Det Økologiske Råds forslag til elementer i en samlet strategi for helebygningsmassenDer foreligger ikke en egentlig strategi for en kraftigt forstærket indsats for energirenovering afbygninger. En sådan må nødvendigvis udarbejdes – og gerne hurtigt. Det er derfor vigtigt, at etsnarligt energiforlig også indeholder nogle klare beskrivelser af, hvad der skal laves afredegørelser og beslutningsforslag i den næste periode. Det skal skitsere et indhold og evt. etkommissorium og en klar deadline for, hvornår arbejdet skal være færdiggjort.Det Økologiske Råd har her samlet nogle elementer, som kunne indgå i en sådanbygningsrenoveringsstrategi.

Register over energiforbrug – tilgængeligt for forskning og for offentligheden

Et af de elementer, som der har været megen blæst om, er adgangen til at få oplysninger om defaktiske energiforbrug i private boliger, offentlige bygninger og erhverv. Det ser nu ud til at deroprettes et centralt register baseret på indmelding af faktisk energiforbrug fra energiselskaberne. Iførste omgang vil registeret måske kun være tilgængeligt for offentlige instanser og f.eks.forskning.Problemet er at finde den rette balance mellem privatlivets fred og virksomheders hemmelighederog så hensynet til samfundets ønske om den helt nødvendige energispareindsats somforudsætning for opnåelsen af 100 % forsyning med vedvarende energi i el- og varmesektoren i2035.Energiforbruget både på varme og el-siden må derfor gøres tilgængelige for offentligheden. Og demå gøres søgbare, således at f.eks. energiselskabernes kan søge de mest energiforbrugendebygninger ud som grundlag for deres indsats for energibesparelser. Og så ESCO firmaer og andrefirmaer engageret i energispareindsats kan søge og målrette deres eventuelle kampagner mod dehusstande, som har energiforbrug langt over gennemsnittet for bygninger opført i samme årgang /under samme bygningsreglement.

Kontrol af overholdelse af krav i bygningsreglementet – både for nybyggeri og for

renoveringer

I mange år havde kommunerne en kontrol forpligtelse over for især nybyggerier. Denne forpligtelseblev nedgraderet i mange kommuner under hensyn til en stadig strammere økonomi, og er nu heltfjernet og erstattet af en præcisering af, at det er bygherren, som har et juridisk krav påprojekterende og entreprenører, hvis han ikke får et byggeri, der overholder bygningsreglementet.Det betyder desværre i praksis, at der sker for mange fejl eller bevidste unddragelser, med storbetydning for at nyopførte bygninger eller gennemgribende renoverede bygninger ikke lever op til

hverken isoleringsgrader eller tætheder, som er foreskrevet i bygningsreglementet eller i deindgåede kontrakter.Og efterfølgende er det mere end svært at få fastlagt en entydig skyld og gennemført en opretningaf fejlene, som oftest er skjult i konstruktionerne.Der skal sikres bedre kontrol undervejs i byggeriet med at bygningsreglementets krav overholdes.Der skal udarbejdes forslag til, hvordan kontrollen forbedres betydeligt. Her skal kommunernemåske atter pålægges en betydende rolle, da de jo alligevel har myndighedsbehandlingen og ergeografisk placeret relativt tæt på bygningen under opførelsen.

Det er nødvendigt at fokusere energiselskabernes spareindsats mere på bygninger – skal

det ske via særskilte aftaler om en procentvis indsats i bygninger eller skal det ske via en

