KIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 70: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi (Ændret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalget ved besættelse af stillinger som domprovst, udvidelse af provstiudvalgets sammensætning og ændring af provstiudvalgets valg- og funktionsperiode), fra ministeren for ligestilling og kirke

Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov omfolkekirkens økonomi(Ændret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalget ved besættelseaf stillinger som domprovst, udvidelse af provstiudvalgets sammensætning og ændring afprovstiudvalgets valg- og funktionsperiode)§1I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 13. maj 2011,som ændret ved lov nr. 455 af 25. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.Kapitel 3affattes således:”Kapitel 3Ansættelse i stillinger som provst og domprovst§ 14.Ved besættelse af provstestillinger, hvor provstestillingen er tilknyttet et pastorat med 3 ellerflere præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder, eller ved besættelse afstillinger som domprovst afholder biskoppen et møde med pastoratets menighedsråd, hvor deindkomne ansøgninger til den ledige stilling gennemgås. Biskoppen afholder ligeledes et møde medprovstiudvalget, hvor de indkomne ansøgninger til den ledige stilling som provst gennemgås.Påmøder, der afholdes af henholdsvis menighedsråd og provstiudvalg senest 3 uger efter det førstemøde, afgiver menighedsrådet og provstiudvalget uafhængigt af hinanden udtalelse om mindst 3ansøgere i prioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelseom mindst 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge. Biskoppen er fritstillet med hensyn til, hvilke ansøgere biskoppen vil udtale sig om. Biskoppen senderansøgningerne med menighedsrådets, provstiudvalgets og sin egen udtalelse til Ministeriet forLigestilling og Kirke.§ 14 a.Ved besættelse af provstestillinger, hvor provstestillingen er tilknyttet et pastorat med 2 ellerfærre præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder, afholder biskoppen etmøde med pastoratets menighedsråd, hvor de indkomne ansøgninger gennemgås. Menighedsrådetafgiver herefter udtalelse om 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge. Det skal fremgå af udtalelsen, hvormange menighedsrådsmedlemmer, der har stemt på den enkelte ansøger. Biskoppen afholderherefter møde med provstiudvalget, hvor de 3 af menighedsrådet prioriteredeansøgningergennemgås. Provstiudvalget afgiver udtalelse om de 3 prioriterede i egen prioriteretrækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse til ministeren for ligestilling og kirke om de 3 i egen prioriteretrækkefølge, hvis alle 3 efter biskoppens opfattelse er egnede, ellers færre. Biskoppen senderansøgningerne med menighedsrådets, provstiudvalgets og sin egen udtalelse til Ministeriet forLigestilling og Kirke.§14 b.Vedbesættelse af provstestillinger, hvor provstestillingen udgør mere end 50 % af enpræstestilling, eller ved besættelse af stillinger som særprovst afholder biskoppen et møde medhenholdsvis menighedsråd og provstiudvalg, hvor de indkomne ansøgninger til den ledige stillinggennemgås. Efter afholdelse af de ovenfor omtalte møder afgiver menighedsrådet en udtalelse til

biskoppen om ansøgningerne. Provstiudvalget afgiver en udtalelse til biskoppen om mindst 5 afansøgerne i prioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3 ansøgere i egen prioriteret rækkefølge blandt de 5af provstiudvalget prioriterede, hvis der efter biskoppens opfattelse er 3 egnede, ellers færre.Såfremt biskoppen ikke finder nogen af de 5 af provstiudvalget prioriterede egnede, drøfterbiskoppen igen ansøgningerne med provstiudvalget og afgiver herefter udtalelse om mindst 3ansøgere i prioriteret rækkefølge blandt samtlige ansøgere. Biskoppen sender menighedsrådets,provstiudvalgets og sin egen udtalelse sammen med ansøgningerne til Ministeriet for Ligestilling ogKirke.§ 14 c.I henhold til § 14, stk. 1, § 14 a, stk. 1, og § 14 b, stk. 1, afgiver et pastorats menighedsrådudtalelse om ansættelse i en ledig stilling som provst. Er en provstestilling knyttet til flerepastorater, afgives udtalelse af disse pastoraters menighedsråd.Stk. 2.Skal flere menighedsråd medvirke ved udtalelse efter stk. 1, afgives udtalelsen på etfællesmøde. Ministeren for ligestilling og kirke kan bestemme, at det af afstemningsresultatet skalfremgå, hvorledes stemmerne er faldet indenfor hvert enkelt af de menighedsråd, der deltager iudtalelsen.§ 14 d.Ministerenfor ligestilling og kirke træffer afgørelse i medfør af § 14, § 14 a og § 14 b om,hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse, dog således, at indstilling til kgl. udnævnelseaf en ansøger, der ikke er omfattet af biskoppens udtalelse, ikke kan ske, før sagen har væretforhandlet med biskoppen.§ 14 e.Ministerenfor ligestilling og kirke kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§ 14-14d.§§ 14 – 14d gælder ikke for ansættelse som værnsprovst.”2.Kapitel 4ophæves.§2I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr.1352 af 5. december 2010, som ændret vedlov nr. 455 af 25. maj 2012, foretages følgende ændring:1.§ 17 aaffattes således:”§17 a.I hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten,1 repræsentant for provstietsfastansatte præsterog4 til 8 læge medlemmer.Stk. 2.Valgret til provstiudvalg som lægt medlem har medlemmerne af provstiets menighedsråd.Præster i pastorater, der omfatter flere menighedsrådskredse i samme provsti, har kun én stemme ogkan selv vælge, i hvilket menighedsråd de vil afgive stemme. Omfatter pastoratetmenighedsrådskredse i mere end ét provsti, har præsten en stemme i hvert provsti. En repræsentant iet menighedsråd for en valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 i lov om menighedsråd.Stk.3.Valgbar som lægt medlem er enhver, der opfylder betingelserne for at kunne vælges tilmedlem af et menighedsråd i provstiet.Stk. 4.Alle sognepræster, der er fastansat i provstiet, har valgret og er valgbare til provstiudvalgetsom repræsentant for præsterne.Stk. 5.Ordinært valg til provstiudvalg skal foretages inden udgangen af oktober måned i året efter,at ordinært valg til menighedsråd har fundet sted. Valget gælder fra den 1. november, ogfunktionsperioden er 4 år.”

