KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 65: Samlenotat om punkterne på rådsmøde (energi) den 24. november 2011, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet ogom ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EFCOM(2011) 370 final, 22. juni 2011Nyt notat1. ResuméEU Kommissionen har den 22. juni 2011 fremlagt forslag til direktiv om energieffektivisering.Forslaget er en opfølgning af Kommissionens plan om energieffektivisering af 8. marts 2011, og detudmønter mange af de forslag, som indgik i planen.Energieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig oginklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Forslaget skal bidrage til at indfriden indikative målsætning om 20 pct. energibesparelser i 2020 i forhold til en baseline.Forslaget til direktiv om energieffektivisering har til formål at styrke rammerne for EU'slangsigtede arbejde med energieffektivisering og -besparelser. De foreslåede initiativer og reglerhar til formål at fjerne hindringer på energimarkederne og rette nogle af de fejl ved markedet, somhindrer en effektiv forsyning og anvendelse af energi.Forslaget til direktiv indeholder en række konkrete initiativer til forhold til energieffektivitet ienergianvendelsen (bl.a. energieffektivisering i den offentlige sektor, energispareforpligtelser forenergiselskaberne, energisyn og energiledelsessystemer samt måling af energiforbrug og informativfakturering), energieffektivisering af energiforsyningen (bl.a. fremme af energieffektiv opvarmningog køling, energikonvertering samt energitransmission og distribution) og nogle tværgåendebestemmelser (bl.a. om certificeringsordninger og fremme af energitjenester).Forslaget har overvejende fokus på realisering af rentable energieffektiviseringer, hvor de øgedeinvesteringsudgifter, der i nogle tilfælde kan være betydelige, opvejes af de lavere energiudgifter.Forslaget vil dog på kort sigt betyde øgede udgifter for stat, regioner og kommuner. Et reduceretenergiforbrug vil medføre afgiftstab for staten.2. BaggrundEU Kommissionen har den 22. juni 2011fremlagt forslag til direktiv om energieffektivisering.Forslaget til direktivet er en opfølgning af Kommissionens plan om energieffektivisering af 8. marts2011, og det udmønter mange af de forslag, som indgik i planen.Direktivforslaget indeholder en række konkrete nye initiativer til fremme af energieffektivitetensåvel hos energiforbrugerne som i energiforsyningen. De forskellige initiativer skal være med til atsikre, at EU som helhed når det indikative mål om energibesparelser i det primære energiforbrug på20 pct. i 2020 målt i forhold til en baseline og bane vejen for yderligere forbedringer afenergieffektiviteten derefter.Forslaget til det nye direktiv erstatter det nuværende direktiv om energieffektivisering ogenergitjenesteydelser (2006/32/EC) (bortset fra artikel 4, stk. 1 til 4) og det nuværendekraftvarmedirektiv (2004/8/EC), som – efter Kommissionens opfattelse - ikke har leveret deforventede resultater.3. Formål og indhold2

Energieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig oginklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Som led i denne strategi har EUvedtaget målsætninger om at realisere energibesparelser i det primære energiforbrug svarende til 20pct. set i forhold til en baseline i 2020. De seneste fremskrivninger viser dog, at der med deeksisterende virkemidler og initiativer kun vil opnås besparelser svarende til ca. halvdelen af denfastsatte målsætning.På den baggrund indeholder Kommissionens forslag til det nye direktiv om energieffektivisering enrække nye initiativer og en række opstramninger af initiativer, som indgår i de to eksisterendedirektiver. Ifølge Kommissionen vil de skitserede nye initiativer sikre, at målsætningen om 20 pct.højere energieffektivitet i 2020 nås. Hvis det medio 2014 vurderes, at målet ikke nås, vilKommissionen overveje at foreslå bindende nationale mål for energieffektivitet.Forslaget til direktiv om energieffektivisering har til formål at styrke rammerne for EU's langsigtedearbejde med energieffektivisering og -besparelser. De foreslåede initiativer og regler har til formålat fjerne hindringer på energimarkederne og rette nogle af de fejl ved markedet, som hindrer eneffektiv forsyning og anvendelse af energi.Det fremgår af forslaget til direktiv, at en øget realisering af energibesparelser kan påvirke CO2-kvoteprisen under EU kvoteordning, og det fremgår derfor af direktivet, at Kommissionen skalovervåge disse konsekvenser for at fastholde EU’s emissionshandelssystems incitamenter til atgennemføre CO2-besparende investeringer, og for at forberede de kvotebelagte sektorer på denkommende tids nødvendige innovationer.Forslaget til direktiv indeholder konkrete initiativer i forhold til følgende områder:Anvendelsesområde og energieffektivitetsmål:Direktivet opstiller en fælles ramme for at fremme energieffektivitet med henblik på at sikre, atEU’s mål om 20 pct. energibesparelser i 2020 nås, og for at bane vejen for yderligere forbedringerderefter. Det fremgår, at direktivet fastsætter minimumskrav, og at de ikke er til hinder for, at deenkelte medlemslande opretholder eller indfører strengere foranstaltninger, som er forenelige medEU-lovgivningen.I henhold til forslaget skal medlemslandene fastsætte et nationalt energieffektivitetsmål udtrykt somet absolut tal for det primære energiforbrug i 2020. Ved fastsættelsen af disse mål skal der tageshensyn til EU’s 20 pct. mål, foranstaltningerne i det nye direktiv og de foranstaltninger, dermedlemslandene har taget for at nå energisparemålet i energitjenestedirektivet (2006/32/EF).Energieffektivisering i den offentlige sektor:I henhold til forslaget skal medlemslandene sikre, at 3 pct. af det samlede etageareal, der ejes afoffentlige organer, fra 1. januar 2014 renoveres hvert år, så de som minimum opfylder demindstekrav til energimæssig ydeevne, som er fastsat i medfør af artikel 4 i EU’s bygningsdirektiv(2010/31/EU). Kravet gælder bygninger med et nettoetageareal på mere end 250 m2, som ejes afoffentlige organer (stat, regioner og kommuner), herunder den almene boligsektor. Som led igennemførelsen heraf skal der udarbejdes og offentliggøres en fortegnelse over alle offentligt ejedebygninger med angivelse af etageareal og energimæssige ydeevne.Samtidig skal medlemsstaterne sikre, at offentlige organer kun køber produkter, tjenester ogbygninger, som opfylder høje krav til energieffektivitet, jf. et bilag til direktivforslaget.Energispareforpligtelser for energiselskaberne:3

I henhold til forslaget skal alle medlemslande indføre en energispareforpligtelse for entenenergidistributørerne eller energileverandørerne i detailleddet, svarende til 1,5 pct. af deresenergisalg målt i energimængder i det foregående år, ekskl. energi anvendt til transport.Energibesparelserne skal de forpligtende parter opnå blandt slutkunderne i det aktuellemedlemsland.Energisyn og energiledelsessystemer:I henhold til forslaget skal medlemslandene arbejde for, at alle slutkunder får mulighed for at fåudført et energisyn, og der skal tilrettelægges programmer som tilskynder husholdninger og små ogmellemstore virksomheder til at få foretaget energisyn. Samtidig skal medlemslandene sikre, atstore virksomheder får foretaget energisyn på en uafhængig og omkostningseffektiv måde afkvalificerede eller akkrediterede eksperter senest den 30. juni 2014 og derefter med tre årsmellemrum.Måling af energiforbrug og informativ fakturering:Forslaget indeholder en række bestemmelser om, at medlemslandene skal sørge for, at slutkunder tilelektricitet, naturgas, fjernvarme og/eller fjernkøling samt varmt brugsvand skal udstyres medindividuelle målere, der nøjagtigt viser slutkundens faktiske energiforbrug og angiver oplysningerom det faktiske forbrugstidspunkt. Samtidig er der bestemmelser om, at der ved installation afintelligente målere tages fuldt hensyn til målsætningerne om energieffektivitet og slutkundefordele.Endelig er der en række bestemmelser om hyppig fakturering af det faktiske forbrug.Energieffektiv opvarmning og køling:I henhold til forslaget skal medlemslandene senest den 1. januar 2014 fastlægge en national varme-og køleplan og underrette Kommissionen om den. Formålet med planen er at udnytte mulighedernefor at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling. Planerneskal ajourføres hvert femte år. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for atudbygge en effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som kan åbne for etablering afhøjeffektiv kraftvarmeproduktion og anvendelse af spildvarme og vedvarende energikilder tilopvarmning og køling. Som led heri indeholder forslaget en række forpligtelser i forbindelse medetablering af nye termiske kraftværker, ved en gennemgribende fornyelse af eksisterende størreelprododuktionsanlæg og for større industrianlæg, der tilvejebringer spildvarme.Energikonvertering:I henhold til forslaget skal medlemsstaterne hvert trejde år udarbejde en dataoversigt for alle anlæg,der foretager forbrænding af brændstoffer og har en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50MW eller derover, og for anlæg, der foretager raffinering af mineralsk olie og gas på deres område.Datene i oversigten skal på opfordring stilles til rådighed for Kommissionen.Energitransmission og distribution:Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at de nationale energitilsynsmyndigheder tager behørigthensyn til energieffektiviteten i deres beslutninger om driften af gas- og elinfrastrukturen. De skalnavnlig sikre, at nettakster og -regler tilskynder netoperatørerne til at tilbyde systemtjenester tilbrugerne af nettet, som gør det muligt for dem at gennemføre energieffektiviseringsforanstaltningersom led i den fortsatte udbygning af de intelligente net. Som led heri skal medlemsstaterne bl.a.inden 30. juni 2013 vedtage planer, der vurderer potentialet for energieffektivisering i deresinfrastrukturanlæg til gas, elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, og udpeger konkreteforanstaltninger og investeringer for indførelse af omkostningseffektive forbedringer afenergieffektiviteten i netinfrastrukturen med en detaljeret tidsplan for deres gennemførelse.Certificeringsordninger:4

Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne – med henblik på at nå et højt niveau af tekniskkompetence, objektivitet og pålidelighed – skal sikre, at der inden 1. januar 2014 findesattesteringsordninger eller tilsvarende kvalifikationsordninger for leverandører af energitjenester,energisyn og energieffektiviseringsforanstaltninger, herunder installatører af bygningsdele.Medlemsstaterne skal offentliggøre disse ordninger og skal samarbejde indbyrdes og medKommissionen om sammenligning og anerkendelse af ordningerne.Fremme af energitjenester:Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal fremme markedet for energitjenester og små ogmellemstore virksomheders adgang til det bl.a. ved at udarbejde en liste over energitjenesteleve-randører; tilvejebringe standardkontrakter; formidle oplysninger om foreliggendeenergitjenestekontrakter; fremme udbredelsen af frivillige kvalitetsmærker samt formidleoplysninger om finansieringsinstrumenter mv.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at medlemslandene ikke er på vej til at opfylde EU's mål om 20% forbedret energieffektivitet i 2020, og at opfyldelsen bedre nås på EU plan vha. nyeenergibesparelsesforanstaltninger. Det er regeringens vurdering at mulige problemer i forhold tilsubsidiaritet som påpeget af flere lande kan imødekommes ved øget fleksibilitet formedlemslandene, især i forhold til kravet om energirenovering af offentlige bygninger.6. Gældende dansk retForslaget vedrører en række danske love og bekendtgørelser, herunder bl.a.:Flere bestemmelser i el-, naturgas- og varmeforsyningslovene med tilhørende bekendtgørelser.De indeholder bl.a. de gældende bestemmelser om energiselskabernes energispareforpligtelser,om måling og regninger, om varmeplanlægning og om transmission og distribution af energi.Lov om energibesparelser i bygninger og lov om fremme af besparelser i energiforbruget, somindeholder bestemmelser om energibesparelser i den offentlige sektor.Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme.Det skal endelig afklares, om den almene boligsektor skal være omfattet af forslaget omrenovering af offentlige bygninger. I givet fald vedrører forslaget tillige lov om almene boligerm.v.

