KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 60: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, energi og bygningsministerens orientering til Klima-, Energi- og Bygnings-udvalget om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyningNovember 2011I henhold til § 3 i lov om elforsyning og § 4 i lov om naturgasforsyning skal klima- og energimini-steren orientere et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende landets el- ognaturgasforsyning gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. Formålet med den årlige redegø-relse er at systematisere og styrke informationen til folketingsudvalget om væsentlige forhold isektorernes udvikling i det forløbne år samt om planlagte aktiviteter i det kommende år og på læn-gere sigt.I forhold til den Energipolitiske Redegørelse fokuserer denne orientering på en uddybning af devæsentligste konkrete forhold og tiltag i forbindelse med forberedelsen og udmøntningen af lov-givningen på el- og naturgasområdet. En orientering om udviklingen i en effektiv udnyttelse afenergien via energispareindsatsen på el- og gasområdet sker i den årlige Energispareredegørelse tilKlima-, Energi- og Bygningsudvalget.Orienteringen er opdelt i seks hovedafsnit, der dækker hovedindsatsområderne inden for forbere-delsen og udmøntningen af el- og naturgaslovgivningen:1.2.3.4.5.6.7.8.Det indre marked for el og gasRegulering af el- og gasmarkedetGas- og el- produktion, import og eksportInfrastruktur og forsyningssikkerhedBeredskab på energiområdetElproduktionStatus for ordningerne om offentlige serviceforpligtelser (PSO)Øvrige forholdSide-------136610111617

1. Det indre marked for el og gasDet indre marked for el og gas er underlagt en omfattende regulering for at sikre forbrugerhensynog et velfungerende marked. På en række områder kan markedskræfterne ikke regulere markedet,fordi aktørerne er naturlige monopoler, som elnetvirksomheder og naturgasdistributionsselskaber.Derfor er der i alle lande en statslig regulering suppleret med et uafhængigt tilsyn, i DanmarkEnergitilsynet.Lov nr. 466Folketinget vedtog den 18. maj 2011 lov nr. 466 om ændring af el-, naturgas- og varmeforsynings-lovene, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi.Lovændringen vedrører primært gennemførelsen af el- og gasdirektiverne fra 2009, som sammenmed el-, gas- og agenturforordningerne fra samme år udgør 3. liberaliseringspakke. Hovedemnet ilovændringen er udmøntning af direktivernes krav om ejermæssig adskillelse af transmissionsvirk-somhed fra handel og produktion af el og gas.1

Energinet.dk, der ejer og driver det overordnede transmissionsnet på elområdet, alle udlandsfor-bindelser samt noget af det regionale eltransmissionssystem på 132 kV (det tidligere NESA-Net),er allerede ejermæssig adskilt. Dette gælder også for gasområdet, hvor Energinet.dk alene drivergastransmissionsvirksomhed. Efter lovændringen skal Energitilsynet og Europa-Kommissionencertificere Energinet.dk’s ejermæssige adskillelse. Certificeringen skal være afsluttet inden den 3.marts 2012.Lovændringen har særlig betydning for de regionale eltransmissionsnet på mellem 100 kV og 200kV, som ikke er ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter i dag. Loven kræverikke, at den ejermæssige adskillelse skal ske på en bestemt måde. Det er således ejernes eget valg,hvordan de vil opfylde kravet om ejermæssig adskillelse.Også for de regionale transmissionsvirksomheder gælder krav om certificering af, at de opfylderkravet om ejermæssig adskillelse. Afhængigt af hvilken måde, de vælger at opfylde adskillelses-kravet på, vil certificeringen skulle være afsluttet inden den 3. marts 2012 eller den 3. marts 2013.Lovændringen har også betydning for Energitilsynet. Energitilsynet får for det første flere opgavermed henblik på at sikre konkurrencen på el- og gasmarkeder. For det andet udskilles Energitilsy-nets sekretariat fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at imødekomme direktivernes krav omfuld uafhængighed for Energitilsynet.Herudover indeholder lovforslaget en ændring af varmeforsyningsloven, således