revision af faktorerne i standardværdikataloget for besparelser

Helt afgørende for indsatsen i bygninger vil det være at få styrket energiselskabernes indsats for atnå energibesparelser på dette område. Men det er generelt dyrere at opnå besparelserne medtiltag i bygningerne end f.eks. i industrien, simpelthen fordi der er så mange små (og”uprofessionelle”) bygningsejere, som en for en skal have gennemgået deres bygning/er forsparepotentiale, have udarbejdet forslag til indsats, have denne indsats finansieret og endeligbeslutte sig for at skrive en kontrakt på opgaven.For at styrke denne indsats kan det f.eks. som led i en aftale om at øge energiselskabernesenergispareforpligtelse aftales at øge indsatsen for energirenovering af bygninger, via tiltag iklimaskærmen og energiforbedring af bygningens installationer og apparater.Den forstærkede indsats kan f.eks. ske via fastlæggelse af en procentdel af energiselskabernesbesparelser, som skal ske ved mere eller mindre omfattende renoveringer af bygninger – medfokus på isolering og tætning af klimaskærm, etablering af varmegenvindende ventilation ogforbedring og isolering af tekniske installationer – inkl. energibesparende apparater.Den forstærkede indsats kan også fremmes ved yderligere at graduere i standardværdikataloget.Dybe energibesparende tiltag med lang levetid i bygninger skal have en højeremultiplikationsfaktor end dagens 1,5. Gøres det på denne måde, skal energispareforpligtelsenopjusteres efter, at der stadig skal leveres samme besparelser i kWh, når nogle besparelser tællerdobbelt i regnskabet.

Energikravene ved renoveringer skal genindføres i bygningsreglementet

Kravene til delelementer ved store energirenoveringer på over 25 % af bygningens areal eller afbygningens værdi blev fjernet ved vedtagelsen af bygningsreglement 2010.Kravet var ganske vist svært at fastholde, og det var ofte muligt at omgå det ved at aflevere enberegning til kommunen, som viste at en opgradering til nybyggeristandard af de bygningsdele,som skulle renoveres ikke var rentabel.

Komponentkravene ved udskiftning skal skærpes til kun at omfatte de bedste

Totalkravene ved store renoveringer blev afløst af komponentkrav ved vedtagelsen afbygningsreglement 2010.Komponentkravene er desværre ikke skrappe nok til hverken at drive de mest optimale langsigtedeenergirenoveringer eller til at drive innovation i markedet i tilstrækkelig grad. Der er derfor et klartpotentiale i at stramme komponentkravene ved både små udskiftninger og større renoveringer, såkun de bedste komponenter tillades anvendt.

Ejer / lejer problematikken skal adresseres for boliger

CONCITO lavede et glimrende forslag til en løsning af ejer/lejer problematikken i det privateudlejningsbyggeri. Løsningen byggede på en sammentænkning af en grøn byfornyelsesfond,energiselskabernes betaling for energibesparelser og en opblødning mellem husleje ogenergiregning.Denne løsning bør beskrives og forhandles på plads i nogenlunde dette omfang for at sætte gang ienergispareindsatsen i det private udlejningsbyggeri under hensyn til behørig sikring af lejere modurimelige huslejeforhøjelser, som ikke modsvares af besparelser på energibetalingen.

Det sociale boligbyggeri skal energirenoveres

Regeringsgrundlaget beskriver, at Landsbyggefonden skal tilføres midler og have forøgedemuligheder for eller krav til at gennemføre energirenoveringer. I det fremlagte finanslovsforslagtilføres ikke midler, men der fremrykkes midler, som så til gengæld finansieres ved at reduceremidlerne årligt frem til 2020.Til gengæld ser det ud til, at der laves om på reglerne for Landsbyggefondens virke, således at derfremover vil kunne gives støtte også til den ekstra energiforbedring op til det optimale niveau vedrenoveringer. På denne måde sikres langt mere økonomisk optimale energirenoveringer.Der bør herudover stilles krav i Landsbyggefondens bevillingstildeling, således at det fremoverbliver krav, at der ikke gennemføres renoveringer uden at det sikres, at de renoveredebygningsdele som minimum lever op til kravet til nybyggeri i bygningsreglementet.