positive samfundsøkonomiske effekter, herunder for BNP, beskæftigelse og privat forbrug.Forslaget vil dog kræve betydelige investeringer, der potentielt kan have betydelige statsfinansiellekonsekvenser. Reducerede energiudgifter vil kunne opveje en endnu ikke kendt del afinvesteringsudgifterne.Forslaget om energieffektiv renovering af offentlige bygninger kræver betragtelige investeringer. Iforbindelse med kravene til den offentlige sektor vil der også være udgifter forbundet medetablering og løbende opdatering af en oversigt over den offentlige bygningsbestand i både stat,kommuner og regioner. Forslaget kan endvidere kræve betragtelige investeringer i den almeneboligsektor. I det omfang de reducerede energiudgifter ikke opvejer investeringsudgifterne, vil detmedføre højere boligbetaling for lejerne og/eller fortrængning af andre renoveringstiltag underLandsbyggefondens renoveringsramme.Forslaget vil medføre et mindre energiforbrug, hvilket alt andet lige vil medføre et lavereafgiftsprovenu for staten.Administrative konsekvenser for erhvervslivetKommissionens forslag om obligatorisk energisyn for større industrivirksomheder vil isoleret setmedføre øgede omkostninger for erhvervslivet, men hvis de giver anledning til energibesparelser idet omfang, det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse, vil dette kunne dækkeomkostningerne til energisynet.BeskyttelsesniveauetForslaget vil have positive energi- og klimamæssige konsekvenser gennem reducering afenergiforbruget og nedbringelse af udledninger af drivhusgasser.8. HøringEnergieffektivitetsplanen, som Kommissionen fremlagde den 22. juni 2011, blev den 29. juni 2011sendt i høring hos en bred kreds af organisationer og interessenter med frist den 19. august 2011.Nedenfor er de mange modtaget høringssvar sammenfattet.Generelle kommentarerDI anfører, at en øget indsats for energieffektivisering kan bidrage til, at CO2-målene nås mereomkostningseffektivt samtidig med, at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen styrkes. FRIanfører, at en øget indsats for energieffektivisering og -besparelser kan bidrage til, at CO2-målenenås på samfundsøkonomisk bedst vis, uden at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen ændres.Landbrug & Fødevarer støtter direktivets mål om, at energieffektivisering skal have en central pladsi EU’s klima- og energipolitik, og anfører, at energieffektivisering kan medvirke til både bedrekonkurrenceevne for virksomhederne og en omkostningseffektiv opfyldelse af CO2-målene.Håndværksrådet bakker generelt op om målsætningerne i forslaget, og hæfter sig særligt ved, at desmå og mellemstore virksomheder skal gives ”teknisk bistand”, hvilket de ser som en klarforudsætning for, at energisparepotentialet i denne målgruppe lader sig realisere.TEKNIQ støtter, at energibesparelser bør have en central rolle af hensyn til klima,forsyningssikkerhed og beskæftigelse og er enig i, at det er en af de mest omkostningseffektivemåder til at opnå de opstillede mål. VELTEK er tilhænger af, at man i EU-regi stiller krav tilnational energieffektivisering, men de finder, at den danske organisering af energispareindsatsen eruambitiøs.Dansk Energi er positivt indstillet over for direktivforslaget og ser forslaget som et yderligere skridti retning af at sikre EU’s reduktionsmål i energiforbruget med 20 pct. i 2020, og finder det positivt6

at der med sammensmeltning af de to direktiver kommer mere fokus på kraftvarme. DONG Energyer grundlæggende positivt indstillet over for Kommissionens forslag, som kommer til at udgøre etvigtigt instrument i energieffektiviseringsindsatsen i EU, og noterer med tilfredshed, atKommissionen har spejlet sig i erfaringerne med den danske energispareindsats.Energiforum Danmark er grundlæggende positive overfor direktivet og de mange forslag heri. Deter bydende nødvendigt med flere energispareaktiviteter, hvis målet om 20 pct. besparelser skal nås i2020. WWF finder forslaget positivt, da energieffektiviseringer er et af de vigtigste og billigsteredskaber til at opnå CO2 reduktioner. De finder at bindende mål burde have været en del afdirektivet.Rockwool finder, at forslaget langt fra lever op til hvad man kunne forvente set i lyset af, at EU-landene kun er på vej mod at levere halvdelen af EU’s mål om 20 pct. energibesparelser i 2020.BAT-kartellet finder det positivt, at Kommissionen forsøger at opstille en fælles ramme forenergieffektivisering i EU, og anfører at konsekvensanalysen viser, at de ekstra omkostninger ved atopnå 20 pct. målet er beskedne i forhold til fordelene. De finder det positivt at muligheden forbindende mål, hvis der ikke opnås tilfredsstillende resultater, fastholdes. CO-industri er enig ibehovet for et nyt og revideret direktiv for energieffektivisering.Sammenhæng med CO2-kvoteordningenI forhold til direktivets betydning for kvoteprisen opfordrer DI til, at reglerne for EU’s kvotesystemfrem til 2020 bliver implementeret, som det allerede er politisk besluttet. Der bør ikke skabesusikkerhed om rammebetingelserne for systemet. Landbrug & Fødevarer finder, at direktivetskonsekvenser for CO2-kvoteprisen ikke er tilstrækkeligt belyst, og opfordrer til at der fra danskside arbejder for at dette bliver belyst hurtigst muligt.Dansk Energi ser med bekymring på, at der i Kommissionens forslag ikke er taget højde for denmeget negative effekt på CO2-kvoteprisen, og opfordrer regeringen til at få dette konkretiseret iforhandlingerne. DONG Energy noterer med bekymring, at Kommissionens forslag ikke tagerbehørigt højde for den meget negative effekt på CO2-kvoteprisen, som implementeringen afdirektivet må forventes at få. Det risikerer at underminere den rolle kvoteprisen bør spille somstimulans for klimavenlige investeringer i kvotesektorerne.Mål for energieffektiviseringDI finder det uhensigtsmæssigt, at Kommissionen allerede i 2014 vil vurdere om der skal fastsættesnationale mål. Det kan ikke forventes, at direktivet vil være slået igennem allerede i 2014. Landbrug& Fødevarer mener ikke, at der i første omgang er brug for bindende mål på nationalt plan, og deter for tidligt og derfor uhensigtsmæssigt allerede i 2014 at foretage en revurdering af dette. DONGEnergy mener, at den nuværende indsats for energieffektivisering i EU ikke har været en succes,bl.a. som følge af at EU’s 20-procent mål ikke har haft et tilstrækkeligt stærkt juridisk grundlag.Derfor støtter de forslaget om med dette direktiv at opstille en række bindende foranstaltninger, derreducerer energiforbruget.Det Økologiske Råd anfører, at de helst havde set bindende mål for forbruget af primær energifordelt på medlemslandene efter potentiale, ekspertise og økonomisk formåen. Når der ikke eropbakning hertil bør der fastlægges en række bindende virkemidler, som kan sikre at 20 pct. målet i2020 nås og som peger hen mod omtrent en halvering af EU’s primære energiforbrug i 2050.Rockwool finder det positivt, at Kommissionen er klar til at fremsætte forslag om bindendenationale mål, såfremt deres evaluering i 2014 viser, at man ikke når målet i 2020.Energieffektivisering i den offentlige sektor7

DI og FRI er enige i, at det offentlige har en rolle i at gå forrest, og de anfører, at der for at sikrekvalitet og omkostningseffektivitet, i højere grad bør tænkes i grundige renoveringer (dyberenoveringer) ved energioptimering af de offentlige bygninger. På grund af bygningernes langelevetid bør der kunne accepteres længere tilbagebetalingstider. Dansk Byggeri finder, at det er afstor betydning, at det offentlige går forrest i energirenoveringen og på den måde bidrager til atskabe et marked for energirenoveringer, og de støtter derfor de konkrete forslag tilenergirenoveringskrav for offentlige bygninger. De finder at det offentlige bør stilleenergieffektivitetskrav til de bygninger, som de fremover køber eller lejer. Landbrug & Fødevarerer af den opfattelse, at den største indsats for energieffektiviseringer i de kommende år bør være iden offentlige sektor, da der her er et stort potentiale, herunder behovet for meget grundigerenoveringer.KL finder det uklart om det er om det er undersøgt, hvorvidt reglen om årlig energirenovering af 3pct. af det samlede etageareal er den bedste måde at opgøre energieffektiviseringen af dekommunale bygninger. Forslaget medfører en ekstra administrativ byrde, og går for vidt i sindetaljeringsgrad. I forhold til energieffektive indkøb anbefaler KL, at der udelukkende bliver taleom vejledninger, redskaber og opfordringer til frivillige initiativer. København Kommune anfører,at løbende renovering af offentlige bygninger med krav om energirenovering som integreretelement vil være den mest effektive måde til at opnå store energibesparelser i den offentligebygningsmasse, og de tilføjer, at den foreslåede renoveringstakt med renovering af 3 pct. årligt(større renoveringer med 33 års mellemrum) modsvarer de tekniske levetider for mange af devæsentlige bygningsdele med energimæssige betydning, f.eks. tag, vinduer og større tekniskeanlæg, hvis levetid typisk ligger mellem 20 og 50 år. Der er imidlertid få offentlige organer(herunder kommuner), der set over længere perioder, har afsat så store midler til renovering afbygninger, som renovering af 3 pct. af bygningsmassen årligt forudsætter, og konsekvensen erderfor, at store dele af især den kommunale bygningsmasse er nedslidt og forfalder. Konkret anførerde, at en eventuel regulering af renoveringstakten bør rumme væsentlig større tidsmæssigfleksibilitet, og at det vil være hensigtsmæssigt, at der indføres en differentieret strategi, der tagerhøjde for muligheder og potentialer i de forskellige bygningselementer. I forhold til bestemmelsenom synliggørelse af offentlige bygningers energiforbrug bør der indarbejdes forpligtelser for privateejere af bygninger anvendt til kommunalt brug.BL – Boligselskabernes Landsforening anfører, at det ikke forekommer velovervejet at sættealmene boliger i samme ramme som skoler, hospitaler og offentlige administrationsbygninger, mensandre boligformer ikke berøres af kravene. Hermed skabes en markant og uhensigtsmæssigforskelsbehandling. De anfører, at der intet sagligt grundlag er for at lægge et særligt pres påenergirenovering af almene boliger, og at kravet om energirenovering af 3 pct. af boligerne årligtumuligt kan finansieres inden for de nuværende rammer. De finder, at kravene om indkøb afenergirigtige produkter, bygninger og tjenester kan medføre lejeforhøjelser i det omfang kraveneikke tjener sig ind ved en tilsvarende energibesparelse, og de anfører, at det er uklart om kraveneogså gælder for byggematerialer ved nybyggeri.Energiforum Danmark bakker op om, at den offentlige sektor skal gå foran både når det gælderenergieffektive indkøb, energiledelse og energirenovering, og de finder at en årligenergirenoveringsrate på 3 pct. fra 2014 er ambitiøs men realistisk. Det Økologiske Råd støtter enforpligtelse for det offentlige til at renovere deres bygninger, og de finder et niveau på 3 pct. årligtvil være nødvendigt for at sikre at det offentlige yder sin indsats frem til 2050. De foreslår, atforpligtelsen ændres til et meget simplere krav om at gennemføre en absolut reduktion i detoffentlige energiforbrug svarende til det forventede effekt i Kommissionens impact assesment.WWF finder forpligtelsen til at renovere 3 pct. af de offentlige bygninger årligt fornuftigt, men detbør også gælde for de små bygninger, og det skal sikres, at der er tale om dybe renoveringer.8

