Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del Bilag 76
Offentligt
Notat
17. november 2011
GRØN OLIEFYRING
Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyringRegeringen har foreslået, at oliefyr skal udfases senest i 2030. Formålet er at reducere CO2-udslippet fra opvarmningen af boligerne. Det vil være uheldigt, da det vil ramme en teknologi, derkan anvende CO2-reducerende biobrændstoffer. Forslaget vil derfor forhindre en meget effektivmåde at nedbringe CO2-udslippet fra et stort antal boliger samt fra industrien, serviceerhverveneog landbruget i Danmark. Herudover har forslaget en social og geografisk slagside, idet det især erbefolkningen i Udkantsdanmark, der vil blive hårdt ramt af forslaget.Forslaget bør på den baggrund justeres til alene at omfatte en udfasning af brugen af det fossilebrændsel og ikke selve oliefyret. I stedet bør der satses på en gradvis indfasning af bæredygtigebiobrændstoffer i de danske oliefyr, i takt med at markedet udvikler sig.Nedenfor argumenteres der for følgende budskaber:Ingen andre grønne teknologier vil lige så effektivt kunne nedsætte CO2-udslippet fra boli-ger opvarmet med oliefyr som bæredygtige biobrændstoffer.De mest effektive bæredygtige biobrændstoffer kan mere end halvere CO2-udslippet fraDanmarks næsten 300.000 oliefyr.Udfasningen af oliefyr vil især ramme boligejerne i Udkantsdanmark, der i forvejen er øko-nomisk hårdt ramt, og som vil have svært ved at finde alternative former for opvarmning.Udfasningen vil tvinge mange boligejere til at vedligeholde et ineffektivt oliefyr, fordi de harvanskeligt ved at finansiere et dyrt alternativt varmesystem. Andre presses til at vælge envarmeløsning, der ikke er lige så effektiv og billig som et nyt oliefyr.Udfasningen vil ramme mange erhvervsvirksomheder og landbrug, der ikke har andre op-lagte alternativer end oliefyr til opvarmning på grund af behovet for en højintensiv kilde tilvarme eller procesenergi.
Hvilke bæredygtige biobrændstoffer findes der til opvarmning?Bæredygtige biobrændstoffer til oliefyring kan overordnet deles op i bioolier og Fatty Acid MethylEster (FAME). Begge er baseret på biologisk materiale. Det kan for eksempel være vegetabilskeolier, animalske fedtstoffer eller biomasse som træaffald, halm og lignende. FAME er rent kemiskikke en bioolie, men en ester. Det begrænser, hvor meget FAME der kan blandes i den fossile fy-ringsolie. De oliefyr, der findes i dag, kan kun brænde fyringsolie med op til 10 % FAME.Bioolier findes under 2 former. Den almindelig bioolie, der i princippet svarer til den olie, som vikender fra supermarkedet i form af for eksempel rapsolie og olivenolie. Den almindelige biooliebruges primært som fødevarer, men kan under særlige forhold også bruges til oliefyring.Den anden form er brintbehandlet vegetabilsk olie eller Hydro-treated Vegetable Oil (HVO), som erolie, fedt eller anden biomasse, der har gennemgået en kemisk proces, så den svarer til fyrings-olie. HVO kan derfor uden tekniske problemer anvendes i de oliefyr, der findes i dag, både i renform og i forskellige blandingsforhold i fossil fyringsolie.HVO og FAME er de mest oplagte alternativer til fossil fyringsolie og vil billigt og effektivt kunne re-ducere CO2-udslippet fra boliger, der opvarmes med oliefyr. Energi- og olieforums beregninger vi-
