KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 79: Henvendelse af 20/11-11 fra Ammongas A/S, vedr. opgraderingsanlæg til gas

Udgifterne til opgraderingaf biogas kan halveresMed et nyudviklet separationsanlæg fra Ammongas er prisen på opgradering afbiogas til naturgaskvalitet reduceret fra 1 krone til kun 50 øre/m3metan.Dermed er det for alvor blevet interessant for biogasanlæggene atlevere gas til naturgasnettet.Af Torben SkøttHvis der er noget, der har kunnetbringe sindene i kog, når biogasbran-chen mødes til konferencer og semi-narer, er det diskussionen om opgra-dering af biogas til naturgaskvalitet.Kritikerne har opfattet opgraderingsom en alt for dyr løsning i et landmed masser af gasfyrede kraftvarme-værker, mens fortalerne har set detsom den eneste farbare vej, hvishalvdelen af den danske husdyrgød-ning skal udnyttes i biogasanlæg i2020. Med opgradering vil det nemligvære lettere at finde en fornuftig pla-cering til de mange nye anlæg, manundgår at bortkøle en del af varmen isommerhalvåret, og biogasanlæg-gene vil ikke længere være afhængigaf en enkelt aftager.Men opgradering er en ekstra ud-gift for biogasanlæggene, og det erikke mange år siden, at prisen lå pået par kroner/m3metan. Senere erprisen faldet til omkring 1 krone/m3,og her i sommer kunne det rådgiven-de ingeniørfirma Ammongas så frem-vise et anlæg hos Hashøj Biogas,hvor prisen er reduceret til omkring50 øre/m3metan.Dermed kan det for alvor blevetinteressant for biogasanlæggene atforædle gassen, så man ikke længereer begrænset af energiforbruget ilokalområdet.anlægget, så vi smider omkring6.000 MWh varme væk, siger ErikLundsgaard, der er direktør for bio-gasanlægget og det lokale kraftvar-meværk i Hashøj, hvor man fyrer medbåde biogas og naturgas. Han serstore perspektiver i, at man på sigtkan afsætte biogassen til naturgas-nettet, men i første omgang bliver op-graderingen kun brugt til at udvidekapaciteten af gasledningen mellembiogasanlægget og kraftvarmeværket.– Vi kunne i princippet bygge etfuldskalaanlæg i morgen, men vi bli-ver nødt til at vente, til vi kender ram-mevilkårene. Det er over et år siden,politikerne besluttede, at biogasan-læggene skulle have mulighed for atlevere gas til naturgasnettet, men vihar endnu ikke fået at vide, hvor me-get vi kan få for gassen, fortæller ErikLundsgaard.Uden klare rammebetingelser kanbiogasanlægget ikke få skabt dennødvendige finansiering, og derfor harman indtil videre udskudt en planlagtudvidelse af anlægget til omkring 20millioner kroner. Det vil ellers kunnehave skabt yderligere 2-3 arbejds-pladser på anlægget, et bedre miljø ilandbruget, og endnu mere CO-neutralenergi til erstatning for de svindendenaturgasreserver.

Trykløst anlægOpgradering af biogas er især udbredti Sverige og Tyskland, hvor de to mestanvendte teknologier er trykvandsvaskog PSA. Det står for Pressure SwingAdsorption, og er baseret på et sy-stem, hvor kuldioxiden absorberes i etkulfilter. Såvel trykvandsvask somPSA systemet arbejder ved forholdsvishøje tryk, energiforbruget er baseretpå el, og begge anlæg har et metan-udslip, der er betydelig større end iHashøj, hvor udslippet praktisk tagetikke kan registreres.– Systemet i Hashøj er skrædder-syet til det danske forhold, hvor vi haret fintmasket gasnet med et tryk på

kun fire bar. Det giver mulighed for atlave et trykløst anlæg, så en ventila-tor er alt, hvad der skal til for at sen-de gassen rundt i systemet, fortællerAnker Jacobsen, der er direktør forAmmongas.Elforbruget til anlægget er såledesminimalt, ligesom udgifterne til pas-ning og etablering af anlægget kanminimeres. Til gengæld skal der bru-ges varme til at drive anlægget, menher er der flere og ofte billige mulig-heder: Det kan være overskudsvarmefra gasmotorer, eller det kan værevarme fra afbrænding af træ, halmeller afgasset fibergødning.Endelig er der mulighed for, at endel af den tilførte varme vil kunnegenbruges som varmt kølevand meden temperatur op til 80 grader ogendnu højere, hvis man kobler en var-mepumpe til anlægget.

AminvaskAnlægget i Hashøj fungerer ved at gas-sen vaskes i en vandig opløsning, derindeholder amin, som er i stand til atabsorbere kuldioxid og frigive denigen ved opvarmning. Amin er i sigselv er en ugiftig og biologisk nedbry-delig væske, der blandt andet brugestil fremstilling af sæbe og kosmetik.Det centrale i anlægget er to lod-retstående beholdere, hvor den førstebruges til at absorbere gassens ind-hold af kuldioxid, mens den andenbeholder bruges til at opvarme væs-ken, så CO2-indholdet bliver udskilt.Kuldioxiden bliver i dag frigivet til luf-ten, på samme måde som det villevære sket, hvis biogassen var brændtaf i en motor eller i et gasfyr. I prin-cippet er der dog intet til hindrer for,3

man formentligt vælge et billigerebrændsel.Kapaciteten i Hashøj er på 500 m3biogas i timen, svarende til cirka halv-delen af anlæggets gasproduktion.Ved den størrelse er behandlingspri-sen inklusive afskrivning af anlæggetpå 56 øre/m3ren metan, men hvisanlægget er dobbelt så stort, vil om-kostningerne falde til omkring 50øre/m3ren metan (se tabel 1). Der-udover vil der være en omkostningved at sende gassen ud i naturgas-nettet, men hvad det beløber sig til,afhænger af de lokale forhold.Udvikling af opgraderingsanlæggeti Hashøj er blevet støttet med godten halv million kroner af ForskEL pro-grammet, der administreres af energi-net.dk. Anlægget har været i driftsiden maj måned, og Dansk Gastek-nisk Center har i juni foretaget enrække målinger, der blandt andetviser, at den rensede gas har etmetanindhold på 99 procent.■