Rockwool finder, at det er fint at bruge den offentlige sektor som foregangssektor. Etrenoveringsmål på 3 pct. per år af arealet svarer til den nødvendige renoveringsrate, hvis hele deneksisterende bygningsmasse skal renoveres inden 2050. De anfører, at forslaget desværre kunomfatter offentlige bygninger, og det bør præciseres, at den almene boligsektor og andet offentligtstøttet byggeri er omfattet af kravet. Grænsen på 250 kvadratmeter bør fjernes, og der bør defineresen ambitiøs, national lav-energi klasse for renovering.BAT-kartellet er glade for, at offentlige organer på nationalt, regionalt og lokalt niveau skal danneeksempel med hensyn til energieffektivitet. De bakker op om forslaget om årlig renovering af 3 pct.af de offentlige bygninger. De støtter forslaget om en fortegnelse over alle bygninger, som kandanne grundlag for en energieffektivitetsplan for alle offentlige organer. CO-industri ser isærforslaget om, at 3 pct. af den offentligt ejede bygningsmasse skal renoveres hvert år som positivt.De tilslutter sig også, at energieffektivitet skal indgå med større vægt i offentlige indkøb.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste anfører, at forslaget om årlig renovering af 3 pct. afbygningsarealet kan medføre ikke uvæsentlige omkostninger for forsvaret, og tilsvarende gælder forkravet om energieffektive indkøb. De anfører også, at der kan være militære/forsvarsmæssigehensyn, der vejer tungere.Energispareforpligtelser for energiselskaberneDI og FRI anfører, at det er positivt, at Kommissionen har været inspireret af de gode erfaringer iDanmark, og de anfører, at der i de nationale ordninger bør sættes krav til gennemskuelighed,additionalitet og for tredje part til at levere besparelserne. Dansk Byggeri finder, at det er for tidligtat konkludere om den danske model for energibesparelser via energidistributionsselskaberne er ensucces. Den danske model bør derfor kun være en af flere mulige modeller i direktivet. De finder, atstaterne bør sikre økonomisk støtte til gennemgribende energirenoveringer. Landbrug & Fødevarerkan støtte en model, hvor energiselskaberne pålægges konkrete energisparemål. Indsatsen skalbygge på markedsmæssige principper, og der skal være fuld gennemsigtighed med hensyn tilprisfastsættelse. Samtidig er det helt afgørende, at modellen udformes således at nogle aktører ikkekan misbruge deres stilling. Håndværksrådet anfører, at energiselskabernes indsats i meget storudstrækning er rettet mod de store virksomheder. Denne skævhed skyldes bl.a. at en rækkeenergiselskaber sammenblander deres energispareforpligtelser og deres kommerciellesalgsaktiviteter, og den forstærkes af, at man fra myndighedernes side stiller krav om flest muligebesparelser for færrest mulige midler.TEKNIQ finder, at man i Danmark har set nogle uheldige konsekvenser af at pålæggeenergiselskaberne energispareforpligtelser. Bl.a. anvender nogle af selskaberne midlerne til atskaffe sig en konkurrencefordel i forhold til andre aktører. De finder, at markedet bør være åbent ogtransparent for alle aktører. VELTEK mener, at selskaberne på elområdet får allokeret ressourcer,som beklageligvis i 80 pct. af tilfældene ender i deres egne forbundne virksomheder, og atselskabernes rådgivere ikke er klædt ordentlig på til den vigtige opgave.Dansk Energi støtter, at distributions- og handelsselskaberne får en betydelig rolle ienergispareindsatsen, og de finder at en forpligtelse til energiselskaberne er det stærkestevirkemiddel til at reducere energiforbruget. De anfører, at det er en forudsætning, atenergiselskaberne kan få deres omkostninger i forbindelse med opfyldelse af forpligtelsen dækketvia tarifferne, og at det er afgørende, at selskaberne har metodefrihed til at skaffe de bedstebesparelser for færrest omkostninger. De finder, at alle selskaber uanset størrelse skal haveforpligtelser; at transportsektoren skal indgå i direktivet, og at indsatsen skal være rettet mod detendelige energiforbrug. De mener, at det bør være medlemslandene som fastlægger retningslinjer9

for opgørelse af besparelser, levetider, standardværdier mv. på baggrund af guidelines fraKommissionen, og de anfører, at bestemmelsen om at medlemslandene kan få godkendt alternativertil energispareforpligtelser bør udgå. De er positive overfor et system med gensidig anerkendelse afenergibesparelser på tværs af medlemslandene.HMN Naturgas finder, at de anførte krav til data og dokumentation for de realiserede besparelser erunødigt omfattende og bureaukratisk. DONG Energy støtter forslaget om, at medlemslandene skalindføre energispareforpligtelser for energiselskaberne. De finder, at det er vigtigt at de nationalemarkeder bliver så åbne som muligt for tredje parter, der ønsker at levere energitjenester til deforpligtende selskaber, og de anfører, at det er uhensigtsmæssigt at transport ikke er omfattet.Energi- og Olieforum støtter op om sigtet med direktivet, og finder det afgørende, at det ikkeændrer på muligheden for at nationalstaterne kan beholde deres nuværende frivillige ordninger.Energiforum Danmark finder at energispareforpligtelserne også skal gælde for leverandører af olietil slutkunder, og at der bør stilles krav om fuldstændig transparens i forhold til finansieringen afindsatsen og brugen af midlerne. De nævner også, at man havde stillet tredjepartsaktører bedre, hvisman havde forpligtet energiselskaberne til at inddrage sådanne aktører.Det Økologiske Råd støtter anvendelsen af energispareforpligtelser for energiselskaberne, menindsatsen må forstærkes ved enten ikke at fritage de små selskaber eller ved at indfase en øgning afmålet op til 2,5 pct. årligt i 2020. Forpligtelserne bør udtrykkes i besparelser i slutforbruget, og deanfører at der er klare fordele ved økonomien til spareindsatsen kommer direkte fraenergiselskaberne/energiforbrugerne. De finder, at der ikke bør være mulighed for at handle medbesparelser over grænserne, og anfører at artikel 6, pkt. 9, som giver Kommissionen mulighed for atfastsætte regler om energibesparelser kan handles over landegrænserne, bør udgå. Endelig anførerde, at det er afgørende, at energiselskabernes indsats fokuserer på dybe renoveringer af bygninger,og at det er en dårlig idé at udarbejde fælles standardværdier for hele EU. WWF finder atenergispareforpligtelser for energiselskaberne er det mest bindende og effektive virkemiddel, nårbindende mål aktuelt ikke er politisk realistisk. De finder, at forslaget bør styrkes på en rækkeområder. F.eks. bør de små selskaber ikke friholdes, målet bør gradvis øges og der bør være fokuspå dybe renoveringer. De er desuden bekymrede over undtagelsesbestemmelserne i artikel 6, pkt. 9.Rockwool finder, at det er vigtigt, at energiselskabernes forpligtelser bliver formuleret både i finalog primær energiforbrug for at undgå at besparelserne realiseres i form af brændselssubstitution.Der bør være sikkerhed for fri konkurrence, og besparelser med lang levetid bør tilgodeses. BAT-kartellet er positiv overfor at pålægge energiselskaberne en energispareforpligtelse, og de nævner idenne sammenhæng, at det kan være hensigtsmæssigt at se på størrelsen af de faste tariffer.Energisyn og energiledelseDI mener, at direktivet bør ændres så der er ikke er krav om at større virksomheder skal havegennemført et energisyn hvert tredje år. I stedet bør medlemslandene tilskynde de størrevirksomheder til at indføre energisyn. Landbrug & Fødevarer er imod at der skal være tvungneenergisyn. Der bør anvendes mere fleksible tiltag, der passer til de enkelte virksomheders behov.FRI støtter et fokus på energibesparelser i de mindre og mellemstore virksomheder, hvor det kanvære en særlig udfordring at høste energibesparelser. Og de finder, at direktivet bør ændres såmedlemslandene i stedet skal tilskynde de større virksomheder til at indføre energisyn – og samtidigskal der være fokus på gennemførelse af de identificerede besparelser. TEKNIQ finder at direktivetmed fordel kunne åbne for, at installatører og andre håndværkere får en større rolle i forbindelsemed identifikation og gennemførelse af energibesparelser.10

Dansk Energi ser positivt på, at slutkunder skal have muligheder for energisyn, men finder at det vilvære mere hensigtsmæssigt at større virksomheder i stedet indfører energiledelse. HMN Naturgasanfører, at erfaringerne viser at energisyn ikke nødvendigvis fører til energibesparelser, og at detderfor er vigtigt, at der fastsættes krav om hvem og hvornår der skal foretages opfølgning for atfremme realisering af de anviste besparelser.Københavns Kommune foreslår, at de periodiske energisyn suppleres med krav, der sikrer højkvalitet og anvendelige resultater, herunder let tilgængelige data, og de finder at det ikke vil væreomkostningseffektivt at gennemføre disse med tre års mellemrum. Energiforum Danmark finder, atideen med energisyn og energiledelse i store virksomheder er god, og de undrer sig over at der ikkerefereres til den europæiske standard for energiledelse (DS/EN16001). De finder, at det bør værenok at de eksperter, som skal foretage energisyn er certificeret.Det Økologiske Råd nævner, at energiselskabernes indsats er vigtig i forhold til realisering afenergibesparelser i virksomhederne, og de finder at det er en svaghed, at der i forbindelse medenergisyn ikke er krav om gennemførelse af de identificerede besparelser. Dansk Standard finderdet hensigtsmæssigt, at Kommissionen foreslår anvendelse af energiledelsessystemer, energisyn,energitjenster mv., men de finder at direktivet er svagt når det handler om at indføre energiledelse,som kan give betydelige besparelser. Det er ikke nok at anbefale, tilskynde, osv. Der er brug formere håndfaste formuleringer.BAT-kartellet vurderer, at et omkostningseffektivt energisyn, der illustrerer den mulige besparelse,kan være et være et incitament, der kan være med til at trække markedet for energirenovering igang.Måling og informativ faktureringDI finder, at udrulning af fjernaflæste målere bør vurderes i forhold til om omkostningerne står målmed de opnåede besparelser. Der bør være fokus på de kunder, der har et potentiale for et merefleksibelt forbrug, så som husholdninger med elbiler og/eller varmepumper. De finder, at der ikke itilstrækkelig grad skelnes mellem gas- og elsystemer. FRI støtter, at forbrugere, der er fjernaflæste,skal kunne delegere adgang til data videre til 3. part, som kan handle på vegne af forbrugeren.Dansk Byggeri anfører, at faktureringen for varme i højst muligt omfang skal væreforbrugsafhængig og proportional med det faktiske forbrug, og der bør derfor stilles krav om, atslutforbrugernes faste forbrugsafhængige betalinger kun undtagelsesvis må udgøre mere end 10 pct.af den samlede varmeregning. BL - Boligselskabernes Landsforening anfører, at der med reglerneom måling lægges op til en betydelig skærpelse i forhold til i dag, og der er behov for en nøjegranskning af de økonomiske konsekvenser. KL anfører, at der fortsat bør være mulighed for årligafregning i forbindelse med nettoafregningsformer for solceller.Dansk Energi anfører at forslagene i artikel 8 ikke harmonerer med de øvrige EU-beslutninger påområdet, herunder den netop gennemførte evaluering af Måleinstrumentdirektivet (MID-direktivet),hvor alle de foreslåede ændringer af elmålerens funktionalitet blev afvist. De finder derfor, atkravene til elmålere bør udgå af direktivet. De finder, at en hyppigere faktureringsfrekvens vil væreomkostningstungt, og indebære øgede omkostninger, som i sidste ende vil skulle betales afkunderne. Hvis kunderne vælger en hyppigere fakturering bør de betale de faktiske omkostningerforbundet med dette. De anfører, at de allerede installerede fjernaflæste målere ikke kan sende datatil kunden og til tredjemand, og at prisoplysninger normalt ikke vil være tilgængelige på måleren.HMN Naturgas og Naturgas Fyn anfører, at forslagene vil betyde at de skal etablere fjernaflæsningaf alle forbrugere og månedsfakturering af alle de forbrugere, der i dag bliver acontofaktureret. Detvil kræve meget betydelige investeringer og store løbende driftsudgifter, og efter deres vurdering vil11