2
ser, at brug af HVO er en af de mest effektive måder for oliefyrsejeren at reducere CO2-udslippetpå.Stor CO2-besparelseBiobrændstoffer, som vil blive brugt i Danmark, vil opfylde EU’s bæredygtighedskriterier1. FAME ogHVO hører til de biobrændstoffer, der har den højeste CO2-fortrængning i et livscyklus perspektiv. Ihenhold til EU’s VE-direktiv er CO2-fortrængningen minimum 35 % og kan være højere end 80 %,hvis der anvendes affald som råvare.I tabel 1 nedenfor er CO2-udslippet ved forbrænding af fossil fyringsolie HVO og FAME oplistet. Tilsammenligning er der vist CO2-udslippet fra produktionen af en tilsvarende mængde energi i formaf elektricitet. De viste tal i tabellen er afrundet, og der er for fossil fyringsolie og elektricitet ikkeindregnet CO2-udslippet ved udvinding og raffinering af råolie og ved udvindingen af kul.Som det fremgår af tabel 1, har elektricitet et langt højere CO2-udslip pr. kWh end bæredygtigebiobrændstoffer.Tabel 1: CO2-udslip ved alternative opvarmningsformer.Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010 og VE-direktivetFossil fyringsolieHVO*FAME*Elektricitet**1 liter1 liter1 litergennemsnitmarginalEnergiindhold10 kWh10 kWh10 kWh10 kWh10 kWhCO2-udslip2,7 kg0,6 - 1,3 kg0,6 – 1,7 kg5 kg8 kg* Udslippet afhænger af råvaren, der er benyttet ved produktionen af HVO eller FAME.** Der er vist CO2-udslippet ved den gennemsnitlige produktion af elektricitet og fra et kondens kulkraftværk.
Vi har valgt også at vise udslippet fra den marginale el-produktion. Anerkendte modelberegningerviser nemlig, at driften af et større antal elektriske apparater, som for eksempel varmepumper inattetimerne i det nordiske el-system, vil ske på strøm, der primært er baseret på elektricitet pro-duceret fra kulværker. Dette er blandt andet dokumenteret i rapporten: CO2-udledningen fra frem-tidens personbiler i Norden fra Ea Energianalyse januar 2011:
http://eof.dk/Viden/Temaer/~/media/Elbiler%20grafik/1047-%20Personbilers%20CO2-emissioner.ashxHvilke alternativer er der til oliefyring?Hvis oliefyret skal udfases, skal boligen opvarmes på anden vis.I områder med fjernvarme vil det være naturligt at skifte til fjernvarme. I de fleste tilfælde kan detbåde miljømæssigt og økonomisk være en fordel.I områder med naturgas kan der skiftes til naturgas, men det flytter først og fremmest forbrugetfra en fossil opvarmningsform til en anden form for fossil opvarmning og giver ikke nogen væsent-lig CO2-reduktion.Uden for områder med fjernvarme og naturgas vil boligejerens umiddelbare alternativ i dag væreen el-dreven varmepumpe. Varmepumper kan være en god løsning og give både miljømæssige ogøkonomiske fordele. Men det forudsætter, at husets varmeanlæg (radiatorer) og isolering er opti-meret til en varmepumpe for at opnå den ønskede effekt.En varmepumpe er et såkaldt lavtemperaturanlæg. Det vil sige, at den virker optimalt, hvis denproducerer varmt vand omkring 30 til 40 grader. Skal varmepumpen producere varmt vand medhøjere temperatur, reduceres pumpens effektivitet, og elforbruget stiger tilsvarende.
1
VE-direktivet indeholder krav til biobrændstoffernes livscyklus-drivhusgasfortrængning, samtkrav til biobrændstoffernes oprindelse, herunder forhold ved dyrkningen af råstoffet til produktionaf biobrændstof.
