KIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 30: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love, fra minister for ligestilling og kirke

Lov om ændring af lov om udnævnelse af biskopper og omstiftsbåndsløsning og forskellige andre love(Ansættelse af nyudnævnte biskopper på længerevarende åremål)§1I lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 6. juni2007, foretages følgende ændring:1.I§ 1indsættes somstk. 2og3:”Stk.2.Biskopper ansættes som tjenestemænd på åremål for et tidsrum af 12 år, jf. dog lov omtjenestemænd § 43 a.Stk. 3.En biskop kan ikke udnævnes på ny i et stift, hvori vedkommende tidligere har væretudnævnt som biskop.”§2I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 13. maj 2011,foretages følgende ændring:1.I§ 8, stk. 2,indsættes som2. pkt.:”Endvidere gælder reglerne i dette kapitel ikke ved en biskops ansættelse i tilbagegangsstilling, nårbiskoppens åremålsansættelse er udløbet.”§3I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 6. maj 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 40, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Bestemmelserne i § 33 a, stk. 2, § 33 b og § 33 c gælder ikke stillinger som biskop.”§4I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 6. maj 2010, foretages følgendeændringer:1.I§ 16 b, stk. 1,ændres ”§ 16 c, stk. 2” til: ”§ 16 d, stk. 2”.2.§ 16 c,affattes således:”§16 c.Pensionen til personer, der har været ansat som biskop på åremål, og som ikke har væretvarigt ansat i en stilling med ret til tjenestemandspension, fastsættes efter reglerne i kapitel 2 og 7.Bestemmelsen i § 16 b finder tilsvarende anvendelse.”3.Efter § 16 c indsættes:

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. INDLEDNING ........................................................................................................................................................... 41.1. BAGGRUND FOR LOVFORSLAGET...................................................................................................................................... 41.2. HOVEDLINJER I LOVFORBEREDELSEN................................................................................................................................. 42. INDFØRELSE AF ANSÆTTELSE PÅ LÆNGEREVARENDE ÅREMÅL FOR NYUDNÆVNTE BISKOPPER ............................. 52.1. GÆLDENDE RET............................................................................................................................................................ 52.2. ARBEJDSGRUPPENS OVERVEJELSER................................................................................................................................... 52.3. HØRINGSSVAR PÅ ARBEJDSGRUPPENS RAPPORT.................................................................................................................. 52.4. MINISTERIET FORLIGESTILLING OGKIRKES OVERVEJELSER..................................................................................................... 62.5. DEN FORESLÅEDE ORDNING............................................................................................................................................ 73. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE .......................................................... 74. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET ........................................................... 85. ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE ................................................................................................ 86. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER ............................................................................................................................ 87. FORHOLDET TIL EU-RETTEN .................................................................................................................................... 88. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V. ............................................................................................... 89. SAMMENFATTENDE SKEMA.................................................................................................................................... 8BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER ............................................................................... 9BILAG 1......................................................................................................................................................................14

