KIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 22: Henvendelse af 21/11-11 fra Kurt Bach Christensen, Hundested

Som tidligere formand og nuværende medlem af et menighedsråd er der en sag, jeg megetgerne vil have Kirkeudvalget til at vurdere ud fra den betragtning, at det er Kirkeudvalget,der opsummerer og samler såvel høringssvar som bemærkninger i forbindelse med dengældende lovgivning indenfor ressortområdet.For et par år siden besluttede provst og biskop, at vores menighedsråd skulle sættes underadministration. Samtidig blev det besluttet, at provsten skulle sidde med ved bordet vedmenighedsrådsmøderne og der skulle kunne ikke alene kunne agere, som de øvrige valgtemenighedsrådsmedlemmer, men også der – med ved bordet - skulle kunne blande sig irådets dispositioner og beslutninger og i givet fald skulle kunne overtrumfe dem.Trods adskillige forsøg, er det stadig ikke lykkedes os at få hverken provst eller biskop til atoplyses hjemmelsgrundlaget for denne disposition.Det, der har bekymret mig mest, er den tilsidesættelsen af den danske demokratisketradition, hvor der ikke administrativt kan indsættes en person til at være lige med ellerendda overtrumfe et folkevalgt råd, når selve valget er sket på et af Folketinget fastsatregelsæt – i dette tilfælde Menighedsrådsvalgloven.Efter at have drøftet forholdet med flere forskellige inden for den kirkelige verden samtdiverse jurister, forhørt mig i Indenrigsministeriet om den måde, hvorpå en kommune kansættes under administration på, er jeg blevet gjort opmærksom påKirkeretaf PrebenEspersen, der tilsyneladende blandt kirkejuristerne betragtes som grundbogen.I 2. reviderede udgave fra 1999 skriver Espersen bl.a. på side 131:”Af selve det forhold, at det enkelt menighedsråd efter lovgivningen i princippet hviler på etdemokratisk, lokalt valg, følger imidlertid en vis autonomi.De enkelte medlemmer af et menighedsråd står således ikke i noget almindeligtunderordnelsesforhold til nogen højere myndig. De kan pådrage sig strafansvar og erstatningsansvarfor ulovligheder og forsømmelser i forbindelse med hvervet, men der kan ikke pålægges dem nogetadministrativt disciplinært ansvar.Heller ikke menighedsrådet som helhed står i et almindeligt underordnelsesforhold til nogen andenmyndighed. Der findes heller ikke nogen overordnet myndighed, som har almindelig adgang til atlave et menighedsråds beslutninger om eller til at handle i dets sted.”Om provstiudvalget hedder det på side 127:”Provstiudvalgets opgaver og kompetence fremgår af en række bestemmelser spredt i den kirkeligelovgivning. Provstiudvalgene har således beføjelser i forbindelse med menighedsrådenes budgetter ogregnskaber. Provstiudvalgets godkendelse skal endvidere indhentes til en række dispositioner

vedrørende kirkegårde. Endelig skal provstiudvalgets erklæring i en række tilfælde indhentes, førafgørelse træffes af anden myndighed. Lovgivningens bestemmelser om provstiudvalgetstilsynsbeføjelser må anses for udtømmende. Det består således ikke noget almindeligt overordnelses-og underordnelsesforhold mellem provstiudvalg og menighedsråd.”På denne baggrund ønsker jeg, at Kirkeudvalget grundigt overvejer, hvorvidt det gældenderegelsæt er uddybende nok, om begrebet ”sætte under administration” skal have entydeligere beskrivelse i regelgrundlaget og hvilke sanktionsmuligheder, der skal være fortilsynsmyndigheder (provsti og stiftsøvrighed), der ikke holder sig inden for det givneregelsæt.Det fører for vidt i denne henvendelse at komme ind på en række forhold, vi i vortmenighedsråd har oplevet gennem de seneste år. Det ligger i en række klagesager, der delser sendt til Kirkeministeriet dels er under udarbejdelse. Men kirkeudvalget skal erindres om,at man nok i højere grad – hvordan det så kan effektueres – bør bede ministeren drageomsorg for en bred oplysningskampagne om, at såvel provster som provstiudvalg (og ogsåmenighedsråd) er underlagt såvel Offentlighedsloven som Forvaltningsloven.Hvis Udvalget finder det ønskeligt, kommer jeg meget gerne til et møde i udvalget, for dermundtligt at fremføre mit ærinde.Venlig hilsen