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1.Udvidelse af rekrutteringsgrundlaget i forbindelse med besættelse af ledige provstestillingerHovedformålet med lovforslaget er at sikre et større rekrutteringsgrundlag i forbindelse medbesættelse af ledige provstestillinger, således at andre end de præster, som allerede er ansat iprovstiet, samt ansøgere til den eventuelt ledige præstestilling, hvortil provstestillingen hidtil harværet knyttet, får mulighed for at søge en ledig provstestilling. Hermed skabes der mulighed for, atledige provstestillinger fremover bliver besat med den absolut bedst kvalificerede ansøger, idetansøgerkredsen ikke er underlagt geografiske restriktioner.1.2.Placering af provstestillingenDet er samtidig formålet med lovforslaget at ændre den eksisterende ordning, hvorefterprovstestillingen knyttes til en vilkårlig præstestilling i provstiet, når den ledige provstestilling skalbesættes. Det er således hensigten, at provstestillingen fremover skal være knyttet til en bestemtpræstestilling i provstiet, således at det er provsten/præsten, som bliver tilknyttet provste- ogpræstestillingen og ikke provstestillingen, som bliver tilknyttet præsten/provsten ogpræstestillingen.1.3. Menighedsrådenes indflydelseDet er fortsat hensigten, at der skal være en balance mellem by og land med hensyn tilprovstestillingernes placering, og da det er hensigten at bevare mest muligt af menighedsrådenesdirekte indflydelse på valget af præst i sognet, er der opstillet 3 forskellige modeller for ansættelse,afhængig af antallet af præstestillinger i det pastorat, hvortil provstestillingen knyttes. De tremodeller betyder, at menighedsrådene sikres mest direkte indflydelse i de tilfælde, hvorprovstestillingen er knyttet til en præstestilling i et pastorat, hvor der kun er en eller topræstestillinger.Derudover er det demokratiske element styrket ved, at man som noget nyt giver provstiudvalgeneindflydelse i forbindelse med besættelsen af den ledige provstestilling.1.4.Biskoppens indflydelseIgennem de seneste år er der sket en betydelig udvidelse af provstens opgaver. Provsten spiller enstørre rolle end tidligere i forbindelse med implementeringen af biskoppens visioner og ønskervedrørende udviklingen af den gejstlige betjening i stiftet.Provstestillingen er et væsentligt element i forhold til biskoppens ledelsesmuligheder, for så vidtangår det lokale kendskab til og den tætte kontakt med provstiets præster. Dette nødvendiggør etgodt og nært samarbejde mellem biskop og provst.Formålet med lovforslaget er således også at styrke biskoppens indflydelse i forbindelse med valgetaf provst, idet provsten skal fungere som en af biskoppens nærmeste medarbejdere.Der henses herved til, at biskoppernes rolle også har ændret sig, idet øgede forventninger tilstrategisk og nærværende ledelse, opfølgning i forhold til arbejdsmiljø, MUS og sygesamtaler gørsig gældende her som i forhold til andre offentlige lederstillinger.1.5. Udvidelse af provstiudvalgets sammensætning og antallet af læge medlemmer

Formålet med lovforslagets § 2 er at udvide sammensætningen af provstiudvalget, således atprovstiudvalget fremover også får et medlem, der er valgt af og blandt de fastansatte sognepræster iprovstiet.Ved lovforslagets § 2 udvides endvidere antallet af læge medlemmer i provstiudvalget fra 4-6 til 4-8.1.6. Ændring af tidspunktet for valg til provstiudvalgFormålet med lovforslagets § 2 er endvidere at ændre tidspunktet for valg til provstiudvalg fra martstil oktober, således at funktionsperioden fremover kan begynde den 1. november og ikke som hidtilden 1. april.2.Lovforslagets baggrund2.1.Den eksisterende rekrutteringsordningI henhold til den eksisterende rekrutteringsordning kan kun præster, som allerede er ansat iprovstiet, samt ansøgere til den præstestilling, som eventuelt bliver ledig samtidig med, atprovstestillingen bliver ledig, søge den ledige provstestilling.I de tilfælde, hvor den hidtidige provst har indgået en retræteordning, således at vedkommendefratræder provstestillingen, men fortsætter i præstestillingen, kan kun allerede ansatte præster iprovstiet søge den ledige provstestilling.I visse tilfælde, hvor den til provstestillingen knyttede præstestilling bliver ledig, har det vist sig, atdet også kan være vanskeligt at få udefrakommende ansøgere til provstestillingen. I disse situationerkan rekrutteringen til provstestillingen også kun ske blandt de i provstiet allerede ansatte præster.2.2.Kirkeministerens (nu ministeren for ligestilling og kirkes) arbejdsgruppe vedrørendeprovstestillingerI 2010 nedsatte kirkeministeren (nu ministeren for ligestilling og kirke) en arbejdsgruppe, somskulle se nærmere på rekruttering til, placering af og indhold i provstestillingerne.Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd,biskopperne, Provsteforeningen, Den Danske Præsteforening, stiftskontorcheferne ogKirkeministeriet (nu Ministeriet for Ligestilling og Kirke).Lovforslagets enkelte elementer har været behandlet og belyst arbejdsgruppen, og et klart flertal iarbejdsgruppen har anbefalet lovforslaget.2.3. Placering af provstestillingenDer er i arbejdsgruppen enighed om, at den endelige kompetence til at fastlægge placeringen af enledig provstestilling ligger hos biskoppen over det pågældende stift, hvortil provstiet hører. Det ersåledes biskoppen alene, som i sidste ende træffer afgørelse om placeringen af stillingen.Der er også enighed i arbejdsgruppen om, at biskoppen drøfter de overordnede planer for placeringaf provstestillinger i stiftet med stiftsrådet, herunder den endelige afgørelse om placeringen, såfremtbiskoppen overvejer at flytte stillingen i forbindelse med opslag af en ledig provstestilling.Endelig er der også enighed om, at provstiudvalget – forinden den ledige stilling opslås – har ret tilat komme med en udtalelse til biskoppen vedrørende placeringen af provstestillingen.Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet muligheden for at give præsterne i provstiet enpassende indflydelse på valget af den kommende provst. Arbejdsgruppen anbefaler, at dette søgesopnået ved en ændring af økonomiloven, således at præsterne fremover får et fast medlem af

