KIU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 17: Provstestillingen og provstiets funktion, fra krikeministeren

Indhold1 Indledning ................................................................................................. 71.1Arbejdsgruppens kommissorium .................................................. 71.2Arbejdsgruppens sammensætning ................................................ 91.3Arbejdsgruppens arbejde .............................................................. 92 Sammenfatning ...................................................................................... 112.1Rekruttering af provster og ansættelsesprocedure ...................... 112.1.1 Den nuværende ordning .......................................................... 112.1.2 Ligestilling .............................................................................. 122.1.3 Overvejelser i tilknytning til rekruttering................................ 122.1.4 Forslag til ændret ansættelsesprocedure.................................. 132.2Provsteembedet i historisk og embedsteologisk belysning ......... 152.2.1 Historisk belysning ................................................................. 152.2.2 Embedsteologisk belysning..................................................... 162.3Provstens gejstlige tilsyn og ledelsesmæssige funktion.............. 172.3.1 Tilsynets indhold og virkemidler ............................................ 172.3.2 Provstens opgaver ................................................................... 192.3.3 Overvejelser og forslag om tilsyn og ledelse .......................... 192.4Provsten som forvaltningsperson ................................................ 202.4.1 Forretningsførende medlem af provstiudvalget ...................... 202.4.2 Provstens tilsyn med fast ejendom .......................................... 202.4.3 Ledelsesrolle i provstiet .......................................................... 212.4.4 Øvrige opgaver for provst og provstiudvalg ........................... 212.5Medhjælp for og aflastning af provsten ...................................... 212.5.1 Provstisekretærer ..................................................................... 222.5.2 Præstestillinger til aflastning for provsten .............................. 222.5.3 Anden opgavemæssig aflastning af provsten .......................... 222.5.4 Overvejelser og forslag om medhjælp og aflastning ............... 232.5.5 Provstens uddannelse og efteruddannelse ............................... 232.6Provstiets funktioner og opgaver ................................................ 232.6.1 Funktioner og opgaver vedrørende økonomi .......................... 242.6.2 Funktioner og opgaver vedrørende kirkelige aktiviteter ......... 252.6.3 Funktioner og opgaver vedrørende struktur ............................ 252.6.4 Provstiudvalgets sammensætning ........................................... 262.6.5 Arbejdsgruppens anbefalinger om funktioner og opgaver ...... 273 Rekruttering af provster ....................................................................... 293.1Historie ....................................................................................... 293.2Den nuværende ordning .............................................................. 293.2.1 Ansøgerkredsen til provste- og domprovstestillinger ............. 293.2.2 Indstilling af kandidater til provste- og domprovstestillinger . 303.2.3 Andre provstestillinger ............................................................ 313

3.2.4 Udfordringer i forhold til den nuværende ordning .................. 313.3Arbejdsgruppens overvejelser..................................................... 323.3.1 Rekrutteringsgrundlaget .......................................................... 323.3.2 Balance mellem land og by ..................................................... 333.3.3 Stillingsopslag/stillingsbeskrivelser ........................................ 343.3.4 Retræteordninger ..................................................................... 343.3.5 Menighedsrådets indstillingsret .............................................. 353.3.6 Høring af provstiudvalg og provstiudvalgetssammensætning ....................................................................... 353.3.7 Stiftsrådets rolle ...................................................................... 363.3.8 Placering af provstestillingen .................................................. 363.3.9 Arbejdsgruppens forslag til ændret procedure ........................ 373.3.10 Model 1 ................................................................................... 373.3.11 Model 2 ................................................................................... 383.3.12 Model 3 ................................................................................... 383.3.13 Placering af provstestillingen .................................................. 393.3.14 Sammensætning af provstiudvalget ........................................ 394 Provsteembedet i historisk og embedsteologisk belysning ................. 404.1Historisk belysning ..................................................................... 404.1.1 Før tjenestemandsreformen i 1969 .......................................... 404.1.2 Fra 1969 til i dag ..................................................................... 414.1.3 Forslag i 1989 fra udvalg om ansættelseslov .......................... 414.1.4 Forslag i 2006 i betænkning om opgaver i sogn,provsti og stift ......................................................................... 424.2Embedsteologisk belysning ........................................................ 434.2.1 Ordets tjener - det lutherske embede ....................................... 434.2.2 Provsteembedets udvikling og indhold ................................... 444.2.3 Teologisk ledelse..................................................................... 464.2.4 Teologisk ledelse – hvordan? .................................................. 465 Provstens gejstlige tilsyn og ledelsesmæssige funktion ....................... 485.1Tilsynsembedet ........................................................................... 485.1.1 Overvejelser om tilsynets nutidige indhold............................. 485.1.2 Overvejelser om tilsynets karakter .......................................... 505.1.3 Tilsynets virkemidler .............................................................. 505.1.4 Undtagelser i forbindelse med tilsynet .................................... 525.1.5 Sammenfatning om tilsynsembedet ........................................ 525.2Samvirket mellem biskop og provst ........................................... 535.2.1 Gennemførelse af MUS........................................................... 555.2.2 Gennemførelse af APV ........................................................... 565.3Provstens øvrige ledelsesopgaver ............................................... 575.3.1 Tilrettelæggelse af præsternes ferie ........................................ 575.3.2 Administration af sygefravær .................................................. 575.3.3 Administration af præsternes rådighedsforpligtelse ................ 574

5.4Ansættelse af præster .................................................................. 585.4.1 Provstens rolle i det orienterende møde .................................. 585.4.2 Provstens rolle i forbindelse med indstillingsmødet ............... 605.4.3 Indsættelsesgudstjenesten ....................................................... 605.5Arbejdsgruppens overvejelser..................................................... 615.5.1 Arbejdsgruppens anbefaling.................................................... 616 Provsten som forvaltningsperson ......................................................... 656.1Forretningsførende medlem af provstiudvalget .......................... 656.2Økonomi ..................................................................................... 666.2.1 Provstiudvalgskasserne ........................................................... 676.2.2 Forvaltningstilsyn og forvaltningsrevision ............................. 686.3Fast ejendom ............................................................................... 696.3.1 Kirker og kirkegårde m.v. ....................................................... 706.3.2 Tjenesteboliger for præster ..................................................... 716.3.3 Præsteembeders faste ejendomme........................................... 726.4Ledelsesrolle i provstiet .............................................................. 726.4.1 Ledelse via fastlæggelse af menighedsrådenesøkonomiske rammer ................................................................ 726.4.2 Styrket ledelsesrolle efter menighedsrådenes beslutning ........ 736.4.3 Indirekte ledelseskompetencer og -værktøjer ......................... 746.5Personregistrering ....................................................................... 756.6Opgaver i forhold til ansatte i provstiet ...................................... 766.6.1 Personalekonsulenter .............................................................. 776.6.2 Provstiernes eget personale ..................................................... 776.7Andre opgaver ............................................................................ 777 Medhjælp for og aflastning af provsten ............................................... 797.1Provstisekretærer ........................................................................ 797.2Kvoterede præstestillinger .......................................................... 817.3Anden opgavemæssig aflastning af provsten .............................. 837.4Opsummering af aflastningsordninger........................................ 857.5Arbejdsgruppens overvejelser..................................................... 867.5.1 Anbefalingerne i Betænkning 1477 ........................................ 877.5.2 Økonomiforvaltning ................................................................ 887.5.3 Provsten som præst ................................................................. 887.6Arbejdsgruppens anbefalinger .................................................... 887.6.1 Stillingsbeskrivelse og "Provstehåndbog" .............................. 887.6.2 Frigørelse fra nogle opgaver og aflastning.............................. 897.6.3 Økonomiforvaltning ................................................................ 897.6.4 Provsten som præst ................................................................. 907.6.5 Indfasning af arbejdsgruppens forslag i nuværendeprovstestillinger ....................................................................... 908 Provstens uddannelse og efteruddannelse ........................................... 918.1Uddannelse ................................................................................. 915

9 Provstiets funktion og opgaver ............................................................. 939.1Økonomi ..................................................................................... 949.1.1 Gældende regler ...................................................................... 949.1.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende økonomi ............... 959.2Kirkelige aktiviteter .................................................................... 979.2.1 Gældende regler ...................................................................... 979.2.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende kirkeligeaktiviteter ................................................................................ 979.3Struktur ..................................................................................... 1019.3.1 Gældende regler .................................................................... 1019.3.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende struktur............... 1019.4Provstiudvalgets sammensætning ............................................. 1059.4.1 Gældende regler .................................................................... 1059.4.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørendeprovstiudvalgets sammensætning.......................................... 1069.5Arbejdsgruppens anbefalinger .................................................. 108Bilag 1 Udkast til lovforslag om besættelse af provstestillinger ........... 111Bilag 2 Undersøgelse om mænd og kvinders overvejelser i forbindelsemed søgning af provstestillinger ......................................................... 134Bilag 3 Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse iprovstestillinger .................................................................................... 137Bilag 4 Tilsyn - ved Karsten Nissen ........................................................ 143Bilag 5 Provstiernes økonomi 2011 ........................................................ 148Bilag 7 Uddrag af tidligere betænkninger............................................. 154Betænkning nr. 495, 1968, vedrørende den kirkeligeadministration II ......................................................................... 154Betænkning nr. 610, 1971, om folkekirken i det moderne samfund . 154Betænkning nr. 1182, 1989, angående ansættelse i stillinger ifolkekirken m.m. ........................................................................ 156Betænkning nr. 1264, 1994, om præstestillinger ............................... 161Betænkning nr. 1477, 2006, Opgaver i sogn, provsti og stift ............ 162Betænkning nr. 1491, 2007, Folkekirkens lokale økonomi ............... 170Betænkning nr. 1503, 2008, Uddannelse og efteruddannelseaf præster .................................................................................... 171

1 IndledningI foråret 2010 udsendte daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech etudkast til kommissorium for en arbejdsgruppe, som skulle beskæftige sigmed rekruttering til fremtidige provstestillinger samt indholdet i provstestil-lingerne.Udkastet, herunder forslag til arbejdsgruppens sammensætning, blev sendt ihøring hos biskopperne, Provsteforeningen, Den Danske Præsteforening ogLandsforeningen af Menighedsråd.På baggrund af høringssvarene blev det endelige kommissorium fastlagt, ogkirkeministeren bad Provsteforeningen, Den Danske Præsteforening ogLandsforeningen af Menighedsråd om hver at indstille 4 kandidater (med enligelig fordeling på køn) til arbejdsgruppen. Biskopperne og stiftskontor-cheferne blev anmodet om hver at indstille 2 kandidater (ligeledes med enligelig fordeling på køn).I juli 2010 nedsatte kirkeministeren arbejdsgruppen med Kirkeministerietsdepartementschef som formand og i øvrigt bestående af 2 biskopper, 2 re-præsentanter fra Provsteforeningen, 2 repræsentanter fra Den Danske Præ-steforening, 2 repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd samt 1stiftskontorchef.Kirkeministeriet og Den Danske Præsteforening stillede sekretariatsbistandtil rådighed.

Jeg agter derfor at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal fremkomme medforslag til nye procedurer til rekruttering i provstestillinger, som kan udvidekredsen af mulige ansøgere.RekrutteringDer skal arbejdes med modeller, der muliggør et bredere ansøgerfelt endprovstiets præster til en ledig stilling efter den tidligere provst. Såvel menig-hedsrådets som provstiudvalgets rolle ved ansættelse bedes overvejet. Til-svarende gælder eventuel inddragelse af præsternes tillidsmand. Biskoppensret ved besættelse af domprovstestillinger bedes også præciseret, idet der inogle sager har været skabt for store forventninger om menighedsrådetsindflydelse.Denne del af arbejdet er hastende, og jeg skal derfor bede om, at dette ar-bejde færdiggøres, inden arbejdsgruppen underkaster det samlede provste-embede og funktionen som gejstligt mellemtilsyn en samlet undersøgelse, jf.nedenfor.Provsteembedet i øvrigtI forbindelse med den seneste række af betænkninger og lovinitiativer erprovstens rolle som lokal myndighedsperson og egentlig leder i forhold tilprovstiets præster blevet væsentlig større end tidligere.Samtidig er der kun i begrænset omfang sket reduktion af hidtidige opgaver.Provstens administrative personale er typisk meget begrænset, og mange op-gaver hviler derfor på provsten selv.Den hidtidige antagelse har været, at fordelingen mellem præstekald ogprovstefunktion er halvt af hver.Imidlertid er det spørgsmålet, om man ikke bør overveje, om denne fordelinger rigtig og bør være ens i alle provstestillinger.Store mængder præstetjeneste vanskeliggør, at provsten kan udøve tilsynmed den gejstlige betjening af provstiet og dermed sikre rettidig omhu i formaf støtte til præster med problemer.Desuden er den mængde medhjælp, som provsten har til rådighed til aflast-ning, meget forskellig fra stift til stift, ligesom der er forskelle biskopperneimellem på holdningen til omfanget af provstens præstetjeneste.På denne baggrund og uanset at provsteembedet har været medinddraget itidligere udvalgsarbejder finder jeg at en grundlæggende analyse af frem-tidens provsteembede er på sin plads, herunder eventuelle embedsteologiskeaspekter.Arbejdsgruppen bedes i denne forbindelse tage følgende emner op i tilknyt-ning til provsteembedet:8

1.2 Arbejdsgruppens sammensætningArbejdsgruppen har haft følgende sammensætning:Departementschef Henrik Nepper-Christensen (formand)Biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte RebelBiskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-MøllerProvst for Hjallese Provsti, Paw Kingo AndersenProvst for Skanderborg Provsti, Jette Marie Bundgaard-NielsenSognepræst Per Bucholdt AndreasenSognepræst Signe Malene BergInge Lise Pedersen, Landsforeningen af MenighedsrådPreben Juul Sørensen, Landsforeningen af MenighedsrådStiftskontorchef ved Viborg Stift, Bodil Abildgaard.Arbejdsgruppens sekretariat har bestået af:Afdelingschef Steffen Brunés, KirkeministerietChefkonsulent Lise-Lotte Højgaard, PræsteforeningenFuldmægtig Christa Hector Knudsen, KirkeministerietKontorfuldmægtig Birgit C. Kristensen, Kirkeministeriet.

I henhold til kommissoriet beskæftigede arbejdsgruppen sig i første omgangmed spørgsmålet om rekruttering.Det viste sig imidlertid, at dette arbejde var så tæt knyttet til arbejdsgruppensøvrige arbejde, at spørgsmålet om rekruttering ikke kunne afsluttes endeligt,før problemstillingen om indholdet i provstestillingerne også var blevetdrøftet.Til støtte for arbejdsgruppens drøftelser og overvejelser er der løbende ble-vet indhentet oplysninger fra relevante myndigheder. Provstierne har i denforbindelse leveret oplysninger til et detaljeret notat om provstiernes øko-nomi. Stifterne har leveret oplysninger om antallet af provstestillinger place-ret i et pastorat med kun en præstestilling.Ligeledes er der anvendt relevant litteratur, f.eks. ”Forandringer i provsti-erne, Provstiernes udvikling og provsternes arbejde” af Mogens Lindhardtog Erling Andersen, ”Provstens embede teologisk set” af Kirsten BuschNielsen, Kirkeministeriets betænkning 1503 om uddannelse og efteruddan-nelse af præster og Kirkeministeriets betænkning 1477 om opgaver i sogn,provsti og stift.Til brug for drøftelse om provsteembedet i teologisk belysning er der udar-bejdet et notat af domprovst Poul Henning Bartholin.Til brug for drøftelse om provstens tilsynsopgaver er der udarbejdet et notataf biskop Peter Fischer-Møller og et notat fra biskop Karsten Nissen ombiskoppernes tilsynsopgaver.Arbejdsgruppens arbejde har resulteret i denne rapport om arbejdsgruppensarbejde samt et udkast til lovforslag vedrørende rekruttering til provstestil-linger.

2.1.1 Den nuværende ordningEn ledig stilling som provst bliver efter de gældende regler besat, efter at denhar været opslået internt. Stillingen kan søges af præster, der er ansat indenfor provstiet. Hvis den hidtidige provst samtidig fratræder en præstestilling,kan ansøgere til denne præstestilling også søge stillingen som provst. Der ersåledes meget begrænset mulighed for, at en stilling som provst kan søges afen præst, der ikke allerede er ansat inden for provstiet.Biskoppen skal indstille tre ansøgere i prioriteret rækkefølge til kirkemini-steren, som derefter indstiller en af disse tre til kgl. udnævnelse.En ledig stilling som domprovst opslås eksternt. Det betyder, at ansøgere frahele landet kan søge den.Da domprovsten tillige er sognepræst ved domkirken, skal domsognets me-nighedsråd afgive udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret rækkefølge.Biskoppen afgiver derefter udtalelse til kirkeministeren om tre ansøgere iprioriteret rækkefølge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke tre an-søgere han vil udtale sig om. Kirkeministeren afgør dernæst, hvilken ansøgerder skal indstilles til kgl. udnævnelse. Kirkeministeren kan dog ikke indstille

2.1.2 LigestillingKirkeministeriet gennemførte i 2009/2010 en undersøgelse om ”Kønsforde-lingen ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger”. Undersøgelsen viste,at der i årene 2003, 2004, 2007 og 2008 var en overvægt i antallet af mand-lige ansøgere til ledige provstestillinger. I årene 2003, 2004 og 2007 afspej-lede dette forhold sig i, hvilket køn der fik stillingen. I 2008 var der flerekvinder, som fik en provstestilling.Forholdet mellem antallet af mandlige og kvindelige ansøgere i forhold til,hvilket køn der fik stillingen, skiftede imidlertid løbende.Kirkeministeriet undersøgte på den baggrund, ”hvilke overvejelser mandligeog kvindelige præster gør sig i forbindelse med at søge en provstestilling”.Undersøgelsen viste, at størsteparten af de kvindelige præster, som kunnesøge en ledig provstestilling, undlod at søge stillingen.De funktioner, som ligger i ledelsesdelen af provstestillingen, blev anførtsom typiske årsager til ikke at søge.Ministeriet iværksatte som følge heraf bl.a. et projekt om udvikling af enlederuddannelse for provster. Uddannelsen skal tilføre provsterne færdig-heder inden for administration, økonomi og ledelse.Undersøgelserne er bilagt rapporten som bilag 2 og 3.

2.1.3 Overvejelser i tilknytning til rekrutteringDer er i arbejdsgruppen enighed om, at ordningen med internt opslag til enledig provstestilling begrænser antallet af kvalificerede ansøgere. Der erderfor også enighed om, at ledige provstestillinger i fremtiden skal kunnesøges af enhver, som opfylder de almindelige betingelser for ansættelse i enpræstestilling, uanset hvor vedkommende for tiden er ansat.Det er i arbejdsgruppen blevet påpeget, at mulighederne for at få kvalifice-rede personer til at søge en ledig provstestilling også kan være påvirket afden store arbejdsmængde i stillingen samt af, at der mangler en mere ud-førlig beskrivelse af provstens konkrete arbejdsopgaver.Arbejdsgruppen har i sine overvejelser lagt vægt på, at der også i fremtidenmå sikres en balance mellem land og by, så provstestillinger ikke udeluk-kende er knyttet til præstestillinger i bysogne.

Arbejdsgruppen har derfor drøftet forskellige modeller til brug ved besæt-telse af provstestillinger. Modellerne er tilpasset efter, om provstestillingenplaceres i et pastorat med tre eller flere præstestillinger eller i et pastorat medkun en eller to præstestillinger.Arbejdsgruppen er enig om, at der er sket en væsentlig udvikling af prov-stens opgaver, bl.a. ledelsesopgaver, og at det bl.a. på den baggrund vil væreen fordel, at fremtidige opslag af en ledig provstestilling ledsages af en stil-lingsbeskrivelse.Arbejdsgruppen mener, at det med en ændret rekrutteringsproces ikke vilvære muligt at fortsætte den nuværende ordning, hvor en provst i forbindelsemed en retræteordning kan ophøre med at være provst, men fortsætte i sinhidtidige præstestilling. Arbejdsgruppen mener derfor, at retræte, hvor enhidtidig provst fortsat skal være præst, må indebære ansættelse i en andenpræstestilling.Arbejdsgruppen har overvejet, i hvilket omfang menighedsrådets indstil-lingsret til præsteembeder kan og bør ændres i forbindelse med ændring afansættelsesproceduren for provster.Et flertal i arbejdsgruppen har den opfattelse, at en ny ansættelsesprocedure ivisse tilfælde vil betyde, at besættelse af en provstestilling løsnes fra besæt-telse af den tilknyttede præstestilling, og at det vil betyde mindre indflydelsetil menighedsrådene.Der er i arbejdsgruppen fra flere sider udtrykt ønske om, at provstiudvalgetfår indflydelse i forbindelse med ansættelse af en ny provst. Det er desudenblevet foreslået, at provstiets præster får indflydelse. Dette er især begrundetmed, at provsten har fået større indflydelse på præsternes arbejdsopgaver ogudvikling.Arbejdsgruppen har desuden overvejet mulighederne for at give stiftsrådethøringsret i forbindelse med placeringen af en provstestilling.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at biskoppen bør have kompetencen tilat beslutte, hvor en provstestilling skal placeres, men at biskoppen før sinbeslutning skal bede provstiudvalget om en udtalelse samt drøfte spørgsmå-let med stiftsrådet.Arbejdsgruppen finder, at biskoppen fortsat skal have afgørende indflydelsepå provstevalget (dog således at menighedsråd og provstiudvalg også tillæg-ges væsentlig indflydelse på provstevalget), idet provsterne er biskoppensnærmeste medarbejdere i udøvelsen af det kirkelige tilsyn.

ternt, således at den kan søges af enhver, der opfylder de almindelige betin-gelser for ansættelse i en præstestilling.Arbejdsgruppen har valgt at definere provstens præstelige ansættelsesområdesom pastoratet i stedet for den mere afgrænsede betegnelse sogn. Der åbnesherved mulighed for, at man ved placeringen af præstestillinger i højere gradhar mulighed for at tage hensyn til menighedens gejstlige betjening og prov-stens mulighed for at varetage provstelige forpligtelser, f.eks. ved etableringaf pastorater med flere præstestillinger.Før en stilling opslås, beslutter biskoppen efter udtalelse fra provstiudvalgetog efter drøftelse med stiftsrådet, hvor provstestillingen skal placeres. Place-ringen af stillingen er afgørende for, hvilken af de tre modeller der anvendesved besættelse af stillingen.Model 1:Provstestillingen knyttes til en eksisterende præstestilling i et pastorat medtre eller flere præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller der-under. Biskoppen gennemgår de indkomne ansøgninger med menighedsrå-det, som derefter afgiver udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret ræk-kefølge. Biskoppen gennemgår også ansøgningerne med provstiudvalget,som derefter afgiver udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret rækkeføl-ge. Biskoppen afgiver udtalelse om mindst tre af ansøgerne i prioriteretrækkefølge og sender sin udtalelse til kirkeministeren sammen med menig-hedsrådets og provstiudvalgets udtalelser. Såfremt ministeren ønsker at ind-stille en kandidat, som ikke fremgår af biskoppens udtalelse, til kgl. udnæv-nelse, skal ministeren først forhandle sagen med biskoppen.Preben Juul Sørensen har udtalt, at han af principielle grunde og for at sikremenighedsrådene samme indflydelse ikke kan gå ind for model 1, men øn-sker, at bestemmelserne for denne model følger samme bestemmelser somfor model 2.Model 2:Provstestillingen knyttes til en eksisterende præstestilling i et pastorat meden eller to præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derun-der. Biskoppen gennemgår de indkomne ansøgninger med menighedsrådet,som derefter udtaler sig om tre ansøgere i prioriteret rækkefølge. Udtalelsener ikke bindende. Biskoppen gennemgår de tre ansøgninger, som menigheds-rådet har udtalt sig om, med provstiudvalget, som derefter udtaler sig omdisse tre ansøgere i egen prioriteret rækkefølge. Hvis alle tre efter biskop-pens opfattelse er egnede, udtaler biskoppen sig til kirkeministeren om alletre i egen prioriteret rækkefølge, ellers udtaler biskoppen sig om færre. Hvisbiskoppen ikke finder nogen af de tre egnede, indstiller biskoppen til kirke-ministeren, at stillingen genopslås. Såfremt ministeren ønsker at indstille en

kandidat, som ikke fremgår af biskoppens udtalelse, til kgl. udnævnelse, skalministeren først forhandle sagen med biskoppen.Model 3:I særligt store provstier kan provstestillingen etableres som en specialpræste-stilling, hvor mere end 50 % af tjenesten er provstetjeneste. Biskoppen gen-nemgår ansøgningerne med menighedsrådet, som udtaler sig om ansøgerne.Biskoppen gennemgår ansøgningerne med provstiudvalget, som udtaler sigom mindst fem ansøgere i prioriteret rækkefølge. Biskoppen afgiver udtalel-se til kirkeministeren om tre af de fem ansøgere, som provstiudvalget harprioriteret, i egen prioriteret rækkefølge, hvis der er tre, som efter biskop-pens opfattelse er egnede. Ellers udtaler biskoppen sig om færre. Hvisbiskoppen ikke finder nogen af de fem egnede, drøfter biskoppen ansøgernemed provstiudvalget og udtaler sig til kirkeministeren om tre blandt samtligeansøgere. Såfremt ministeren ønsker at indstille en kandidat, som ikke frem-går af biskoppens udtalelse, til kgl. udnævnelse, skal ministeren først for-handle sagen med biskoppen.Arbejdsgruppens forslag er indarbejdet i et udkast til lovforslag om besæt-telse af provstestillinger. Udkastet til lovforslag findes som bilag 1 i dennerapport.

2.2.1 Historisk belysningI middelalderen indtog provsten en central stilling i den katolske kirkes orga-nisation. Provsten var leder af domkapitlet, dvs. de kanniker, der var udpegetaf biskoppen, og som bl.a. bistod biskoppen med administrationen af dom-kirkens og stiftets godser og kapitaler. Nogle af domkapitlets medlemmerskulle som syssel- eller herredsprovster føre tilsyn med sognekirkernes øko-nomi.Efter reformationen blev provstestillingen bevaret som herredsprovst, dermed biskoppens billigelse blev valgt af og blandt præsterne i et herred. Her-redsprovsten var biskoppens nærmeste medarbejder, men skulle samtidigvaretage et embede som sognepræst i provstiet. Om provsternes funktion heddet i Danske Lov fra 1683, at de skal være biskoppernes medhjælpere og setil, at alting går allevegne skikkelig og ret til.

Fra 1806 blev provster ikke længere valgt af provstiets præster, men ud-nævnt af kongen. Indtil tjenestemandsreformen i 1969 blev provstestillingensåledes betragtet som et hverv, som kirkeministeren henlagde til en af præ-sterne i provstiet, uden at stillingen blev opslået.Ved tjenestemandsreformen blev provstestillinger klassificeret som chef-stillinger, der dog fortsat skulle være knyttet til en sognepræstestilling iprovstiet. Provstestillingerne har siden været underlagt de almindelige reglerom, at ledige tjenestemandsstillinger skal opslås. Provstestillinger opslåsinternt, så de kun kan søges af præster, der allerede er ansat i provstiet, samtaf ansøgere til den præstestilling, som provstestillingen hidtil har været knyt-tet til.

2.2.2 Embedsteologisk belysningDen embedsteologiske belysning af provsteembedet er udarbejdet af dom-provst Poul Henning Bartholin. Arbejdsgruppen har fuldt tilsluttet sig hansbeskrivelse.I en luthersk kirke er der kun ét embede, hvis centrale indhold består i at "læ-re evangeliet og meddele sakramenterne". I dansk sammenhæng er det eneembede uddifferentieret i tre: præst, provst og biskop.Der er ikke en teologisk begrundelse for denne differentiering, men alene enrække praktiske, funktionelle grunde. Alle tre embeder er båret af teologi,men har forskellige funktioner og opgaver. Bispeembedet karakteriseresførst og fremmest som et tilsyns- og præsteembede som "ordets tjeneste".Provsteembedet henter fra biskoppen en delegation til at udøve gejstligt til-syn, samtidig med at provsten også er sognepræst. Provsteembedet har des-uden en række opgaver, der ikke er delegeret fra biskoppen, og som liggerud over det, der ligger i et sognepræsteembede.Provsten er imidlertid "ordets tjener" i enhver form for embedsudøvelse."Ordets tjeneste" er således også normerende for provstens tilsyns-, forvalt-nings- og ledelsesfunktioner.Provsteembedet var oprindeligt koncentreret om et økonomisk tilsyn. Menbåde i det provsteløfte, der var gældende indtil 1992 og i det nuværendeprovsteløfte videreføres og udvides provsteembedets omfang ud over detøkonomiske område.Provsteembedets opgave er at udøve teologisk ledelse. Det fordrer stærkerelationer mellem præst-provst-biskop og pastorat-provsti-stift. Teologiskledelse har til opgave at skabe sammenhæng og udbygge den sammenhæng,som allerede findes i folkekirken. Teologisk ledelse udøves ikke primærtgennem strukturer eller gennem forordninger, dekreter, hyrdebreve ellerforvaltning. "Ordets tjeneste" udøves også i denne sammenhæng i samtalen, imødet, i sociale sammenhænge og sociale medier. Inddragelse og involve-16

2.3.1 Tilsynets indhold og virkemidlerProvsten er i det gejstlige tilsyn medhjælper for biskoppen, som har detoverordnede ansvar for det gejstlige tilsyn inden for stiftet.Med Danske Lov fra 1683 blev der fastsat bestemmelser om, at biskoppenog provsten med deres tilsyn skulle holde præster m.fl. til deres embede og"see til, at alting gaar skikkeligen og ret til".Biskopperne har til brug for arbejdsgruppens overvejelser om tilsynet udar-bejdet et notat om tilsynets nutidige indhold. Notatet er gengivet i afsnit5.1.1. Notatet beskriver særligt fire aspekter af tilsynet:Tilsynet som helhedsperspektiv.Det indebærer bl.a., at tilsynet har til opgave at igangsætte og under-støtte forpligtende samtaler i stiftet om kirkens/kristendommens vil-kår, udfordringer og opgaver i den senmoderne virkelighed, vi befin-der os i. En vigtig del af tilsynet består i at inspirere og opmuntre tilfælles refleksion vedrørende vores grundlag som kristen kirke, at bi-drage til formulering af visioner for det lokale arbejde, og at se dettearbejde i et bredere perspektiv såvel kirkeligt som folkeligt. Herunderhører også initiativer til drøftelser og samarbejde med repræsentanterfor andre kirkesamfund herhjemme og internationalt. Tilsynet har så-ledes som funktion af det ene gejstlige embede til hensigt at bidragetil, at evangeliet kan have frit løb blandt mennesker her til lands i2011.Tilsyn som lokalt nærvær og bidrag til kirkelig sammenhængskraft.Det indebærer bl.a., at tilsynet har en særlig opgave i på en gang athave øje for og værdsætte kvaliteten i det enkelte sogns/pastorats ar-bejde og samtidig pege på nødvendigheden af og mulighederne vedudvikling af mere forpligtende samarbejde på tværs.Tilsyn som teologisk norm.Det indebærer bl.a., at biskoppen har ret og pligt til vejledning afpræsterne i forhold til forkyndelse, liturgisk adfærd og undervisnings-17

mæssig praksis. Men også at biskoppen har mulighed for at gribe ind iforhold til en given praksis med det perspektiv, at der vil kunne idøm-mes sanktioner og i yderste konsekvens rejses læresag, hvis biskop-pens anvisninger ikke følges.Biskoppen har også mulighed for at inddrage teologiske aspekter istiftsøvrighedens afgørelse af mere administrative forhold.Tilsyn som opmærksomhed på kvalitet og arbejdsfordeling.Det indebærer bl.a., at tilsynet er kritisk instans i forhold til kvaliteteni det folkekirkelige arbejde og specielt i forhold til præsternes embeds-virksomhed.Tilsynet har med bl.a. arbejdspladsvurderinger, medarbejderudvik-lingssamtaler og efteruddannelsesinitiativer fået bedre redskaber til atdrøfte og prioritere indsatsen omkring præsternes efteruddannelse,identificere kvalitetsproblemer og tilbyde forskellige former for hjælp.Tilsynet er, ud over det, der er beskrevet i biskoppernes notat, også et retligttilsyn. Det betyder et tilsyn med, at gældende regler overholdes, såvel på detlæremæssige som på andre områder.Tilsynet har i kraft af retsregler, men desuden i kraft af retssædvaner og for-holdets natur en række virkemidler.Nogle af disse virkemidler er på et strategisk niveau og skal i henhold til reg-ler varetages af biskoppen. Det er bl.a.: bispeeksamen, ordination og kollats,pastoratændringer, stillingsnormering, tjenestefritagelse, aftaler om tillæg ogorlov, tjenstlige møder og samtaler samt LUS (lederudviklingssamtale medprovsten).Andre virkemidler udøves af biskop og provst på skift, i samvirke eller efteraftale mellem biskop og provst. Det er bl.a.: ledelse, målsætningsdebat, ini-tiativret, vejledning og instruktion, uddannelse og kompetenceplaner, om-lægning af tjeneste, mentorordninger og teamsamarbejde.Nogle virkemidler udøves af provsten. Det er bl.a.: MUS, APV, indstillingom tillæg og orlov, administration af rådighedsordning, sogneudviklings-samtaler, synsudsættelse og økonomisk styring sammen med provstiudval-get.Tilsynet kan sammenfattes i følgende:det klassiske gejstlige tilsyn er et legalitetstilsynbiskoppen har ledelsesret i forhold til provstens tilsyn og ledelsevæsentlige aspekter af tilsynet vedrører ledelseprovstens tilsyn og ledelsesfunktion udøves i overvejende grad i sam-virke med og med opbakning fra biskoppendette samvirke kan bl.a. sikres gennem LUS (biskoppens lederud-viklingssamtale med provsten).18

2.3.3 Overvejelser og forslag om tilsyn og ledelseArbejdsgruppen finder det afgørende vigtigt, at tilsynet i bred forstand ud-øves i tæt samvirke mellem biskop og provst.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at MUS og APV er vigtige værktøjer iforholdet biskop-provst-præstDer er også enighed om, at ledelse, vejledning og inspiration er nødvendigeog selvfølgelige supplementer til det klassiske tilsyn.Det er i arbejdsgruppen tilkendegivet, at det er ønskeligt at få et mere detal-jeret vejledningsmateriale vedrørende provstens opgaver, herunder tilsyns-opgaven. Arbejdsgruppen indstiller derfor, at et arbejde med udarbejdelse afen "Provstehåndbog", der blev stillet i bero ved nedsættelsen af arbejdsgrup-pen, nu bliver videreført.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det bør sikres, at provsten tilføresmedhjælp i et omfang, der gør det muligt, at provstestillingen kan varetagespå betryggende vis. Det er op til biskoppen at sikre den fornødne præsteligemedhjælp, mens øvrig medhjælp fastsættes af provstiudvalget.Arbejdsgruppen finder det desuden af stor betydning, at der laves en detal-jeret stillingsbeskrivelse i forbindelse med, at et provsteembede opslås le-digt.Arbejdsgruppen har lavet et udkast til en stillingsbeskrivelse. Udkastet ergengivet i afsnit 5.5.

2.4.1 Forretningsførende medlem af provstiudvalgetProvsten er født og forretningsførende medlem af provstiudvalget, som i øv-rigt består af 4-6 medlemmer, der er valgt af menighedsrådene i provstiet.Provstiudvalget vælger af sin midte formand og næstformand. I oktober2010 var et af de valgte medlemmer formand for provstiudvalget i 30 prov-stier, mens provsten var formand i de øvrige 77 provstier.Provsten skal som forretningsførende medlem forberede sager til behandlingi provstiudvalget og efterfølgende sørge for, at udvalgets beslutninger bliverudført eller videreformidlet. Provsten kan af provstiudvalget blive bemyndi-get til selv at ekspedere en konkret sag eller bestemte arter af sager.En betydelig del af arbejdet som forretningsførende medlem er knyttet tilkoordineringen af den kirkelige økonomi i provstiet. Det indebærer bl.a. atgennemgå og skabe samlet oversigt over menighedsrådenes budgetbidrag ogudarbejde forslag til bevillinger til de enkelte kirkelige kasser. Det indebærerdesuden administration af provstiudvalgskassen. Provstiudvalgskassernesudgifter er i løbet af de seneste år øget væsentligt, bl.a. fordi det er blevetmuligt for menighedsrådene at beslutte at etablere samarbejde, som finan-sieres af provstiudvalgskassen.Provstiudvalget har ansvar for forvaltningstilsyn og -revision i forhold tilmenighedsrådenes økonomiske forvaltning. Provsten kan af provstiudvalgetbemyndiges til at varetage det løbende tilsyn med dette.

2.4.3 Ledelsesrolle i provstietProvstiudvalget og dermed også provsten kan på forskellige måder have enledelsesrolle i forhold til sognene i provstiet.Ledelsesrollen er primært knyttet til, at provstiudvalget fastsætter de økono-miske rammer for hvert enkelt menighedsråds virke. Bevillingerne gives pågrundlag af budgetønsker fra menighedsrådene samt provstiudvalgets drøf-telse ved budgetsamråd med menighedsrådenes repræsentanter om de aktuel-le økonomiske forhold samt målsætninger for udgifter og kirkelig ligning i etflerårigt perspektiv.Provstiudvalget kan af menighedsrådene yderligere få tillagt en ledelsesrollepå væsentlige områder. Menighedsrådene kan f.eks. beslutte, at provstiud-valget skal overtage kompetencen til at fastlægge personalenormeringen iprovstiets sogne. De kan også beslutte at iværksætte samarbejde med prov-stiet som ramme om løsning af kirkelige opgaver.Provstiudvalgets kompetence i forhold til bevillinger til de kirkelige kasser, iforhold til at iværksætte særlige revisionsarbejder samt i forhold til forvalt-ningstilsyn og -revision er desuden væsentlige, omend mere indirekte ledel-sesmæssige værktøjer.

2.5.2 Præstestillinger til aflastning for provstenEn undersøgelse, der er foretaget af rektor Mogens Lindhardt og lektor Er-ling Andersen, Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, har vist, at der ica. tre fjerdedele af provstierne er ansat en præst til aflastning for provsten iforhold til dennes arbejde som sognepræst. Der er med en enkelt undtagelsetale om deltids præstestillinger. I 24 af de 107 provstier er der ikke en sådanaflastning.I 23 provstier er præstestillingen normeret til op til 25 % af en hel stilling. I50 provstier er stillingen normeret til 26-50 % og i to provstier til 51-75 %.Der er typisk tale om overenskomstansatte sognepræster, og deres stillings-kvote til aflastning af provsten er i nogle tilfælde kombineret med andre del-tidsstillinger som præst.

2.5.4 Overvejelser og forslag om medhjælp og aflastningArbejdsgruppen har overvejet, i hvilket omfang det er nødvendigt, at prov-sten deltager i provstesyn.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at denne opgave i vid udstrækning kanudføres lige så godt, eller måske endda bedre, af provstiets bygningssag-kyndige, som har særlige kompetencer til at vurdere bygningernes fysisketilstand. Provsten kan i så fald tilkaldes efter behov. Enkelte medlemmer afarbejdsgruppen har dog den holdning, at provstens funktion ved syn ikkefuldstændigt kan delegeres til den bygningssagkyndige. Det gælder f.eks.den mere liturgiske del af synet, men kan også være tilfældet ved syn overtjenesteboliger.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at tilkøb af forvaltningsrevision, f.eks.hos provstirevisoren eller en ekstern part, kan være et nyttigt værktøj forprovstiudvalget og provsten i forhold til at sikre en hensigtsmæssig anven-delse af provstiets midler i forhold til mål og visioner og god forvaltnings-skik.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det er væsentligt, at der tilføres prov-stestillingen en passende aflastning både i forhold til provstens opgaver sompræst og i forhold til provstens administrative opgaver.Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at såvel biskop som provstiudvalg i forbin-delse med placering og opslag af en provstestilling nøje vurderer behovet foraflastning og tilfører henholdsvis pastoratet og provstiet den nødvendige af-lastning.Der er i arbejdsgruppen enighed om at anbefale, at der til alle provstestillin-ger fortsat er knyttet en præstestilling. Den kontakt til præstegerningen, somfindes i de nuværende provstestillinger er af stor værdi.

2.6.1 Funktioner og opgaver vedrørende økonomiProvstiudvalget fastsætter de økonomiske rammer for kirkekasserne i prov-stiets sogne samt den kirkelige ligning. Det sker på baggrund af et budget-samråd, hvor målsætninger for udgifter og ligning skal drøftes i et flerårigtperspektiv.Menighedsrådene kan på det første budgetsamråd efter valg til menighedsrådog provstiudvalg vedtage, at budgetsamrådet skal overtage provstiudvalgetskompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for udgifter og lig-ning, bevillinger til de enkelte kirkekasser og det samlede ligningsbeløb("besluttende budgetsamråd"). Ved afstemningen vægtes stemmerne i for-hold til antallet af medlemmer i de enkelte menighedsråd, og vedtagelsenskal ske med kvalificeret flertal på 2/3, og beslutningen er bindende for me-nighedsrådenes funktionsperiode.Tilsvarende kan menighedsrådene på det første budgetsamråd efter valg tilmenighedsråd og provstiudvalg vedtage, at personalenormeringen i provsti-ets sogne skal fastlægges af provstiudvalget. Det skal ligeledes vedtages medkvalificeret flertal, og beslutningen er bindende for menighedsrådenes funk-tionsperiode.Det er i arbejdsgruppen blevet nævnt, at det for nogle menighedsråd og prov-stiudvalg kan være vanskeligt allerede ved det første budgetsamråd efter ny-valg at overskue konsekvenserne af at indføre besluttende budgetsamråd ogat tillægge provstiudvalget kompetencen til at fastsætte personalenormerin-gen i sognene.Arbejdsgruppen peger derfor på, at lovgivningen kunne ændres, så beslutnin-ger om at indføre besluttende budgetsamråd eller at tillægge provstiudvalgetkompetence til at fastsætte personalenormering kan træffes på ethvert bud-getsamråd. Beslutningerne skal fortsat træffes med kvalificeret flertal. Be-slutningerne skal gælde, indtil der eventuelt på et budgetsamråd ikke længereer kvalificeret flertal for disse ordninger.

