Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov omændring af lov om folkekirkens økonomi (Finansiering afpræstestillinger m.v.)Udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Finan-siering af Præstestillinger m.v.) blev sendt i høring den 15. december 2011med frist for bemærkninger den 26. januar 2012, kl. 12.00.Lovforslaget blev sendt i høring hos samtlige biskopper, stiftsøvrighederne,Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danskePræsteforening, Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfondens drift og Fi-nansministeriet.Der var ved høringsfristens udløb indkommet 14 høringssvar.Høringssvarene fordeler sig således, at der er modtaget høringssvar fra bi-skoppen over Københavns Stift, Stiftsøvrigheden over Helsingør Stift, bi-skoppen over Roskilde Stift (fælles med Stiftsøvrigheden over RoskildeStift), biskoppen over Lolland-Falster Stift (fælles med Stiftsøvrigheden overLolland-Falster Stift), biskoppen over Fyens Stift (fælles med Stiftsøvrighe-den over Fyens Stift), biskoppen over Aalborg Stift (fælles med Stiftsøvrig-heden over Aalborg Stift), Stiftsøvrigheden over Viborg Stift, biskoppenover Århus Stift (fælles med Stiftsøvrigheden over Århus Stift), biskoppenover Ribe Stift og biskoppen over Haderslev Stift (fælles med Stiftsøvrighe-den over Haderslev Stift).Der er desuden modtaget høringssvar fra Landsforeningen af Menighedsråd,Danmarks Provsteforening Den Danske Præsteforening og Ateistisk Selskab.Lovforslaget har givet anledning til følgende bemærkninger.

Biskoppen (og stiftsøvrigheden) over Århus Stift har ingen bemærkninger tillovforslaget.Danmarks Provsteforening kan tilslutte sig det fremsendte forslag til lov omændring af lov om folkekirkens økonomi.Ateistisk Selskab oplyser, at de ikke ser positivt på lovforslaget, men betrag-ter det som et tilbageskridt i forhold til betænkning 1511, der lagde op til, atstatens nuværende bloktilskud til lønninger til folkekirkens præster i stedetskulle bruges til bevaring af den danske folkekirkelige kulturarv. AteistiskSelskab ser derfor lovforslaget som et tilbageskridt i forhold til en yderligeresekularisering af dansk lovgivning samt i forhold til en lovgivning, der be-handler alle ens uanset livsanskuelse.

1.1.1 Forhandling om afskaffelse af kompensationsordningenBiskoppen over Ribe Stift finder det uhensigtsmæssigt, at det er besluttet, atstatens kompensation bortfalder, men tager beslutningen til efterretning.Viborg Stiftsøvrighed anfører, at det findes uheldigt, at der ikke har væretlagt op til nogen forhandling om afskaffelse af kompensationsordningen,forinden afskaffelse af ordningen besluttes.

Ministeriet skal hertil bemærke,

at lovforslaget er en konsekvens af rege-ringens oplæg til finansloven for 2012. I forslaget har regeringen lagt op tilfra 2013 at afskaffe kompensationen.De mulige konsekvenser af en afskaffelse af kompensationen fremgik allere-de af finansloven for 2007.Finansloven blev fremsat den 12. oktober 2011. Lovforslaget var en uændretfremsættelse af det af den tidligere regerings forslag, som blev fremsat i au-gust 2012. Regeringens ændringsforslag til finansloven blev offentliggjortden 3. november 2011. Samme dag lagde Ministeriet for Ligestilling og Kir-ke en pressemeddelelse ud på ministeriets hjemmeside og intranet, som oply-ste om regeringens oplæg. Finansloven blev vedtaget ved 3. behandlingenden 20. januar 2012.

ring væk for ca. 18 årsværk sammenlignet med statens tidligere støtte forudfor 2007. Det er foreningens opfattelse, at der mangler en begrundelse for atskære i omfanget af statens støtte til præsteårsværk i forhold til årene 2001-2006 og de foreslåede 1.892,8 årsværk synes vilkårligt fastsat med henvis-ning til 99 særpræsteårsværk. Præsteforeningen er derfor af den opfattelse, atantallet af staten andel af finansieringen af præstestillinger bør være 1.911årsværk for at fastholde niveauet frem til 2007. I modsat fald vil der væretale om en reel nedskæring af årsværk.

