KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 87: Grund- og nærhedsnotat til Kommissionens forslag til forordning om sikkerhed ved offshore olie og gas prospekterings-, efterforsknings- og produktionsaktiviteter, fra klima- energi- og bygningsministeren

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhed vedoffshore olie og gas prospekterings-, efterforsknings- og produktionsaktiviteter.COM(2011) 688 Final (foreligger kun på engelsk).Forslaget er også oversendt til Folketingets Klima,- Energi- og Bygningsudvalg.Nyt notat1. ResuméPå baggrund af bl. a. ulykken på boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den Mexicanske Golf,hvor 11 personer omkom og der skete en omfattende olieforurening af havet og kysterne, Montarahændelsen i Australien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, samt to hændelser iNordsøen (Gullfaks C i maj 2010 og Gannet F i 2011), der havde potentiale for en større ulykke,har Kommissionen udsendt forslag til forordning om sikkerhed ved offshore olie- og gasaktiviteter.Forslaget til forordning supplerer eksisterende EU-lovgivning. Forslaget har baggrund i enmeddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 10. oktober 2010: ”Facing the challenge of thesafety of offshore oil and gas activities”. I forslaget foreslås en række initiativer på EU-niveau til atreducere risikoen for større ulykker offshore og forbedre forureningsberedskabet samt omselskabernes miljøansvar. Endvidere indeholder forslaget krav til en national kompetentmyndighed, herunder dens organisering og uafhængighed af den myndighed, som udstederkoncessioner og opkræver gebyrer m.v. Endelig indeholder forslaget krav om offentlig deltagelse iforbindelse med behandling af ansøgninger om koncessioner offshore svarende til, hvad der ergældende på miljøområdet. Forslaget vil medføre en række ændringer af den danske lovgivning omsikkerhed og miljø i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Forslaget kan havestatsfinansielle konsekvenser til etablering af den nationale kompetente myndighed, til udførelse afnye opgaver, der forventes pålagt myndigheden i forordningen samt til det lovgivningsarbejde, derforventes at blive en konsekvens af forordningen. Kommissionens meddelelse har været behandletpå et arbejdsgruppemøde i rådsregi og Rådet har den 3. december 2010 vedtaget et sætrådskonklusioner, der er overvejende positive overfor skitseforslagene i meddelelsen.Formandskabet lægger op til en præsentation af forslaget til lovgivning på energirådsmødet den24. november 2011.2. BaggrundForslaget til lovgivning er fremsat på baggrund af en række nylige større ulykker ved offshoreboreoperationer (boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den Mexicanske Golf, hvor 11 personeromkom og der skete en omfattende olieforurening af havet og kysterne, Montara hændelsen iAustralien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, og Usumacinta i Mexico i 2007, hvor22 omkom), samt to hændelser i Nordsøen (Gullfaks C i maj 2010 og Gannet F i 2011), der beggehavde potentiale for en større ulykke.1

Kommissionen udsendte på baggrund af Deepwater Horizon ulykken i april 2010 den 10. oktober2010 en meddelelse: ”Facing the challenge of the safety of offshore oil and gas activities”,. Heriforeslås en række initiativer på EU-niveau til at forbedre sikkerhedsniveauet ogforureningsberedskabet samt om selskabernes ansvar. Initiativerne omfatter både forslag til EU-lovgivning og en række administrative tiltag. Nogle af initiativerne er ændringer afproduktsikkerhedsdirektiverne (maskindirektivet, trykudstyrsdirektivet og ATEX-direktivet) tilogså at omfatte udstyr på mobile boreplatforme og brøndkontroludstyr generelt.Rådet har den 3. december 2010 vedtaget rådskonklusioner, der er overvejende positive overforskitseforslagene i meddelelsen.Endvidere har Europa-Parlamentet vedtaget resolutioner vedr. offshoresikkerhed den 10. oktober2010 og den 13. september 2011.Efterfølgende er der udsendt en række rapporter fra de amerikanske myndigheder, de involveredeselskaber og de britiske og norske