2.6.2 Funktioner og opgaver vedrørende kirkelige aktiviteterProvstiudvalget har i dag ikke direkte lovbestemte opgaver eller kompeten-cer vedrørende kirkelige aktiviteter inden for provstiet som helhed eller iprovstiets enkelte sogne. Provstiudvalget kan dog ved at fastsætte ramme-bevillinger for de kirkelige kasser øve en vis, indirekte indflydelse.Det kan på budgetsamråd besluttes, med kvalificeret flertal, at etablere sam-arbejde om kirkelige aktiviteter med provstiet som ramme. Udgifterne vedsådant samarbejde finansieres af provstiudvalgskassen. Menighedsrådene erikke forpligtede til at deltage i samarbejdet. Provstiudvalget har ingen initia-tivret eller -pligt på dette område.Det er i arbejdsgruppen blevet foreslået, at provstiudvalget skal have båderet og pligt til at igangsætte og understøtte en forpligtende samtale om kirke-lige aktiviteter med flest mulige af de folkekirkelige aktører i provstiet. Sam-tale kan både vedrøre de overordnede målsætninger for det kirkelige liv iprovstiet og konkret samarbejde.Arbejdsgruppen har opstillet nogle mulige tiltag.1. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget får pligt til at sørgefor, at der ved budgetsamråd drøftes overordnede målsætninger for detkirkelige liv, ud over provstiudvalgets nuværende pligt til at sørge for,at der drøftes målsætninger for udgifter og kirkelig ligning.2. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget får en initia-tivret/indstillingsret i forhold til samarbejde om det kirkelige liv medprovstiet som ramme, hvorefter provstiudvalgets forslag kan vedtagespå budgetsamråd med kvalificeret flertal eller forkastes.3. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget efter vedtagelse påbudgetsamråd med kvalificeret flertal får kompetence til at koordinerekirkelige aktiviteter, uden at de enkelte menighedsråd er forpligtede tilat deltage.4. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget efter vedtagelse påbudgetsamråd med kvalificeret flertal får kompetence til at koordinerekirkelige aktiviteter med bindende virkning for alle sogne.5. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget får direkte kom-petence til at udøve en koordinerende rolle, der er bindende for allesogne.

Det er desuden blevet drøftet, om provstiudvalget skal tillægges en hørings-ret i forbindelse med biskoppens planer om at ændre pastoratsstrukturen iprovstiet samt i forbindelse med omlægning af præstestillinger.Arbejdsgruppen har opstillet nogle mulige tiltag.1. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget efter beslutning påbudgetsamråd med kvalificeret flertal kan tillægges ret til efter høringaf det relevante menighedsråd at indstille til stiftsråd, biskop og kirke-minister, at en kirke skal tages helt eller delvis ud af brug. Samtligemenighedsråd vil gennem beslutningen på budgetsamråd have indfly-delse på, om provstiudvalget skal have denne kompetence. Provstiud-valgets beslutning om at indstille, at en kirke tages ud af brug, er bin-dende for menighedsrådene.2. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget får initiativret til atrejse spørgsmålet om hel eller delvis lukning af en kirke, men at be-slutningen om at indstille, at en kirke tages ud af brug, skal træffes afmenighedsrådene på budgetsamråd med kvalificeret flertal.3. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget ved lov tillæggesfuld initiativret og kompetence til at indstille, at en kirke tages helteller delvis ud af brug, uden budgetsamrådets involvering, men efterhøring af det pågældende menighedsråd.4. En lovændring, der indebærer, at provstiudvalget skal høres, førbiskoppen træffer beslutning om ændring af pastoratsstrukturen elleromlægning af præstestillinger.

2.6.4 Provstiudvalgets sammensætningArbejdsgruppen har overvejet, om en eventuel udvikling og styrkelse afprovstiets ledelsesrolle kan og bør ledsages af en styrkelse af provstiudval-gets demokratiske mandat.Arbejdsgruppen har opstillet nogle mulige tiltag:1. En lovændring, som indebærer, at antallet af læge medlemmer i prov-stiudvalget øges fra nu '4 - 6' til '6 - 8'.2. En lovændring, som indebærer, at provstiudvalget udvides med enpræst valgt af og blandt provstiets fastansatte præster.3. En ændring af bekendtgørelse om valg til provstiudvalg, så den nuvæ-rende minimumsfrist på 7 dage for indkaldelse af menighedsrådene tilmøde om valg til provstiudvalg, øges til f.eks. minimum 14 dage.4.En lovændring, som indebærer, at tidspunktet for valg til provstiud-valg forskydes nogle måneder, hvorefter nye provstiudvalg tiltræderden 1. november i stedet for nu 1. april i året efter menighedsrådsvalg.

2.6.5 Arbejdsgruppens anbefalinger om funktioner ogopgaverArbejdsgruppen anbefaler i forhold til økonomien, at lovgivningen ændres,så beslutninger om at indføre besluttende budgetsamråd eller at tillæggeprovstiudvalget kompetence til at fastsætte personalenormering kan træffespå ethvert budgetsamråd. Beslutningerne skal fortsat træffes med kvalificeretflertal. Beslutningerne skal gælde, indtil der eventuelt på et budgetsamrådikke længere er kvalificeret flertal for disse ordninger.Der er blandt arbejdsgruppens medlemmer delte holdninger til nogle af deopstillede mulige tiltag vedrørende kirkelige aktiviteter og struktur samt demulige tiltag vedrørende provstiudvalgets sammensætning.I forhold til kirkelige aktiviteter anbefaler de to repræsentanter fra Landsfor-eningen af Menighedsråd, biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen en lovændring, som in-debærer, at der på budgetsamrådet skal drøftes målsætninger for det kirke-lige liv.De anbefaler endvidere, at provstiudvalget får mulighed for at tage initiativtil samarbejde, som i givet fald skal vedtages på budgetsamråd med kvalifi-ceret flertal, men ikke være bindende for menighedsråd, der ikke ønsker atdeltage.De to repræsentanter fra Landsforeningen samt biskop Peter Fischer-Møllerog Provsteforeningen anbefaler en lovændring, så provstiudvalget efter be-slutning på budgetsamråd med kvalificeret flertal kan foretage en koordine-ring af kirkelige aktiviteter, der er bindende for alle sogne i provstiet. PeterFischer-Møller anfører dog, at dette spørgsmål kunne fortjene en mere dybt-gående behandling.I forhold til struktur anbefaler de to repræsentanter fra Landsforeningen,biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samt Provsteforenin-gen en lovændring, som indebærer, at budgetsamrådet ved en beslutningmed kvalificeret flertal kan tillægge provstiudvalget ret til at indstille tilbiskop og kirkeminister, at en kirke skal tages ud af brug.De to repræsentanter fra Landsforeningen, biskopperne Lise-Lotte Rebel ogPeter Fischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen anbefaleren lovændring, som indebærer, at provstiudvalget skal høres, før biskoppentræffer beslutninger om ændring af pastoratsstrukturen og omlægning afpræstestillinger.I forhold til provstiudvalgets sammensætning anbefaler en enig arbejdsgrup-pe en lovændring, der udvider provstiudvalget med en præst valgt af ogblandt provstiets fastansatte præster.

Landsforeningens repræsentanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og PeterFischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen anbefaler enlovændring, som øger rammerne for antallet af læge medlemmer i provsti-udvalget fra nu '4 - 6' til '6 - 8'.De samme medlemmer anbefaler en lovændring, så tidspunktet for valg tilprovstiudvalg forskydes nogle måneder, og nye provstiudvalget tiltræder den1. november.Nogle medlemmer af arbejdsgruppen har anført, at der er behov for meredybtgående diskussion, bl.a. om de teologiske aspekter af at flytte kompe-tence i forhold til det kirkelige liv fra menighedsrådene til provstiniveauet.Arbejdsgruppen anbefaler derfor samlet, at der opfordres til, at der i hørings-svar til arbejdsgruppens rapport særskilt gøres opmærksom på holdningerom en eventuel styrelse af provstiudvalgets og budgetsamrådets funktionerog opgaver i forhold til økonomi, kirkelige aktiviteter og struktur samt prov-stiudvalgets sammensætning.Det er endvidere arbejdsgruppens samlede anbefaling, at der på baggrund afhøringssvarene tages stilling til, i hvilket omfang og i givet fald hvordan derskal arbejdes videre med disse spørgsmål.

3 Rekruttering af provster3.1 HistorieFør reformationen var provsten leder af domkapitlet, dvs. det fællesskab afkanniker, som varetog de gejstlige handlinger ved domkirken og bistod bi-skoppen med administrationen af domkirkens og stiftets godser og kapitaler.Biskoppen udpegede kannikerne og provsten. Domkapitlets medlemmervalgte syssels- eller herredsprovster (land- eller regnskabsprovster) til at føretilsyn med sognenes økonomi.Efter reformationen blev provsten valgt af og blandt herredets præster medbilligelse af biskoppen. Provsten skulle tillige varetage et embede som sog-nepræst i herredet (provstiet).Indtil tjenestemandsreformen af 1969 blev provstestillingen således betragtetsom et hverv, der af kirkeministeren uden opslag blev henlagt til en af sog-nepræsterne i provstiet. Til hvervet var knyttet et særligt provstetillæg tilpræstelønnen.Ved tjenestemandsreformen i 1969 blev provstestillingerne klassificeret somchefstillinger i lønramme 36 og 37. Provstestillingen skulle dog fortsat væreknyttet til en sognepræstestilling i provstiet.Provstestillingerne blev som tjenestemandsstillinger undergivet de alminde-lige regler om, at ledige tjenestemandsstillinger skal opslås. Ministeriet fast-satte derfor regler om, at ledige provstestillinger skal opslås internt, jf. afsnit3.2.1. Øvrige regler om ansættelse i stillinger som provst og domprovst fin-des i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken2, jf. afsnit 3.2.2.Provsteembedets historie og tidligere drøftelser om rekruttering af provsterer mere udførligt beskrevet i kapitel 4 Provsteembedet i historisk belysning.

ledig provstestilling. I de tilfælde, hvor det ikke alene er provstestillingen,men samtidig en præstestilling, der bliver ledig, kan ansøgere til den ledigepræstestilling også søge stillingen som provst. I disse tilfælde vil det fremgåaf opslaget for den ledige præstestilling, at ansøgerne også kan søge den le-dige provstestilling. En ansøger til den ledige præstestilling kan dog kunkomme i betragtning til provstestillingen, hvis den pågældende af menig-hedsrådet bliver indstillet som nr. 1 til den ledige præstestilling.Anderledes forholder det sig med ledige stillinger som domprovst.Stillinger som domprovst opslås eksternt. Det betyder, at ansøgere fra helelandet kan søge en ledig stilling som domprovst. Stillingen kan dog kun sø-ges af en person, der er teologisk kandidat fra et dansk universitet.Ansøgeren søger samtidig stillingen som sognepræst ved domkirken ogstillingen som provst i domprovstiet, da disse stillinger er knyttet til stil-lingen som domprovst.

3.2.2 Indstilling af kandidater til provste- ogdomprovstestillingerRegler om ansættelse i stillinger som provst er fastsat i ansættelseslovens §14.Biskoppen skal blandt de indkomne ansøgninger indstille tre ansøgere i prio-riteret rækkefølge til kirkeministeren. Derefter indstiller kirkeministeren enaf disse tre ansøgere til kgl. udnævnelse.Der er således ikke andre end biskoppen og kirkeministeren, der er inddrageti beslutningen om, hvilken ansøger der skal ansættes.Regler om ansættelse i stillinger som domprovst findes i ansættelseslovens §15.Da domprovsten tillige er sognepræst ved domkirken, bliver domsognetsmenighedsråd inddraget. Biskoppen gennemgår i et møde med domsognetsmenighedsråd de indkomne ansøgninger. På et møde, som menighedsrådetholder alene, senest tre uger efter det første møde, afgiver menighedsrådet enudtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret rækkefølge.Biskoppen afgiver derefter udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteretrækkefølge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke tre ansøgere hanvil udtale sig om.Biskoppen sender dernæst ansøgningerne med sin egen og menighedsrådetsudtalelse til kirkeministeren.Kirkeministeren afgør, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnel-se. Kirkeministeren kan dog ikke indstille ansøger, der ikke er omfattet afbiskoppens udtalelse, før der har været forhandlet med biskoppen om det.30

3.2.3 Andre provstestillingerForuden den ”almindelige” provstestilling og domprovstestillingen er der tretyper særprovstestillinger. Det er tre stillinger som værnsprovst, stilling somdøveprovst samt stilling som sygehusprovst.Stillingerne som værnsprovst er:stillingen som hær- eller feltprovst, der er varigt knyttet til stillingensom sognepræst ved Kastels Kirke i København,stillingen som flyverprovst, der er knyttet til en stilling som sogne-præst ved Viborg Domkirke, samtstillingen som orlogsprovst, der er varigt knyttet til stillingen somsognepræst ved Holmens Kirke i København. Orlogsprovsten er des-uden provst for Holmens Provsti.Menighedsrådet afgiver udtalelse i forbindelse med ansættelse af en værns-provst. Ansættelsen sker i øvrigt i samråd mellem biskoppen over Køben-havns Stift, der er tilsynsførende med værnenes kirkelige betjening (samt bi-skoppen over Viborg Stift f.s.v.a stillingen som flyverprovst), Forsvarsmini-steriet og Kirkeministeriet.Stillingen som døveprovst er pt. knyttet til stillingen som provst for Frederi-cia Provsti som en ekstra funktion. Biskopperne over Københavns, Århus ogHaderslev stifter medvirker ved ansættelse.Stillingen som sygehus-/hospitalsprovst for Region Midtjylland er knyttet tilstillingen som provst for Odder Provsti som en ekstra funktion. Stillingen eroprettet efter ønske fra biskopperne over Århus og Viborg stifter, som beggemedvirker ved ansættelsen.Ansættelse i stillingen sker efter ”domprovstemodellen”. Det betyder, at me-nighedsrådet afgiver en udtalelse om mindst tre ansøgere i prioriteret række-følge, hvorefter biskopperne afgiver udtalelse om tre ansøgere i prioriteretrækkefølge til kirkeministeren.

3.3 Arbejdsgruppens overvejelser3.3.1 RekrutteringsgrundlagetDer er i arbejdsgruppen enighed om, at antallet af egnede ansøgere bliverbegrænset af, at der under den eksisterende ordning kun kan rekrutteres in-ternt til en ledig provstestilling blandt præster, der allerede er ansat inden forprovstiet, samt blandt ansøgere udefra til en ledig præstestilling, som prov-stestillingen hidtil har været knyttet til.Der er i arbejdsgruppen også enighed om, at denne problemstilling bliversærligt tydelig i de tilfælde, hvor den afgående provst ønsker retræte ved atfratræde provstestillingen, men fortsætte i præstestillingen. I disse tilfældevil rekrutteringen til provstestillingen normalt udelukkende kunne foregåblandt de i provstiet allerede ansatte præster.Der er imidlertid i arbejdsgruppen en oplevelse af, at det også i de tilfælde,hvor den til provstestillingen knyttede præstestilling er ledig, kan være van-skeligt, at få ”nyt blod” til provstestillingen. Det er tilfældet, hvis menig-hedsrådene i de pastorater, hvortil provstestillingen hidtil har været knyttet,ikke længere ønsker, at deres sognepræst ligeledes skal fungere som provst.Flere af arbejdsgruppens medlemmer har kunnet referere til situationer, hvoret menighedsråd har betinget sin indstilling af en ansøger til stillingen somsognepræst af, at vedkommende ikke søgte den ledige provstestilling. I dissesituationer har rekrutteringen til den ledige provstestilling også udelukkendekunnet ske blandt de i provstiet allerede ansatte præster.Der er derfor i arbejdsgruppen tilslutning til, at den eksisterende ordning børændres.Enkelte af arbejdsgruppens medlemmer har dog understreget, at der også ermenighedsråd, der er glade og stolte af, at deres sognepræst også bestriderposten som provst.Flere af arbejdsgruppens medlemmer ønsker også at pointere, at der ikke erbelæg for at sige, at de nuværende provster ikke er kvalificerede, ligesomden nuværende ordning ikke kun har givet anledning til problemer, men ogsåhar fungeret hensigtsmæssigt.Der er enighed i arbejdsgruppen om, at den første opgave i forhold til at ud-vide rekrutteringsgrundlaget til provstestillinger er at udarbejde et forslag,som kan udvide kredsen af potentielle ansøgere til en ledig provstestilling.Der er således enighed om, at ledige provstestillinger for fremtiden skal kun-ne søges af enhver, som opfylder de almindelige ansættelsesbetingelser foransættelse i en præstestilling, uanset hvor vedkommende for tiden er ansat.Det vigtigste argument for en udvidelse af det eksisterende rekrutterings-grundlag er, at det skal sikres, at ledige stillinger fremover bliver besat med32

3.3.2 Balance mellem land og byArbejdsgruppen har i sine overvejelser lagt vægt på, at det fremover ikkeudelukkende må være bysogne, som får tilknyttet en provstestilling. Der er idag provstier, hvor der ikke er et eneste større bysogn med to eller flere præ-stestillinger, men udelukkende landpastorater med en enkelt præstestilling.Arbejdsgruppen ønsker at sikre, at der på stiftsplan i provstier med såvel by-som landsogne kan opnås en naturlig balance mellem by og land.Arbejdsgruppen har også lagt vægt på, at der kan være provstier, hvor om-fanget af provsteopgaven er afgørende for, hvor provstestillingen placeres,og hvordan rekrutteringen til den tilrettelægges.Arbejdsgruppen har derfor drøftet muligheden for at opstille forskellige mo-deller til brug ved besættelse af provstestillinger, tilpasset alt efter om prov-stestillingen placeres i et pastorat med flere præstestillinger eller i et pastoratmed kun en eller to præstestillinger.Det er i den forbindelse blevet drøftet, hvorvidt placeringen af provstikonto-ret skal afhænge af placeringen af provstestillingen i det enkelte provsti.Hertil ønsker flere medlemmer af arbejdsgruppen at understrege, at en mo-del, hvor provstikontoret er fast placeret et centralt sted i provstiet uafhæn-gigt af, hvor provsten er ansat som præst (den såkaldte "pendlerprovste-mo-del") i flere provstier har vist sig at være en hensigtsmæssig løsning. Dennemodel har yderligere den fordel, at der kan være en økonomisk besparelseved, at der ikke længere er udgifter til en eventuel flytning af provstikontoreti forbindelse med en ny placering af provstestillingen.Arbejdsgruppen har givet udtryk for, at der fremover skal ske skifte i præste-stillingen ved udnævnelse til provst. Dette bør bl.a. ske, for at provstens hid-tidige menigheds forventning til deres præst ikke blokerer for det fremtidigevirke som provst.Arbejdsgruppen har på denne baggrund udarbejdet tre modeller, herundervariationer over model 3, for ansættelsesprocedurer ved besættelse af prov-stestillinger:33

3.3.3 Stillingsopslag/stillingsbeskrivelserArbejdsgruppens medlemmer er enige om, at der er sket en væsentlig udvik-ling af provstens opgaver, bl.a. ledelsesopgaver, som nødvendiggør en yder-ligere indsats for at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag.Det er fremgået af arbejdsgruppens drøftelser, at en ændring i ansættelses-proceduren, hvorefter også interesserede udenfor provstiet kan søge en ledigprovstestilling, ikke er tilstrækkeligt til at sikre den bedst mulige kandidat.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det i forbindelse med opslag af ledi-ge provstestillinger ikke længere er tilstrækkeligt med et opslag, som blothenviser til en ledig stilling i et givent provsti.Arbejdsgruppen mener, at fremtidige opslag af ledige provstestillinger børindeholde en konkret stillingsbeskrivelse, hvor de specifikke arbejdsopgaverog ansvarsområder er anført.Dette uddybes i kapitel 5, hvor der også er et forslag til udformning af enstillingsbeskrivelse.

3.3.5 Menighedsrådets indstillingsretArbejdsgruppen har drøftet, i hvilket omfang menighedsrådets indstillings-ret/kaldsret kan og bør blive ændret i forbindelse med en ændring af ansæt-telsesproceduren.Det er arbejdsgruppens vurdering, at der nødvendigvis må ske en ændring iforhold til menighedsrådenes nuværende kompetence, idet arbejdsgruppensforslag til en ændring af proceduren i forbindelse med valg af ny provst ivisse tilfælde betyder en delvis frigørelse af provstestillingen fra den tilknyt-tede præstestilling, især i de tilfælde, hvor provstestillingen placeres i etpastorat med 3 eller flere præstestillinger.Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det demokratiske element vil blivestyrket ved, at man som noget nyt giver provstiudvalgene indflydelse i for-bindelse med besættelsen af den ledige provstestilling.I og med at provstestillingen delvis frigøres fra den tilknyttede præstestilling,er der ligeledes enighed i arbejdsgruppen om en procedure, som i de flestetilfælde vil betyde mindre indflydelse til menighedsrådene. Et flertal i ar-bejdsgruppen mener, at dette opvejes delvist af den nye indflydelse til prov-stiudvalgene.

Formålet med høringen af provstiudvalget er dels at sikre provstiudvalgetmedindflydelse i forbindelse med valg af ansøger til den ledige provstestil-ling, dels fortsat at sikre menighedsrådene, via deres repræsentation i prov-stiudvalget, indflydelse i de tilfælde, hvor menighedsrådets direkte indfly-delse i forbindelse med indstilling/kaldsret til præstestillingen bliver redu-ceret.Det er desuden fra Den danske Præsteforening foreslået, at der også skal skehøring af provstiets præster i forbindelse med ansættelse af en ny provst.Præsteforeningen har i særlig grad begrundet dette med, at udviklingen iprovstens arbejdsopgaver har betydet, at provsten har fået større direkte ind-flydelse på præstens arbejdsopgaver og udvikling.I forbindelse med arbejdsgruppens drøftelser om høringsret for provstiud-valg og for provstiets præster, er det blevet foreslået, at provstiudvalget ud-vides således, at præsterne får et fast medlem i provstiudvalget med fuld ta-le- og stemmeret. Repræsentanten skal i givet fald vælges af og blandt de iprovstiet ansatte præsterDer er i arbejdsgruppen enighed om, at en sådan udvidelse af provstiudval-get vil give præsterne i provstiet en passende indflydelse på valg af den kom-mende provst, og at præsternes repræsentation i provstiudvalget samtidigkan give den ”sidegevinst”, at præsternes interesse for provstiets økonomi-ske og ledelsesmæssige situation bliver stimuleret.

3.3.9 Arbejdsgruppens forslag til ændret procedureFor at sikre et bredere rekrutteringsgrundlag i forbindelse med besættelse afprovstestillinger, indstiller et flertal af arbejdsgruppen, at provstestillingerfremover besættes efter én af nedenstående tre modeller.Modellerne er udformet således, at balancen mellem by og land kan bibehol-des, og således at menighedsrådenes indflydelse fastholdes i størst muligtomfang, især hvor provstestillingen bliver knyttet til en præstestilling i etpastorat, hvor der kun er en eller to præstestillinger.Modellerne er sammen med de efterfølgende indstillinger vedrørende be-slutning om, hvor en provstestilling skal placeres, og om udvidelse af prov-stiudvalgets sammensætning indarbejdet i et udkast til lovforslag om æn-dring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekir-kens økonomi. Udkastet til lovforslag findes som bilag 1 i denne rapport.Preben Juul Sørensen har udtalt, at han af principielle grunde og for at sikremenighedsrådene samme indflydelse ikke kan gå ind for model 1, men øn-sker, at bestemmelserne for denne model følger samme bestemmelser somfor model 2. Preben Juul Sørensen ønsker således, at model 1 kun anvendesved ansættelse i stillinger som domprovst, og at model 2 finder anvendelsefor alle provstestillinger, hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder –uanset antal præstestillinger i pastoratet.

3.3.10 Model 1Når provstestillingen placeres i et pastorat med 3 eller flere præstestillinger,og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder, anvendes en model, somkendes fra besættelse af domprovstestillinger:Biskoppen knytter - efter drøftelse i stiftsråd og høring af provstiud-valget - provstestillingen til en eksisterende stilling som sognepræst.Provstestillingen opslås eksternt.Biskoppen afholder et møde med menighedsrådet, hvor de indkomneansøgninger gennemgås. Menighedsrådet afgiver udtalelse om mindsttre ansøgere i prioriteret rækkefølge.Biskoppen afholder ligeledes et møde med provstiudvalget, hvor deindkomne ansøgninger gennemgås. Provstiudvalget afgiver udtalelseom mindst tre ansøgere i prioriteret rækkefølge.Biskoppen afgiver herefter udtalelse om mindst tre af ansøgerne i pri-oriteret rækkefølge og fremsender ansøgningerne med egne, provsti-udvalgets og menighedsrådets udtalelser til Kirkeministeriet.37

3.3.11 Model 2Når provstestillingen placeres i et pastorat med 2 eller færre præstestillinger,og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder, anvendes en model, somminder om den eksisterende model:Biskoppen knytter - efter drøftelse i stiftsråd og høring af provstiud-valget - provstestillingen til en passende eksisterende stilling som sog-nepræst.Præstestillingen opslås eksternt - med krav om, at ansøgere til embe-det samtidig skal søge provstestillingen.Biskoppen holder møde med menighedsrådet, hvor ansøgningernegennemgås.Menighedsrådet afgiver herefter udtalelse om tre ansøgere i prioriteretrækkefølge. Udtalelsen er ikke bindende.Biskoppen holder et møde med provstiudvalget, hvor de tre af menig-hedsrådet prioriterede ansøgninger gennemgås. Provstiudvalget afgi-ver udtalelse om prioriteret rækkefølge blandt de tre af menighedsrå-det prioriterede.Biskoppen afgiver udtalelse om de tre i egen prioriteret rækkefølge,hvis alle tre efter biskoppens opfattelse er egnede. Ellers færre.Biskoppen fremsender ansøgningerne med egne, provstiudvalgets ogmenighedsrådets udtalelser til Kirkeministeriet.Hvis biskoppen ikke finder nogen af de tre egnede, indstillerbiskoppen til ministeren, at stillingen genopslås.Indstilling til kgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet afbiskoppens udtalelse, kan ikke ske, før kirkeministeren har forhandletsagen med biskoppen

Biskoppen afholder et orienterende møde med menighedsrådetog et orienterende møde med provstiudvalget. På møderne gen-nemgås ansøgningerne.Menighedsrådet udtaler sig om ansøgerne.Provstiudvalget afgiver udtalelse om mindst fem ansøgere i prioriteretrækkefølge.Biskoppen afgiver udtalelse om mindste tre ansøgere i egen prioriteretrækkefølge blandt de fem af provstiudvalget prioriterede, hvis derblandt de fem af provstiudvalget prioriterede efter biskoppens opfat-telse findes tre egnede. Ellers færre.Biskoppen fremsender ansøgningerne med egne, provstiudvalgets ogmenighedsrådets udtalelser til Kirkeministeriet.Hvis biskoppen ikke finder nogen af de fem egnede, drøfter biskoppenansøgerne med provstiudvalget og afgiver herefter udtalelse ommindst tre ansøgere i prioriteret rækkefølge blandt samtlige ansøgere.Indstilling til kgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet afbiskoppens udtalelse, kan ikke ske, før kirkeministeren har forhandletsagen med biskoppen

4 Provsteembedet i historisk ogembedsteologisk belysning4.1 Historisk belysning4.1.1 Før tjenestemandsreformen i 1969I middelalderen indtog provsten (praepositus = foresatte) en central stilling iden katolske kirkes organisation. Provsten var betroet ledelsen af domkapit-let, dvs. det fællesskab af kanniker, som dels varetog de gejstlige handlingerved domkirken, dels bistod biskoppen med administrationen af domkirkensog stiftets godser og kapitaler. Biskoppen udpegede kannikerne, hvoriblandtindehaverne af provsteembedet og ærkediakonembedet ofte optrådte somstedfortrædere for biskoppen.Nogle af domkapitlets medlemmer blev valgt til syssel- eller herredsprov-ster, også kaldet landprovster (praepositi rurales) eller regnskabsprovster. Deskulle føre tilsyn med sognekirkernes økonomi.Ved reformationen i 1536 blev provstestillingerne bevaret. Herredsprovstenkom som biskoppens nærmeste medarbejder til at indtage en mere selvstæn-dig stilling i den kirkelige organisation. Provsten blev nu valgt af og blandtherredets præster med billigelse af biskoppen, og provsten skulle tillige vare-tage et embede som sognepræst i herredet (provstiet). Hermed var der gen-nemført den deling af den gejstlige jurisdiktion i overøvrighed (biskoppen)og underøvrighed (provsterne), som stadig er gældende.Om provsternes funktion hedder det i Danske Lov af 15. april 1683, 2. bog,kapitel 16, at de skal være biskoppernes medhjælpere og se til, at alting gårallevegne skikkelig og ret til.I 1806 blev der indført amtsprovster, der havde et helt amt som funktions-område. De tilbageblevne herredsprovster blev underlagt amtsprovsten, ognye herredsprovster blev ikke udnævnt. Amtsprovsterne blev ikke valgt afpræsterne, men udpeget af kongen.Det viste sig snart, at et amt var for stort et distrikt for provsten, når han til-lige skulle være sognepræst. Derfor blev amtsprovsteordningen successivtophævet fra 1822, og den gamle administrative inddeling blev genindført,dog udvidet fra ét herred til flere herreder - alt efter disses størrelse - somprovsti. Provsterne blev også efter 1822 udnævnt af kongen, og provstevalgforetaget af præsterne var dermed bortfaldet.Indtil tjenestemandsreformen af 1969 blev provstestillingen således betragtetsom et hverv, som kirkeministeren henlagde til en af sognepræsterne i prov-40

4.1.2 Fra 1969 til i dagVed tjenestemandsreformen i 1969 blev provstestillingerne sammen med detilknyttede præstestillinger klassificeret som chefstillinger i lønramme 36 og37. Provstestillingen skulle dog fortsat være knyttet til en sognepræstestillingi provstiet.Provstestillingerne blev imidlertid som tjenestemandsstillinger undergivet dealmindelige regler i tjenestemandsloven om, at ledige stillinger skal opslås.Kirkeministeriet fastsatte regler om opslag. Efter disse regler opslås ledigeprovstestillinger internt mellem de ansatte præster i provstiet. Ansøgningsbe-rettigede er også ansøgere til den præstestilling, som hidtil har været knyttettil provstestillingen.Hensigten med disse regler var dels at sikre overensstemmelse med tjeneste-mandslovgivningen dels i et vist omfang at åbne mulighed for at tage ansø-gere uden for provstiet i betragtning. Denne mulighed er imidlertid betingetaf, at ansøgeren til provstestillingen opnår menighedsrådets indstilling til denpræstestilling, der bliver ledig i forbindelse med provstens afgang. I taktmed, at provsternes arbejdsopgaver er blevet større, er den arbejdstid, der an-vendes på provsteopgaverne, vokset. Nogle menighedsråd har derfor følt, atvaretagelsen af provsteopgaverne er sket på bekostning af menigheden. Det-te har ført til, at nogle menighedsråd har betinget deres indstilling om præ-stestillingers genbesættelse af, at ansøgere ikke tillige søgte provstestillin-gen.

Udvalgets flertal fandt, at man ved fremtidig besættelse af provstestillingermåtte afveje de involverede interesser overfor hinanden:”Menighedsrådets interesser retter sig ensidigt mod pastoratet, medensbiskoppen og Kirkeministeriet må have den bedst mulige varetagelse afden samlede tjeneste for øje.”Udvalgets mindretal, der bl.a. bestod af repræsentanter for Præsteforeningenog Provsteforeningen, henviste til, at et forslag om en nyordning havde væretdrøftet i Folketinget i 1984, og at man der havde afvist at udvide ansøger-kredsen. Baggrunden for den debat var dog en lidt anden. Endvidere mentemindretallet, at det ville gå ud over det lokale islæt, hvis ansøgerkredsenblev udvidet.Uddrag af udvalgets betænkning findes i Bilag 4.Efter høringen over udvalgets betænkning og lovudkast blev den ændring,som udvalgets flertal foreslog, taget ud af det endelige forslag til ansættel-seslov. Den hidtidige ordning fra 69 kørte dermed videre.

4.1.4 Forslag i 2006 i betænkning om opgaver i sogn, provstiog stiftArbejdsgruppen om Opgaver i sogn, provsti og stift rejste i et debatoplæg6spørgsmålet om en ændring af valgmåden for provster.Der var således drøftelser i arbejdsgruppen om den nuværende model (kaldet"pendlerprovst", efter at man i udvalget havde peget på et fast provstikontorsom det eneste fornuftige) og den såkaldte "domprovstemodel", hvor prov-stestillingen er knyttet til et fast præsteembede.Ved høringen over debatoplægget var der bredest tilslutning til "pendler-provstemodellen", primært på grund af menighedsråds bekymring i forbin-delse med kaldsretten.Arbejdsgruppen konkluderede i sin betænkning7, at"”pendlerprovstemodellen” sikrer en forskellighed i provstestillingen, så-ledes at det ikke kun er stillinger i de større byer, der bliver provstestil-linger, idet provstestillingen kan veksle mellem by og land. Heroverforstår imidlertid, at ”pendlerprovstemodellen” i praksis kan give meget be-grænsede muligheder for, at præster uden for provstiet kan søge en ledigprovstestilling. Det er med til at reducere mobiliteten blandt præster, lige-67

4.2.1 Ordets tjener - det lutherske embedeI en luthersk kirke er der kun ét embede. Embedsteologien tager udgangs-punkt i, at det indholdsmæssigt præciseres at bestå i at ”lære evangeliet ogmeddele sakramenterne” (ministerium docendi evangelii et porrigendi sacra-menta)8.Dette embede er afledt af Confessio Augustanas identifikation i artikel IV afretfærdiggørelsen (de iustificatione) som evangelietan sich,og det komplet-teres af yderligere to artikler henholdsvis ”om kirken” (de ecclesia) og ”omden kirkelige ordning”9(de ordine ecclesiastico). Kirken defineres som ”dehelliges forsamling, i hvilken evangeliet læres rent, og sakramenterne forval-tes ret”, og om den kirkelige ordning hedder det, at den, der skal ”lære evan-geliet og forvalte sakramenterne”, skal være rettelig kaldet (rite vocatus).Vigtigst af disse gensidigt afhængige artikler er artikel IV, der præciserer, atevangeliet er, at mennesket uforskyldt retfærdiggøres og tages til nåde forJesu Kristi skyld ved troen.Skønt der er ét embede, har vi i dansk sammenhæng uddifferentieret detteembede i tre embeder: præst, provst og biskop. Andre lutherske kirker haryderligere differentieringer. I den danske tradition fastholder vi, at der ikkegives enteologiskbegrundelse for denne differentiering, men alene en rækkepraktiske, funktionelle grunde. Alle tre embeder er båret af teologi og harforskellige funktioner og opgaver. Bispeembedet karakteriseres først ogfremmest som et tilsynsembede, præsteembedet som ”ordets tjener”, ogprovsteembedet indtager en midterposition som et midterbarn i en børneflokpå tre, der henter lidt fra den største (biskoppen) og lidt fra den mindste(præsten).8

Provsten henter således fra biskoppen en delegation til at udøve gejstligt til-syn og fra præsten netop den dimension, at provsten også er kaldet somsog-nepræst.Provsteembedet er dog ikke dermed udtømmende beskrevet ellerdefineret. Provsteembedet har opgaver, der ikke kan beskrives inden forrammerne af de tilsynsopgaver, der er delegeret fra biskoppen, og som liggerud over, hvad en sognepræsts embede består i. Provsten er i såvel de delege-rede tilsynsopgaver som de forvaltnings- og ledelsesopgaver, der er tillagtembedet, ”ordets tjener” i enhver form for embedsudøvelse.”Ordets tjeneste” eller forkyndelsen er således normerende for ethvert områ-de, der falder inden for legalitetskontrol/-tilsyn, gejstligt tilsyn, forvaltningog ledelsesfunktion. I sin funktion som provst er provsten naturligvis forkyn-der og optaget af et grundlæggende spørgsmål om, hvorledes det, provstenaktuelt beskæftiger sig med, tjener forkyndelsen, evangeliets udbredelse.

4.2.2 Provsteembedets udvikling og indholdDen historiske udvikling i provsteembedet er der redegjort for i afsnit 4.1.Heri beskrives også, at provsteembedet historisk set overvejende har væretkoncentreret om et økonomisk tilsyn med forvaltningen af kirkens ejendom-me og embeder. Dette synspunkt synes dog at kunne modereres, idet bådedet indtil 1992 gældende provsteløfte10og det nugældende kgl. autoriseredeprovsteløfte11viderefører og udvider provsteembedets omfang ud over detøkonomiske område. Paradoksalt nok skete der med løftets omformulering i1992 en afstrejfning af noget af provsteembedets teologiske indhold. Der-med svækkedes ”ordets tjeneste” i provsteembedet.I formuleringen af det indtil 1992 gældende provsteløfte, der går tilbage tilritualet for provstekreation fra 1898, siges til indledning: Biskoppen: ”Såformaner jeg dig da til, at du med troskab og nidkærhed vil øve gerningensom provst i den danske folkekirke, at du vil..."Denne formaning, der munder ud i at afkræve den kommende provst en be-kræftelse, rummer i alt 8 punkter: 1) at øve gerning som provst med troskabog nidkærhed, 2) at stræbe efter at fremme kristelig tro og livsførelse i prov-stiet, 3) at være biskoppen en tro medarbejder, 4) at påse, at de for kirke ogskole gældende bestemmelser overholdes, 5) at rådgive og vejlede præsterog menighedsråd, 6) at advare præsterne, hvis de gør sig skyldig i handlin-ger, der strider mod deres embedspligter, og om fornødent indberette dem tilbiskoppen, 7) at drage omsorg for, at kirkens midler og ejendomme ikke for-ringes og 8) at foregå embedsbrødre med et godt eksempel.10

Her formanes til engagement (nidkærhed), her tales som det andet punkt omprovstens teologiske opgave og ledelse: at fremme tro og kristelig livsførelsei provstiet, endvidere om to ledelsesopgaver yderligere: at rådgive og vejledeog at advare og forebygge, om forvaltningstilsyn med ejendomme og økono-miske midler og at være et godt eksempel.Liturgikommissionen, som omformulerede løftet i 197812(autoriseret 1992),lagde tilsyneladende mere vægt på, at provsten først og fremmest skal værebiskoppens tro medarbejder. Den første teologiske formaning er udeladt, der-efter kommer formuleringer, der antyder, at provsten mere ses som en em-bedsmand i den kirkelige forvaltning end ”ordets tjener”. Dog fastholdesrådgivning og vejledning, og at provsten i alle ting skal foregå præsternemed et godt eksempel (decorum).Provsteløftet fra 1898 svarer bedre til provsteembedets indhold i dag end detnugældende løfte. Den forvaltningspraksis, der er indført i den offentlige for-valtning i stigende grad siden 1970, gør sig naturligvis efterhånden også gæl-dende i folkekirken. Ikke mindst den ændrede kompetencefordeling13harmedført nye definitioner og dimensioner af provsteembedet både ”opad”(biskop/stift/kirkeministerium) og ”nedad” (præster og menighedsråd). Prov-sten opfattes og defineres her som leder af en proces, der på en og samme tidskal effektivisere forvaltningen og vie større opmærksomhed på folkekirkensraison d’etre, den teologiske opgave: ”at fremme kristelig tro og livsførelse”.Hvor provsteembedet før 2006 ansås som et ”agens” for biskop og Kirkemi-nisterium i en relation og et krydsfelt bestående af syv instanser - Gud, bi-skop, stift, provstiudvalg, eget sogn, præster og menighedsråd - får det sinselvstændige legitimitet og rolle ved at skulle koordinere og lede de proces-ser, der forvaltningsmæssigt og teologisk er blevet lagt i provstierne. Disseprocesser kan i sagens natur ikke foregå uden et samarbejde ”opad” og”nedad”. Praksis synes at vise, at samarbejdet i forhold til menighedsråd,præster og provstiudvalg ofte foregår på provsternes og provstiudvalgenesinitiativ uden inddragelse af biskop og stift. Praksis viser også, at provste-embedets nye arbejdsfelter i al væsentlighed ikke er kommet som biskoppe-lige initiativer, men snarere som ministerielle oplæg og inspirationer. De ud-springer af en ændring i forvaltningsopgaverne, der ikke lader sig løse bu-reaukratisk, men kalder på teologisk refleksion om kirkens grundlæggendeopgave og på vejledning, rådgivning og initiativer, der gør det muligt ogrimeligt for menighedsråd og præster at løse de nye opgaver, der er blevetlagt hen til dem.

4.2.3 Teologisk ledelseProvsteembedets opgave med at udøve teologisk ledelse fordrer og nødven-diggør, at de relationsforhold, der findes i folkekirken i dag mellem præst-provst-biskop og pastorat-provsti-stift, styrkes betydeligt. Teologisk ledelsehar til opgave at skabe sammenhæng og udbygge den sammenhæng, som al-lerede findes i folkekirken.Teologisk ledelse er en ledelsesopgave, der i det ydre ikke adskiller sig væ-sentligt fra enhver anden offentlig leders rolle og opgave, forskellen er denfaglige ledelse og den teologiske refleksion, der både må forventes og kræ-ves af en provst i løsning af embedets opgaver og pligter. ”Ordets tjenere” erforpligtede på nogle grundlæggende præmisser for, hvilken tolkning af kri-stendommen der skal udfoldes og udvikles i folkekirken. At være evange-lisk-luthersk forpligter til stadigt at arbejde med at formulere, hvad ”retfær-diggørelse” og ”evangelium” vil sige, og hvad det betyder i en aktuel livs-tydning.I en gennem-markedsorienteret verden er tro og livstydninger blevet bådeflygtige, udflydende og porøse. Teologisk ledelse har til opgave at lade fol-kekirkens medlemmer og potentielle medlemmer høre og se en livsforståelseog livstydning, der med udgangspunkt i og videreførelse af den lutherske tra-dition, formulerer en livstydning, som er evangelisk, og som giver livsmod,håb og trøst.”Ledelse drejer sig i høj grad om mennesker, om at forstå, motivere, begej-stre mennesker”,har professor Steen Hildebrandt engang sagt. Den teologi-ske ledelse har til opgave at fremdrage, at kristendom ikke kun er kultur ellerværdier, men retter sig mod det enkelte menneskes liv og livsmod og livstyd-ning. Det er den tidligere nævntenormerendedimension i alle provsteembe-dets funktioner,”ordets tjeneste”.

