KIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 73: Forskningsrapport om regulering af religion i Danmark

Gode kolleger og samarbejdspartnere,CEIT offentliggør i dag rapporten ’Danish Regulation of Religion: State ofAffairs and Qualitative Reflections,’ som det danske bidrag til deteuropæiske forskningsprojekt, RELIGARE. Der er tale om engennemarbejdet analyse af 18 danske eliteinterviews om mulige konflikter ispørgsmål om religiøse normers betydning for familie, arbejdsmarked,religion i det offentlige rum og statens forhold til kirke og trossamfund.Ikke overraskende viser rapporten ikke alene en stigende bevidsthed om denindflydelse, religiøse normer har på de nævnte forhold, men også enstigende forskel i tilgang til sådanne grundlæggende spørgsmål. Derigennemunderstøtter denne rapport anden nylig forskning i danske religionsforhold.Der er dog en række fund, som har overrasket os som forskere. Rapportenviser således klart, at sekulariseringen i det danske samfund i disse år koblesmed en stærkere konfessionalisering, ikke mindst omkring folkekirken, dersynes at ændre karakter fra en fælles offentlig institution i samfundet til enkirke blandt andre kirker og trossamfund. En sådan tendens vil, hvis denbekræftes i andre analyser, kunne få stærk indflydelse på folkekirkenspolitiske og retlige stilling og faktiske funktion. I forhold til religion i detoffentlige rum viser rapporten tilsvarende, at der er en klar tendens til attage afsæt i en fælles sekularitet og på det grundlag ønske om inklusion iforhold til ikke alene folkekirken, men også øvrige trossamfund på langtmere lige vilkår, end det tidligere har været tilfældet. Samtidig med, at dersåledes særdeles synligt viser sig en paradoks polarisering, synes den danskepragmatisme langt om længe at slå igennem i forhold til religionsområdet,men på en mere inkluderende måde end tidligere.KØBMAGERGADE 44-46POSTBOKS 21641150 KØBENHAVN K.

I forhold til en lang række spørgsmål om religion og familieforhold, ogherunder ikke mindst spørgsmål om retlige konstruktioner af ægteskab,forældremyndighed med videre, viser rapporten derimod, at vi kun er vedbegyndelsen af en fælles drøftelse, og at der fortsat er behov ikke alene forat finde løsninger, men for at identificere problemer. Her er det slående, atikke mindst de mange, som ikke selv tilhører religiøse mindretal, i stortomfang mangler sprog til at erkende og forstå problemstillingerne.Endelig viser denne rapport, at spørgsmålene om religion påarbejdsmarkedet endnu ikke har fundet deres leje. Hidtidige normer iDanmark har været, at religion alene kunne anses for at være et relevantkriterium på arbejdsmarkedet, hvis det var af afgørende betydning i forholdtil en konkret stillingsbesættelse på det klart religiøse arbejdsmarked, mensdet klart sekulære arbejdsmarked har haft juridisk opbakning til at afvisealle religiøse ønsker fra ansatte. Denne rapport viser, at der i praksis ønskesen langt mere pragmatisk holdning til alment forståelige ønsker om religiøspraksis, der kan kombineres med at indgå i fællesskabet på en arbejdsplads,og den viser samtidig – i lighed med nylige afgørelser fraLigebehandlingsnævnet – at der er plads til større religiøse loyalitetskrav pådet blandet religiøst-sekulære arbejdsmarked, end hidtil antaget. Der synesat være en tendens tilreligiøs brandingpå vej, som ikke er blevet settidligere. Det er imidlertid et felt, hvor man fortsat må forvente nogenudvikling, før der foreligger en endelig afklaring.Rapporten er udarbejdet som led i CEITs deltagelse i et europæiskforskningsprojekt, RELIGARE, der afsluttes i januar, 2013. RELIGARE,der er et EU-finansieret forskningsprojekt, er et samarbejde mellemuniversiteter fra ti forskellige europæiske lande, som undersøger denreligiøse pluralisme som den opleves i Europa i dag. Se evt. nærmere påwww.religareproject.eu.Undersøgelsen er gennemført af professor Lisbet Christoffersen, RoskildeUniversitet, der i en tre-årig periode er tilknyttet CEIT som professor iEuropæisk religionsret, og ph.d.-stipendiat på centeret Niels ValdemarVinding. Professorerne Hanne Petersen, det juridiske fakultet, KU, ogJørgen S. Nielsen, CEIT, har bidraget til drøftelse af de overordnedekonklusioner i rapporten. Alle fire indgår i den danske RELIGAREforskergruppe. Stud.teol. Karen Giødesen har ydet værdifuld teknisk bistandog i sidste ende har Edward Broadbridge gennemset rapporten sprogligt.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lisbet Christoffersen,[email protected]eller[email protected].Vi vil gerne hermed takke de mennesker, som har accepteret at stille sig tilrådighed for vores interviews. Som det fremgår, har vi valgt i selverapporten at anvende et anonymiseret sprog. Vi er helt bevidst om, at de allei en dansk sammenhæng vil kunne genkendes. Derfor harinterviewpersonerne ikke alene godkendt de citater, der er anvendt, menogså haft den samlede rapport til gennemsyn forud for offentliggørelsen.Anonymiseringen er således alene sket af hensyn til den større europæiskeoffentlighed. Vi er overbeviste om, at alle de, som har stillet sig til rådighedfor interviews, med glæde selv uddyber deres synspunkter for andre.