1. IndledningFormålet med lovforslagets er at indføre ansættelse på længerevarende åremål for nyudnævntebiskopper i folkekirken.Lovforslaget bygger bl.a. på de overvejelser og forslag, som en af den daværende kirkeminister den7. februar 2008 nedsatte arbejdsgruppe fremsatte i ”Rapport fra arbejdsgruppen omåremålsansættelse af biskopper m.v.”, Kirkeministeriet, december 2008.1.1. Baggrund for lovforslagetI den kirkelige debat har der tidligere været biskopper, der anbefalede en åremålsansættelse ibispeembedet. Dette begrundedes med, at bispeembedet på grund af øget eksponering er merebelastet i dag end tidligere. På grund af denne ændring af embedets karakter i forhold til pressen ogoffentligheden er det vigtigt, både af hensyn til folkekirken og af hensyn til de enkelte biskopper, atområdet tilføres ny dynamik.Derudover er behovet for stadig inspiration og fornyelse i kirkens førende embeder blevetfremhævet fra flere sider.Ansættelse af biskopper på åremål kendes f.eks. fra flere af de tyske kirker.Som det fremgår, skal initiativet omfattenyudnævntebiskopper. Regeringen vil således ikke tageinitiativ til, at de nuværende biskoppers ansættelsesforhold ændres.Den daværende kirkeminister nedsatte i februar 2008 en arbejdsgruppe med repræsentanter fraKirkeministeriet, biskopperne, Landsforeningen af Menighedsråd, Den danske Præsteforening ogDanmarks Provsteforening.Arbejdsgruppen skulle bl.a. komme med forslag til en ordning, hvorefter fremtidige ansættelser afbiskopper kunne finde sted på længerevarende åremål.Arbejdsgruppen afleverede sin rapport til kirkeministeren den 18. december 2008.Samme dato sendte Kirkeministeriet rapporten i høring hos Personalestyrelsen (nuModerniseringsstyrelsen), Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne, DanmarksProvsteforening og Den danske Præsteforening.Den daværende kirkeminister fremsatte herefter den 28. januar 2010 lovforslag nr. L 115 omændring af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning og forskellige andre love.Lovforslaget ville – såfremt det blev vedtaget – bl.a. indføre ansættelse af nyudnævnte biskopper pålængerevarende åremål.1.2. Hovedlinjer i lovforberedelsenLovforslag nr. L 115 af 28. januar 2010 blev efter førstebehandlingen den 4. marts 2010 henvist tilbehandling i Kirkeudvalget. Lovforslaget blev imidlertid ikke vedtaget inden folketingsåretsudgang, hvorfor det bortfaldt, jf. diskontinuitetsprincippet i grundlovens § 41, stk. 4.Regeringen finder, at indførelsen af ansættelse på længerevarende åremål for nyudnævnte biskopperi folkekirken bør fremmes.Nærværende lovforslag bygger på de dele af lovforslag nr. L 115 af 28. januar 2010, deromhandlede indførelse af ansættelse på længerevarende åremål for nyudnævnte biskopper ifolkekirken.

2. Indførelse af ansættelse på længerevarende åremål for nyudnævntebiskopper2.1. Gældende retBiskoppernes ansættelsesforhold reguleres i dag primært af bestemmelser i tjenestemandsloven, lovom udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning (lovbekendtgørelse nr. 608 af 6. juni 2007)samt ministeriets bekendtgørelse om bispevalg (bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2007).Biskopper ansættes som tjenestemænd. Dette følger forudsætningsvis af lov om udnævnelse afbiskopper og om stiftsbåndsløsning, der i § 6 fastslår, at ministeren indstiller vinderen afbispevalget til kgl. udnævnelse. At biskopper ansættes som tjenestemænd fremgår desuden afFinansministeriets cirkulære nr. 210 af 11. december 2000 om anvendelse aftjenestemandsansættelse i staten og folkekirken.Til biskop kan kun udnævnes personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et universitether i landet og opfylder betingelserne for at blive ansat som præst i folkekirken, jf. § 1 i lov omudnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning.Inden en stilling som biskop besættes, afholdes der en afstemning, jf. § 2 i lov om udnævnelse afbiskopper og om stiftsbåndsløsning.Vinderen af valget indstilles af ministeren for ligestilling og kirke til kgl. udnævnelse.Bispevalget er et éngangsvalg, og stillingen som biskop er en tjenestemandsstilling. Biskoppenbeklæder derfor sit embede, indtil han eller hun afskediges på sædvanlig måde på grund af alder,sygdom eller anden årsag.2.2. Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen foreslog i sin rapport fra 2008, at nyudnævnte biskopper fremover ansættes pålængerevarende åremål, dvs. for en periode på 12 år. Arbejdsgruppen foreslog desuden, at en biskopikke skal kunne søge genvalg i et stift, hvori den pågældende tidligere har fungeret som biskop.Biskop Kresten Drejergaard fremsatte en mindretalsudtalelse (optaget som bilag 5 til rapporten),hvori han bl.a. anførte, at bispeembedet i luthersk tradition først og fremmest er defineret som etpræsteembede med særlige beføjelser i henseende til at føre tilsyn med kirkens forkyndelse og læresamt med forvaltningen af sakramenterne. Biskoppen anførte videre, at ud fra dette grundsynspunkter provsteembedet en del af kirkens tilsynsembede. Endelig beklagede han, at der ikke er udtrykt etformål med at indføre åremålsansættelse af biskopper.Arbejdsgruppens øvrige medlemmer noterede sig heroverfor, at initiativet om fremover at indføreansættelse på længerevarende åremål for nyudnævnte biskopper var udtryk for en politiskbeslutning. Enkelte medlemmer af arbejdsgruppen savnede dog, at der inddragedes teologiskeovervejelser.Preben Juul Sørensen fra Landsforeningen af Menighedsråd angav også en mindretalsudtalelsegående ud på, at ansættelse på længerevarende åremål for biskopper ikke burde overstige 10 år. Tilgengæld så Preben Juul Sørensen – i modsætning til resten af arbejdsgruppen – ingen problemer i,at en biskop skulle kunne stille op til genvalg i det stift, hvori den pågældende tidligere havde virketsom biskop.2.3. Høringssvar på arbejdsgruppens rapportEn række af biskopperne støttede indførelse af ansættelse på længerevarende åremål fornyudnævnte biskopper. Andre af biskopperne fandt – bl.a. med henvisning til biskop Drejergaardsmindretalsudtalelse – at det udgjorde en mangel, at rapporten ikke indeholdt refleksion overbispeembedets væsen og indhold. En del af biskopperne påpegede desuden, at man ikke burdediskutere åremål for biskopper isoleret fra provsterne.5

Biskoppen over Viborg Stift fandt ligeledes, at det var en mangel, at rapporten ikke indeholdtembedsteologiske overvejelser om bispeembedets baggrund og stilling i folkekirken. Hanshøringssvar indeholdt derfor en sådan overvejelse, omhandlende perioden fra de første kristne tider,over Reformationen og frem til nutiden. Denne detaljerede og grundige overvejelse berørte bl.a.biskoppens forvaltningsopgaver og tilsynsopgaver samt biskoppens øvrige gejstlige opgaver.Desuden berørtes biskoppens samarbejde med stiftsamtmanden, bispeembedets stigende deltagelse iden offentlige debat og samarbejdet med andre kristne kirker. Biskoppen konkluderede, at der ikkesyntes at være noget, der taler imod åremålsansættelse.Ved brev af 7. maj 2009 anmodede Kirkeministeriet Det Teologiske Fakultet ved KøbenhavnsUniversitet om et responsum.Det Teologiske Fakultet svarede ved brev af 27. maj 2009, og fremhævede bl.a. følgende:Folkekirkeordningen lægger op til, at præster, provster og biskopper er ansat af staten påvilkår, der defineres i lovgivningen.Spørgsmål om ansættelsens varighed er hverken mere eller mindre ’luthersk’.Varigheden af biskoppers ansættelse kan og skal alene fastlægges ud fra, hvad der findesmest hensigtsmæssigt og således tjener embedsudøvelsen bedst. Det samme gælder for deafledte spørgsmål (tilbagegangsstilling, seniorordninger, dispensation fra bopælspligt etc).Den frie mulighed for at indrette biskoppers ansættelse efter praktiske hensyn er afprincipiel betydning i en luthersk kirke.En ændring af ansættelsesvilkårene for biskopper indebærer efter fakultetets skøn ikkenødvendigvis ændringer af ansættelsesvilkårene for provster. Også her bør alene hensynettil, hvad man finder mest hensigtsmæssigt, stå i forgrunden.