4.2.4 Teologisk ledelse – hvordan?Hvad der her er kaldt ”teologisk ledelse” er for så vidt ikke noget nyt, da detimplicit lå under det første provsteløftes formulering om at fremme ”kristeligtro og livsførelse”. Forskellen mellem 1898 og i dag er dog markant.”Kristelig tro og livsførelse” blev dengang givetvis udlagt som en nærmeredefineret moralsk og etisk adfærd. I dag drejer det sig ikke om at regulereadfærd, derimod om at finde et holdepunkt, en livstydning, der åbner for dedybere og bærende lag i menneskers liv, og som ikke er baseret på menne-sket selv, men på det, som livet rækker os, og som bærer os.Et tættere samarbejde på det teologiske felt mellem biskopper og provster ermeget nødvendigt for at kunne inspirere til, motivere og begejstre det kirke-lige arbejde i sognene og provstierne. Teologisk ledelse udøves ikke gennemstrukturer eller gennem forordninger, dekreter, hyrdebreve eller forvaltning.46

”Ordets tjeneste” udøves også i denne sammenhæng i samtalen, i mødet, isociale sammenhænge og sociale medier. Derfor rækker dette langt ud overen snæver teologisk kreds af biskop og provster i et stift og ud over provst ogpræster i et provsti. Inddragelse og involvering af præster,menighedsrådsmedlemmer, medarbejdere, stiftsråd, provstiudvalg og frivilli-ge er afgørende. Formerne for inddragelserne og omstændighederne må lø-bende justeres.Provsteembedet har ikke en egen teologisk basis så lidt som bispe- og præ-steembedet har det14. Embederne er ligestillede med forskellige funktioner.Provsteembedets teologiske dimensioner og implikationer lader sig udfoldedirekte og tydeligt i talen ved præsteindsættelser, hvor en stor del af sognetsbefolkning som regel er til stede. Der er andre oplagte muligheder for atkomme til orde offentligt og for at deltage i og bidrage til debatter. Især erder store muligheder for i alle embedsforpligtelser at lade det skinne tydeligtigennem, at et provsteembede er mere end en stilling som ”kirkelig” kontor-chef eller afdelingsleder, trods al den respekt disse embeder aftvinger. Nårder drøftes økonomiske prioriteringer med menighedsrådene er der altid éntil stede, som kan formulere, hvad det ultimative formål med anvendelsen afligningsmidlerne er. Når der holdes provstesyn er der altid én, der kan holdefast i, at kirkerne er gudstjenesterum og ramme for menneskers liv i afgøren-de situationer i mange slægtled. Og at alt dette sætter et fortegn, som i dagmåske skal stå tydeligere end længe, hvis det skal blive set og ”Ordet”(Kristus) hørt.

5 Provstens gejstlige tilsyn ogledelsesmæssige funktion5.1 TilsynsembedetI Danske Lov fra 1683, som kodificerede en række grundprincipper fra detidlige reformatoriske regler, står der om biskopperne (superintendenterne)bl.a.:”I hvert Stigt skal være een Superintendent, som Kongen dertil beskikkerog stadfæster, som skal have alle Provster, Præster (Skoletienere, Dægneog Substitutter) under sig, og holde dem til at giøre deris Embede, og seetil, at alting gaar skikkeligen og ret til, som her befalis”. (DL 2-17-1)Om provsterne står tilsvarende:”Der skal være een Provst i hvert Herret, som skal være Superintenden-tens Medhjelper at tilholde Kirke- og Skole-Tienere at giøre deris Embe-de, og see til, at alting går allevegne skikkelig og ret til.” (DL 2-16-1)Der følger i de to kapitler, der omhandler de to embeder, en række bestem-melser, som ret parallelt pålægger henholdsvis biskop og provst tilsyn medpræsternes embedsførelse og levned samt tilsyn med sognenes kirkelige til-stand. Tilsvarende er der i Danske Lov anvist begge embeder, hvad der skalgøres, hvis belæring og forklaring ikke er nok.

5.1.1 Overvejelser om tilsynets nutidige indholdBiskopperne har i et notat af 21. februar 2011, som gengives i det følgende,givet et nutidigt bud på, hvad det vil sige at ”see til, at alting gaar skikkeli-gen og ret til”. Notatet beskriver særligt fire aspekter af tilsynet:”Tilsynet som helhedsperspektivTilsynet har til opgave at igangsætte og understøtte forpligtende samtaleri stiftet om kirkens/kristendommens vilkår, udfordringer og opgaver i densenmoderne virkelighed, vi befinder os i. En vigtig del af tilsynet består iat inspirere og opmuntre til fælles refleksion vedrørende vores grundlagsom kristen kirke, at bidrage til formulering af visioner for det lokale ar-bejde, og at se dette arbejde i et bredere perspektiv såvel kirkeligt somfolkeligt. Herunder hører også initiativer til drøftelser og samarbejde medrepræsentanter for andre kirkesamfund herhjemme og internationalt. Til-synet har således som funktion af det ene gejstlige embede til hensigt, atbidrage til at evangeliet kan have frit løb blandt mennesker her til lands i2011.48

Tilsyn som lokalt nærvær og bidrag til kirkeligsammenhængskraftTilsynet har ikke mindst gennem visitats-institutionen altid haft fokus pådet lokale kirkelige liv herunder de stedlige ressourcer, samarbejdsforhol-dene og pastoraternes særlige muligheder og kompetencer. Samtidig hartilsynet i konstruktiv kritisk dialog med det lokale kirkelige liv viderefor-midlet tanker og ideer mellem sogne og provstier og har på den måde væ-ret med til at skabe sammenhæng i det kirkelige arbejde i stiftet og i for-hold til folkekirken som helhed. Den samfundsmæssige udvikling udfor-drer i disse år folkekirkens sogne- og pastoratstruktur, idet mange opga-ver ikke som hidtil kan løses hensigtsmæssigt med sognet eller pastoratetsom ramme, men må tænkes og planlægges i et bredere lokalt samarbej-de. I denne situation har tilsynet en særlig opgave i på én gang at have øjefor og værdsætte kvaliteten i det enkelte sogns/pastorats arbejde og pegepå nødvendigheden af og mulighederne ved udvikling af mere forpligten-de samarbejde på tværs. Dette også af hensyn til de stadig flere præsterog kirkeligt ansatte, der ganske vist værdsætter den folkekirkelige frihed,selvstændighed og ansvarlighed, men som finder tidligere tiders solist-kultur hæmmende arbejdsmæssigt og personligt.Tilsyn som teologisk normTilsynets teologiske aspekter er tydeligst i det egentlige ”gejstlige tilsyn”med præsternes embedsvirksomhed herunder særligt deres forkyndelsesamt liturgiske og undervisningsmæssige praksis. Biskoppen har ikkealene ret og pligt til vejledning på disse områder, men har også mulighedfor at gribe ind i forhold til en given praksis med det perspektiv, at hvisanvisningerne ikke følges, vil der kunne idømmes sanktioner og i yderstekonsekvens rejses læresag. Tilsynets teologiske over- og undertoner spil-ler imidlertid også en rolle i mange af de mere administrative opgaver,der er henlagt til biskoppen/stiftet, herunder f.eks. godkendelseskompe-tencer omkring kirkerenoveringer, hvor konsulenternes udtalelser indgårsom væsentlige bidrag, og hvor biskoppen har mulighed for at medind-drage sagens teologisk/kirkelige aspekter i stiftsøvrighedens afgørelse.Tilsyn som opmærksomhed på kvalitet og arbejdsfordelingTilsynet er også en konstruktiv og kritisk instans i forhold til kvaliteten idet folkekirkelige arbejde og her specielt i forhold til præsternes embeds-virksomhed. Således indgår biskoppen sammen med provster og præster istiftet i det samarbejdende teologiske fællesskab, der udstikker retningenfor præsternes efteruddannelse. I en folkekirke, der i generationer medgod ret har værdsat frihed, selvstændighed og selvansvarlighed i embeds-udøvelsen og den folkekirkelige mangfoldighed og rummelighed, der ud-springer heraf, har der været tradition for at tilsynet først greb ind i for-hold til præsternes virksomhed, når skriftlige klager meldte deres an-komst på biskoppens skrivebord. Men med reglerne for Arbejdspladsvur-49

deringer, MUS-samtaler og introduktion af en række efteruddannelses-initiativer (obligatorisk efteruddannelse, provstikurser, provstikonventer,mentorordninger, supervisionsgrupper) har specielt provsterne fået bedreredskaber til at identificere kvalitetsproblemer og tilbyde forskellige for-mer for hjælp, før situationen udvikler sig. Det overordnede ansvar liggerimidlertid stadig hos biskoppen, som også har ansvaret for fordelingen afde præstelige ressourcer og tilsynet med, at den pligtige arbejdsbyrde for-deles rimeligt.”Ud over det, der er omtalt i biskoppernes notat, må nævnes biskoppens tilsynmed menighedsrådene og provstens tilsynsopgaver som forretningsførendemedlem af provstiudvalget.At imødegå mange af de udfordringer, der er beskrevet ovenfor, forudsætter,foruden de klassiske tilsynsfunktioner en engageret kirkelig ledelse. Inspira-tion fra biskop og provst til præst og menighed er et vigtigt element i denfremtidige tilsynsopgave.

5.1.2 Overvejelser om tilsynets karakterI nyere kirkeretlig litteratur15er det antaget, at Danske Lovs bestemmelserfortsat er gældende med de modifikationer, der følger af nyere lovgivning.Det er ligeledes antaget, at der er tale om et retligt tilsyn, hvilket betyder ettilsyn med, at gældende regler overholdes, såvel på det læremæssige som påandre områder.Ud over disse aspekter er der således tale om et alment legalitetstilsyn i for-hold til præster og andre, der efter lovgivning eller retssædvane er omfattetaf tilsynet (menighedsråd, andre ansatte end præster, menigheder m.v.)I og med at der er tale om et retligt tilsyn, kan tilsynet have retlige konse-kvenser.Det må i forhold til ansatte antages, at tilsynsembedernes indehavere er be-rettigede til, som udslag af den almindelige ledelsesret og -pligt, at træffeforanstaltninger, der er mindre vidtgående end lovgivningens retlige konse-kvens.Tilsynet udøves både proaktivt ved visitats, opsøgende virksomhed, MUS ogAPV og reaktivt ved behandling af ansøgninger og klager. Provsten er mel-lemled til biskoppen ved fremsendelse ad tjenstlig vej.

meret, hverken på det kirkelige eller andre områder. Men ledelsesrettensmanifestationer er rigt repræsenteret i lovgivning og overenskomster m.v.Tilsynets virkemidler er beskrevet i nedenstående oversigt.Oversigten tager udgangspunkt i, at visse kompetencer forholdsvis entydigter på strategisk niveau, dvs. hos biskoppen, og at de i henhold til regler vare-tages af biskoppen.En række kompetencer udøves af biskop og provst på skift, i samvirke ellerefter aftale. Den sidste gruppe henhører under provsten.Biskoppen:BispeeksamenKollatsOrdinationPastoratændringerVisitatsStillingsnormeringTjenestefritagelseAftale tillægGodkende/aftale orlov med og uden løn, herunder studieorlovLUSLandemode og provstemøderStiftspræstemøder/stiftskonventTjenstlige møder og samtalerMyndighedsudøvelse (stiftsplan)Forretningsførende medlem af stiftsrådetBiskop og provst:LedelseMålsætningsdebatInitiativretVejledning og instruktionUddannelse (kompetenceplaner)SygesamtalerOmlægning af tjenesteSamarbejde med tillidsrepræsentanterMentorordningerTeamsamarbejdeOrienteringsmøder ved præsteansættelser

5.1.4 Undtagelser i forbindelse med tilsynetDer er en enkelt undtagelse fra tilsynsopgavernes obligatoriske karakter.Det er ved lov16bestemt, at Kirkeministeriet efter anmodning kan fritage enbiskop fra tilsyn med en menighed eller institution og dennes præst(er).Fritagelsen i henhold til loven gælder kun tilsynet med prædikeembedet, sa-kramenternes forvaltning og sjælesorgen. Dette tilsyn bliver så overtaget afen anden biskop.Det er kun biskoppen, der kan fritages for tilsynet. Det er i lovens § 5 fast-slået, at flytningen af tilsynet fra en biskop til en anden ikke betyder ændrin-ger i provstens tjenstlige forhold til den pågældende menighed eller institu-tion og de dertil knyttede præster.For biskoppens tilsyn med menighedsrådene er der det specielle forhold, atbiskoppen ikke har selvstændige sanktionsmidler. I forhold til menighedsrå-dene er det stiftsøvrigheden, der har sanktionsmidler.

5.2 Samvirket mellem biskop og provstBiskoppens beføjelser og pligter som stiftets gejstlige overøvrighed og prov-stens beføjelser og pligter som stedlig gejstlig underøvrighed udledes, somdet er beskrevet i de foregående afsnit, af bestemmelser i lovgivning m.v.samt af retssædvaner.Biskoppen er stiftets øverste embedsmand og har kompetencen til at normereden præstelige betjening af stiftet og til inden for de gældende regler at sikrerammerne for stiftets kirkelige virksomhed.Bispestillingen har foruden en administrativ og kirkelig forvaltningsfunktionogså et kirkepolitisk element.Dette er afspejlet i måden, biskoppen udnævnes på. Det sker oftest efter enregulær valgkamp. Det kirkepolitiske element afspejles også i stiftets og detomgivende samfunds forventninger til biskoppen.Biskoppen har en række kompetencer, jf. afsnit 5.1.3 ”Tilsynets virkemid-ler”, som enten er direkte lovfæstede eller udøves efter delegation fra stats-magten.Tilsvarende har provsten en række opgaver og kompetencer, som er lovfæ-stede eller udøves efter delegation fra statsmagten eller biskoppen.Hovedsigtet med provstestillingen er, som nævnt oven for, at være biskop-pens medhjælp.Dette forudsætter, at der er et tæt samarbejde mellem biskoppen og provstenom opgaverne, og at der er klare udmeldinger fra biskoppen om mål og vi-sioner.

Provstestillingens tilsynsfunktioniforhold til præsterne er forankret ibispeembedet, for så vidt angår den overordnede personalepolitik, løn- oguddannelsesbevilling og sanktion.Provstens tilsynsfunktioner i forhold til præster kan samles i 3 grupper:1. Hvad kan/skal provsten selv?Denne gruppe omfatter forhold, som udgør provstens stillingsfuld-magt. Det er bl.a. gennemførelse af MUS, APV, tjenstlige møder ogsamtaler og legalitetstilsyn.2. Hvad kan provsten efter samråd med biskoppen?Udøve generel ledelse, udarbejde kompetenceplaner, igangsætte mål-sætningsdebat, føre sygesamtaler.Disse emner hænger tæt sammen med stillingsfuldmagten og skal lø-bende afstemmes indholdsmæssigt med biskoppen.3. Hvornår er det biskoppen eller provsten efter bemyndigelse frabiskoppen?Det er, når man er inde på de rene biskoppelige kompetencer i forbin-delse med normering, opslag, stillingsbesættelser, orlov, det tjenstligesanktionssystem, lærespørgsmål og forhold på tværs af provstier.Biskoppen har i forhold til provsten som tilsyns- og forvaltningsperson ogleder sædvanlig ledelsesret eller instruktionsbeføjelse til forskel fra, hvad dergælder for forkyndelsen.Biskoppen kan f.eks. pålægge en provst at udføre skærpet tilsyn i forhold tilpræst eller menighed. Biskoppen kan også stille krav til provsten om efterud-dannelse eller prioritering af særlige opgaver.Siden 2007 har der været lokal løndannelse på provsteområdet. Biskoppenfastsætter således, efter aftale med Præsteforeningen, lønforbedringer forprovster. Det er også muligt at aftale resultatløn (normalt engangsvederlag).Derudover er der mulighed for ydelse af engangsvederlag uden for pulje iøvrigt.Biskoppen kan uanset instruktionsbeføjelsen ikke afskære provsten fra at ud-føre de dele af provstefunktionen, der hviler på stillingsfuldmagten.Sammenfattende kan man om de to embeders samvirke om tilsynet slå fast,atdet klassiske gejstlige tilsyn er et legalitetstilsynbiskoppen har ledelsesret i forhold til provstens tilsyn og ledelsevæsentlige aspekter af tilsynet vedrører i virkeligheden ledelseprovstens tilsyn og ledelsesfunktion udøves i overvejende grad i sam-virke med og med opbakning fra biskoppendette samvirke kan blandt andet sikres gennem LUS.54

5.2.1 Gennemførelse af MUSI perioden 2003-2005 blev der gennemført et forsøgsprojekt med medarbej-derudviklingssamtaler for folkekirkens præster og provster. På baggrund aferfaringerne fra dette forsøgsprojekt blev der ved cirkulære af 30. januar2006 indført en ordning med obligatoriske MUS-samtaler. Ordningen inde-bærer, at der i de enkelte provstier skal foretages kompetenceudvikling forpræsterne.Provsten skal årligt holde medarbejderudviklingssamtaler med de præster,der er ansat i provstiet.På et årligt møde mellem biskoppen og Den danske Præsteforening drøftesretningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler i stiftet ioverensstemmelse med den med cirkulæret udsendte vejledning. Endvideredrøftes principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingfor stiftets præster samt den hidtidige indsats for kompetenceudviklingen istiftet.Biskoppen skal årligt holde LUS (lederudviklingssamtaler) med stiftetsprovster.Medarbejderudviklingssamtalen handler om præstens etablerede fagligekompetenceområder eller kompetencer af anden art samt om udviklings-muligheder i forhold til disse. Det kan være studier, kurser, undervisning,erfaringsudveksling, vidensdeling og overtagelse af ansvarsområder. Ud-viklingen kan både finde sted individuelt og som samarbejde omkring op-gaver og dermed udvikling af kunnen, som kan komme folkekirken til gode.Der skal under samtalen opstilles konkrete udviklingsmål for den enkeltepræst.Provst og præst undersøger mulighederne for at imødekomme præstens øn-sker, herunder provstens og provstiets muligheder for at bidrage hertil.Resultaterne af samtalen skrives ned med fokus på: Ønsker om udvikling affaglige og andre kompetenceområder samt samarbejde. Forslag til, hvordande effektueres. Ønsker om kurser, uddannelse, bistand til udvikling af kom-petencer og arbejdsopgaver.Konklusionerne evalueres og følges op på ved medarbejderudviklingssamta-len det følgende år. På samme måde evalueres eventuelle kompetencemøderi provstiet på det efterfølgende årlige kompetencemøde.Provsten skal hvert år melde tilbage til biskoppen vedrørende forløbet afmedarbejderudviklingssamtalerne i provstiet. Tilbagemeldingerne kan væregrundlag for biskoppens årlige samtale med Den danske Præsteforening.

5.2.2 Gennemførelse af APVI 1992 blev der i dansk lovgivning indført et krav om APV (arbejdspladsvur-dering). APV for provster og præster blev indført ved cirkulære af 16. juli2001 om arbejdsmiljøsyn og arbejdspladsvurdering for præster og provster.Cirkulæret er senest revideret i 2011. APV indebærer en vurdering af sikker-heds- og sundhedsforholdene ved arbejdet - herunder det fysiske såvel sompsykiske arbejdsmiljø.Provsten og sikkerhedsrepræsentanten er i samarbejde ansvarlige for de dag-lige operationelle opgaver vedrørende arbejdsmiljøet for præsterne i provsti-et. Provsten har ansvaret for, at der foretages APV for præster.Provsten skal som minimum hvert 3. år, eller hvis der sker ændringer i arbej-det, som har betydning for arbejdsmiljøet, i samarbejde med arbejdsmiljøre-præsentanten tage initiativ til gennemførelse af APV for alle præster i prov-stiet. Det er vigtigt, at præst, provst og arbejdsmiljørepræsentant samarbejderom hele APV-processen.Arbejdspladsvurderingen skal omfatte alle de faste tjenestesteder, hvor præ-sten udfører sit arbejde. I forbindelse med gennemførelse af APV skal derudarbejdes en handlingsplan. Den skal være skriftlig og tilgængelig for bådepræsten, provsten og Arbejdstilsynet.APV-processen begynder med en kortlægning af arbejdsmiljøet i alle dele afpræstens arbejde. Kortlægningen kan ses som en samlet registrering af ar-bejdsmiljøforholdene. Kortlægningen sker ved hjælp af APV-værktøjet, derer tilgængeligt via provstiets intranet.Hvis kortlægningen af præstens arbejdsmiljø viser, at der er arbejdsmiljøpro-blemer, skal det beskrives og vurderes, hvordan de kan løses. Det er vigtigtat beskrive problemernes art, alvor og omfang. Det er desuden vigtigt at fåbeskrevet årsagen til problemerne og de bedste løsninger. Er der problemer,hvis løsning kræver menighedsrådets medvirken, skal provsten sikre, at me-nighedsrådet bliver informeret og inddraget.Der skal derudover ske en inddragelse af arbejdspladsens sygefravær medhenblik på at vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirketil sygefraværet.Arbejdsmiljøproblemer, der umiddelbart kan løses, løses straks. Arbejdsmil-jøproblemer, som rummer en akut fare for præstens sikkerhed eller sundhed,løses også straks.Der udarbejdes en handlingsplan for løsning af arbejdsmiljøproblemer, derikke umiddelbart kan løses. Præsten, provsten og arbejdsmiljørepræsentantenbør i fællesskab drøfte handlingsplanen, som skal indeholde en prioriteringaf de konstaterede problemer, i hvilken rækkefølge de skal løses, hvornår detskal ske, og hvem der er ansvarlig for, at det sker.56

ordninger for præster - eller provster - i andre pastorater, samt i betjening afsærlige institutioner.Provsten leder og fordeler tjenesten under rådighedsordningen og sikrer isamråd med tillidsrepræsentanten, at arbejdet fordeles efter de fastlagte kri-terier.Rådighedsordningen bruges for eksempel til at sikre betjeningen af et præ-steembede ved længerevarende sygdom, eller hvor en ledig stilling ikkeumiddelbart kan forventes besat, herunder ved konstitution.Såvel hensynet til, at menigheden sikres en løbende betjening, som hensynettil, at den enkelte præst ikke i urimelig grad belastes ved i længere tid atskulle betjene et ekstra præsteembede, vil ofte være mere tungtvejende endde hensyn, som fx gør sig gældende ved planlægningen af feriebetjeningen,hvor fraværet er af kortere varighed. Der er således tale om en udprægetledelsesmæssig opgave.

5.4 Ansættelse af præsterReglerne om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst er fastsat i kapitel2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.17(ansættelsesloven).Ansættelsesloven tillægger ikke i sig selv provsten særlige funktioner i for-bindelse med ansættelse af præster.Lovens § 9, stk. 3, bestemmer dog, at kirkeministeren fastsætter nærmereregler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling. Detteer sket med ansættelsesbekendtgørelsen18. Og ansættelsesbekendtgørelsenfastsætter en række pligter for provsten i forbindelse med processen, der fø-rer frem til ansættelse af en sognepræst.Endvidere giver bekendtgørelsen mulighed for, at biskoppen kan bemyndigeprovsten til på sine vegne at varetage udførelsen af en række af de pligter,det ellers ville påhvile biskoppen selv at udføre i forbindelse med processen,der fører frem til ansættelse af en sognepræst.I det følgende beskrives provstens opgaver i forbindelse med processen, derfører frem til ansættelse af en sognepræst.

storatets menighedsråd. Samtidig hermed skal provsten orienteres om ansøg-ningerne. Ansættelsescirkulærets pkt. 719fastslår, at orienteringen af prov-sten kan ske ved fremsendelse af ansøgerlisten.Ifølge § 4, stk. 4, 1. pkt., i ansættelsesbekendtgørelsen, holder biskoppen etorienterende møde med pastoratets menighedsråd om ansøgningerne. Prov-sten kan dog lede mødet på biskoppens vegne. Provsten deltager i mødet, så-fremt biskoppen ønsker det, jf. ansættelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4, 2.pkt..Bestemmelsen i § 4, stk. 4, 1. pkt., fastsætter ikke nærmere formkrav, så-fremt en biskop vil udstede pålæg/bemyndigelse til provsten om på sinevegne at lede et orienterende møde. En biskop kan således ad hoc bemyndi-ge/pålægge en provst at lede et orienterende møde med pastoratets menig-hedsråd. Biskoppen kan også vælge at udstede et stående pålæg/bemyndi-gelse til provsten om at lede de orienterende møder med pastoratets menig-hedsråd inden for det pågældende provsti.Biskoppens mulighed for at pålægge/bemyndige provsten at lede det oriente-rende møde med pastoratets menighedsråd synes i øvrigt at være i god over-ensstemmelse med biskoppens funktion som overordnet tilsynsmyndighedog arbejdsgiverrepræsentant indenfor stiftet.I praksis må det formodes, at det ofte vil være rent praktiske hensyn der af-gør, hvorvidt det er biskoppen selv, der leder et orienterende møde, eller ombiskoppen bemyndiger/pålægger provsten at lede mødet.Det følger af ordlyden af ansættelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at det er bi-skoppen, der berammer det orienterende møde med pastoratets menigheds-råd. En strikt ordlydsfortolkning af bestemmelsen åbner således ikke mulig-hed for, at provsten på biskoppens vegne kan beramme mødet, men dette måi praksis antages at være muligt i lyset af hensynet bag ansættelsesbekendt-gørelsens § 4, stk. 4, 1. pkt., i hvert fald hvis det på forhånd er klart for bi-skoppen, at det er provsten, som på biskoppens vegne skal lede mødet.På det orienterende møde gennemgår biskoppen, eller på dennes vegne prov-sten, de indkomne ansøgninger.Ansættelsesbekendtgørelsens § 5 fastslår, at der kan afholdes endnu et orien-terende møde, evt. i forbindelse med indstillingsmødet, hvis et eller flere me-nighedsrådsmedlemmer anmoder om det, eller hvis biskoppen anser det forønskeligt.Provsten nævnes ikke i § 5. En formålsfortolkning må dog føre til, at hvisprovsten på biskoppens vegne har ledet det orienterende møde med pastora-19

5.4.2 Provstens rolle i forbindelse med indstillingsmødetFør indstillingsmødet gennemgår biskoppen (eller provsten på biskoppensvegne) reglerne for stillingens besættelse, jf. ansættelsesbekendtgørelsens §6, stk. 2. Af denne bestemmelse følger ligeledes, at der om denne del af mø-det foretages særskilt tilførsel til beslutningsprotokollen, der underskrives afsamtlige mødedeltagere.Derefter foretages selve indstillingen i et møde uden biskoppens eller prov-stens deltagelse, jf. ansættelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 3.Det fremgår af ansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, at indstillingsmødetsresultat, herunder de ved alle afstemninger faldne stemmetal, tilføres beslut-ningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere. Udskrift afprotokollen vedrørende de i § 6, stk. 2 og § 8 omtalte møder sendes umiddel-bart efter det sidste mødes afslutning sammen med sagens akter og alle an-søgninger via provsten til biskoppen.Det følger af ansættelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, jf. § 9, stk. 1, at prov-sten efter modtagelsen af materialet fremsender dette til biskoppen med sinudtalelse.Provstens udtalelse indgår i det materiale, som biskoppen skal fremsendesammen med sin indstilling til kirkeministeren, jf. ansættelsesbekendtgørel-sens § 9, stk. 1.

5.5 Arbejdsgruppens overvejelserArbejdsgruppen har med udgangspunkt i biskoppernes notat af 21. februar2011 drøftet tilsynet, som det udøves på bispeniveau og provsteniveau, ogder var stor tilslutning til notatets konklusioner.Tilsvarende var der enighed om, at MUS og APV er vigtige værktøjer i for-holdet biskop-provst-præst.Arbejdsgruppen fandt det afgørende vigtigt, at tilsynet i bred forstand udøvesi tæt samvirke mellem biskop og provst, ikke mindst i forbindelse med op-mærksomhed på kvalitet, efteruddannelsesindsats og arbejdsfordeling.Arbejdsgruppen fandt, at fokus på arbejdskvalitet og arbejdsglæde er vigtig.Arbejdsgruppen har indgående forholdt sig til, hvilke instrumenter der er tilrådighed for provst og biskop. Det er afspejlet i den i afsnit 5.1 indeholdteopstilling af tilsynets virkemidler.Arbejdsgruppen har også indgående drøftet de fremtidige forventninger tiltilsynet. Der er enighed om, at ledelse, vejledning og inspiration er nødven-dige og selvfølgelige supplementer til det mere klassiske tilsyn.Der var fra flere sider tilkendegivelser om, at mere detaljeret vejledningsma-teriale vedrørende provstens opgaver, herunder tilsynsopgaven, er ønskeligt.Arbejdsgruppen fandt det magtpåliggende, at alle provster via normeringenaf stillingen får den nødvendige præstelige aflastning, der muliggør, at dekan løse deres opgaver som provst.

En stillingsbeskrivelse må være individuel fra stilling til stilling. Der vil dogvære fælles elementer og oplysninger. Nedenfor er der givet et eksempel påen stillingsbeskrivelse.Arbejdsgruppen indstiller endvidere, at det arbejde med at udarbejde en”Provstehåndbog”, som blev stillet i bero ved arbejdsgruppens nedsættelse,nu videreføres.Det pointeres, at kirkelig ledelse og inspiration er nødvendige supplementertil det klassiske tilsyn.Endelig har arbejdsgruppen været enig om, at det bør sikres, at provsten til-føres medhjælp i et omfang, der muliggør, at provstestillingen kan varetagesbetryggende. Det er op til biskoppen evt. i samvirke med menighedsråd/-provstiudvalg, at sikre, at den fornødne præstelige medhjælp er til stede,mens øvrig medhjælp fastsættes af provstiudvalget.Stillingsbeskrivelse for stillingen som provst, xx Provsti.FaktaStillingen som provst i xx Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 20xx.Stillingen er en tjenestemandsstilling klassificeret i lønramme 36/37 med etårligt tillæg på kr. XX.Det forventes, at den administrative/ledelsesmæssige del af stillingen udgør50 %.Der bor 86.949 personer i provstiet, og procenten for medlemskab af folke-kirken er 80.I provstiet er der 22 sogne og 24 kirker.Der er 29 præster i provstiet fordelt på 24 tjenestemænd, 4 OK-ansatte og 1ulønnet hjælpepræst. Provstikontoret ligger i tilknytning til provsteboligen:Algade 18, xxxx by.Der er kirkegårde ved 18 af kirkerne, medens 6 kirker er fælles om central-kirkegården i -----.Se i øvrigt provstehåndbog.Provstiet er sammenfaldende med x kommune, som udgør ligningsområdet.Det samlede ligningsbeløb for den lokale kirkeskat udgjorde i 20xx -----mio. kr.Der er ansat y kirkefunktionærer ved kirkerne.

Til provstiet og provstiudvalgets administration er tilknyttet en provstisekre-tær på fuld tidKarakteristik af provstietProvstiet består af den kommunale hovedby xx med forstæder, hvor knaphalvdelen af befolkningen bor, og en række mindre byer, som enten er op-land for hovedbyen eller landsbyer omgivet af landbrug og mindre service-virksomheder.Der er 5 kommuneskoler i xx og 4 kommuneskoler til og med 7 klassetrin ide omgivende byer samt 1 friskole.Skolestrukturen er til debat i kommunen, og skolelukninger kan forudses.Der er 3 plejecentre i provstiet, som hospitalsbetjenes af y centralsygehus.Den ene af provstiets præster har en 25 % sygehuspræstefunktion der.Det kirkelige liv i provstiet er kendetegnet ved stor bredde fra klassiske land-menigheder, hvor kirkens plads og betydning er selvfølgelig, over menighe-der med mange unge og børnefamilier med disses særlige behov, til sogne imidtbyen, hvor der er stor forskel på dagbefolkningen og weekendbefolknin-gen.Der er en aktiv valgmenighed i xx med ca. 300 medlemmer, som benytter Akirke og B menighedshus.Spejderbevægelsen har traditionelt haft et stærkt tag i ungdommen i området,og de grønne spejdere er fortsat den største ungdomsorganisation på stedet.Der er i forhold til landsgennemsnittet forholdsmæssig høj arbejdsløshed,ligesom der i byerne ___ og ___ er tale om afvandring og vækst i antallet afældre beboere.Særlige opgaver og udfordringerDe særlige opgaver og udfordringer for provsten i XX Provsti er set frabispeembedets synspunkt følgende:At virke som inspirator og samlingspunkt for provstiets præster, som ialder og erfaring er meget forskellige.At tilføre ressourcer gennem teamsamarbejde til særlig forstæderne tilxx, hvor præsterne har meget at se til.At medvirke til, at kirkerne ud over deres daglige virke også deltageraktivt i at møde de sociale udfordringer, der er i området.At forholde sig til den økonomiske afmatning, der sker i området somfølge af arbejdsløshed og afvandring, og sammen med provstiudvalgetat træffe de nødvendige foranstaltninger til at afbøde mulige negativekonsekvenser for det kirkelige arbejde i området.

6 Provsten som forvaltningspersonDen væsentligste del af provstens arbejde som forvaltningsperson er knyttettil, at provsten er forretningsførende medlem af provstiudvalget. Det betyder,at provsten har en meget central rolle i forhold til provstiudvalgets arbejdemed de forskellige sagsområder, bl.a. den lokale kirkelige økonomi samt til-syn med og evt. godkendelse i forhold til menighedsrådenes forvaltning afkirker, kirkegårde og anden fast ejendom.I løbet af de seneste år er der desuden i stigende omfang blevet etableretsamarbejder med provstiet som ramme. Der er endvidere blevet sat fokus påprovstiudvalgets og dermed også provstens muligheder for at udøve en ledel-sesrolle i forhold til det kirkelige liv i provstiets sogne.Provsten har desuden nogle selvstændige opgaver som forvaltningsperson.Det vedrører bl.a. syn af kirker, kirkegårde m.v. og præsternes tjenesteboli-ger samt tilsyn med præsters og kordegnes ministerialbogsførelse.

6.1 Forretningsførende medlem af provstiudvalgetEt provstiudvalg består, i henhold til økonomilovens21§ 17 a, stk. 1, af prov-sten samt 4-6 medlemmer, der er valgt af menighedsrådene i provstiet.Provstiudvalget vælger af sin midte en formand og en næstformand (lovens §17 b, stk. 1). Ved en optælling i oktober 2010 var et af de valgte medlemmerformand for provstiudvalget i 30 af folkekirkens 107 provstier, mens prov-sten var formand i de øvrige provstier.Formanden kan i henhold til § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om provstiudvalge-nes og budgetudvalgenes virksomhed22på provstiudvalgets vegne afgøre sa-ger, som ikke tåler opsættelse, eller som ikke giver anledning til tvivl. Så-danne afgørelser skal forelægges provstiudvalget til efterretning på det næstemøde.Uanset hvem der er formand, så er provsten i henhold til økonomilovens §17 b, stk. 5, udvalgets forretningsførende medlem. Provsten har dermed an-svaret for den daglige drift. Det indebærer, at provsten skal sørge for, at ud-valgets beslutninger bliver udført eller videreformidlet. Provsten har ogsåansvar for at forberede sager til behandling i provstiudvalget.Provsten kan af provstiudvalget blive bemyndiget til at ekspedere en konkretsag eller bestemte arter af sager (bekendtgørelsens § 1, stk. 3).

6.2 ØkonomiEn betydelig del af provstens arbejde som forretningsførende medlem afprovstiudvalget er knyttet til koordineringen af den kirkelige økonomi i lig-ningsområdet. Det består bl.a. i at gennemgå og skabe samlet oversigt overmenighedsrådenes budgetbidrag og udarbejde forslag til bevillinger til de en-kelte kasser samt skabe oversigt over regnskaberne fra menighedsrådene.Provstiudvalget fastsætter drifts- og anlægsrammer for de enkelte kirkekas-ser i provstiet samt provstiudvalgskassen. Provstiudvalget fastsætter også detsamlede ligningsbeløb til de lokale kirkelige kasser.Provsten skal sørge for, at budget- og regnskabsprocessen forløber, som denskal. Provstisekretæren varetager normalt en stor del af det praktiske arbejdemed udarbejdelse af det samlede budget for et provsti. I de provstier, hvorder er en læg formand for provstiudvalget, deltager denne ofte aktivt i arbej-det med at udarbejde rammer og budget.Provsten og provstiudvalget har sammen med menighedsrådene ansvaret foren betydelig økonomi, jf. nedenstående tabeller, som viser de samlede lokaleudgifter og indtægter i årene 1998-2008. De lokale kassers udgifter og ind-tægter udgjorde ca. 5,5 mia. kr. i alt i 2008. De 107 provstier havde således igennemsnit en udgiftsramme på 51,5 mio. kr. I bilag 2 er der en oversigtover kirkeskatten i samtlige provstier i 2011. Den viser, at den lokale kirke-skat i provstierne i 2011 varierer mellem ca. 20 mio. kr. og ca. 85 mio. kr.Lokale kirkelige udgifter 1998 - 2008 (mio. kr.)1998 1999 2000 2001Løn kirkefunktionærer1.724 1.836 1.899 2.009Øvrige driftsudgifter1.144 1.221 1.276 1.313Anlægsudgifter879832794 816I alt3.746 3.889 3.969 4.13920022.1001.3607384.19720032.1811.4337974.41220042.2811.5027574.54020052.3461.5576744.57720062.4521.6187724.84120072.5061.7357434.98320082.6081.8939055.406

6.2.1 ProvstiudvalgskasserneOvenstående tal inkluderer provstiudvalgskassernes udgifter.Provstiudvalgskassen skal i henhold til økonomilovens § 17 g afholde udgif-terne ved provstiudvalgets virksomhed, herunder bl.a. mødeudgifter, forskel-lige godtgørelser til og kursusudgifter for de valgte medlemmer af udvalget,løn til provstisekretær samt kontorudgifter.Provstiudvalgskassen kan afholde udgifter til særlige revisionsarbejder ved-rørende de lokale kirkelige kasser (udgifterne ved den almindelige revisionbetales af fællesfonden). Provstiudvalgskassen kan også bruges til at finan-siere samarbejde mellem flere sogne, når menighedsrådene i medfør af § 43a i lov om menighedsråd på et budgetsamråd har besluttet, at samarbejdetskal ske med provstiet som ramme. Der kan desuden af provstiudvalgskassenydes tilskud til krematoriedrift i eller uden for provstiet.Muligheden for at finansiere samarbejde af provstiudvalgskassen har siden2007 medført en markant stigning i provstiudvalgskassernes udgifter. I nogleprovstier har man indgået samarbejder om fælles kordegnekontor, fællesregnskabskontor og fælles personalekonsulent og henlagt udgifterne til prov-stiudvalgskassen. I en række tilfælde er ansættelseskompetencen og den dag-lige ledelse for de pågældende medarbejdere overført til provstiet. Andreeksempler er skole-/kirkesamarbejde, kirkeblad, kirkegårdsdrift, provstietsanlægsprojekter m.fl.Provstiudvalgskassernes udgifter var i 2006 i alt ca. 31 mio. kr. I 2007 varudgifterne vokset til ca. 47 mio. kr. og i 2008 til ca. 70 mio. kr.Fra 2007 og 2008 er det muligt at lave en mere detaljeret oversigt over sam-mensætningen af udgifterne. Provstiudvalgskassernes nuværende kontoplanunderstøtter kun provstiudvalgskassens oprindeligt meget begrænsede for-mål, men det fremgår, at udgifterne til løn voksede med ca. 5 mio. kr. fra2007 til 2008, udgifterne til ”administration” med ca. 17,5 mio. kr. og udgif-terne til anlæg med ca. 2 mio. kr. Provstiudvalgskasserne skal fra 2011 an-vende den samme formåls- og artskontoplan som kirkekasserne, og det bli-ver dermed muligt at få et mere nuanceret billede af udgifterne i provstiud-valgskasserne.Provstiudvalgskassernes indtægter

6.2.2 Forvaltningstilsyn og forvaltningsrevisionProvsten har ikke nogen selvstændig kompetence med hensyn til forvalt-ningstilsyn i forhold til menighedsrådene.Provsten har tidligere skullet autorisere kirkers og kirkegårdes forskelligeprotokoller og indsamlingsbøger. Dette blev imidlertid afskaffet med en lov-ændring i 200623, hvorefter menighedsrådene er forpligtede til at anvendeprotokoller og indsamlingsbøger, der er godkendt af Kirkeministeriet.Provstiudvalget og stiftsøvrigheden varetager i henhold til § 45 i lov om me-nighedsråd24tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning.Tilsynet med menighedsrådenes funktion i øvrigt udøves i henhold til sam-me bestemmelse af biskoppen. Provsten deltager som repræsentant for bi-skoppen i udøvelsen af tilsynet med menighedsrådenes funktion. Provstenvil således normalt af biskoppen blive anmodet om en udtalelse, ligesom bi-skoppen kan anmode provsten om at bistå med en nærmere belysning af desager, som biskoppen skal tage stilling til.Tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning indebærer, at prov-stiudvalget skal udøve legalitetskontrol af menighedsrådenes budgetter ogudgifter. Provstiudvalget skal også i samarbejde med provstirevisor sørgefor, at der bliver udøvet egentlig forvaltningstilsyn og -revision af kirkekas-serne.Det løbende tilsyn med den økonomiske forvaltning er en af de opgaver ellersagstyper, som provstiudvalget kan bemyndige provsten til at varetage, jf. af-snit 6.1.