3
Mange olieopvarmede huse har et varmeanlæg, der kræver høje fremløbstemperaturer for at op-varme huset – typisk 60 til 70 grader. Hvis der installeres en varmepumpe i disse huse, vil pumpenikke fungere optimalt, hvilket vil føre til øget CO2-udslip og højere varmeudgifter for boligejerensammenlignet med et nyt oliefyr, der bruger HVO eller FAME.I tabel 2 sammenlignes energiforbruget og CO2-udslippet til opvarmning af et typisk olieopvarmethus. CO2-udslippet er også vist grafisk i den efterfølgende figur. Der er kun vist reduktionen vedanvendelse af ren HVO som erstatning for fossil fyringsolie. De oliefyr, der findes i dag, kan kunbrænde fyringsolie med op til 10 % FAME. FAME kan derfor ikke anvendes som fuld erstatning forfossil fyringsolie. Muligheden for gradvis iblanding af FAME og HVO i fossil fyringsolie er behandletsenere i notatet.Tabel 2: CO2-udslip ved opvarmning af et olieopvarmet hus ved forskellige alternativertil det nuværende oliefyr.Eksisterende oliefyr80 % effektivitet*fossil olieHVO2.500 l2.500 l7,52,6 – 4,4Nyt oliefyr100 % effektivitetfossil olieHVO2.000 l2.000 l5,61,3 - 2,6VarmepumpeCOP 2,5**marginal el8.000kWh6,7VarmepumpeCOP 3**marginal el6.700kWh5,6VarmepumpeCOP 3,5**marginal el5.700kWh4,8
EnergiforbrugCO2-udslip ton
*
Hvis det eksisterende oliefyr har en lavere effektivitet end 80 %, vil CO2-udslippet være tilsvarende højere.De viste tal er afrundet, og der er for fossil fyringsolie og elektricitet ikke indregnet CO2-udslippet ved ud-vinding og raffinering af råolie og ved udvindingen af kul.** Udtryk for varmepumpens effektivitet. En kWh el omdannes til 2,5/3/3,5 kWh varme. Der er vist forskelligeeffektiviteter for at illustrere betydningen for CO2-udslippet. Det er tvivlsomt, om varmepumpen vil kunnelevere en effektivitet over 2,5 i de fleste olieopvarmede huse.
Som tabellen og figuren viser, vil det samlede CO2-udslip kunne mere end halveres alene ved at fy-re med HVO i det eksisterende oliefyr. CO2-udslippet reduceres fra 7,5 til 2,6 – 4,4 tons CO2. CO2-udslippet vil også være lavere i forhold til, at der i stedet blev installeret en ny varmepumpe. Selvhvis varmepumpen blev drevet med el med et gennemsnitligt CO2-udslip, ville CO2-udslippet stadigvære lavere, hvis oliefyret anvendte HVO.
4
Samtidig ville boligejeren blive sparet for en meget stor investering i en ny varmepumpe. Installati-on af en jordvarmepumpe koster typisk i størrelsesordenen2150.000 kr. Hertil kommer eventuelletilpasninger af det eksisterende varmeanlæg. Til sammenligning vil et nyt oliefyr koste omkring35.000 – 40.000 kr. Og det vil kunne anvende det eksisterende varmesystem uden problemer.Et forbud mod oliefyring vil også ramme erhvervslivetDet er ikke kun boligejerne, der vil blive ramt af et forbud mod oliefyr. Mere end halvdelen af detsamlede forbrug3af fyringsolie sker i erhvervslivet, mens de private oliefyr står for ca. 40 %.Fyringsolie anvendes af disse sektorer til både opvarmning og som procesenergi, hvor der erbehov for en varmekilde, der kan levere hurtig varme med en høj intensitet.Mange virksomheder vil ikke have andre alternativer, fordi de er lokaliseret i områder, hvor derikke er adgang til naturgasnettet. Fjernvarme vil for mange virksomheder ikke være tilstrækkeligtil at dække behovet for procesenergi, og ofte vil varmebehovet være så stort, at en varmepumpeikke er en brugbar løsning.Bæredygtige biobrændstoffer vil derimod være en mulighed. Bæredygtige biobrændstoffer vilkunne levere den samme hurtige varme og med samme høje intensitet som fossil fyringsolie og vileffektivt nedsætte CO2-udslippet.Gradvis indfasning af bæredygtige biobrændstofferLigesom det er sket med bæredygtige biobrændstoffer i transportsektoren, hvor der i dag blandes5 % ethanol i benzin og 7 % biodiesel i diesel, vil det være teknisk muligt allerede nu at iblande optil 10 % FAME eller tilsvarende mængder HVO i fyringsolie.Figuren viser, hvor stor en reduktion i det samlede CO2-udslip der vil kunne opnås i forhold til detnuværende samlede udslip af CO2fra opvarmning med fyringsolie, hvis iblandingen af FAME ogHVO gradvist blev øget. Der er i opgørelsen taget udgangspunkt i et samlet forbrug af fyringsolie tilopvarmning i Danmark på 700.000 m3om året. FAME er vist som stiplet, da det på nuværendetidspunkt ikke er muligt at iblande mere end 10 % i fossil fyringsolie.