Indsats for energibesparelser i sommerhuse

Mange sommerhuse kan renoveres med store energibesparende fordele. Men der er brug for klareanbefalinger af løsninger – ud fra sommerhusets almene stand og specifikke anvendelse.Især for sommerhuse, som lejes ud, eksisterer også en ejer / lejer konflikt. For det er almenkutyme, at lejer betaler for medgået strøm (som oftest også anvendes til varme via elradiatorer).Herved vil det være ejer, som skal investere i energibesparende tiltag som solvarme ogsommerhusvarmepumpe m.v. mens det normalt er lejer, som sparer på betalingen for el.Situationen kunne måske løses ved at der blev fastlagt en ”miljøsommerhusbetaling” som varafstemt efter de el-besparende foranstaltninger og for opvarmningssæsonen også devarmebesparende foranstaltninger og isoleringsgrad af huset, som generelt blev opkrævet vedudlejning – uafhængigt af forbrug. Mange sommerhuse opkræver bidrag for vand som en fasttakst.

Energimærkningen af vinduer skal følge vinduets faktiske energibelastning i stedet for som

nu blot at referere til energisituationen for en meget stor referencerude

Det er meget misvisende for forbrugerne, at energimærkningen for vinduer ikke vil blive specifik fornetop det vindue, som energimærket sidder på. Blot at overføre mærkningen fra det storereferencevindue risikerer jo at lede forbrugere til at tro, at så er alle vinduestyper i alle størrelserogså gode, hvad de absolut ikke er.Nogle vinduer har gode ruder med gode rudekanter og andre gode vinduesrammer – og noglebegge dele. Især hvis vinduesrammerne er dårlige, så vil et lille vindue få en ret dårligenergimærkning, mens et større vindue selvfølgelig vil have et bedre energimærke.Enkelte vinduesproducenter har selv beregningsprogrammer for deres egne vinduer i forhold tilberegning af Eeff, men det er absolut ikke alle. Og i annoncerne i husstandsomdelte blade vil detnærmest være tilfældet for nogle af vinduerne, at de kun er tilladt at købe, men ikke tilladt atinstallere i en bygning.

Det skal sikres, at anvendelsen af forsatsruder får en placering i vinduesmærkningen, så de

anvendes der hvor en forsatsrude med enkelt eller dobbelt energiglas er bedre og billigere

I dag ses ofte ved renoveringer, at der sker unødvendigt dyre og energimæssigt dårligeudskiftninger frem for at bruge forsatsruder. Endnu værre går det, når der isættes sprosser ivinduer, som energimærkes efter referencevinduet, som er stort og uden sprosser. Et vindue medsprosser er energimæssigt ikke særligt godt med mindre, at det er ”snydesprosser / påklisteredesprosser) eller hvis det havde en forsatsrude af energiglas.

Go’ Energi kører i øjeblikket kampagne for at fortælle, at økonomien i at skifte hele vinduet faktiskikke er så strålende, som mange folk tror. Der er så næsten samme energibesparelse ved blot atskifte selve ruden, men til en flere gange lavere pris. Og der kan være både bedre økonomi ogstørre energibesparelse ved at påsætte en energiforsatsrude.

BE10 må ikke bruges til angivelse af forventet energiforbrug – det bør overvejes at udvikle

en bedre beregningsmodel

BE10 opfattes af mange som det beregningsprogram, som beregner det energiforbrug, sombygningen vil have efter opførelse. Det er ikke korrekt. BE10 efterviser, at energikravene ibygningsreglementet er overholdt – og disse energikrav er afstemt efter forudsætningerne forBE10 (og omvendt). BE10 regner således med en indetemperatur på 20 grader, hvilket defærreste holder sig på, med et for lavt forbrug af varmt vand, med et for højt tilskud af gratis energii en verden med energisparepærer og -apparater og indeholder ikke energiforbrug til elevatorer,opgangsbelysning og tekniske installationer som brandspjæld og styring af ventilation oggulvvarme m.v.Det kan overvejes om der skal indføres et krav som i Sverige om, at energiforbruget i bygningen toår efter ibrugtagning skal overholde kravene. Hvis dette overvejes, bør der defineresberegningsprogrammer og -forudsætninger, som ligger tæt på dagens måde at bruge bygningerpå.