Revisionsbestemmelserne indgår i et cirkulære25, hvortil der som bilag erknyttet en revisionsinstruks. Det hedder i cirkulærets § 13:”§ 13.Provstiudvalget udøver forvaltningstilsyn i løbet af året for kirke-kasser.Stk. 2.Såfremt provstiudvalget i forbindelse med behandling af sager vur-derer, at menighedsrådets dispositioner ikke er i overensstemmelse medbudgettet, lovgivningen og de faktiske forhold, har provstiudvalget pligttil at reagere overfor menighedsrådet.”Cirkulærets § 3 giver mulighed for, at der af provstiudvalgskassen kan afhol-des udgifter til særlige revisionsarbejder i forhold til kirkekasserne. I revi-sionsinstruksens pkt. 19 er det nævnt, at revisoren ved sådanne særlige revi-sionsarbejder f.eks. kan efterprøveom indkøb af varer og tjenesteydelser er foretaget bedst og billigst.om likvide midler er anbragt fordelagtigt.om eventuelle renteudgifter kan nedbringes ved indfrielse eller om-placering af lån.om der utilsigtet sker en opsamling af midler.om afgifter, indtægter, gebyrer o. lign., som opkræves af menigheds-rådet, er beregnet på et fyldestgørende og tilstrækkeligt ajourførtgrundlag.om et passende antal arbejdstimer er tildelt opgaverne.om de aktiviteter, der indgår i medarbejdernes stillingsbeskrivelser, erblevet gennemført.

6.3.1 Kirker og kirkegårde m.v.Mindst hvert 4. år skal der i henhold til § 26 i lov om folkekirkens kirkebyg-ninger og kirkegårde26holdes såkaldt provstesyn over kirker og kirkegårdesamt bygninger til brug for kirke eller kirkegård.Loven om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde har til formål at virketil, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige ramme om me-nighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre aktiviteter. Der erderfor to hensyn, som skal tilgodeses ved provstesynet. Dels et hensyn tilden liturgiske brug af kirke m.v., dels et bygningsteknisk hensyn.Disse to hensyn var uden tvivl i meget væsentlig grad medvirkende til, at detindtil 1. januar 2007 i loven var bestemt, at provsten skulle lede provstesy-net, hvor der også skulle deltage en bygningskyndig, der var udpeget afprovstiudvalget.Som resultat af drøftelserne i arbejdsgruppen om fordelingen af opgaver isogn, provsti og stift27, blev der imidlertid gennemført to ændringer i forholdtil provstesyn. Frekvensen for provstesyn blev ændret fra hvert 3. til hvert 4.år. Men desuden blev bestemmelsen om, at provsten skulle lede provstesy-net, ændret, så det nu i lovens § 26 hedder, at synet "forestås" af provsten.Det indebærer, at provsten kan, men ikke nødvendigvis skal deltage i synet.Det blev i arbejdsgruppens betænkning begrundet med, at provsten ikke harsærlig kompetence i forhold til det bygningstekniske, og at de liturgiske hen-syn kan varetages af sognepræsten, der på linje med valgte medlemmer afmenighedsrådet har pligt til at deltage i såvel menighedsrådets årlige synsom provstesynet.Provsten skal fastsætte datoen for synet og indkalde til det. Hvis provsten ik-ke deltager, skal synet ledes af en bygningskyndig person, som er udpeget afprovstiudvalget. Provsten skal under alle omstændigheder sørge for, at prov-stiudvalget får en udskrift af synsprotokollen.Såvel menighedsrådets årlige syn som provstesynet skal omfatte: kirkens yd-re og indre tilstand, kirkens inventar og tilbehør, behov for tiltag til forebyg-gelse af indbrud, tyveri og skader, kirkegården med tilbehør og bygninger tilbrug for kirke og kirkegård, tilgængelighed for handicappede samt miljø- ogenergihensyn.Provstiudvalget afgør, hvad der videre skal foretages i forhold til de behov,der er påpeget ved synet. Det gælder både i forbindelse med provstesyn og iforbindelse med det årlige syn, som menighedsrådene skal holde over kirkerog kirkegårde m.v.2627

Når der opføres en ny kirke, skal provsten holde et afleveringssyn28, før kir-ken indvies.Provsten skal påse, at kirken er opført i overensstemmelse med det godkend-te forslag og forsynet med det nødvendige til afholdelse af gudstjenester ogkirkelige handlinger.Hvis en sogne- eller valgmenighed søger biskoppen om tilladelse til, at derskal holdes gudstjenester i et andet lokale end en kirke, skal provsten ligele-des ved et syn sikre, at lokalet er egnet til formålet, og at det er forsynet meddet nødvendige til afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger.Provstiudvalget har i henhold til bekendtgørelse om folkekirkens kirkebyg-ninger og kirkegårde29følgende beføjelser i forhold til kirker og kirkegårdem.v. i provstiets sogne:Køb og salg af arealer og bygninger uden for kirkegården til brug forkirken eller kirkegården skal godkendes af provstiudvalget (§ 13).Opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger til brug for kirkeneller kirkegården skal godkendes af provstiudvalget (§ 15).Ændring og regulering af kirkegårdens indretning skal godkendes afprovstiudvalget - Træer på kirkegården må ikke fjernes uden tilladelsefra provstiudvalget - Dræning skal godkendes af provstiudvalget (§19, stk. 1-3).Gravgitre og mindesmærker kan, hvis de anses for skæmmende ellerupassende, af provstiudvalget forlanges fjernet fra kirkegården (§ 21).

sognene i provstiet. En undersøgelse af udviklingen i provstierne32har vist,at der i 53 % af provstierne tilbageholdes en sådan reserve. Det indebærermuligheder for, at provstiudvalget kan udøve en ledelsesrolle i relation tilmenighedsrådene som lokal kirkelig ledelse.I 13 % af provstierne er der i øvrigt udarbejdet en målsætning på provstiplan.Det sker på baggrund af en anbefaling i betænkning 1491 om folkekirkenslokale økonomi.Menighedsrådene udarbejder på baggrund af de foreløbige driftsrammerbudgetbidrag samt eventuelle ønsker om yderligere bevillinger til drift ogbevillinger til anlæg. I forbindelse med budgetbidragene skal det bl.a. op-lyses, hvilke stillinger man ønsker og forventer at have i de enkelte sogne.Dernæst holdes der i henhold til økonomilovens § 5 et budgetsamråd meddeltagelse af repræsentanter for alle menighedsråd i provstiet. Her belyses deøkonomiske forhold i provstiet, og der skal drøftes målsætninger for udgifterog ligning set i et flerårigt perspektiv. Efter budgetsamrådet fastsætter prov-stiudvalget kirkekassernes endelige rammebevillinger for driftsudgifter samtanlægsbevillinger.Selv om det enkelte menighedsråd derefter har mulighed for at disponere ogomdisponere inden for den tildelte rammebevilling for drift, har provstiud-valget med fastsættelsen af rammebevillingerne en vis mulighed for at udøveen ledelsesrolle i relation til menighedsrådene som lokal kirkelig ledelse.

6.4.2 Styrket ledelsesrolle efter menighedsrådenesbeslutningProvstiudvalgetkanyderligere få tillagt en ledelsesrolle på væsentlige om-råder. Men det forudsætter, at et flertal af menighedsrådene i provstiet øn-sker det, og at menighedsrådenes repræsentanter i budgetsamrådet stemmerfor det.Budgetsamrådet kan således beslutte, at provstiudvalget skal overtage kom-petencen til at fastlægge personalenormeringen i provstiets sogne. Det blevder givet mulighed for med en lovændring, der trådte i kraft den 1. januar200733. Det er således bestemt i økonomilovens § 5, stk. 5, at budgetsamrå-det kan beslutte, at personalenormeringen fastlægges af provstiudvalget.Ved samme ændring af økonomiloven blev der åbnet mulighed for, at bud-getsamrådet kan beslutte at iværksætte samarbejde om løsning af kirkelige3233

6.4.3 Indirekte ledelseskompetencer og -værktøjerProvstiudvalget har også en række indirekte ledelseskompetencer og værktø-jer i forhold til menighedsrådene.For det første bestemmer provstiudvalget, hvor meget det enkelte menig-hedsråd skal have i ligningsmidler. Fastsættelsen af ligningsbeløbet til detenkelte menighedsråd er en ledelsesmæssig beslutning. Provstiudvalget harfor at kunne træffe denne beslutning ret til at stille spørgsmål til menigheds-rådenes budgetønsker. Selvom menighedsrådene kun skal aflevere et budgetfor f.eks. formål 31 Gudstjeneste og kirkelige handlinger opdelt på løn, øvrigdrift og indtægter, så er det naturligt, at provstiudvalget spørger ind til bud-gettallene, hvis man har svært ved at forstå budgettet ud fra kendskabet tilaktivitetsniveauet i sognet.Ved ændring af økonomiloven i 2009 blev det indføjet, at provstiudvalget afprovstiudvalgskassen kan afholde udgifter til ”særlige revisionsarbejder ved-rørende de lokale kirkelige kasser”, jf. afsnit 6.2.3. Det betyder, at provstiud-valget kan beslutte at gennemføre ”budgetanalyser” i forhold til alle aktivite-ter i provstiet, f.eks. en analyse med ekstern bistand af omkostningsstruktu-ren m.m. på kirkegårdsområdet. Der er således tale om et væsentligt ledel-sesmæssigt værktøj.Provstiudvalgets udøvelse af forvaltningstilsyn og forvaltningsrevision, jf.afsnit 6.2.3, udgør ligeledes væsentlige ledelsesmæssige værktøjer.Siden 2009 har provstiudvalget haft kompetencen til at fastsætte taksternefor kirkegårdene i provstiet, og provstiudvalget har ansvar for, at beregnings-grundlaget for taksterne ajourføres med mellemrum. Dette arbejde skal ske idialog med menighedsrådene, men i sidste ende bestemmer provstiudvalgetindenfor de gældende regler niveauet for taksterne. Dette udgør i sig selv etledelsesinstrument i forhold til menighedsrådene. Den indsigt, som provsti-udvalget får i den enkelte kirkegårds omkostningsstruktur, gør det samtidigmuligt for provstiudvalget i forbindelse med udmelding af ligningsbeløbet tilmenighedsrådet at sende signaler om, hvordan man synes, omkostningernebør udvikle sig på kirkegården.Menighedsrådenes rammestyring betyder, at menighedsrådene har frihed tilat forvalte inden for den udmeldte driftsramme mellem de forskellige formål,74

6.5 PersonregistreringProvsten skal føre tilsyn med sognepræsternes og kordegnenes førelse af fol-kekirkens ministerialbøger, det vil sige folkekirkens arbejde med personregi-streringen. Personregistreringen, som sker i CPR-registret og Den elektroni-ske Kirkebog, omfatter civilregistreringen samt førelsen af kirkebogen.Ved civilregistreringen registreres fødsel og forældreforhold, navngivningog navneændringer samt vielse og dødsfald.Den elektroniske Kirkebog, som systemmæssigt er integreret med CPR-regi-stret og deler oplysninger om navn og bopæl m.fl. med CPR, omfatter oplys-ninger om dåb, konfirmation, kirkelig vielse samt begravelse.I Sønderjylland varetages civilregistreringen af kommunerne, mens registre-ringen af de kirkelige handlinger som dåb og konfirmation m.fl. sker i folke-kirken.For borgere, der er medlem af et anerkendt trossamfund, sker registreringen iet samspil mellem trossamfundene og folkekirken.Provstens tilsynsopgave er fastlagt i et cirkulære om førelse af folkekirkensministerialbøger i den elektroniske kirkebog og om udfærdigelse af attesterm.v.34. Cirkulærets § 6 lyder:"§ 6.Provsten og biskoppen fører tilsyn med førelsen af folkekirkensministerialbøger.Stk. 2.Provsten skal foretage eftersyn af sognets ministerialbogsførelsemindst hvert andet år.Stk. 3.I januar måned hvert år afgiver provsten indberetning til biskoppenom de eftersyn, der er foretaget i det foregående år. I tilfælde, hvoromstændighederne taler for det, skal indberetning dog afgives straks."Cirkulærets § 7 fastlægger, hvad synet skal omfatte:"§ 7.Ved eftersynet påses det, om ministerialbogen er ført i overens-stemmelse med gældende regler, om det tekniske udstyr er holdt i for-34

skriftsmæssig stand og opbevares efter forskrifterne, samt om kirkebogs-bilag opbevares betryggende."Heraf fremgår det, at provstens tilsyn også omfatter mere ordensprægedeforhold herunder tilsyn med sognets it-udstyr, en opgave, som i øvrigt ogsåpåhviler den kirkebogsførende sognepræst.Endelig fremgår det af Cirkulære om sikkerhedsforanstaltninger i Kirkenet-tet35, at provsten herudover varetager rollen som it-sikkerhedsansvarlig. Detindebærer, at provsten skal autorisere provstiets præster som kirkenetbruge-re. Provsten kan dog, i henhold til cirkulærets bilag 1, udpege en stedfortræ-der, som kan foretage autorisationerne på vegne af provsten.I Sønderjylland er provstens tilsyn begrænset til de opgaver, der udføres affolkekirkens personregisterførere, mens statsforvaltningen fører tilsyn medde kommunale personregisterførere.Tilsyn med de anerkendte trossamfunds ministerialbogsførere varetages aflandsarkiverne med rigsarkivaren som ”overtilsyn”.

6.6 Opgaver i forhold til ansatte i provstietProvsten og provstiudvalget har ingen direkte rolle i forhold til de medarbej-dere, som menighedsrådene i provstiet har ansat. Men forskellige af provsti-udvalgets og provstens opgaver og kompetencer har betydning for menig-hedsrådenes ansættelse af medarbejdere.Provstiet er ofte omdrejningspunkt for samarbejde og rådgivning omkringpersonalespørgsmål. Hertil kommer, at provstiudvalget fastsætter kirkekas-sernes økonomiske rammer og dermed altså også den økonomiske rammefor den kirkelige betjening. Menighedsrådet ansætter og aflønner personaleinden for denne ramme.Provsten og provstiudvalget har ikke kompetence til at skære i stillingsind-holdet i de enkelte stillinger i sognene eller til at lægge overordnede politiskeretningslinjer for stillingsnormeringen i provstiet.Provstiudvalget har heller ikke kompetence til at fastsætte regler på løn- ogansættelsesområdet, men provstiudvalget kan i samarbejde med provstietsmenighedsråd koordinere ensartede retningslinjer for normering af bestemtegrupper af kirkefunktionærer.Provstiudvalgets overordnede styring af personaleforbruget skal ske i respektfor, at det i henhold til § 22 i ansættelsesloven er menighedsrådet, som be-stemmer kirkebetjeningens ordning (efter regler fastsat af Kirkeministeriet).Budgetsamrådet kan beslutte, at personalenormeringen fastlægges af provsti-35

6.7 Andre opgaverProvsten deltager i det ordinære landemode, også kaldet provstemode, der ihenhold til forordning af 1. maj 1618 og DL 2-16-11 holdes en gang årligt ihvert stift.Landemodet har traditionelt haft til formål at sikre, at bl.a. provsterne haroverblik over love, der er kommet i årets løb, anordninger og ministerielleskrivelser af betydning for stiftet, samt at gennemgå og godkende regnska-ber, som hører under landemodet. Desuden er landemodet traditionelt enmulighed for, at biskoppen, stiftamtmanden og provsterne kan drøfte kirke-lige anliggender.Desuden har provsten en direkte lovfæstet kompetence i tjenestemandslo-vens § 43 om afsked af en sognepræst i forbindelse med dybtgående uover-ensstemmelser mellem præst og menighed. I denne bestemmelse indtræderprovsten direkte i ansættelsesmyndighedens kompetence, og det er en gyl-36

7.1 ProvstisekretærerDet er i § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om provstiudvalgenes og budgetudval-genes virksomhed37fastsat, at ”Provstiudvalget kan antage kontormedhjælp(provstisekretær) efter de af Kirkeministeriet til enhver tid fastsatte bestem-melser herom. Ansættelse sker efter offentligt opslag.”.Provstiudvalget er således ansættelsesmyndighed for provstisekretæren, menprovsten kan i det daglige varetage arbejdsgiverbeføjelserne i forhold tilprovstisekretæren.Provstisekretærens arbejdsopgaver er ikke nærmere defineret i bekendtgørel-sen. Det følger dog af forholdets natur, at arbejdsopgaverne skal ligge indenfor og have relation til provstiudvalgets virksomhed.Det er ved cirkulære38fastsat, at en provstisekretær som udgangspunkt afløn-nes som assistent efter retningslinjerne i organisationsaftale mellem Finans-ministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer. Cirkulæret giver mulighedfor et lønniveau svarende til assistent, overassistent eller i særlige tilfældesom kontorfuldmægtig. Cirkulæret giver ikke anden mulighed for aflønningaf provstisekretærer.Provstiudvalget afgør lønindplaceringen af provstisekretæren efter retnings-linjerne i cirkulæret. Cirkulærets § 4, stk. 2, fastslår dog, at hvis provsti-se-kretæren er i familie med provsten eller er medlem af provstens husstand,kræves biskoppens godkendelse af lønindplacering, for så vidt denne er hø-jere end assistent.Så vidt vides fungerer provstisekretærer i visse tilfælde tillige som regn-skabsførere for et eller flere af provstiets menighedsråd. I sådanne situationerskal både provstisekretær, provst og provstiudvalg være særlig opmærksom-me på evt. habilitetsproblemer for provstisekretæren.3738

Foreningen af Provstisekretærer gennemførte i sommeren 2010 en spørge-skemaundersøgelse, som alle provstisekretærer blev opfordret til at deltage i.Svarprocenten var 58,3 %, svarende til 63 besvarelser.Undersøgelsen vedrørte følgende hovedområder:1. Generelle spørgsmål2. Arbejdsforhold3. Nuværende arbejdsopgavera. Diverse opgaverb. Budgetbehandlingc. PUK-kassend. Særlige opgaver4. Hvilke andre opgaver kunne man forestille sig at skulle varetagefremover?5. Hvilke krav stiller opgaverne til uddannelse og efteruddannelse?6. Hvilken titel skal stillingen fremover have?Fordelingen af de 63 respondenters svar om ansættelsens omfang, kontoretsplacering og arbejdsopgaver fremgår af de følgende tabeller.Hvor mange timer om ugen er du ansat?10-19 timer20-29 timer30-36 timer6%35 %30 %

En lovændring40, der trådte i kraft den 1. januar 2007, gav mulighed for atoprette lokalfinansierede præstestillinger. Sådanne stillinger besættes i hen-hold til overenskomst for akademikere i staten. Kirkeministeriet har god-kendt oprettelse af i alt ca. 120 lokalfinansierede præstestillinger. Disse stil-linger - der i visse tilfælde er kombinerede med ’almindelige’ deltidsstillin-ger for præster, der er finansieret via stiftets præstebevilling, udgør tilsam-men ca. 60 lokalfinansierede årsværk.Der er ikke ført en særskilt statistik over, hvad der er begrundelsen for an-søgningen om oprettelse af lokalfinansierede præstestillinger.Rektor Mogens Lindhardt og lektor Erling Andersen, Folkekirkens Institutfor Præsteuddannelse, har udarbejdet rapportenForandringer i provstierne -Provstiernes udvikling og provsternes arbejde(FIPs Forlag, juli 2010).Rapporten redegør for en undersøgelse blandt provsterne, der i første faseblev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev ioktober 2009 udsendt til de 107 provster. Af disse responderede 10041, sva-rende til 93,45 %.Lindhardt og Andersen har bl.a. undersøgt, i hvilket omfang provsten haraflastning i form af en kvoteret præstestilling42. De sammenfatter deres datafra spørgeskemaundersøgelsen i et skema43, der gengives nedenfor.Ingenaflastning667122-24 231-25 %aflastning426452-5026-50 %aflastning8461296551-75 %aflastning----11-275-100 %aflastning----1--1

Rapporten indeholder ikke nærmere oplysninger om, i hvilken udstrækningden kvoterede præstestilling til aflastning af provsten er oprettet som enlokalfinansieret præstestilling efter 2007, eller hvorvidt der er tale om en afde tidligere hjælpepræstestillinger.Lindhardt og Andersen har desuden undersøgt, om der er et mønster i denprocentvise aflastning og det stift, provsterne er ansat i. De sammenfatterderes data fra spørgeskemaundersøgelsen i et skema44, der gengivesnedenfor.AntalAntalsvarIngen1-25 % 26-50 % 51-75 % 75-100 %Stiftprovstier på aflastning aflastning aflastning aflastning aflastningskemaAalborg1413247--Århus14123072-Viborg1111029--Haderslev77105-1Ribe88116--Fyen1212723--Helsingør1312255--Roskilde1312552--København119225--Lolland-F.44121--Total10710024 235021

Lindhardt og Andersen anfører desuden følgende resultater af deres spørge-skemaundersøgelse49:19 % af provsterne har overladt tilsynet med ministerialbøgerne til enanden33 % af provsterne har uddelegeret det til andre at autorisere protokol-ler61 % af provsterne har uddelegeret opgaven at godkende konfirmand-lokaler69 % af provsterne har uddelegeret det til en sekretær at behandle præ-sternes ansøgninger om befordringsgodtgørelse.Lindhardt og Andersen hæfter sig ved, at der på nogle områder er tendens til,at de nyere provster i højere grad benytter sig af aflastningsmulighederne50:Mens 53 % af de provster, der har under 3 års anciennitet, overladerdet til præsterne selv at planlægge ferie og fridage, gælder det blot 31% af de provster, der har mere end 12 års anciennitetMens 33 % af de provster, der har under 3 års anciennitet, overladerdet til en anden at have tilsyn med ministerialbøgerne, gælder det blot14 % af de provster, der har mere end 12 års anciennitetMens 43 % af de provster, der har under 3 års anciennitet, ikke selvautoriserer protokoller, gælder det blot for 20 % af de provster, der harmere end 12 års anciennitet.

Alternativt kan der til en eller flere stillinger som sognepræst i sammepastorat som provsten eller i et andet pastorat i provstiet knyttes en bi-standsforpligtelse med en fastlagt kvote overfor provsten.Sådanne sognepræstestillinger fungerer dermed som en aflastning medhensyn til provstens sædvanlige præsteopgaver. (Præstestillinger til af-lastning for provsten er beskrevet i afsnit 7.1.2)3.Lokalt finansierede sognepræstestillingerMenighedsrådet i det sogn, hvor provsten også fungerer som sogne-præst, ansøger om og finansierer en stilling med en passende (og nød-vendig) kvote som sognepræst i det pågældende pastorat.Alternativt kan flere menighedsråd eller provstiet som en helhed ansø-ge om og finansiere en stilling som sognepræst.De lokalt finansierede sognepræstestillinger fungerer som en aflast-ning med hensyn til provstens sædvanlige præsteopgaver. (Lokalt fi-nansierede præstestillinger er beskrevet i afsnit 7.1.2)4.Teamsamarbejdsordninger (Kolding-modellen)Provsten indgår i sin funktion som sognepræst i et teamsamarbejdemed en gruppe af andre sognepræster, f.eks. provstiets øvrige præster.Hovedparten af provstens sædvanlige præsteopgaver fordeles på deøvrige deltagere i teamsamarbejdet.5.ProvstikonsulenterProvstiet som helhed opretter og finansierer en stilling som provsti-konsulent. Stillingen kan også oprettes i samarbejde med andre prov-stier eller af en række af menighedsråd i provstiet. Konsulenten råd-giver menighedsrådene om deres forpligtelser og muligheder som ar-bejdsgiver.Konsulenterne aflaster således provsten med hensyn til dennes råd-givende opgaver overfor menighedsrådene. (Provstikonsulenterne erkort beskrevet i afsnit 6.6.1)

7.5.1 Anbefalingerne i Betænkning 1477Arbejdsgruppen har i den forbindelse bl.a. drøftet anbefalinger i betænkning147751fra Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur.I betænkning 1477 blev det anbefalet, at provstesynet ændres, så provsten ik-ke deltager i synsforretningen. Synet over kirken og kirkegården udføres istedet af provstiets bygningskyndige (under ansvar over for provsten) sam-men med menighedsrådet (både valgte medlemmer og præster) og menig-hedsrådets bygningskyndige. Endvidere blev det foreslået, at provsten kandeltage i synet på eget initiativ.Arbejdsgruppen har gennemgået de enkelte dele af provstesynet og drøftet, ihvilket omfang det er nødvendigt for provsten at deltage.Det er under drøftelserne kommet frem, at der kan være visse fordele ved, atprovsten deltager i synet. Flere af arbejdsgruppens medlemmer har fremført,at selv om provstiets bygningskyndige vil kunne gennemføre synet for såvidt angår bygningernes fysiske tilstand, så kan der være tvivl om, hvorvidtden mere liturgiske del af synet, herunder f.eks. en vurdering af orglets til-stand og indretningen af alteret, kan varetages af den bygningssagkyndige.Samtidig er det blevet fremført, at hvis provsten skal deltage i visse dele afsynet, vil det være naturligt for provsten at deltage i det samlede syn. Syns-forretningen er også med til at skabe en kontinuerlig kontakt med de enkeltesogne.I betænkning 1477 blev det endvidere anbefalet, at provsten lettes for admi-nistrative opgaver i forbindelse med planlægning af præsters ferie, ved koor-dinering i forbindelse med korterevarende sygdom og i tilsynet med ministe-rialbøgerne ved, at de pågældende opgaver uddelegeres til præster, mensprovsten fortsat har det overordnede ansvar.I betænkning 1477 blev det også anbefalet, at provsten lettes for en rækkemindre, administrative opgaver, ved at provsten ikke længere skal autoriserediverse protokoller, deltage i administrationen af valg til menighedsråd, be-handle ansøgninger om befordringsgodtgørelse, være påtaleberettiget vedrø-rende urnenedsættelser på privat grund, forestå gravminderegistrering ellergodkende konfirmandlokaler.Arbejdsgruppen tilslutter sig disse anbefalinger.Arbejdsgruppen har også drøftet de forskellige eksisterende aflastningsord-51

vigtigt, at der udarbejdes en omhyggelig stillingsbeskrivelse for den enkeltestilling.Formålet med at lave en udførlig stillingsbeskrivelse for stillingen er bl.a. atsikre, at der opnås balance mellem præste- og provsteopgaverne i stillingen.I forbindelse med udarbejdelsen af stillingsbeskrivelsen vil det være nødven-digt at vurdere indholdet i og omfanget af hver enkelt af de opgaver, somknyttes til provstestillingen.Samtidigt vil det blive muligt for biskoppen at vurdere behovet for aflastningi forhold til præsteopgaverne, og det vil blive muligt for provstiudvalget atvurdere behovet for administrativ aflastning.Et forslag til en stillingsbeskrivelse er givet i afsnit 5.8.Arbejdsgruppen anbefaler i øvrigt, at den i samme afsnit nævnte "Provste-håndbog" bliver udarbejdet.

7.6.2 Frigørelse fra nogle opgaver og aflastningDer er i arbejdsgruppen enighed om at anbefale, at provsten i et vist omfangfrigøres fra at deltage i provstesynet.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at opgaven i vid udstrækning kan udføreslige så godt, eller måske endda bedre, af provstiets bygningssagkyndige, somhar særlige kompetencer til at vurdere bygningernes fysiske tilstand.Provsten kan herefter tilkaldes efter behov.Arbejdsgruppens anbefaler, at provsten sikrer en god og kontinuerlig kontakttil de enkelte sogne på en anden måde end gennem fast deltagelse i synsfor-retninger.Enkelte medlemmer i arbejdsgruppen har den holdning, at provstens funk-tion ved synet ikke fuldstændigt kan delegeres til den bygningssagkyndige.Det gælder f.eks. den mere liturgiske del af synet, men der er også betænke-ligheder i forbindelse med syn over tjenesteboliger.Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det er væsentligt, at der tilføres prov-stestillingen en passende mængde aflastning såvel i forhold til præsteopga-verne som de mere administrative opgaver.Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at såvel biskop som provstiudvalgi forbindelse med placering og opslag af en stilling nøje vurderer behovet foraflastning og tilfører henholdsvis pastoratet og provstiet de nødvendige per-sonalemæssige ressourcer.

7.6.5 Indfasning af arbejdsgruppens forslag i nuværendeprovstestillingerArbejdsgruppen er fremkommet med en række forslag om provsteembeder-nes fremtidige struktur, formalia og fastlæggelse af provstistrukturen stifts-vis, præstelig medhjælp for provsten og aflastning i øvrigt samt om de frem-tidige opgaver.Arbejdsgruppen er opmærksom på, at den fulde implementering af nyord-ningen sker løbende i kombination med ledighed i provsteembederne.Imidlertid bør man efter arbejdsgruppens opfattelse i videst muligt omfangogså søge at opnå de fordele, som nyordningen indebærer, for nuværendeprovster og provstier.Det foreslås derfor, at biskoppen, uanset om der er ledighed i provsteembe-derne i stiftet, tager en overordnet drøftelse med stiftsrådet om provstistruk-tur og stillingernes karakter jf. kap. 3.3.7 og 3.3.8.På baggrund af denne drøftelse tager biskoppen initiativ til en samtale medhver enkelt provst om eventuelle tilpasninger i forhold til medhjælp, provsti-kontorets beliggenhed, tilsyn og opgavevaretagelsen i øvrigt.Provstiudvalget orienteres om væsentlige ændringer og inddrages i det om-fang, provstiudvalget forudsættes at medvirke til ændringernes gennemfø-relse.

8.1 UddannelseUddannelse af nye provster består af de følgende elementer.Biskoppen holder en kursusdag for provsten kort efter, at denne er udnævnt.Snarest herefter afholder Kirkeministeriet en kursusdag for provsten. Kirke-ministeriet afholder også årligt ajourføringskursus for provster.Uddannelse af provsterne sker derudover hos Folkekirkens Institut for Præ-steuddannelse53. Uddannelsen består af 4 kurser, som provsten skal gennem-føre inden for de første 2 år fra udnævnelsen som provst.Uddannelsen gennemføres med 4 dages kurser i uge 9 (forvaltning) og 3 da-ges kurser i uge 44 (ledelse).Det overordnede formål med uddannelsen er at forsyne provsterne med denviden og de redskaber, de skal bruge for at varetage stillingen i forhold tildens etablerede opgaver og de ledelses- og udviklingsmæssige udfordringer.Kurserne bliver tilrettelagt af et kursusudvalg sammensat af repræsentanterfor Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, Kirkeministeriet og Provste-foreningen.Rektor og lektorer fra Pastoralseminariet leder kurserne og deltager i videstmuligt omfang i kurserne. Hermed skabes udveksling mellem provsteuddan-nelsen og efteruddannelsen af præster, som danner grundlag for det samar-bejde, der er med provsterne i forbindelse med efteruddannelsen af nyansattepræster.Underviserne hentes fra Kirkeministeriet, provstierne og stiftsadministratio-nerne. Derudover medvirker ledelseskonsulenter med tilknytning eller særliginteresse for ledelse i folkekirken. Under forløbet deltager også Den danskePræsteforening, Folketingets Ombudsmand samt Nationalmuseet.

9 Provstiets funktion og opgaverEfter de gældende regler er det primært menighedsrådene, som er lokal kir-kelig ledelse. Provstiudvalgets ledelsesrolle er stort set begrænset til den lo-kale kirkelige økonomi, hvor provstiudvalget bl.a. har kompetencen til atfastsætte bevillinger til de kirkelige kasser samt ligningsbeløbet.I de seneste år er der imidlertid i stigende grad rejst spørgsmål om provstiud-valgets ledelsesrolle i forhold til de forskellige aspekter af det kirkelige liv iprovstiet.Det er bl.a. sket i forbindelse med, at der flere steder og på forskellige områ-der opstår ønsker om, at nogle kirkelige opgaver og aktiviteter skal løses isamarbejde på tværs af sognegrænserne, eventuelt med provstiet som ram-me. Det vurderes i adskillige tilfælde, at nogle opgaver bedre kan løses i etfællesskab end af de enkelte sogne. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindel-se med udvikling og gennemførelse af nye aktiviteter eller ved løsning af ad-ministrative opgaver i forbindelse med bl.a. økonomi og personale.Provstiets ledelsesrolle drøftes også i lyset af, at befolknings- og medlems-strukturen i nogle områder er blevet forrykket i forhold til den kendte sogne-struktur. Det kan medføre et behov for bedre muligheder for prioritering in-den for provstiet i forhold til brugen af de eksisterende kirker og eventuelopførelse af nye kirker.Arbejdsgruppen har derfor overvejet, om der kan og bør ske en udvikling ogstyrkelse af provstiudvalgets og/eller budgetsamrådets muligheder for at ud-øve en ledelsesrolle i forhold til menighedsrådene. I den forbindelse er detovervejet, om en styrket ledelsesrolle i givet fald bør ledsages af en styrkelseaf provstiudvalgets demokratiske fundament.I det følgende præsenteres arbejdsgruppens overvejelser i forhold tiløkonomikirkelige aktiviteterstruktur ogprovstiudvalgets sammensætning.

9.1 Økonomi9.1.1 Gældende reglerDe gældende regler om provstiudvalgets og budgetsamrådets kompetencervedrørende økonomiske forhold, der er fastsat i lov om folkekirkens økono-mi, er blandt andet:Fastsættelse af de økonomiske rammerProvstiudvalget fastsætter foreløbige driftsrammer for kirkekasserne i prov-stiets sogne (jf. § 4, stk. 1).Provstiudvalget indkalder dernæst repræsentanter for provstiets menigheds-råd til budgetsamråd. På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold iprovstiet, og målsætninger for udgifter og ligning skal drøftes i et flerårigtperspektiv. På baggrund af denne drøftelse fastsætter provstiudvalget deoverordnede målsætninger for udgifter og ligning i et flerårigt perspektiv (jf.§§ 5 og 6).Efter budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevillinger for de en-kelte kirkekassers driftsudgifter og bevillinger for kassernes anlægsudgiftersamt ligningsbeløbet (jf. § 7).Besluttende budgetsamrådMenighedsrådene kan beslutte, at budgetsamrådet skal overtage provstiud-valgets kompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for udgifterog ligning, bevillinger til de enkelte kirkekasser og det samlede ligningsbe-løb ("besluttende budgetsamråd") (jf. § 5, stk. 4).En beslutning om, at budgetsamrådet skal have besluttende myndighed, skaltræffes på det første budgetsamrådsmøde efter valg til menighedsråd. Det vilsamtidig være det første budgetsamrådsmøde efter valg til provstiudvalg.Beslutningen er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Ved af-stemningen om at indføre besluttende budgetsamråd vægtes de enkelte me-nighedsråds stemmer i forhold til antallet af valgte medlemmer i rådene, ogbeslutningen skal træffes med kvalificeret flertal på 2/3 (jf. § 5, stk. 7).Personalenormering fastlagt af provstiudvalgetMenighedsrådene kan på budgetsamråd beslutte, at personalenormeringen iprovstiets sogne skal fastlægges af provstiudvalget (jf. § 5, stk. 5).Denne beslutning skal træffes på det første budgetsamrådsmøde efter valg tilmenighedsråd og provstiudvalg og er bindende for menighedsrådenes funk-tionsperiode. Ved afstemningen vægtes menighedsrådenes stemmer ligesomved afstemning om besluttende budgetsamråd, og beslutningen skal træffesmed kvalificeret flertal på 2/3.94

Denne beslutning vil også have konsekvens for de sogne, hvis menighedsrådstemmer imod.Samarbejde med provstiet som ramme (finansiering over PUK-kassen)Menighedsrådene kan på budgetsamråd beslutte at iværksætte samarbejdemed provstiet som ramme, sådan at udgifterne til dette samarbejde finansie-res af provstiudvalgskassen (jf. menighedsrådslovens § 43 a).Beslutning om samarbejde med provstiet som ramme kan træffes på ethvertbudgetsamråd. Ved afstemningen vægtes stemmerne ligesom ved afstemningom besluttende budgetsamråd, og der skal være kvalificeret flertal på 2/3.Samarbejdet ophører, hvis der på et senere budgetsamråd ikke er kvalificeretflertal for at fortsætte det (jf. § 5, stk. 7).Menighedsråd, som stemmer imod samarbejdet, er ikke forpligtede til at del-tage i det.Beslutninger skal afspejles i en vedtægtNår der indgås samarbejde, som betyder, at der flyttes kompetence, skal derudarbejdes en vedtægt. Det gælder også, når der på budgetsamråd træffes be-slutning om besluttende budgetsamråd, om at flytte personalenormeringen tilprovstiudvalget eller om at iværksætte samarbejde med provstiet som ram-me.Vedtægten skal beskrive den ændrede kompetencefordeling eller omfangetaf samarbejdet. Vedtægten skal offentliggøres.Kravet om udformning af vedtægt kan gøre, at det opleves som unødigt tungtat ændre kompetencefordelingen eller indlede samarbejde.

9.1.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørende økonomiBesluttende budgetsamrådDet er blevet nævnt, at det for nogle menighedsråd og provstiudvalg kan væ-re vanskeligt allerede ved det første budgetsamråd efter nyvalg at overskuekonsekvenserne af at indføre besluttende budgetsamråd.Det kan derfor overvejes at ændre loven, så en beslutning om at indføre be-sluttende budgetsamråd kan træffes på ethvert budgetsamråd, forudsat at derer kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer. Det kan samtidig over-vejes at ændre loven, så en ordning med besluttende budgetsamråd ikke erbindende for en bestemt periode, men fortsætter, indtil der eventuelt på et se-nere budgetsamråd ikke længere er kvalificeret flertal for det. Hvis ordnin-gen ophører, får provstiudvalget igen kompetencen.

PersonalenormeringI praksis er bestemmelsen om, at provstiudvalget kan tillægges kompetencentil at fastlægge personalenormeringen, anvendt i meget begrænset omfang.Det kan bl.a. hænge sammen med, at en sådan beslutning efter de gældenderegler skal træffes på det første budgetsamråd efter valg til menighedsråd ogprovstiudvalg, og med at beslutningen er bindende for menighedsrådenesfunktionsperiode.Det kan derfor overvejes at ændre loven, så en beslutning om at lade provsti-udvalget fastlægge personalenormeringen kan træffes på ethvert budgetsam-råd, forudsat at der er kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer. Detkan samtidig overvejes at ændre loven, så ordningen ikke er bindende for enbestemt periode, men fortsætter, indtil der eventuelt på et senere budgetsam-råd ikke længere er kvalificeret flertal for det.Oversigt over mulige tiltag vedrørende økonomiGÆLDENDEREGLERBesluttendebudgetsamråd -Beslutning om atindføre det skal træffespå første budgetsamrådefter menig-hedsrådsvalg -Bindende for rådenesfunktionsperiodeMULIGE NYE TILTAGLovændring, hvorefterbeslutning om at indførebesluttende budgetsamrådkan træffes på ethvertbudgetsamråd medkvalificeret flertal -Beslutningen gælder, indtilder på et senerebudgetsamråd evt. ikkelængere er kvalificeretflertal for detSTILLINGTAGENAnbefales afen enigarbejdsgruppe

9.2 Kirkelige aktiviteter9.2.1 Gældende reglerMålsætninger for kirkelige aktiviteterProvstiudvalget har i dag ikke direkte, lovbestemte opgaver eller kompeten-cer vedrørende kirkelige aktiviteter inden for provstiet som helhed eller iprovstiets enkelte sogne. Provstiudvalget kan dog øve en vis, indirekte, ind-flydelse, fordi provstiudvalget fastsætter rammebevillingerne til kirkekasser-ne og dermed også sætter rammer for, hvor meget kirkelig aktivitet menig-hedsrådene kan påtage sig.Provstiudvalget skal sørge for, at der på budgetsamrådet sker en drøftelse afde overordnede målsætninger for de lokale kirkelige udgifter og ligningen.De kirkelige aktiviteter kan også i dag komme til at indgå mere eller mindrei drøftelserne om målsætninger for udgifter og ligning, da aktiviteterne jokan være afhængige af de økonomiske mål og prioriteringer. Men provstiud-valget har altså ingen pligt eller formel kompetence til at rejse en drøftelseom kirkelige aktiviteter.Samarbejde om kirkelige aktiviteterDer kan, som omtalt i afsnit 9.1.1, etableres samarbejde om kirkelige aktivi-teter, der har provstiet som ramme, og hvor udgifterne finansieres af provsti-udvalgskassen. Provstiudvalget har imidlertid ikke en formel initiativret iforhold til sådanne samarbejder, og det er menighedsrådenes repræsentanterpå budgetsamrådet, som beslutter, om et samarbejde skal etableres.Mulighederne for samarbejde med provstiet som ramme blev skabt ved lov-ændringer som konsekvens af betænkning 1477/2006 Opgaver i sogn, prov-sti og stift. I betænkningen blev det nævnt, at samarbejde f.eks. kan vedrøreundervisning og diakoni, kirkekoncerter, fælles kommunikation om kirkeligeaktiviteter, udviklingsplaner for provstiet, fælles administration af kirkefunk-tionærernes ansættelsesforhold og bogføring for de lokale kirkelige kasser.