2.4. Ministeriet for Ligestilling og Kirkes overvejelserMinisteriet for Ligestilling og Kirke er enig med Det Teologiske Fakultet i den udtalelse, somfakultetet afgav ved brev af 7. maj 2009, jf. afsnit 2.3 ovenfor. Dette gælder ikke mindstsynspunktet om, at varigheden af biskoppers ansættelse alene kan og skal fastlægges ud fra, hvadder findes mest hensigtsmæssigt og således tjener embedsudøvelsen bedst.Det er desuden Ministeriet for Ligestilling og Kirkes opfattelse, at den nuværende udformning aftjenestemandslovens § 43 a reelt er udtryk for, at biskopper i folkekirken har en på forhånddefineret afgrænset embedsperiode, da deres varige ansættelse som tjenestemand begrænses af denpligtige afgangsalder på 70 år. Den maksimale varighed af deres ansættelse som biskop kan såledesi praksis fastsættes som 70 år, fratrukket biskoppens alder ved tiltræden i bispeembedet.Et tilsvarende synspunkt blev også fremført i rapporten fra arbejdsgruppen om åremålsansættelse afbiskopper m.v.Indførelse af ansættelse på længerevarende åremål for biskopper bør derfor ledsages af enbegrænsning af åremålets udstrækning i forhold til den nuværende længde af biskoppers ansættelse.Hvis man fremskriver ancienniteten for de nuværende 10 biskopper i folkekirken ved afsked som70-årig, vil den gennemsnitlige fremskrevne anciennitet være ca. 19 år, den længst siddende biskopvil have siddet i sit embede i 26 år, mens den kortest siddende vil have siddet i 11 år.Det er Ministeriet for Ligestilling og Kirkes opfattelse, at et ”længerevarende åremål” bør værekortere end 19 år, idet det ellers savner mening at tale om ansættelse på åremål i forhold til dennuværende retstilstand.Det er Ministeriet for Ligestilling og Kirkes opfattelse, at et åremål på 12 år er passende, jf. deargumenter, som fremføres af flertallet i rapporten fra arbejdsgruppen om åremålsansættelse afbiskopper m.v.6

Efter ministeriets opfattelse kan der ikke med rimelighed siges at være tale om ansættelse på”åremål”, såfremt der bliver tale om at åremålet for biskopper overstiger 12 år. Også her kanministeriet henvise til konklusionen fra flertallet i arbejdsgruppen om åremålsansættelse afbiskopper m.v.Den geografiske placering af en tilbagegangsstilling for en biskop – dvs. den stilling, som denpågældende kan genindtræde varigt i efter åremålets udløb – kan efter omstændighederne væresåvel i som udenfor det stift, hvori den pågældende tidligere har været udnævnt til biskop.Det nærmere stillingsindhold i en tilbagegangsstilling for en biskop, der ansættes pålængerevarende åremål, skal fastsættes konkret. Det er Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hensigtat imødekomme rimelige ønsker om tilpasning til den enkelte biskops faglige styrker og interesser.Man kan f.eks. forestiller sig, at en biskop efter åremålets udløb ønsker at fungere som sognepræst,evt. i kombination med andre opgaver af folkekirkelig interesse. Sådanne andre opgaver kunnef.eks. indebære deltagelse i større kommissions- eller udvalgsarbejder, eller varetagelse af forskningog/eller undervisning på universitetet eller på folkekirkens uddannelsesinstitutioner inden forområder, der er i folkekirkens interesse. Oplistningen er ikke udtømmende, og der vil således ogsåkunne blive tale om varetagelse af andre opgaver af folkekirkelig karakter.Det er ikke tanken, at en biskop hvis åremål er udløbet, skal søge sin tilbagegangsstilling ikonkurrence med andre. Tilbagegangsstillinger påtænkes således forbeholdt eller oprettet specielt tilden biskop, der ønsker den som tilbagegangsstilling ved udløbet af åremålet for stillingen sombiskop.Den gældende bestemmelse i ansættelseslovens § 13 a er ikke påtænkt anvendt ved besættelse af entilbagegangsstilling for en biskop på længerevarende åremål ved åremålets udløb.Ministeriet for Ligestilling og Kirke er opmærksom på, at der kan opstå en særlig situation, såfremtder konkret ikke findes en menighed, der ønsker at kalde en biskop til en tilbagegangsstilling somsognepræst, når biskoppen ved åremålets udløb eller ved ansættelsens ophør af anden årsag, derikke kan tilregnes den pågældende, skal