Der bør ske øget kontrol med om bygningers energiforbrug lever op til det lovede - to år

efter ibrugtagning

I Sverige kan der kræves udbedring, hvis ikke bygningens faktiske energiforbrug svarer til detberegnede efter to års brug. Der er endnu uklarhed om effekten af denne regel. Men reglen harført til at projekterende nu projekterer med et lavere energiforbrug som buffer, hvis det skulle visesig, at beregningerne havde været for optimistiske.Reglen kompliceres dog af, at adfærden i bygningen kan påvirke bygningens energiforbrug langtmere end selve bygningens iboende forhold. Hvordan dette dilemma skal løses i praksis er derikke klarhed om. Det kan således anbefales, at man i Danmark fokuserer på at skærpebygningsreglementets energikrav som fremlagt, og at dette suppleres med en form for øget kontrolaf den faktiske udførelse.

Tæthedsprøvning – ikke kun af nye huse, men også ved omfattende renoveringer

Dagens bygningsreglement foreskriver, at der skal laves stikprøvemålinger for lufttæthed i 5 % afnye bygninger. I bygningsreglementets lavenergiklasse 2015 angives at der skal lavestæthedsmålinger i alle nye bygninger. Det er vigtigt at kræve, at tæthedsmålingen laves så tidligtsom muligt i byggefasen, hvor det endnu er praktisk muligt at forbedre tætheden af klimaskærmen.

Hvad kan der gøres yderligere med erhvervets energiforbrug

Erhvervslivets bygninger glemmes ofte i spareindsatsen, da der som regel findes langt mererentable besparelser i procesdelen og i virksomhedernes installationer, pumper ogventilationssystem.Energiforbedringer af erhvervslivets bygninger – især kontorbyggeriet – sparer således ikke kun påenergien, men giver rigtigt udført ofte en kvalitetsforbedring på f.eks. bygningens indeklima, samtet forbedret grønt image for virksomheden. Begge dele fører ofte til produktivitetsfremgang forvirksomheden.Vi ser i dag stadig oftere, at virksomheder, som lejer lokaler, stiller krav om lavt energiforbrug oglavenergiklasser. Det sker af hensyn til den grønne profil, til medarbejdernes velbefindende ibygningen og for at fremme medarbejdernes stolthed ved at arbejde i en virksomhed, som tagerklima og energiforsyning alvorligt. Og disse virksomheder erklærer sig villige til at betale en højerehusleje, rimeligt afstemt efter den lavere energiomkostning en bedre bygning medfører for dem.Her er det faktisk bygningsejerne, der er bagefter, hvorfor området bør være et fremtidigtindsatsområde for energiselskabernes spareindsats, da bygningsejerne må være interesserede i atforbedre energitilstanden af deres bygninger, alene for at kunne være mere sikre på at få lejere,som er villige til at betale for at have til huse i en energieffektiv bygning.

Forslag til energisparetilskudsordningFinanslovsforslaget peger på, at det ikke kunne nås at formulere en energisparetilskudsordning tiligangsætning i 2012, hvorfor Bolig.job-ordningen foreslås at fortsætte i 2012, dog med mulighedfor justeringer.Bolig.job-ordningen er søsat som en jobskabelsesordning, hvor den væsentlige effekt skulle være,at sorte jobs som rengøring, hushjælp m.v. skulle tilskyndes til at blive hvide. Bolig.job-ordningengiver kun tilskud til arbejde på og i private boliger, og giver således ikke mulighed for at lejere kanudnytte skattefradragene uanset, at der jo ofte er ”grønne mænd” ansat i lejeboligbebyggelser.Energisparetilskudsordningen gives kun 500 mio. kr. i årlig ramme, mens bolig.job-ordningenforventes at have 1.750 mio. kr. i årlig ramme. Af energimæssige (og økonomiske) årsager må detovervejes om der virkelig skal gå et helt år med den gamle (eventuelt justerede) ordning, ligesomdet må overvejes, hvordan en ny ordning skal skrues sammen.Det er vigtigt at disse forhold omfattes af i hvert fald energiforliget, som ministeren ønsker indgåetinden jul. Samtidig bør skiftet fra Bolig.job til energisparetilskud ske hurtigere, f.eks. midt i 2012.