I den forbindelse har arbejdsgruppen drøftet et forslag, der betyder, at prov-stiudvalget får pligt til at sørge for, at der på budgetsamrådet drøftes over-ordnede målsætninger for det kirkelige liv i provstiet. Det vil være en udvi-delse i forhold til den forpligtelse, som provstiudvalget i dag har til at sørgefor, at der på budgetsamrådet drøftes målsætninger for udgifter og ligning seti et flerårigt perspektiv.Arbejdsgruppen har endvidere overvejet et forslag, hvorefter provstiudvalgeti lovgivningen bliver tillagt en initiativret/indstillingsret i forhold til samar-bejde om det kirkelige liv, der har provstiet som ramme, og som finansieresaf provstiudvalgskassen. Efter de gældende regler er det formelt menigheds-rådene, som har denne initiativret. Hvis provstiudvalget får en initiativret, vilmenighedsrådene fortsat have den afgørende indflydelse, idet provstiudval-gets forslag til et bestemt samarbejde skal vedtages med mindst 2/3 flertal afde vægtede stemmer.Menighedsråd, der stemmer imod forslag til samarbejde med provstiet somramme, er ikke forpligtet til at deltage i samarbejdet. Samarbejde, der er be-sluttet på denne måde, kan derfor kun anvendes i forhold til aktiviteter, hvordet ikke er nødvendigt, at alle sogne i provstiet deltager. Det kan f.eks. væresamarbejde om koordinering af koncerter, store fællesarrangementer ellerkirke-skole-samarbejde.Koordinering med bindende virkningPå nogle områder kan der muligvis være behov for at kunne koordinere løs-ningen af opgaver, samtidig med at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hviset eller nogle menighedsråd kan sige nej til at deltage.Det kan måske være tilfældet i forhold til tilbud ombørnekonfirmandunder-visning,såfremt det bliver obligatorisk, at alle børn skal have et tilbud ombørnekonfirmandundervisning54.Det kan måske også være tilfældet i forhold til en koordinering afkonfirma-tionsforberedelsen.Skolesammenlægninger og samling af børn på størreskoler fra 6. eller 7. klassetrin rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang mankan og bør fastholde, at konfirmanderne i alle tilfælde skal have adgang til atgå til konfirmationsforberedelse i deres bopælssogn. Ved samarbejde indenfor provstiet kan der eventuelt findes nye måder at tilrettelægge det på.Koordinering i forhold til sådanne aktiviteter kan ske efter en lovændring,som giver provstiudvalget mulighed for at tage initiativ, hvorefter samar-54

bejdet kan vedtages på budgetsamråd med kvalificeret flertal, men uden atdet har bindende virkning for menighedsråd, som ikke ønsker at deltage.En mere vidtgående model til brug i forbindelse med sådanne opgaver kanvære, at provstiudvalget får kompetence til at koordinere kirkelige aktivitetermed bindende virkning for alle sogne i provstiet.Det kan ske ved en lovændring, som giver mulighed for, at budgetsamrådetmed kvalificeret flertal kan give provstiudvalget en sådan kompetence. Detvil svare til det, der er situationen, hvis budgetsamrådet beslutter, at provsti-udvalget skal have kompetence til at fastlægge personalenormeringen.Det kan også ske ved en lovændring, som direkte tillægger provstiudvalgetkompetence til at udøve en koordinerende rolle med bindende virkning foralle sogne, evt. i forhold til bestemte, afgrænsede aktiviteter.Oversigt over mulige tiltag vedrørende kirkelige aktiviteterGÆLDENDEREGLERProvstiudvalget haringen lovbestemtkompetence i forholdtil kirkelige akti-viteter inden forprovstiet - Kunindirekte indflydelsei kraft af kompeten-cen til at fastsættebevillinger til dekirkelige kasserMULIGE NYE TILTAGLovændring, som indebærer,at der ud over nuværendelovpligtige drøftelse afmålsætninger for økonomiskal drøftes overordnedemålsætninger for detkirkelige livSTILLINGTAGENAnbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2 re-præsentanter, Prov-steforeningen, Præ-steforeningen, biskopPeter Fischer-Møllerog biskop Lise-LotteRebel

9.3 Struktur9.3.1 Gældende reglerProvstiudvalget kan som led i sin forvaltningsrevision få udarbejdet en ana-lyse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem et menighedsråds samlede ud-gifter og aktiviteterne i det pågældende sogn. Det kan indgå i provstiudval-gets fastsættelse af rammebevilling til sognet. En sådan analyse kan være etbidrag til at afklare, om der er grundlag for fortsat at opretholde sognekirken,eller om det kan anbefales, at kirken tages ud af brug.Provstiudvalget har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt kompetence, dergiver provstiudvalget ret eller pligt til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt ensognekirke bør tages helt eller delvis ud af brug. Provstiudvalget har hellerikke kompetence til at tage initiativ til opførelse af en ny kirke.Nedlæggelse af en kirke sker ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkemi-nisteren. I løbet af de seneste 50 år er der nedlagt fire kirker. Det skete i alletilfælde efter indstilling fra menighedsrådet og opbakning fra biskoppen. Derer desuden nedlagt nogle kirkesale. Det er også sket efter indstilling fra me-nighedsrådene.Opførelse af en kirke skal godkendes af kirkeministeren, og tilladelse til ind-vielse af en ny kirke gives ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkemini-steren. Menighedsrådet er bygherre og er normalt initiativtager til et kirke-byggeri, eventuelt i et samspil med biskoppen. Menighedsrådet har ogsåansvar for med opbakning fra provstiudvalget at få finansieret kirkebygge-riet, herunder foretage en betydelig opsparing, før der gives tilladelse til atsætte byggeriet i gang.Provstiudvalget har på nuværende tidspunkt ikke kompetence til at tage ini-tiativer eller træffe beslutninger om den kirkelige struktur i øvrigt inden forprovstiet.

menighedsråd, der bestyrer den pågældende sognekirke), når blot der er fore-taget en forudgående høringsproces eller lignende?Eller ønsker man, at menighedsrådet skal kunne bremse processen, der førertil, at den pågældende kirke efterfølgende tages ud af almindelig brug? Oghar man så opnået noget ved en ændring af den nuværende procedure om, atinitiativet til at tage en kirke ud af almindelig brug normalt forudsættes atskulle komme fra det pågældende menighedsråd?Hvis man ønsker, at provstiudvalget skal kunne afvise ét menighedsråds ind-sigelser, vil en model som den, der allerede er nævnt ovenfor vedrørendepersonalenormering, dåbsoplæring og konfirmation, kunne finde anvendelse.Det vil sige, at budgetsamrådet med kvalificeret flertal kan beslutte, at prov-stiudvalget får adgang til at indstille til biskoppen og kirkeministeren, at ensognekirke skal tages ud af almindelig brug. Beslutningen om at give prov-stiudvalget denne indstillingskompetence kan træffes på et hvilket som helstbudgetsamrådsmøde og vil være bindende, indtil det eventuelt på et senerebudgetsamråd viser sig, at der ikke længere er kvalificeret flertal for, at prov-stiudvalget skal have denne indstillingskompetence.Denne model vil sikre, at samtlige menighedsråd i provstiet via afstemnings-reglerne (kvalificeret flertal) allerede på et tidligt tidspunkt i processen fårindflydelse på, hvorvidt provstiudvalget overhovedet skal tillægges denneindstillingskompetence.I en sådan model, skal der naturligvis endvidere sikres grundig høring af detberørte menighedsråd, før provstiudvalget træffer sin endelige afgørelse.Provstiudvalget fremsender herefter sin indstilling om, at kirken tages ud afbrug - ad tjenestevejen - til biskoppen, som behandler sagen og fremsenderden med sin egen indstilling til kirkeministeren. Stiftsrådet i det enkelte stiftbesidder ikke egentlig beslutningskompetence i forhold til strukturændrin-ger,En anden model, der kan give det berørte menighedsråd lidt større mulighedfor at bremse en beslutning om at tage sognekirken ud af brug, er, at manved en lovændring tillægger provstiudvalget en formel initiativret/indstil-lingsret i forhold til, at spørgsmål om kirkelukninger og struktur i øvrigt bli-ver taget op til analyse og drøftelse.Hvis provstiudvalget benytter denne initiativret, vil næste skridt være, atbudgetsamrådet behandler et spørgsmål om at tage en kirke ud af brug ogherefter kan træffe beslutningen med kvalificeret flertal. Her vil det berørtemenighedsråd i kraft af sin repræsentation på budgetsamrådet både kunneargumentere og stemme imod en indstilling om, at kirken skal tages ud afbrug. Menighedsrådet vil dog ikke kunne forhindre beslutningen og reeltheller ikke bremse den, hvis der er kvalificeret flertal på budgetsamrådet forat det indstilles til biskoppen og kirkeministeren, at kirken lukkes.

Det bemærkes, at det ikke umiddelbart vurderes, at disse modeller er i kon-flikt med bestemmelsen i § 1, stk. 1, i lov om menighedsråd, hvoraf detfremgår, at sognets kirkelige og administrative anliggender styres afmenighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivning. Der vil jonetop blive tale om, at ’andet’ bliver særligt hjemlet i lovgivningen.En tredje model kan være, at provstiudvalget ved lov tillægges den fulde ini-tiativret samt beslutningskompetence i spørgsmålet om at indstille til biskop-pen og kirkeministeren, at en sognekirke tages ud af brug - dog med en lov-pligtig forudgående høring af menighedsrådet - hvorefter provstiudvalget –ad tjenestevejen – kan indstille til Kirkeministeriet, at en kirke tages ud afbrug.Se hertil endvidere afsnit 9.4 om en bredere demokratisk legitimitet af prov-stiudvalget.Høringsret ved ændring af pastoratsstrukturen og omlægningaf præstestillingerDet er i arbejdsgruppen foreslået, at det bliver overvejet, om provstiudvalgetskal tillægges en høringsret i forbindelse med biskoppens planer om at ændrepastoratsstrukturen i provstiet samt i forbindelse med en omlæggelse af præ-stestillinger.Oprettelse, ændring og nedlæggelse af pastorater foretages i henhold til cir-kulære nr. 9894 af 23. oktober 2006 om oprettelse, ændring og nedlæggelseaf pastorater, fastsættelse af pastoratsnavne samt oprettelse og nedlæggelseaf præstestillinger af biskoppen efter høring af de berørte menighedsråd ogpræster. Biskoppen foretager desuden oprettelse og ændring af præstestil-linger efter høring af de berørte menighedsråd og præster samt nedlæggelseaf ubesatte præstestillinger efter høring af de berørte menighedsråd.Cirkulæret er udstedt i henhold til en kgl. resolution, der flyttede kompeten-cen til at beslutte ændringer i pastoraterne fra Dronningen til de kirkeligemyndigheder.Hvis provstiudvalget skal tillægges en høringsret på linje med de berørte me-nighedsråd og præster, skal dette ske ved lovgivning.Provstiudvalget har efter den gældende lovgivning ingen kompetence i for-hold til placering af præstestillinger eller pastoratsinddeling. Den præsteligebetjening anses for at være et anliggende for de gejstlige myndigheder aleneefter høring af de berørte menighedsråd og præster.Provstiudvalget kan dog siges at have legitim interesse i de økonomiske kon-sekvenser, der kan følge af omdannelse af pastorater. Og hvis provstiudval-get i højere grad skal kunne fungere som en koordinerende instans for drøf-telser og beslutninger om det kirkelige liv i provstiet, har provstiudvalget

også derigennem en legitim interesse i at kunne udtale sig ompastoratsstrukturen i provstiet.Oversigt over mulige tiltag vedrørende strukturGÆLDENDEREGLERIngen lovbestemtkompetence - bortsetfra at provstiudvalgetsom led i forvalt-ningsrevision kan fåudarbejdet budget-analyser og på detgrundlag fastsæt-te/ændre bevillingertil et sognMULIGE NYE TILTAGLovændring, så provstiudval-get efter beslutning på bud-getsamråd med kvalificeretflertal tillægges ret til efterhøring af menighedsrådet atindstille til stiftsråd, biskopog kirkeminister, at en kirkeskal tages ud af brug -Indebærer, at samtlige me-nighedsråd gennem budget-samrådet får indflydelse på,om provstiudvalget skal havekompetencen. Indebærer og-så, at provstiudvalgets be-slutning om at indstille, at enkirke tages ud af brug, er bin-dende for menighedsrådene.STILLINGTAGENAnbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2repræsentanter,Provsteforeningen,biskop Peter Fischer-Møller og biskopLise-Lotte RebelAnbefalesikkeaf:Præsteforeningen

9.4 Provstiudvalgets sammensætning9.4.1 Gældende reglerEt provstiudvalg skal i henhold til § 17 a i lov om folkekirkens økonomi be-stå af provsten og 4 til 6 valgte medlemmer. Medlemmerne af provstiets me-nighedsråd har valgret til provstiudvalg. Valgbar er enhver, der opfylder be-tingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd. Valg til prov-stiudvalg skal ske inden udgangen af marts i året efter, at der har været me-nighedsrådsvalg. De nye provstiudvalg tiltræder den 1. april, og funktions-perioden er 4 år.Nærmere regler om valg til provstiudvalg er fastsat i bekendtgørelse nr. 1316af 17. december 2008. Det fremgår heraf, at provstiudvalget skal indkalde tilet offentligt møde om valget. Mødet, der skal indkaldes med en frist påmindst syv dage, skal holdes i sidste halvdel af januar. Ved dette møde skalder orienteres om provstiudvalgets virksomhed. Antallet af læge medlemmeri provstiudvalget besluttes på dette møde, hvor der også vælges en valgbe-styrelse. Desuden skal der være drøftelse om og eventuelt opstilling af kan-didater til provstiudvalget. I mange provstier finder valget reelt sted ved det-te møde, fordi der kun indleveres en kandidatliste.En opgørelse medio juni 2011 af antallet af læge medlemmer i de enkelteprovstiudvalg viser:1 provstiudvalg har 3 valgte medlemmer41 provstiudvalg har 4 valgte medlemmer22 provstiudvalg har 5 valgte medlemmer38 provstiudvalg har 6 valgte medlemmer1 provstiudvalg har 7 valgte medlemmer1 provstiudvalg har 8 valgte medlemmer.

9.4.2 Overvejelser om mulige tiltag vedrørendeprovstiudvalgets sammensætningHvis provstiudvalget skal tillægges flere kompetencer, er det nærliggende atoverveje, om provstiudvalget kan og bør tillægges en øget grad af demokra-tisk legitimitet. Det er i den forbindelse nærliggende at overveje såvel antal-let af medlemmer i provstiudvalget som valgmåden. Det kan desuden over-vejes, om bestemmelser om provstiudvalg, der i dag findes i flere love, børsamles i en særskilt lov om provstiudvalg.Antallet af læge medlemmerVed en ændring af § 17 a i lov om folkekirkens økonomi kan antallet af lægemedlemmer i provstiudvalget øges - eventuelt fra de nuværende ’4 til 6’ læ-ge medlemmer til '6 til 8' læge medlemmer.Det bør dog i disse overvejelser indgå, at det kun er 40 af i alt 104 provstiud-valg, der i dag har det maksimale antal læge medlemmer.Udvidelse af provstiudvalget med en præstSom anført i kap. 3.4.5 er det i forbindelse med drøftelse om udtaleret vedansættelse af nye provster blevet foreslået, at provstiudvalget udvides såle-des, at præsterne får et fast medlem i provstiudvalget med fuld tale- og stem-meret. Repræsentanten vælges af og blandt de i provstiet fastansatte præster.Tidsfrister ved valg af provstiudvalgProvstiudvalg vælges kort tid efter, at nyvalgte menighedsråds funktionspe-riode er begyndt 1. søndag i advent. Som nævnt ovenfor holdes der i sidstehalvdel af januar et møde om valget til provstiudvalg. Mødet indkaldes meden frist på mindst 7 dage.Det kan overvejes, om mødet skal indkaldes med en længere minimumsfrist,f.eks. 14 dage eller måske mere. Det vil give de nyligt valgte og konstituere-de menighedsråd lidt bedre mulighed for at overveje deres holdning til antal-let af læge medlemmer i provstiudvalget samt til, hvem de ønsker at få op-stillet til provstiudvalget.De nyvalgte provstiudvalgs funktionsperiode begynder efter de gældenderegler den 1. april. Selv om der til de fleste provstiudvalg kun opstilles énkandidatliste, skal der være mulighed for at gennemføre et afstemningsvalgfør funktionsperiodens start. Derfor er det ikke muligt at holde valgmødetsenere end i slutningen af januar, medmindre tidspunktet for funktionsperi-odens begyndelse sættes senere på året.Det kan imidlertid overvejes, om tidspunktet for valg til provstiudvalg skalforskydes nogle måneder, så de nye provstiudvalgs funktionsperiode førstbegynder den 1. november, hvor de kirkelige budgetter og kirkeskatten i detfølgende år er endeligt fastlagt.106

For en sådan forskydning taler, at de nyvalgte menighedsrådsmedlemmerved valget vil have et bedre indblik i provstiudvalgets opgaver og dermedbedre forudsætninger for at finde kvalificerede kandidater til provstiudval-get.Samtidig vil de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer, der træder i funktionden 1. november, have nogle måneder til at sætte sig ind i opgaverne, indenarbejdet med budgetlægningen for kirke- og provstiudvalgskasserne går igang i foråret.Heroverfor står, at en sådan forskydning vil betyde en begrænsning af me-nighedsrådenes indflydelse på de økonomiske rammer inden for deres funk-tionsperiode. En forskydning vil således betyde, at menighedsrådene ikkehar indflydelse på sammensætningen af det provstiudvalg, der fastsætter deøkonomiske rammer m.v. i de to første år af menighedsrådenes funktions-periode.Hvis der åbnes for, at provstiudvalget tillægges øget kompetence, jf. oven-for, kan der argumenteres for, at provstiudvalgets sammensætning i høj gradbør være besluttet af de menighedsråd, som provstiudvalget overtager kom-petencen fra. Men der kan også argumenteres for, at øget kompetence forprovstiudvalg betyder, at det er afgørende, at menighedsrådene får tid til atfinde de bedste kandidater til valget til provstiudvalget, og dermed for, atvalget først afholdes i efteråret året efter valg til menighedsråd.Oversigt over mulige tiltag vedrørende provstiudvalgetssammensætningGÆLDENDEREGLERProvstiudvalget ind-kalder med mindst 7dages frist til etoffentligt møde omvalg til provsti-udvalg. Mødet holdesi sidste halvdel afjanuar - Ved mødetbesluttes antallet (4 -6) af læge medlem-mer i provstiudvalgetMULIGE NYE TILTAGLovændring, som øger ram-merne for antallet af lægemedlemmer fra nu '4 - 6' til '6- 8'STILLINGTAGENAnbefales af:Landsforeningen afMenighedsråds 2repræsentanter,Provsteforeningen,Præsteforeningen,biskop Peter Fischer-Møller og biskopLise-Lotte Rebel

9.5 Arbejdsgruppens anbefalingerAlle arbejdsgruppens medlemmer anbefaler de to mulige tiltag vedrørendeøkonomi, som er beskrevet i afsnit 9.1. Alle medlemmer anbefaler således, atøkonomilovens § 5, stk. 4, ændres, så der på ethvert budgetsamråd, og ikkekun på det første budgetsamråd efter menighedsrådsvalg, kan træffes beslut-ning om at indføre besluttende budgetsamråd. Samtidig anbefales det, at be-slutning om besluttende budgetsamråd ikke skal være bindende for menig-hedsrådenes funktionsperiode, men at den skal gælde, indtil der eventuelt pået senere budgetsamråd ikke længere er et kvalificeret flertal for besluttendebudgetsamråd.Alle medlemmer anbefaler endvidere, at økonomilovens § 5, stk. 5, ændres,så der på ethvert budgetsamråd, og ikke kun på det første budgetsamråd eftermenighedsrådsvalg, kan træffes beslutning om at give provstiudvalget kom-petence til at fastlægge personalenormeringen i provstiets sogne. Samtidiganbefales det, at en sådan beslutning ikke skal være bindende for menigheds-108

rådenes funktionsperiode, men at den skal gælde, indtil der eventuelt på etsenere budgetsamråd ikke længere er kvalificeret flertal for, at provstiudval-get kan fastlægge personalenormeringen.Der er blandt arbejdsgruppens medlemmer delte holdninger til nogle af deøvrige mulige tiltag, der i det foregående er skitseret vedrørende provstiud-valgets funktioner og opgaver i forhold til kirkelige aktiviteter og struktursamt provstiudvalgets sammensætning. Der er desuden, som det fremgår afde skematiske oversigter, enkelte mulige tiltag, som ingen af arbejdsgrup-pens medlemmer anbefaler,De to repræsentanter fra Landsforeningen af Menighedsråd tilslutter sig allede anbefalinger, der er anført i de skematiske oversigter i rubrikken ”stilling-tagen”. De påpeger, at disse anbefalinger nok indebærer, at der i et vist om-fang flyttes kompetence fra de enkelte menighedsråd til provstiniveauet, menat menighedsrådene i et provstii fællesskabbeholder kompetencen, fordi detkun sker efter menighedsrådenes beslutning med kvalificeret flertal på etbudgetsamråd.I forhold til kirkelige aktiviteter, jf. afsnit 9.2, anbefaler Landsforeningens 2repræsentanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samtProvsteforeningen og Præsteforeningen en lovændring, som indebærer, atder på budgetsamrådet skal drøftes målsætninger for det kirkelige liv. Deanbefaler endvidere en lovændring, som giver provstiudvalget mulighed forat tage initiativ til samarbejde, som i givet skal vedtages på budgetsamrådmed kvalificeret flertal, men sådan at beslutningen ikke er bindende for me-nighedsråd, der ikke ønsker at deltage.Landsforeningens 2 repræsentanter samt biskop Peter Fischer-Møller ogProvsteforeningen anbefaler en lovændring, så provstiudvalget efter beslut-ning på budgetsamråd med kvalificeret flertal kan foretage en koordineringaf kirkelige aktiviteter, der er bindende for alle sogne i provstiet. PeterFischer-Møller anfører dog, at dette spørgsmål kunne fortjene en mere dybt-gående behandling. Biskop Lise-Lotte Rebel og Præsteforeningen kan ikkeanbefale dette forslag. De mener, at forslaget flytter på en forståelse af sog-net som grundenheden. Samtidig finder de, at en dybere drøftelse er nødven-dig, og at koordineringen allerede sker frivilligt, hvorfor der ikke er behovfor ændringen.I forhold til struktur, jf. afsnit 9.3, anbefaler Landsforeningens 2 repræsen-tanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samt Provste-foreningen en lovændring, som indebærer, at budgetsamrådet ved en beslut-ning med kvalificeret flertal kan tillægge provstiudvalget ret til at indstille tilbiskop og kirkeminister, at en kirke skal tages ud af brug. Præsteforeningenkan ikke anbefale dette.Landsforeningens 2 repræsentanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og PeterFischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen anbefaler en109

lovændring, som indebærer, at provstiudvalget skal høres, før biskoppentræffer beslutninger om ændring af pastoratsstrukturen og omlægning afpræstestillinger.I forhold til provstiudvalgets sammensætning, jf. afsnit 9.4, anbefaler en enigarbejdsgruppe en lovændring, der udvider provstiudvalget med en præstvalgt af og blandt provstiets fastansatte præster.Landsforeningens 2 repræsentanter, biskopperne Lise-Lotte Rebel og PeterFischer-Møller samt Provsteforeningen og Præsteforeningen anbefaler enlovændring, som øger rammerne for antallet af læge medlemmer i provsti-udvalgene fra nu '4 - 6' til '6 - 8'.De samme medlemmer anbefaler en lovændring, så tidspunktet for valg tilprovstiudvalg forskydes nogle måneder, og nye provstiudvalg tiltræder den1. november.Biskopperne Lise-Lotte Rebel og Peter Fischer-Møller samt Præsteforenin-gen anfører særligt, at der er behov for mere dybtgående diskussion, bl.a. omde teologiske aspekter af at flytte kompetence i forhold til det kirkelige livfra menighedsrådene i sognene til provstiniveauet.Landsforeningen af Menighedsråds 2 repræsentanter og Provsteforeningenanfører hertil, at provstens og provstiudvalgets opgaver er forbundne, og atder derfor er behov for en hurtig afklaring også af de fremtidige provstiud-valgsopgaver.Arbejdsgruppens samlede anbefaling er derfor, at der opfordres til, at der ihøringssvar til arbejdsgruppens rapport særskilt gøres opmærksom på hold-ninger om eventuel styrkelse af provstiudvalgets og budgetsamrådets funk-tioner og opgaver i forhold til økonomi, kirkelige aktiviteter og struktur samtprovstiudvalgets sammensætning.Arbejdsgruppens samlede anbefaling er endvidere, at der på baggrund af hø-ringssvarene tages stilling til, i hvilket omfang og i givet fald hvordan derskal arbejdes videre med disse spørgsmål.

Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger ifolkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi(Ændret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret tilprovstiudvalget ved besættelse af stillinger som domprovst og udvidelse afprovstiudvalgets sammensætning)§1I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.78 af 2. februar 2009, foretages følgende ændringer:1.Kapitel 3affattes således:”Kapitel 3Ansættelse i stillinger som provst og domprovst§ 14.Ved besættelse af provstestillinger, hvor provstestillingen er tilknyttetet pastorat med 3 eller flere præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør50 % eller derunder, eller ved besættelse af stillinger som domprovst afhol-der biskoppen et møde med pastoratets menighedsråd, hvor de indkomne an-søgninger til den ledige stilling gennemgås. Biskoppen afholder ligeledes etmøde med provstiudvalget, hvor de indkomne ansøgninger til den ledige stil-ling som provst gennemgås. På møder, der afholdes af henholdsvis menig-hedsråd og provstiudvalg senest 3 uger efter det første møde, afgiver menig-hedsrådet og provstiudvalget uafhængigt af hinanden udtalelse om mindst 3ansøgere i prioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3 ansøgere i prioriteret række-følge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke ansøgere han vil udtalesig om. Biskoppen sender ansøgningerne med menighedsrådets, provstiud-valgets og sin egen udtalelse til Kirkeministeriet.§ 14 a.Ved besættelse af provstestillinger, hvor provstestillingen er tilknyt-tet et pastorat med 2 eller færre præstestillinger, og hvor provstearbejdetudgør 50 % eller derunder, afholder biskoppen et møde med pastoratetsmenighedsråd, hvor de indkomne ansøgninger gennemgås. Menighedsrådetafgiver herefter udtalelse om 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge. Det skalfremgå af udtalelsen, hvor mange menighedsrådsmedlemmer, der har stemtpå den enkelte ansøger. Biskoppen afholder herefter møde med provstiud-111

valget, hvor de 3 af menighedsrådet prioriterede ansøgninger gennemgås.Provstiudvalget afgiver udtalelse om de 3 prioriterede i egen prioriteretrækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse til kirkeministeren om de 3 i egen priori-teret rækkefølge, hvis alle 3 efter biskoppens opfattelse er egnede, ellersfærre. Biskoppen sender ansøgningerne med menighedsrådets, provstiud-valgets og sin egen udtalelse til Kirkeministeriet.§14 b.Ved besættelse af provstestillinger, hvor provstestillingen udgør mereend 50 % af en præstestilling, eller ved besættelse af stillinger som særprovstafholder biskoppen et møde med henholdsvis menighedsråd og provstiud-valg, hvor de indkomne ansøgninger til den ledige stilling gennemgås. Efterafholdelse af de ovenfor omtalte møder afgiver menighedsrådet en udtalelsetil biskoppen om ansøgningerne. Provstiudvalget afgiver en udtalelse til bi-skoppen om mindst 5 af ansøgerne i prioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3 ansøgere i egen prioriteretrækkefølge blandt de 5 af provstiudvalget prioriterede, hvis der efter biskop-pens opfattelse er 3 egnede, ellers færre. Såfremt biskoppen ikke finder no-gen af de 5 af provstiudvalget prioriterede egnede, drøfter biskoppen igenansøgningerne med provstiudvalget og afgiver herefter udtalelse om mindst3 ansøgere i prioriteret rækkefølge blandt samtlige ansøgere. Biskoppen sen-der menighedsrådets, provstiudvalgets og sin egen udtalelse sammen medansøgningerne til Kirkeministeriet.§ 14 c.I henhold til § 14, stk. 1, § 14 a, stk. 1, og § 14 b, stk. 1, afgiver etpastorats menighedsråd udtalelse om ansættelse i en ledig stilling somprovst. Er en provstestilling knyttet til flere pastorater, afgives udtalelse afdisse pastoraters menighedsråd.Stk. 2.Skal flere menighedsråd medvirke ved udtalelse efter stk. 1, afgivesudtalelsen på et fællesmøde. Kirkeministeren kan bestemme, at det af af-stemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet indenforhvert enkelt af de menighedsråd, der deltager i udtalelsen.§ 14 d.Kirkeministeren træffer afgørelse i medfør af § 14, § 14 a og § 14 bom, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse, dog således, atindstilling til kgl. udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet af biskop-pens udtalelse, ikke kan ske, før sagen har været forhandlet med biskoppen.§ 14 e.Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§14-14 d. §§ 14 – 14d gælder ikke for ansættelse som værnsprovst.”2.Kapitel 4ophæves. Kapitel 5 – 10 bliver herefter kapitel 4 – 9.§2

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr.1352 af 5. december2010, foretages følgende ændringer:1.§ 17 aaffattes således:”§17 a.I hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten, 1 re-præsentant for provstiets præster og 4 til 6 læge medlemmer.Stk. 2.Valgret til provstiudvalg som lægt medlem har medlemmerne af prov-stiets menighedsråd. Præster i pastorater, der omfatter flere menighedsråds-kredse i samme provsti, har kun én stemme og kan selv vælge, i hvilket m-enighedsråd de vil afgive stemme. Omfatter pastoratet menighedsrådskredsei mere end ét provsti, har præsten en stemme i hvert provsti. En repræsentanti et menighedsråd for en valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 i lovom menighedsråd.Stk.3.Valgbar som lægt medlem er enhver, der opfylder betingelserne for atkunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet.Stk. 4.Alle sognepræster, der er fastansat i provstiet, har valgret og er valg-bare til provstiudvalget som repræsentant for præsterne.Stk. 5.Ordinært valg til provstiudvalg skal foretages inden udgangen afmarts måned i året efter, at ordinært valg til menighedsråd har fundet sted.Valget gælder fra den 1. november, og funktionsperioden er 4 år.”§3Stk. 1.Loven træder i kraft den (…).Stk. 2.§ 17 a, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, finder første ganganvendelse ved de ordinære valg til provstiudvalg i efteråret 2013.Stk. 3.Funktionsperioden for de provstiudvalg, hvis funktionsperiode regnesfra den 1. april 2009, i henhold til den hidtil gældende lov, forlænges med 7måneder fra den 1. april 2013 til den 31. oktober 2013.§4Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Udvidelse af rekrutteringsgrundlaget i forbindelse med besættelse afledige provstestillingerHovedformålet med lovforslaget er at sikre et større rekrutteringsgrundlag iforbindelse med besættelse af ledige provstestillinger, således at andre endde præster, som allerede er ansat i provstiet, samt ansøgere til den eventueltledige præstestilling, hvortil provstestillingen hidtil har været knyttet, fårmulighed for at søge en ledig provstestilling. Hermed skabes der mulighedfor, at ledige provstestillinger fremover bliver besat med den absolut bedstkvalificerede ansøger, idet ansøgerkredsen ikke er underlagt geografiskerestriktioner.1.2. Placering af provstestillingenDet er samtidig formålet med lovforslaget at ændre den eksisterende ord-ning, hvorefter provstestillingen knyttes til en vilkårlig præstestilling i prov-stiet, når den ledige provstestilling skal besættes. Det er således hensigten, atprovstestillingen fremover skal være knyttet til en bestemt præstestilling iprovstiet, således at det er provsten/præsten, som bliver tilknyttet provste- ogpræstestillingen og ikke provstestillingen, som bliver tilknyttet præsten/-provsten og præstestillingen.1.3. Menighedsrådenes indflydelseDet er fortsat hensigten, at der skal være en balance mellem by og land medhensyn til provstestillingernes placering, og da det er hensigten at bevaremest muligt af menighedsrådenes direkte indflydelse på valget af præst isognet, er der opstillet 3 forskellige modeller for ansættelse, afhængig af an-tallet af præstestillinger i det pastorat, hvortil provstestillingen knyttes. Detre modeller betyder, at menighedsrådene sikres mest direkte indflydelse i detilfælde, hvor provstestillingen er knyttet til en præstestilling i et pastorat,hvor der kun er en eller to præstestillinger.Derudover er det demokratiske element styrket ved, at man som noget nytgiver provstiudvalgene indflydelse i forbindelse med besættelsen af den le-dige provstestilling.1.4. Biskoppens indflydelseIgennem de seneste år er der sket en betydelig udvidelse af provstens opga-ver. Provsten spiller en større rolle end tidligere i forbindelse med imple-menteringen af biskoppens visioner og ønsker vedrørende udviklingen af dengejstlige betjening i stiftet.

Provstestillingen er et væsentligt element i forhold til biskoppens ledelses-muligheder, for så vidt angår det lokale kendskab til og den tætte kontaktmed provstiets præster. Dette nødvendiggør et godt og nært samarbejdemellem biskop og provst.Formålet med lovforslaget er således også at styrke biskoppens indflydelse iforbindelse med valget af provst, idet provsten skal fungere som en af bi-skoppens nærmeste medarbejdere.Der henses herved til, at biskoppernes rolle også har ændret sig, idet øgedeforventninger til strategisk og nærværende ledelse, opfølgning i forhold tilarbejdsmiljø, MUS og sygesamtaler gør sig gældende her som i forhold tilandre offentlige lederstillinger.1.5. Udvidelse af provstiudvalgets sammensætningFormålet med lovforslagets § 2 er at udvide sammensætningen af provstiud-valget, således at provstiudvalget fremover også får et medlem, der er valgtaf og blandt de fastansatte sognepræster i provstiet.1.6. Ændring af tidspunktet for valg til provstiudvalgFormålet med lovforslagets § 2 er endvidere at ændre tidspunktet for valgt tilprovstiudvalg, således at funktionsperioden fremover begynder den 1. no-vember og ikke som hidtil den 1. april.2. Lovforslagets baggrund2.1. Den eksisterende rekrutteringsordningI henhold til den eksisterende rekrutteringsordning kan kun præster, somallerede er ansat i provstiet, samt ansøgere til den præstestilling, som even-tuelt bliver ledig samtidig med, at provstestillingen bliver ledig, søge denledige provstestilling.I de tilfælde, hvor den hidtidige provst har indgået en retræteordning, såledesat vedkommende fratræder provstestillingen, men fortsætter i præstestillin-gen, kan kun allerede ansatte præster i provstiet søge den ledige provstestil-ling.I visse tilfælde, hvor den til provstestillingen knyttede præstestilling bliverledig, har det vist sig, at det også kan være vanskeligt at få udefrakommendeansøgere til provstestillingen. I disse situationer kan rekrutteringen til prov-stestillingen også kun ske blandt de i provstiet allerede ansatte præster.2.2. Kirkeministerens arbejdsgruppe vedrørende provstestillingerI 2010 nedsatte kirkeministeren en arbejdsgruppe, som skulle se nærmere pårekruttering til, placering af og indhold i provstestillingerne.

Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra Landsforeningen afMenighedsråd, biskopperne, Provsteforeningen, Den Danske Præsteforening,stiftskontorcheferne og Kirkeministeriet.Lovforslaget er udarbejdet sammen med og indgående drøftet i arbejdsgrup-pen, og et klart flertal i arbejdsgruppe har anbefalet lovforslaget.2.3. Placering af provstestillingenDer er i arbejdsgruppen enighed om, at den endelige kompetence til at fast-lægge placeringen af en ledig provstestilling ligger hos biskoppen over detpågældende stift, hvortil provstiet hører. Det er således biskoppen alene, somi sidste ende træffer afgørelse om placeringen af stillingen.Der er også enighed i arbejdsgruppen om, at biskoppen drøfter de overordne-de planer for placering af provstestillinger i stiftet med stiftsrådet, herunderden endelige afgørelse om placeringen, såfremt biskoppen overvejer at flyttestillingen i forbindelse med opslag af en ledig provstestilling.Endelig er der også enighed om, at provstiudvalget – forinden den ledigestilling opslås – har ret til at komme med en udtalelse til biskoppen vedrø-rende placeringen af provstestillingen.Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet muligheden for at give præster-ne i provstiet en passende indflydelse på valget af den kommende provst.Arbejdsgruppen anbefaler, at dette søges opnået ved en ændring af økonomi-loven, således at præsterne fremover får et fast medlem af provstiudvalgetmed fuld tale og stemmeret. Denne repræsentant vælges af og blandt de iprovstiet fastansatte sognepræster.2.4. Udvidet rekrutteringsgrundlagDer er i arbejdsgruppen enighed om, at det er hensigtsmæssigt med en udvi-delse af rekrutteringsgrundlaget for at sikre de absolut bedst kvalificeredeansøgere til ledige provstestillinger uden geografiske restriktioner.I forbindelse med opslag af ledige provstestillinger i visse dele af landet harder de seneste år været tale om et fald i antallet af ansøgere. For at imødegådenne tendens og for at sikre, at der også fremover kan ansættes kvalifice-rede ansøgere til provstestillingerne, finder arbejdsgruppen, at det er nødven-digt at udvide ansøgerkredsen til alle, som opfylder de almindelige ansæt-telsesbetingelser, uanset om de allerede er ansat i provstiet eller ej.Lovforslaget giver alle, som opfylder de almindelige ansættelsesbetingelser,adgang til at søge den ledige provstestilling. Til provstestillingen vil der så-ledes fremover være knyttet en præstestilling, hvori den pågældende ansæt-tes samtidig med ansættelse i provstestillingen.

2.5. Menighedsrådets og provstiudvalgets indflydelseArbejdsgruppen har nøje drøftet og overvejet forskellige modeller, som sik-rer fortsat størst mulig indflydelse for menighedsrådene i forbindelse medbesættelse af en ledig provstestilling med tilknyttet præstestilling.Resultatet er blevet en anbefaling af, at der fremover gives provstiudvalgeten udtaleret i forbindelse med ansættelsesproceduren. Provstiudvalgets ud-taleret skal dels opveje en eventuel reduktion i menighedsrådets direkte ind-flydelse i forbindelse med ansættelse i en præstestilling i det pågældendepastorat, dels give provstiudvalget selv indflydelse på valget af provst i detpågældende provsti.2.6. Biskoppens indflydelseArbejdsgruppen har drøftet provstens rolle som biskoppens nærmeste med-arbejder.Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at de krav og forventninger, der er til bi-skoppen som leder, administrator og tilsynsførende, nødvendiggør en øgetindflydelse på valget af provster ud over den indflydelse, biskoppen har idag.Mange af de opgaver, provsten i dag skal løse i forhold til præsterne, har ka-rakter af ledelsesopgaver, som har nær tilknytning til biskoppens tilsyn ogkompetence.Resultatet er blevet en anbefaling af, at biskoppens valgfrihed ved valget afprovst i forhold til en større ansøgerkreds styrkes, dog således, at biskoppen ide tilfælde, hvor provstestillingen placeres i et pastorat med 2 eller færrepræstestillinger, er begrænset af de 3 ansøgere, som menighedsrådet harprioriteret.2.7. Udvidelse af provstiudvalgets sammensætningSom følge af, at provstens opgaver i forhold til præsterne har ændret karak-ter, anbefaler arbejdsgruppen endvidere, at provstiudvalgets sammensætningændres, således at de i provstiet ansatte sognepræster får en repræsentant iprovstiudvalget, og dermed opnår medbestemmelse i forbindelse med valgetaf ny provst.Dermed opnås der også en parallelitet til menighedsrådenes sammensætning,hvor præsterne er fødte medlemmer, og med stiftsrådene, hvortil præsternevælger en repræsentant.Endelig er det arbejdsgruppens opfattelse, at præsternes forståelse for ogengagement mht. provstiets økonomiske situation og formåen vil blive styr-ket i og med, at præsterne nu får deres egen repræsentant i provstiudvalget.

2. 8. Tidspunkt for valg til provstiudvalgArbejdsgruppen vedrørende provstestillinger har drøftet, om de nyvalgteprovstiudvalgs funktionsperiode skal forskydes nogle måneder, så funk-tionsperioden først begynder den 1. november.En forskydning af funktionsperioden vil have den fordel, at de nyvalgte me-nighedsrådsmedlemmer ved valget vil have et bedre indblik i provstiudval-gets opgaver og dermed bedre forudsætninger for at finde kvalificerede kan-didater til provstiudvalget.Samtidig vil de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer, der træder i funktionden 1. november, have nogle måneder til at sætte sig ind i opgaverne, indenarbejdet med budgetlægningen for kirke- og provstiudvalgskasserne går igang i foråret.Der var enighed i arbejdsgruppen om at foreslå en sådan ændring.3. Gældende retKirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for folkekirkens præster, provsterog biskopper, jf. tjenestemandslovens § 3.3.1. Ansættelse i stillinger som provst og domprovstReglerne om ansættelse i stillinger som provst fremgår af kapitel 3 (§14) ilov om ansættelse i stillinger i folkekirken mv., og regler om ansættelse istillinger som domprovst fremgår af kapitel 4 (§ 15) i samme lov. Der hen-vises til LBK nr. 78 af 2. februar 2009.Det fremgår af ansættelseslovens § 14, stk. 1, at biskoppen blandt de ind-komne ansøgere til en ledig provstestilling indstiller 3 ansøgere i prioriteretrækkefølge, og det fremgår af ansættelseslovens § 14, stk. 2, at kirkemini-steren indstiller en af de tre indstillede ansøgere til kgl. udnævnelse.Det fremgår endvidere af ansættelseslovens § 14, stk. 3, at stk. 1. og stk. 2ikke gælder for ansættelse som domprovst og værnsprovst.Det fremgår af ansættelseslovens § 15, stk. 1, at biskoppen i forbindelse medansættelser i stillinger som domprovst skal afholde et møde med domsognetsmenighedsråd, hvor ansøgningerne til den ledige stilling gennemgås. Senest3 uger herefter afgiver menighedsrådet en udtalelse om mindst 3 ansøgere iprioriteret rækkefølge.Det fremgår af ansættelseslovens § 15, stk. 2, at biskoppen herefter afgiverudtalelse om mindst 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge. Biskoppen er fritstillet med hensyn til, hvilke ansøgere han vil udtale sig om.