provstiudvalget med fuld tale og stemmeret. Denne repræsentant vælges af og blandt de i provstietfastansatte sognepræster.2.4.Udvidet rekrutteringsgrundlagDer er i arbejdsgruppen enighed om, at det er hensigtsmæssigt med en udvidelse afrekrutteringsgrundlaget for at sikre de absolut bedst kvalificerede ansøgere til ledigeprovstestillinger uden geografiske restriktioner.I forbindelse med opslag af ledige provstestillinger i visse dele af landet har der de seneste år værettale om et fald i antallet af ansøgere. For at imødegå denne tendens og for at sikre, at der ogsåfremover kan ansættes kvalificerede ansøgere til provstestillingerne, finder arbejdsgruppen, at det ernødvendigt at udvide ansøgerkredsen til alle, som opfylder de almindelige ansættelsesbetingelser,uanset om de allerede er ansat i provstiet eller ej.Lovforslaget giver alle, som opfylder de almindelige ansættelsesbetingelser, adgang til at søge denledige provstestilling. Til provstestillingen vil der således fremover være knyttet en præstestilling,hvori den pågældende ansættes samtidig med ansættelse i provstestillingen.2.5.Menighedsrådets og provstiudvalgets indflydelseArbejdsgruppen har nøje drøftet og overvejet forskellige modeller, som sikrer fortsat størst muligindflydelse for menighedsrådene i forbindelse med besættelse af en ledig provstestilling medtilknyttet præstestilling.Resultatet er blevet en anbefaling af, at der fremover gives provstiudvalget en udtaleret i forbindelsemed ansættelsesproceduren. Provstiudvalgets udtaleret skal dels opveje en eventuel reduktion imenighedsrådets direkte indflydelse i forbindelse med ansættelse i en præstestilling i detpågældende pastorat, dels give provstiudvalget selv indflydelse på valget af provst i det pågældendeprovsti.2.6.Biskoppens indflydelseArbejdsgruppen har drøftet provstens rolle som biskoppens nærmeste medarbejder.Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at de krav og forventninger, der er til biskoppen som leder,administrator og tilsynsførende, nødvendiggør en øget indflydelse på valget af provster ud over denindflydelse, biskoppen har i dag.Mange af de opgaver, provsten i dag skal løse i forhold til præsterne, har karakter afledelsesopgaver, som har nær tilknytning til biskoppens tilsyn og kompetence.Resultatet er blevet en anbefaling af, at biskoppens valgfrihed ved valget af provst i forhold til enstørre ansøgerkreds styrkes, dog således, at biskoppen i de tilfælde, hvor provstestillingen placeres iet pastorat med 2 eller færre præstestillinger, er begrænset af de 3 ansøgere, som menighedsrådethar prioriteret.2.7. Udvidelse af provstiudvalgets sammensætningSom følge af, at provstens opgaver i forhold til præsterne har ændret karakter, anbefalerarbejdsgruppen endvidere, at provstiudvalgets sammensætning ændres, således at de i provstietansatte sognepræster får en repræsentant i provstiudvalget, og dermed opnår medbestemmelse iforbindelse med valget af ny provst.Dermed opnås der også en parallelitet til menighedsrådenes sammensætning, hvor præsterne erfødte medlemmer, og med stiftsrådene, hvortil præsterne vælger en repræsentant.

Endelig er det arbejdsgruppens opfattelse, at præsternes forståelse for og engagement mht.provstiets økonomiske situation og formåen vil blive styrket i og med, at præsterne nu får deresegen repræsentant i provstiudvalget.Samtidig var der enighed i arbejdsgruppen om at udvide antallet af læge medlemmer iprovstiudvalget til maksimalt 8.2. 8. Tidspunkt for valg til provstiudvalgArbejdsgruppen vedrørende provstestillinger har drøftet, om de nyvalgte provstiudvalgsfunktionsperiode skal forskydes nogle måneder, så funktionsperioden først begynder den 1.november i året efter valg til menighedsråd.En forskydning af funktionsperioden vil have den fordel, at de nyvalgte menighedsrådsmedlemmerved valget vil have et bedre indblik i provstiudvalgets opgaver og dermed bedre forudsætninger forat finde kvalificerede kandidater til provstiudvalget.Samtidig vil de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer, der træder i funktion den 1. november, havenogle måneder til at sætte sig ind i opgaverne, inden arbejdet med budgetlægningen for kirke- ogprovstiudvalgskasserne går i gang i foråret.Arbejdsgruppen foreslog en ændring, der betyder, at valg til provstiudvalget flyttes, således atvalget afholdes i efteråret i året efter valg til menighedsråd.3.Gældende retMinisteriet for Ligestilling og Kirke er ansættelsesmyndighed for folkekirkens præster, provster ogbiskopper, jf. tjenestemandslovens § 3.3.1.Ansættelse i stillinger som provst og domprovstReglerne om ansættelse i stillinger som provst fremgår af kapitel 3 (§14) i lov om ansættelse istillinger i folkekirken m.v., og regler om ansættelse i stillinger som domprovst fremgår af kapitel 4(§ 15) i samme lov. Der henvises til lovbekendtgørelsenr.472 af 13. maj 2011.Det fremgår af ansættelseslovens § 14, stk. 1, at biskoppen blandt de indkomne ansøgere til en ledigprovstestilling indstiller 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge, og det fremgår af ansættelseslovens §14, stk. 2, at ministeren for ligestilling og kirke indstiller en af de tre indstillede ansøgere til kgl.udnævnelse.Det fremgår endvidere af ansættelseslovens § 14, stk. 3, at stk. 1. og stk. 2 ikke gælder foransættelse som domprovst og værnsprovst.Det fremgår af ansættelseslovens § 15, stk. 1, at biskoppen i forbindelse med ansættelser i stillingersom domprovst skal afholde et møde med domsognets menighedsråd, hvor ansøgningerne til denledige stilling gennemgås. Senest 3 uger herefter afgiver menighedsrådet en udtalelse om mindst 3ansøgere i prioriteret rækkefølge.Det fremgår af ansættelseslovens § 15, stk. 2, at biskoppen herefter afgiver udtalelse om mindst 3ansøgere i prioriteret rækkefølge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke ansøgere han viludtale sig om.Det fremgår endvidere af ansættelseslovens § 15, stk. 2, at biskoppen sender ansøgningerne medmenighedsrådets og sin egen udtalelse til Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