Ministeriet skal hertil bemærke,

at det er korrekt, at antallet af årsværk påfinansloven for perioden 2001-2006 har varieret mellem 1909,9 og 1911,5årsværk. Antallet af årsværk inkluderer, jf. bemærkningerne til finansloven,20,1 præster på Færøerne i 2001, 2006 og frem til 29. juli 2007, 21,1 præsterpå Færøerne i perioden 2002-2005 samt 0,9 særpræst på Færøerne i perioden2001-2007.Disse årsværk finansieres nu af Færøernes hjemmestyre efter, at kirken den29. juli 2007 er overtaget af hjemmestyret. Årsværkene på finansloven skalderfor i perioden 2001-2007 korrigeres for antal årsværk til præsterne påFærøerne for, at man får et retvisende billede af antallet af statsfinansieredepræstestillinger i Danmark.Ministeriet har på baggrund af finanslovene for 2001-2007 udarbejdet føl-gende oversigt over årsværket for præster

ansat i Danmark

i perioden 2001-2007:

År

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Årsværk finans-

lov i Danmark

1891,4(1.911,5-20,1)1888,9(1.910,0-21,1)1.888,9(1.910-21,1),1.888,9(1.910-21,1)1.888,9(1.910-21,1)1.888,8(1.909,9-20,1)1.991,8(2.012,8-21,0)

Særpræsteårs-

værk i Danmark

80,2(81,1-0,9)82,1(83,0-0,9)82,1(83,0-0,9)82,1(83,0-0,9)85,1(86,0-0,9)99,0(99,9-0,9)Inkluderet i fi-nansloven1.991,81.987,81.974,01.971,01.971,01971,0

Samlet årsværk i

Danmark

1.971,6

Det fremgår af oversigten, at antallet af sognepræster og provster i Danmarkdelvist finansieret over finansloven i perioden 2001-2006 har varieret mellem1888,8 og 1891,4 årsværk. Det samlede antal præstestillinger i Danmark fi-nansieret af finansloven og fællesfonden er i perioden 2001 – 2007 dog sam-let steget fra 1971,6 til 1991,8 årsværk, hvilket svarer til en stigning på 20,2årsværk.1.1.3 Kompensation for administration af navneloven – gebyropkrævningDen danske Præsteforening henviser til, at en del af kompensationen for an-den lovgivnings provenuvirkning er en kompensation for gebyrindtægter fornavneændringer.Der henvises til, at denne del af kompensationen definitorisk set ikke vedrø-rer provenuændringer i kirkeskatten forårsaget af anden lovgivning, men eren separat kompensation for den meradministration, som folkekirken er ble-vet pålagt i forbindelse med ændring af navneloven i 2005. For at begrænseomfanget af navneændringer blev der i 2007 indført gebyropkrævning på defleste navneændringen og en del af gebyropkrævningen tilfaldt naturligt fol-kekirken, hvor det skønnes, at 95 % af arbejdet med navneændringer ligger.Præsteforeningen er af den opfattelse, at denne del af kompensationen børfastholdes, da den ikke er begrundet i skattetekniske forhold og skattestop,men er en kompensation for merarbejde forårsaget af ændringer af navnelo-ven.

Ministeriet skal hertil bemærke,

at kompensationen for administration afnavneloven ikke påvirkes af lov om ændring af lov om folkekirkens økono-mi. Kompensationen for administration af navneloven administreres såledesfortsat efter de nuværende principper.

