KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 81: Kopi af skatteministerens svar på SAU alm. del

Notat om energiafgifter på fjernvarmeDette notat er udarbejdet på baggrund af spørgsmål nr. 42 af 26. oktober 2011 (Alm.del).Notatet behandler fordele og ulemper med hensyn til at lægge det målte forbrug affjernvarme hos forbrugeren til grund for opkrævning af afgifter på fjernvarme i ste-det for som i dag på det indfyrede forbrug af brændsler.FjernvarmeOmkring 60 pct. af alle husstande opvarmes med varme fra fjernvarme- og kraft-varmeværker. Produktionen af fjernvarme sker altovervejende på centrale kraftvar-meværker, decentrale kraftvarmeværker og rene fjernvarmeværker. Fjernvarme erovervejende produceret af fossile brændsler som f.eks. naturgas, kul og olie, af bio-masse som f.eks. flis og halm eller af affald. Derudover forsynes fjernvarmenettetmed overskudsvarme fra industrivirksomheder. Energiafgiftsbelastningen på fossil-baseret varme fra kraftvarmeværker - før det leveres ud til forbrugerne - er i størrel-sesordenen 49 kr./GJ i 2011.Fossilbaseret varme fra fjernvarmeværker (rene varmeproduktionsanlæg) nyder ikkegodt af fordelen ved samproduktion af elektricitet og varme på samme anlæg. Af-giftsbelastningen er derfor større end for varme fra kraftvarmeværker.CO2-afgiften på afgiftspligtige brændsler er fastsat på baggrund af udledningen afCO2fra brændslet. CO2-afgiften på stenkul (15 kr./GJ i 2011) er således højere endCO2-afgiften på naturgas (9 kr./GJ i 2011). Der er ikke CO2-afgift på varme, der erproduceret af biomasse.Typisk er fjernvarmen i et ledningsnet baseret på flere forskellige brændsler og evt.overskudsvarme. Den samlede afgiftsbelastning for en varmeleverance i et lednings-net udgør herefter et vægtet gennemsnit for al varme, der er tilført ledningsnettet.Det eksisterende brændselsbaserede afgiftssystem har i store træk været uændret si-den, der blev indført energiafgifter i slutningen af 1970rne.

Måling af forbrug af fjernvarme, varmetab og effektiv brændselsudnyttelseDe fleste varmeforsyningsselskaber har installeret såkaldte energimålere hos varme-kunderne. Det vil sige målere, der måler energiforbruget hos varmekunden, f.eks. iGJ (gigajoule) eller i kWh.Nogle forsyningsselskaber måler forbruget af fjernvarme i m3. En sådan måling kansom udgangspunkt ikke lægges til grund for beregning af en varmeafgift, da den vilvære for upræcis. Det samme gælder i andre tilfælde, hvor der ikke sker en egentligenergimåling af varmeforbruget.Ud fra et administrativt synspunkt synes der samlet set ikke at være nogen fordel vedat erstatte det gældende brændselsbaserede afgiftssystem med en varmeafgift.For fjernvarmeværker og kraftvarmeværker gælder normalt, at der betales afgift afbrændsel til varmeproduktion i værket. Hermed er der en indirekte afgift på varme-tabet i ledningsnettet. Det giver et ekstra incitament til at begrænse varmetabet i led-ningsnettet.Der regnes med et gennemsnitligt ledningstab på i størrelsesordenen 20 pct. Der erdog tale om betydelige variationer fra net til net.Hvis afgiftsgrundlaget for fjernvarme flyttes fra produktionsleddet til forbrugsleddet,er der ikke længere det samme afgiftsmæssige incitament til at reducere et led-ningstab.Yderligere vil en afgift på varmen reducere tilskyndelsen til effektiv brændselsud-nyttelse for eksempel i fjernvarmeværker, der i dag entydigt betaler en afgift i for-hold til brændselsanvendelsen.Omvendt vil en varmeafgift have den fordel, at forbrugerne i højere grad vil be-tale samme afgift af varmeforbruget og dermed lede til en større grad af horison-tal lighed.Det skal dog pointeres, at det forudsættes, at den enkeltes afgiftsbetaling medden foreslåede model stadig vil afhænge af det pågældende værks brændsels-valg. Herved tilskyndes værket til at anvende f.eks. biomasse i stedet for fossilebrændsler.EU-rettenAlle fossilbaserede brændsler, der anvendes til produktion af varme, er omfattet afEnergibeskatningsdirektivet og dermed af reglerne om minimumsafgift for de enkel-te brændsler. Der er således overensstemmelse mellem Energibeskatningsdirektivetog afgiftssystemet i den danske energiafgiftslovgivning. Derimod finder Energibe-skatningsdirektivet ikke anvendelse på outputbeskatning af varme og dermed hellerikke på en varmeafgift i forbrugsleddet.