KIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 35: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, fra kirkeministeren

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning........................................................................................................................................ 22. Baggrund.......................................................................................................................................... 33. Hovedpunkterne i lovforslaget......................................................................................................... 33. 1. Gældende ret................................................................................................................................ 33.1.1 Folkekirkemedlemmers ret til kirkelig betjening........................................................................ 33.1.2. Folkekirkemedlemmers ret til brug af kirken..................................................................... 43.1.3. Ritualer for kirkelige handlinger....................................................................................... 43.2 Overvejelser og lovforlagets udformning...................................................................................... 54. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.................................................. 75. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv............................................. 76. De administrative konsekvenser for borgere................................................................................... 77. De miljømæssige konsekvenser........................................................................................................ 78. Forholdet til EU-retten.................................................................................................................... 79. Hørte myndigheder mv..................................................................................................................... 710. Sammenfattende skema.................................................................................................................. 7Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser......................................................................... 9

1. IndledningLovforslaget er sammen med social- og integrationsministerens forslag til lov om ændring af lovom ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om rettens pleje og ophævelse af lov om registreret part-nerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) en delvis udmøntning af regeringsgrundla-gets punkter om seksuel ligestilling.Af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”, oktober 2011 fremgår blandt andet:”Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken –uanset deres seksuelle orientering.”De foreslåede ændringer i ægteskabsloven indebærer, at to personer af samme køn får mulighed forat indgå ægteskab. Ægteskabet kan indgås borgerligt eller kirkeligt.Dokument.nr. 2071/12

Med henblik på at sikre at præster i folkekirken, som af samvittighedsgrunde ikke vil medvirke vedvielse af to personer af samme køn, får frihed til at sige nej hertil, indføres der med dette lovforslagen bestemmelse om, at præster i folkekirken får ret til at undlade at vie to personer af samme køn.2. BaggrundDen gældende ægteskabslov hviler på den forudsætning, at ægteskab indgås mellem mand og kvin-de.Ifølge ægteskabslovens § 15 kan ægteskab indgås ved borgerlig eller kirkelig vielse. Den kirkeligevielse kan finde sted inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne, jf. § 16, stk. 1, nr. 1.Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster, jf. § 17, stk. 1, og ifølge bestem-melsen fastsætter ministeren for ligestilling og kirke regler om, hvilke præster i folkekirken, der kanforetage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil.Regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 547 af 15. december 1969 om vielse indenfor folkekir-ken, og det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 5, 1. pkt., at en præst kun har pligt til at foretageen vielse, såfremt begge parter hører til folkekirken, og en af dem er medlem af præstens menighed.Siden 1989 har det været muligt for to personer af samme køn at indgå registreret partnerskab. Detregistrerede partnerskab har med visse undtagelser samme retsvirkninger som indgåelse af ægte-skab. En af undtagelserne er, at ægteskabslovens mulighed for kirkelig vielse ikke finder anvendel-se på det registrerede partnerskab.Med ændringerne i ægteskabsloven får to personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskabved borgerlig eller kirkelig vielse.Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Medlemskabsloven)indeholder nærmere bestemmelser om, hvornår medlemmer af folkekirken har ret til kirkelig betje-ning og hvilken præst i folkekirken, der er forpligtet til at yde den kirkelige betjening.Da to personer af samme køn vil få mulighed for at indgå ægteskab ved en præst i folkekirken, ogda regeringen ønsker, at præster i folkekirken, der ikke ønsker at medvirke hertil, kan blive fritagetherfor, foreslås det at ændre medlemskabsloven således, at loven suppleres med en bestemmelse,der lovfæster præstens frihed til at undlade at medvirke ved kirkelig vielse af to personer af sammekøn.3. Hovedpunkterne i lovforslaget3. 1. Gældende ret3.1.1 Folkekirkemedlemmers ret til kirkelig betjeningEt medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsten eller præsterne for den menighed,som medlemmet hører til, jf. medlemskabslovens § 6, stk. 1.Retten til kirkelig betjening betyder, at et medlem af folkekirken har ret til at få foretaget kirkeligehandlinger som dåb, konfirmation, vielse, kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab ellerbegravelse/bisættelse. Endvidere skal præsten yde sjælesorg til et medlem, som ønsker det.Medlemmer af folkekirken hører som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor de bor, og har somhovedregel ret til kirkelig betjening i bopælssognet. Det er præsten eller præsterne i bopælssognet,som har pligt til at yde den kirkelige betjening for medlemmerne af sognemenigheden.