Endelig fremgår det af ansættelseslovens § 15, stk. 3, at ministeren for ligestilling og kirke træfferafgørelse om, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse, dog således at der kun kan skeindstilling af en ansøger, som ikke er omfattet af biskoppens indstillinger, efter at ministeren harforhandlet sagen med biskoppen.Der fremgår således ikke nærmere af §§ 14 og 15 i ansættelsesloven om rekrutteringsgrundlaget iforbindelse med ledige stillinger som provst og domprovst.Stillinger som domprovst er imidlertid knyttet til en fast stilling som sognepræst i domsognet, og enansøger til stillingen som domprovst søger (og ansættes) samlet i stillingen som sognepræst idomsognet, provst for domprovstiet samt domprovst over stiftet.Stillingen som provst er derimod ikke knyttet til en fast stilling som sognepræst.I forbindelse med vedtagelsen af lov om ansættelser i stillinger i folkekirken m.v. i 1990 fremgikdet af bemærkningerne til lovforslaget, at man foreslog en videreførelse af den hidtil gældendeordning. Ifølge den gældende ordning er provstestillingen knyttet til en sognepræstestilling iprovstiet, og provstestillingen kan ved ledighed søges af de på opslagstidspunktettjenestemandsansatte præster i provstiets sognemenigheder, dog således at ansøgere til denpræstestilling, som provstestillingen hidtil har været knyttet til, tillige vil kunne søgeprovstestillingen, hvis den bliver ledig ved provstens fratræden som provst. Dette er ikke altidtilfældet, da provsten i visse tilfælde kan fratræde stillingen som provst, men fortsætte i stillingensom sognepræst.Den beskrevne ordning fremgår af Ministeriet for Ligestilling og Kirkescirkulære af 7. september1979 om interne opslag af provstestillinger i folkekirken. Cirkulæret er stadig gældende.3.2.Ansættelse i stillinger som sognepræstRegler om ansættelse i præstestillinger fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13) i lov om ansættelse i stillingeri folkekirken m.v.Det fremgår bl.a. af ansættelseslovens § 8, stk. 1, at menighedsrådet medvirker ved ansættelse istillinger som sognepræst efter reglerne i lovens kapitel 2.Endvidere fremgår det af lovens § 9, stk. 1, at et pastorats menighedsråd afgiver indstilling omansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet. Bestemmelsen fastslår også, at såfremt ensognepræstestilling er oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoratersmenighedsråd.Det fremgår af lovens § 9, stk. 3, at ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler omfremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling. Sådanne regler er fastsat i Ministerietfor Ligestilling og Kirkesbekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 2010 om menighedsråds medvirkenved ansættelse i præstestillinger m.m. (ansættelsesbekendtgørelsen).Ansættelsesbekendtgørelsen indeholder mere detaljerede regler om menighedsrådets rolle iforbindelse med ansættelse i præstestillinger, bl.a. om reglernes anvendelsesområde (§§ 1-2), omafholdelse af et orienterende møde mellem pastoratets menighedsråd og biskoppen omansøgningerne (§§ 4-5), om indkaldelse til indstillingsmødet og afstemningsprocedure (§§ 6-8) ogom biskoppens indstilling (§ 9).Ministeriet for Ligestilling og Kirke har endvidere udsendt vejledning nr. 66 af 21. juni 2010 ombekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m.Ved indstillingsmødet skal pastoratets menighedsråd ved afstemning som udgangspunkt nå frem tilat indstille to ansøgere i prioriteret rækkefølge. Indstillingsmødets resultat, herunder udskrift af

beslutningsprotokollen med angivelse af de ved afstemningerne faldne stemmetal, indsendes adtjenestevejen, via provst og biskop, til ministeren for ligestilling og kirke.3.3. Provstiudvalgets sammensætningReglerne om provstiudvalgets sammensætning fremgår af § 17 a i lov om folkekirkens økonomi.Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 1352 af 5. december 2010, som ændret ved lov nr. 455 af 25.maj 2012.Det fremgår af § 17 a, stk. 1, at provstiudvalget består af provsten og 4 til 6 valgte medlemmer.Det fremgår af § 17 a, stk. 2, at valgret til provstiudvalget har medlemmer af provstietsmenighedsråd. De i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræster og de overenskomstansattesognepræster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere, er fødte medlemmer afmenighedsrådet, jf. lov om menighedsråd § 2, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010.Disse præster har således valgret til valget af de læge medlemmer af provstiudvalget.Af § 17 a, stk. 3 fremgår, at valgbar er enhver, der opfylder betingelser for at kunne vælges tilmedlem af et menighedsråd i provstiet. Præster, der er ansat i folkekirken, er ikke valgbare tilmenighedsråd, jf. lov om valg til menighedsråd § 3, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar2009. Præster kan derfor ikke vælges som læge medlemmer af provstiudvalget. Dette gælder også,selv om den pågældende præsts ansættelsesperiode er så kort, at vedkommende ikke er født medlemaf et menighedsråd.Endelig fremgår det af § 17 a, stk. 4, at provstiudvalgets medlemmer vælges for 4 år ad gangen, ogat funktionsperioden begynder den 1. april. Af samme bestemmelse fremgår det, at valg tilprovstiudvalget finder sted inden udgangen af marts måned i året efter, at ordinært valg tilmenighedsråd har fundet sted.De nærmere regler om valg til provstiudvalget fremgår af Ministeriet for Ligestilling ogKirkesbekendtgørelse nr. 1316 af 17. december 2008 om valg af medlemmer til provstiudvalget.4.Lovforslagets nærmere indhold4.1.Udvidelse af rekrutteringsgrundlagetI overensstemmelse med anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedrørende provstestillinger foreslåsmed dette lovforslag en udvidelse af rekrutteringsgrundlaget i forbindelse med besættelse af ledigeprovstestillinger. Dermed muliggøres, at provstestillingerne bliver besat med de bedst kvalificeredeansøgere uden geografiske restriktioner.Dette søges imødekommet ved at sikre, at alle kvalificerede fremover kan søge provstestillingenfrem for den nuværende praksis, hvor kun allerede ansatte sognepræster i provstiet, samt ansøgeretil den eventuelt ledige præstestilling, hvortil provstestillingen hidtil har været knyttet, kan søge enledig provstestilling.I praksis gennemføres ændringen ved at lave en fast provstestilling. Forud for opslag af den ledigeprovstestilling, knyttes stillingen til en præstestilling i et pastorat, hvorefter provsten også fungerersom sognepræst i det pågældende pastorat. Det er biskoppen, som beslutter, hvor provstestillingenskal placeres, jf. afsnit 2.3 Placering af provstestillingen.4.2.Menighedsrådets og provstiudvalgets indflydelseMed lovforslaget fastholdes mest muligt af menighedsrådenes indflydelse i forbindelse medansættelse i præstestillinger samtidig med, at der oprettes faste provstestillinger.