sikkerhedsmyndigheder, som redegør for mulige årsager tilulykken.Endvidere er der afholdt en række møder mellem Kommissionen med Nordsølandene som medværtog de øvrige medlemsstater, der har offshore olie- og gasaktiviteter, herunder Danmark.Forslaget til lovgivning er i form af en forordning med hjemmel i artikel 192 og 194 i Traktaten omEU's Funktionsmåde (TEUF) og tager udgangspunkt i meddelelsen, rådskonklusionerne,parlamentsresolutionerne, konklusioner og anbefalinger i de udsendte rapporter samt ikke mindst deovennævnte møder mellem Kommissionen og offshorelandene. Dog er initiativerne vedrørendeændring af produktsikkerhedsdirektiverne ikke medtaget i forslaget, idet arbejdet hermed antages atfinde sted i den del af Kommissionen, der har ansvaret for disse initiativer (DG Enterprise).Forslaget forventes at skulle behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Forslaget indeholder nogle bilag, der uddyber en række af forordningens artikler. Der foreslås enprocedure, hvorved bilagene løbende opdateres af Kommissionen ved delegerede akter og isamarbejde med medlemsstaterne.Kommissionen forventes at præsentere forslaget på rådsmødet den 24. november 2011. Den viderebehandling forventes at ske under det danske formandskab i første halvår 2012 og muligvis underdet cypriotiske formandskab i andet halvår 2012.3. Formål og indholdFormålet med forslaget til forordning er at reducere risikoen for større ulykker ved offshore olie- oggasaktiviteter i EU og at begrænse konsekvenserne, hvis en sådan ulykke alligevel finder sted.Forslaget pålægger operatørerne en række tiltag til imødegåelse af større ulykker ved offshore olie-og gasoperationer, samt etablering af et beredskab til håndtering af konsekvenserne, hvis ulykkenalligevel er sket. Tiltagene omfatter bl.a. anvendelse af uafhængig tredjepartsvurdering af nærmereangivne sikkerhedsmæssige forhold. Endvidere stilles der krav om miljøansvar ogsamtykkeprocedurer. Der stilles også krav om en national kompetent myndighed til udførelse afopgaver i henhold til forslaget. Den kompetente myndighed skal være uafhængig af de2

myndigheder, der udsteder koncessioner og opkræver gebyrer m.v. for at undgå eventuelleinteressekonflikter.Forslaget indeholder ikke bestemmelser, der ændrer produktsikkerhedsdirektiverne til at omfattemobile boreplatforme og brøndkontroludstyr, som det var nævnt i meddelelsen af 10. oktober 2010.Kommissionen forventes i stedet at igangsætte udarbejdelse af sådanne ændringer med tilhørendeharmoniserede standarder efter de sædvanlige procedurer herfor.Det er Kommissionens hensigt at oprette et EU Offshore Myndighedsudvalg, der skal rådgiveKommissionen. Udvalget skal bestå af repræsentanter fra medlemslandenesoffshoremyndigheder,og vil blive oprettet ved en særskilt kommissionesbeslutning.Derudover er der krav om de nationale myndigheders indrapportering til Kommissionen om ulykkerog andre hændelser og anden deling af information.Endvidere stilles der krav om transparens i form af offentliggørelse af forskellig form forinformation, som nærmere bestemmes ved delegerede akter til Kommissionen.Endelig er der krav om en offentlig deltagelse i procedurerne for tildeling af koncessioner offshore.Retningslinjerne herfor er de samme som gælder for offentlig deltagelse i forbindelse medudarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til at opdatere bilag tilforordningen i takt med den tekniske udvikling. Disse forventes udstedt efter en høring afmedlemsstaternes eksperter via EU Offshore Myndighedsudvalget.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning. Europa-Parlamentetforventes at blive medlovgiver og udvalget vedrørende industri, forskning og energi, ITRE(Industry, Research and Energy), forventes at skulle behandle forslaget. Øvrige udvalg såsom ENVI(Environment, Public Health and Food Safety), EMPL (Employment, Socail Affairs and Inclusion)og JURI (Legal Affairs) må også forventes at have betydelig interesse i forslaget. Det vides endnuikke, hvornår forslaget vil blive sat på udvalgenes dagsorden.5. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på EU-niveau med bl.a. at offshoreindustrien opererer på tværs af landegrænser, at lovgivningen i deforskellige medlemsstater er på forskelligt niveau og så forskellige, at sammenligning afselskabernes præstationer og deling af information er vanskelig og fortsat vil være det, samt at dennationale udvikling ikke vil være tilstrækkelig til at mindske den ikke uvæsentlige sandsynlighedfor og konsekvenserne af en større ulykke i EU. Endelig anfører Kommissionen at handling alenefra medlemsstaternes side vil være utilstrækkeligt til at opnå tilstrækkelig beskyttelse (herunderforureningsansvar) af miljøet og opfylde forpligtelser i henhold til havstrategidirektivet.Regeringen lægger vægt på, at de forskellige foranstaltninger, der foreslås i forslaget, er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet, men det kan ikke vurderes, om dette er tilfældet, førforslaget er vurderet nærmere.6. Gældende dansk retDanmark har gennemført følgende direktiver på offshoreområdet:3

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevtesærdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser fortildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion afkulbrinter.Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og privateprojekters indvirkning på miljøet, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse medudarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelsei eksplosionsfarlig atmosfære, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelseaf medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og omændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for såvidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fraskibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser.Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr ogplanter, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetligbeskyttelse af miljøet.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelseaf vilde fugle.

Miljøstyrelsen, mens administration af vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) i forbindelsemed udbygningsgodkendelser og boringer varetages af Energistyrelsen i samarbejde medMiljøstyrelsen. Principielle sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, de overordnede linjer forforståelsen af sikkerheds- og sundhedslovgivningen offshore, samt udarbejdelsen af regler ogvejledninger på området varetages endvidere i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andremyndigheder på offshoreområdet, herunder Miljøstyrelsen, i Offshoresikkerhedsrådet.Lovmæssige konsekvenser.Gennemføres Kommissionens forslag til EU-regulering i form af en forordning vil detnødvendiggøre ændringer af lovgivningen, der er nævnt i afsnit 6. Selvom dansk lovgivningindholdsmæssigt allerede i dag lever op til forordningens krav, vil det på grund af, at en forordninger direkte gældende, være nødvendigt at tilpasse lovgivningen til forordningen. Denne tilpasning vilformentlig være omfattende, idet det vil kræve ændring af tre love og mere end 34 bekendtgørelser,herunder skal bestemmelser i lovgivningen vedrørende forordningens indhold ophæves.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslagets artikel 8 og 19 og det tilhørende Annex III indeholder regler om oprettelse ogorganisering af en national kompetent myndighed, samt dennes opgaver i forhold til forordningenog krav om tilstrækkelige ressourcer. Sådan som forordningsforslaget er udformet, svarer detoverordnet set til den danske lovgivning. Den nationale kompetente myndighed vil derfor i storetræk skulle udføre de opgaver, som i dag primært varetages af Energistyrelsensoffshoresikkerhedsenhed (og for så vidt angår oliespildsberedskab af Miljøstyrelsen). Forslaget kandog have statsfinansielle konsekvenser, da der kan være omkostninger forbundet med etablering afsikkerhedsdelen af den nationale kompetente myndighed. Der vil være behov for en nærmerevurdering af de statsfinansielle konsekvenser, når forhandlingerne af Kommissionens forslag erkommet i gang.Forslaget forventes ikke at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for