KIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 54: Henvendelse fra Tjæreborg Menighedsråd vedr. høringssvar til betænkning 1527, Provstestillingen og provstiets funktioner, Betænkning fra Arbejdsgruppe vedrørende provstestillinger, Kirkeministeriet

Tjæreborg Menighedsråd har på sit møde den 26. januar 2012 bemyndiget mig til på rådets vegne atfremsende følgende høringssvar:Betænkningen er i sin helhed udtryk for en tiltagende og stadig stærkere, men uønskeligcentraliseringstendens i folkekirken, hvor vi i højere og højere grad bliver underlagt en koncern-tænkning,der er i modstrid med det, folkekirken skal være: en ramme om et fællesskab af sognemenigheder afevangelisk-luthersk observans. Som menighedsråd er det vores opgave at fastholde, at vi arbejder formenighedens liv og vækst og ikke medvirke til, at fokus flyttes herfra.Et tilløb til yderligere flytning af kompetence og magtbeføjelser fra menighedsråd til provst ogprovstiudvalg bør omgående stoppes. Jo flere beføjelser, vi fratages som menighedsråd, des mindremening giver arbejdet i rådet. Flyttes endnu flere beføjelser op ad i systemet, vil det i fremtiden blive desvanskeligere at finde nogen, der vil sidde i rådene. Ansvar, kompetence og økonomi bør følges ad.Der er fx ingen saglige grunde til at give provst og provstiudvalg særlige beføjelser mht. det kirkelige liv iprovstiet, da dette kan påvirke og ensrette de enkelte sogne på en uhensigtsmæssig måde, så følgen pålængere sigt bliver, at kirkens lokale forankring helt forsvinder. Derfor er der ligeledes ingensomhelstgrunde til, at man på provstiplan skal kunne lukke kirker. Det må være op til de enkelte sogne, hvordan devil bruge deres kirke! – I stedet for den megen tale om at lukke kirker rundt om i landet, er det på tide, vibegynder at tale om, at kirker skal åbnes. Er der nogle steder problemer hermed, kunne man jo fx påstiftsplan oprette et ”udrykningshold”, som det lokale råd og præsten kunne hidkalde som hjælp til at få etevt. skrantende kirkeliv på fode igen. Skal folkekirken fortsat have status som den danske folkekirke, måden være synligt tilstede overalt i landet, selv i de fjerneste kroge og baggårde. Lukkes der kirker, opstår der

døde pletter på landkortet, der næppe lader sig genoprette i betragtning af den centralisering, der findersted overalt. – Vedr. økonomien kunne det måske være på sin plads, at de enkelte råd i de kommende år fikmulighed for til bunds at drøfte, om man kun kan drive kirke på samme høje stade i det ydre som nu?Erfaringer andre steder fra i verden tyder på, at det kunne være en god ide at få fokus rettet på indholdet.Lovgivningen rummer i øvrigt allerede i dag masser af muligheder for, at menighedsråd kan samarbejde påkryds og tværs af sognegrænser, hvilket vi her på stedet har praktiseret gennem flere årtier.Efter vores opfattelse bør provsten stadigvæk kunne vælges blandt alle provstiets præster. En udmærketordning at benytte ville kunne være den, der er set fungere godt ved frikøb til skole-kirkesamarbejde og iforbindelse med de folkekirkelige skoletjenester: En frikøbsmodel på åremål, fx max 8- 10 år. I tiden med”frikøbet” til provst, må provsten dækkes langt bedre ind end tilfældet er i dag mht. vikarpræst. Ansættelseaf økonomisk ekspertise i provstierne må være en selvfølge. Efter provstetiden må den afgående provstnaturligvis frit kunne vende tilbage til sin stilling som sognepræst på fuld tid.I fremtiden bør provsten vælges af provstiets menighedsråd og præster, så man undgår en ”oppe fra ognedad”- funktion. I dag er det i realiteten biskoppen, der efter sine egne præferencer afgør, hvem afansøgerne der bliver provst. Dette bør rådene selv kunne afgøre på demokratisk vis. Det vil givet være enmeget stor fordel for såvel menighedsråd som provst og provstiudvalg (samt biskoppen) i det dagligearbejde, at der herved kommer en solid lokal forankring ind i billedet.Den nuværende domprovstestilling bør nedlægges og erstattes af en stilling som stiftsprovst. Derved vildomsognenes menigheder og menighedsråd opnå den samme mulighed for at kalde deres præst på sammemåde som alle andre sognemenigheder – noget, der vel må betragtes som en simpel ret og pligt i enluthersk kirke?! Konsekvensen må være, at domprovstestillingen overgår til at være en almindeligprovstestilling. Domprovstens funktioner som domprovst består i at være den lokale biskops stedfortræder.Disse funktioner tillægges stiftsprovsten, der vælges af stiftets menighedsråd blandt alle stiftets provster.Valget bør være åremålsbestemt.I øvrigt vil vi meget kraftigt opfordre til, at vi som menighedsråd nu for en periode på fx 4- 6 år fårarbejdsro, så vi kan få tid til vores egentlige arbejde i stedet for hele tiden at skulle tage stilling til ogindarbejde nye procedurer for alt muligt. Vi kan simpelthen ikke se visdommen i de mange ændringer afsnart sagt enhver art, som vi de senere år er blevet bombarderet med.Med venlig hilsen,Tjæreborg Menighedsråd,Jens Christian Jermiin Nielsen,sognepræst