effekten i form af reduceret energiforbrug været begrænset. De anbefaler derfor, at bestemmelserneom måling og fakturering – for så vidt angår naturgas – udgår af direktivet eller at det klart kommertil at fremgå, at de kun skal implementeres i de enkelte medlemslande i det omfang cost-benefitanalyser viser fordele.DONG Energy bemærker, at bestemmelserne de facto indebærer timeafregning og fjernaflæsning,hvilket vil være en kraftig skærpelse af 3. elmarkedsdirektiv, hvor der kun skulle etableresfjernaflæsning for mindst 80 pct. af kundemassen, såfremt der var en samfundsmæssig gevinst. Forforbrugere med et normalt husholdningselforbrug kan fjernaflæsning ikke genere tilstrækkelig storeenergibesparelser og fleksibilitet til at dække udgifterne til obligatorisk udrulning af fjernaflæstemålere. De anfører, at der er markant forskel på el- og gassystemerne, og kravene mellem disse 2områder differentieres yderligere, og at månedfakturering af el- og gaskunder ikke eromkostningseffektivt.Dansk Fjernvarme anfører, at månedlige slutafregninger af varme må forudses at betyde forøget”brændeovnseffekt” i de kolde måneder, og dette er uhensigtsmæssigt. Energiforum Danmarkfinder at information om forbrug skal kobles med handlingsanvisninger og forklaringer, og definder at månedlige regninger baseret på faktisk forbrug vil skabe store problemer for socialt dårligtstillede familier. De nævner også, at det er tvivlsomt om omkostningerne ved de langt flereafregninger og aflæsninger kan opvejes af gevinsten ved tiltaget.Det Økologiske Råd mener, at de opgjorte effekter af fjernaflæste målere og månedlige regninger erkraftigt overvurderet, og de finder at fokus bør flyttes til de bagvedliggende styringssystemer, somskal sikre, at et fleksibelt forbrug, som f.eks. opladning af elbiler, individuelle varmepumper ogcentrale varmepumper, kan medvirke til at optimere EU’s energisystem.Sikkerhedsstyrelsen anfører, at bestemmelserne reelt betyder stop for mekaniske målere. Det er itråd med udviklingen inden for el, fjernvarme og fjernkøling, men på gasområdet er det anderledes,idet der bruges mekaniske målere langt de fleste steder. De målere, der bruges i dag, opfyldernæppe kravene, hvorfor de fleste af de nuværende målere skal udskiftes. De mener, at detformentlig ikke vil være et større problem at udvikle elektroniske målere, som kan leve op tilkravene. De forudser, at kravene til varmefordelingsmålere kan give store problemer, og de anførerat nogle af kravene ikke er i overensstemmelse med de europæiske standarder.Fremme af effektiv opvarmning og kølingDI finder at det er positivt, at der stilles krav om nationale varme- og køleplaner. Planerne bør tagehøjde for det langsigtede perspektiv for energiforsyningen mod uafhængighed af fossile brændsler.DI og FRI understreger, at det skal indskærpes, at medlemslandeneskaludarbejdeundtagelsesbestemmelser, hvis cost-benefit analysen viser, at en installation ikke er rentabel.Landbrug & Fødevarer finder det fornuftigt, at der skal opstilles nationale varme- og køleplaner,men virkningen for forbrugerpriserne bør vurderes nøje, og det bør være op til de enkelte lande atafgøre de konkrete energisystemer.Dansk Energi anfører, at forslagene næppe vil få den store påvirkning for det danske energisystem,idet Danmark allerede har et udbredt fjernvarme- og kraftvarmesystem. De finder, at etablering afkraftvarme primært bør ske på baggrund af cost-benefit analyser, og at der bør tages hensyn til denøgede andel af vindbaseret elproduktion. DONG Energy finder, at ordlyden omkraftvarmeproduktion fra alle nye eller fornyede værker på mere end 20 MW er for rigid. Iforbindelse med cost-benefit analyser skal der tages højde for den fleksibilitet, som udviklingenmed et energisystem med en stor andel fluktuerende vedvarende energi fordrer.12

Dansk Fjernvarme finder, at det er meget positivt, at Kommissionen foreslår at vende bevisbyrdenvedrørende fjernvarme. Med forslaget skabes en situation hvor kraftvarme er normen, hvorfra derkan gøres undtagelser, såfremt de er berettigede og saglige. De finder, at Danmark skal arbejde for,at undtagelser fra denne norm alene bevilges når det er sagligt og velbegrundet. De finder, athensyntagen til lagring af CO2 i undergrunden ikke bør være en berettiget undtagelse. Endeliganfører de, at cost-benefit analyserne skal være en reel analyse, som dybtgående demonstrerer desamfundsøkonomiske og energieffektivitetsmæssige virkninger af de alternative muligheder vedetablering af ny kapacitet.KL anfører, at det bør overvejes hvordan udarbejdelsen af nationale varme- og køleplaner kanpasses ind i det danske plansystem, hvor der arbejdes med revisioner hvert fjerde år, og atudarbejdelsen skal ske i tæt samarbejde med det kommunale niveau. Energiforum Danmark finderat kravet om planer for effektiv opvarmning og køling er en god idé, men de havde gerne set, atplanlægningen i høj grad også omfattede energibesparelser. Det Økologiske Råd finder, at derprimært bør være fokus mod etablering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, og tilgangen idirektivet derfor er for snæver. Der er ikke plads til flere termiske kraftværker med levetider på over40 år, hvis EU’s målsætning om reduktion af udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050tages i betragtning. WWF finder, at der bør fastsættes krav om, at ny kraftværkskapacitet er baseretpå biomasse eller affald, og at det bør præciseres at prioriteringen af el fra kraftvarme skalunderlægges prioritet for el fra VE.Rockwool anfører, at det det er centralt at den strategiske energiplanlægning først fokuserer på atnedbringe energiforbruget gennem langsigtede planer for energirenovering, og at der er et stortbehov for at tilvejebringe de fornødne, økonomiske ressourcer til gennemgribende renovering afbygningsmassen.Rambøll anfører, at forslaget er godt, og at det er i overensstemmelse med andre direktiver. Deanfører, at ny kraftværkskapacitet kun bør kunne etableres på pladser, hvor det er muligt at udnytteoverskudsvarmen.Energitransmission og -distributionDI støtter forslaget om at tilsynsmyndighederne skal sikre muligheden for dynamisk prissætning afnettariffer, og de nævner at det bør undersøges om bestemmelserne om, at der skal udarbejdesplaner om energieffektivisering af netinfrastrukturen harmonerer med at det er netselskabernes somhar kompetencen til at beslutte investeringer i infrastrukturen.Dansk Energi opponerer meget imod forslaget om at yde prioriteret eller garanteret adgang - ellerpå anden måde skaffe forrang - til elnettet for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Deter ugunstigt for elmarkedet. Produktionen bør afsættes på markedsvilkår. Dansk Energi og DONGEnergy støtter, at der skal være mulighed for at anvende tidsdifferentierede tariffer, men der er ikkegrundlag for at indarbejde en udtømmende liste over mulighederne herfor. De finder også, atforbedringer af energieffektiviteten i distributionsnettet bedst foretages af de enkelte netselskaberud fra driftsøkonomiske principper.Rockwool anfører, at der inden for alle forsyningsformer bør etableres en prisstruktur, som sikrermotivation til energibesparelser. Høje, faste tariffer er ikke motiverende.Attesteringsordninger og energitjenesterDI støtter op om understøttelse af energitjenester og energiydelseskontrakter. Håndværksrådetfinder, at det er vigtigt at attesteringsordninger og/eller kvalifikationsordninger udformes på ensådan måde, at de let tilgængelige og håndterbare, da sådanne ordninger typisk er meget13

omkostningskrævende for de berørte virksomheder. De anfører også, at optagelsen på listen overenergitjenesteleverandører bør tage afsæt i objektive kriterier. TEKNIQ advarer mod, at derindføres krav om akkreditering, certificering eller lignende, idet sådanne krav vil medføre envæsentlig omkostning for den enkelte virksomhed, og de anbefaler, at branchen inddrages iudarbejdelse af lister over energitjenesteleverandører.HMN Naturgas forudsætter, at naturgasdistributionsselskabernes indsats er omfattet således atselskabernes rådgivere kan blive attesteret efter de pågældende ordninger. DONG Energy er enig i,at certificeringsordninger for leverandører af energitjenester og energisyn kan være med til at sikreen endnu højere grad af teknisk kompetence og pålidelighed i det udførte arbejde.Andre kommentarerDansk Energi finder at konverteringsfaktorerne for beregning af primær energi, herunder faktorenpå 2,5 for el, bør tages ud af direktivet. En større andel af elproduktionen fra VE vil betyde atfaktoren falder. Dansk Fjernvarme anfører, at primærenergifaktoren for fjernvarme højst bør være0,8.Energi- og Olieforum understreger, at det skal sikres, at bestemmelserne i artikel 11 ikke betyder, atolieraffinaderierne pålægges yderligere administrative byrder, som stiller dem dårligere ikonkurrence med deres ikke europæiske konkurrenter.HMN Naturgas kan tilslutte sig, at ejer/lejer problematikken bliver løst. EjendomsforeningenDanmark støtter fuldt ud, at der bliver taget initiativ til, at det såkaldte paradoksproblem – detforhold, at en udlejer af en fast ejendom har et begrænset incitament til at udføre energibesparendeforanstaltninger – skal løses. De anfører at den nuværende udformning af lejelovgivningen udgør envæsentlig barriere for at skabe rentabilitet ved energibesparende foranstaltninger. BAT-kartelletforeslår en forøgelse af Landsbyggefondens årlige ramme til støtte til energirenoveringer, og debeklager, at forslaget ikke indeholder konkrete tiltag til at løse ejer/lejer-problematikken. De nævnerogså, at der er et stort behov for videreuddannelse.Dansk Transport og Logistik henviser til deres kommentarer til Kommissionens hvidbog om denfælles transportpolitik, og har ikke specifikke bemærkninger til forslaget.Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november 2011. Følgendebemærkninger blev fremført:TEKNIQ henviste til det generelle høringssvar og påpegede, at det er uhensigtsmæssigtudelukkende at lade energiselskaberne få en energispareforpligtelse, da det forhindrer et åbent ogtransparent marked og dermed lige muligheder for alle aktører.DI påpegede, at der kun skal være krav om etablering af kraftvarme og nyttiggørelse afoverskudsvarme, hvis det er omkostningseffektivt for de enkelte virksomheder.Dansk Energi støttede den danske holdning til energispareforpligtelsen for energiselskaber, da derbør være fokus på selve målet og ikke hvem, der konkret skal gennemføre energibesparelserne.Desuden burde regeringen støtte en set-aside som led i direktivet, hvilket vil være i tråd medregeringens mål om en øgning af EU's mål om CO2 reduktioner til 30 % i 2020. Det ØkologiskeRåd støttede synspunktet om, at holde fokus på, at den rigtige tekst vedrørende energisparemålet forenergiselskaberne skal ind i direktivet. Efterfølgende må man i en dansk sammenhæng se på,hvordan det bedst implementeres.14

Greenpeace støttede regeringens holdning om, at evalueringen af direktivet fremrykkes til 2013 ogmente, at ikrafttrædelsestidspunktet også burde fremrykkes for energirenovering af offentligebygninger, tvungne energisyn for store virksomheder og udarbejdning af nationale varme- ogkøleplaner. Greenpeace støttede regeringens holdning om, at der ikke skulle være mulighed forhandel af energibesparelser mellem medlemslandene. I forhold til sammenhængen med ETS varproblemet dog for stort til blot at blive overvåget, som foreslået af Kommissionen. I forhold tiludbredelse af kraftvarme ønskede Greenpeace, at Regeringens mål om 100 % VE i 2050 blevreflekteret under dansk holdning i stedet for målet om uafhængighed af fossile brændstoffer, hvilketindbefatter A-kraft.9. ForhandlingssituationenPå nuværende tidspunkt foreligger der kun meget foreløbige overvejelser om andre landesholdninger til forslaget til direktiv om energieffektivisering.Drøftelserne af rådskonklusionerne i forhold til Kommissionens plan om energieffektivisering, somblev vedtaget rådsmødet(energi) den 10. juni 2011, afspejler dog, at selv om mange lande prioriteterenergieffektivisering højt, så er der en generel skeptisk holdning over for nye detaljerede EU-krav.Dette bekræftes af de foreløbige bemærkninger på møder i energiarbejdsgruppen, hvor mange landehar lagt vægt på at sikre fleksibilitet for medlemslandene. Flere lande har fremførte, at forslagetikke var i overensstemmelse med rådskonklusionerne. Bl.a. er kravet om årligt renovering af 3. pct.af de offentlige bygninger genstand for kritik, ligesom der er bred skepsis fsva. kravet omintelligente målere. .10. Regeringens generelle holdningRegeringen prioriterer energieffektivisering højt og finder, at det er vigtigt med fælles EU-rammerog initiativer på områder, hvor det kan fremme omkostningseffektive besparelser. På dennebaggrund er regeringen generelt positiv over for Kommissionens forslag til direktiv omenergieffektivisering. Det er dog vigtigt, at der fastholdes mulighed for fleksibel tilpasning tilnationale forhold, hvor det er nødvendigt.Det er vigtigt for regeringen, at direktivets initiativer lukker mankoen til EU’s 20 pct. målsætning,hvilket ifølge Kommissionens seneste beregninger svarer til 368 mtoe i forhold til en baseline. Hvisét initiativ i det nye forslag ikke leverer så meget, som Kommissionen forventer, bør der derfor somudgangspunkt strammes mere i forhold til andre initiativer eller indføres nye.Danmark er enig i, at de nationale mål om energieffektivitet skal fastsættes som et absolut tal for detprimære energiforbrug i 2020, som det allerede sker i en dansk sammenhæng. Regeringen noterersig med tilfredshed, at Kommissionen fastholder bindende mål som en mulighed, hvis det viser sig,at man ikke kan nå det aggregerede EU mål om 20 % energieffektivisering. Der udestår dog enmetodisk afklaring af, hvordan de bindende mål i givet fald skal udformes. Hvis Kommissionensevaluering af resultaterne skal have effekt frem til 2020, bør denne vurdering dog søges fremrykketfra 2014 til 2013 i tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råd og Rådet (Energi) hhv. 4.februar og 10. juni 2011.Det er endvidere helt essentielt, at CO2 kvotemarkedet ikke undermineres af initiativerne iforslaget. Danmark støtter derfor, at Kommissionen overvåger effekten på kvotesystemet –herunder at denne overvågning skal fortsætte efter første supplerende overvågningsrapport.Regeringen mener, at EU bør øge sin CO2 reduktionsforpligtelse til 30 % i 2020.I forbindelse med reduktion af forbruget af fossile brændsler bør den offentlige sektor gå foran.Som led heri bør energiforbruget i de offentlige bygninger reduceres gennem løbende15

