for præster og imamer? Og for det andet kunne styringsgruppenevt. være mere repræsentativ.Til det første spørgsmål var der forskellige kommentarer, der pegede i samme retning: at det er tidtil, at vi i KMS regi laver noget sammen, og at styringsgruppen bør se på mulighederne forteologisk uddannelse eller efteruddannelse i Danmark. Der var forskellige konkrete ideer, bl.a.samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, højskoler og universiteterne.Ud fra debatten og de forskellige forslag foreslog Annette Bennedsgaard, at styringsgruppen fåransvaret for at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med uddannelse. Hertil blev derfra salen tilføjet, at det burde være en arbejdsgruppe, der har magt, som den har agt. Atarbejdsgruppen bør inddrage og trække på centralt placerede personer.Et andet forslag der kom frem, gik på, at styringsgruppen skulle arbejde med de større linjer oghave en arbejdsgruppe under sig, der kunne stå for KMS konferencen. Det kunne også være etorgan, der står over styringsgruppen?16

Åben studiedag om ”Religiøs dannelse i egen og andres tradition”Program fredag d. 18. november 201115.0015.15Ankomst og registreringVelkomst og introduktion til studiedagen v. formandskabet for Kristent MuslimskSamtaleforum Annette Bennedsgaard og Haleema UppalReligiøs dannelse i det senmoderne:Religiøs dannelse i et senmoderne samfund. Hvor søger kristne og muslimer religiøsviden og dannelse i dag – og hvilke autoriteter har betydning? v. Kate Østergaard,ph.d. i religionshistorie og minoritetsstudier.Summegrupper og opklarende spørgsmålReligiøs dannelse i folkeskolen:Hvordan foregår dannelse i egen og andres religiøse tradition i folkeskolen – oghvordan håndterer folkeskolen elever med forskellig religiøs baggrund? v. skolelederIrene HastrupSummegrupper og opklarende spørgsmålPause og forfriskningMin religiøse dannelse – tre fortællinger:Hvad har haft betydning for min religiøse dannelse, og hvilken rolle har ”de andre”traditioner spillet? v. Anni Knudsen (kristen), Helena Larsen (konvertit, i dag muslim)og Sabah Abid (muslim)Religiøs dannelse for den næste Generation i Danmark…Samtale og debat med oplægsholderneOrientering fra Kristent Muslimsk Samtaleforum og andre dialogaktiviteterAfrunding af studiedagen

Velkomst v. Annette Bennedsgaard, Safia Aoude og Kåre Schelde ChristensenAnnette Bennedsgaard og Safia Aoude bød velkommen til studiedagen i KristenMuslimsk Samtaleforum, hvor de udtrykte glæde over, at der var så stort et fremmøde.Temaet for studiedagen var ”Religiøs dannelse i egen og andres tradition”.Vi vil i dag tage hinanden med på en nysgerrig undersøgelsesrejse, der handler om,hvordan verden og fremtiden ville se ud, hvis man var barn eller ung i dag, sagdeAnnette Bennedsgaard. Vi vil gerne undersøge, hvem og hvad der spiller ind i forholdtil ens religiøse dannelse. Hvem har betydning, og hvilke faktorer er afgørende? Hvorforegår den religiøse dannelse, og hvilken rolle spiller det, at vi lever i et samfund,hvor religionsfrihed forventes at være noget selvfølgeligt? Hvordan forvalterfolkeskolen, at børn skal danne deres religiøsitet? Dette er nogle af de spørgsmål, vihåber at blive klogere på i løbet af i dag.