at Energitilsynetstilsyn med varmeforsyningsvirksomheder fremover også kan ske på grundlag af en selvevalueringaf regnskaberne m.v.Den fulde implementering af 3. liberaliseringspakke kræver udstedelse og revision af en rækkebekendtgørelser med hjemmel i lov nr. 466:Bekendtgørelse nr. 1007 af 26. oktober 2011, som gennemfører en bestemmelse i gasdirek-tivet, der under visse omstændigheder muliggør tidsbegrænsede undtagelser fra f.eks. ad-skillelseskravene og tredjepartsadgang for større ny anlæg i naturgasinfrastrukturen.Bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energi-net.dk’s forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uaf-hængig systemoperatør omhandler én af de muligheder, som de regionale transmissions-virksomheder har for at opfylde direktivets krav, idet de kan overdrage alle opgaver vedrø-rende drift og udbygning af transmissionsnettet til en ”ISO” (Independent System Opera-tor), der i Danmark er Energinet.dk.Bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011 om Energitilsynets overvågning af det indremarked for el og naturgas m.v. Bekendtgørelsen udmønter el- og gasdirektivernes skærpe-de krav til de regulerende myndigheder, i Danmark Energitilsynet, vedrørende overvågningaf effektiviteten af markedsåbningen og konkurrencen på engros- og detailsalgsniveau.Bekendtgørelse nr. 979 af 6. oktober 2011 om program for intern overvågning for distribu-tions- og lagerselskaber og Energinet.dk i henhold til lov om naturgasforsyning.Bekendtgørelse nr. 980 af 6. oktober 2011 om program for intern overvågning for net - ogtransmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning.Bekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om systemansvarlig virksomhed og anvendelseaf eltransmissionsnettet m.v. (Systamansvarsbekendtgørelsen).2

REMIT-forordningenEuropa-Kommissionen har den 8. december 2010 fremlagt et forslag til en forordning om integri-tet og gennemsigtighed på energimarkederne (”REMIT – Regulation on Energy Market Integrityand Transparency”).Forslaget indeholder forbud mod insiderhandel og kursmanipulation ved handel med energipro-dukter på de europæiske energiengrosmarkeder og supplerer således den eksisterende finansiellelovgivning, der allerede finder anvendelse på handel med afledte finansielle instrumenter, derknytter sig til energiprodukter (energiderivater), og som er optaget til handel på regulerede marke-der (børser). Forslaget tildeler det nye agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndighe-der (”ACER – Agency for the Cooperation of Energy Regulators”) en central rolle som overvåg-ningsmyndighed. Agenturet vil efter forslaget stå for indsamling, behandling og udveksling afrelevante data for at overvåge markederne. Energitilsynet vil få opgaven med at undersøge og på-tale eventuel markedsmisbrug omfattet af forordningen. Finanstilsynets og Konkurrencestyrelsensopgaver efter værdipapirloven og konkurrenceloven ændres ikke ved forslaget.Europa-Parlamentet har stemt om forordningen i september, således at forslaget forventes vedtagetunder det polske formandskab i anden halvdel af 2011.EU’s infrastrukturpakkeKommissionen har i oktober 2011 offentliggjort et forslag til retsakt om energiinfrastruktur til er-statning for TEN-E programmet (programmet for transeuropæiske el- og gasnet). Forslaget omfat-ter fire overordnede emner: 1) godkendelsesprocedurer og inddragelse af offentligheden i infra-struktur projekter, 2) omkostningsallokering, 3) udvælgelseskriterier og 4) krav til EU-støtte.Kommissionen har tillige foreslået et nyt samlet infrastrukturfinansieringsinstrument ConnectingEurope Facility (CEF), som omfatter transport, energi og ICT (Information and CommunicationTechnologies, herunder udrulning af bredbånd). I forslaget nævnes støtterammer for næste bud-getperiode. Totalt er der tale om 50 mia. EUR, hvoraf 9,1 mia. EUR er til energi. Energiinfrastruk-turforslaget beskriver, hvilke projekter der kan få direkte støtte, mens kriterierne for tildelingen vilblive beskrevet i forslaget om oprettelse af Connecting Europe-fonden, som indgår i CEF.