energirenoveringer. Kravet i forslaget om at 3 pct. af offentlige bygninger større end 250kvadratmeter skal energieffektiviseres til en standard, så de opfylder mindstekravet energimæssigydeevne i artikel 4 i EU’s bygningsdirektiv, vil imidlertid være vanskeligt at administrere i en dansksammenhæng, da implementeringen af bygningsdirektivet er sket i form af komponentkrav ibygningsreglementet og ikke som krav til energimæssig ydeevne. Forslaget skal derfor undersøgesnærmere.Danmark støtter krav til at inkludere energieffektiviseringsstandarder for produkter, bygninger ogservices i tråd med DER konklusionerne fra den 4. februar 2011. Regeringen støtter i denforbindelse hensynet til omkostningseffektivitet som beskrevet i direktivforslaget. Det skal dogundersøges, hvordan Kommissionen forestiller sig, kravet skal gælde for services. Forstatens vedkommende skal der i Danmark allerede i dag lægges vægt på energieffektivitet vedoffentlige indkøb, og siden er der indgået aftaler med Kommunernes Landsforening og DanskeRegioner om at kommunerne og regionerne frivilligt gennemfører tilsvarende krav. For bygningervil en lavenergiklasse 2020, som lever op til kravet om et energiforbrug på næsten nul, bliveindføjet i bygningsreglementet i løbet af 2011, og den vil herefter på frivillig basis kunne anvendesaf de offentlige myndigheder.Danmark har gode erfaringer med energispareforpligtelser for energiselskaberne, der herigennemyder bistand til den konkrete realisering af energibesparelser. Samtidig sikres der en stabilfinansiering af indsatsen. Danmark støtter derfor forslaget om, at alle lande indfører forpligtelser forenergiselskaberne. De nuværende ordninger med energispareforpligtelser er meget forskellige. Bl.a.er metoderne til opgørelse af besparelserne forskellige. Der er derfor ikke på nuværende tidspunktgrundlag for en harmonisering med mulighed for handel af energibesparelser mellemmedlemslandene, og det er centralt, at Kommissionen ikke får mulighed for at fastsætte reglerherom gennem en delegeret retsakt. Samtidig lægger regeringen vægt på, at energiselskabernesenergibesparelser, som betales af forbrugerne, opnås i Danmark og dermed kommer danskeforbrugere og virksomheder til gavn. Kun derved medvirker de til opfyldelsen af de danskeenergipolitiske målsætninger, herunder reduktion af forbruget af fossile brændsler.Kravene om tvungne energisyn for større virksomheder bør erstattes af mere fleksible ordninger tilat fremme energieffektiviseringer, evt. i form af indførelse af energiledelse, med henblik på ikke atpålægge erhvervslivet uforholdsmæssigt store omkostninger.I forhold til kravene om måling af energiforbrug og informative regninger lægger regeringen vægtpå, at der ikke med dette direktiv bliver stillet nye krav om indførelse af intelligente målere og omafregning, som ikke er omkostningseffektivt. En række af kravene bl.a. om månedlige afregningerbaseret på faktisk forbrug kan reelt kun opfyldes, hvis der er installeret intelligente målere, og selvom sådanne findes, vurderes kravene ikke at være omkostningseffektive, da det kun i megetbeskedent omfang vil medføre energibesparelser.

Forslagene om fremme af fjernvarmeudbygning i områder, hvor der er en stor varmetæthed, og omøget udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion (kraftvarme) er grundlæggende fornuftige, ogafspejler den udvikling, der har været i Danmark i de sidste 30 år. Regeringen støtter derfor, atplanlægningssystemer som fremmer energieffektiv fjernvarmeproduktion og fjernvarmedistribution- baseret på samfundsøkonomiske kriterier - udbredes i EU gennem udarbejdelse af de foreslåedenationale planer. Det bør sikres, at planerne understøtter langsigtede 2050-mål i EU om lowcarbon/uafhængighed af fossile brændsler. Som led heri bør planerne også inddrageenergibesparelser i bygningerne. I hvor høj grad kraftvarme eller overskudsvarme skal nyttiggøres iforhold til konkrete projekter bør også baseres på samfundsøkonomiske analyser (cost-benefitanalyser), og det skal sammentænkes med andre energieffektive teknologier så som varmepumperog med VE-udbygningen.Regeringen finder, at det er fornuftigt, at den økonomiske regulering af netselskaberne ogsåinddrager effektiv drift af nettene. Danmark ser dog ikke noget behov for udarbejdelse af planer foreffektivisering af el- og gasnettet. Der kunne i stedet stilles krav om energieffektivisering iforbindelse med nyanlæg af net. For så vidt angår fjernvarme og fjernkøling er det fornuftigt at laveen planlægning, men det må være op til de enkelte lande selv at strukturere, hvordan planlægningenskal foregå. Bestemmelser som sigter på minimering af transport af elektricitet vurderes ikke athænge sammen med ønsket om at foretage væsentlige udbygninger af det europæisketransmissionsnet, herunder Danmarks rolle som transitland mellem det vandkraft-baseredeSkandinavien og det vind- /fossil-baserede Nordeuropa, hvilket giver store samfundsøkonomiskegevinster for de involverede lande. Danmark kan støtte, at CHP-anlæg får en lovfæstet ret til attilbyde balanceringsydelser.Regeringen er enig i, at der er behov for opkvalificering af de forskellige aktører i forbindelse medrealisering af energibesparelser og for at fremme anvendelsen af Energy Service Companies(ESCOs) i forhold til den offentlige sektor og større forbrugere. Reglerne bør dog give mulighed forat tilpasse kravene til de nationale behov.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget til direktiv har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. FolketingetsEuropaudvalg har modtaget grund- og nærhedsnotat i sagen den 22. juli 2011.

2. Udkast til lovgivning fra Kommissionen om sikkerhed ved offshore olie- oggasaktiviteter.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhed ved offshore olie og gasprospekterings-, efterforsknings- og produktionsaktiviteter.COM(2011) 688 Final (foreligger kun på engelsk).Nyt notat1. ResuméPå baggrund af bl. a. ulykken på boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den Mexicanske Golf,hvor 11 personer omkom og der skete en omfattende olieforurening af havet og kysterne, Montarahændelsen i Australien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, samt to hændelser iNordsøen (Gullfaks C i maj 2010 og Gannet F i 2011), der havde potentiale for en større ulykke,har Kommissionen udsendt forslag til forordning om sikkerhed ved offshore olie- og gasaktiviteter.Forslaget til forordning supplerer eksisterende EU-lovgivning. Forslaget har baggrund i enmeddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 10. oktober 2010: ”Facing the challenge of thesafety of offshore oil and gas activities”. I forslaget foreslås en række initiativer på EU-niveau til atreducere risikoen for større ulykker offshore og forbedre forureningsberedskabet samt omselskabernes miljøansvar. Endvidere indeholder forslaget krav til en national kompetentmyndighed, herunder dens organisering og uafhængighed af den myndighed, som udstederkoncessioner og opkræver gebyrer m.v. Endelig indeholder forslaget krav om offentlig deltagelse iforbindelse med behandling af ansøgninger om koncessioner offshore svarende til, hvad der ergældende på miljøområdet. Forslaget vil medføre en række ændringer af den danske lovgivning omsikkerhed og miljø i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Forslaget kan havestatsfinansielle konsekvenser til etablering af den nationale kompetente myndighed, til udførelse afnye opgaver, der forventes pålagt myndigheden i forordningen samt til det lovgivningsarbejde, derforventes at blive en konsekvens af forordningen. Kommissionens meddelelse har været behandletpå et arbejdsgruppemøde i rådsregi og Rådet har den 3. december 2010 vedtaget et sætrådskonklusioner, der er overvejende positive overfor skitseforslagene i meddelelsen.Formandskabet lægger op til en præsentation af forslaget til lovgivning på energirådsmødet den24. november 2011.2. BaggrundForslaget til lovgivning er fremsat på baggrund af en række nylige større ulykker ved offshoreboreoperationer (boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den Mexicanske Golf, hvor 11 personeromkom og der skete en omfattende olieforurening af havet og kysterne, Montara hændelsen iAustralien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, og Usumacinta i Mexico i 2007, hvor22 omkom), samt to hændelser i Nordsøen (Gullfaks C i maj 2010 og Gannet F i 2011), der beggehavde potentiale for en større ulykke.Kommissionen udsendte på baggrund af Deepwater Horizon ulykken i april 2010 den 10. oktober2010 en meddelelse: ”Facing the challenge of the safety of offshore oil and gas activities”,. Heriforeslås en række initiativer på EU-niveau til at forbedre sikkerhedsniveauet ogforureningsberedskabet samt om selskabernes ansvar. Initiativerne omfatter både forslag til EU-lovgivning og en række administrative tiltag. Nogle af initiativerne er ændringer afproduktsikkerhedsdirektiverne (maskindirektivet, trykudstyrsdirektivet og ATEX-direktivet) tilogså at omfatte udstyr på mobile boreplatforme og brøndkontroludstyr generelt.

Rådet har den 3. december 2010 vedtaget rådskonklusioner, der er overvejende positive overforskitseforslagene i meddelelsen.Endvidere har Europa-Parlamentet vedtaget resolutioner vedr. offshoresikkerhed den 10. oktober2010 og den 13. september 2011.Efterfølgende er der udsendt en række rapporter fra de amerikanske myndigheder, de involveredeselskaber og de britiske og norske sikkerhedsmyndigheder, som redegør for mulige årsager tilulykken.Endvidere er der afholdt en række møder mellem Kommissionen med Nordsølandene som medværtog de øvrige medlemsstater, der har offshore olie- og gasaktiviteter, herunder Danmark.Forslaget til lovgivning er i form af en forordning med hjemmel i artikel 192 og 194 i Traktaten omEU's Funktionsmåde (TEUF) og tager udgangspunkt i meddelelsen, rådskonklusionerne,parlamentsresolutionerne, konklusioner og anbefalinger i de udsendte rapporter samt ikke mindst deovennævnte møder mellem Kommissionen og offshorelandene. Dog er initiativerne vedrørendeændring af produktsikkerhedsdirektiverne ikke medtaget i forslaget, idet arbejdet hermed antages atfinde sted i den del af Kommissionen, der har ansvaret for disse initiativer (DG Enterprise).Forslaget forventes at skulle behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Forslaget indeholder nogle bilag, der uddyber en række af forordningens artikler. Der foreslås enprocedure, hvorved bilagene løbende opdateres af Kommissionen ved delegerede akter og isamarbejde med medlemsstaterne.Kommissionen forventes at præsentere forslaget på rådsmødet den 24. november 2011. Den viderebehandling forventes at ske under det danske formandskab i første halvår 2012 og muligvis underdet cypriotiske formandskab i andet halvår 2012.3. Formål og indholdFormålet med forslaget til forordning er at reducere risikoen for større ulykker ved offshore olie- oggasaktiviteter i EU og at begrænse konsekvenserne, hvis en sådan ulykke alligevel finder sted.Forslaget pålægger operatørerne en række tiltag til imødegåelse af større ulykker ved offshore olie-og gasoperationer, samt etablering af et beredskab til håndtering af konsekvenserne, hvis ulykkenalligevel er sket. Tiltagene omfatter bl.a. anvendelse af uafhængig tredjepartsvurdering af nærmereangivne sikkerhedsmæssige forhold. Endvidere stilles der krav om miljøansvar ogsamtykkeprocedurer. Der stilles også krav om en national kompetent myndighed til udførelse afopgaver i henhold til forslaget. Den kompetente myndighed skal være uafhængig af demyndigheder, der udsteder koncessioner og opkræver gebyrer m.v. for at undgå eventuelleinteressekonflikter.Forslaget indeholder ikke bestemmelser, der ændrer produktsikkerhedsdirektiverne til at omfattemobile boreplatforme og brøndkontroludstyr, som det var nævnt i meddelelsen af 10. oktober 2010.Kommissionen forventes i stedet at igangsætte udarbejdelse af sådanne ændringer med tilhørendeharmoniserede standarder efter de sædvanlige procedurer herfor.