offshoreindustrien,idet de forventede administrative byrder i forslaget overordnet set svarer til den nugældendenationale lovgivning.BeskyttelsesniveauetForslaget forventes ikke at ændre beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i Danmark, ideteksisterende dansk national lovgivning allerede indeholder samme beskyttelsesniveau. I EU somhelhed forventes forslaget at øge beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i form af en reduktionaf sandsynligheden for større ulykker ifølge Kommissionens udmeldinger.8. HøringForslaget er sendt i offentlig høring den 1. november 2011 med frist den 15. november 2011.Sagen blev desuden behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november 2011.Følgende bemærkninger blev fremført her:Greenpeace gav udtryk for, at samlenotatet kunne forstås sådan, at der i Kommissionens forslagikke blev stillet spørgsmålstegn ved sikkerheden i Nordsøen. Greenpeace savnede en henvisning tilGullfaks C hændelsen i 2010 og gav dermed udtryk for, at sikkerheden i Nordsøregionen er langtfra tilfredsstillende, og vi skal passe på med ikke at være for selvtilfredse. Derudover påpegede deen interesse i at sikre mest mulig transparens omkring bl.a. beredskabsplaner. Energistyrelsen5

oplyste, at der i forklaringsteksten til forordningsforslaget også er refereret til Gullfaks C samtendnu en hændelse i 2011, hvilket nu er reflekteret i samlenotatet.Danish Operators understregede som reaktion på Greenpeaces kommentar, at der allerede er megethøj sikkerhed i Nordsøen, men at man selvfølgelig fra deres side også var villig til at bygge viderepå denne. Danish Operators støttede det danske notat og gav udtryk for, at operatørerne altid erindstillet på den højest mulige sikkerhed.Danmarks Rederiforening var tilfredse med det danske notat. De udtrykte dog en vis bekymring for,om der på et senere tidspunkt ville komme et forordningskrav for 3. lande-operationer.Afslutningsvist var de tilfredse med punktet omkring de offentlige procedurer, så længe disse ikkeforsinkede processerne unødigt.Følgende bemærkninger blev givet som svar på den offentlige høring:Danish Operators finder, at Kommissionens begrundelse for at foreslå en omfattende forordning påvisse områder er upræcis og baseret på en række forudsætninger, som der antagelig kan stillesspørgsmålstegn ved.Danish Operators er af den opfattelse, at en fælles lovgivning på EU-plan bør være i form afdirektiver i stedet for en forordning, hvilket vil give mulighed for, at hvert af medlemslandene, i detomfang det er nødvendigt, kan tilpasse sin allerede meget effektive og omfattende nationalelovgivning.Danish Operators udtrykker bekymring for, at forslaget kan have en negativ effekt på desikkerhedsstandarder, der er opbygget gennem årene, og som er baseret på en funktionsrettetlovgivning og krav om kontinuert forbedring af sikkerheden. Overgangen fra at indføre EU-direktiver og national lovgivning i en forordning og dermed nødvendigheden af at ophæve næstenhele den nationale lovgivning vil svække den kompetence, der er opbygget hos de nationalemyndigheder såvel som det arbejde, der udføres i trepartsarbejdssamarbejdet mellem industrien,arbejdstagere og myndigheder i Offshoresikkerhedsrådet.Bilagene i forordningsforslaget efterlader et indtryk af en meget detaljeret regulering af præskriptivkarakter, hvilket, kombineret med delegationen til Kommissionen, reducerer værdien af denfunktionsrettede lovgivning i Danmark.Danish Operators mener endelig at miljøansvarsdirektivet ikke skal udvides udoverterritorialgrænsen. I stedet håndteres olieudslip i internatonalt farvand bedst i et internationalt regi,som f.eks. Den Internationale Maritime Organisation, IMO.DONG E&P udtaler, at sikkerhed har høj prioritet og at DONG E&P til stadighed ønsker atmedvirke til at bidrage til forbedringer, både indenfor sikker drift og miljøforhold i olie-gasindustrien. DONG E&P værdsætter EU's nuværende initiativ, men deler den øvrige olie- oggasindustris bekymring omkring form og indhold i forslaget til forordningen, som det tidligere bl.a.er fremført af OGP, Danish Operators og Danmarks Rederiforening. DONG E&P ønsker, at dendanske model for lovgivningsarbejdet bibeholdes også i dette tilfælde.DONG E&P foreslår derfor, at EU's initiativ udformes som et direktiv, der vil give mulighed for atbevare den danske model, samt bibeholde de gennemarbejdede lovgivning, som allerede erimplementeret. I den sammenhæng giver DONG E&P udtryk for bekymring over, at der i forslaget6