overtage et andet passende arbejdsområde.Såfremt en sådan situation skulle opstå, er det Ministeriet for Ligestilling og Kirkes opfattelse, atproblemstillingen må løses konkret ved forhandling mellem ministeriet og denforhandlingsberettigede organisation. En løsning i sådanne sager kunne f.eks. være, at denpågældende biskops tilbagegangsstilling bliver som stiftspræst med særlige opgaver.På den baggrund foreslås det at gennemføre den foreslåede ændring af ansættelseslovens § 8, stk. 2,der allerede i dag begrænser anvendelsesområdet for ansættelseslovens kapitel 2.2.5. Den foreslåede ordningDen foreslåede ordning vil medføre, at nyudnævnte biskopper ansættes som tjenestemænd pååremål for et tidsrum af 12 år, dog således at den nuværende pligtige afgangsalder på 70 åropretholdes.En nyudnævnt biskop, der ansættes på længerevarende åremål, vil ikke kunne udnævnes på ny i etstift, hvori vedkommende tidligere har været udnævnt som biskop

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse indebærer, at biskopper ansættes som tjenestemænd på åremål, uansetom den pågældende hører til den personkreds, der efter tjenestemandslovens § 33 a, stk. 1, ansættessom tjenestemand på åremål.Efter tjenestemandslovens § 33 a, stk. 1, sker ansættelse som tjenestemand på åremål af personer,som allerede er ansat som tjenestemand, er ansat i stillinger, i hvilken ansættelsen kan medregnes ipensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 eller 2, eller er fratrådt med rettil aktuel eller opsat tjenestemandspension fra sådanne stillinger.Bestemmelsen i tjenestemandslovens § 33 a, stk. 2, om ansættelse på åremål på tilsvarende vilkårsom tjenestemænd skal således ikke gælde for stillinger som biskop. Der henvises til forslagets § 3,nr. 1.Bestemmelsen indebærer tillige, at biskopper ansættes på åremål for et tidsrum af 12 år.Bestemmelsen i tjenestemandslovens § 33 c om åremålets længde skal således ikke gælde forstillinger som biskop, jf. forslagets § 3, nr. 1.Biskopper på åremål omfattes af tjenestemandslovens regler om afskedigelse af tjenestemænd pååremål og om åremålsansættelsens ophør. Ansættelsen ophører således uden videre ved åremåletsudløb, jf. tjenestemandslovens § 28, stk. 2.Ansættelsen ophører dog senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år, jf.tjenestemandslovens § 43 a. Såfremt en biskop ansættes som 60-årig, kan vedkommende dermed sefrem til en 10-årig ansættelse som biskop pga. den obligatoriske afgangsalder på 70 år.Endvidere vil bestemmelsen forhindre, at en biskop ved åremålets udløb eller ansættelsens ophør afanden årsag på ny kan vælges til biskop i et stift, hvori vedkommende tidligere har været udnævntsom biskop. Formålet med at afskære en biskop fra genvalg i et stift, hvori vedkommende tidligerehar virket som biskop, bunder primært i et ønske om at undgå en politisering af det gejstlige tilsyn.Formuleringen ”i et stift, hvori vedkommende tidligere har været udnævnt som biskop” skal forståssåledes, at vedkommende tidligere har været kgl. udnævnt til biskop over det pågældende stift.Formuleringen omfatter således ikke situationer, hvor en biskop i et stift f.eks. har overtaget detgejstlige tilsyn med en præst eller en menighed fra et andet stift i henhold til bestemmelserne i lovnr. 79 af 3. marts 1948 om adgang for biskopper til fritagelse i visse tilfælde for at føre tilsyn meden menighed og dennes præst. I en sådan situation vil den biskop, der har overtaget tilsynet, ikkealene af denne grund være afskåret fra til sin tid at søge valg til det ledige bispeembede i det stift,som den pågældende præst eller menighed tilhører.Formuleringen sigter heller ikke på at afskære f.eks. en domprovst, der i biskoppens fravær harfungeret som biskop, fra at søge valg til bispeembedet, når det til sin tid bliver ledigt.Den gældende formulering i lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning § 6,hvorefter udnævnelse til biskop sker ved kongelig udnævnelse, opretholdes. Ansættelse afbiskopper vil således også i fremtiden ske ved kgl. udnævnelse.9