Religiøs dannelse i det senmoderne samfund. Hvor søger kristne og muslimerreligiøs viden og dannelse i dag – og hvilke autoriteter har betydning?v. Kate Østergaard, ph.d. i religionshistorie og minoritetsstudier.Mine bedsteforældre var fiskere i Nordjylland og havde været det gennemgenerationer. De boede i det samme lokale miljø, og det var givet, hvad de skulle oghvem, de skulle giftes med. Jeg selv er vokset op i København og arbejder med atundervise og studere religion. Min hverdag er, i modsætning til mine bedsteforældres,præget af mobilitet og rejser. Mit studie og arbejde har været og er stadig præget afinteressen for andre kulturer og religioner. Jeg har været gift med en marokkaner ogfået to børn. Min familie er dermed et godt udtryk for den mobilitet, der er sket.Moderniteten kan opstilles i forskellige samfundsforandringer, bl.a. industrialisering, rationaliseringog politiske frihedsrettigheder. Der er her sket en ændring, der går i retning af, at vi ønsker og fårmere medbestemmelse. Vi vil have ret til religion, frihed og ytringsfrihed.I senmoderniteten sker der en opspaltning i autoritetsstrukturer. Der er ikke længere kun én sandhedat forholde sig til, men flere sandheder. Dette bliver der en øget bevidsthed om, og vi er derfor nødttil at træffe nogle valg i forhold til både sandheder og livsstile. I det at vi skal træffe forskelligevalg, kommer det individuelle valg i forgrunden. Man er løsrevet fra, at det er givet, hvad man skalvælge i forhold til partner, religion og arbejde. Dermed er der sket en forandring fra minebedsteforældres tid til i dag.Samtidig finder en øget mobilitet også sted. Virejser rundt i verden, og flere tager pådannelsesrejser. Der er en mobilitet over folk, somflytter fra et land til et andet og med denne øgetmobilitet, opstår de personlige møder, og der bliveren større personlig bevidsthed.Som en tredje ting, der sker i senmoderniteten, skalde nye medier nævnes. De har i dag en meget aktivrolle, især i forhold til de unge. Internettet eroverskuelig information, hvor alle kan tale på ligevilkår. Samtidig skaber de nye medier samtidighedover store afstande, hvad der ikke har været før.Man kan tale med andre over store afstande her ognu.På internettet opstår de sociale fællesskaber oftesom anonyme, da man ikke altid ved, hvem man

taler med. Men der er også tale om et uforpligtende fællesskab, idet det er nemt at flytte fællesskab,hvis man keder sig i et eksisterende fællesskab på internettet. Det har ikke konsekvenser på sammemåde som i et lokalt miljø.Når man taler om modernitet og senmodernitet, taler man også om sekularisering. Der kommer endifferentiering af grænser mellem det religiøse og det ikke-religiøse. Dermed mister religionautoritet i samfundet.Der findes forskellige sekulariseringsteorier: en stammer fra Europa, som handler om netopdifferentiering og religionens vigende betydning for mennesker. En anden teori stammer fra USAog går ud på religionens frigørelse fra statskontrol. Det medfører frie og pluralistiske markeder ogen høj grad af religiøsitet. Ingen af disse to tilgange passer på hele verden, og der findes også mangeflere teorier end de nævnte.I dag sker der en objektivering og et kulturmøde. Uddannelse, mobilitet og nye medier er nogle afde faktorer, der gør, at vi lærer om og møder andre religioner. Og når vi møder andre religioner oghar forskellige valgmuligheder, begynder vi at stille spørgsmål om, hvad min religion er, og hvorforden er vigtig.Et godt eksempel på et kulturmøde er studenterhuen. Jeg fandt et billede af en muslimsk pige medtørklæde, som lige var blevet student. Som så mange andre studenter havde hun en studenterhue på,men hvad der ikke var til at se, hvis man ikke kiggede godt efter, var, at det var en muslimskstudenterhue med en halvmåne. Det, der sker imødet med andre er, at vi får øje på nogle nye ting.Jeg havde i min studentertid ikke bevidsthed om, atstudenterhuen var udstyret med et specifikt kristentsymbol. Studenter af i dag må altså tage stilling til,om huen skal være kristen, muslimsk eller noget helttredje – og dermed tror jeg, at unge i dag opnår en”Det, der sker i mødethøjere grad af refleksion.med andre er, at vi fårøje på nogle nye ting.”På trods af en faldende nedgang i kirkegang rundtom i landets kirker, så er kirken stadig en rammeomkring livets overgange. Det er i dag op mod 71 %af alle unge, der konfirmeres, og dermed er kirkenen del af den religiøse dannelse, der sker ved destore overgange i livet. Men også ved højtider erkirken en ramme. Især til jul kommer folk i kirke, såmåske man kan tale om en form for julekristendom?Danskerne har, på trods af en faldende kirkegang, en tro, og der har siden 1970’erne været enstigning. Men den måde man tror på i dag, er anderledes end den traditionelt har været. Nogle trorpå en personlig Gud, andre på en åndelig kraft. Samtidig kan man også tale om en ’slikbutik’, hvorman selv kan sammensætte sin religion efter ønsker og behov og i forhold til, hvad man føler ligenu. I denne slikmetafor kan der dog være den fare, at der er for mange valgmuligheder, så man heltvælger religion fra. Man mister måske appetitten eller også er det en forkert indpakning, der er.Der er i dag både mulighed for at vælge en færdig pakke eller selv sammensætte sin religion. Disseforskellige valg gør, at det individuelle valg betones i en højere grad end tidligere.