at understøtte lovens formål. Der er behov for på den ene side at vurdere, om de gældende hensynvaretages på den mest optimale måde, og på den anden side vurdere, om lovgivningen vil være istand til at opfange de nye mål om et energisystem, der over tid skal være uafhængig af fossilebrændsler. Det skal afdækkes, om der er den rette balance mellem de udfordringer, sektoren ståroverfor, og energilovene. Et dybdegående eftersyn af reguleringen af elforsyningen forventesigangsat snarest.Ændring af indtægtsrammereguleringenIndtægtsrammereguleringen for elnetselskaber og regionale transmissionsselskaber blev ændretmed lov nr. 386 af 20. maj 2009 og med lov nr. 622 af 11. juni 2010. Ved lov nr. 386 blev reglerneom afvikling af ”merforrentning” strammet op, og ved lov nr. 622 blev det besluttet, at indtægterog omkostninger til netselskabernes energispareaktiviteter skal holdes regnskabsmæssigt adskiltfra deres øvrige omkostninger og indtægter, ligesom de skal holdes ude af beregningen af selska-bernes forrentning.Indtægtsrammebekendtgørelsen er senest blevet ændret den 15. april 2011 med bekendtgørelse nr.335, der har virkning fra 1. januar 2011. Ændringen sigter på at varetage både forbrugerhensynetog hensynet til virksomhedernes mulighed for at opnå fuld forrentning.Ny metodebekendtgørelseNetvirksomhedernes, de regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk’s tariffer og øvri-ge vilkår skal fastsættes i henhold til metoder, der er godkendt af Energitilsynet. Metoderne skalbl.a. sikre overholdelse af elforsyningslovens regler om, at prisfastsættelsen skal ske efter rimeli-ge, objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Klima- og energiministeren kan efter elforsynings-loven fastsætte regler for indholdet af disse metoder. I 2010 blev det besluttet at udnytte dennehjemmel med henblik på at give de kollektive elforsyningsvirksomheder klarhed over, hvilke em-ner metoderne skal omfatte. Herved skabes tillige et styrket grundlag for Energitilsynets godken-delse af virksomhedernes metoder. Endelig sikres øget transparens for brugerne af den kollektiveelforsyning om grundlaget for fastsættelsen af tariffer og øvrige betingelser for ydelserne.Bekendtgørelse nr. 1085 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energi-net.dk’s metoder for fastsættelse af tariffer m.v. trådte i kraft den 23. september 2010. Som op-følgning på bekendtgørelsen har branchen sat et udviklingsarbejde i gang med henblik på at opda-tere de hidtil anvendte metoder, så de bedre afspejler de aktuelle forhold i sektoren. Der må derforforventes en løbende justering af metoderne.Revision af bekendtgørelserne om forbrugerbeskyttelseReglerne om varsling af prisstigninger og ændrede vilkår på både elforsyningsområdet og natur-gasforsyningsområdet er revideret og udvidet til også at omfatte elnetselskaberne og naturgasdi-stributionsselskaberne. Oprindeligt omfattede varslingsreglerne kun handel med el og naturgas. Denye bekendtgørelser trådte i kraft 3. marts 2011.Med de ændrede bekendtgørelser skal alle væsentlige ændringer til ugunst for forbrugerne varslesmindst 3 måneder før, at de træder i kraft. Ændringer til gunst for forbrugerne skal ikke varsles.Det betyder f.eks., at midlertidige prisnedsættelser ikke skal varsles.Denne bestemmelse skal særligt ses i sammenhæng med indtægtsrammebekendtgørelsen på elom-rådet, fordi virksomhederne kan have behov for en midlertidig prisnedsættelse sidst på året for at4