Både materialer og arbejdsløn skal være omfattet af energisparetilskudsordningen

Ved at lade både materialer og arbejdsløn være tilskudsberettiget bliver mere omfattenderenoveringer belønnet. Herved skiftes ordningen fra bolig.job-ordningens fokus somjobskabelsesordning med nogen energispareeffekt til at være en energispareordning med nogenjobskabelseseffekt.

En renoveringstilskudsordning bør ikke medtage opstilling af VE som støtteberettiget

Opstilling af VE på husstanden efter nettomålerordningen vil fortsat være omfattet af støtte ibolig.job-ordningen. Dette bør udfases. Med nettomålerordningen er privat opsætning af isærsolceller formentlig en tilstrækkelig god forretning i dag med faldende priser for solceller ogstigende el-priser. Tilskuddet bør derfor udelukkende omfatte energibesparende renoveringer – afen vis kvalitet.

Der står klart i regeringsgrundlaget, at Bolig.job-ordningen skal erstattes af en målrettet ordningmed energirenoveringstilskud. Dette kunne imidlertid ikke nås inden starten af 2012, hvorforfinanslovsforslaget indeholdt en forlængelse af Bolig.job-ordningen i hele 2012, dog med mulighedfor justeringer. Imidlertid vil det fortsat være muligt at få grundlaget for energirenoveringstilskud påplads i løbet af første halvår 2012, hvorfor skiftet kunne ske pr. 1.8.2012 i stedet for at vente til1.1.2013.

Energirenoveringstilskud må ikke giver anledning til uheldige stop-and-go effekter

Der arbejdes med et samlet tilskud til energirenovering på 500 mio. kr. Dette er markant lavere endvurderinger af bolig.job ordningen som forventes at koste 1.750 mio. kr. Der er derfor risiko for, atden markante sænkning af det afsatte beløb kan medføre en stop-and-go effekt, hvor alle sætterderes projekter i bero frem til tilskuddenes start-dag, hvorefter det hele igen går meget hurtigt.Sådanne effekter er skadelige for både samfundsøkonomien og for den enkelte håndværkersøkonomi – og vil medføre fordyrelser af projekterne, når de alle skal give tilbud på opgaverne stortset samtidig.

Der skal gradueres i tilskudsstørrelsen, så dybe renoveringer får større tilskud

Det er helt essentielt at energisparetilskuddene favoriserer dybe og omfattenderenoveringsindsatser. Der må derfor laves en model, som forøger tilskuddene alt efterhvor store energibesparelser, der opnåshvor mange bygningselementer, som renoveres samtidighvor stor en procentdel af den samlede potentielle energibesparelse ved renovering af devalgte elementer, der opnåsom yderligere renoveringstiltag forringes økonomisk eller energibesparelsesmæssigt af degennemførte tiltag.

Der kan i denne sammenhæng skeles til den tyske og den østrigske ordning, hvor både renter ogeftergivelse af en del af lånet nøje knyttes til omfanget af energirenoveringen.Eventuelt kan beregningen af energibesparelser knyttes op til Energistyrelsensstandardværdikatalog for energibesparelser. Store ikke-standardiserede besparelser skal kunnedokumenteres beregningsmæssigt.