Det er Kommissionens hensigt at oprette et EU Offshore Myndighedsudvalg, der skal rådgiveKommissionen. Udvalget skal bestå af repræsentanter fra medlemslandenesoffshoremyndigheder,og vil blive oprettet ved en særskilt kommissionesbeslutning.Derudover er der krav om de nationale myndigheders indrapportering til Kommissionen om ulykkerog andre hændelser og anden deling af information.Endvidere stilles der krav om transparens i form af offentliggørelse af forskellig form forinformation, som nærmere bestemmes ved delegerede akter til Kommissionen.Endelig er der krav om en offentlig deltagelse i procedurerne for tildeling af koncessioner offshore.Retningslinjerne herfor er de samme som gælder for offentlig deltagelse i forbindelse medudarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til at opdatere bilag tilforordningen i takt med den tekniske udvikling. Disse forventes udstedt efter en høring afmedlemsstaternes eksperter via EU Offshore Myndighedsudvalget.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning. Europa-Parlamentetforventes at blive medlovgiver og udvalget vedrørende industri, forskning og energi, ITRE(Industry, Research and Energy), forventes at skulle behandle forslaget. Øvrige udvalg såsom ENVI(Environment, Public Health and Food Safety), EMPL (Employment, Socail Affairs and Inclusion)og JURI (Legal Affairs) må også forventes at have betydelig interesse i forslaget. Det vides endnuikke, hvornår forslaget vil blive sat på udvalgenes dagsorden.5. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på EU-niveau med bl.a. at offshoreindustrien opererer på tværs af landegrænser, at lovgivningen i deforskellige medlemsstater er på forskelligt niveau og så forskellige, at sammenligning afselskabernes præstationer og deling af information er vanskelig og fortsat vil være det, samt at dennationale udvikling ikke vil være tilstrækkelig til at mindske den ikke uvæsentlige sandsynlighedfor og konsekvenserne af en større ulykke i EU. Endelig anfører Kommissionen at handling alenefra medlemsstaternes side vil være utilstrækkeligt til at opnå tilstrækkelig beskyttelse (herunderforureningsansvar) af miljøet og opfylde forpligtelser i henhold til havstrategidirektivet.Regeringen lægger vægt på, at de forskellige foranstaltninger, der foreslås i forslaget, er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet, men det kan ikke vurderes, om dette er tilfældet, førforslaget er vurderet nærmere.6. Gældende dansk retDanmark har gennemført følgende direktiver på offshoreområdet:Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevtesærdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser fortildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion afkulbrinter.20

Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og privateprojekters indvirkning på miljøet, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse medudarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelsei eksplosionsfarlig atmosfære, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelseaf medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og omændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for såvidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fraskibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser.Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr ogplanter, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetligbeskyttelse af miljøet.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelseaf vilde fugle.

7. KonsekvenserForslaget kan have betydelig indvirkning på den danske myndighedsstruktur. I Danmark er tilsynetmed sikkerhed og sundhed forankret i en særlig enhed i Energistyrelsen adskilt organisatorisk ogindholdsmæssigt fra den enhed, der foretager indstilling om tildeling af koncessioner til ministeren,fører tilsyn med olie/gasressourcer og opkræver gebyrer m.v. Disse to enheder refererer til sammedirektion og minister. Forhold vedrørende udledning til havet og oliespildsberedskab varetages afMiljøstyrelsen, mens administration af vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) i forbindelsemed udbygningsgodkendelser og boringer varetages af Energistyrelsen i samarbejde medMiljøstyrelsen. Principielle sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, de overordnede linjer forforståelsen af sikkerheds- og sundhedslovgivningen offshore, samt udarbejdelsen af regler ogvejledninger på området varetages endvidere i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andremyndigheder på offshoreområdet, herunder Miljøstyrelsen, i Offshoresikkerhedsrådet.Lovmæssige konsekvenser.21

Gennemføres Kommissionens forslag til EU-regulering i form af en forordning vil detnødvendiggøre ændringer af lovgivningen, der er nævnt i afsnit 6. Selvom dansk lovgivningindholdsmæssigt allerede i dag lever op til forordningens krav, vil det på grund af, at en forordninger direkte gældende, være nødvendigt at tilpasse lovgivningen til forordningen. Denne tilpasning vilformentlig være omfattende, idet det vil kræve ændring af tre love og mere end 34 bekendtgørelser,herunder skal bestemmelser i lovgivningen vedrørende forordningens indhold ophæves.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, da der kan være omkostninger forbundet medetablering af sikkerhedsdelen af den nationale kompetente myndighed.Forslaget forventes ikke at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for offshoreindustrien,idet de forventede administrative byrder i forslaget overordnet set svarer til den nugældendenationale lovgivning.BeskyttelsesniveauetForslaget forventes ikke at ændre beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i Danmark, ideteksisterende dansk national lovgivning allerede indeholder samme beskyttelsesniveau. I EU somhelhed forventes forslaget at øge beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i form af en reduktionaf sandsynligheden for større ulykker ifølge Kommissionens udmeldinger.8. HøringForslaget er sendt i offentlig høring den 1. november 2011 med frist den 15. november 2011.Sagen blev desuden behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november 2011.Følgende bemærkninger blev fremført:Greenpeace gav udtryk for, at samlenotatet kunne forstås sådan, at der i Kommissionens forslagikke blev stillet spørgsmålstegn ved sikkerheden i Nordsøen. Greenpeace savnede en henvisning tilGullfaks C hændelsen i 2010 og gav dermed udtryk for, at sikkerheden i Nordsøregionen er langtfra tilfredsstillende, og vi skal passe på med ikke at være for selvtilfredse. Derudover påpegede deen interesse i at sikre mest mulig transparens omkring bl.a. beredskabsplaner. Energistyrelsenoplyste, at der i forklaringsteksten til forordningsforslaget også er refereret til Gullfaks C samtendnu en hændelse i 2011, hvilket nu er reflekteret i samlenotatet.Danish Operators understregede som reaktion på Greenpeaces kommentar, at der allerede er megethøj sikkerhed i Nordsøen, men at man selvfølgelig fra deres side også var villig til at bygge viderepå denne. Danish Operators støttede det danske notat og gav udtryk for, at operatørerne altid erindstillet på den højest mulige sikkerhed.Danmarks Rederiforening var tilfredse med det danske notat. De udtrykte dog en vis bekymring for,om der på et senere tidspunkt ville komme et forordningskrav for 3. lande-operationer.Afslutningsvist var de tilfredse med punktet omkring de offentlige procedurer, så længe disse ikkeforsinkede processerne unødigt.9. ForhandlingssituationenKommissionen lægger vægt på en forordning for at få en ensartet lovgivning i EU og for at kunnegennemføre lovgivningen hurtigt. Det forventes dog, at nogle af de øvrige Nordsølande vil væreimod en forordning, idet det, som for Danmarks vedkommende, vil medføre omfattende ændringer22

af den nationale lovgivning. Disse lande vil sandsynligvis pege på et direktiv som et bedreinstrument, idet implementeringen heraf vil kunne tilpasses eksisterende national lovgivning.Landene vil formentlig fremhæve, at argumentet for en forordning gående på, at lovgivningen kanindføres hurtigt, i praksis ikke vil have den ønskede effekt, idet tilpasningen af den nationalelovgivning i praksis vil have samme varighed som implementeringen af et direktiv. I denmellemliggende periode indtil lovgivningen er på plads, kan reguleringen af sikkerhed og miljøoffshore medføre uklare forhold på grund af forskellene i forordningens begreber og den nationalelovgivning, f. eks. på områder som risikovurdering, sikkerheds- og sundhedsredegørelser ogpligtsubjekter.Det forventes også, at UK og Tyskland vil modsætte sig detaljerede regler om uafhængigheden afden nationale kompetente myndighed, idet forholdene i de enkelte lande, herunder Danmark, ermeget forskellige og lovgivningen bør kunne tilpasses hertil.Endelig forventes det, at Nordsølandene vil modsætte sig de øvrige detailkrav, idet der iNordsølandene er en tradition for en målsættende lovgivning uden detailkrav.Norge forventes at modsætte sig en forordning og indtage samme holdning som de øvrigeNordsølande med hensyn til detailreguleringen.10. Regeringens generelle holdningMed henblik på fortsat at udnytte forekomsterne af olie og gas i EU i lyset af Montara og Macondoulykkerne byder regeringen Kommissionens forslag til lovgivning med henblik på at opnå et øgetniveau for offshore sikkerhed og miljøbeskyttelse i de europæiske farvande velkommen.Regeringen støttede Rådets vedtagelse af rådskonklusionerne om opfølgning på meddelelsen fraoktober 2010.Regeringen har dog samme holdning som nogle af de øvrige Nordsølande til valg aflovgivningsinstrument, således at et direktiv vil være en mere hensigtsmæssig form. Begrundelserneer de samme som forventes fra de øvrige Nordsølande, jf. pkt. 9.Regeringen er enig i, at målet er at sikre, at de højeste standarder anvendes i forbindelse medoffshore olie- og gasaktiviteter i hele Europa, hvilket afspejles i det foreliggende forslag.Regeringen hilser forslagets princip om, at operatørerne har ansvaret for at imødegå større ulykkerog at forureneren betaler, velkommen. Dette svarer til gældende dansk lovgivning.Endvidere hilses kravet om, at der ved tildeling af koncessioner tages hensyn til ansøgerneskapacitet til at kunne efterleve de myndighedskrav, der stilles til de konkrete aktiviteter iforbindelse med udnyttelsen af koncessionen, velkommen.Endelig hilses kravene om en kvalificeret myndighed velkommen under forudsætning af, atorganiseringen af myndighedernes funktion overlades til medlemsstaterne under hensyntagen til denationale forhold, herunder at undgå unødvendige omkostninger for medlemsstaterne.Regeringen støtter Kommissionens forventede initiativ til at revidere produktsikkerhedsdirektiverneefter de procedurer, der gælder for disse.Regeringen støtter initiativer til at stimulere samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndighederog Kommissionen med henblik på, at viden på nationalt og EU niveau kombineres for at opnå enstyrket indsats for at imødegå større ulykker i EU.23