delegeres yderligere myndighed til EU-Kommissionen, hvilket kan underminere den danske modelog dansk praksis uden at dette vil føre til en forbedring for sikkerhed og miljøforhold.DONG E&P har konstateret, at forslaget forsøger at detailregulere en lang række områder, hvorafstørstedelen er på plads i den danske lovgivning. Dette medvirker til, at en del forhold er beskrevetupræcist, eller i direkte modsætning til de nuværende regler uden at det synes at medvirke tilforbedring af sikkerheds- og miljøforholdene. DONG E&P forudser et stort og tidskrævendearbejde for at få dette på plads, hvis EU ønsker at bibeholde det præskriptive format og kan derforogså af disse grunde ikke anbefale denne fremgangsmåde.DONG E&P finder, at den verifikation, som foreslås i forslaget at skulle udføres af en tredjepart,kan foregå indenfor den enkelte operatørs organisation, hvis det i organisationen sikres, atverifikationen er uafhængig af den øvrige operation.Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har på vegne af en række rådgivende ingeniørfirmaer,hvoraf nogle arbejder i offshorebranchen, udtalt, at man som udgangspunkt ikke mener, set meddanske øjne, at der er behov for en fælles EU lovgivning på området, specielt ikke med specifikudgangspunkt i ”Macondo” ulykken sidste år i Den Mexicanske Golf. Begrundelsen herfor er at debetingelser som førte til Macondo ulykken, såsom store vanddybder, er så ganske forskellige frabetingelserne i den danske Nordsø, og at områder nær Danmark, hvor der findes f.eks. storehavdybder, er områder udenfor EU, bl.a. Nordatlanten, Norske Havet og Barentshavet.FRI udtaler, at det, i stedet for at drage forhastede konklusioner på basis af enkeltulykker ogimplementere ny lovgivning, der adresserer specifikke ulykker, findes mere rigtigt at samleerfaringer fra store ulykker, såvel sikkerheds- og miljømæssigt, fra land og offshore ved revideringaf eksisterende lovgivning for alle relevante industriområder.FRI foretrækker, at man baserer reguleringen offshore på internationale standarder og at EU skalpresse på for at få disse opdateret, så erfaringer og generelle konklusioner fra nyere ulykkerimplementeres. Med hensyn til lovgivning og anvendelse af accepterede standarder, ser man en klartendens til, at lovgivning og standarder bliver mindre og mindre præskriptive og mere og mere”funktionsbaserede” og rettede mod specifikke mindstemål for f.eks. sikkerhed og miljø. Detteprincip synes ikke implementeret i forslaget.På sigt finder FRI det fornuftigt at implementere en fælles europæisk sikkerhedstilsynsmyndighedog tilhørende fælles europæisk, harmoniseret ramme-lovgivning. Et sådant tiltag bør dogimplementeres helt sammenhængende, og ikke på basis af enkelt-ulykker.FRI finder, at hvis man alligevel ønsker at implementere forslaget, bør det overvejes om forslagetkan kortes kraftigt ned og gøre det til en ren rammelovgivning, samt om forordningen ikke burdekombineres med det eksisterende Seveso II direktiv omhandlende storulykker på landanlæg ogf.eks. Borehulsdirektivet og om man kan lade andre direktiver udgå, således at regelværkerne ikkeblot vokser og dermed bliver mere og mere uoverskuelige.Man bør også overveje om det for olie- og gasaktiviteter er fornuftigt at skelne mellem on- ogoffshore, da mange operationer i forbindelse med olie og gas foregår onshore, men ganske kystnært.Med hensyn til virkninger på miljø er disse installationer imidlertid klart mere kritiske end de flesteegentlige offshore anlæg langt til havs. Ydermere ser man visse steder olie- og gasbrønde på land,som ligger i egentlig bymæssig bebyggelse, hvilket er kritisk såvel sikkerheds- som miljømæssigt.