Biskoppen (og stiftsøvrigheden) over Fyens Stift anfører, at ændringen, derbetyder, at nogle præstestillinger igen skal finansieres 100 % af fællesfonden,indebærer en risiko for, at antallet af præstestillinger beskæres, såfremt derikke ved lovens ikrafttræden tilføres de fornødne midler til præstebevillingeni fællesfondens budget. Biskoppen henviser til, at ministeren på et møde overfor biskopperne har tilkendegivet, at der fortsat skal være mindst 1991,8 stil-linger, som er centralt finansierede. Det foreslås derfor, at bemærkningerneøverst på side 4, 1. linie ændres, således at ordet ”kan” fjernes. Biskoppennoterer sig samtidig, at der i forbindelse med omprioriteringen af fællesfon-den vil være mulighed for at tilføre yderligere præstestillinger.Biskoppen (og stiftsøvrigheden) over Lolland-Falster Stift har noteret sig, atdet er ministerens opfattelse, at der fortsat skal være mindst 1991,8 stillinger,stillinger, som er centralt finansierede, bestående af 1892,8 stillinger fastsatpå finanslovene og mindst 99 stillinger, som er 100 % fællesfondsfinansiere-de, samt at der gives mulighed for at kunne oprette yderligere præstestillingervia omprioritering af fællesfonden, hvilket han finder positivt.Biskoppen over Roskilde Stift tilslutter sig høringssvaret fra biskopperneover Lolland-Falsters og Fyens stifter.Biskoppen (og stiftsøvrigheden) over Aalborg Stift anfører, at det findes po-sitivt, at ministeren tilkendegiver den opfattelse, at der fortsat skal væremindst 1991,8 stillinger, som er centralt finansierede, og som består af1892,8 stillinger fastsat på finansloven og mindst 99 stillinger, som er 100 %fællesfondsfinansierede. Endvidere findes det positivt, at der gives mulighedfor oprettelse af yderligere præstestillinger via omprioritering af fællesfon-den.Biskoppen over Haderslev Stift tilslutter sig høringssvaret fra biskoppen overAalborg Stift.Stiftsøvrigheden over Helsingør Stift anfører, at der som udgangspunkt ingenbemærkninger er til forslaget, idet en ændring af loven er en forudsætning forfortsat at kunne besætte de 99 præstestillinger, hvortil statens medfinansie-ring bortfalder. Stiftsøvrigheden bifalder, at lovændringen medfører, at deråbnes for muligheden for at tilføre yderligere præstestillinger, men deler Fy-ens Stifts bekymring for, at antallet af præstestillinger reduceres til under dehidtidige 1991,8 stillinger.Biskoppen over Ribe Stift bifalder, at der efter ministeriets opfattelse fortsatskal være mindst 1991,8 stillinger, bestående af 1892,8 stillinger fastsat påfinansloven og mindst 99 stillinger, som er 100 % finansieret af fællesfon-den, samt at der gives mulighed for at kunne oprette yderligere præstestillin-ger via omprioritering af fællesfonden.Landsforeningen af Menighedsråd udtaler, at under hensyntagen til de øko-nomiske udsigter finder Landsforeningen det hensigtsmæssigt, at antallet afstatsstøttede præstestillinger fastholdes på det nuværende niveau. Landsfor-eningen anfører, at en tilsvarende fastfrysning af fællesfondsfinansieredepræstestillinger ikke sker, selv om ministeren erklærer, at han har sindet atfastholde det nuværende antal på 99.

Landsforeningen henviser til, at en vedtagelse af lovforslaget i den forelig-gende form derfor betyder, at det fremover vil være muligt for fællesondensat finansiere yderligere præstestillinger 100 pct., og det fremsendte lov-forslag giver ministeren mulighed for selv at fastsætte antallet af fællesfonds-finansierede præster. Det anføres i den forbindelse, at det er oplagt, at vissepræstestillinger finansieres af fællesfonden, f.eks. institutionspræster vedfængsler, hospitaler og uddannelsesinstitutioner.Landsforeningen anfører, at de på basis af erfaringerne med budgetfølge-gruppens arbejde i de år, den har eksisteret, forudsætter, at fastsættelsen afantallet af fællesfondsfinansierede præster vil ske i et tæt samspil med bud-getfølgegruppen, selv om denne ikke har beslutningskompetence, og at de pådenne baggrund ikke har noget at indvende mode forslaget.3.1.1 Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelserLovforslaget medfører, at det fremover kun vil være de statsligt medfinansie-rede præster (1892,8), der er fastsat på finansloven, mens antallet af 100 pct.fællesfondsfinansierede stillinger (der i 2007 udgjorde i alt 99 stillinger), kanvariere, alt efter hvorledes fællesfonden ønsker at prioritere.I lovforslagets bemærkninger, jf. punkt 2 ”Baggrunden for lovforslaget”, erdet anført, at ”Det er ministeren for ligestilling og kirkes udgangspunkt, atder fortsat er mindst 1991,8 centralt finansierede præster.” Det er såledesministerens intention med ansvaret for fastlæggelsen af fællesfondens bud-get, at der fortsat efter en lovændring er mindst 1991,8 centralt finansieredepræster.Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011, at budgetfølge-gruppen vedrørende fællesfonden blandt andet har til opgave at rådgive mini-steren om fastlæggelsen af fællesfondens budget og om eventuelle efterføl-gende budgetændringer.Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden består af en biskop, en stift-amtmand, en stiftskontorchef, et medlem udpeget efter indstilling fra Lands-foreningen af Menighedsråd, et medlem udpeget efter indstilling fra Dan-marks Provsteforening og en repræsentant fra Ministeriet for Ligestilling ogKirke, jf. bekendtgørelsens § 7.Ministeren har siden 2002 hørt budgetfølgegruppen for fællesfonden ombudgettet, og hvis denne høringsproces skal være reel, kan antallet af 100pct. fællesfondsfinansierede præstestillinger ikke på forhånd låses fast i lov-forslaget eller bemærkningerne hertil.