undgå at overskride forrentningsloftet eller undgå en difference i forbrugernes favør, som jo ram-mes af en strafrente.Herudover gennemfører bekendtgørelserne kravene til forbrugerbeskyttelse i el- og gasdirektiver-ne fra 2009 i dansk lovgivning. Det gælder for eksempel kravet om, at forbrugere skal kunne skifteleverandør indenfor 3 uger.Intelligente elmålere og fleksibelt elforbrugDen tidligere klima- og energiminister nedsatte et netværk af eksperter, der fik til opgave at kom-me med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark fremtidssikrer elsystemet, så det kan håndtereop til 50 pct. fluktuerende vind-, sol- eller bølgekraftenergi i 2020. Netværket vil medio november2011 forelægge en rapport om sit arbejde.Den 30. juni 2011 blev Bekendtgørelse nr. 783 om måling af elektricitet i slutforbruget udstedt.Funktionskravene heri vil understøtte udbredelse af det intelligente elsystem.DatahubDer blev ved Lov nr. 622 af 11. juni 2010 skabt hjemmel til, at Energinet.dk kunne etablere et cen-tralt IT-system – datahub – til håndtering af forbrugsmåledata i elmarkedet. Energinet.dk har efter-følgende udarbejdet funktionskrav og udbudsmateriale og udliciteret opgaven og foretaget valg afIT-leverandør. Datahub´en forventes idriftsat den 1. oktober 2012. De samlede etableringsomkost-ninger beløber sig til 114 millioner kroner, og de årlige driftsomkostninger forventes at være 20millioner kroner. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at etableringsomkostningernekunne forventes at ligge i intervallet 30-85 millioner kroner, og at de årlige driftsomkostningerblev skønnet til 5–13 millioner kroner. Omkostningerne er blevet højere, bl.a. fordi det undervejs iforbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget blev fundet formålstjenligt, at datahub’entillige skulle kunne håndtere forbrugsafregning, således at kunden fremover får mulighed for kunat modtage én elregning, herunder også at der skabtes mulighed for, at forbrugerne via datahub´enfår adgang til egne forbrugsdata. Det er dog fortsat vurderingen, at de økonomiske fordele veddatahub´en vil overstige de omkostninger, der er forbundet med at etablere og drive den.Etablering af et nordisk slutbrugermarkedI erklæringen fra de nordiske energiministres møde den 25. oktober 2010 hed det, at den naturligeforlængelse af arbejdet med harmoniseringen af det nordiske engrosmarked for el er udviklingenaf et fælles nordisk slutbrugermarked. Ministrene så positivt på de nordiske regulatorers udkast tilen plan for projektering og implementering af et slutbrugermarked, som ifølge planen realiseressenest i 2015. Regulatorerne, herunder Energitilsynet, arbejder videre med projektet og har såledesudarbejdet en statusrapport om projektet. De nordiske energiministre anbefalede på deres møde iHelsinki den 14. oktober 2011 de nationale regulatorer at være i tæt kontakt med de nationalemyndigheder under processen, og at NordReg redegør for udviklingen i projektet til næste mini-stermøde i 2012.Udvikling af det nordiske elmarkedDe nordiske energiministre besluttede på deres møde i Helsinki den 14. oktober at iværksætte enekstern undersøgelse, som giver en overordnet gennemgang af, hvordan det nordiske elmarkedfungerer. Undersøgelsen skal identificere fælles problemstillinger og tiltag, som kan forbedre sam-arbejdet. En sikker elforsyning og et velfungerende elmarked, som ikke mindst er af stor betyd-ning for forbrugerne, skal være et centralt udgangspunkt for undersøgelsen. Undersøgelsen bør5

3. Gas- og el- produktion, import og eksportElproduktion, -import og -eksport i Danmark i 2010Der blev i 2010 netto produceret 36.763 GWh i Danmark, hvilket er 6,7 % mere end i 2009. Net-toeksporten af el i 2010 var på 1.135 GWh, mens der i 2009 var en nettoimport på 333 GWh.Gasproduktion, -forbrug, -eksport og -import i Danmark i 2010Den danske produktion af naturgas var i 2010 på 7,1 mia. Nm3, ekskl. forbrug offshore, hvilket er2,5 % mindre end i 2009.Det indenlandske naturgasforbrug, ekskl. forbrug offshore, voksede i 2010 med 16,1 % til 4,1 mia.Nm3. Derimod faldt eksporten af naturgas i 2010 med 11,8 % som følge af et stærkt fald i ekspor-ten til Holland.Der blev i 2010 importeret 0,1 mia. Nm3naturgas fra Tyskland. Sidst der blev importeret naturgasvar i 1982-84 til brug i opbygningsfasen af det danske naturgasforsyningssystem.