FRI er af den opfattelse, at den i forslaget omtalte uafhængige 3. parts verifikation ikke kun børfokusere på sikkerhedskritiske elementer, men mere bredt på elementer i processikkerheden.FRI finder, at det virker vidtrækkende at forsøge at få EU-baserede firmaer til at arbejde i henholdtil EU-lovgivning, når de opererer udenfor EU-området.Vedrørende forslagets bestemmelser om transparens mener FRI, at man bør overveje kravene omtransparens for så vidt angår beredskabsplaner i forbindelse med terror mod offshoreanlæg.Generelt bør det være så få personer som muligt, der har kendskab til sådanne forholdsregler, såvelpå operatørside som på myndighedsside.Vedrørende forslagets bestemmelser om efterforskning af store ulykker finder FRI, at det ervæsentligt, at efterforskning af store ulykker omfatter svigt på alle niveauer helt fra det lokaleniveau, hos eventuelt verificerende tredje part, hos myndigheder, det politiske system og påoverordnet samfundsniveau.Greenpeace anerkender, at hensigten med forordningen er prisværdig, men desværre er forslaget idets nuværende form utilstrækkeligt og kun en skygge af, hvad der blev stillet i udsigt efteroliekatastrofen i den Mexicanske Golf.Greenpeace understreger, at hvis EU og Danmarks målsætning om at begrænse den globaletemperaturstigning til maksimalt to grader skal overholdes, er der ikke råd til en fortsat udvidelse afde globale fossile reserver. Hvis den allerede opdagede mængde fossile brændstoffer afbrændes, vildet resultere i en temperaturstigning på langt over de to grader. Den danske regering bør arbejde for,at dette kommer til udtryk i forordningen.Greenpeace vil på det kraftigste anbefale, at den danske regering arbejder for at forordningen ogsåkommer til at omfatte europæiske olie- og gasselskaber, der opererer i andre regioner.Sikkerhedskravene bør være ensartede for europæiske virksomheder overalt, hvor end de opererer.Greenpeace finder det beklageligt, at forordningen i den nuværende form tillader, at europæiskbaserede olieselskaber fortsat foretager særligt risikable boringer i ekstremt udsatte områder såsomArktis.Greenpeace konstaterer, at den statslige myndighed stadig ifølge forslaget skal fastholde detoverordnede ansvar for at regulere olie- og gasplatforme uden overnationalt tilsyn eller kontrol.Forslaget fastslår endvidere, at uafhængigheden fra økonomiske interesser skal sikres. For vitterligtat sikre dette, vil Greenpeace kraftigt anbefale, at der i EU-regi etableres en myndighed, der skalkontrollere de nationale kontrolmyndigheder. Dette vil bidrage til, at nationaløkonomiske hensynikke tilsidesætter sikkerheden.Greenpeace finder, at forslaget overser nødvendigheden af finansielle garantier, der skal sikre, atoperatørerne har de økonomiske midler til at opfylde den fulde erstatningspligt, der vil blive indførtmed forordningen. Hvis ikke der stilles krav om en sådan garanti, vil der altid være en reel risikofor, at udgifterne i sidste ende skal betales af skatteyderne.Greenpeace anbefaler på det kraftigste, at den danske regering arbejder for at krav om VVM-redegørelser med forordningen udvides til at blive obligatoriske for alle offshore olie- oggasaktiviteter og ikke som nu, hvor operatører kun er påkrævet at udarbejde en VVM-redegørelse,såfremt mængden af olie og gas overstiger en forud defineret daglig mængde. Selvomoffshoreaktiviteterne ikke når produktionsgrænsen i VVM-direktivet, kan boringen stadig havesignifikant miljøpåvirkning.8