Det fremgår endvidere af ansættelseslovens § 15, stk. 2, at biskoppen senderansøgningerne med menighedsrådets og sin egen udtalelse til Kirkeministe-riet.Endelig fremgår det af ansættelseslovens § 15, stk. 3, at kirkeministerentræffer afgørelse om, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse,dog således at der kun kan ske indstilling af en ansøger, som ikke er omfattetaf biskoppens indstillinger, efter at ministeren har forhandlet sagen medbiskoppen.Der fremgår således ikke nærmere af §§ 14 og 15 i ansættelsesloven om re-krutteringsgrundlaget i forbindelse med ledige stillinger som provst og dom-provst.Stillinger som domprovst er imidlertid knyttet til en fast stilling som sogne-præst i domsognet, og en ansøger til stillingen som domprovst søger (og an-sættes) samlet i stillingen som sognepræst i domsognet, provst for domprov-stiet samt domprovst over stiftet.Stillingen som provst er derimod ikke knyttet til en fast stilling som sogne-præst.I forbindelse med vedtagelsen af lov om ansættelser i stillinger i folkekirkenmv. i 1990 fremgik det af bemærkningerne til lovforslaget, at man foreslogen videreførelse af den hidtil gældende ordning. Ifølge den gældende ord-ning er provstestillingen knyttet til en sognepræstestilling i provstiet, ogprovstestillingen kan ved ledighed søges af de på opslagstidspunktet tjene-stemandsansatte præster i provstiets sognemenigheder, dog således at ansø-gere til den præstestilling, som provstestillingen hidtil har været knyttet til,tillige vil kunne søge provstestillingen, hvis den bliver ledig ved provstensfratræden som provst. Dette er ikke altid tilfældet, da provsten i visse tilfæl-de kan fratræde stillingen som provst, men fortsætte i stillingen som sogne-præst.Den beskrevne ordning fremgår af Kirkeministeriets cirkulære af 7. septem-ber 1979 om interne opslag af provstestillinger i folkekirken. Cirkulæret erstadig gældende.3.2. Ansættelse i stillinger som sognepræstRegler om ansættelse i præstestillinger fremgår af kapitel 2 (§§ 8-13) i lovom ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.Det fremgår bl.a. af ansættelseslovens § 8, stk. 1, at menighedsrådet medvir-ker ved ansættelse i stillinger som sognepræst efter reglerne i lovens kapitel2.Endvidere fremgår det af lovens § 9, stk. 1, at et pastorats menighedsråd af-giver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastoratet.

Bestemmelsen fastslår også, at såfremt en sognepræstestilling er oprettet forflere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.Det fremgår af lovens § 9, stk. 3, at kirkeministeren fastsætter nærmere reg-ler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling. Sådanneregler er fastsat i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 2010om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m. (ansæt-telsesbekendtgørelsen).Ansættelsesbekendtgørelsen indeholder mere detaljerede regler om menig-hedsrådets rolle i forbindelse med ansættelse i præstestillinger, bl.a. om reg-lernes anvendelsesområde (§§ 1-2), om afholdelse af et orienterende mødemellem pastoratets menighedsråd og biskoppen om ansøgningerne (§§ 4-5),om indkaldelse til indstillingsmødet og afstemningsprocedure (§§ 6-8) ogom biskoppens indstilling (§ 9).Kirkeministeriet har endvidere udsendt vejledning nr. 66 af 21. juni 2010 ombekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillin-ger m.m.Ved indstillingsmødet skal pastoratets menighedsråd ved afstemning somudgangspunkt nå frem til at indstille to ansøgere i prioriteret rækkefølge.Indstillingsmødets resultat, herunder udskrift af beslutningsprotokollen medangivelse af de ved afstemningerne faldne stemmetal, indsendes ad tjeneste-vejen, via provst og biskop, til kirkeministeren.3.3. Provstiudvalgets sammensætningReglerne om provstiudvalgets sammensætning fremgår af § 17 a i lov omfolkekirkens økonomi. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 1352 af 5. de-cember 2010.Det fremgår af § 17 a, stk. 1, at provstiudvalget består af provsten og 4 til 6valgte medlemmer.Det fremgår af § 17 a, stk. 2, at valgret til provstiudvalget har medlemmer afprovstiets menighedsråd. De i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræsterog de overenskomstansatte sognepræster, hvis ansættelse i pastoratet har envarighed af et år eller mere, er fødte medlemmer af menighedsrådet, jf. lovom menighedsråd § 2, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010.Disse præster har således valgret til valget af de læge medlemmer af provsti-udvalget.Af § 17 a, stk. 3 fremgår, at valgbar er enhver, der opfylder betingelser for atkunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet. Præster, der er ansati folkekirken, er ikke valgbare til menighedsråd, jf. lov om valg til menig-hedsråd § 3, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2009. Præsterkan derfor ikke vælges som læge medlemmer af provstiudvalget. Dette

gælder også, selv om den pågældende præsts ansættelsesperiode er så kort, atvedkommende ikke er født medlem af et menighedsråd.Endelig fremgår det af § 17 a, stk. 4, at provstiudvalgets medlemmer vælgesfor 4 år ad gangen, og at funktionsperioden begynder den 1. april.De nærmere regler om valg til provstiudvalget fremgår af Kirkeministerietsbekendtgørelse nr. 1316 af 17. december 2008 om valg af medlemmer tilprovstiudvalget.4. Lovforslagets nærmere indhold4.1. Udvidelse af rekrutteringsgrundlagetI overensstemmelse med anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedrørendeprovstestillinger foreslås med dette lovforslag en udvidelse af rekrutterings-grundlaget i forbindelse med besættelse af ledige provstestillinger. Dermedmuliggøres, at provstestillingerne bliver besat med de bedst kvalificeredeansøgere uden geografiske restriktioner.Dette søges imødekommet ved at sikre, at alle kvalificerede fremover kansøge provstestillingen frem for den nuværende praksis, hvor kun alleredeansatte sognepræster i provstiet, samt ansøgere til den eventuelt ledige præ-stestilling, hvortil provstestillingen hidtil har været knyttet, kan søge en ledigprovstestilling.I praksis gennemføres ændringen ved at lave en fast provstestilling. Forudfor opslag af den ledige provstestilling, knyttes stillingen til en præstestillingi et pastorat, hvorefter provsten også fungerer som sognepræst i det pågæl-dende pastorat. Det er biskoppen, som beslutter, hvor provstestillingen skalplaceres, jf. afsnit 2.3 Placering af provstestillingen.4.2. Menighedsrådets og provstiudvalgets indflydelseMed lovforslaget fastholdes mest muligt af menighedsrådenes indflydelse iforbindelse med ansættelse i præstestillinger samtidig med, at der oprettesfaste provstestillinger.Dette sker ved, at der med lovforslaget gives menighedsrådet i det pastorat,hvor provstestillingen placeres, mulighed for at komme med en udtalelse omansøgerne til provstestillingen.Menighedsrådets/menighedsrådenes indflydelse er afpasset efter, hvor man-ge præstestillinger der er i pastoratet, og hvor stor en del af den samledeprovstestilling, som udgøres af præstearbejde, således at menighedsrådetsindflydelse er forholdsmæssigt størst i de tilfælde, hvor provstestillingen erplaceret i et pastorat med 2 eller færre præstestillinger, og hvor provstearbej-det udgør 50 % eller mindre.

For at udvide det demokratiske fundament indføres der endvidere en udta-leret til provstiudvalget, som dermed opnår indflydelse på valget af ansøgertil den ledige stilling som provst. Provstiudvalget har hidtil ikke haft indfly-delse på valget af provst.Dette betyder, at der fremover kan oprettes provstestillinger efter 3 forskel-lige modeller.1. Domprovstestillinger samt provstestillinger knyttet til et pastorat med3 eller flere sognepræstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 %eller derunder.2. Provstestillinger knyttet til et pastorat med 2 eller færre præstestillin-ger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder.3.Provstestillinger, hvor provstearbejdet udgør mere end 50 % af stil-lingen, og særprovstestillinger.Det fastslås endvidere i lovforslaget, at det er kirkeministeren, der som hidtiltræffer afgørelse om, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse,dog således, at såfremt ministeren ønsker at indstille en ansøger, som ikke eromfattet af biskoppens udtalelse, skal ministeren forhandle sagen med bi-skoppen.4.3. Biskoppens indflydelseMed lovforslaget sidestilles biskoppens indflydelse ved ansættelse i provste-stillinger, som oprettes i henhold til model 1, med biskoppens hidtidige ind-flydelse i forbindelse med ansættelse i domprovstestillinger.Biskoppen afgiver således uafhængigt af menighedsrådet og provstiudvalgetsin egen udtalelse om mindst 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge.I de tilfælde, hvor der er tale om en provstestilling, som er oprettet i henholdtil model 2, dvs. hvor der er tale om en provstestilling i et pastorat med 2 el-ler færre præstestillinger, begrænses biskoppens udtaleret til at omhandle enegen prioriteret rækkefølge af de af menighedsrådet/menighedsrådene priori-terede 3 ansøgere.Hermed sikres menighedsrådene forholdsmæssig mest indflydelse i forbin-delse med ansættelse i stillinger, hvor der kun er få præstestillinger i pastora-tet.For så vidt angår de tilfælde, hvor provstestillingen er oprettet i henhold tilmodel 3, dvs. særprovstestillinger og stillinger, hvor provstearbejdet udgørmere end 50 % af stillingen, afgiver biskoppen udtalelse om mindst 3 af deaf provstiudvalget 5 prioriterede ansøgere, dog under forudsætning af, at bi-skoppen blandt de 5 kan finde 3 kvalificerede ansøgere. Såfremt biskoppenikke finder kvalificerede ansøgere blandt de 5, provstiudvalget har priorite-ret, kan biskoppen efter drøftelse med provstiudvalget afgive udtalelse om 3ansøgere i prioriteret rækkefølge udvalgt blandt alle ansøgerne.122

4.4. Udvidelse af provstiudvalgets sammensætningMed lovforslaget foreslås en udvidelse af provstiudvalgets nuværende sam-mensætning, således at provstiudvalget fremover vil bestå af provsten, 4-6valgte medlemmer samt 1 repræsentant for de fastansatte sognepræster iprovstiet.Hermed sikres de i provstiet fastansatte sognepræster medindflydelse påvalget af den provst, som i det daglige skal fungere som præsternes nærme-ste overordnede.Samtidig tilstræbes det at tilføre sognepræsterne øget forståelse og engage-ment mht. provstiets økonomiske situation.Endelig sikres der en øget parallelitet mellem sammensætningen af provsti-udvalget og menighedsråd samt stiftsråd, hvor præsterne i dag er repræsen-teret.Præsternes repræsentant vælges af og blandt de i provstiet fastansatte sogne-præster. Det betyder, at midlertidigt ansatte sognepræster – uanset længdenaf deres ansættelse – ikke er valgbare og ikke har valgret ved valget af præ-sternes repræsentant af provstiudvalget.Valgret og valgbarhed begrænses til de fastansatte sognepræster for at sikre,at valget ikke afgøres af tilfældigheder i forbindelse med antallet af vikaria-ter på valgtidspunktet. Samtidig begrænses sandsynligheden for et stort antalsuppleringsvalg i forbindelse med præsterepræsentantens udtræden af prov-stiudvalget ved stillingsskifte.4.5. Ændring af tidspunktet for valg til provstiudvalgMed lovforslaget foreslås, at funktionsperioden for de nyvalgte provstiud-valgsmedlemmer ændres, således at begyndelsestidspunktet ændres fra 1.april i året efter ordinært valg til menighedsrådene til 1. november samme år.Hermed sikres, at de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer får et bedre indbliki provstiudvalgets opgaver og dermed bedre forudsætninger for at finde kva-lificerede kandidater til provstiudvalget.Samtidig vil de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer, der træder i funktionden 1. november, have nogle måneder til at sætte sig ind i opgaverne, indenarbejdet med budgetlægningen for kirke- og provstiudvalgskasserne går igang i foråret.For at sikre kontinuitet, foreslås der samtidigt indsat en overgangsbestem-melse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, således at de nuværendeprovstiudvalgs funktionsperiode forlænges frem til 31. oktober 2013.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for detoffentlige.123

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos Landsforeningen af Menighedsråd,samtlige menighedsråd, biskopperne, Provsteforeningen og Den DanskePræsteforening.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenser forstat, regioner og kommunerØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forerhvervslivetMiljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenser forborgerneForholdet til EU-rettenIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngenNegativekonsekvenser/merudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngenIngen

Med den foreslåede formulering af kapitel 3 ændres dette, således at kapitletfremover omfatter ansættelser i stillinger som provst og domprovst.Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslås det, at stillin-ger som provst fremover oprettes efter 1 af 3 anførte modeller. Domprovste-stillinger forbliver uændret.Model 1, som fremgår af forslaget til § 14 i ansættelsesloven, omfatter an-sættelse i stillinger som domprovst samt ansættelse i stillinger som provstknyttet til et pastorat med 3 eller flere sognepræstestillinger, og hvor prov-stearbejdet udgør 50 % eller derunder.Den foreslåede formulering er en videreførelse af ansættelseslovens nugæl-dende bestemmelse for ansættelse i stillinger som domprovst, jf. den nugæl-dende § 15 i ansættelsesloven, dog således at der er tilføjet, at biskoppen –foruden et møde med menighedsrådet – skal afholde et møde med provstiud-valget, hvor ansøgningerne til den ledige provstestilling gennemgås. Det fo-reslås endvidere som noget nyt, at provstiudvalget – på samme måde sommenighedsrådet – senest 3 uger efter mødet med biskoppen afgiver en udta-lelse om mindst 3 ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge.Med den foreslåede formulering sidestilles menighedsrådenes indflydelse påvalget af ansøger til disse provstestillinger med den, menighedsrådet har iforbindelse med ansættelse i domprovstestillinger.I praksis foreslås det således, at der sker en sidestilling mellem ansættelses-proceduren ved domprovstestillinger og provstestillinger knyttet til pastora-ter med mere end 3 sognepræstestillinger efter en model, som med indførelseaf en udtaleret for provstiudvalget svarer til den eksisterende bestemmelseom ansættelse i stillinger som domprovst.Model 2, som fremgår af forslaget til § 14 a i ansættelsesloven, omfatter an-sættelse i stillinger som provst knyttet til et pastorat med 2 eller færre sogne-præstestillinger, og hvor provstearbejdet udgør 50 % eller derunder.Bestemmelsen skal sikre, at det forsat er muligt at placere provstestillingeruden for centrale byområder.Den foreslåede formulering giver menighedrådet adgang til, efter et mødemed biskoppen, hvor ansøgningerne gennemgås, at udtale sig om 3 blandtalle ansøgere i prioriteret rækkefølge. Menighedsrådets udtalelse afgrænser idette tilfælde, hvilke ansøgere provstiudvalget og biskoppen kan udtale sigom.Provstiudvalget afgiver herefter, efter et møde med biskoppen, hvor ansøg-ningerne gennemgås, en udtalelse med sin egen prioritering blandt de 3 afmenighedsrådet prioriterede ansøgere.I disse tilfælde, hvor provstestillingen også udgør en væsentlig del af densamlede gejstlige betjening af pastoratet, er det med den foreslåede formu-125

lering således menighedsrådets/menighedsrådenes udtalelse, som anvendessom udgangspunkt for såvel provstiudvalgets som biskoppens udtalelser.Dermed sikres menighedsrådets udtalelse en afgørende betydning i forholdtil det endelige valg af ansøger.Model 3, som fremgår af forslaget til § 14 b i ansættelsesloven, omhandleransættelse i stillinger som provst, hvor provstearbejdet udgør mere end 50 %af stillingens indhold, og ansættelse i stillinger som særprovst.Den foreslåede formulering åbner mulighed for, at der, som en særordning,kan oprettes stillinger, hvor præstearbejdet kun udgør en mindre del af densamlede stillings indhold.Der er i dag etableret forsøgsordninger, hvor hidtidige provstestillinger erovergået til en ordning, hvor stillingen overvejende består af provstearbejdeog er i tæt tilknytning til et teamsamarbejde mellem præster, som har overta-get hovedparten af præsteopgaverne. Ligeledes findes der eksisterende stil-linger som provst for særområder, bl.a. stillinger som sygehusprovst for etnærmere angivet område.Stillingen knyttes fortsat til et pastorat, og menighedsrådet bevarer indflydel-se på valget af ansøger.I henhold til den foreslåede formulering afgiver menighedsrådet, efter et mø-de med biskoppen hvor ansøgningerne gennemgås, en udtalelse til biskoppenom ansøgningerne.Provstiudvalget afgiver herefter, efter et møde med biskoppen, hvor ansøg-ningerne gennemgås, en udtalelse, hvori provstiudvalget peger på 5 af ansø-gerne i prioriteret rækkefølge.Endelig afgiver biskoppen udtalelse om mindst 3 ansøgere blandt de 5 afprovstiudvalget prioriterede, hvis der efter biskoppens opfattelse er 3 egnede,ellers færreProvstiudvalget får i forbindelse med ansættelse i disse stillinger, hvor ho-vedvægten er lagt på arbejdet i provstiet, en større indflydelse end ved an-sættelse i stillinger, som er oprettet i henhold til model 1 og 2.Bestemmelsen i § 14 c svarer til den eksisterende bestemmelse i § 9, somfinder anvendelse i forbindelse med menighedsråds medvirken ved besæt-telse af præstestillinger. Principperne om fremgangsmåden, når der er fleremenighedsråd i et pastorat, finder således tilsvarende anvendelse i forbin-delse med menighedsråds medvirken ved besættelse af provstestillinger.Det er efter alle tre modeller fortsat kirkeministeren, som træffer afgørelseom, hvilken ansøger der skal indstilles til kgl. udnævnelse, dog således atsåfremt ministeren ønsker at indstille en ansøger, som ikke er omfattet afbiskoppens udtalelse, skal ministeren forhandle sagen med biskoppen, jf.forslaget til § 14 d i ansættelsesloven.126

Ansættelseslovens § 9, stk. 3, giver i dag kirkeministeren hjemmel til atfastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelseaf indstilling i forbindelse med ansættelser i præstestillinger. Med forslagettil § 14 e i ansættelsesloven får kirkeministeren en tilsvarende bemyndigelsetil at fastsætte regler om menighedsrådenes, provstiudvalgenes og biskop-pernes udtalelser i forbindelse med ansættelse i provstestillinger.Det fremgår endvidere af den foreslåede formulering af § 14 e, 2. pkt., at §§14 - 14 d ikke finder anvendelse for ansættelse som værnsprovst. Den fore-slåede formulering svarer til den nugældende bestemmelse i ansættelseslo-vens § 14, stk. 3, hvorefter de nugældende bestemmelser ikke finder anven-delse for stillinger som værnsprovst.Til nr. 2 (lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. kapitel 4)Kapitel 4 (og dermed § 15) ophæves, idet ansættelse i stillinger somdomprovst er indskrevet i den foreslåede formulering af § 14.Kapitel 5 -10 bliver herefter til kapitel 4 – 9.Til § 2Til nr. 1 (lov om folkekirkens økonomi § 17 a)Med forslaget til formulering af økonomilovens § 17 a, stk. 1, udvides prov-stiudvalget med en repræsentant for de fastansatte præster i provstiet. Prov-stiudvalget vil efter forslaget fremover bestå af provsten og 5-7 valgte med-lemmer, heraf 1 repræsentant for de fastansatte præster i provstiet.Det fremgår af den foreslåede formulering af økonomilovens § 17 a, stk. 4,at præsternes repræsentant vælges af og blandt de i provstiet fastansatte sog-nepræster. Det betyder, at både tjenestemænd og overenskomstansatte sog-nepræster har valgret og er valgbare, mens ansatte i vikariater eller konsti-tuerede sognepræster ikke er valgbare eller har valgret i forbindelse medvalget til præsterepræsentant.Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3. er de i pastoratet tje-nestemandsansatte sognepræster og de overenskomstansatte sognepræster,hvis ansættelse i pastoratet har en varighed af et år eller mere, fødte med-lemmer af menighedsrådet, jf. lov om menighedsråd § 2, stk. 1, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010.Kredsen af præster med valgret og valgbarhed til valg af præsterepræsentan-ten i provstiudvalget er således snævrere end kredsen af præster, der er fødtemedlemmer af menighedsrådene.Dette er begrundet i, at valget af præsternes repræsentant i provstiudvalgetikke bør afgøres af tilfældigheder i forbindelse med antallet af vikariater påvalgtidspunktet. Samtidig betyder den foreslåede afgrænsning af kredsen af127

valgberettigede og valgbare, at sandsynligheden for et stort antal supple-ringsvalg i forbindelse med præsterepræsentantens udtræden af provstiud-valget ved stillingsskifte begrænses mest muligt.Med forslaget til formulering af økonomilovens § 17 a, stk. 5, ændres be-gyndelsestidspunktet for de nyvalgte provstiudvalgs funktionsperiode fra 1.april til 1. november i året efter, at der har været afholdt ordinært valg tilmenighedsrådene.På denne måde sikres, at de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer får et bedreindblik i provstiudvalgets opgaver og dermed bedre forudsætninger for atfinde kvalificerede kandidater til provstiudvalget.Samtidig vil de nyvalgte provstiudvalgsmedlemmer, der træder i funktionden 1. november, have nogle måneder til at sætte sig ind i opgaverne, indenarbejdet med budgetlægningen for kirke- og provstiudvalgskasserne går igang i foråret.Forslaget til § 17 a, stk. 2 – 3, og i økonomiloven svarer med enkeltetekniske ændringer til de nugældende bestemmelser i økonomilovens § 17 a,stk. 2 – 3.Til § 3Det foreslås, at loven træder i kraft den (…). Det præciseres i § 3, stk. 2, at §17 a, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, første gang finder anven-delse ved de ordinære valg til provstiudvalgene i efteråret 2013.Efter gældende ret, jf. § 17 a, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 1352 af 5. de-cember 2010 om folkekirkens økonomi, udløber funktionsperioden forprovstiudvalgene, som blev valg ved de ordinære valg til provstiudvalg i2009, den 31. marts 2013.Ændringen af § 17 a, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, som affattet veddenne lovs § 2, nr. 1, medfører, at funktionsperioden for de provstiudvalg,som vælges ved de ordinære valg i 2013, løber fra den 1. november 2013.Økonomilovens § 17 a, stk. 5, som affattet i denne lovs § 2, nr. 1, betydersåledes, at der opstår et hul i loven i forhold til provstiudvalgenes funk-tionsperiode fra den 1. april 2013 til den 31. oktober 2013.Derfor indsættes der i lovforslagets § 3, stk. 3, en overgangsbestemmelse,hvorefter de nuværende provstiudvalgs funktionsperiode forlænges frem tilden 31. oktober 2013.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om ansættelse i stillinger ifolkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelsenr. 78 af 2. februar 2009, foretagesfølgende ændringer:1.Kapitel 3affattes således:Kapitel 3Ansættelse i stillinger som provst§ 14.Af de indkomne ansøgnin-ger til en ledig stilling som provstindstiller biskoppen til kirkemini-steren 3 ansøgere i prioriteret ræk-kefølge.Stk. 2.Kirkeministeren indstilleren af de tre indstillede ansøgere tilkgl. udnævnelse.Stk. 3.Stk. 1 og stk. 2 gælderikke for ansættelse som domprovstog værnsprovst.Kapitel 4Ansættelse i stillinger somdomprovst§ 15.Biskoppen afholder et mø-de med domsognets menighedsråd,hvor de indkomne ansøgninger tilen ledig stilling som domprovstgennemgås. På et møde, der afhol-”Kapitel 3Ansættelse i stillinger som provst ogdomprovst§ 14.Ved besættelse af provstestillin-ger, hvor provstestillingen er tilknyttetet pastorat med 3 eller flere præste-stillinger, og hvor provstearbejdetudgør 50 % eller derunder, eller vedbesættelse af stillinger som domprovstafholder biskoppen et møde med pa-storatets menighedsråd, hvor de ind-komne ansøgninger til den ledige stil-ling gennemgås. Biskoppen afholderligeledes et møde med provstiudval-get, hvor de indkomne ansøgninger tilden ledige stilling som provst gennem-gås. På møder, der afholdes af hen-holdsvis menighedsråd og provsti-udvalg senest 3 uger efter det førstemøde, afgiver menighedsrådet ogprovstiudvalget uafhængigt af hinan-den udtalelse om mindst 3 ansøgere i129

prioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse ommindst 3 ansøgere i prioriteret række-følge. Biskoppen er frit stillet medhensyn til, hvilke ansøgere han vil ud-tale sig om. Biskoppen sender ansøg-ningerne med menighedsrådets, prov-stiudvalgets og sin egen udtalelse tilKirkeministeriet.§ 14 a.Ved besættelse af provstestil-linger, hvor provstestillingen er til-knyttet et pastorat med 2 eller færrepræstestillinger, og hvor provstear-bejdet udgør 50 % eller derunder, af-holder biskoppen et møde med pasto-ratets menighedsråd, hvor de indkom-ne ansøgninger gennemgås. Menig-hedsrådet afgiver herefter udtalelse om3 ansøgere i prioriteret rækkefølge.Det skal fremgå af udtalelsen, hvormange menighedsrådsmedlemmer, derhar stemt på den enkelte ansøger. Bi-skoppen afholder herefter møde medprovstiudvalget, hvor de 3 af menig-hedsrådet prioriterede ansøgningergennemgås. Provstiudvalget afgiverudtalelse om de 3 prioriterede i egenprioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse tilkirkeministeren om de 3 i egen priori-teret rækkefølge, hvis alle 3 efter bi-skoppens opfattelse er egnede, ellersfærre. Biskoppen sender ansøgninger-ne med menighedsrådets, provstiud-valgets og sin egen udtalelse til Kirke-ministeriet.§14 b.Ved besættelse af provstestil-linger, hvor provstestillingen udgørmere end 50 % af en præstestilling,eller ved besættelse af stillinger somsærprovst afholder biskoppen et mødemed henholdsvis menighedsråd ogprovstiudvalg, hvor de indkomne an-

søgninger til den ledige stilling gen-nemgås. Efter afholdelse af de ovenforomtalte møder afgiver menighedsrådeten udtalelse til biskoppen om ansøg-ningerne. Provstiudvalget afgiver enudtalelse til biskoppen om mindst 5 afansøgerne i prioriteret rækkefølge.Stk. 2.Biskoppen afgiver udtalelse ommindst 3 ansøgere i egen prioriteretrækkefølge blandt de 5 af provstiud-valget prioriterede, hvis der efter bi-skoppens opfattelse er 3 egnede, ellersfærre. Såfremt biskoppen ikke findernogen af de 5 af provstiudvalget prio-riterede egnede, drøfter biskoppenigen ansøgningerne med provstiudval-get og afgiver herefter udtalelse ommindst 3 ansøgere i prioriteret ræk-kefølge blandt samtlige ansøgere.Biskoppen sender menighedsrådets,provstiudvalgets og sin egen udtalelsesammen med ansøgningerne til Kirke-ministeriet.§ 14 c.I henhold til § 14, stk. 1, § 14a, stk. 1, og § 14 b, stk. 1, afgiver etpastorats menighedsråd udtalelse omansættelse i en ledig stilling somprovst. Er en provstestilling knyttet tilflere pastorater, afgives udtalelse afdisse pastoraters menighedsråd.Stk. 2.Skal flere menighedsråd med-virke ved udtalelse efter stk. 1, afgivesudtalelsen på et fællesmøde. Kirke-ministeren kan bestemme, at det afafstemningsresultatet skal fremgå,hvorledes stemmerne er faldet inden-for hvert enkelt af de menighedsråd,der deltager i udtalelsen.§ 14 d.Kirkeministeren træffer afgø-relse i medfør af § 14, § 14 a og § 14 bom, hvilken ansøger der skal indstillestil kgl. udnævnelse, dog således, atindstilling til kgl. udnævnelse af en131

ansøger, der ikke er omfattet af bi-skoppens udtalelse, ikke kan ske, førsagen har været forhandlet med bi-skoppen.§ 14 e.Kirkeministeren kan fastsættenærmere regler om anvendelsen af §§14 -14 d. §§ 14 - 14 d gælder ikke foransættelse som værnsprovst.”2.Kapitel 4ophæves. Kapitel 5 – 10bliver herefter kapitel 4 – 9.§2I lov om folkekirkens økonomi, jf.lovbekendtgørelse nr.1352 af 5.december 2010, foretages følgendeændringer:§ 17 a.I hvert provsti vælges etprovstiudvalg, der består afprovsten og 4 til 6 valgte med-lemmer.Stk. 2.Valgret til provstiudvalghar medlemmerne af provstietsmenighedsråd. Præster i pastorater,der omfatter flere menighedsråds-kredse i samme provsti, har kun énstemme og kan selv vælge, i hvil-ket menighedsråd de vil afgivestemme. Omfatter pastoratetmenighedsrådskredse i mere end étprovsti, har præsten en stemme ihvert provsti. En repræsentant i etmenighedsråd for en valgmenighedhar stemmeret ved valget, jf. § 4 ilov om menighedsråd.Stk. 3.Valgbar er enhver, deropfylder betingelserne for at kunnevælges til medlem af et menigheds-råd i provstiet.Stk. 4.Ordinært valg til provsti-udvalg skal foretages inden ud-gangen af marts måned i året efter,1321.§ 17 aaffattes således:”§ 17 a.I hvert provsti vælges et prov-stiudvalg, der består af provsten, 1 re-præsentant for provstiets præster og 4til 6 læge medlemmer.Stk. 2.Valgret til provstiudvalg somlægt medlem har medlemmerne afprovstiets menighedsråd. Præster i pa-storater, der omfatter flere menigheds-rådskredse i samme provsti, har kun énstemme og kan selv vælge, i hvilketmenighedsråd de vil afgive stemme.Omfatter pastoratet menighedsråds-kredse i mere end ét provsti, har præ-sten en stemme i hvert provsti. Enrepræsentant i et menighedsråd for envalgmenighed har stemmeret ved val-get, jf. § 4 i lov om menighedsråd.Stk.3.Valgbar som lægt medlem er en-hver, der opfylder betingelserne for atkunne vælges til medlem af et menig-hedsråd i provstiet.Stk. 4.Alle sognepræster, der er fast-ansat i provstiet, har valgret og er

Kirkeministeriet har som ligestillingspolitisk målsætning, at arbejde for ligekønsfordeling blandt provster.I en undersøgelse af kønsfordelingen blandt provster foretaget af Kirkemi-nisteriet i juni 2009 fremgår det af konklusionen, at det er nødvendigt atundersøge, hvordan ministeriet kan bidrage til at provstestillingerne blivergjort lige attraktive for mænd og kvinder, samt hvordan ansættelsesmyn-digheden undgår forskelsbehandling pga. køn.I 2003, 2004, 2007 og 2008 har der i alle årerne været en overvægt i antalletaf mandlige ansøgere til provstestillingerne – imellem 59-74 % flere mand-lige ansøgninger end kvindelige.I 2003, 2004 og 2007 har dette forhold afspejlet sig i, hvilket køn, der fikstillingen. Således er der blevet ansat flere mænd end kvinder i provstestil-linger i disse år.Der kan læses mere om konklusionen og den samlede undersøgelse i ”Kirke-ministeriets undersøgelse om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse iprovstestillinger (j.nr. 589516/09)”Ministeriet har nu undersøgt, hvilke overvejelser mandlige og kvindeligepræster gør sig i forbindelse med at søge provstestillinger.I undersøgelsen indgik 3 provstier, hvor der i 2008 blev opslået og besat enprovstestilling. Præsterne i de pågældende provstier blev bedt om at svarepå, om de overvejede at søge den ledige provstestilling i provstiet og om dehavde overvejet at søge en anden provstestilling. Stillingen i Provsti 1 blevbesat med en kvinde. Stillingerne i provsti 2 og 3 blev besat med en mand.Provsti 1I Provsti 1 har 10 præster besvaret spørgeskemaet, 6 kvinder og 4 mænd.Alle 6 kvinder svarede, at de ikke havde overvejet at søge den ledige stilling.Som begrundelse blev anført:Ingen ambitionIkke lyst til administrativt arbejdeManglende lederuddannelse134

Samlet har 26 præster svaret, 13 kvinder og 13 mænd.Stort set samtlige kvinder har svaret, at de ikke overvejede at søge den ledigeprovstestilling. De har angivet administrativt arbejde, arbejde med økonomi,øget arbejdsbyrde samt manglende lyst til en lederstilling, som årsager til atde ikke søgte stillingen.8 af mændene har svaret at de ikke overvejede at søge den ledige stilling.Heraf har 2 angivet manglende interesse og manglende lyst til administrativtarbejde som årsag. De øvrige har angivet det at være ny i embede eller alle-rede at være provst som årsag.De forhold, som fremhæves af kvinderne som årsag til, at de ikke søgte denledige stilling, vedrører typisk de funktioner, som ligger i ledelsesdelen afprovstestillingen.Kirkeministeriet har iværksat et projekt om udvikling af en lederuddannelsefor provster.Ministeriet vil evaluere om den nye uddannelse tilfører provsterne færdig-heder inden for administration, økonomi og ledelse, som gør at provstestil-lingen opfattes som mere attraktiv - også blandt kvinder.

I dag er næsten halvdelen af de 2.016 præster i folkekirken kvinder – heltpræcis 938 eller ca. 47 %. Kvinderne er i et massivt overtal på teologistudietog pastoralseminarierne, så alt tyder på, at der i fremtiden vil være betydeligflere kvindelige præster i forhold til mandlige præster i folkekirken.KonklusionSet i et langsigtet ligestillingsperspektiv er udfordringen således, at deruddannes forholdsmæssigt lige mange mænd og kvinder fra teologistudiet,så Kirkeministeriet har et ligelig fordelt rekrutteringsgrundlag.En anden udfordring i et ligestillingsperspektiv er at gøre præsteembedet ligeattraktivt for mænd og kvinder. Kirkeministeriet har det således sommålsætning på ligestillingsområdet at arbejde for en lige kønsfordelingblandt provster.

2003I 2003 blev besat 8 provstestillinger i folkekirken.Af de 33 ansøgere til stillingerne var 60 % mænd og 40 % kvinder. 62 % afstillingerne blev besat af mænd og 38 % blev besat af kvinder. Det vil sige,at antallet af henholdsvis mandlige og kvindelige ansøgere svarer til kønsfor-delingen ved besættelsen af stillingerne.Det, at flere mænd end kvinder har fået en provstestilling i 2003, kan såledesikke siges at skyldes, at ansættelsesmyndigheden har foretrukket en mandligprovst, men nærmere, at der har været flere mandlige ansøgere. Det antagesher, at der ved øget antal ansøgere også er et øget antal kvalificerede til stil-lingerne – uafhængigt om der er tale om mænd eller kvinder.2004I 2004 blev der besat 5 provstestillinger i folkekirken.Af de 23 ansøgere til stillingerne var 74 % mænd og 26 % kvinder. 60 % afstillingerne blev besat af mænd mens 40 % blev besat af kvinder. Det vil si-ge, der var en overvægt af kvinder der fik stillingerne i forhold til hvor man-ge kvindelige ansøgere der var. Således fik kvinderne 14 % flere af stillin-gerne end antallet af kvindelige ansøgere fordrede og mændene tilsvarendemindre, jf. ovenfor stående antagelse.2007I 2007 blev der besat 7 provstestillinger i folkekirken.Af de 32 ansøgere til stillingerne var 59 % mænd og 41 % kvinder. 71 % afstillingerne blev besat af mænd, mens 29 % blev besat af kvinder. Det vil si-ge, at der var en overvægt af mænd der fik stillingerne i forhold til, hvormange mandlige ansøgere der var. Således fik mændene 12 % flere af stil-lingerne end antallet af mandlige ansøgere fordrede og kvinderne tilsvarendemindre, jf. ovenfor stående antagelse.2008I 2008 blev der besat 12 provstestillinger i folkekirken.Af de 71 ansøgere til stillingerne var 72 % mænd og 28 % kvinder. 33 % afstillingerne blev besat af mænd mens 67 % blev besat af kvinder. Det vil si-ge, at der var en betydelig overvægt af kvinder, der fik stillingerne i forholdtil, hvor mange kvindelige ansøgere der var. Således fik kvinderne 39 %flere af stillingerne end antallet af kvindelige ansøgere fordrede og mændenetilsvarende mindre, jf. ovenfor stående antagelse.139

KonklusionI 2003, 2004, 2007 og 2008 har der i alle årerne været en overvægt i antalletaf mandlige ansøgere til provstestillingerne – imellem 59-74 % flere mandli-ge ansøgninger end kvindelige.I 2003, 2004 og 2007 har dette forhold afspejlet sig i, hvilket køn, der fikstillingen. Således er der blevet ansat flere mænd end kvinder i provstestil-linger i disse år.Forholdet mellem antallet af mandlige og kvindelige ansøgninger i forholdtil hvilket køn, der har fået stillingen, har imidlertid løbende skiftet. I 2004var størstedelen af ansøgere stadig mænd, men antallet af kvinder der fikstillingerne var højere, end hvad antallet af kvindelige ansøgere var. I 2007så dette billede lige modsat ud – der var flere mænd, der fik en provstestil-ling, end antallet af mandlige ansøgere fordrede. Dette billede skiftede igen i2008, hvor antallet af kvinder, der fik stilling som provst, var markant højereend antallet af kvindelige ansøgere fordrede.2008 er ligeledes det første år, hvor der var flere kvinder end mænd, der fiken provstestilling, og dette til trods for, at langt størstedelen af ansøgerne varmænd.Hvor de tidligere års majoritet af ansættelse af mandlige provster kan forkla-res med antallet af mandlige ansøgere i forhold til kvindelige ansøgere, kanudviklingen mod ansættelse af flere kvindelige provster ikke forklares påsamme måde.Ej heller kan udviklingen forklares med, at der de seneste årtier er kommetflere kvindelige præster end tidligere, idet antallet af kvindelige ansøgerefortsat er lavere end mandlige ansøgere. Desuden er andelen af kvindeligepræster i dag 47 % og de skulle derfor stå for besættelsen af tilsvarende pro-centdel af stillingerne.Mulige forklaringer på udviklingen:Udviklingen kan muligvis forklares ved at se på antallet af provster både pålandsplan og på stiftsplan generelt, hvor der på nuværende tidspunkt er fleremandlige provster end kvindelige provster. Det kan således tænkes, at ansæt-telsesmyndigheden forsøger at udligne dette billede ved at ansatte kvindeligepræster i ubesatte provstestillingerDer kan således være tale om positiv særbehandling af kvinder. Der kan ogsåvære tale om, at der blot har været flere kvalificerede kvindelige ansøgere.Det kan handle om et skift i hvilke kvalifikationer der søges, således at der ersket en udvikling hen imod, at kvindelige egenskaber i højere grad ønskes ogbehøves. Eller måske har kvinderne tilegnet sig flere af de egenskaber, som

mændene før har besiddet, og som der ønskes. Måske skal årsagen findes ethelt andet sted.Set i et ligestillingsperspektiv er det relevant at se på fordelingen af andelenaf mandlige end kvindelige ansøgere til provstestillingerne, især set i lysetaf, at der i dag stor set er lige mange mandlige og kvindelige præster.Perioden fra 2003 – 2008, hvor Kirkeministeriet har undersøgt den køns-mæssige fordeling ved provsteansættelser, viser et meget svingende billede. I2003, 2004 og 2007 blev der hvert år ansat flere mænd end kvinder, og i2008 blev der ansat markant flere kvinder end mænd. Den periode, som hardannet grundlag for ministeriets undersøgelse, har således ikke været til-strækkelig til at vise, om der er en klar tendens omkring mænd og kvindersøgnings og ansættelsesmønstre i forbindelse med provstestillinger.Kirkeministeriet vil derfor fortsat opsamle data om søgninger og ansættelseri provsteembedet og løbende overvåge, om der er klare tendenser omkringmandlige og kvindelige ansøgere til provstestillinger.Kirkeministeriet vil også undersøge, hvordan ministeriet kan bidrage til atprovstestillingerne bliver gjort lige attraktive for mænd og kvinder, samthvordan ansættelsesmyndigheden undgår forskelsbehandling pga. køn.3. BiskopperDato Stift2003 RibeKandidater i altElisabeth Dons Christensen fik 739af de i alt 1685 afgivne stemmerMarianne Christiansen fik 551af de i alt 1685 afgivne stemmerAnders Kingo fik 392 af de i alt 1685afgivne stemmerKøn på dender fik stillingen

Tilsyn - ved Karsten NissenVi taler om ”tilsyn” på forskellige måder, og når vi drøfter forholdet mellembiskoppens og provstens tilsyn er det vigtigt at skelne imellem de forskelligebrug af dette begreb. På den ene side har man helt siden Ny Testamentes tidtalt om tilsyn – ”episkopé” – som en kirkelig funktion, der har til opgave atfastholde forkyndelsen og det kirkelige arbejde på sit kristne og bekendelses-mæssige fundament. På den anden side er ”tilsyn” et anvendt begreb indenfor offentlig forvaltning, hvor en overliggende myndighed fører et legalitets-og forvaltningstilsyn med underliggende myndigheders arbejde.Der er ikke i Danmark, som i katolsk kirkeret og i den tyske evangeliske kir-keret, nogen tradition for at udarbejde en syntese af jura og teologi. Derimodtaler vi i Danmark tale om det såkaldte ”dobbelte normsystem: på den eneside de kirkeretlige retskilder (love, anordninger, cirkulærer m.v.) og på denanden side de kirkelige adfærdsmotiverende normer. Dette dobbelte norm-system svarer til de to forskellige brug af ”tilsyn”.Det dobbelte normsystem findes i den såkaldte ”generalklausul” i grundlo-vens § 4: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og un-derstøttes som sådan af staten”. Ud fra denne generalklausul er politikerenog folkekirken nødt til at samarbejde.Kirkeministeriets tidligere departementschef, Dr. jur. Preben Espersen for-mulerer grundlaget for dette samarbejde således: ”Grundlovens § 4……(kan) siges at indeholde en retlig forudsætning om, at to regelsystemer, nem-lig et kirkeligt regelsystem og et juridisk regelsystem, skal indgå i et samspil.Bestemmelsen i § 4 kan opfattes som en slags ”generalklausul”, der påbyder,at der i forbindelse med regelproduktion og regelanvendelse på det kirkeligeområde skal tages skyldigt hensyn til indholdet af den evangelisk-lutherskekirkes bekendelse. Bestemmelsen er således relevant i en argumentation overfor Folketing og administration om, hvordan retsregler på det kirkelige om-råde bør udformes eller administreres”.55Derfor har især H. Gammeltoft-Hansen formet udtrykket ”Retsteologi” derdefineres som ”det sæt af kirkelige regler, der er af betydning for udform-ning og anvendelse af retsregler på det kirkelige område”. En nærmere be-skrivelse af disse kirkelige regler, kan opdeles i ”teologiske normer” og ”an-dre kirkelige normer” (Espersen)Teologiske normer er den evangelisk-lutherske kirkes lære- og traditions-grundlag i almindelighed og den danske folkekirkes bekendelsesskrifter og55

liturgiske traditioner i særdeleshed. Disse normer kan henføres til det, dersædvanligvis benævnes teologisk sagkundskab eller teologiske fagskøn.Andre kirkelige normer betegnes ofte som ”folkekirkelig sæd og skik” eller”den folkekirkelige kulturtradition”.Beslægtet med denne problemstilling er den ofte omtalte sondring imellemfolkekirkens indre og ydre anliggender. Her er det en kendsgerning, at derikke i den daglige forvaltning af folkekirken findes nogen klar retlig son-dring mellem de ydre og de indre anliggender. Fordi Grundlovens ”løftepa-ragraf (§ 66) om en kirkeforfatning aldrig blev opfyldt, kan Preben Espersenkonkludere følgende: ”Der er da også både i den hidtidige juridiske og teo-logiske teori overvejende enighed om, at nogen retlig sondring mellem kir-kens ydre og indre anliggender ikke kan udledes af den gældende retsord-ning”56.Virkeligheden er således efter min vurdering den, at der rent faktisk findesindre kirkelige anliggender, men at der på grund af den manglende retligesondring imellem ydre og indre anliggender, findes en gråzone imellemkirke og stat. Et nærliggende eksempel er tumulten omkring den nye salme-bog i 2002 og diskussionen om folkekirken og det registrerede partnerskab2010 / 11.På denne baggrund vil jeg nævne forskellige brug af tilsynsbegrebet indenfor den folkekirkelige hverdag, med særligt hensyn til forholdet imellembiskop og provst.