Medlemmer af folkekirken, der har løst sognebånd til en præst i et andet sogn, har ret til kirkeligbetjening af denne præst. Medlemmer af folkekirken, som bor i udlandet, har ret til kirkelig betje-ning ved en præst i det sogn, hvor medlemmet senest har boet i Danmark.Herudover har et medlem af folkekirken, der ikke hører til sognemenigheden, men som har en sær-lig tilknytning til denne, ret til kirkelig betjening i sognemenighedens kirke. Det fremgår af med-lemskabslovens § 7, stk. 1, at der blandt andet foreligger særlig tilknytning, hvis medlemmet tidli-gere har haft bopæl i sognet, har nære pårørende i sognet, eller for så vidt angår begravelse ellerbisættelse har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet. Der kan ogsåvære tale om særlig tilknytning i andre tilfælde end nævnt i stk. 1, men det afgøres i så fald ved enkonkret vurdering.Foreligger der særlig tilknytning til en anden menighed end sognemenigheden betyder det, at med-lemmet har krav på kirkelig betjening både i sognemenighedens kirke og i den kirke, medlemmethar en særlig tilknytning til.Hvis medlemmet ønsker at få kirkelig betjening i den kirke vedkommende har særlig tilknytning til,er det præsten eller præsterne ved denne kirke, som har pligt til at yde den kirkelige betjening.Retskravet på kirkelig betjening i den kirke, medlemmet har særlig tilknytning til betyder, at præ-sten ikke med henvisning til sin adgang til selv at afslå at medvirke ved handlingen, kan forhindreen anden præst i at forestå den kirkelige handling.Herudover har en præst altid mulighed for frivilligt at yde kirkelig betjening til medlemmer af fol-kekirken, uanset om de bor i sognet eller ej eller har en særlig tilknytning til sognet.3.1.2. Folkekirkemedlemmers ret til brug af kirkenI følge § 9, stk. 1, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.582 af 27. maj 2010, har et medlem af folkekirken ret til at få kirken i bopælssognet stillet til rådig-hed til en kirkelig handling ved en præst i folkekirken, som ikke er ansat ved den pågældende kirke.Medlemmernes ret til at få kirken stillet til rådighed til en kirkelig handling indebærer, at hverkenpræsten eller et menighedsråd kan modsætte sig, at der i kirken foretages den af folkekirkemed-lemmet ønskede kirkelige handling.3.1.3. Ritualer for kirkelige handlingerRitualer for kirkelige handlinger hører sammen med gudstjenesteordningen, bibeloversættelse ogsalmebog til det, der ofte betegnes som indre kirkelige anliggender. Til de indre kirkelige anliggen-der regnes også tilsynet med de specifikt gejstlige dele af præsternes embedsførelse i form af for-kyndelse og forvaltning af sakramenterne.Siden 1849 har regeringen i kraft af en forfatningssædvane ved vedkommende minister stået forreguleringen af de indre kirkelige anliggender i det omfang, det er nødvendigt at regulere dem. Re-guleringen sker gennem kongelige anordninger eller resolutioner, der udstedes efter ministerensindstilling og på ministerens ansvar.Som eksempler på den retlige regulering i medfør af den nævnte retssædvane kan nævnes, at derved kongelig resolution er autoriseret bibeloversættelser, salmebog og ritualer for dåb, nadver ihjemmet, vielse og jordpåkastelse samt for bispevielse, kirkeindvielse, præstevielse og provsteind-sættelse. Der er også ved kongelig anordning fastsat bestemmelser om dåb, konfirmation og indle-dende konfirmationsforberedelse (minikonfirmander).