Biskoppen (og stiftsøvrigheden) over Lolland-Falsters Stift anfører, at ud-pegningen af de 99 stillinger bør ske på baggrund af en fordelingsnøgle mel-lem stifterne og fastlægges som en aftale mellem biskopperne.Biskoppen (og stiftsøvrigheden) over Roskildes Stift og biskoppen (og stifts-øvrigheden) over Aalborg Stift tilslutter sig ovenstående udtalelser vedrøren-de fordelingen fra henholdsvis biskoppen over Fyens Stift og biskoppen overLolland-Falsters stift. Ligesom biskoppen over Haderslev Stift henviser tilhøringssvaret fra biskoppen over Aalborg Stift.3.2.1 Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelserMinisteren har i samspil med budgetfølgegruppen kompetencen til at foreta-ge en fordeling af præstestillingerne mellem de 10 stifter. Enhver ændring ifordelingen af præstestillingerne vil blive drøftet forudgående med biskop-perne.I præstefordelingsmodellen udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne ogministeriet i 2009 er udgangspunktet for den nye fordeling 1991,8 stillinger.Det vil sige, at de 99 stillinger, som ved lovforslaget kan finansieres 100 pct.over fællesfonden, på nuværende tidspunkt indgår i denne fordeling. Det vilderfor også være naturligt, at stillingerne kan indgå i denne model, selv omder sker en ændring i finansieringen.

Finansieringen af de 100 pct. fællesfondsfinansierede stillin-

ger

Biskoppen (og stiftsøvrigheden) over Lolland-Falsters Stift anfører, at det ervigtigt, at det sikres, at finansieringen af de 99 stillinger skaffes ved forhøjel-se af landskirkeskatten eller ved omlægninger på fællesfondens budget. Bi-skoppen over Roskilde Stift tilslutter sig dette.Biskoppen (og stiftsøvrigheden) over Aalborg Stift finder det ligeledes vig-tigt, at finansieringen af de 99 stillinger skaffes ved forhøjelse af landskirke-skatten eller ved omlægninger på fællesfondens budget. Biskoppen over Ha-derslev Stift tilslutter sig dette.3.3.1 Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelserDet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at pengene til finansiering afde 99 stillinger kan skaffes ved enten en forhøjelse af landskirkeskatten mod-svarende sænkningen tilbage i 2007 (16,4 mio. kr.) eller ved omlægninger påfællesfondens budget.Hvordan finansieringen konkret udmøntes, vil blive afklaret i samspil med defolkekirkelige repræsentanter i budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden.

3.4.1 Tilskud fra fællesfonden til ministerietBiskoppen (og stiftsøvrigheden) over Fyens Stift bemærker, for så vidt angårtilskuddet fra fællesfonden til Kirkeministeriet, må det forudsætte en doku-mentation fra ministeriet om, at der er tale om et merarbejde svarende til be-løbet. Der henvises til, at der er sket en del ændringer i den folkekirkeligeadministration siden 2007, herunder etableringen af det administrative fæl-lesskab, hvilket har medført overførsel af arbejdsopgaver fra Kirkeministeriettil stifterne. Biskoppen over Københavns Stift og biskoppen over RoskildeStift tilslutter sig dette.