1. Tilsyn som overordnet begreb i den liturgiske rammeI forbindelse med sin bispevielse svarer den nye biskop ja til følgende somen del af ritualet (bispeløftet):”Når nu Herren stadig betror dig denne hellige tjeneste og desuden sætterdig til at øve en tilsynsgerning, så vil han, at du skal være årvågen i ditkald og agte vel på dig selv og de menigheder, som er betroet dig, vandrei troskab for hans åsyn som en ret Herrens tjener, holde fast ved den sun-de lære, som findes i de profetiske og apostolske skrifter og er bevidnet ivor kirkes symbolske bøger, og i alle måder tage vare på din tjeneste, ik-ke efter personsanseelse, men med retsind, Guds navn til ære og hans me-nighed til opbyggelse.Vær en støtte for præster og menigheder i dit stift,styrk de svage, opsøg de vildfarne, vær barmhjertig uden at tåle det onde,irettesæt uden at glemme barmhjertigheden. Og når verden foragter evan-geliet, skal det være din trøst, at det er Guds gerning, du øver, ikke dinegen, og at vor Herre Jesus Kristus har lovet at være med sin menighedalle dage indtil verdens ende, så hans tjenere kan røgte deres kald frimo-digt og fuldende løbet med glæde. Lover du mig da for Guds åsyn, at du56

således trofast og retsindigt efter den nåde, Gud vil give dig, vil varetageden tilsynsgerning, du er valgt og kaldet til?”57Her defineres det biskoppelige tilsyn som atvære årvågen i sit kald, og agte vel på sig selv og de menigheder, somer betroetholde fast ved den sunde lære og udøve tjenesten med retsind udenpersonsanseelsevære en støtte for præster og menigheder ved at styrke de svage ogopsøge de vildfarneirettesætte uden at glemme barmhjertighedenForståelsen af det biskoppelige tilsyn i denne liturgiske ramme er en hel-hedsforståelse, som omfatter alle dele af den præstelige tjeneste og menig-hedslivet.I forbindelse med indsættelsen (kreeringen) som provst ved landemodeguds-tjenesten svarer den nye provst ja til følgende (provsteløftet):”Så lægger jeg dig på sinde med troskab og retsind at øve gerningen somprovst i Den danske Folkekirke, at være biskoppen en tro medarbejder, atføre tilsyn med kirkernes og præsteembedernes ejendom og midler og på-se, at de for kirken, dens præster og alle ansatte medarbejdere gældendelove og bestemmelser overholdes, at rådgive og vejlede præster og me-nighedsråd, og i alle ting foregå præsterne i dit provsti med et godt eks-empel. Lover du mig, at du, efter den nåde, Gud vil give dig, samvittig-hedsfuldt vil gøre dette?”58Her defineres det provstelige tilsyn som atvære biskoppen en tro medarbejderføre tilsyn med kirkernes og præsteembedernes ejendom og midlerpåse at gældende love og bestemmelser for præster og alle ansattemedarbejdere overholdesrådgive og vejlede præster og menighedsråd

Provsteløftet taler specifikt om de dele af provstens tilsyn som er re-gelregulerede: love og bestemmelser vedr. præster, ansatte, ejendom-me og midler.I det gejstlige tilsyn er provstens tilsyn i relation til præsterne og me-nighederne afledt af biskoppens tilsyn, og delegeret fra ham / hende,medens tilsynet med ansatte, ejendomme og midler er et legalitetstil-syn i henhold til de love og bestemmelser, der taler om provstens ogprovstiudvalgets kompetence og myndighed.2. Det gejstlige tilsyn – et samarbejde imellem provst og biskopFor mig kan det gejstlige tilsyn i folkekirken samles under de tre overskrif-ter: Inspirere, opmuntre og vejlede. At øve tilsyn betyder ikke at være in-spektør.At inspirere betyder at give muligheder for at præsterne kan tilegne sig nyeviden, nye holdninger, nye færdigheder. Det indebærer at og etablere efter-uddannelsesmuligheder og andre tiltag, der kan hjælpe præsten til at bevareglæden ved at være præst, og medvirke til at menigheden fortsat kan holdeud at høre på præsten. I en evangelisk-luthersk kirke, som lægger vægt pådet almindelige præstedømme, er det menighedsrådets opgave at samarbejdemed præsten også om den kirkelige opgave, og det er tilsynets opgave at in-spirere menighedsrådet til sammen med præsten at erkende og løfte denneopgave.At opmuntre betyder at erkende og tage alvorligt de vanskeligheder, mangepræster møder i deres arbejde. Udviklingen i det senmoderne samfund harmedført en frisættelse af det enkelte menneske. Udviklingen er kommet mednødvendighedens kraft, og har både positive og negative elementer. Hvispræsten oplever at han eller hun skal være både præst og menighed, samtidigmed at familien også kræver sit, så kan der godt være behov for opmuntring.Det senmoderne eller postmoderne menneske kan føle en længsel efter det,der i en fragmenteret verden kan give identitet og personlig forankring. Detteer folkekirkens store mulighed og forpligtelse. Som danskernes flertalskirkeer folkekirken forpligtet på at dele det evangelium, som i mere end tusind århar været en del af vor fælles kulturarv, med det folk vi er kirke for. Men detkræver præster, hvor embede og person på én gang er integreret og adskilt.Derfor skal præsterne opmuntres af et lyttende tilsyn.At vejlede kan i nogle situationer betyde at gå foran for at vise vejen, og iandre situationer at gå bagerst for at samle alle med op. Det kan også betydeat udøve myndighed når det er nødvendigt. At vejlede betyder ikke at bankefolk på plads, men at fastholde dem i deres kald og i deres bevidsthed om atvære teolog og præst.Provsten er en del af det gejstlige tilsyn, men på biskoppens vegne og påhans ansvar. Derfor må såvel indholdet af, som rammerne for det gejstlige146

tilsyn, fastlægges i et samarbejde imellem provst og biskop. Dette kan foreksempel ske i forbindelse med den årlige lederudviklingssamtale mellemprovst og biskop. Samtidig må det fastholdes, at provsten, som alle andresognepræster i stiftet, står under biskoppens gejstlige tilsyn.3. Det forvaltningsmæssige tilsynDen kirkelige lovgivning indeholder en række bestemmelser om, hvilkekompetencer der er henlagt til de forskellige kirkelige myndigheder:præst / menighedsråd,provst / provstiudvalg,biskop /stiftsøvrighed / stiftsrådkirkeminister / kirkeministeriumDer sker jævnligt ændringer i disse kompetencer. Afgørelser, der tidligereskulle træffes af stiftsøvrigheden (f.eks. opførelse og restaurering af præste-gårde, sognegårde og konfirmandhuse m.v.) træffes nu af provstiudvalget.Og afgørelser, der tidligere skulle træffes af kirkeministeren (f.eks. iværk-sættelse af tjenstlige sanktioner over for præsterne og oprettelse / nedlæg-gelse af pastorater samt placering af præstestillinger inden for det enkeltestifts kvote) træffes nu af biskoppen. Nogle af disse afgørelser kan ankes tilden overliggende myndighed, andre kan ikke ankes. Som hovedregel gælder,at alle spørgsmål, som vedrører præsternes arbejde: forkyndelse, arbejdsmil-jø, arbejdsvilkår, konflikter, klagesager m.v. skal behandles af biskoppen.Det er vigtigt at biskoppen anerkender provstens og provstiudvalgets selv-stændige kompetence, ligesom det er vigtigt, at provsten anerkender provsti-udvalgets selvstændige kompetence. En sådan anerkendelse er en af forud-sætningerne for et respektfuldt samarbejde imellem provst og biskop. Samti-dig er det forvaltningsmæssigt nødvendigt at biskoppen ikke søger at udøveselvstændig kompetence på en provsts eller et provstiudvalgs forvaltnings-mæssige afgørelser, fordi biskoppen og stiftsøvrigheden i en række sager erankeinstans.På det overordnede forvaltningsmæssige plan træffer såvel provsten sombiskoppen afgørelser i de sager, hvor de har kompetencen dertil. Sager, derskal indsendes fra præster og menighedsråd til afgørelse af biskoppen ellerstiftsøvrigheden, skal af provsten eller provstiudvalget forsynes med påteg-ninger og bemærkninger, der kan hjælpe biskoppen eller stiftsøvrigheden tilat træffe gode afgørelser. Og biskoppen skal, når præster indsender ansøg-ninger af forskellig art direkte til biskoppen, som hovedregel anmode præ-sterne om at indsende ad tjenestevejen, eller selv indhente provstens be-mærkninger.Endelig udøver biskoppen og stiftsøvrigheden også et forvaltningsmæssigttilsyn med provstens embedsførelse og provstiudvalgets virksomhed.

Provstiernes økonomi 2011I det følgende gennemgås forudsætninger, antagelser og metodevalg, der ergrundlag for de efterfølgende tabeller med oversigt over provstiernes økono-mi 2011.Oversigten er et bud på, hvordan provstiernes økonomi kommer til at se ud i2011. Den viser hvert provsti med en række grundoplysninger.StatistikAntal kirker og antal medlemmer kan optælles og data er udtrukket fra KIS.Udskrivningsgrundlag og kirkeskat opgøres fra Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet kun pr. kommune, men er det faktiske statsgaranterede eller selvbud-getterende udskrivningsgrundlag. For at opgøre disse på provstiplan, skal dergøres visse antagelser.Én kommune - ét provstiNogle provstier er ligningsmæssigt kun tilknyttet én kommune, og noglekommuner har kun ét provsti tilknyttet. For disse provstier der kun er tilknyt-tet én kommune samtidig med, at samme kommune kun har ét provsti til-knyttet, eksisterer der et en-til-en forhold, hvad angår udskrivningsgrundlagog kirkeskat. Disse provstier har således samme udskrivningsgrundlag, sam-me indtægt fra kirkeskat og samme kirkeskatteprocent, som den tilhørendekommune. Den samlede kirkeskat fås her ved at gange kirkeskatsprocentenmed udskrivningsgrundlaget.Én kommune - flere provstierNogle kommuner omfatter flere provstier. Hvis der for provstier, der delerkommune med andre provstier, gælder, at de ligningsmæssigt kun er tilknyt-tet denne ene kommune, så kan kommunens udskrivningsgrundlag og kirke-skat i kr. på provstiplan fordeles efter medlemmer. Kirkeskatteprocenten iprovstiet er den samme som i kommunen.To kommuner - ét provstiFlere provstier er delt mellem to eller flere kommuner. For provstier med toeller flere kommuner tilknyttet er kirkeskatteprocenten for provstiet fordeltpå baggrund af kommunernes indtægter fra kirkeskatten. Det matematiskeudtryk for ét provsti med to kommuner er som eksempel:Amagerland Provsti = (Dragør kommunes kirkeskat i kr. / AmagerlandProvstis samlede kirkeskat i kr.) * Dragør kommunes kirkeskatteprocent +

Oplyst lokal ligningKirkeministeriet skrev ud til alle provstier og bad om at få oplyst det ende-lige tal for ligningsbeløbet til de lokale kasser, som provstierne meddeltekommunerne ultimo september 2010 i forbindelse med budget 2011. Det vilsige ligningsbeløb til menighedsråd, PU kasse samt 5% reserve. Det oplystebeløb afviger for næsten alle provstier fra det af Kirkeministeriets beregnedebeløb. Det skyldes primært, at mange provstier har et mellemværende medderes kommune, som Kirkeministeriet ikke er bekendt med. For andre prov-stiers vedkommende – navnlig de i Københavns Kommune – skyldes afvi-gelser, at de ikke fordeler alene efter medlemmer.Der skal tages forbehold for indtastningsfejl.Noteforklaring pr. række- ** Rækker markeret med ** indikerer kommuner med to eller flereprovstier tilknyttet.- * Rækker markeret med * indikerer provstier med to eller flere kom-muner tilknyttet.-1Kerteminde Provsti opkræver 22.230.000 kr. fra Kerteminde kom-mune. Herudover modtager Kerteminde Provsti 5.595.000 kr., somNyborg Provsti opkræver i Nyborg Kommune for de fire menig-149

hedsråd, der tilhører Kerteminde Provsti, men ligger i Nyborg Kom-mune. Dertil kommer 97.000 kr. til PUK til Kerteminde Provsti fraNyborg Kommune.2Hjørring Nordre og Søndre Provstier har fælles kasse for 5% pulje,og stiftsbidrag. Disse er i oversigten fordelt efter medlemstal. Detsamme gælder for udligningstilskuddet til Hjørring Kommune.3Salling og Skive Provstier har fælles kasse for 5% pulje, og stiftsbi-drag. Disse er i oversigten fordelt efter medlemstal. Det samme gælderfor udligningstilskuddet til Skive Kommune.4Herning Nordre og Søndre Provstier har fælles kasse for 5% pulje,og stiftsbidrag. Disse er i oversigten fordelt efter medlemstal.5Ikast-Brande Provsti modtager 15.255.017 kr. opkrævet i SilkeborgKommune via Silkeborg Provsti.6Grene Provsti modtager 19.675.265 kr. opkrævet i Vejle Kommunevia Vejle Provsti.

Uddrag af tidligere betænkningerBetænkning nr. 495, 1968, vedrørende den kirkeligeadministration IISide 7:”Provstiudvalgene – provsten og 2 læge medlemmer, valgt af provstiets me-nighedsrådsmedlemmer – fører det umiddelbare tilsyn med menighedsråde-nes varetagelse af administrative økonomiske anliggender vedrørende besty-relsen af præstegårde og jorder samt kirker og kirkegårde, ligesom provsti-udvalgene har en udstrakt kompetence med hensyn til budgetter og regnska-ber for de kirkelige kasser uden for købstæderne. Ligesom stiftsøvrighederneer provstiudvalgene endvidere mellemled i den kirkelige administration, så-ledes at alle sager, der skal forelægges en højere myndighed, stiftsøvrighedeller ministerium, til afgørelse, fremsendes med provstiudvalgets erklæring”.Side 8:”Provsterne udgør som den statslige kirkelige underøvrighed det administra-tive mellemled mellem biskoppen og provstiets præster og menighedsråd.Tjenstlige henvendelser fra præster og menighedsråd til biskop, stiftsøvrig-hed eller ministerium skal fremsendes gennem provsten, forsynet med hansudtalelse. Meddelelser til præster og menighedsråd fra overordnede kirkeligeinstanser sendes ligeledes gennem provsten. Provsterne foretager præsteind-sættelser og leder i biskoppens forfald menighedsrådenes møder i anledningaf præstevalg. Endvidere påhviler det provsterne at føre tilsyn med de afpræster, kordegne og kirkebylærere førte ministerialbøger med dertil høren-de arkiver samt hvert 3. år at lede synet over kirker, kirkegårde og præste-gårde.”Betænkning nr. 610, 1971, om folkekirken i det modernesamfundSide 35”2.1.14ProvsterProvster udnævnes af kongen efter indstilling fra kirkeministeren. En provsthar altid i forvejen et sognepræsteembede i sit provsti. Stillingen som provster undtaget fra opslag og kan derfor ikke søges. I praksis har provstiets bi-skop en afgørende indflydelse på, hvem der bliver provst.Provsten fører på biskoppens vegne tilsyn med provstiets præster og menig-hedsråd. Alle tjenstlige henvendelser følger tjenestevejen gennem provst ogbiskop. Provsten fører tilsyn med præstegårde, kirker og kirkegårde og fore-tager regelmæssig syn over dem. Han fører desuden tilsyn med, at kirkebø-154

gerne er ført efter reglerne. Han indsætter præster og kan indvi kirker påbiskoppens vegne.Sognepræsten ved en domkirke er desuden domprovst og fungerer sombiskoppens stedfortræder.”Side 36:”2.1.15 BiskopperBiskopperne fører tilsyn med præster og menighedsråd. I Danske Lov er det-te tilsyn meget bredt defineret. Hvad tilsynet består i er i nogen grad overladttil enhver tids syn på bispeembedet og også i nogen grad til den enkelte bi-skop selv.Tilsynet udøves bl.a. ved visitatser, d.v.s. personlige besøg hos den pågæl-dende præst og menighedsråd.Biskoppen er kirkelig overøvrighed og har som sådan en række administra-tive funktioner. Bl.a. medvirker han ved besættelse af præstestillinger.”Side 93:”3.4.9.2.2.3 Kommissionens vurdering af behovetDet er efter kommissionens mening et problem for folkekirken, at der ikkefindes tilstrækkelige forsknings- og uddannelsesmuligheder i de generelleadfærdsvidenskaber og deres underafdelinger af speciel kirkelig interesse.Det er desuden ikke muligt for de forskellige kirkelige myndigheder at stillekrav om eller anbefale uddannelse af kirkelige medarbejdere, og det harheller ikke været muligt at stille særligt kirkelige forskningsopgaver.”Side 121:”4.2.2 ProvstirådDer har (som nævnt i afsnit 3.4.1.2) været betænkelighed ved at videreførede nuværende provstiudvalg,fordide dækker områder, der ikke er identiskemed storkommunerne,fordide har for få medlemmer,fordide er indirektevalgte, ogfordiopstillingsreglerne er uklare. Den administrative grunden-hed, provstiet, bør efter kommissionens mening have sit eget, direkte valgte,kirkelige råd. Dette råd bør benævnes provstiråd. Provstirådene beskrivesnærmere i det følgende.”

Betænkning nr. 1182, 1989, angående ansættelse istillinger i folkekirken m.m.Side 34:1.3. Provstestillinger/1.3.1. Provster:”Indtil tjenestemandsreformen af 1969 blev provstestillingen betragtet somet hverv, der uden opslag henlagdes til en af sognepræsterne i provstiet. Den-ne vederlagdes for varetagelse af hvervet med et særligt provstetillæg tilpræstelønnen.Ved tjenestemandsreformen af 1969 klassificeredes provstestillingerne sam-men med de tilknyttede præstestillinger som chefstillinger i lønramme 36 og37. Der var ikke dermed tilsigtet nogen ændring i det forhold, at provstestil-lingen er knyttet til en sognepræstestilling i provstiet. Som tjenestemandsstil-ling var provstestillingerne imidlertid undergivet de almindelige regler i tje-nestemandsloven om opslag. I medfør af tjenestemandslovens § 40, stk. 2,fastsatte Kirkeministeriet efter forhandling med Finansministeriet ved cirku-lære af 7. september 1979 regler herom (bilag 5). Efter disse regler opslås le-dige provstestillinger internt, d.v.s. mellem de ansatte præster i provstiet.Ansøgningsberettiget er tillige ansøgere til den præstestilling, som hidtil harværet knyttet sammen med provstestillingen.Hensigten med reglerne var dels at betrygge ansættelsesproceduren gennemet opslag dels i beskedent omfang at åbne mulighed for at tage ansøgereuden for provstiets grænser i betragtning. Denne mulighed er imidlertid be-tinget af, at ansøgeren til provstestillingen opnår menighedsrådets indstillingtil den samtidig ledige præstestilling.Nogle ganske enkelte ude fra kommende ansøgere er faktisk udnævnt somprovster. Det drejer sig om 3 af i alt 64 udnævnte provster.Provstiudvalget, for hvilket provsten indtil 1978 var født formand og nu erforretningsførende medlem, fik ved den kirkelige administrationsreform af1970 udvidet sit forretningsområde væsentligt. Dette – og de stigende kravom at holde de offentlige udgifter i ro – har medført, at bestridelsen af funk-tionerne som provst er blevet væsentligt mere tidskrævende, end det hidtilhar været tilfældet. Der er åbnet mulighed for antagelse af medhjælp af prov-stiudvalgene, og en aflastning er endvidere sket ved den for få år siden gen-nemførte provstirevisionsordning. Det er imidlertid fortsat sådan, at prov-sterne anvender en ikke uvæsentlig del af deres samlede arbejdstid på prov-steforretningerne. Når det tages i betragtning, at provsteforretningerne på-lægges så at sige oven i sognepræstetjenesten, kan det ikke undre, at noglemenighedsråd har følt, at provstefunktionens varetagelse skete delvis påbekostning af menigheden. Dette har i hvert fald i nogle tilfælde haft til føl-156

ge, at et menighedsråd i et pastorat, hvortil provstefunktionen havde væretknyttet, har betinget deres indstilling om præstestillingens genbesættelse af,at ansøgeren ikke tillige søgte provstestillingen. Der er dermed i flere tilfæl-de etableret en uventet, men effektiv bremse for tilgangen udefra af egnedeansøgere til ledige provstestillinger.Til aflastning af nogle provster i deres præstetjeneste er der ansat deltidsbe-skæftigede hjælpepræster. Sådanne støtteordninger er dog ikke altid anset fortilfredsstillende for menighedsrådene, da der i hjælpepræstestillinger med enbeskæftigelsesgrad på ca. � selvsagt vil finde hyppigt personskifte sted.Et flertal (E. Bagger, K. Bagger, Anker Honoré, Henning Rasmussen ogBertil Wiberg) mener, at de nugældende ansættelsesregler har nogle uheldigefølgevirkninger og ikke i alle tilfælde virker tilfredsstillende. Flertallet fore-slår derfor, at provstestillingerne fremtidig knyttes varigt til en bestemt præ-stestilling i provstiet. Flertallet mener, at der vil være mange fordele forbun-det med en sådan ordning.Først og fremmest vil den give mulighed for en afgrænsning af præstestillin-gen, således at denne sammen med provsteforretningerne kan varetages påtilfredsstillende vis inden for en rimelig samlet arbejdstid. Dette kan ske en-ten således, at provsteforretningerne knyttes til et lille pastorat, som ellersved ledighed måtte forventes sammenlagt med et andet pastorat, eller dervedat provsteforretningerne knyttes til et pastorat med flere præstestillinger. An-tallet af præstestillinger måtte i sidstnævnte tilfælde fastsættes under hensyn-tagen til provstefunktionen.En nyordning ville endvidere give nyudnævnte provster den betydelige støt-te, at de rykker ind i fungerende kontorer. Sekretærfunktioner, kontorbygnin-ger, arkiv o.s.v. vil kunne tilrettelægges varigt efter formålet. Allerede i dagviser ansøgninger til Kirkeministeriet om udbygning af præsteboliger medhenblik på provstiudvalgskontor, -arkiv m.m. behovet for passende rammer.Under den nuværende ordning, hvor provst/provstiudvalg kun midlertidigthuses i den pågældendes præstebolig, kan disse anmodninger ikke imøde-kommes.Endelig vil den foreslåede nyordning give mulighed for, at provstestillinger-ne efter sædvanligt opslag kan søges af alle, der opfylder betingelserne foransættelse i præstestilling. Dette vil give større valgmulighed og dermed mu-lighed for bedre kvalifikationer hos de ansatte.Den nuværende ordning, der dog åbner mulighed for ansøgere udefra, læg-ger megen vægt på lokalkendskab. Der vil i nyordningen intet være til hinderfor valg af en lokal ansøger, såfremt samtlige omstændigheder – herunderlokalkendskabet – taler derfor. Men i øvrigt anser flertallet ikke lokalkend-skabet for en afgørende kvalifikation. Man henviser bl.a. til, at der ikke erindhøstet dårlige erfaringer vedrørende den tilsvarende ordning for dom-provster.157

Ved besættelse af provstestillinger efter nyordningen må de involverede in-teresser afvejes efter hinanden og tilgodeses i overensstemmelse hermed.Menighedsrådets interesse retter sig ensidigt imod pastoratets præstelige be-tjening, medens såvel biskoppen som kirkeministeren må have den bedstmulige varetagelse af såvel præstetjenesten som provsteforretningerne forøje. Flertallet skønner, at de forskellige, dog til dels sammenfaldende, in-teresser er tilgodeset ved affattelsen af § 13i udvalgets lovudkast (bilag 1).Gennemførelse af nyordningen må ske efterhånden som ledighed indtræder iprovstestillingerne, men må forberedes inden. Der vil naturligvis kunne op-stå problemer ved, at der ikke tidsmæssigt bliver sammenfald mellem ledig-hed i provstestillingen og i en passende præstestilling, hvortil provstestillin-gen kan knyttes. Dette vil i hvert fald være tilfældet, såfremt den hidtidigeprovst er afskediget fra provstestillingen, men fortsat er ansat i sin præste-stilling. En problemløsning vil være særdeles konkret betinget. Elementerheri kan være midlertidige konstitutioner i den ene eller den anden stilling.Det må i det hele forudses, at gennemførelsen af nyordningen i alle provstiervil strække sig over et betydeligt tidsrum.Mindretallet (Asger Gewecke, Kjeld Holm, P.E. Severin og Helge Skov) an-ser ikke tiden for moden til at gennemføre en nyordning for ansættelse iprovstestillinger. For få år siden her reglerne herom været drøftet af Folke-tinget, hvor det blev konstateret, at der ikke skulle ske udvidelse af ansøger-skaren. Kirkeministeriets forslag herom blev afvist af Folketinget. Ministe-riet forsøgte herefter med en prøveordning, der blev iværksat den 30. marts1984 og ophævet 30. januar 1985, hvorefter der var enighed om at gå tilbagetil den hidtil gældende ordning.Efter mindretallets opfattelse vil et forslag om ændret procedure allerede nuikke være hensigtsmæssigt. De hidtidige forsøg har vist, at den nuværendeordning fungerer bedst.Efter nyordningen vil der være tilbøjelighed til at besætte provstestillingernealene ud fra de hertil krævede kvalifikationer, medens den nuværende delteansættelsesprocedure som henholdsvis præst og provst tilgodeser såvel hen-synet til præste- og provstestillingen. Provstierne indeholder i gennemsnit ca.16 sognepræster hver. Dette må anses for et passende rekrutteringsgrundlagtil chefstilling, når der tillige tages hensyn til den mulighed, som dog findes iordningen med hensyn til rekruttering udefra. Aflastning af provsterne måkunne ske med samme personalemæssige bistand som tilsvarende personale-grupper.Hertil kommer, at mindretallet ikke deler flertallets opfattelse af, at et prov-stis præster vil søge provstestillingen i samme omfang som hidtil, såfremtdette medfører, at anden præstestilling i provstiet samtidig skal søges. Damindretallet tillægger lokalkendskabet væsentlig betydning for varetagelse af

provstestillingen på bedst mulig måde, anser man dette for en afgørendemangel ved nyordningen.Det er endvidere mindretallets opfattelse, at gennemførslen af en nyordningvil være så vanskelig, at der bør påvises væsentlige mangler i den måde, dennuværende ordning fungerer, forinden man indlader sig herpå.Mindretallet mener derfor, at den nuværende ordning bør videreføres og for-eslår derfor lovudkastets bestemmelse om ansættelse i provstestilling udfor-met som nedenfor anført, hvorved særligt er tilsigtet at inddrage udefra kom-mende ansøgere i det omfang, principperne i den nuværende ordning over-hovedet giver mulighed derfor.»§… Stillinger som provst besættes efter internt opslag, ved hvilket der gi-ves følgende adgang til at søge den ledige stilling:1) Personer, der er ansat i sognepræstestilling i provstiet ved ansøgnings-fristens udløb.2) Ansøgere til sognepræstestilling, hvortil provstestillingen hidtil harværet knyttet, såfremt der er ledighed i denne stilling.3) Ansøgere til eventuelt andre ledige sognepræstestillinger i provstiet,såfremt ansøgningsfristen til disse stillinger udløber tidligst 14 dagefør og senest 14 dage efter udløbet af ansøgningsfristen til provste-stillingen.Stk. 2. Biskoppen indstiller til kirkeministeren tre ansøgere i prioriteret ræk-kefølge.«1.3.2. Domprovster:Om ansættelsesproceduren til domprovstestillinger indeholder særlige regleri menighedsrådsloven af 1922 § 43 a (bilag 4). Bestemmelsen indsattes i me-nighedsrådsloven ved lov nr. 212 af 25. maj 1983.Efter bestemmelsen gives der domsognets menighedsråd og biskoppen lej-lighed til hver for sig at udtale sig for tre ansøgere. Kirkeministeren er i sinafgørelse ikke bundet af disse udtalelser, men kan dog ikke vælge en ansø-ger, som ikke er omfattet af biskoppens udtalelse, før sagen har været drøftetmed biskoppen.I de ca. 6 år bestemmelsen har været anvendt, er der udnævnt 5 domprovster.I alle 5 tilfælde er den ansøger, som domsognets menighedsråd har udtalt sigfor som nr. 1, udnævnt. I 3 tilfælde var ansøgeren tillige nævnt af biskoppensom nr. 1. I de 2 øvrige tilfælde var den udnævnte ansøger kun nævnt af bi-skoppen som nr. 2. I disse tilfælde forelå dog den særlige omstændighed, atbiskoppens højest prioriterede ansøger var fyldt 60 år.Der kan altså konstateres en høj grad af overensstemmelse mellem menig-hedsrådenes og biskoppens vurdering. Da biskopperne afgiver deres udta-159

lelse sidst, kan det ikke udelukkes, at udtalelserne i vist omfang er påvirketaf menighedsrådets indstilling.Siden 1970 er der fra Kirkeministeriet sket en omfattende decentralisering afsagsbehandling og afgørelser til stiftsøvrighederne. Denne udvikling, der sta-dig står på, har ikke kunnet undgå at påvirke biskoppernes arbejdssituation.Denne betænkning indeholder i kap. 2, afsnit 2.2.4, forslag, som yderligerevil belaste denne. I overvejelserne om en aflastning af biskopperne, har Kir-keministeriet inddraget en forøget anvendelse af domprovsterne i bispefor-retningens varetagelse. Muligheden heraf vil selvsagt afhænge af, om bi-skoppen i det konkrete tilfælde kan forvente en sagsbehandling og afgørelse,som er i overensstemmelse med den administrative linie, som biskoppen selvhar anlagt i stiftets administration. Denne udvikling understreger, at biskop-pen bør have afgørende indflydelse på valg af domprovst.En øget mulighed for biskoppen til at afgrænse de ansøgere, som biskoppenkan anbefale som sin stedfortræder og medarbejder, kunne opnås ved sammefremgangsmåde, som af flertallet er foreslået i forbindelse med ansættelse afprovster jf. foran afsnit 1.3.1 og udvalgets lovudkast § 13 (bilag 1). Da dom-sognets menighedsråd og menighedsrådene i de pastorater, hvortil provste-stilling af flertallet foreslås tilknyttet, har identiske interesser, vil sammeretsstilling også være naturlig.På den anden side synes der ikke at være afgørende grund til at opretholdekirkeministerens valgmulighed uden for de indstillede ansøgeres række,hvorfor udvalget som helhed kan foreslå, at flertallets forslag om udnævnel-se af provster finder tilsvarende anvendelse på ansættelse af domprovster.1.3.3. VærnsprovsterIndtil tjenestemandsreformen af 1969 blev funktionen som værnsprovst(hærprovst, orlogsprovst og flyverprovst) vederlagt gennem et honorar, derblev udredet af Forsvarsministeriet, der ligeledes i samråd med Kirkemini-steriet ansatte værnsprovsterne.Dette forhold ændredes efter 1969 i lighed med de tilsvarende ændringer forprovsterne i øvrigt. Stillingen som hærprovst er blevet varigt knyttet til stil-lingen som sognepræst ved Kastels Kirke, ved hvis besættelse menighedsrå-det ikke medvirker, jf. bestemmelsen i § 34 i menighedsrådsloven af 1922(bilag 4). Stillingen som orlogsprovst er fortsat varigt tilknyttet stillingensom provst for Holmens provsti og sognepræst ved Holmens Kirke, ved hvisbesættelse menighedsrådet heller ikke medvirker, jf. samme lovbestemmel-se. Derimod er stillingen som flyverprovst ikke varigt tilknyttet til en be-stemt præstestilling, men ønske herom har været fremsat af Forsvarsministe-riet. En ændring i overensstemmelse hermed må forventes at finde sted i for-bindelse med personskifte.

De administrative ændringer, der således er sket, er gennemført med den af-gørende forudsætning, at Forsvarsministeriets indflydelse på udnævnelse afværnsprovsterne bevares. Ansættelsesproceduren bør derfor næppe formali-seres, men ansættelserne bør – som det var tilfældet ved ansættelse af dennuværende hærprovst – ske i et samråd mellem biskoppen over KøbenhavnStift (som tilsynsførende med værnenes kirkelige betjening), Forsvarsmini-steriet og Kirkeministeriet, i hvilket menighedsrådenes synspunkter inddra-ges.Det foreslås derfor, at stillingerne som værnsprovst undtages fra de alminde-lige indstillingsregler, jf. udvalgets lovudkast § 7, stk. 2 og § 13, stk. 3 (bilag1).Ved § 34 i menighedsrådsloven af 1922 (bilag 4) er – udover sognepræste-stillingerne ved Holmens og Kastels kirker i København – tillige sognepræ-stestillingen ved Garnisons kirke, ligeledes i København, undtaget fra be-stemmelserne om menighedsrådenes indstillingsret. Forudsætningerne fordenne bestemmelses opretholdelse er bortfaldet. Bestemmelserne om ensærstilling for sognepræstestillingen foreslås derfor ikke videreført.”Derudover er der i betænkningen på side 70 et afsnit der omhandler de nuafskaffede provsteretter.

Betænkning nr. 1264, 1994, om præstestillingerSide 36:”B. Sekretærhjælp til provster.Ifølge økonomilovens § 24, stk. 2, virker provsten som provstiudvalgets for-retningsførende medlem og drager omsorg for udførelse af udvalgets beslut-ninger.Som provst vælges en præst i provstiet, og ud over at være provst skal ved-kommende stadig fungere som præst i sin hidtidige præstestilling.I sin egenskab af forretningsfører for provstiudvalget varetager provstenprovstiudvalgets korrespondance og behandling af budget og regnskab forprovstiets kirke- og præstegårdskasser, synsforretninger vedrørende kirker,kirkegårde og præsteboliger.Stiftsøvrigheden godkender ansættelse af provstesekretærer, der normalt erdeltidsansatte med en vekslende arbejdsbyrde, som er størst i de perioder,hvor der udarbejdes budget og ved aflæggelse af regnskab.Under henvisning til provstens store arbejdspres finder udvalget, at det børovervejes omsekretærhjælp til provster bør bevilges i større omfang endhidtil.”

Betænkning nr. 1477, 2006, Opgaver i sogn, provsti ogstiftSide 26:”ProvstietDer er i dag 111 provstier i folkekirken. Provstierne omfatter i gennemsnitca. 20 sogne. Der er dog meget stor forskel på antallet af sogne i provstierne– fra 6-7 sogne i nogle provstier i byområder og op til flere end 30 sogne inogle provstier i landsdistrikter.I hvert provsti er der et provstiudvalg, som består af 2-7 medlemmer, der ervalgt af menighedsrådene, samt af provsten, der er født medlem af og forret-ningsfører for provstiudvalget.Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den lokale folkekirkelige øko-nomi.Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassersbudgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser.Provstiudvalget er i øvrigt på en række økonomiske, administrative og byg-ningsmæssige områder godkendende instans i forhold til menighedsrådenesbeslutninger. Provstiudvalgets kompetence i forhold til økonomien kan vedenighed mellem menighedsrådene i ligningsområdet overdrages til et beslut-tende budgetsamråd, der består af repræsentanter for menighedsrådene samtaf provstiudvalget.Provsten fører desuden på biskoppens vegne tilsyn med præsterne i provstietog tilrettelægger den præstelige betjening af sognene under præsters ferie,fridage og sygdom.I dag består de væsentligste opgaver på provstiniveau i provstiudvalgetsfastsættelse af den lokale ligning og fordeling af ligningsbeløbet mellem delokale kasser samt af provstens opgaver med gejstligt tilsyn med præsterneog med bygningssyn. Disse opgaver må også fremover forventes at ligge påprovstiniveau, men der kan være grund til på visse punkter at ændre på denmåde, de varetages på.Samarbejde mellem sogneSom anført ovenfor er der en række lokale, kirkelige opgaver, som kun van-skeligt eller slet ikke kan løftes i mange af de små sogne. Her vil provstietnaturligt kunne danne rammen om løsningen af disse opgaver, særligt nårprovstiet i højere grad kommer til at omfatte samme geografiske område somkommunen, det vil sige et område som borgerne i forvejen har en tilknytningtil. Som et eksempel kan nævnes skole-kirke samarbejde, hvor det vil blivelettere og enklere at få samarbejdet i gang, når provsti og kommune dækkersamme geografiske område. Det gør det nærliggende at give provstiet mu-162

lighed for at spille en større rolle som ramme for forskellige former for sam-arbejdemellem sognene.Et sådant samarbejde mellem sognene inden for et provsti kunne fx vedrøre:undervisning og diakonikirkekoncerterfælles kommunikation om kirkelige aktiviteter m.v. (kirkeblad,hjemmeside på internettet)udviklingsplaner for provstiet, fx kvalitetsudvikling vedrørende kirkeog kirkegård, prioritering af vedligeholdelse, byggeplaner, ansættelseaf lokalt finansierede præsterfælles administration af kirkefunktionærernes ansættelsesforholdbogføring for de lokale kasser.Samarbejde inden for provstiets ramme udelukker ikke andre former forsamarbejde mellem et mindre antal sogne. Det kan være samarbejde omsærlige gudstjenester – eksempelvis børne-, musik- eller stillegudstjeneste –med henblik på den bedst mulige brug af kirkerum og medarbejderressour-cer. Det kan også være samarbejde om fælles stillinger, fx at to eller tresogne inden for et pastorat går sammen om en organiststilling, eller at enrække sogne ansætter en fælles kantor.Arbejdsgruppen foreslår, at de nuværende regler om samarbejde mellemsogne afbureaukratiseres, således at samarbejde ikke længere skal krævedispensation fra Kirkeministeriet. Det foreslås således, at samarbejde mellemmenighedsråd skal kunne etableres uden videre, forudsat at samarbejdet ogfinansieringen af dette beskrives i en vedtægt, der bekendtgøres på Kirkemi-nisteriets hjemmeside, og som menighedsrådet er forpligtet til at udlevere tilenhver, der anmoder herom.Det vil sige, at alt hvad et menighedsråd i henhold til folkekirkens økonomi-lov kan gøre alene, skal menighedsrådene således også have mulighed for atetablere samarbejde om. Det er naturligvis en forudsætning, at der er budget-mæssig dækning for samarbejdet.Arbejdsgruppen foreslår herudover, at provstiet skal kunne være ramme forsamarbejde mellem menighedsråd. Med dette forslag sigtes der mod samar-bejde, der er fælles for provstiet som helhed, herunder samarbejde om opga-ver, som mange af provstiets sogne kun vanskeligt kan løfte alene. Der er ihøringssvarene bred tilslutning til, at provstiet skal kunne være ramme om etsådant samarbejde mellem sognene.Samarbejde med provstiet som ramme bør også kunne etableres enkelt ogubureaukratisk. Det bør derfor også i dette tilfælde gælde, at indholdet afsamarbejdet og dets finansiering blot skal beskrives i en vedtægt, der be-kendtgøres på Kirkeministeriets hjemmeside, og som skal kunne udleveres163

på provstikontoret. Så længe samarbejdet alene omfatter aktiviteter, som me-nighedsrådene efter økonomiloven har ret til at finansiere, bør et samarbejdeefter arbejdsgruppens opfattelse ikke kræve nogen dispensation fra Kirkemi-nisteriet.Der er derimod behov for at sikre, at et sådant samarbejde har solid opbak-ning i provstiets sogne. Arbejdsgruppen skal derfor foreslå, at samarbejde påprovstiniveau alene kan sættes i værk efter beslutning på budgetsamråd medkvalificeret flertal på 2/3 af de vægtede stemmer, som nærmere beskrevet idet følgende afsnit om budgetprocessen.Denne model indebærer, at enkelte sogne ikke kan blokere for et samarbejdei provstiet. Men de sogne, der ikke ønsker at deltage, skal ikke kunne tvingesind i samarbejdet, og de skal ikke kunne forpligtes til at stille præster, andremedarbejdere eller lokaler til rådighed for samarbejdet. De må dog accepte-re, at der prioriteres midler til et sådant samarbejde af den fælles kasse forprovstiet. Dette svarer i realiteten til den gældende retstilstand, hvor det en-kelte sogn også må acceptere, at andre sogne prioriterer og får stillet midlertil rådighed af provstiudvalget til aktiviteter, som det pågældende sogn ikkeselv ønsker at iværksætte, fx for så vidt angår en forskellig prioritering af un-dervisning, diakoni m.v.Det vil efter arbejdsgruppens vurdering i mange tilfælde kunne være en godløsning, at de forskellige former for funktionsmenigheder – i fængsler, påhospitaler og på uddannelsesinstitutioner – forankres på provstiniveau, såle-des at de får deres egen kasse.Arbejdsgruppen er derimod skeptisk over for samarbejde mellem provstierom ansættelse af en personalekonsulent, der skal rådgive menighedsrådeneom personaleforhold, da dette blot er udtryk for en form for ”genopfindelseaf stiftet”. Hvis et sådant samarbejde er begrundet i ønsket om en mere lokaltilstedeværelse af den pågældende medarbejder, kunne det i stedet overvejes,om stiftet kunne have mulighed for at have en eller flere ansatte med et lo-kalt placeret arbejdssted i ”den anden ende” af stiftet.Ansættelse af kirkefunktionærerKirkefunktionærer, der er tjenestemænd, er hidtil blevet ansat med folkekir-ken som ansættelsesområde og sognet som tjenestested, mens ikke-tjeneste-mænd er blevet ansat i sognet. Der har imidlertid ikke været realitet bag tje-nestemændenes ansættelse i folkekirken som helhed. Brug af tjenestemands-ansættelse er nu under afvikling, idet der som hovedregel ikke kan ske nyan-sættelse som tjenestemand.På den baggrund foreslår arbejdsgruppen, at kirkefunktionærer fremover an-sættes med provstiet som ansættelsesområde og med et fast tjenestested i eteller flere af provstiets sogne. Blandt høringssvarene er der også et klart fler-tal, der ønsker denne model, bortset fra kirkefunktionærernes organisationer.164