I forhold til valg af religion taler nogle om den nye spiritualitet. Her afprøves om fx akupunktureller yoga er noget for en. Man dyrker her mere en livskraft og energier frem for den personligeGud, og livet bliver til noget helligt. Individet kommer i centrum og bliver den unikke ressource,der giver livet mening.Hvor er det så, at vi i dag søger religiøs dannelse og autoritet? Det sker ikke kun ét sted, menderimod flere forskellige steder. Det kan være i hjemmet ved de store fester, fx julen, gennem deuformelle netværk, medier eller i underholdningsindustrien. Flere og flere film dyrker detspirituelle, fx Harry Potter og Avatar. Den religiøse dannelse og autoritet søges også gennemoplevelser og kropslig deltagelse. Det er for mange vigtigt, at man holder fast i det, man selv kandeltage i, som fx yoga. Det afgørende er her, at man ikke skal høre på en formidler, men derimodselv deltage.Det, at man inden for kristendommen kan tale om julekristendom, gør sig også gældende inden forislam. Her kan man tale om ramadan-muslimer. De har islam med i kufferten, men er mestmuslimer i forbindelse med højtiderne. Men disse højtider ændrer sig, når de kommer til Danmark.Ramadanen bliver for nogle til god mad efter arbejdstid, da de ikke har samme muligheder for atbygge ramadan-stemningen op. Nogle muslimer fejrer endda også jul. Ikke en jul som kristne gør,men en jul med blomsterlys og gaver.I dag sker der en ’forhandling’ om, hvad danskhed og islam er. Nogle muslimer har den holdning, atjulen har at gøre med vantro og er noget, de skal holde sig fra. Andre vil sige, at man godt kandeltage i julen, da det er profetens fødselsdag.For mange unge muslimer sker der det omkring autoriteter, at de lokale religiøse ledere misterindflydelse. Man går ikke længere nødvendigvis til sin lokale leder. Den traditionsbundneindflydelse skiftes ud, og man henter i stedet autoritet direkte fra en helligskrift og ens egenudlægning heraf frem for imamens udlægning. Men også gennem venner opsøger de ungeautoriteter og information om islam og deres tro.

Hvordan foregår dannelse i egen og andres religiøse tradition i folkeskolen – oghvordan håndterer folkeskolen elever med forskellig religiøs baggrund?v. skoleleder Irene HastrupDet er dejligt at komme ud og møde det virkelige liv, der hvor man er i dialog medhinanden og at møde dem, der er i dialog med de børn og unge, der kommer ud affolkeskolen.Jeg mener, at vi har en særlig opgave i forhold til den rejse, de unge mennesker indgåri og i forhold til deres dannelse. Opgaven består ikke i at uddanne børn og unge somkristne eller muslimer, men i at danne dem.Jeg er til daglig leder på en skole i Vallensbæk, og her møder jeg religionssammenstød. På skolen erder 20 % af eleverne, der har en anden etnisk baggrund end dansk. Det kræver derfor, at man tagerhøjde for den dannelsesrejse de har med sig og skal have. Alle elever, store som små, skal tages vedhånden og bringes videre.I folkeskolen bliver der undervist i kristendom. Faget har bestemte rammevilkår: der skalundervises en time om ugen i 1. til 9. klasse, med undtagelse af 7. klasse, hvor der erkonfirmationsundervisning. I 9. klasse afsluttes faget med en eksamen, der udtrækkes på lige fodmed andre fag.Formålet med kristendomsundervisning er at undervise og formidle om kristendommen og andrereligioner og ikke at forkynde et budskab eller meddele en bestemt tro.Faget er obligatorisk, men forældre kan bede om, at deres barn fritages frakristendomsundervisningen. Denne fritagelsesmulighed gælder også for lærere, der ikke er medlemaf folkekirken.På Pilehaveskolen i Vallensbæk har vi en seriøstilgang til kristendomsfaget. På skolen er det ikkekun lærere med en kristen baggrund, der underviseri faget. Fx har jeg en nyansat muslimsk lærer, derunderviser i kristendom. Han er ligeså dygtig til at”Det handler om atundervise i faget, som en kristen lærer ville være.undervise og formidleDet handler om at undervise og formidle og ikkeog ikke forkynde,forkynde, hvorfor det ikke er ens baggrund ellerhvorfor det ikke er ensreligion, der er interessant. Det er dels interessenbaggrund eller religion,for faget og dels at man har de fagligeder er interessant.”kompetencer, der er interessant og afgørende for,om man kan undervise i kristendom.Jeg mener, at lærere, der underviser i kristendom,som udgangspunkt skal have det som linjefag. Deskal være vidende inden for det fag, de underviseri. Har man derimod ikke kristendom som linjefag,men gerne vil undervise i det, skal man kunnetilegne sig viden inden for området og det vil sige, at man også er forpligtet på at sætte sig ind iandre religioner.