Greenpeace finder det vigtigt, at der sikres den bredest mulige adgang til informationer. Dette børinkludere adgang til olieselskabets beredskabsplan, den uafhængige tredjepartsvurdering og den afselskabet stillede økonomiske garanti.Endelig finder Greenpeace, at såfremt en konkret boring potentielt kan have negative,grænseoverskridende påvirkninger, bør det kræves at en høringsproces finder sted i alle potentieltberørte lande – og at disse initieres sideløbende med høringsprocessen i det medlemsland, hvoroperationen skal finde sted.Advokatrådet konstaterer, at forslaget stiller krav om, at hver enkelt medlemsstat etablerer en”whistleblower”-ordning, som kan tage imod anonyme henvendelser vedrørende sikkerheds- ellermiljørisici. Fordelene ved en sådan ordning er i sagens natur, at sådanne ordninger kan forhindrerisici i at have uønskede konsekvenser. Ulemperne ved sådanne ordninger er omvendt den mangelpå retssikkerhed en indrapporteret virksomhed vil kunne opleve som følge af de anonymehenvendelser. Advokatrådet har fremsendt forslag til en ordlyd, der kan indsættes i forslaget,således at virksomheder sikres mod at blive unødigt begrænset i deres virksomhed som følge afubegrundede eller chikanøse rapporteringer til whistleblower-ordningen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen lægger vægt på en forordning for at få en ensartet lovgivning i EU og for at kunnegennemføre lovgivningen hurtigt. Det forventes dog, at nogle medlemslande vil være imod enforordning, idet det, vil medføre omfattende ændringer af den nationale lovgivning. Disse lande vilsandsynligvis pege på et direktiv som et bedre instrument, idet implementeringen heraf vil kunnetilpasses eksisterende national lovgivning. Landene vil formentlig fremhæve, at argumentet for enforordning gående på, at lovgivningen kan indføres hurtigt, i praksis ikke vil have den ønskedeeffekt, idet tilpasningen af den nationale lovgivning i praksis vil have samme varighed somimplementeringen af et direktiv. I den mellemliggende periode indtil lovgivningen er på plads, kanreguleringen af sikkerhed og miljø offshore medføre uklare forhold på grund af forskellene iforordningens begreber og den nationale lovgivning, f. eks. på områder som risikovurdering,sikkerheds- og sundhedsredegørelser og pligtsubjekter.Det forventes også, at nogle medlemslande vil modsætte sig detaljerede regler om uafhængighedenaf den nationale kompetente myndighed, idet forholdene i medlemslandene er meget forskellige oglovgivningen bør kunne tilpasses hertil.Endelig forventes det, at nogle medlemslande vil modsætte sig de øvrige detailkrav, idet der i noglemedlemslande er en tradition for en målsættende lovgivning uden detailkrav.

Regeringen er enig i, at målet er at sikre, at de højeste standarder anvendes i forbindelse medoffshore olie- og gasaktiviteter i hele Europa, hvilket afspejles i det foreliggende forslag.Regeringen hilser forslagets princip om, at operatørerne har ansvaret for at imødegå større ulykkerog at forureneren betaler, velkommen. Dette svarer til gældende dansk lovgivning.Endvidere hilses kravet om, at der ved tildeling af koncessioner tages hensyn til ansøgerneskapacitet til at kunne efterleve de myndighedskrav, der stilles til de konkrete aktiviteter iforbindelse med udnyttelsen af koncessionen, velkommen.Endelig hilses kravene om en kvalificeret myndighed velkommen under forudsætning af, atorganiseringen af myndighedernes funktion overlades til medlemsstaterne under hensyntagen til denationale forhold, herunder at undgå unødvendige omkostninger for medlemsstaterne.Regeringen støtter Kommissionens forventede initiativ til at revidere produktsikkerhedsdirektiverneefter de procedurer, der gælder for disse.Regeringen støtter initiativer til at stimulere samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndighederog Kommissionen med henblik på, at viden på nationalt og EU niveau kombineres for at opnå enstyrket indsats for at imødegå større ulykker i EU.Endvidere støtter regeringen, at EU samarbejder med internationale fora såsom InternationalRegulators Forum (IRF), og at EU drager nytte af regionalt samarbejde mellem lande medoffshoreaktiviteter, som f.eks North Sea Offshore Authorities Forum (NSOAF). Danmark ermedlem af begge fora.