Trinvise renoveringer, som ikke ødelægger muligheden for yderligere forbedringer, skal

favoriseres

Mange renoveringer især i parcelhuse kan oftest og billigst gennemføres, når et bygningselementaf andre grunde alligevel skal skiftes eller repareres.Puljen for energirenoveringstilskud skal have regler for tilskudsstørrelse, som tilskynder til atenergirenovere optimalt, når man er i gang. Samtidig skal man ikke kunne lave energirenoveringer,som ødelægger hverken økonomi eller sparepotentiale i fremtidige udskiftninger gennemugennemtænkte løsninger.

Andelshavere og lejere skal også kunne få fordel af ordningen

Bolig.job-ordningen kan stort set ikke anvendes at lejere, der som oftest får varetaget deres behovfor pleje af bygninger og omgivelse m.v. af fastansatte ”grønne mænd”. Og da lejere i private ellersociale boligbebyggelser heller ikke kan energirenovere deres egen bolig, så giver denne ordningen meget begrænset fordel for lejerne.Denne skævvridning mellem ejere og lejere er en yderligere tilskyndelse til hurtigst muligt at skiftefra Bolig.job-ordning til energisparetilskudsordning. Og hvis ikke dette kan fremrykkes, så børBolig.job-ordningen revideres, så centrale områder som energispareindsats i lejeboliger kan opnåtilskud frem for fradrag i beskatningen af personlig indkomst m.v.Kommende energisparetilskud kunne med fordel også kombineres med en styrkelse afLandsbyggefondens muligheder for at energirenovere og energiforbedre de almeneboligbebyggelser.

De danske kommuner har via lånebekendtgørelsen mulighed for at låne til rentableenergirenoveringer / -besparelser uden om den kommunale låneramme. Det er der allerede enrække kommuner, der benytter sig af.Lånebekendtgørelsens tekst lægger sig imidlertid meget op af energimærkningsrapporternesanbefalinger om rentable energispareindsatser.Der er en række problemer ved denne tætte tilknytning til energimærkningsrapporterne. Dethæmmer bl.a. lån til mere omfattende rentable projekter, som sammenstiller en række forskelligemere eller mindre rentable tiltag. Og der kan forudses vanskeligheder, når der skal anvendes”gamle” energimærkningsrapporter i en situation, hvor f.eks. de forventede energiprisstigningernefor de kommende årtier justeres opad. Samtidig bør kravet om 1,33 faktor rentabilitet ændres, nårman sænker kalkulationsrenten, som den nye regering har lovet. Forhåbentlig sænkes den fra 5 %til omkring 3 – 3,5 %, som anbefalet af OECD og i lighed med de omliggende lande.Disse forhold kunne begrunde, at lånebekendtgørelsen justeres, så den giver så optimalelånemuligheder for kommunerne under hensyn til en samlet rentabilitet af energirenoveringen.

Hvordan behandles energimærkningsrapporter, som er udarbejdet med både 5 % og 6 % i

kalkulationsrente – ved en nedsættelse til 3 eller 3,5 %

Skal energimærkningsrapporternes krav om beregning af ”rentabilitet” efter formlen:Energibesparelser * levetid / Investering > 1,33ændres under hensyn til en lavere kalkulationsrente og en ”realistisk fremskrivning af energiprisen”som det skrives i regeringsgrundlaget? Og hvad betyder det for adgangen til kommunal låntagninguden for den kommunale låneramme efter lånebekendtgørelsen?Det er i dag rimelig accepteret, at forskellige tiltag slås sammen og en samlet rentabilitet beregnes.