Dette sker ved, at der med lovforslaget gives menighedsrådet i det pastorat, hvor provstestillingenplaceres, mulighed for at komme med en udtalelse om ansøgerne til provstestillingen.Menighedsrådets/menighedsrådenes indflydelse er afpasset efter, hvor mange præstestillinger der eri pastoratet, og hvor stor en del af den samlede provstestilling, som udgøres af præstearbejde,således at menighedsrådets indflydelse er forholdsmæssigt størst i de tilfælde, hvor provstestillingener placeret i et pastorat med 2 eller færre præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % ellermindre.For at udvide det demokratiske fundament indføres der endvidere en udtaleret til provstiudvalget,som dermed opnår indflydelse på valget af ansøger til den ledige stilling som provst.Provstiudvalget har hidtil ikke haft indflydelse på valget af provst.Dette betyder, at der fremover kan oprettes provstestillinger efter 3 forskellige modeller.1. Domprovstestillinger samt provstestillinger knyttet til et pastorat med 3 eller fleresognepræstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder.2. Provstestillinger knyttet til et pastorat med 2 eller færre præstestillinger, og hvorprovstearbejdet udgør 50 % eller derunder.3.Provstestillinger, hvor provstearbejdet udgør mere end 50 % af stillingen, ogsærprovstestillinger.Det fastslås endvidere i lovforslaget, at det erministeren for ligestilling og kirke, der som hidtiltræffer afgørelse om, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse, dog således, at såfremtministeren ønsker at indstille en ansøger, som ikke er omfattet af biskoppens udtalelse, skalministeren forhandle sagen med biskoppen.4.3.Biskoppens indflydelseMed lovforslaget sidestilles biskoppens indflydelse ved ansættelse i provstestillinger, som oprettes ihenhold til model 1, med biskoppens hidtidige indflydelse i forbindelse med ansættelse idomprovstestillinger.Biskoppen afgiver således uafhængigt af menighedsrådet og provstiudvalget sin egen udtalelse ommindst 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge.I de tilfælde, hvor der er tale om en provstestilling, som er oprettet i henhold til model 2, dvs. hvorder er tale om en provstestilling i et pastorat med 2 eller færre præstestillinger, begrænsesbiskoppens udtaleret til at omhandle en egen prioriteret rækkefølge af de afmenighedsrådet/menighedsrådene prioriterede 3 ansøgere.Hermed sikres menighedsrådene forholdsmæssig mest indflydelse i forbindelse med ansættelse istillinger, hvor der kun er få præstestillinger i pastoratet.For så vidt angår de tilfælde, hvor provstestillingen er oprettet i henhold til model 3, dvs.særprovstestillinger og stillinger, hvor provstearbejdet udgør mere end 50 % af stillingen, afgiverbiskoppen udtalelse om mindst 3 af de af provstiudvalget 5 prioriterede ansøgere, dog underforudsætning af, at biskoppen blandt de 5 kan finde 3 kvalificerede ansøgere. Såfremt biskoppenikke finder kvalificerede ansøgere blandt de 5, provstiudvalget har prioriteret, kan biskoppen efterdrøftelse med provstiudvalget afgive udtalelse om 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge udvalgt blandtalle ansøgerne.4.4. Udvidelse af provstiudvalgets sammensætning