3. Forslag til forordning om energiinfrastrukturKOM(2011) 658 final.Nyt notat.1. ResuméKommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2011 sit forslag til forordning omEnergiinfrastruktur. Forslaget lægger op til retningslinjer for prioritering og gennemførelse afinfrastrukturprojekter af fælles europæisk interesse. Forslaget vil strømlinegodkendelsesprocedurer i medlemslandene for at reducere sagsbehandlingstiden for projekter affælles interesse samt at øge offentlighedens involvering og accept af vigtigheden af sådanneprojekter. Forslaget indeholder procedure for kontakt mellem medlemsstater vedrørende sådanneprojekter, og omfatter videre udvælgelsesprocedurer for en strategisk liste over projekter af fælleseuropæisk interesse. Samtidig ophæves eksisterende forordning om retningslinjer for detranseuropæiske net på energiområdet (TEN-E-program). Eventuel medfinansiering til visseprojekter vil blive reguleret i et separat instrument, som er fremsat samtidig medinfrastrukturforslaget.. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 171 og 194. Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal.2. BaggrundBaggrunden for Kommissionens forslag er, at der er behov for en større intensiv indsats for atmodernisere og udvide den europæiske energiinfrastruktur og for at sammenbinde netværk overgrænser for at møde de fælles målsætninger for CO2-reduktion og vedvarende energi samt bidragertil forsyningssikkerhed og effektive energimarkeder.3. Formål og indholdKommissionens forslag til forordning lægger op til fælles retningslinjer for udbygning af europæiskinfrastruktur, og til at Europa-kommissionen i perioden 2014-2020 kan yde økonomisk støtte tilvisse energiprojekter af fælles europæisk interesse.Forslaget giver prioritet til 12 strategiske trans-europæiske infrastrukturkorridorer og områder, idetder etableres en strategisk liste over projekter inden for el, gas, olie og CO2(lagring) af fælleseuropæisk interesse. I den sammenhæng foreslå etablering af en udvælgelsesproces baseret påregionale ekspertgrupper og en rådgivende rolle for Agenturet for Energiregulatorernes Samarbejde(ACER), hvor en europæisk liste over projekter af fælles interesse opdateres hvert andet år, og hvorden endelige beslutning om projekter tages af Kommissionen. Ekspertgrupperne og ACER skalovervåge og evaluere implementeringen af projekterne. Kommissionen kan udnævne koordinatorertil at bistå projekter med vanskeligheder.Forslaget etablerer et regime for godkendelse af projekter af fælles interesse. Det indebærer blandtandet udpegning af en national kompetent myndighed, der skal koordinere og oversegodkendelsesprocessen, sætte minimumsstandarder for gennemsigtighed og inddragelse afoffentligheden samt fastsætte maksimal sagsbehandlingstid på 3 år. Forslaget indeholder ogsåbestemmelser som under særlige omstændigheder kan tillade projekter af fælles europæisk interesseat blive gennemført af grunde som vitale hensyn til offentlighedsinteresser selv om de berørerhabitat- og naturinteresser.Forslaget indeholder en metode og en proces for udarbejdelse af harmoniserede cost-benefitanalyser for sådanne projekter. På grundlag heraf gives nationale myndigheder og ACER ansvaretfor at allokere omkostninger for grænseoverskridende projekter i overensstemmelse med de25

involverede medlemslandes fordele ved projektet. Nationale myndigheder pålægges også at ydepassende incitamenter gennem tariffer for gennemførelse af sådanne projekter såfremt de af godegrunde står over for højere risici.Endelig afgør forslaget betingelser for, at visse projekter af fælles interesse ville kunne opnåfinansiel bistand under Connecting Europe Faciliteten (fremsat som separat instrument).4. Europa-Parlamentets udtalelserDet er ikke besluttet endnu, hvornår Europa-Parlamentet sigter på at afgive sin udtalelse.5. NærhedsprincippetKommissionen argumenterer i forslaget for at energiinfrastruktur har trans-europæisk eller i alletilfælde grænseoverskridende natur eller konsekvenser. Medlemslandenes reguleringer er ikke indrettetpå grænseoverskridende projekter og individuelle nationale administrationer har ikke kompetence til atbeskæftige sig med sådanne projekter i deres helhed. Ud fra et økonomisk perspektiv kan udvikling afenerginetværk bedst opnås når det planlægges ud fra et europæisk perspektiv, som omfatter såvel EUsom medlemslandenes aktiviteter med respekt for begges respektive kompetencer. Således menerKommissionen, at nærhedsprincippet er respekteret.Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den nødvendige og væsentlige udbygningaf grænseoverskridende energiinfrastruktur ikke kan gennemføres alene ved initiativer påmedlemsstatsniveau, men kræver samordning på fællesskabsniveau. Samtidig bør der ikke ændresafgørende ved medlemslandenes kompetence vedrørende godkendelse af placering mv. afinfrastrukturprojekter.6. Gældende dansk retDe omhandlede emner er i dag i hovedsagen reguleret i Planloven, Elforsyningsloven, lov omenerginet.dk, lov om naturgasforsyning og Kontinentalsokkelloven.7. KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget kan medføre tilpasning af dansk lovgivning.Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser. Et separatinstrument i Connecting Europe Facility-pakken til finansiering af visse projekter har konsekvenserfor EU’s budget.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.8. HøringForslaget er sendt i høring hos en bred kreds. Høringsfristen er fastsat til den 7. november 2011. Dervil blive fremsendt et supplerende notat om resultatet af høringen.Sagen blev behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november 2011. Følgendebemærkninger blev fremført:NOAH påpeger, at formuleringen omkring ”grønne elementer” bør være mere fokuseret, idetformuleringen alene er for svag. NOAH mener desuden, at forslagets inddragelse af olie,elmotorveje og CO2 oplagring er udtryk for forkert prioritering. I et fossilfrit samfund er olie og26

CO2 oplagring overflødigt, Elmotorveje kan mod intentionerne styrke kul og atomkraft sombærende energigrundlag og derved undergrave VE og 100% fossilfrihed.Dansk Naturfredningsforening spurgte til forslagets pkt 3. om habitat- og naturinteresser er enhenvisning til Habitatsdirektivet (art. 6, stk. 4)Det Økologiske Råd tilslutter sig synpunkterne omkring Olie og CO2 fremført af NOAH. Gas børkun ses som en midlertidig løsning. Eludbygningen er positiv så længe fokus er på fossilfrihed. Iden sammenhæng mener ØR generelt, at forslaget mangler en tydeligere henvisning til 2050 mål.Dansk Energi påpeger, at investeringshorisonten for infrastruktur bør tage udgangspunkt i 2050.Dansk Energi påpeger desuden, at også projekter uden for det ti-årige planlægningsprogram(TYNDP) bør kunne inddrages. Samtidig er det vigtigt, at det er de helt overordnedesamfundsmæssige økonomiske hensyn, driver beslutningen, også udover TSO´erne. Balancenmellem bureakrati og transparens skal afvejes, idet Skandinavien måske er eksempel påubureakratisk tilgang, men ikke på transparens. Bureakrati er således nødvendigt for at sikretransparens. Dansk Energi påpeger afslutningsvis, at DK bør arbejde for flere penge til energiuagtet, at der samlet set er risiko for at det samlede uagtet, at der samlet set er risiko for, at detsamlede beløb til alle tre sektorer bliver skåret i forhandlingerne.Greenpeace støtter holdningerne fremført af Det Økologiske Råd og understreger 2050 somstyrende mål.WWF støtter Det Økologiske Råd mht. olie og CO2 og Dansk Energi i forhold til at få flere pengetil energiinfrastruktur.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke indledt forhandlinger. Under indledende drøftelser inden fremsættelsen afforslaget understregede en række lande, hvor følsomt spørgsmålet om godkendelsesprocedurer er.Flere lande har udtrykt en vis bekymring mht. finansiering. Set i lyset af behovet for fiskalkonsolidering finder disse lande det nødvendigt at begrænse antallet af projekter, der kan gøre sigberettiget til EU-finansiering.Visse lande støtter en moderniseret infrastruktur, men savner forslag til forbedring aframmebetingelserne mhp. styrkelse af virksomheders investeringslyst. Man finder det er godt medet regionalt fokus, men det er nødvendigt også at henvise til eksisterende regionale samarbejdsforasom fx det pentalaterale samarbejde1, for derved at undgå overlappende foranstaltninger. Andrelande ønsker en uddybende analyse af, hvordan VE-udbygningen vil påvirke nettet som helhed. Derer tilfredshed med, at olie er blevet medtaget i pakken. Et enkelt medlemsland finder desuden, at derogså er behov for investeringer internt i medlemsstaterne.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark ser positivt på, at der nu lægges op til at prioritere de europæiske el- oggasinfrastrukturprojekter af hensyn til Europas energiforsyningssikkerhed, velfungerendeenergimarkeder og indpasning af vedvarende energi.I udvælgelsen af projekter indgår en række kriterier, som er i god overensstemmelse med danskenergipolitik. Overordnet set forekommer forslaget at være administrativt tungt, herunder med enlang række rapporteringsforpligtelser for medlemslandene, hvoraf flere forekommer unødvendige.

I de skandinaviske lande er der en lang tradition for ubureaukratisk samarbejde mellem landene,ligesom der er en lang erfaring med udvikling af det nordiske elmarked. Erfaringer herfra vilDanmark bruge i forbindelse med de kommende forhandlinger om forslaget.Fra dansk side vil der blive peget på, at det vil være ønskeligt, hvis der i højere grad lægges vægt påprioriteringer af såkaldt grønne elementer som f.eks. vedvarende energi, der bidrager til opfyldelsenaf 2020-målene.Det er endvidere holdningen, at investeringer i infrastruktur som udgangspunkt skal være drevet afmarkedet. Danmark er dog opmærksom på, at der kan være et begrænset antal projekter afstrategisk regionalpolitisk interesse, særligt af hensyn til integration af vedvarende energi ogforsyningssikkerheden, som har behov for støtte.Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

4.a. Kommissionens Meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationaltsamarbejde: ”EU’s energipolitik - samarbejde med partnere uden for voresgrænser”KOM(2011)539 af 7. september 2011Nyt notat1. ResuméFormandskabet har på grundlag af Kommissionens meddelelse om eksterne energirelationer ogdrøftelser på det uformelle rådsmøde den 19.-20. september 2011 i Wroclaw fremlagt forslag tilrådskonklusioner om eksterne energirelationer.Forslaget til rådskonklusioner er struktureret omkring fem temaer: Styrkelse af den eksternedimension af EU’s energipolitik, styrkelse af EU’s samarbejde med tredjelande på grundlag af detindre energimarked, uddybning af energipartnerskaber, støtte til udviklingslande og opfølgning (pårådskonklusionerne). Der forventes enighed om rådskonklusionerne inden rådsmødet.2. BaggrundKommissionen har ved KOM(2011)539 af 7. september 2011 fremlagt en meddelelse omenergiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 13.september 2011 i dansk sprogversion.Siden seneste meddelelse fra Kommissionen om eksterne energirelationer, KOM(2006)590 af12.10.2006, har de politiske og retlige rammer for EU’s energipolitik ændret sig på flere punkter.Lissabon-traktatens energibestemmelser, jf. artikel 194, har sammen med EU’s 2020 energi- ogklimapakker opstillet overordnede målsætninger og prioriteter for energipolitikken. Hertil kommernye beføjelser mht. internationale aftaler og forbindelser med internationale organisationer ogtredjelande jf. traktatens art. 216-221. EU vil ikke kunne nå disse målsætninger uden at adressereden eksterne dimension. Medlemslandene og Europa-Parlamentet har gentagne gange opfordret EUtil at tale med én stemme, når det drejer sig om internationale energirelationer, men dette harlangtfra altid været tilfældet. Meddelelsen er opfølgningen på det internationale område afKommissionens "Energi 2020 - En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi",der blev fremlagt den 10. november 2010.Som begrundelse for meddelelsen anfører Kommissionen, at sikker og bæredygtig energi påkonkurrencedygtige vilkår er af fundamental betydning for EU's økonomi, industri og borgere og etvigtigt mål med EU's politik. Derfor har EU brug for redskaber til at realisere det indreenergimarked i EU og fremme EU's interesser i forhold til tredjelande. EU importerer over 60 % afsit gasforbrug og 80 % af olieforbruget. Der er stigende konkurrence om brændstofressourcer fra denye vækstlande anført af Kina og fra energiproducerende lande. En voksende befolkning ogstigende levestandard kan få efterspørgslen efter energi til at stige med 40 % inden 2030. Der erbehov for internationale løsninger for at opfylde EU’s og globale målsætninger for nedbringelse afdrivhusgasemissioner.29

3. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at udstikke de generelle politiske rammer for EU’s eksterneenergipolitik. Rådskonklusionerne slår overordnet fast, at den eksterne energipolitik skal bidrage tilsikker og bæredygtig energi til overkommelige priser, og den skal være konsistent med degrundlæggende målsætninger for EU’s energipolitik, dvs. konkurrencedygtighed,forsyningssikkerhed og bæredygtighed, såvel som perspektiverne i EU’s energi- og low carbon-politik for 2050. På dansk foranledning understreges det desuden, at et velfungerende og fuldtgennemført indre energimarked er et afgørende element i sikringen af en succesrig eksternenergipolitik.Rådskonklusionerne er bygget op omkring 5 overordnede temaer:1.2.3.4.5.Styrkelse af koordineringen af den eksterne dimension af EU’s energipolitik,Styrkelse af EU’s samarbejde med tredjelande, byggende på det indre energimarked,Uddybning af energipartnerskaber,Støtte til udviklingslandene, ogOpfølgning.