Ved lave tilbagebetalingstider bør en del af de nødvendige følgeudgifter til

bygningsgenopretning og kvalitetsforbedring kunne regnes ind i lånemuligheden, hvis der

fortsat er positiv samfundsøkonomi i dette

Den måde, som lånemuligheden knyttes op på energimærkets rentabilitetsformel, betyder iprincippet en begrænsning i kommunernes lånemuligheder uden for den kommunale låneramme.Energimærkerne opstiller som oftest de rentable energibesparelser i en prioriteret rækkefølge efterkortest tilbagebetalingstid. Ved gennemførelse af tiltag med ”rentabel” kort tilbagebetalingstid, erdet ikke sikkert at tiltag med lang tilbagebetalingstid medtages, selv om de er tæt knyttet til opnåde førstnævnte.

Kommunerne må således selv ”bundte” en række sammenhængende aktiviteter – nogle med kortog andre med længere tilbagebetalingstid - for at sikre sig lånefinansiering til alle delelementer i enpakke, som samlet set også er rimelig rentabel.Så vidt vides er der praksis for, at denne tilgang accepteres, men det ville være bedre at ændrelånebekendtgørelsen, så den direkte nævner muligheden for, at ”pakker” er acceptable, og enddaønskelige. Herved kan sikres, at den samlede energirenovering bliver lidt mere omfattende endden nuværende lånebekendtgørelses tekst lægger op til.

Hvordan indregnes de økonomiske fordele ved forbedringer i indeklima m.v.

Den simple tilbagebetalingstid beregnes efter den meget simple formel TBT = Investering / årligbesparelse.I den indsatte besparelse medtages normalt kun energibesparelsen, mens øvrige fordele, som etbedre indeklima, et bedre arbejdsmiljø, en kvalitetsmæssig forbedring og værdien affremtidssikringen af bygningen ikke indgår, selv om disse fordele indebærer en økonomisk gevinst.Denne gevinst er dog svær at kvantificere.Kommunerne kan kun låne til energispareformål, hvis projekterne er rentable i en beregning, hvorkun besparelser på energiregningen medregnes, mens den økonomiske fordel af andre positiveeffekter af en energirenovering ikke tæller med. Derfor er der mange energirenoveringer, somegentlig indebærer samlede samfundsøkonomiske fordele og samlet økonomisk fordel forkommunen, men som kommunerne ikke kan låne til. Hvis kommunerne vil gennemføre disse, skalde betales fra kommunernes egne (trængte) kasser.

Forudsætning:Tilskudsordningen til kommunerne efter lånebekendtgørelse er knyttet op på gennemførelse af deenergispareindsatser, som energimærkningsrapportens har beregnet til at have en rimelig korttilbagebetalingstid.Hvis kommunerne tager hånd om energimærkningen og får den udformet optimalt, så kan der ipraksis nok lånes til mere end hvis man blot hyrer en konsulent og efterfølgende bruger rapportensanbefalinger.Link til lånebekendtgørelsen:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129457Fra KL’s hjemmeside:”Med energimærkerne i hånden kan kommunerne finansiere deres bygningsrenovering med henblik på atspare på energien. Alle de spareforslag, som fremgår af energimærket, giver kommunerne en såkaldtautomatisk låneadgang til finansiering af visse former for energibesparende foranstaltninger.

Det står i den såkaldte kommunale lånebekendtgørelse. Området, der er omfattet, fremgår af paragraf § 2,stk. 1, nr. 6, litra a, hvor der står: ”sådanne foranstaltninger vedrørende energiforbrug, som følger af enenergimærkning udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger”.Uafhængigt af energimærkningen kan kommunerne ligeledes låne penge til ”udskiftning af lyskilder ogarmaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samtudskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer”. Det står også i § 2, stk. 1, nr. 6, litra b.Kommunerne kan derfor frit optage lån til disse investeringer. Det gælder ikke for nybyggeri, men her er dealmindelige finansieringsmuligheder naturligvis i spil. Der er altså et vist råderum i kommunerne til at gå ind iogså større energibesparelsesprojekter.Flere kommuner har gjort brug af denne lånemulighed. Blandt andre Hørsholm Kommune.”