Med lovforslaget foreslås en udvidelse af provstiudvalgets nuværende sammensætning, således atprovstiudvalget fremover vil bestå af provsten, 4-8 valgte medlemmer samt 1 repræsentant for defastansatte sognepræster i provstiet.Hermed sikres de i provstiet fastansatte sognepræster medindflydelse på valget af den provst, som idet daglige skal fungere som præsternes nærmeste overordnede.Samtidig tilstræbes det at tilføre sognepræsterne øget forståelse og engagement mht. provstietsøkonomiske situation.Endelig sikres der en øget parallelitet mellem sammensætningen af provstiudvalget ogmenighedsråd samt stiftsråd, hvor præsterne i dag er repræsenteret.Præsternes repræsentant vælges af og blandt de i provstiet fastansatte sognepræster. Det betyder, atmidlertidigt ansatte sognepræster – uanset længden af deres ansættelse – ikke er valgbare og ikkehar valgret ved valget af præsternes repræsentant af provstiudvalget. Dette gælder også selv om depågældende er fødte medlemmer af et menighedsråd og derfor kan deltage i valget af de lægemedlemmer.Valgret og valgbarhed begrænses til de fastansatte sognepræster for at sikre, at valget ikke afgøresaf tilfældigheder i forbindelse med antallet af vikariater på valgtidspunktet. Samtidig begrænsessandsynligheden for et stort antal suppleringsvalg i forbindelse med præsterepræsentantensudtræden af provstiudvalget ved stillingsskifte.4.5. Ændring af tidspunktet for valg til provstiudvalgMed lovforslaget foreslås, at funktionsperioden for de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer ændres,således at begyndelsestidspunktet ændres fra 1. april i året efter ordinært valg til menighedsrådenetil 1. november samme år.Hermed sikres, at de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer får et bedre indblik i provstiudvalgetsopgaver og dermed bedre forudsætninger for at finde kvalificerede kandidater til provstiudvalget.Samtidig vil de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer, der træder i funktion den 1. november, havenogle måneder til at sætte sig ind i opgaverne, inden arbejdet med budgetlægningen for kirke- ogprovstiudvalgskasserne går i gang i foråret.Derfor flyttes tidspunktet for valg til provstiudvalget, således at valget skal være gennemført medudgangen af oktober måned i året efter ordinært valg til menighedsråd mod tidligere udgangen afmarts måned.For at sikre kontinuitet, foreslås der samtidigt indsat en overgangsbestemmelse i lovforslagetsikrafttrædelsesbestemmelse, således at de nuværende provstiudvalgs funktionsperiode forlængesfrem til 31. oktober 2013.5.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.6.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7.Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8.Miljømæssige konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. §§ 14 – 14e)Det nugældende kapitel 3 i ansættelsesloven omfatter alene ansættelser i stillinger som provst.Med den foreslåede formulering af kapitel 3 ændres dette, således at kapitlet fremover omfatteransættelser i stillinger som provst og domprovst.Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslås det, at stillinger som provst fremoveroprettes efter 1 af 3 anførte modeller. Domprovstestillinger forbliver uændret.Model 1, som fremgår af forslaget til § 14 i ansættelsesloven, omfatter ansættelse i stillinger somdomprovst samt ansættelse i stillinger som provst knyttet til et pastorat med 3 eller fleresognepræstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder.Den foreslåede formulering er en videreførelse af ansættelseslovens nugældende bestemmelse foransættelse i stillinger som domprovst, jf. den nugældende § 15 i ansættelsesloven, dog således atder er tilføjet, at biskoppen – foruden et møde med menighedsrådet – skal afholde et møde medprovstiudvalget, hvor ansøgningerne til den ledige provstestilling gennemgås. Det foreslåsendvidere som noget nyt, at provstiudvalget – på samme måde som menighedsrådet – senest 3 ugerefter mødet med biskoppen afgiver en udtalelse om mindst 3 ansøgere opstillet i prioriteretrækkefølge.Med den foreslåede formulering sidestilles menighedsrådenes indflydelse på valget af ansøger tildisse provstestillinger med den, menighedsrådet har i forbindelse med ansættelse idomprovstestillinger.I praksis foreslås det således, at der sker en sidestilling mellem ansættelsesproceduren veddomprovstestillinger og provstestillinger knyttet til pastorater med mere end 3 sognepræstestillingerefter en model, som med indførelse af en udtaleret for provstiudvalget svarer til den eksisterendebestemmelse om ansættelse i stillinger som domprovst.Model 2, som fremgår af forslaget til § 14 a i ansættelsesloven, omfatter ansættelse i stillinger somprovst knyttet til et pastorat med 2 eller færre sognepræstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør50 % eller derunder.Bestemmelsen skal sikre, at det forsat er muligt at placere provstestillinger uden for centralebyområder.Den foreslåede formulering giver menighedrådet adgang til, efter et møde med biskoppen, hvoransøgningerne gennemgås, at udtale sig om 3 blandt alle ansøgere i prioriteret rækkefølge.Menighedsrådets udtalelse afgrænser i dette tilfælde, hvilke ansøgere provstiudvalget og biskoppenkan udtale sig om.Provstiudvalget afgiver herefter, efter et møde med biskoppen, hvor ansøgningerne gennemgås, enudtalelse med sin egen prioritering blandt de 3 af menighedsrådet prioriterede ansøgere.I disse tilfælde, hvor provstestillingen også udgør en væsentlig del af den samlede gejstligebetjening af pastoratet, er det med den foreslåede formulering såledesmenighedsrådets/menighedsrådenes udtalelse, som anvendes som udgangspunkt for såvelprovstiudvalgets som biskoppens udtalelser. Dermed sikres menighedsrådets udtalelse en afgørendebetydning i forhold til det endelige valg af ansøger.

Model 3, som fremgår af forslaget til § 14 b i ansættelsesloven, omhandler ansættelse i stillingersom provst, hvor provstearbejdet udgør mere end 50 % af stillingens indhold, og ansættelse istillinger som særprovst.Den foreslåede formulering åbner mulighed for, at der, som en særordning, kan oprettes stillinger,hvor præstearbejdet kun udgør en mindre del af den samlede stillings indhold.Der er i dag etableret forsøgsordninger, hvor hidtidige provstestillinger er overgået til en ordning,hvor stillingen overvejende består af provstearbejde og er i tæt tilknytning til et teamsamarbejdemellem præster, som har overtaget hovedparten af præsteopgaverne. Ligeledes findes dereksisterende stillinger som provst for særområder, bl.a. stillinger som sygehusprovst for et nærmereangivet område.Stillingen knyttes fortsat til et pastorat, og menighedsrådet bevarer indflydelse på valget af ansøger.I henhold til den foreslåede formulering afgiver menighedsrådet, efter et møde med biskoppen hvoransøgningerne gennemgås, en udtalelse til biskoppen om ansøgningerne.Provstiudvalget afgiver herefter, efter et møde med biskoppen, hvor ansøgningerne gennemgås, enudtalelse, hvori provstiudvalget peger på 5 af ansøgerne i prioriteret rækkefølge.Endelig afgiver biskoppen udtalelse om mindst 3 ansøgere blandt de 5 af provstiudvalgetprioriterede, hvis der efter biskoppens opfattelse er 3 egnede, ellers færreProvstiudvalget får i forbindelse med ansættelse i disse stillinger, hvor hovedvægten er lagt påarbejdet i provstiet, en større indflydelse end ved ansættelse i stillinger, som er oprettet i henhold tilmodel 1 og 2.Bestemmelsen i § 14 c svarer til den eksisterende bestemmelse i § 9, som finder anvendelse iforbindelse med menighedsråds medvirken ved besættelse af præstestillinger. Principperne omfremgangsmåden, når der er flere menighedsråd i et pastorat, finder således tilsvarende anvendelse iforbindelse med menighedsråds medvirken ved besættelse af provstestillinger.Det er efter alle tre modeller fortsat ministeren for ligestilling og kirke, som træffer afgørelse om,hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse, dog således at såfremt ministeren ønsker atindstille en ansøger, som ikke er omfattet af biskoppens udtalelse, skal ministeren forhandle sagenmed biskoppen, jf. forslaget til § 14 d i ansættelsesloven.Ansættelseslovens § 9, stk. 3, giver i dag ministeren for ligestilling og kirke hjemmel til at fastsættenærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling i forbindelse medansættelser i præstestillinger. Med forslaget til § 14 e i ansættelsesloven får ministeren forligestilling og kirke en tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte regler om menighedsrådenes,provstiudvalgenes og biskoppernes udtalelser i forbindelse med ansættelse i provstestillinger.Det fremgår endvidere af den foreslåede formulering af § 14 e, 2. pkt., at §§ 14 - 14 d ikke finderanvendelse for ansættelse som værnsprovst. Den foreslåede formulering svarer til den nugældendebestemmelse i ansættelseslovens § 14, stk. 3, hvorefter de nugældende bestemmelser ikke finderanvendelse for stillinger som værnsprovst.Til nr. 2 (lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. kapitel 4)Kapitel 4 (og dermed § 15) ophæves, idet ansættelse i stillinger som domprovst er indskrevet i denforeslåede formulering af § 14.Til § 2