En nyudnævnt biskop, der ansættes på 12-årigt åremål, vil med andre ord være omfattet af de selvsamme regler og love som de nuværende varigt tjenestemandsansatte biskopper, herunder lov omdomstolsbehandling af gejstlige læresager, de særlige beskyttelsesregler i tjenestemandslovenskapitel 4, og reglerne om rådighedsløn i tjenestemandslovens § 32.Det skal betones, at en række konkrete vilkår i forbindelse med ansættelse i åremålsstillinger skalfastsættes ved aftale mellem de relevante parter. Med henvisning hertil er det Ministeriet forLigestilling og Kirkes hensigt, at man fra ministeriets side vil tilbyde nyudnævnte biskopper, deransættes på 12-årige åremål, en tilbagegangsstilling som sognepræst i folkekirken. Somudgangspunkt vil ministeriet tilbyde en tilbagegangsstilling med fuldtidsansættelse og påtjenestemandsvilkår, hvor opgaven som sognepræst i fornødent omfang evt. kan suppleres medandre opgaver af folkekirkelig karakter.Da tilbagegangsstillingen så vidt muligt vil blive tilpasset den afgåede biskops faglige styrker oginteresser, og desuden skal være til rådighed ved åremålets udløb, kan det ikke forventes, at deraltid kan blive tale om ansættelse i en på forhånd eksisterende sognepræstestilling. I fornødentomfang vil Ministeriet for Ligestilling og Kirke derfor sørge for, at der oprettes entilbagegangsstilling til den afgåede biskop. Stillingen vil således være personlig, og falde bort nårbiskoppen fratræder stillingen senest ved udgangen af den måned, hvori vedkommende når denpligtige afgangsalder.For disse tilbagegangsstillinger vil ministeriet benytte bestemmelsen i lov om ansættelse i stillingeri folkekirken m.v. § 18, 2. pkt., og undtage fra det generelle krav i lovens § 18, 1. pkt., om, at derskal knyttes tjenestebolig til stillingen.Det er Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hensigt at tilbyde en aflønning i tilbagegangsstillingen,der ligger to lønrammer lavere end stillingen som biskop. Biskopper, der ikke er omfattet afforslagets § 4, dvs. allerede ansatte tjenestemænd, følger de almindelige regler itjenestemandspensionsloven, dvs. § 16 a, og der ydes således et pensionstillæg for hvert åremålsår.Aflønning i tilbagegangsstilling finansieres inden for de gældende bevillinger til præsteløn.Da der er tale om en åremålsstilling, hvor åremålet på 12 år er markant længere end, hvad der efterde almindelige regler er mulighed for at tilbyde åremålsansatte tjenestemænd, er det Ministeriet forLigestilling og Kirkes vurdering, at der som udgangspunkt ikke er nogen begrundelse for at ladeaftalen om løn- og ansættelsesvilkår indeholde bestemmelser om udbetaling af åremålstillæg underansættelsen. Ministeriet har derfor som udgangspunkt ikke til hensigt at tilbyde åremålstillæg underansættelsen.Fratrædelsesbeløb kan aftales for at sikre den åremålsansatte en indtægt, indtil vedkommende på nyhar opnået ansættelse. I forhandlingerne om evt. fratrædelsesbeløb som en del af åremålsaftalen vilMinisteriet for Ligestilling og Kirke for det første lægge vægt på, at biskoppen ansættes på etåremål, der er dobbelt så langt som normale åremål. Biskoppen får således en høj grad af lønmæssigsikkerhed i en længerevarende årrække.For det andet vil ministeriet lægge vægt på, at man i forhandlingerne tilbyder den nyvalgte biskopen tilbagegangsstilling. Hvis der i en konkret situation ikke indgås aftale om en tilbagegangsstilling,vil det således være udtryk for den enkelte biskops eget fravalg, hvorfor den ansættelsesmæssigeusikkerhed, der evt. kan være en følge heraf, i givet fald må anses for at være selvforskyldt.Allerede varigt ansatte, f.eks. præster eller provster, har en tilbagegangsstilling i forvejen. Tilbuddeter i så fald, at vedkommende tilbydes lønramme 37 i den stilling, vedkommende placeres i efteråremålets udløb, jf. tjenestemandslovens § 12, stk. 4.For det tredje vil ministeriet tillægge det betydning, at den tilbudte tilbagegangsstillingsammensættes ud fra vedkommende biskops faglige styrker og interesser, og at der efteromstændighederne ligefrem kan blive tale om en nyoprettet stilling, der oprettes specielt somtilbagegangsstilling for den afgåede biskop. Den pågældende får således en grad af indflydelse på10