I formålsparagraffen for kristendomsundervisningen står der bl.a., at eleverne skal opnå kundskabertil at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og detsforhold til andre, at fagets centrale kundskabsområde er kristendommen samt at eleverne også skalopnå kundskaber om ikke-kristne religioner og livsanskuelser. Kristendommen er dermed ikke icentrum, og allerede efter 3. klasse begynder eleverne at have en bevidsthed om, at der er flereforskellige religioner til stede.Et konkret sted hvor elevernes bevidsthed dannes i forhold til religion, er ved ferier og fridage iløbet af skoleåret. Eleverne er bevidste om, at muslimerne holder fri til afslutningen på ramadanen,og at kristne holder fri i julen, men reflekterer samtidig også over, hvad det betyder, når muslimerneer til Eid fest, og hvad det betyder, når kristne fejrer jul.I folkeskolen er vi aldrig i tvivl om, hvornår vi har fri fra skole. Men det vækker alligevel undren ogdiskussion over de tidspunkter, hvor eleverne har fri. Hvem siger, at vi alle skal holde fri i julen?Kan man bryde med dette?Hele skoleåret er planlagt efter den kristne tradition, og det er dermed den kristne kultur, der er detbærende element – og derfor er der de fridage, der er. Men nu, hvor der sættes spørgsmålstegn ved,hvilke fridage der skal være i folkeskolen, bliver det kulturbærende element i samfundet sat påspidsen.Efter 6. klasse skal eleverne ifølge formålsparagraffen være i stand til at kunne formulere sig omtroens betydning for ens livsopfattelse. Hvad betyder min tro for mig? Hvad sker der med min tro,når jeg diskuterer med en kammerat, der er muslim? Den dannelsesproces der her foregår, er megetvigtig.Dannelsesprocessen sker hele vejen igennem elevernes skolegang. I 9. klasse, hvor de harprojektopgave, sker det stort set altid, at eleverne har religiøse elementer eller dimensioner med ideres opgaver. Det lykkes for rigtig mange at inddrage religion i projektopgaverne.Det skete også i en projektuge på skolen, hvor eleverne skulle lave et avisprojekt om ansvar. Althvad de skrev, skulle handle om ansvar. Igen spillede det religiøse en stor rolle.Det kan være svært for os voksne og lærere atrammesætte dette og sikre, at det religiøse kommermed. Men vi kan stille spørgsmål til dem på deresdannelsesrejse.”Det er vigtigt, at vi ertydelige omkring det,vi ønsker. Vi er nødt tilat formulere det, viforestiller os,forældrene skal gøre.”Når eleverne er færdige med 9. klasse, skal de kunneforholde sig til deres eget og andres syn påkristendom og andre religioner. De får de bibelskefortællinger og historier med, men hele tiden med etudblik til andre religioner. Og netop de andrereligioner er her ikke en sidebemærkning, men vejermeget tungt i undervisningen, - hele vejen op ifolkeskolen.Den spørgende og nysgerrige tilgang, som eleverneopnår og har op gennem de forskellige trin ifolkeskolen, giver vi dem alle muligheder for at