Kompetencen til at foretage den retlige regulering af anliggender, der betragtes som indre kirkelige,tilkommer ministeren for ligestilling og kirke. Fra lovgivers side er det en forudsætning, at ministe-ren gør brug af sin kompetence, idet Folketinget har afstået fra at lovgive for disse områder, og ideten retlig regulering af de indre anliggender er nødvendig, for at folkekirken kan fungere.Siden 1849 har skiftende kirkeministre generelt udvist stor skønsomhed og været tilbageholdendemed at regulere de indre kirkelige anliggender. Ministerens kompetence til at udstede anordningerpå disse områder udøves derfor på grundlag af indstillinger fra biskopper eller i form af rådgivning iform af betænkninger fra udvalg, arbejdsgrupper eller kommissioner med deltagelse af biskopper ogandre teologisk sagkyndige.Der er sket autorisation af vielsesritualer ved kongelig resolution af 22. marts 1897, 18. juli 1912 ogved kongelig resolution af 12. juli 1992 er der autoriseret ritual for vielse(bryllup) og senest vedkongelig resolution af 12. juni 1992 er der autoriseret ritual for kirkelig velsignelse af borgerligtindgået ægteskab.Vielsesritualet skal ses i sammenhæng med ægteskabslovens bestemmelser. I ægteskabsloven § 20,stk. 3, er det bestemt, ”at nærmere regler om fremgangsmåden ved vielse i folkekirken fastsættes afkirkeministeren” (ministeren for ligestilling og kirke). I bekendtgørelse nr. 547 af 15. december1969 om kirkelig vielse inden for folkekirken er der i § 3, stk. 3, fastsat følgende bestemmelse:”Stk.3.Vielsen, der skal foregå i overværelse af mindst 2 vidner, foretages i overensstemmelse medet af de autoriserede ritualer for brudevielse i folkekirken. (…).”I bekendtgørelsens § 5, stk. 4, er følgende fastsat:”Stk.4.Kirkelig velsignelse meddeles i kirken i overensstemmelse med det autoriserede ritual.”Vielsesritualet indeholder tilspørgslen og forkyndelsen og regulerer i øvrigt den kirkelige handlingsforløb.Ægteskabslovens § 20, stk. 2, er rammen om tilspørgelsens og forkyndelsens indhold:”Stk.2.Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville ægtehinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk.”Det er en forudsætning for vielsens gyldighed, at vielsen er foregået under iagttagelse af bestem-melsen i ægteskabslovens § 20, stk. 2. Folkekirkens vielsesritualer er derfor udformet i overens-stemmelse med ægteskabslovens § 20, stk. 2.3.2 Overvejelser og lovforlagets udformningSocial- og integrationsministeren har samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsat forslagtil ændring af ægteskabsloven, som bl.a. betyder, at to personer af samme køn får mulighed for atblive viet ved en præst i folkekirken.Et medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsten eller præsterne for den menighed,som medlemmet hører til, jf. medlemskabslovens § 6, stk. 1. Retten til kirkelig betjening indebærer,at et medlem blandt andet har ret til at få foretaget en vielse eller velsignelse af et borgerligt indgåetægteskab. Hertil kommer medlemmets ret til kirkelig betjening i en kirke medlemmet har særligtilknytning til, jf. ovenfor i afsnit 3.1.1.