tilbagegangsstillingen sammensætning/indhold og på dens geografiske placering, der overstiger denindflydelse andre ansatte normalt vil have på deres stillingers sammensætning/indhold ellergeografisk placering.For det fjerde vil Ministeriet for Ligestilling og Kirke betone, at tilbagegangsstillingen er højtlønnet.Endelig vil ministeriet for det femte lægge vægt på, at en biskop, der selv fravælger retten til entilbagegangsstilling, ikke kan antages at have behov for længere tid til at finde en ny stilling end enperson, der i dag ansættes på et 5- eller 6-årigt åremål efter de almindelige regler. Der er dermedikke nogen saglig begrundelse for, at et evt. fratrædelsesbeløb skal kunne udgøre helt op til enmånedsløn for hvert fulde års ansættelse.På den baggrund er det Ministeriet for Ligestilling og Kirkes opfattelse, at aftalen omåremålsansættelse ikke skal indeholde bestemmelser om fratrædelsesbeløb, der går ud over enmånedsløn for hvert fulde 2 års ansættelse.Ministeriet er desuden sindet fortsat at administrere biskoppers boligforhold – herunder mulighedenfor dispensation fra boligpligten – efter de bestemmelser, der i øvrigt gælder for folkekirkenspræster, jf. ministeriets cirkulære af 9. juni 2009 om tjenestebolig for folkekirkens præster.Til § 2Til nr. 1Med bestemmelsen undtages afgåede biskoppers ansættelse i tilbagegangsstilling fra reglerne ikapitel 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.Konsekvensen vil være, at kapitlets bestemmelser om menighedsrådets medvirken ved ansættelse ipræstestillinger ikke anvendes, når der er tale om besættelse af tilbagegangsstillingen for en biskop,hvis åremål er udløbet.I forvejen finder reglerne i lovens kapitel 2 heller ikke anvendelse for stillinger som sognepræst, derer forbundet med stilling som værnsprovst eller domprovst.Baggrunden for bestemmelsen er primært, at det ikke kan forventes, at en åremålsansat biskopstilbagegangsstilling kan findes blandt allerede eksisterende ledige sognepræstestillinger, idettilbagegangsstillingen forudsættes sammensat ud fra vedkommende biskops faglige styrker oginteresser. Desuden skal tilbagegangsstillingen være til rådighed for den afgåede biskop iumiddelbar forlængelse af åremålsansættelsens udløb. Endvidere skal tilbagegangsstillingen ikkesøges af den afgåede biskop i konkurrence med andre ansøgere.Ministeriet for Ligestilling og Kirke er meget opmærksom på, at menighedsrådenes kaldsret er afstor betydning i den danske folkekirke. Ministeriet vil derfor administrere ansættelse itilbagegangsstillinger for biskopper med mest mulig respekt for ikke at beskære menighedsrådenesnuværende kaldsret.Det er på forhånd ministeriets vurdering, at tilbagegangsstillinger må forventes at skulle oprettespersonligt til den afgåede biskop. Såfremt dette bliver tilfældet, skal menighedsrådene således ikkefrygte en beskæring af deres kaldsret overfor de eksisterende sognepræstestillinger.En sådan centralt oprettet tilbagegangsstilling forudsættes at bortfalde, når den afgåede biskopforlader den. Dette skal senest ske ved udgangen af den måned, hvori vedkommende fylder 70 år, jf.tjenestemandslovens § 43 a.Ministeriet for Ligestilling og Kirke lægger desuden vægt på, at tilbagegangsstillingen oprettesuden tjenesteboligpligt, således at menighedsrådene ikke skal anskaffe en tjenestebolig for enformodentlig relativt begrænset periode.11

Til § 3Til nr. 1Det foreslås, at bestemmelserne i tjenestemandslovens § 33 a, stk. 2, § 33 b og § 33 c ikke skalgælde for stillinger som biskop.Efter tjenestemandslovens § 33 a, stk. 2, kan ansættelse på åremål af andre end dem, der er nævnt i§ 33 a, stk. 1, ske på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongeligudnævnelse og reglerne i tjenestemandspensionsloven finder dog ikke anvendelse. Som konsekvensaf forslagets § 1, nr. 1, hvorefter biskopper ansættes som tjenestemænd på åremål, foreslås det, atbestemmelsen i tjenestemandslovens § 33 a, stk. 2, ikke skal gælde for stillinger som biskop.Efter tjenestemandslovens § 33 b bestemmer vedkommende minister, hvilke stillinger der kanbesættes på åremål. Da biskopper efter forslagets § 1, nr. 1, ansættes på åremål, foreslås det, attjenestemandslovens § 33 b ikke skal gælde for stillinger som biskop.Efter tjenestemandslovens § 33 c sker åremålsansættelse for et tidsrum af 3-6 år.Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse efter fornyet opslag kan skehøjst to gange eller i øvrigt, hvis genansættelsen er begrundet i objektive forhold.Efter forslagets § 1, nr. 1, ansættes biskopper på åremål for et tidsrum af 12 år, og en biskop kanikke udnævnes på ny i et stift, hvori vedkommende har været udnævnt som biskop. Somkonsekvens heraf foreslås det, at bestemmelsen i tjenestemandslovens § 33 c ikke skal gælde forstillinger som biskop.Til § 4Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 2.Til nr. 2Pensionen til tjenestemænd på åremål fastsættes efter reglerne i tjenestemandspensionslovenskapitel 4 a.Efter tjenestemandspensionslovens § 16 a fastsættes pensionen til tjenestemænd på åremål medudgangspunkt i den pågældendes pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelseinden pensioneringstidspunktet. Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen ipensionsalderen. Til pensionen ydes et tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. afhøjeste pension ved pensionering fra åremålsansættelsen. Den samlede pension kan dog ikkeoverstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra åremålsansættelsen.Pensionstillægget indgår i det beløb, hvoraf eventuel ægtefællepension beregnes.Efter tjenestemandspensionslovens § 16 b kan en tidligere åremålsansat tjenestemand uansetansættelsestiden, jf. lovens § 2, få udbetalt egenpension fra det fyldte 60. år og i visse tilfælde førdet fyldte 60. år uden førtidspensionsfradrag efter lovens § 6, stk. 6, medmindre den pågældende erfratrådt under åremålsansættelsen.Disse bestemmelser finder anvendelse for biskopper på åremål, der har været varigt ansat i enstilling med ret til tjenestemandspension, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 eller 2. Det viltypisk være biskopper, der kommer direkte fra en tjenestemandsansættelse som præst eller provst,eller som er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra en sådan ansættelse.For biskopper på åremål, der hverken før ansættelsen som biskop på åremål eller senere har væretvarigt ansat i en stilling med ret til tjenestemandspension, vil der imidlertid ikke være en12

pensionsmæssig placering, der kan anvendes som udgangspunkt ved fastsættelse af pensionen, jf.tjenestemandspensionslovens § 16 a, stk. 1.På den baggrund foreslås det, at der i tjenestemandspensionsloven indsættes en særlig regel omfastsættelse af pensionen til personer, der har været ansat som biskop på åremål, og som ikke harværet varigt ansat i en stilling med ret til tjenestemandspension.Efter forslaget fastsættes pensionen i disse tilfælde efter reglerne i tjenestemandspensionslovenskapitel 2 (aktuel egenpension) eller kapitel 7 (opsat pension) i stedet for efter reglerne i lovens § 16a. Bestemmelsen i lovens § 16 b finder tilsvarende anvendelse.Bestemmelsen indebærer, at den pågældendes pensionsgivende løn er den pensionsgivende løn påskalatrinnet i åremålsstillingen, jf. tjenestemandspensionslovens § 5, stk. 1, og at den pågældendespensionsalder opgøres efter lovens § 4, § 4 a og § 4 b. Endvidere udbetales egenpensionen udenførtidspensionsfradrag i de tilfælde, der er omfattet af lovens § 16 b.Til nr. 3.Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 2.Til § 5Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2013.Istk. 2,foreslås det, at § 1, stk. 2 og 3, i lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning,som affattet ved nærværende lovforslags § 1, nr. 1, alene finder anvendelse for biskopper, derudnævnes efter afholdelse af valg udskrevet efter lovens ikrafttræden. Dermed sikres det, at derunder valgkampen er klarhed over, hvorvidt den kandidat, der vinder valget til en ledig stilling sombiskop, skal ansættes på åremål eller ej.Til § 6Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde.Bestemmelsen indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.