fastholde. Men også muligheden for at de kan møde nogle andre ting, end vi ”kulturkristne” kangive dem.I forhold til skole-hjem samarbejde, møder og samtaler er der forskellige udfordringer, vi er nødt tilat være opmærksomme på. Her er det vigtigt, at vi er tydeligt omkring det, vi ønsker. Vi er nødt tilat formulere det, vi forestiller os, forældrene skal gøre. Forventes det, at forældrene skal komme ogse deres børn spille teater eller til luciaoptog i december måned? Vi skal være klare i forhold til det,vi forventer af forældrene. Det har afgørende betydning, da forældrene legitimerer børnenesrelationer. Samtidig er vi også forpligtet på dialog.Vi forsøger på min skole at være meget tydelige omkring vores forventninger til forældrene. Mendet er samtidig også et stort krav at stille at skulle være tydelige i forhold til forventninger tilforældrene, da vi beder om, at forældrene skal gå med på samme dannelsesrejse. Det kan være enudfordring for dem, da de ikke har været på en sådan dannelsesrejse, som deres børn har.Når vi beder forældrene om at være tydelige og at markere, hvad de vil, skal vi som skole også væredet. Det skal stå klart, hvad vi inviterer til i forbindelse med julen, og om vi inviterer tilskoleafslutning eller midsommerfest. Vi skal være bevidste om at formulere det på en god måde, såvi ikke kommer til at slå vores medborgere i hovedet. For den kristne tro er ikke til at slå ovenihovedet med, men derimod en invitation til et fællesskab.Vi må arbejde med ligheder, frem for forskelle. Der er ting, der adskiller os, men langt mere der erfælles for os alle. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Der er ikke nogen, der ikke ønsker,at deres børn opnår de bedste faglige resultater. Vi er altså enige om, at det, der er folkeskolensformål, er, at alle kommer igennem med det bedst mulige og bliver en del af et fællesskab. Det er enklar opgave for os alle sammen.

Summegrupper og opklarende spørgsmålEfter Irene Hastrups oplæg var der summegrupper og tid til enkelte opklarende spørgsmål.Der var flere spørgsmål fra salen i forhold til faget kristendom, og hvorvidt faget skal heddereligion eller kristendom. Irene Hastrup pegede her på, at så længe vi har den formålsparagraf, vihar nu, skal faget hedde kristendom. Det er et fag, hvor man tager udgangspunkt i kristendommenmed udblik til andre religioner og forholder sig intellektuelt til det.Et andet emne der blev drøftet, var muligheden for at muslimske elever kan vælgekristendomsundervisningen fra. Fra muslimsk side er det en udfordring, at undervisningen byggerpå, at Jesus er Guds søn. Det passer ikke med muslimsk tro, og børnene vil dermed få to forskelligeinformationer og bliver forvirrede. Set ud fra dette synspunkt gav en deltager udtryk for, at det er engod mulighed, at muslimske børn kan blive fritaget fra kristendomsundervisningen.Hertil kommenterede Irene Hastrup, at det er godt, at man kan vælge til og fra. Men samtidigbygger samfundet på den kristne tro, og man skal derfor have den viden med i sin dannelse. I 1.klasse har man udblik til andre religioner, herunder både kristendom og islam. Her er det vigtigt, atlæreren inddrager børnenes forskelligheder, så man får deres fortællinger og opfattelser i spil. Mankunne også inddrage voksne muslimer og kristne, der kunne fortælle, hvordan det er for dem iforhold til et konkret emne – og på den måde vil det multikulturelle blive afspejlet.

Annie Engrob Knudsen (kristen)Jeg er opvokset i Vestjylland, og mit barndomshjem bar præg af, at det var et kristenthjem. Vi bad bordbøn, havde aftenandagt og sang salmer. Som familie kom vi ifolkekirken og deltog i arrangementer i missionshuset og i KFUM og KFUKs klubber.KFUM og KFUK er en kristen forening for børn og unge.Vi diskuterede ikke kristendommen derhjemme. Den var en form for grundtone, som”bare” var der og som skabte tryghed. Jeg har ikke stillet spørgsmålstegn ved mineforældres tro eller opdragelse, heller ikke da jeg skulle konfirmeres. Det var en selvfølgelighed, ogjeg havde ikke behov for at stille spørgsmål til det.Efter folkeskolen kom jeg på en kristen efterskole, hvor størstedelen af alle eleverne var kristne ogkom med samme baggrund som jeg. Det var der en vis tryghed i. På efterskolen begyndte jeg attænke over det med kristendommen og blev mere og mere interesseret i at definere min egen tro.Da jeg gik i gymnasiet, døde min far af kræft. Det var et stort vendepunkt for min personlige tro, ogjeg begyndte nu for alvor at stille spørgsmål ved Gud og livets mening. Jeg kunne ikke forstå,hvorfor det skulle ske. Samtidig læste jeg også endel i Bibelen.Et andet vendepunkt for min personlige tro var, dajeg gik på Haslev udvidede Højskole. Her blev jegafklaret i forhold til, hvad jeg ville tro. Højskolengav mig gode rammer og rum for troen og ikkemindst diskussioner om troen. Det var også her, atjeg mødte min mand. Vi var meget enige om destore ting i livet, men kunne på samme tid ogsådiskutere troen med hinanden. Det giver en ro, at vihar samme grundsynspunkt og kan diskutere medhinanden.Jeg har ikke som barn haft en opfattelse af at væreopvokset i et samfund, hvor der er andre religioner,da jeg i Vestjylland ikke mødte andre religioner.26