Mange menighedsråd fremhæver vigtigheden af at fastholde menighedsrå-dets valgfrihed ved ansættelsen.Det bør fortsat – som det hidtil har været tilfældet også for de tjenestemands-ansatte – være menighedsrådet, der er arbejdsgiver, og derfor også menig-hedsrådet, der vælger, hvem der konkret skal ansættes i den enkelte stilling.Samtidig er det fortsat menighedsrådet, der har den daglige ledelseskompe-tence over for den ansatte, jf. dog overvejelserne ovenfor om daglig ledelse isognet.Arbejdsgruppen finder, at det vil være godt for folkekirken, hvis der indføresen rådighedsordning for kirkefunktionærer, sådan at menighedsrådet har mu-lighed for at trække på provstiets øvrige ansatte frem for at bruge vikarer vedfx ferie og sygdom. Hermed bliver der en praktisk konsekvens af, at provsti-et er ansættelsesområde.Arbejdsgruppen finder endvidere, at det på budgetsamrådet bør kunne be-sluttes med et kvalificeret flertal på 2/3, at personalenormeringen flyttes framenighedsrådet til provstiudvalget, således at personalenormeringen fastlæg-ges som led i budgetprocessen. Budgetsamrådet bør i den forbindelse kunnefastlægge retningslinier for personalenormeringen i provstiet med henblik påat sikre, at forskelle mellem sognenes vilkår er sagligt begrundet.For at sikre den nødvendige åbenhed om personalenormeringen og dermedprovstiudvalgets muligheder for at prioritere driftsbevillingerne foreslås det,at menighedsrådene i alle tilfælde skal aflevere en oversigt over ansat perso-nale og dets normering sammen med budgetforslaget.Provstens opgaverProvstens arbejde er i dag delt mellem tjenesten som sognepræst og provste-arbejdet.Tjenesten som sognepræst bør fastholdes som en væsentlig del af provstensarbejde, da der herigennem sikres en faglig forankring af provstens arbejdesom provst. En fordeling med halvdelen af tiden til hver af opgaverne kanvære en relevant målsætning, men må afhænge af provstiets størrelse.Selve provstearbejdet kan opdeles i tilsyn, økonomi og administration. Detmå være en målsætning, at det rent administrative, hvor provsten fx alenefungerer som postkontor, så vidt muligt afskaffes eller placeres andre steder.Tilsynet med præsterne må forventes at komme til at fylde mere i de kom-mende år med blandt andet medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og intro-duktion og vejledning af nye præster. Økonomiopgaven, hvor provsten erforretningsfører for og medlem af provstiudvalget, vil også fremover stå cen-tralt og også blive mere krævende, i det omfang provstiet kommer til at dan-ne rammen om samarbejde mellem sognene.Langt hovedparten af alle høringssvar er positive over for, at provsten bør165

lettes for administrative opgaver, og at provsten også har en opgave i forholdtil at befordre samarbejde inden for provstiet. Svarene fra biskopper ogstiftsøvrigheder fremhæver særligt, at tilsynsopgaver og præsteopgaver skalfylde mere i provstens stilling.ProvstesynProvsten har hidtil brugt en betydelig del af sin tid på det såkaldte provstesynaf kirker, kirkegårde m.v., som skal gennemføres hvert tredje år. Provsten bi-stås her af provstiets bygningssagkyndige, typisk en arkitekt. Provstesynetsupplerer det årlige syn, som menighedsrådet gennemfører sammen med rå-dets egen bygningssagkyndige. Provstesynet er primært et bygningsteknisksyn særligt med henblik på, om der er nødvendige vedligeholdelsesarbejder,som kræver en anlægsbevilling fra provstiet. Det er dog også et liturgisk be-grundet syn af, om kirkerummet lever op til de liturgiske krav til stand ogudstyr.Den oprindelige begrundelse for indførelse af provstesyn i 1861 – at kirkernevar så brøstfældige, at gudstjenesten led under det – kan ikke længere sigesat være relevant. Når provstiet fortsat bør forestå et periodisk tilsyn med kir-kebygningen, hænger det dels sammen med, at der med synet skabes det for-nødne grundlag for provstiudvalgets prioritering af anlægsrammen, dels atkirkebygningerne udgør en fælles arv for hele folkekirken, som det ikke ale-ne er op til det enkelte menighedsråd at forvalte. Men arbejdsgruppen fore-slår, at intervallet for provstiets deltagelse i synet ændres, sådan at dette synalene holdes hvert fjerde år, svarende til én gang i menighedsrådets funk-tionsperiode.For så vidt angår det bygningstekniske syn, har provsten ingen særlige kom-petencer til at forestå synet. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at provsten ikkeskal deltage i selve synsforretningen over kirkebygningen og kirkegården.Denne synsforretning foreslås fremover udført af menighedsrådet (valgtemedlemmer og præster), menighedsrådets bygningskyndige og den af prov-stiudvalget udpegede bygningskyndige. Provstiets bygningskyndige ledersynet. Provsten skal have mulighed for at deltage i synet efter eget ønske.Det liturgisk begrundede tilsyn med kirkerummet og med kirkegård og kapelkan allerede siges at være varetaget af sognepræsten. Dels har sognepræsten– ligesom menighedsrådets valgte medlemmer – pligt til at deltage i det årli-ge syn og her gøre sine synspunkter gældende, dels har sognepræsten i kraftaf sit embede et liturgisk tilsyn med kirken. Hvis sognepræsten finder, atgudstjenesten eller de kirkelige handlinger lider ved mangler ved bygningeller udstyr, har præsten dels mulighed for at gøre dette synspunkt gældendeved de årlige syn eller på et møde i menighedsrådet. Hvis menighedsrådetafviser at foretage sig noget, vil præsten have pligt til at indberette forholdettil provsten, og provsten har endvidere mulighed for at tage sådanne spørgs-mål op i tilfælde af klager fra medlemmer af menigheden.166

Administrative opgaverArbejdsgruppen foreslår, at provsten lettes for en række administrative op-gaver.Det gælder opgaver i forbindelse med planlægning af præsters ferier og vi-kardækning i forbindelse med kortere sygdom. I stedet foreslås, at præsternesom udgangspunkt selv – inddelt i passende grupper – administrerer ferie- ogfridags- samt sygevikarplanlægningen. En sådan mulighed for selvstændigplanlægning skal kombineres med en forpligtelse til løbende at holde prov-sten og tjenestestedet (kirken) orienteret om resultatet af præsternes tilrette-læggelse af ferieafvikling og afholdelse af fridage. En sådan ordning anven-des allerede flere steder, blandt andet på Hindsholm og i Kolding.Ansvaret skal fortsat ligge hos provsten, som blandt andet skal udarbejde delokale retningslinier for præsternes ferie- og fridagsplanlægning, herunderfrister for planlægningen. Men målsætningen skal være, at provsten alenebliver inddraget i selve planlægningen, hvor det ikke er muligt for præsterneat blive enige. Såfremt ordningen ikke kan bringes til at fungere i det enkeltetilfælde, kan provsten træffe beslutning om at vende tilbage til den traditio-nelle model. Provsten kan også beslutte, at enkelte præster ikke indgår i ord-ningen.Ordningen vil give præsterne øget indflydelse på og ansvar for betjeningen iprovstiet som helhed, samtidig med at provsten lettes for en arbejdsopgave.Ordningen kan endvidere medvirke til at udjævne forskellen mellem arbejds-belastningen for by- og landpræster. Bypræsterne kan fx aflaste landpræster-ne ved at afholde visse af landpræsternes gudstjenester, mens landpræsternekan aflaste bypræsterne ved at varetage nogle kirkelige handlinger. Eftersomordningen forudsætter, at præsterne skal mødes med henblik på planlægnin-gen, kan den også virke stimulerende for øget samarbejde på tværs af sogne-grænserne samt generelt øge det kollegiale fællesskab præsterne imellem.Visse af provstens øvrige opgaver, blandt andet tilsynet med ministerialbø-gerne, må også vurderes at kunne delegeres til en eller flere af provstietspræster under provstens ansvar. I det omfang provsten skal arbejde med atbefordre samarbejde mellem sogne i provstiet om forskellige opgaver, vil detofte i praksis være hensigtsmæssigt at inddrage en eller flere præster heri, fxsåledes at én af præsterne bliver ”projektleder”.Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at provsten for fremtiden skal lettes fornogle rent administrative opgaver: autorisation af diverse protokoller, admi-nistrationen af valg til menighedsråd, ansøgninger om befordringsgodtgørel-se for præster, påtaleberettiget vedrørende urnenedsættelser på privat grund,gravminderegistrering og godkendelse af konfirmandlokaler.Samlet kan dette skønnes at betyde en lettelse i størrelsesordenen 20 % afprovstearbejdet. Det foreslås endvidere – som det blandt andet fremhæves i167

høringssvarene fra biskopper og stiftsøvrigheder – at provstisekretærens ad-ministrative kompetencer styrkes. Dette kan ske gennem efteruddannelse ogved at der i forbindelse med rekruttering lægges vægt påuddannelsesmæssige eller erfaringsbaserede kompetencer inden for blandtandet regnskabsvæsen. Provstisekretæren vil herved i højere grad kunne bi-stå provsten i forbindelse med budgetarbejdet.Provstikontor og provstestillingenDer er i høringssvarene en meget bred opbakning til en fast placering afprovstikontoret. Den nuværende ordning betyder, at provstens kontor somoftest flytter, når der er skift i provstestillingen. Dette er uhensigtsmæssigtfor forståelsen af provstiet som en enhed, og de økonomiske udgifter ved atflytte provstikontoret kan være betydelige, idet provstikontoret skal udstyresmed det nødvendige tekniske udstyr, der skal skabes plads og kontorfacili-teter til provstisekretæren, og der skal være de nødvendige mødefaciliteter.Det bør være det enkelte provstiudvalg, der træffer beslutning om placeringaf provstikontoret. Kontoret kan fx indrettes i en sognegård, sådan at provsti-udvalget lejer et eller flere lokaler. Etablering af et fast provstikontor børgennemføres ved ledighed i provstestillingen, eller hvis der i øvrigt opstårmulighed for at etablere en god lokaleløsning.Der kan tænkes to forskellige modeller for besættelsen af provstestillingen.Den ene er, at provsteembedet er et særligt embede ved en kirke i provstiet,hvor der er flere præster (”domprovstemodellen”). Den anden model svarertil den nuværende, hvor en af provstiets præster samtidig er provst, men så-ledes at provsten skifter mellem sin arbejdsplads som præst og som provstmed to forskellige kontorer (”pendlerprovsten”).Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i frem-tiden er vigtigt at fastholde, at provstestillingen skal have et ikke ubetydeligtpræsteligt indhold, således at provsten fortsat udfører de almindelige præste-opgaver som afholdelse af gudstjeneste, kirkelige handlinger og sjælesorg.Når det er vigtigt at fastholde, at provstestillingen ikke udelukkende skal væ-re en administrationsstilling, hænger det netop sammen med provsteembedetsom et gejstligt embede, hvor sognepræstearbejdet er en forudsætning forprovstens varetagelse af det gejstlige tilsyn med præsterne. I de større prov-stier kan det være aktuelt at knytte en kvoteret præstestilling til det sogn,hvor provsten er sognepræst.Der er i høringssvarene bredest opbakning til ”pendlerprovstemodellen”.Mange menighedsråd giver udtryk for en betydelig bekymring ved ”dom-provstemodellen” med den begrundelse, at menighedsrådet derved misterkaldsretten til sognepræstestillingen. I ”pendlerprovstemodellen” vil menig-hedsrådet fortsat have kaldsretten.Det er desuden arbejdsgruppens vurdering, at ”pendlerprovstemodellen”168

sikrer en forskellighed i provstestillingen, således at det ikke kun er stillingeri de større byer, der bliver provstestillinger, idet provstestillingen kan vekslemellem by og land. Heroverfor står den ikke ubetydelige ulempe, at ”pend-lerprovstemodellen” i praksis giver meget begrænsede muligheder for, atpræster uden for provstiet kan søge en ledig provstestilling. Det er med til atreducere mobiliteten blandt præster, ligesom provstestillingen i nogle tilfæl-de ikke vil kunne besættes med den bedst kvalificerede.Arbejdsgruppens forslag6. Der etableres bedre muligheder for samarbejde mellem sognene:Alt hvad et menighedsråd i henhold til økonomilovens § 2 kan gørealene, kan menighedsråd også beslutte at samarbejde om. Beslutnin-gen træffes af de pågældende menighedsråd. Samarbejdet skal beskri-ves i en vedtægt, men skal ikke godkendes af andre myndigheder.Samarbejde med provstiet som ramme kan besluttes på budgetsam-rådet ved kvalificeret flertal på 2/3. Menighedsrådenes stemmer væg-tes i forhold til antal valgte menighedsrådsmedlemmer (dvs. på sammemåde som ved valg til provstiudvalget). Samarbejdet kan finansieresaf provstiudvalgskassen.Ingen sogne kan forpligtes til at deltage i og stille præster, kirkefunk-tionærer eller lokaler til rådighed for samarbejdet.7. Kirkefunktionærer ansættes fortsat af menighedsrådet, men med provstietsom ansættelsesområde og med et fast tjenestested (en eller flere af prov-stiets kirker). Menighedsrådene kan vælge at samarbejde om administra-tionen af kirkefunktionærer. Menighedsrådene kan endvidere vælge atflytte personalenormeringen fra menighedsrådet til provstiudvalget, såle-des at normeringen indgår som led i budgetprocessen. Beslutningernetræffes på budgetsamrådet med kvalificeret flertal på 2/3 af de vægtedemenighedsrådsstemmer.8. Provstesynet ændres, så provsten ikke deltager i synsforretningen. Synetaf kirken og kirkegården udføres af provstiets bygningskyndige (underansvar over for provsten), menighedsråd (både valgte medlemmer ogpræster) samt menighedsrådets bygningskyndige. Provstiets bygnings-kyndige leder synet. Synet holdes hvert 4. år. Provsten kan deltage i synetpå eget initiativ.9. Provsten lettes for administrative opgaver i forbindelse med planlægningaf præsters ferier, koordinering i forbindelse med korterevarende sygdomog tilsynet med ministerialbøgerne ved, at de pågældende opgaver udde-legeres til præsterne, mens det overordnede ansvar fortsat er provstens.Provsten lettes herudover for en række mindre, administrative opgaver169

Betænkning nr. 1491, 2007, Folkekirkens lokale økonomiSide 219:”6.4.2. Rådgivning til menighedsråd i personalesagerMenighedsrådet er som arbejdsgiver underlagt en væsentlig del af de regler,der er gældende for det øvrige offentlige arbejdsmarked. Håndteringen afdisse regelsæt forudsætter imidlertid i praksis, at det er professionelle aktø-rer, der er på banen, og ikke, som det gør sig gældende for menighedsråde-nes vedkommende, frivillige folkevalgte. Erfaringerne viser, at der er behovfor at styrke rådgivningen af menighedsrådene i personalesager. I kapitel 4blev der skitseret forskellige muligheder for at styrke samarbejdet om råd-givning af menighedsrådene i personalesager, så menighedsrådet kan få derigtige råd fra begyndelsen. ”Hjørring”-modellen og ”Kerteminde”-ordnin-gen blev opstillet som eksempel på en løsning på provsti- henholdsvis stifts-niveau. Dertil kommer, at Landsforeningen af Menighedsråd har en omfat-tende rådgivning og vejledning af menighedsrådene i personalespørgsmål.Fordelen ved at knytte personale(konsulent) ekspertisen til stiftet vil være, atstiftet i forvejen foretager lønindplacering. Der skal ikke opfindes en nystruktur til funktionen. En væsentlig ulempe er, at stiftet er tilsyns- og anke-instans og derfor kommer til at have flere kasketter på.Fordelen, ved at provstiet eller samarbejdende provstier varetager personale(konsulent) ekspertisen, er, at andre administrative funktioner som eksem-pelvis regnskabsføringen ligeledes kan etableres på provstiniveau, og at dis-se to funktioner vil kunne benytte fælles faciliteter, jf. kapitel 4 om samar-bejde om forvaltningsopgaver.”

Betænkning nr. 1503, 2008, Uddannelse ogefteruddannelse af præsterSide 8:”2. periode - 3 måneders praktik i praktiksognPraktikpladsen forankres i et provsti, og provsten har tilsynet medpraktikordningen.Der skabes kontakt mellem praktikanten og praktikvejlederen/teamet, sompraktikanten tilknyttes under praktikforløbet, således at der kan udarbejdesen handleplan, og praktikforløbet kan planlægges.Under praktikforløbet fungerer praktikanten som præst på sin vejleders ogeventuelle teampræsters ordination.Praktikanten skal således kunne fungere i alle de funktioner, som en præsthar, og dermed både kunne udføre forkyndelse, vielse, begravelse, kirke-bogsføring, konfirmandundervisning og sjælesorg samt præstens øvrige op-gaver og arrangementer.Praktikanten skal både deltage i og selv udføre en række nærmere aftalte kir-kelige handlinger og betjeninger af sognets beboere. Visse af disse arbejds-opgaver skal praktikanten have prøvet at udføre selvstændigt inden afslutnin-gen af praktikforløbet. Praktikanten deltager under praktikforløbet også ipersonalemøder og i menighedsrådsmøder.For at kunne komme i praktik skal den studerende være medlem af folkekir-ken.Under praktikperioden aflønnes praktikanten svarende til begyndelseslønnenfor overenskomstansatte akademikere uden tillæg.3. periode - 1 måneds teori på Pastoralseminariet med fortsattilknytning til praktiksognetFormålet med den afsluttende periode på Pastoralseminariet er, at den stude-rende, sammen med sine medstuderende og underviserne på seminariet, re-flekterer over sine erfaringer fra praktikforløbet.Der vil herved blive skabt en bred erfaringsbasis, hvor mange forskellige op-levelser og synsvinkler vil blive præsenteret og overvejet.De studerende kan i denne periode opbygge en redskabssamling samt skabeet netværk, som de kan trække på i deres videre arbejde som præst.Derudover skal tiden bruges til opgaveskrivning.Aflønning i denne periode svarer til begyndelseslønnen for overenskomstan-satte akademikere uden tillæg.

Evaluering af de tre perioderPerioderne vurderes særskilt. Det vil sige, at en studerende godt kan bestå énaf perioderne og ikke bestå en anden. Der er tale om en konkret og individu-el bedømmelse - en egnethedsvurdering.Hvis en studerende ikke består en af perioderne og ønsker at tage periodenom, skal der være mulighed for det.Tilsyn under de tre perioderUnder det indledende teoriforløb og det afsluttende refleksionsforløb på Pa-storalseminariet har underviserne på seminariet pligt til at være opmærksompå den enkelte studerende, og de har pligt til at rådgive den studerende, så-ledes at den studerende får mest muligt ud af undervisningen.Under praktikforløbet har provsten efter anvisning fra biskoppen tilsynspligti forhold til både praktikanten, praktikvejlederen og eventuelle praktikpræ-ster.Praktikpladsernes antal og placeringArbejdsgruppenanbefaler,at praktikpladsernes antal og placering bestem-mes efter det antal præster, der skal uddannes.Under forudsætning af, at der er behov for 75-100 praktikpladser årligt, for-deles de efter følgende model:3/5 af pladserne fordeles til faste praktikprovstier:de faste praktikprovstier skal være koncentreret omkring uddannelses-institutionerne og større byerder kan inden for de faste praktikprovstier aftales en rotationsordning,så sognene i provstierne belastes ligeligtfaste praktikprovstier sikrer, at der kan tilbydes praktikpladser fordeltover hele landet. De betyder endvidere en begrænsning i forhold til detarbejde, det ellers ville være løbende at skulle motivere provstier til atoprette praktikpladser, og det administrative arbejde, der ligger i at op-rette og godkende nye praktikpladser og teams.2/5 af pladserne fordeles efter en udbudsordning:interesserede provstier og sogne kan via provstiet udbyde enpraktikpladsUdbudsordningen sikrer, at sogne i alle provstier har mulighed for atdeltage i praktikordningen. Det handler blot om at gøre praktikpladsentilstrækkeligt tiltrækkende. Det vil f.eks. sige, at landsogne, der gernevil gøre opmærksom på deres sogn og eventuelle fremtidige stillinger,får mulighed for at gøre en ekstra indsats for at få praktikanter. Ud-budsordningen sikrer også, at praktikstederne til en vis grad bliver ud-172

sat for konkurrence. Dermed sikres det, at standarden fastholdes, og atder arbejdes for at gøre de konkurrerende praktikpladser attraktive.”Side 10:”Alle præster i den evangelisk-lutherske folkekirke har, som det også frem-går af præsteløftet, et ansvar for ”fortsat at danne og dueliggøre sig” til at va-retage præsteembedet.Det indebærer, at præsten har til opgave at tydeliggøre sit ønske om teolo-gisk videreuddannelse i overensstemmelse med sin teologisk-faglige inter-esse og sit teologiske grundsyn. Det er herefter provstens og biskoppens op-gave at medvirke til, at disse ønsker til videreuddannelse kan realiseres.Det er vigtigt, at en ændret model for efteruddannelse tilrettelægges således,at modellen understøtter og udbygger en livslang læringskultur og betonerden enkeltes eget ansvar.Modellen konstrueres, så provsten har en realistisk mulighed for at igangsæt-te den kompetenceudviklingsplan, herunder de efteruddannelsesinitiativer,som aftales ved MUS. Det fordrer, at der skabes gennemsigtighed i finansie-ringen af præsters efteruddannelse, som i dag er fordelt på mange forskelligekasser.Endelig skal modellen sikre en rimelig fordeling af efteruddannelsesmidler-ne blandt præsterne.Forberedelse af medarbejderudviklingssamtalen- det samarbejdende teologiske fællesskabForberedelse i et samarbejdende teologisk fællesskabDetforeslås,at der tilrettelægges nogle processer for det forberedende arbej-de forud for medarbejderudviklingssamtalen.Forberedelsen kan ske ved flere sideordnede processer:der afholdes møder mellem provsten og provstiets præster, hvor målfor kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for provstiet drøf-tes og koordineres. Også biskoppens indsigt og holdning bør inddra-ges i drøftelserne på disse møder, enten ved at biskoppen selv deltagereller ved provstens videreformidling.udviklingsinitiativer, som er aftalt ved tidligere medarbejderudvik-lingssamtaler, inddrages i den samlede koordinering og afrapporterestil biskoppen.biskoppen og provsten afholder koordinerende møder, hvor de over-ordnede rammer og en fælles målsætning for stiftets og provstietskompetenceudviklingsplan fastlægges. Drøftelserne på provstiplan ogafrapporteringen fra medarbejderudviklingssamtalerne danner grund-laget for fastlæggelsen af den overordnede kompetenceudviklingsplan.173

Processen skal bidrage til at øge præsternes engagement og medejerskab tilmålsætningerne og bidrage til, at arbejdet med kompetenceudvikling i prov-stiet øges.Ved denne fælles forberedelse opstår et samarbejdende teologisk fællesskab.Sideløbende med drøftelserne i det samarbejdende teologiske fællesskab kander i præsternes og menighedsrådenes fælles målsætningsdebat i forbindelsemed budgetlægningen og i budgetsamrådet mellem menighedsrådene ogprovstiudvalget komme ønsker om initiativer, som har betydning for præ-sternes ønsker om og behov for efteruddannelse. Disse drøftelser har ogsåbetydning for anvendelsen af de økonomiske ressourcer, som menighedsrå-dene har til rådighed.”Side 12:”Provsten kan i provstespejlet se sine opgaver og forpligtelser som provst:at føre tilsyn med kirkernes og præsteembedernes ejendom og midlerat påse, at de for kirken, dens præster og alle ansatte medarbejderegældende love og bestemmelser overholdesat rådgive og vejlede præster og menighedsrådi alle ting at foregå præsterne i provstiet med et godt eksempelat arbejde i samvirke med biskoppen.Når provsten forbereder sig på en medarbejderudviklingssamtale, skal detsåledes ske i lyset af forslag fra præsten og de retningslinjer, der overordneter fastsat i provstiet/stiftet, samt i lyset af de opgaver og forpligtelser, derpåhviler provsten.”Side 12:”Provsten skal kende den økonomiske rammeProvsten skal kende den økonomiske ramme, som er til rådighed til efterud-dannelse af præsterne i provstiet.Biskoppen skal derfor melde en økonomisk ramme i forhold til fællesfonds-bevillingen og i forhold til stiftsbidraget ud til uddannelsesformål, indenmedarbejderudviklingssamtalerne påbegyndes.Hvis menighedsrådet - i samspil med præsten - ønsker at fremme et særligtområde eller projekt, som forudsætter uddannelsesmæssig kvalificering foren eller flere af præsterne, kan menighedsrådet beslutte at afsætte penge tilefteruddannelse. Ønsket meddeles til provsten, som inddrager det i sin forbe-redelse af medarbejderudviklingssamtalen.Både biskop, provst og præst kan konsultere stiftets uddannelseskonsulent ideres forberedende arbejde, hvis stiftet har oprettet en sådan funktion.

Den individuelle kompetenceudviklingsplanVed medarbejderudviklingssamtalen aftales den fremadrettede kompeten-ceudvikling for den pågældende præst.Der udarbejdes en flerårig udviklingsplan, som kan have form af retnings-linjer for efteruddannelse, der konkretiseres efterfølgende i egentlige aftalerom efteruddannelse det kommende år.Det væsentlige er, at der aftales en retning for præstens kompetenceudvik-ling, og ikke, at præsten bindes i forhold til konkrete uddannelsesønsker.Provsten som omdrejningspunktArbejdsgruppenanbefaler,at provsten gøres til omdrejningspunkt for densamlede indsats for efteruddannelse af præsterne i provstiet.Med medarbejderudviklingssamtalen som det sted, hvor efteruddannelses-behovene koordineres, vil det være hensigtsmæssigt at gøre provsten til etomdrejningspunkt som koordinator for den samlede efteruddannelsesindsats.Forslaget forudsætter, at biskoppen delegerer sin kompetence til at godkendeefteruddannelsesønsker og bevilge tjenestefrihed til efteruddannelse til prov-sten.Provst og biskop bør mindst én gang årligt holde et mere formaliseret møde,hvor de overordnede rammer og en fælles målsætning for kompetenceudvik-ling og efteruddannelsesindsats i provstiet fastsættes. Herudover kan provstog biskop mødes og drøfte kompetenceudvikling og efteruddannelsesindsat-ser, når det findes nødvendigt.Forud for det årlige møde mellem provst og biskop - og når det i øvrigt ellersvurderes som nødvendigt - bør provsten afholde et møde med provstiets præ-ster, hvor efteruddannelsesbehov og -ønsker afklares i forhold til provstietsom helhed.Biskoppen skal også have mulighed for at inspirere, opmuntre og vejlede påde møder, hvor provsten og præsterne er samlet for at drøfte kompetenceud-vikling. Det kan enten ske ved, at biskoppen selv deltager, eller ved at prov-sten videreformidler biskoppens synspunkter.På den måde sikres det, at det samarbejdende teologiske fællesskab virkelig-gøres.I praksis vil det betyde, at der er et tæt fællesskab mellem provsten og bi-skoppen om koordinering af efteruddannelsesindsatsen.”

Side 14:”Provstens kompetence i den nye modelDetforeslåssom nævnt, at provsten får de nødvendige værktøjer til at iværk-sætte det aftalte kompetenceudviklingsforløb.Provsten skal fra biskoppen have udmeldt en økonomisk ramme i forhold tilfællesfondsbevillingen og i forhold til stiftsbidraget til efteruddannelsesfor-mål for præsterne i provstiet. Provsten skal koordinere lokalt finansieredekurser i forhold til menighedsråd og provstiudvalg. Provsten skal godkendedeltagelse i kurser på TPC og andre steder, så det sikres, at deltagelse afkla-res i forhold til kompetenceudviklingsplanen, før præsten kan indskrives påkurser. Provsten skal endelig have mulighed for at søge rådgivning hos stif-tets eventuelle uddannelseskonsulent.Det forudsætter delegation af kompetence fra biskoppen især på følgendeområder:Tjenestefrihed:Biskoppen bemyndiger provsten til at kunne bevilgetjenestefrihed til efteruddannelsesformål, som er aftalt ved MUS.Befordringsgodtgørelse:Biskoppen bemyndiger provsten til at kunnebevilge befordringsgodtgørelse til efteruddannelsesformål, som eraftalt ved MUS.”Side 16:Præst/provstPræsten tilkendegiver sine ønsker for efteruddannelse over for provsten.Provsten skal godkende præstens efteruddannelsesønsker, og provsten op-stiller i samarbejde og enighed med præsten konkrete udviklingsmål forpræsten ved MUS.Traditionelt har præsten selv kunnet indskrive sig på kurser på TPC. For atmuliggøre systematiske og strategiske kompetenceudviklingsplaner skalsådan efteruddannelsesaktivitet i fremtiden fremgå af kompetenceudvik-lingsplanen, der dog løbende kan justeres, hvis der opstår nye ønsker ogbehov.ProvstenArbejdsgruppen bag betænkning 1477 om opgaver i sogn, provsti og stift harbeskrevet provstens opgaver.Provsten deltager i det gejstlige tilsyn og udøver i det daglige visse ledelses-funktioner over for provstiets præster. Provsten forestår koordinering af deøkonomiske aspekter, herunder budget og regnskab samt legalitetstilsyn.Provsten har endvidere en funktion som sognepræst med de opgaver, derhører til embedet.176

Provst/biskopRollefordelingen mellem provst og biskop finder sted efter retningslinjer,som biskoppen aftaler med provsten. Provstens kompetence til at være om-drejningspunkt for kompetenceudvikling beror på bemyndigelse fra biskop-pen.Biskoppen og provsten mødes en gang årligt for at koordinere udviklings-initiativerne i provstiet og stiftet. Provst og biskop skal endvidere drøfte,hvilke fælles teologiske opgaver de gerne vil løfte. Herudover mødes biskop-pen og provsten og tilpasser efteruddannelsesindsatsen, hvis der er behov fordet.I særlige situationer, hvor en præst ikke er af samme opfattelse som provstenvedrørende efteruddannelse, beslutter biskoppen det videre forløb.Provsten og finansieringskilderneKompetencen til at bevilge efteruddannelse og råderetten over finansierings-kilderne er opsplittet på flere niveauer og forvaltes af flere aktører.Provsten har således i dag ikke selvstændig råderet over de kilder, som fi-nansierer de tiltag, der aftales ved MUS, og som indarbejdes i kompetence-udviklingsplaner for præsterne. Den nye model skal derfor være tydelig iforhold til, hvordan finansieringssystemet er sammensat.Det kan rent praktisk ske ved, at biskoppen meddeler provsten en økonomiskramme til uddannelsesformål, før der holdes medarbejderudviklingssamtaler.Med den forventede vedtagelse af L27 får menighedsrådene lovhjemmel tilat finansiere efteruddannelse for præster. Et menighedsråd vil således viaprovsten kunne bevilge et beløb til efteruddannelse af en bestemt præst. Denkonkrete efteruddannelse aftales af præst og provst ved MUS.Det bliver også muligt for menighedsrådene i et provsti på et budgetsamrådat beslutte at afsætte penge til særlige uddannelsesformål for præster.”Side 18:”De øvrige 20 dage med frivilligt indhold er lokalt forankrede og skal somudgangspunkt anvendes til kurser, der retter sig mod de behov, der gør siggældende for det pågældende embede i kombination med præstens individu-elle behov. I forbindelse med MUS aftaler præsten og provsten, hvilke kur-ser der er relevante for præsten. F.eks. kunne efteruddannelsestilbud påstiftsplan, hvor der afholdes kurser i praktisk teologi, være et relevant tilbudtil unge præster, som har behov for, at der bygges bro mellem universiteter-nes undervisning og præstearbejdet, men det kan også være tilbud, der rettersig mod særlige forhold i stift eller provsti.177

De 20 kursusdage med frivilligt indhold bevilges således ud fra behov og re-levans for præsten og embedet. Det forudsættes, at præsten har brugt de 40klip inden udløbet af de første fem ansættelsesår. Herefter indgår præsten iprovstiets efteruddannelsespulje.”Side 19:”Efteruddannelsen efter fem ansættelsesår – provstietsefteruddannelsespuljeDet samarbejdende teologiske fællesskab mellem præst, provst og biskop in-debærer, at der efter de første fem år i særlig grad gives mulighed for den en-kelte præsts egne ønsker. Derfor bør stiftets plan for kompetenceudviklingog efteruddannelse give rum for præsternes individuelle ønsker. Efter de før-ste fem år bør provsten derfor i videst muligt omfang anerkende og tilsluttesig præstens egne ønsker om specialisering og dygtiggørelse inden for deområder, præsten har en særlig interesse i.Provsten skal derfor være inspirator og sparringspartner og skal løbende sik-res den nødvendige efteruddannelse og kompetenceudvikling, som kan væremed til at sikre kvaliteten af provstens uddannelsesrådgivning i forhold tilden erfarne præst.Der henvises i denne sammenhæng til den overenskomstmæssige forpligtel-se til kompetenceudvikling, der forpligter begge parter til at prioritere enøget kompetenceudvikling, såvel i det daglige arbejde som ved kurser og ef-teruddannelse.Efter de første fem ansættelsesår er midler og dage til efteruddannelse samleti provstiets efteruddannelsespulje. Provstiets efteruddannelsespulje omfatterpræsternes samlede antal efteruddannelsesdage og understøttes af et admini-strationssystem, som håndterer, hvor mange uddannelsesdage og uddannel-seskroner provsten har til rådighed til præsterne i provstiet. Dagene optjenesefter den nedenfor beskrevne optjeningsmodel og administreres af provstenvia provstiets efteruddannelsespulje.Provsten har i forbindelse med MUS mulighed for at disponere over densamlede efteruddannelsespulje. Provsten skal f.eks. have mulighed for at be-nytte dage fra puljen til at bevilge et særligt uddannelsesforløb for en af præ-sterne i provstiet.For den erfarne præst afsættes der 20 dage til efteruddannelse inden for enrullende femårig periode. Dagene og de medfølgende midler indgår i densamlede pulje for provstiets efteruddannelse, og svarer til 4 dage pr. præstårligt.”

Side 23:”1.5 Om uddannelse af provster og præsterProvsterArbejdsgruppenanbefaler,at uddannelse for nye provster forbliver hos Fol-kekirkens Institut for Præsteuddannelse med 4 dages kursus i uge 9 (forvalt-ning) og 3 dages kursus i uge 44 (ledelse).Der etableres efteruddannelse i specifikke tilsynsområder: personregistre-ring, folkekirkens bygninger og kirkegårde, medarbejderudviklingssamtaler,APV i henhold til gældende bestemmelser.Biskoppen holder en kursusdag for provsten kort tid efter, at denne er ud-nævnt.Kirkeministeriet afholder årligt ajourføringskursus for provster.Provsten kan sammen med biskoppen aftale kursusforløb inden for enkelteområder som f.eks. ledelse, samtaler, strukturspørgsmål etc. og søge indivi-duelle efteruddannelse og kompetenceudvikling ved studieorlov og andentjenestefrihed for at dygtiggøre sig inden for særlige områder.”Side 47:”3.3.2 ProvstespejlUd fra ritualet for provsteindsættelse er provstens forpligtelser følgende:1. at føre tilsyn med kirkernes og præsteembedernes ejendom og midler2. påse, at de for kirken, dens præster og alle ansatte medarbejdere gæl-dende love og bestemmelser overholdes3. at rådgive og vejlede præster og menighedsråd4. i alle ting foregå præsterne i sit provsti med et godt eksempel5. arbejde i samvirke med biskoppen.Provsten forener i sit virke en forkyndelsesmæssig og en økonomisk-admi-nistrativ forpligtelse. Denne dobbelte funktion er begrundet i kirkens egenartaf at være et åndeligt og et administrativt fællesskab. Derfor er den teologi-ske besindelse vigtig for provsten, idet det er denne, der er med til at dannebaggrunden for de administrative og økonomiske beslutninger, der skaltræffes.Dette gælder i forhold til den rådgivning og vejledning, provsten skal udøvei forhold til præster og menighedsråd.Udgangspunktet er, at provsten også bestrider prædikeembedet og som sog-nepræst derfor kender dette arbejdsområde. Dette er derfor en underliggendebestemmelse af provstens øvrige forpligtelser.Da provstens virke kan siges at være meget stærkt knyttet til den indsættelse,biskoppen foretager, er det en forudsætning for provstens arbejde, at dette179

sker på biskoppens vegne, eller efter biskoppens bemyndigelse. Dette gælderfor eksempel tilsynet med ministerialbøgerne, hvor der er tale om en direktebemyndigelse til provsten, der følgelig også skal rapportere til biskoppen omdette tilsyn. Provsten er således biskoppens ”øjne og ører”, ligesom provster-ne i et stift med et altmodisch, men ikke mindre relevant udtryk, kan siges atvære ”biskoppens hird”.Når dette er slået fast, kan provstens virke beskrives således:Provsten skal først og fremmest arbejde med henblik på, at der i den lokalekirkelige økonomi prioriteres, således at der i sognene er gode økonomiskemuligheder for regelmæssige gudstjenester, kirkelige handlinger og forkyn-delse i bred forstand.Provsten skal dertil virke for, at den lokale kirkelige struktur er hensigts-mæssigt indrettet, således at sognegrænser ikke virker besværlige og hæm-mende for den lokale sognekirkelige dagligdag, og i samarbejde med menig-hedsråd, præster og biskoppen overveje ændringer af denne.Dette betyder også, at der skal skabes økonomisk råderum for både den ind-ledende konfirmandundervisning og den traditionelle konfirmandundervis-ning samt andre kirkelige undervisningsmæssige tiltag, herunder at samar-bejde mellem skole og kirke kan fortsættes, også med nye initiativer.I forlængelse heraf sørger provsten for, at folkekirkens bygninger kan danneramme om den forkyndelsesmæssige og undervisningsmæssige virksomhed.Dette gælder både kirkebygningen, kapeller og sognegårde, men det gælderogså tjenesteboligerne, således at disse er tilgængelige for sognets beboereog indrettet således, at der er hensigtsmæssig adskillelse mellem privat ogtjenstlig del.Rådgivnings- og vejledningsvirksomheden i forhold til præsterne i provstieter et meget vigtigt område af provstens virke. Her udfører provsten ledelses-mæssige opgaver. Medarbejderudviklingssamtalen står her centralt som detsted, hvor provst og præst sammen sætter fokus på præstens arbejdssituationsom præst i den danske folkekirke, og er således det positive omdrejnings-punkt for præstens fortsatte virke. I samtalen skal provsten være meget op-mærksom på, hvilke ønsker og behov der er for kursusvirksomhed og præ-stens efteruddannelse. Provsten skal derfor holde sig orienteret om, hvilkeefteruddannelsesmæssige tilbud præsten kan præsenteres for. Dialogen omdette finder som oftest sted netop ved medarbejderudviklingssamtalen.I rådgivningsvirksomheden over for menighedsråd skal provsten ligeledesvære opmærksom på, hvilke ønsker og behov menighedsrådsmedlemmer ogkirkefunktionærer måtte have for kursus, og om muligt etablere kursusvirk-somhed for menighedsrådsmedlemmer og kirkefunktionærer i samarbejdemed stiftet og den lokale menighedsrådsforening.

I arbejdet med den lokale kirkelige økonomi skal provsten i provstiudvalgetvirke for, at der sikres økonomisk baggrund for, at de kirkelige arbejdsopga-ver kan løses. Det gælder endvidere, at der bør kommunikeres oplysninger tiloffentligheden om budget og regnskab for menighedsråd og provstiudvalg,således at dette bliver gennemskueligt for offentligheden.Folkekirken har fra gammel tid civile arbejdsopgaver, som også skal løses.Her er det vigtigt, at provsten sikrer, at der føres et redeligt tilsyn med per-sonregistreringen og med begravelsesvirksomheden og kirkegårdsdriften.Disse opgaver løses for hele det civile samfund og ikke kun for folkekirkensmedlemmer. Provsten har her en ganske særlig opgave over for disse ind-byggere i Danmark.”_____________________Af provst Leif Arffmann

Kronologisk fortegnelse over betænkninger2009Betænkning om offentligt hasardspil i turneringsformBetænkning om udveksling af oplysninger indenfor den offentlige forvaltningBetænkning om konfliktrådBetænkning om visse køberetlige regler om sikkerhedsmanglerUddannelse og efteruddannelse af præsterBetænkning om restaurationers adgang til identitetsoplysninger på personermed restaurationsforbud1505 Betænkning om administrativ udvisning ad udlændinge, der må anses for enfare for statens sikkerhed1506 Vi kan leve længere og sundere1507 Behandling af klager over politiet1508 Indsatsen mod ungdomskriminalitet1509 Gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet1510 Betænkning om offentlighedsloven1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud1512 Betænkning om rekonstruktion mv.149915001501150215031504