23
Jf. oplysninger fra installationsbranchen.Handel og service stod i 2010 for ca. 20 % af det samlede olieforbrug, industrien for ca. 19 %,landbruget ca. 13 % og øvrige sektorer ca. 8 %.
5
Som figuren viser, vil det samlede CO2-udslip fra opvarmning med fyringsolie kunne reduceres medop til 80 % eller mere end 1,5 millioner ton om året, hvis alt fossil fyringsolie blev erstattet medbæredygtige biobrændstoffer.Bæredygtige biobrændstoffer er en billig løsningDer er ikke CO2-afgift på bioolie.Almindelige bioolier til opvarmning er ligesom anden biomasse (træpiller og lignende) fritaget forenergiafgifter. Det forudsættes derfor, at HVO får samme fritagelse, hvilket betyder, at prisen påen liter bioolie cirka vil svare til en liter fyringsolie4. Tabel 3 viser de årlige omkostninger ved for-skellige opvarmningsformer. Tabellens hovedkonklusioner er også illustreret i den efterfølgende fi-gur.Varmepumpen er som nævnt ovenfor en lavtemperaturvarmekilde, som kobles på et højtempera-turvarmeanlæg. Der er derfor vist et eksempel på de årlige omkostninger ved en mere realistisk ef-fektivitet (COP 2,5 i stedet for COP 3), som varmepumpen vil kunne opnå. Alternativet ville være atinvestere i et nyt lavtemperaturvarmeanlæg – optimalt set gulvvarme. Det vil øge investeringsom-kostningen til et par hundrede tusinde kroner, men samtidig forbedre varmepumpens effektivitet –vist ved regneeksempel for COP 3,5.Tabel 3: Årlig omkostning til opvarmning ved forskellige varmekilder.InvesteringEnergiforbrugEnergiprisÅrlig omkostning* kEksisterende oliefyr80 % effektivitet0 kr.2.500 l10,5 kr./l29.500Nyt oliefyr100 % effektivitet37.000 kr.2.000 l10,5 kr./l25.300VarmepumpeCOP 2,5**150.000 kr.8.000 kWh2,05 kr./kWh27.400VarmepumpeCOP 3***150.000 kr.6.700 kWh2,05 kr./kWh24.700VarmepumpeCOP 3,5****200.000 kr.5.700 kWh2,05 kr./kWh26.200
*
Inklusiv rente og afdrag på investering, vedligeholdelse og service af anlægget over anlæggets levetid på 20 år.**COP-værdi realistisk sat i forhold til at varmeanlægget kræver en høj fremløbstemperatur.*** Det vil i mange tilfælde i praksis ikke være muligt at opnå så høj en COP-værdi i de eksisterende olieopvarmede huse.**** COP-værdi efter at varmeanlægget er forbedret i forhold til en lavtemperatur varmekilde.
4
Hvis bioolier beskattes som fossil fyringsolie, vil der være tale om en forskelsbehandling i forhold til almindelige bioolier, idetbegge produkter anvendes til opvarmning i et oliefyr. Det antages derfor, at syntetiske bioolier også vil blive afgiftsfritaget.