Der er blandt folkekirkens præster forskellige opfattelser af, hvorvidt samliv mellem to personer afsamme køn kan accepteres inden for de rammer, som fastsættes af Bibelen og folkekirkens beken-delsesgrundlag.For at give plads til disse opfattelser anses det for hensigtsmæssigt, at folkekirkens præster får en rettil at undlade at vie to personer af samme køn.Med lovforslaget sikres det derfor, at præster i folkekirken får ret til at undlade at medvirke vedvielse af to personer af samme køn, og at denne ret fremgår af medlemskabslovens § 7 a, stk. 1.Tilsvarende foreslås det, at en præst, der ikke ønsker at medvirke til en kirkelig velsignelse af etborgerligt indgået ægteskab mellem et par af samme køn, får ret til at undlade at medvirke hertil.Lovforslaget medfører ingen ændringer i den ret, som medlemmer af folkekirken har til at få stilletkirken i bopælssognet til rådighed til en kirkelig handling ved en præst i folkekirken, som ikke eransat ved den pågældende kirke, jf. bestemmelserne herom i lov om bestyrelse og brug af folkekir-kens kirker m.m. Denne ret indebærer, at et menighedsråd ikke kan modsætte sig, at der fx foretagesvielse af to personer af samme køn i kirken. Tilsvarende kan den lokale præst heller ikke modsættesig det, uanset at præsten ikke selv vil foretage handlingen.Som nævnt i afsnit 3.1.1. har et medlem også krav på kirkelig betjening i en kirke som medlemmethar en særlig tilknytning til. Præsten ved kirken kan ikke med henvisning til sin adgang til at afslå atmedvirke ved vielsen af medlemmet forhindre, at en anden præst i folkekirken forestår denne. Til-svarende kan menighedsrådet ikke blokere for, at handlingen finder sted i kirken.De ved kongelig resolution autoriserede ritualer for henholdsvis vielse(bryllup) og kirkelig velsig-nelse af borgerligt indgået ægteskab forudsætter, at ægteskabet indgås mellem mand og kvinde.De foreslåede ændringer i ægteskabsloven, hvorefter ægteskab kan indgås mellem to personer afsamme køn forudsætter således, at der tilvejebringes et ritual for vielse af to personer af samme køn.En konsekvens af lovforslaget bliver således, at de eksisterende vielsesritualer for vielse af mand ogkvinde bliver suppleret med et vielsesritual for vielse af to personer af samme køn.Tilsvarende skal de eksisterende ritualer for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab sup-pleres med et ritual for kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab mellem to personer afsamme køn.Lovforslaget indebærer ingen konsekvenser for de eksisterende vielses- og velsignelsesritualer, derforbliver uændrede og kan anvendes som hidtil.For at en vielse er gyldig, skal den efter ægteskabslovens § 21, stk. 1, være sket for en myndighed,der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i lovens § 20, stk. 2. Efterdenne bestemmelse skal parterne ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden ”erklæreat ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk”.Vielsesmyndighedernes vielsesritual skal som følge heraf indrettes på en sådan måde, at ritualetindeholder en viljeserklæring fra parterne om, at de vil giftes med hinanden, og at vielsesmyndighe-den forkynder, at de nu er gift med hinanden. Dette gælder ved borgerlige vielser og ved kirkeligevielser herunder vielser inden for folkekirken.Det fremgår af social- og integrationsministerens forslag til lov om ændring af ægteskabsloven, atdet ved lovens ikrafttræden bliver muligt atomdanneet partnerskab, der er registreret efter lov ompartnerskab, til et ægteskab. Dette kan ske ved, at parret anmoder kommunen om at omdanne derespartnerskab til et ægteskab.Dokument.nr. 2071/12

Par, der vælger at få omdannet deres partnerskab til et ægteskab, har mulighed for efterfølgende atfå en kirkelig velsignelse af deres ægteskab.Ministeren for ligestilling og kirke har drøftet spørgsmålet om supplerende ritualer med biskopper-ne. Biskopperne har tilkendegivet, at de vil indgå i arbejdet med at udarbejde ritualerne.Samtidig med lovforslagets fremsættelse har ministeren for ligestilling og kirke derfor anmodetbiskopperne om at udarbejde disse ritualer.Ministeren for ligestilling og kirke vil på baggrund af dette arbejde udvirke, at ritualerne autoriseresved kongelig resolution.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, kommuner og re-gionerne.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.