Til nr. 1 (lov om folkekirkens økonomi § 17 a)Med forslaget til formulering af økonomilovens § 17 a, stk. 1, udvides provstiudvalget med enrepræsentant for de fastansatte præster i provstiet. Provstiudvalget vil efter forslaget fremover beståaf provsten,4-8 læge medlemmer samt 1 repræsentant for de fastansatte præster i provstiet.Det fremgår af den foreslåede formulering af økonomilovens § 17 a, stk. 4, at præsternesrepræsentant vælges af og blandt de i provstiet fastansatte sognepræster. Det betyder, at bådetjenestemænd og overenskomstansatte sognepræster har valgret og er valgbare, mens ansatte ivikariater eller konstituerede sognepræster ikke er valgbare eller har valgret i forbindelse medvalget til præsterepræsentant.Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3. er de i pastoratet tjenestemandsansattesognepræster og de overenskomstansatte sognepræster, hvis ansættelse i pastoratet har en varighedaf et år eller mere, fødte medlemmer af menighedsrådet, jf. lov om menighedsråd § 2, stk. 1, jf.lovbekendtgørelse nr.146 af 24. februar 2012.Kredsen af præster med valgret og valgbarhed til valg af præsterepræsentanten i provstiudvalget ersåledes snævrere end kredsen af præster, der er fødte medlemmer af menighedsrådene.Dette er begrundet i, at valget af præsternes repræsentant i provstiudvalget ikke bør afgøres aftilfældigheder i forbindelse med antallet af vikariater på valgtidspunktet. Samtidig betyder denforeslåede afgrænsning af kredsen af valgberettigede og valgbare, at sandsynligheden for et stortantal suppleringsvalg i forbindelse med præsterepræsentantens udtræden af provstiudvalget vedstillingsskifte begrænses mest muligt.Med forslaget til formulering af økonomilovens § 17 a, stk. 5, ændres begyndelsestidspunktet for denyvalgte provstiudvalgs funktionsperiode fra 1. april til 1. november i året efter, at der har væretafholdt ordinært valg til menighedsrådene. Samtidig flyttes tidspunktet for valg til provstiudvalget,således at valget skal være gennemført med udgangen af oktober måned i året efter ordinært valg tilmenighedsråd mod tidligere udgangen af marts måned.På denne måde sikres, at de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer får et bedre indblik iprovstiudvalgets opgaver og dermed bedre forudsætninger for at finde kvalificerede kandidater tilprovstiudvalget.Samtidig vil de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer, der træder i funktion den 1. november, havenogle måneder til at sætte sig ind i opgaverne, inden arbejdet med budgetlægningen for kirke- ogprovstiudvalgskasserne går i gang i foråret.Forslaget til § 17 a, stk. 2 – 3, og i økonomiloven svarer med enkelte tekniske ændringer til denugældende bestemmelser i økonomilovens § 17 a, stk. 2 – 3.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2013.Det præciseres i § 3, stk. 2, at § 17 a, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, første gang finderanvendelse ved de ordinære valg til provstiudvalgene i efteråret 2013.

Efter gældende ret, jf. § 17 a, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 1352 af 5. december 2010 omfolkekirkens økonomi, som ændret ved lov nr. 455 af 25. maj 2012, udløber funktionsperioden forprovstiudvalgene, som blev valg ved de ordinære valg til provstiudvalg i 2009, den 31. marts 2013.Ændringen af § 17 a, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1,medfører, at funktionsperioden for de provstiudvalg, som vælges ved de ordinære valg i 2013, løberfra den 1. november 2013.Økonomilovens § 17 a, stk. 5, som affattet i denne lovs § 2, nr. 1, betyder således, at der opstår ethul i loven i forhold til provstiudvalgenes funktionsperiode fra den 1. april 2013 til den 31. oktober2013.Derfor indsættes der i lovforslagets § 3, stk. 3, en overgangsbestemmelse, hvorefter de nuværendeprovstiudvalgs funktionsperiode forlænges frem til den 31. oktober 2013.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om ansættelse i stillinger i folkekirkenm.v., jf. lovbekendtgørelse nr.472 af 13. maj2011, foretages følgende ændringer:1.Kapitel3affattes således:Kapitel 3Ansættelse i stillinger som provstAnsættelse i stillinger som provst og domprovst§ 14.Af de indkomne ansøgninger til en ledigstilling som provst indstiller biskoppen tilministeren for ligestilling og kirke 3 ansøgere iprioriteret rækkefølge.Stk. 2.Ministerenfor ligestilling ogkirkeindstiller en af de tre indstillede ansøgeretil kgl. udnævnelse.Stk. 3.Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for ansættelsesom domprovst og værnsprovst.Kapitel 4Ansættelse i stillinger som domprovst§ 15.Biskoppen afholder et møde meddomsognets menighedsråd, hvor de indkomneansøgninger til en ledig stilling som domprovstgennemgås. På et møde, der afholdes afmenighedsrådet alene senest 3 uger efter detførste møde, afgiver menighedsrådet enudtalelse om mindst 3 ansøgere opstillet iprioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge.Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilkeansøgere han vil udtale sig om. Biskoppensender ansøgningerne med menighedsrådets ogsin egen udtalelse til Ministeriet for Ligestillingog Kirke.Stk. 3.Ministerenfor ligestilling og kirketræffer§ 14.Ved besættelse af provstestillinger, hvorprovstestillingen er tilknyttet et pastorat med 3eller flere præstestillinger, og hvorprovstearbejdet udgør 50 % eller derunder, ellerved besættelse af stillinger som domprovstafholder biskoppen et møde med pastoratetsmenighedsråd, hvor de indkomne ansøgningertil den ledige stilling gennemgås. Biskoppenafholder ligeledes et møde med provstiudvalget,hvor de indkomne ansøgninger til den ledigestilling som provst gennemgås.På møder, derafholdes af henholdsvis menighedsråd ogprovstiudvalg senest 3 uger efter det førstemøde, afgiver menighedsrådet ogprovstiudvalget uafhængigt af hinandenudtalelse om mindst 3 ansøgere i prioriteretrækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelseom mindst 3ansøgere i prioriteret rækkefølge. Biskoppen erfrit stillet med hensyn til, hvilke ansøgerebiskoppen vil udtale sig om. Biskoppen senderansøgningerne med menighedsrådets,provstiudvalgets og sin egen udtalelse tilMinisteriet for Ligestilling og Kirke.§ 14 a.Ved besættelse af provstestillinger, hvorprovstestillingen er tilknyttet et pastorat med 2eller færre præstestillinger, og hvor”Kapitel 3