Det var først, da jeg flyttede til Århus, at jeg fik øjnene op for, at der er andre religioner. Jeg kom iGellerup Kirke og kom her i dialog med muslimer. Det gjorde, at jeg måtte forholde mig til dem ogderes religion, samt hvad jeg selv tænkte i forhold til islam. Det har givet mig en stor interesse ogrespekt for andre religioner og trossamfund, og det har været rart at være sammen med andre, derforholder sig til livet, døden og troen.I dag er kristendommen stadig en grundtone i mit og min families liv. Derhjemme snakker vi ofteom tro, og vi skal som forældre forholde os til, hvad vi vil give videre til vores børn. Jeg vil gerneopdrage dem i den kristne tro, da jeg mener, det er det bedste, jeg kan give dem.Jeg har store forhåbninger for den næste generation og for mine børns religiøse dannelse. Det var engod oplevelse for os som forældre at opleve, at der i børnenes vuggestue var børn, der var muslimer.Det er vigtigt for os, at vores børn får en bred livsanskuelse og har respekt for deres medmennesker.

Sabah Abid (muslim)Jeg har gået på en katolsk privatskole, hvor de fleste var protestanter eller katolikker.Skolen, institutioner og mit sociale liv har i høj grad været med til at skabe minreligiøse dannelse. Jeg har dog svært ved at pege på en eller to ting, der særligt hargjort, at jeg er den, jeg er. Jeg synes, alle ting har været en afgørende faktor for, at jeger den, jeg er i dag.Jeg har den opfattelse, at alle de ting jeg gør, har et religiøst aspekt. Når jeg tænker,spiser, taler osv. har det et religiøst aspekt. Størstedelen af det religiøse er dermed en inkorporeretdel af mig og mit liv.En tendens jeg ser, er den generelle religiøse identitet. I dag har alle mennesker mulighed for atkomme ud at rejse og at se verden og møde mennesker. Det er meget mere dynamisk, at man bliverden, man er, tror jeg.I en tidlig alder fik jeg at vide, at jeg ikke måtte spise svinekød, og at jeg skulle forklare hvorfor.Det har bl.a. været med til, at jeg hele tiden stillede spørgsmål til det at være muslim. Det så minmor også gerne, at jeg gjorde. Herved vil jeg sige, at jeg har fået en større forståelse for islam. Jegmener, at det er et grundvilkår, at vi mennesker har forskellige forudsætninger for, hvad vi gør ogikke gør, samt at vi er forpligtigede til at forklare andre, hvad der ligger bag vores handlinger.Jeg håber, at der i fremtiden vil blive gjort meget mere ud af religion i det offentlige rum. Jeg bliverpersonligt ked af det, når familie og venner spørger, hvad ramadanen og andre muslimske højtiderer. Der har været muslimer i Danmark i 40-50 år og stadig stilles der banale spørgsmål. Det håberjeg vil ændre sig i fremtiden.Samtidig tror jeg også, at ens religiøsitet i fremtiden vil være defineret af mange forskelligefaktorer. Der er ikke længere kun en ting eller en person, der spiller ind i forhold til den religiøsedannelse.

Helena Larsen (konvertit, i dag muslim)Min mor var alkoholiker, og jeg blev derfor sendt på spædbarnehjem. Jeg kom hjemigen, men blev senere tvangsfjernet og har boet på flere institutioner. Jeg havdekontakt med min mormor, som var kristen. Hun tog mig med i kirke og i søndagsskoleog lærte mig mange ting.Som 18-årig fik jeg nøglen til mit eget kollegieværelse. Et år, da vi nærmede os julen,tog jeg fat i to muslimske fyre, der også boede på kollegiet. Jeg forhørte mig, om deville være med til at fejre jul. Det ville de ikke, hvilket provokerede mig meget – de talte jo iforvejen om Gud og Jesus. Jeg spurgte dem, hvorfor de ikke ville være med, hvortil de svarede, atde ikke troede på Jesus.Da jeg sidder og snakker med dem, kommer de med nogle facts, og jeg bliver helt rundt på gulvet.De fortalte mig den aften om Muhammed. Jeg spurgte, hvorfor de fortalte mig det? Og de fortaltemig flere og flere ting. De kom bl.a. med mange eksempler, og jeg blev temmelig forskrækket. Jeghar altid vidst, at Gud kan se mig. Men hvis Gud har sendt Jesus og andre profeter…hvem er jeg såtil at fornægte Muhammed?Jeg begyndte nu at tænke over livet, og hvad formålet med mit liv var. Ligeså stille begyndte jeg atforstå: Gud vil fortælle mig noget. Han vil danne mig. Måske er det ikke mig, der skal danne migselv, men Gud?Jeg havde det ligesom, hvis man havde en følelse af at have lært en del matematik, og så kommerder en dag én og fortæller, at man også kan dividere. Og det er præcis sådan, jeg har det med islam.I islam kan jeg være mig selv og have mit eget forhold til Gud.Jeg har fundet ud af, hvad formålet er med islam og det at være muslim. Det, at jeg skal bevise,hvem jeg er – gennem mine handlinger. Vi skal bevise, at paradiset er paradiset. Når vi kommerdertil, vil vi bekræfte det.Vi mennesker kan to ting, som Satan ikke kan: vi kan elske og vi kan bede om tilgivelsen. Vi hørerog vi adlyder Gud.