Ministeriets bemærkninger hertil

I forbindelse med omlægningen af kompensationen i 2007 blev departemen-tets bevilling på finansloven forhøjet med 3,1 mio. kr. (2007 p/l) som kom-pensation for ydelser og administration, som departementet yder for fælles-fonden. Denne kompensation til lovgivningen blev finansieret ved en reduk-tion af statens kompensation til folkekirken for anden lovgivnings provenu-virkning for kirkeskatten, idet fællesfonden ikke længere skulle betale et til-svarende beløb til ministeriet for den administration, som ministeriet vareta-ger for fællesfonden. Før 2007 var aktiviteten således udgiftsført på fælles-fondens budget og indtægtsført på departementets.Afskaffelsen af kompensationen betyder, at ministeriets administrationsop-gave for fællesfonden ikke længere skal finansieres af fællesfonden gennemet træk over kompensationen, men skal udgiftsføres direkte på fællesfondensbudget.Nærværende lovforslag vedrører ikke fællesfondens udgifter til departemen-tets opgaver for fællesfonden, men finansieringen af præstestillinger.Spørgsmålet er alene omtalt i lovbemærkningerne for at forklare størrelsenpå den samlede omlægning i 2007 på 19,5 mio. kr., hvor 16,4 mio. kr. ved-rørte bevilling til præsteløn og 3,1 mio. kr. vedrørte ministeriets administra-tion for fællesfonden.Fællesfondens budget fastlægges af ministeren efter en høring af budgetføl-gegruppen.3.4.2 Repræsentation af præster i budgetfølgegruppenDen danske Præsteforening henviser til, at de i tidligere høringssvar har til-kendegivet den opfattelse, at præsterne bør være repræsenteret i budgetfølge-gruppen, og at de fastholder dette synspunkt. Det anføres, at foreningens op-fattelse af behovet skærpes ved, at det fremgår af bemærkninger til lovforsla-get, at finansiering og antal af særpræsteårsværk skal afklares i samspil medde folkekirkelige repræsentanter i budgetfølgegruppen. Foreningen henvisertil, at det er almindelig praksis, at foreningen er repræsenteret i væsentligeudvalg og arbejdsgrupper i ministeriets regi, og at en hensigtsmæssig sam-mensætning af budgetfølgegruppen giver mulighed for samvirke mellemlægfolk og præster svarende til det samvirke, der er mellem lægfolk og præ-

ster, som findes i menighedsråd, stiftsråd og anbefalet af arbejdsgruppen bagbetænkning 1527 om ”Provstestillingen og provstiets funktion” i provstiud-valget. Ligeledes anbefales det i betænkning 1511 om ”Omlægning af statenstilskud til folkekirken til bloktilskud”, at præsterne repræsenteres i budget-følgegruppen. Det anføres, at med udvidelsen af budgetfølgegruppens virkesynes behovet for repræsentation af præster i beslutningsprocessen endogmeget presserende.

Ministeriets bemærkninger hertil

Lovforslaget vedrører ikke budgetfølgegruppens sammensætning.Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden består af en biskop, en stifts-amtmand, en stiftskontorchef, et medlem udpeget efter indstilling fra Lands-foreningen af Menighedsråd, et medlem udpeget efter indstilling fra Dan-marks Provsteforening og en repræsentant fra Ministeriet for Ligestilling ogKirke, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011.Budgetfølgegruppen for fællesfonden blev etableret i 2002 ud fra et ønskeom, at de grupper i folkekirken, der har et ledelsesmæssigt ansvar, kunnerådgive ministeren om fællesfondens budget, herunder udskrivning af lands-kirkeskatten.Budgetfølgegruppen er allerede i dag sammensat af henholdsvis gejstlige oglæge medlemmer, hvorfor de gejstlige synspunkter er repræsenteret i budget-følgegruppen.Ministeriet skal endvidere henvise til, at budgetfølgegruppens indstilling ombudgettet er afgivet efter, at budgetfølgegruppen har holdt et budgetsamrådmed en læg repræsentant fra hvert af de 10 stifter samt en observatør for Dendanske Præsteforening og en fælles observatør for de øvrige faglige organisa-tioner i folkekirken.Ministeriet har noteret sig Den danske Præsteforenings synspunkt, som vilkunne indgå i de fremtidige drøftelser om strukturen på den danske folkekir-ke.

1.1

Kompensationsordningens afskaffelse

Ministeriet skal hertil bemærke,

År

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007-2012

Årsværk

finanslov

Særpræsteårsværk Samlet års-

værk

Ministeriet skal hertil bemærke,

ansat i Danmark

År

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Årsværk finans-

lov i Danmark

Særpræsteårs-

værk i Danmark

Samlet årsværk i

Danmark

Ministeriet skal hertil bemærke,

3.1 Antallet af fællesfondsfinansierede stillinger

3.2 Fordelingen af de 100 pct. fællesfondsfinansierede stillinger

3.3

Finansieringen af de 100 pct. fællesfondsfinansierede stillin-

ger

3.4

Øvrige emner

Ministeriets bemærkninger hertil

Ministeriets bemærkninger hertil