provstearbejdet udgør 50 % eller derunder,afholder biskoppen et møde med pastoratetsmenighedsråd, hvor de indkomne ansøgningergennemgås. Menighedsrådet afgiver herefterudtalelse om 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge.Det skal fremgå af udtalelsen, hvor mangemenighedsrådsmedlemmer, der har stemt på denenkelte ansøger. Biskoppen afholder hereftermøde med provstiudvalget, hvor de 3 afmenighedsrådet prioriteredeansøgningergennemgås. Provstiudvalget afgiverudtalelse om de 3 prioriterede i egen prioriteretrækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse til ministerenfor ligestilling og kirke om de 3 i egenprioriteret rækkefølge, hvis alle 3 efterbiskoppens opfattelse er egnede, ellers færre.Biskoppen sender ansøgningerne medmenighedsrådets, provstiudvalgets og sin egenudtalelse til Ministeriet for Ligestilling ogKirke.§14 b.Vedbesættelse af provstestillinger, hvorprovstestillingen udgør mere end 50 % af enpræstestilling, eller ved besættelse af stillingersom særprovst afholder biskoppen et møde medhenholdsvis menighedsråd og provstiudvalg,hvor de indkomne ansøgninger til den ledigestilling gennemgås. Efter afholdelse af deovenfor omtalte møder afgiver menighedsrådeten udtalelse til biskoppen om ansøgningerne.Provstiudvalget afgiver en udtalelse tilbiskoppen om mindst 5 af ansøgerne i prioriteretrækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3ansøgere i egen prioriteret rækkefølge blandt de5 af provstiudvalget prioriterede, hvis der efterbiskoppens opfattelse er 3 egnede, ellers færre.Såfremt biskoppen ikke finder nogen af de 5 afprovstiudvalget prioriterede egnede, drøfterbiskoppen igen ansøgningerne medprovstiudvalget og afgiver herefter udtalelse ommindst 3 ansøgere i prioriteret rækkefølgeblandt samtlige ansøgere. Biskoppen sendermenighedsrådets, provstiudvalgets og sin egenudtalelse sammen med ansøgningerne tilKirkeministeriet.

§ 14 c.Ihenhold til § 14, stk. 1, § 14 a, stk. 1, og§ 14 b, stk. 1, afgiver et pastorats menighedsrådudtalelse om ansættelse i en ledig stilling somprovst. Er en provstestilling knyttet til flerepastorater, afgives udtalelse af disse pastoratersmenighedsråd.Stk. 2.Skal flere menighedsråd medvirke vedudtalelse efter stk. 1, afgives udtalelsen på etfællesmøde. Ministeren for ligestilling og kirkekan bestemme, at det af afstemningsresultatetskal fremgå, hvorledes stemmerne er faldetindenfor hvert enkelt af de menighedsråd, derdeltager i udtalelsen.§ 14 d.KMinisteren for ligestilling og kirketræffer afgørelse i medfør af § 14, § 14 a og §14 b om, hvilken ansøger der skal indstilles tilkgl. udnævnelse, dog således, at indstilling tilkgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke eromfattet af biskoppens udtalelse, ikke kan ske,før sagen har været forhandlet med biskoppen.§ 14 e.Ministerenfor ligestilling og kirke kanfastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§14 -14 d.§§ 14 - 14 d gælder ikke for ansættelsesom værnsprovst.”2.Kapitel4ophæves.§2I lov om folkekirkens økonomi, jf.lovbekendtgørelse nr.1352 af 5. december 2010,foretages følgende ændringer:1.§ 17 aaffattes således:§ 17 a.I hvert provsti vælges et provstiudvalg,der består af provsten og 4 til 6 valgtemedlemmer.Stk. 2.Valgret til provstiudvalg harmedlemmerne af provstiets menighedsråd.Præster i pastorater, der omfatter fleremenighedsrådskredse i samme provsti, har kunén stemme og kan selv vælge, i hvilketmenighedsråd de vil afgive stemme. Omfatterpastoratet menighedsrådskredse i mere end ét”§ 17 a.I hvert provsti vælges et provstiudvalg,der består af provsten, 1 repræsentant forprovstiets præster og4 til 8læge medlemmer.Stk. 2.Valgret til provstiudvalg som lægtmedlem har medlemmerne af provstietsmenighedsråd. Præster i pastorater, der omfatterflere menighedsrådskredse i samme provsti, harkun én stemme og kan selv vælge, i hvilketmenighedsråd de vil afgive stemme. Omfatterpastoratet menighedsrådskredse i mere end étprovsti, har præsten en stemme i hvert provsti.En repræsentant i et menighedsråd for en

valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 ilov om menighedsråd.Stk.3.Valgbar som lægt medlem er enhver, deropfylder betingelserne for at kunne vælges tilmedlem af et menighedsråd i provstiet.Stk. 4.Alle sognepræster, der er fastansat iprovstiet, har valgret og er valgbare tilprovstiudvalget som repræsentant for præsterne.Stk. 5.Ordinært valg til provstiudvalg skalforetages inden udgangen af oktober måned iåret efter, at ordinært valg til menighedsråd harfundet sted. Valget gælder fra den 1. november,og funktionsperioden er 4 år.”§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. marts 2013.Stk. 2.§ 17 a, stk. 5, som affattet ved denne lovs§ 2, nr. 1, finder første gang anvendelse ved deordinære valg til provstiudvalg i efteråret 2013.Stk. 3.Funktionsperioden for de provstiudvalg,hvis funktionsperiode regnes fra den 1. april2009, i henhold til den hidtil gældende lov,forlænges med 7 måneder fra den 1. april 2013til den 31. oktober 2013.§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.