Samtale og debat med alle oplægsholdereEfter oplæggene var der debat med alle studiedagens fem oplægsholdere. Et emne, der fyldte megeti debatten var, hvorvidt faget kristendomsundervisning skal hedde kristendom eller religion, og omdets navn skal svare til indholdet. Nogle gav udtrykt for, at det er forvirrende, at fagets navn ogindhold ikke stemmer overens. Faget burde i stedet være neutralt. En muslim stillede spørgsmålved, hvorfor faget ikke skulle hedde kristendom? Hvis det ikke hed kristendom, havde hans børnikke spurgt til Jesus og fået deres nysgerrighed vakt. Det er mine kristne venner, der har provokeretmig og udfordret mig (og tak for det) – og på samme måde skal lærerne udfordre vores børn. Medprovokation kan vi lære vores børn at leve sammen, udtrykte han.Irene Hastrup kommenterede, at det ville være flot, hvis vi som samfund kunne nå frem til, at detskulle hedde religion. For så har vi anerkendt, at vi er et multikulturelt og multireligiøst samfund.Men samtidig må det også siges, at vi bygger på et kristent grundlag.28

Kate Østergaard gav udtryk for, at tiden er inde til, at man underviser i faget som et religionsfag påsamme måde som i gymnasiet. Det er vigtigt, at det er religionsfagligt uddannede folk, derunderviser, pointerede hun.Et andet emne der blev drøftet, var hvorvidt der er ”medvandrere” på de unges religiøse dannelse.Mange unge henvises i dag til at søge efter svar og information på internettet, og dermed bliver detreligiøse marked til en slikbutik, dels fordi man står alene med det, dels fordi der på internettetfindes meget forskelligt. På internettet har man ikke en medvandrer på sin dannelsesrejse. Hvormange har i dag en medvandrer?, og hvad sker der for den religiøse dannelse, hvis man ikke har enmedvandrer?, blev der spurgt.Helena Larsen svarede, at for hende var det ikke en medvandrer i form af en anden muslim, dergjorde, at hun konverterede til islam. Det var islam, der gjorde, at jeg ville være muslim. Jeg hørte,hvad muslimerne sagde, men det var ikke dem, der gjorde, at jeg blev muslim.Kate Østergaard kommenterede også spørgsmålet og sagde: I forhold til min undersøgelse omkonvertitter, så taler mange konvertitter om, at de fandt oplysninger om islam på internettet. Mender er ingen tvivl om, at hovedparten af alle konvertitter samtidig har haft et personligt netværk, derhar betydet meget for dem. De har fået en nysgerrighed fra andre, hvor de kunne bruge internettet.Men der hvor det gjorde en forskel, har været, når de havde nogle ressourcepersoner, de kunne talemed om troen. De personlige relationer kommer man ikke uden om.I forlængelse heraf blev autoriteter eller mangel på samme drøftet. Inden for islam mangler viautoriteter til de unge muslimer, og det er et stort problem, lød det fra salen. Der mangler en fællesautoritet omkring, hvad man skal kommunikere, og problemet er, at når man går på internettet, kanman ikke være sikker på, hvad holdningen bag informationen er.En anden kommenterede, at der i dag ikke er brug for samme autoriteter som tidligere.