1. Styrkelse af koordineringen af den eksterne dimensionRådskonklusionerne lægger op til, at energiministrene regelmæssigt bør drøfte de eksterntenergipolitiske udfordringer, støttet af Kommissionen på grundlag af resultaterne af møder pågeneraldirektørniveau. Andre rådsformationer såvel som Den Høje Repræsentant og den eksterneudenrigstjeneste bør også involveres. Udover sager, der kræver en formel EU stillingtagen, bør derpå en case-by-case basis udvikles koordinerede budskaber til højniveaumøder i vigtigereinternationale energifora, såsom IEA, IAEA, IRENA, Energicharteret og Energifællesskabet samttil fora såsom G8, G20, IEF, IPEEC, FN-relaterede organer og i relation til EU’s energidialogermed tredjelande.Styrkepositionen der følger af markedsintegrationen i det indre energimarked bør udnyttes fuldt ud iden eksterne energipolitik for såvel EU som dets medlemsstater. Øget transparens mht.medlemsstaternes mellemstatslige aftaler på energiområdet vil underbygge denne styrkeposition (jf.forslaget til beslutning herom).30

2. Styrkelse af EU’s samarbejde med tredjelandeEU’s samarbejde med tredjelande bør styrkes gennem en yderligere udstrækning af EU’s acquis påenergiområdet til EU’s nabolande især gennem udvidelse af Energifællesskabet med nyemedlemslande, herunder Tyrkiet, og ved forlængelse af Energifællesskabstraktaten ud over 2016.Samarbejdet inden for Energichartertraktaten bør styrkes for så vidt angår kerneområderne handel,transit, investeringsbeskyttelse og tvistbilæggelse. Udvalgte energiinfrastrukturprojekter der støtterEU’s eksterne energipolitiske prioriteringer, men som ikke er i stand til at tiltrække tilstrækkeligmarkedsbaseret finansiering, bør kunne støttes via EU’s finansielle instrumenter på grundlag afvedtagne udvælgelseskriterier. Diversificering af såvel leverandørlande, ruter og energikilder skalfremmes gennem aftaler på EU-niveau med tredjelande og ved at gennemføre olie-, gas- ogelektricitetsprojekter i naboregionerne til EU.For at styrke markedsintegrationen skal EU opmuntre tredjelande til at basere deres energipolitikkerpå det samme grundlag som gælder i EU, herunder især lige konkurrencevilkår,markedstransparens, investeringsstabilitet og bæredygtig udvikling af energisektoren. Særligt iforhold til Rusland fremhæves det, at samarbejdet skal baseres på retsprincipper med henblik på denfremtidige markedsintegration. Det skal især ske i forbindelse med en ny Partnerskabs- ogSamarbejdsaftale (PCA) ved at den adresserer spørgsmål vedrørende adgang til energiressourcer oginfrastruktur, investeringsbeskyttelse, beredskab overfor forsyningskriser og krisehåndtering,energisystemers sikkerhed og pålidelighed, reciprocitet og ikke-diskriminerende prisfastsættelse ogat den i øvrigt er fuldt ud konsistent med det indre marked for energi.Sikkerheden i den globale energikæde foreslås øget gennem uddybet samarbejde med tredjelandeog internationale organisationer. Det skal bl.a. ske gennem fremskyndet udvikling af tidligeadvarselsmekanismer (’early warning mechanisms’) i samarbejde med EU’s vigtigste forsynings-og transitlande og gennem fremme af de højeste standarder for nuklear sikkerhed,strålingsbeskyttelse og ikke-spredning ved at inddrage EU’s nabolande i de nuklearesikkerhedsvurderinger (”stress tests”) og opmuntre til at nabolandene følger EU’s sikkerhedskrav.Endvidere skal den globale sikkerhed ved offshore olie- og gasaktiviteter fremmes ved at arbejdefor at den bygger på EU’s standarder.3. Uddybning af energipartnerskaberRådskonklusionerne foreslår, at der etableres et sæt af grundlæggende principper for indgåelse afbilaterale energipartnerskaber med tredjelande. De foreslåede principper er graduerede alt efterhvilken type tredjelande der er tale om, således at energipartnerskaber med EU’s nabolande kanomfatte alle aspekter af EU’s energipolitik, mens der for fx udviklingslande gives prioritet mht.energimarkedsreformer, fremme af bæredygtig udvikling og fælles energistandarder.Der lægges op til øget partnerskab med individuelle (større) globale spillere om samarbejde medenergieksporterende lande, bæredygtig udvikling, markedstransparens, investeringsbeskyttelse samtforskning og teknologiudvikling, der kan bidrage til overgangen til et lavemissions-energisystemer.4. Støtte til udviklingslandene31

For at fremme etableringen af en bæredygtig energipolitik i udviklingslande lægges der op til at dernavnlig gøres en større indsats for at indfri EU-Afrika 2020 energimålsætningerne. Desuden børudviklingslandene, især i Afrika, opmuntres til at gennemføre lovgivningsreformer med henblik påat indføre markedsbaserede principper, herunder omkostningsbaserede tariffer med passende socialebeskyttelsesforanstaltninger, for at tiltrække private investeringer og øge regional elhandel. EU’sudviklingsbistand bør mobiliseres for at katalysere energiinvesteringsprojekter i udviklingslandene,herunder i elproduktion og med fokus på vedvarende energi og energieffektivisering. I lyset af Rio+20 og FN’s ”Bæredygtig energi til alle”-initiativ bør fremme af vedvarende energi ogenergieffektivisering intensiveres, og der bør ske en styrkelse af energiens rolle i udryddelse affattigdom.5. OpfølgningRådet inviterer i rådskonklusionerne Kommissionen til at tage nødvendige initiativer for atgennemføre ovennævnte prioriteringer i tæt samarbejde med medlemslandene. Rådet børinformeres om planlagte initiativer, og hvis de gennemføres bør Kommissionen rapportere herom tilRådet. Endelig inviteres Kommissionen til at aflægge en statusrapport senest i 2013 omgennemførelsen af konklusionerne.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserRådskonklusionerne indebærer ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning eller væsentligestatsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige. Såfremt et eller flereinitiativer implementeres på et senere tidspunkt, kan det forventes at føre til konsekvenser for EU’sbudget. Rådskonklusionerne vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Der vil bliveredegjort for eventuelle konsekvenser af opfølgende lovgivning, når disse er blevet fremlagt.8. HøringSagen har været forelagt klima- og energipolitisk specialudvalg på møde den 3. november, 2011,hvor Det Økologiske Råd og Greenpeace bemærkede, at rådskonklusionerne i højere grad end selvemeddelelsen synes at reflektere 2050-perspektivet og behovet for at fokusere mere på vedvarendeenergi og energieffektivitet.9. ForhandlingssituationenUnder en første drøftelse på det uformelle energiministermøde den 19. september 2011 blevmeddelelsen budt velkommen af de fleste lande. Samtidig bemærkede flere delegationer, at der erbrug for at meddelelsen i højere grad afspejler EU’s grønne dagsorden samt at der er brug for større32

grad af samarbejde blandt EU-institutionerne, dvs. Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste isærdeleshed.De fleste medlemsstater har generelt støttet konklusionsudkastet, men der er også mange som haropfordret til at skabe en bedre balance i forhold til Kommissionens meddelelse fra 7. september.Der er generel enighed om behovet for at opbløde en række formuleringer om koordination iforhold til internationale energifora. Flere lande har understreget behovet for en præcis tekst omstandarder for nuklear og offshore sikkerhed. Der har været opbakning fra flere sider til et danskforslag om præambeltekst vedrørende det indre marked som forudsætning for en stærk eksternenergidimension samt inddragelse af det langsigtede 2050-perspektiv. Der forventes enighed områdskonklusionerne inden rådsmødet.10. Regeringens generelle holdningGrundlæggende er man fra dansk side af den opfattelse, at EU’s strategi for energisikkerhed skalvægte interne tiltag, herunder forbedring af energieffektiviteten, etablering af et åbent ogvelintegreret indre marked for energi og udbygning med vedvarende energi, der på langt sigt vilkunne gøre EU-landene uafhængige af fossile brændstoffer. Et centralt fokus for eksterneenergirelationer bør være udfasning af subsidier til fossile brændsler med særligt fokus på de mestmiljøskadelige samt fremme af global omstilling til et energisystem baseret på vedvarende energi,der kan imødegå udfordringen fra klimaforandringer, samt på en indsats for at udnytte potentialetfor omkostningseffektiv energieffektivisering. Man finder dermed, at EU’s ambitioner om at bliveen lavemissions-økonomi bør afspejles klarere i EU’s eksterne energipolitik i forhold til samtligeEU’s internationale samarbejdspartnere.Det står imidlertid klart, at EU’s energiforsyning på kort og mellemlangt sigt vil være megetafhængig af import af fossile brændstoffer. Samtidig er der en stigende global efterspørgsel ogkonkurrence om primærenergi. På den baggrund støtter man fra dansk side bestræbelser på atdiversificere EU’s energiimport gennem strategisk udbygning af naturgas ogelektricitetsinfrastrukturen og øget samarbejde med vigtige producent- og transitlande.Regeringen finder, at en af forudsætningerne for en styrkelse af EU’s eksterne energipolitik er, atder opnås en mere præcis afklaring af rollefordelingen mellem Kommissionen,udenrigsrepræsentanten og formandskabet/Rådet. Kommissionen alene har ikke tilstrækkeligeinstrumenter til at virkeliggøre EU's målsætninger på energiområdet. Den fælles udenrigstjenestehar omvendt ikke ressourcer til at skulle varetage eksterne sektorrelationer. En effektiv energipolitikvil dermed først kunne etableres, når der findes en model for styrket samarbejde melleminstitutionerne og medlemslandene. Danmark lægger vægt på, at EU's udenrigsrepræsentantsammen med Kommissionen får en stærkere rolle i forbindelse med sikring af sammenhæng i EU’seksterne energipolitik. Regeringen ønsker således mere information om mandatet for denStrategiske Gruppe for Internationalt Energisamarbejde inden stillingtagen hertil.Fra dansk side støtter man, at EU's energisamarbejde med tredjelande styrkes i forbindelse medudvidelsesprocessen, naboskabspolitikken og ved at udvide det europæiske energifællesskab.Endvidere støtter man, at der i EU's udviklingspolitik lægges øget vægt på at fremme adgang tilbæredygtig energi i udviklingslandene, bl.a. gennem øget prioritet til Afrika-EU33

4.b Internationale energirelationer- Orientering fra Kommissionen og formandskabetNyt notat1. ResuméInternationale energirelationer er et traditionelt punkt på energirådets dagsorden, og på rådsmødetden 24. november 2011 forventes Kommissionen og formandskabet at orientere kort om udviklingeni de vigtigste relationer, eventuelt efterfulgt af en kort drøftelse.2. BaggrundKommissionen og formandskabet orienterer traditionelt på energirådsmøderne om udviklingen iEU’s relationer på energiområdet i forhold til tredjelande og internationale organisationer. Pårådsmødet den 24. november forventes en orientering om udviklingen i de vigtigste relationer,eventuelt efterfulgt af en kort drøftelse.3. Formål og indholdFormålet med orienteringen er at ajourføre medlemslandene om status for EU’s relationer påenergiområdet til de vigtigste tredjelande og internationale organisationer. Det er ikke oplyst endnu,hvilke konkrete sager der vil blive taget op.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserIkke relevant8. HøringIkke relevant.9. ForhandlingssituationenOrienteringssagerne vil normalt ikke have været genstand for drøftelse.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredjelande oginternationale energiorganisationer.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.