6
Tabel 3 og figuren viser, at det vil være en bedre forretning for boligejeren at skifte det gamleoliefyr ud med et nyt energieffektivt oliefyr end at investere i en varmepumpe. Kun hvis der reg-nes med en optimistisk effektivitet på varmepumpen, og de eksisterende radiatorer er optimerettil en varmepumpe (hvilket ikke vil være realistisk i de fleste tilfælde), vil det være en marginalbedre forretning at investere i en ny varmepumpe.Set i forhold til målsætningen om at gøre os uafhængige af fossile brændsler viser tabel 2 og 3, atboligejeren opnår en større CO2-besparelse ved at skifte til HVO end til en varmepumpe. Samtidigundgår boligejeren en investering på flere hundrede tusinde kroner i en ny varmepumpe og radia-torsystemer.Udfasningen rammer socialt og geografisk skævtI de områder, hvor der er den største koncentration af boliger opvarmet med olie, er familienssamlede indkomst og formue lavere end gennemsnittet for hele landet, jf. figuren nedenfor.Andelen af boliger opvarmet med olie er lavest i og omkring de større byer – hvor der er adgangtil fjernvarme og naturgas. I større geografiske områder er andelen af boliger opvarmet med oliestørst på Sydsjælland, Lolland, Falster, i Vestjylland og i Nordjylland. Figuren er baseret på tal fraDanmarks statistik og viser koncentrationen af oliefyr i de enkelte kommuner i Danmark.Boliger opvarmet med oliefyrIndkomstfordelingen
Indkomsten og formuerne er samtidig generelt højest i og omkring de større byer og lavest iyderområderne af Danmark – Sydsjælland, Lolland, Falster, Vestjylland og Nordjylland. De sammeområder hvor flest boliger opvarmes med oliefyr. Indkomstfordelingen fordelt på landsplan er vist inedenstående figur.I de næste 2 figurer er sammenhængen mellem andelen af boliger, der er opvarmet med oliefyr,boligejernes indkomst og ejendomsvurderingen vist. Den første figur viser sammenhængen opdeltpå landsdele. I de områder, hvor andelen af boliger med oliefyr er størst, er det også der, hvorboligejerens indkomst og ejendomsvurderingen typisk er under landsgennemsnittet.
7
Inden for de enkelte landsdele er der tilsvarende stor forskel mellem de enkelte kommuner iforhold til andelen af boliger opvarmet med oliefyr og ejerens økonomiske forhold. Dette erillustreret i den næste figur med Sydvestsjælland og Lolland Falster som eksempel. Sammetendens gør sig gældende i de øvrige dele af Danmark.
Som figurerne viser, er der en tydelig sammenhæng mellem andelen af boliger, der opvarmesmed fyringsolie, og beboerens økonomiske forhold:
8
Jo større andel af oliefyr, jo lavere indkomst og formue.
Et forbud mod oliefyring vil derfor ramme de forbrugere, der vil have vanskeligst ved at afholde ogafdrage de store investeringer, der skal til for at installere en ny varmepumpe. Resutatet bliver, atejeren vedligeholder og reparerer på det eksisternede ineffektive oliefyr til skade for klimaet.KonklusionSamlet set er det vores konklusion, at:Et generelt forbud mod oliefyr vil være uheldigt, da det vil udelukke grøn oliefyring. Et forbudbør derfor alene omfatte en udfasning af fossile brændsler til oliefyr.Ingen andre grønne teknologier vil ligeså effektivt kunne nedsætte CO2-udslippet fra de dan-ske boliger og erhvervslivet som bæredygtige biobrændstoffer.Et forbud mod oliefyr vil først og fremmest ramme de boligejere, som i forvejen er økonomiskhårdt ramt, har få alternativer, og vil have svært ved at finansiere alternative opvarmnings-former.Et forbud mod oliefyr vil ramme mange erhvervsvirksomheder og landbrug, som ikke har an-dre oplagte alternativer til oliefyret som opvarmning eller kilde til procesenergi.