AppendiksPressemeddelelse udsendt efter konferencen:Muslimske og kristne ledere: vi har brug for fælles platform for teologisk uddannelse55 muslimske og kristne ledere var den 19. november 2011 samlet til den 6. konference arrangeretaf ”Kristent Muslimsk Samtaleforum”. Konferencen fandt sted i Minhaj ul-Qurans moske ogkulturcenter i København. Fra kristen side deltog tre biskopper fra folkekirken samt præster ogorganisationsledere fra forskellige kirkesamfund. Fra muslimsk side deltog seks imamer samtrepræsentanter for en række muslimske organisationer.Forud for konferencen blev der afholdt en studiedag på Københavns Universitet med ca. 100deltagere om ”Religiøs dannelse i egen og de andres tradition”. Som hovedtema for konferencenhavde arrangørerne valgt ”Teologisk uddannelse i Danmark” for at sætte fokus på behovet forudviklingen af relevante teologiske uddannelser for både muslimer og kristne i et flerreligiøstsamfund.I 2005 blev der etableret et Center for Islamisk Teologi på det Teologiske Fakultet ved Det FrieUniversitet i Amsterdam. Professor Henk Vroom og lektor Yaser Ellethy præsenterede påkonferencen erfaringerne med at undervise kristne og muslimske studerende på samme fakultet.Muslimske studerende undervises i de klassiske islamiske discipliner. Kristne og muslimskestuderende undervises i fællesskab i andre videnskabelige discipliner, herunder discipliner, somgiver indsigt i den hollandske og europæiske kontekst.I den efterfølgende debat blev der givet udtryk for behovet for en dansk teologisk uddannelse iislam, men samtidig blev der identificeret en række udfordringer. En begyndelse kunne være atintegrere islamisk teologi i professions- og efteruddannelser på forskellige uddannelsesinstitutioner.Den kommende styringsgruppe for Kristent Muslimsk Samtaleforum skal undersøge mulighedernefor at udvikle teologisk uddannelse og etablere uddannelsestilbud for både muslimer og kristne.Lektor Safet Bektovic, Center for Europæisk Islamisk Tænkning, udtaler, at ”Religiøse ledere i etmultireligiøst samfund må have interreligiøse kompetencer. Det er vigtigt at kende til hinandensteologi for at kunne føre en meningsfuld dialog. Man må kunne relatere sin religion til det omgivnesamfund, og dette forudsætter en relevant teologisk uddannelse.”Biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe Stift, bakker op om behovet for at sætte fokus påteologisk uddannelse og understreger: ”Vi har en fælles interesse i at tale tydeligt og ansvarligt omhver vores tro, fordi vi har et fælles ansvar for det danske samfund, og det har dagen i dag bidragettil på bedste vis.”Konferencens deltagere var enige om at mødes igen d. 17. november 2012, hvor Jerusalemskirken iKøbenhavn (Metodistkirke) vil være vært. Yderligere information og baggrundsmateriale kanhentes på hjemmesiden for Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde. Henvendelservedrørende konferencen stiles til generalsekretær i Folkekirke og Religionsmøde, Kåre ScheldeChristensen – tlf .: 28 60 16 18 - e-mail: [email protected]

Basis for Kristent Muslimsk SamtaleforumKristent Muslimsk Samtaleforum (KMS) er et netværk for kristne og muslimske ledere, som erudsprunget af en række årlige konferencer siden 2006.KMS’ formål er at fremme den fælles religionssamtale og værne om og bidrage til udviklingen afdet danske samfund som et demokratisk og inkluderende samfund.KMS’ mål erxat etablere kommunikationskanaler, netværk og relationer, præget af åbenhed og tillidmellem kristne og muslimske lederexat identificere, analysere og bearbejde spændingsfylde problemstillingerxat tage initiativer hvor kristne og muslimer i fællesskab kan bidrage til samfundets positiveudviklingKMS’ mål søges opnået gennem forskellige former for samvær, samtale og samarbejde mellemkristne og muslimske ledere såsom fælles arbejdsgrupper, seminarer, konferencer, studierejser,udgivelser, pressemeddelelser mv.KMS består af ledere fra kristne og muslimske trossamfund, organisationer, foreninger mv. iDanmark, som kan tilslutte sig KMS’ formål og mål.Ved den årlige konference nedsættes en styringsgruppe, som bl.a. planlægger den kommendekonference.Ved konferencer og andre aktiviteter tilstræbes ligelig deltagelse af kristne og muslimer.På http://www.religionsmoede.dk/index.php/aktiviteter/kristent-muslimsk-samtaleforum kan dulæse mere om Kristent Muslimsk Samtaleforum og se billeder fra den sjette konference for kristneog muslimske ledere.