4. Infrastruktur og forsyningssikkerhedNordisk planlægning af udbygning med elnetI erklæringen fra de nordiske energiministres møde den 25. oktober 2010 hed det, at en forudsæt-ning for gode nordiske eltransmissionsforbindelser er nordisk netplanlægning. De nordiske ener-giministre lægger vægt på, at de nordiske systemansvarlige virksomheder (i Danmark Energi-net.dk) også i fremtiden skal udarbejde planer for styrkelse og udbygning af det nordiskeeltransmissionsnet, herunder forbindelser til andre europæiske lande.De nordiske energiministre anmodede i erklæringen de nordiske systemansvarlige virksomhederom hvert andet år at udarbejde nordiske netplaner. Planerne skal baseres på projekter, der giverpositiv fælles nytte for de nordiske lande. Der foreligger nu i overensstemmelse med erklæringenen statusrapport, og i løbet af 2012 udarbejder de systemansvarlige en nordisk netudbygningsplan.De nordiske energiministre anbefalede på deres møde i Helsinki den 14. oktober 2011, atTSO’erne udarbejder en net- og investeringsplan til ministermødet i 2012 med et indhold, der føl-ger beslutningerne på ministermødet i 2010, og at TSO’erne præsenterer status for arbejdet medplanlægningen på næste ministermøde i 2012.Integration af vedvarende energi i NordenAlle de nordiske lande har målsætninger om udviklingen af ny vedvarende energiproduktion. Ind-fasningen af store mængder energi fra variable energikilder som vindkraft skaber nye udfordringerfor det fælles nordiske elmarked.De nordiske TSO'er har udarbejdet en plan for systemdrift under forudsætning af store mængdervedvarende energi. De nordiske energiministre enedes om, at indpasning af vedvarende energi skalomfattes af arbejdet med de toårige nordiske netudbygningsplaner. Det nordiske elmarked børudvikles i retning af at blive et "smart grid" (intelligent styring af samspil mellem produktion og6

forbrug) for at løse disse udfordringer, hedder det i erklæringen fra ministermødet den 25. oktober2010. Energiministrene bekræftede holdningen på deres møde i Helsinki den 14. oktober 2011.Opfølgning på retningslinjer for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet.Klima- og Energiministeriet har den 28. januar 2011 meddelt Energinet.dk tilladelse til at forstær-ke 400 kV-strækningen fra Kassø ved Åbenrå til Tjele ved Viborg. Der stiles efter trinvis idriftsæt-telse i perioden 2012-2014. Anlægsarbejderne, der er opdelt i tre etaper, er påbegyndt sydfra påstation Kassø i marts 2011. De gamle master og ledninger fjernes, efterhånden som de tre etaperfærdiggøres.Handlingsplan for kabellægning af hele 132 og 150 kV-nettet, der blev udarbejdet i et samarbejdemellem Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber i april 2009, er under implemente-ring. Der stiles imod, at kabellægningen er tilendebragt i 2030. De første ansøgninger om nye kab-ler blev godkendt af Energistyrelsen i 2010, ligesom er par luftledninger, der kunne undværes,blev demonteret i 2010.Planen for forskønnelse af 400 kV-nettet, som blev udarbejdet i et samarbejde mellem Energi-net.dk og plan- og miljømyndighederne i april 2009, er under implementering. Forskønnelse kanvære omlægning af eksisterende tracé, der er placeret uhensigtsmæssigt, eller kabellægning overkorte strækninger. Der er udpeget 6 strækninger i 400 kV-nettet, hvor der foretages forskønnelse.Energinet.dk har i april 2011 fået klima- og energiministerens tilladelse til kabellægning af deneksisterende luftledning over Aggersund ved Løgstør. Der er tale om det første af de seks projek-ter, som vedrører kabellægning af den eksisterende luftledning.Status for konkrete transmissionsprojekterEnerginet.dk har påbegyndt udvidelse af forbindelsen mellem Jylland og Norge med en fjerde for-bindelse, Skagerrak 4, på 700 MW. Projektet blev godkendt efter lov om Energinet.dk i august2010. Der er indgået kontrakt på hovedkomponenter, dvs. kabler og konvertere, primo 2011. Pro-jektet skal ses i sammenhæng med udvidelsen af transmissionsforbindelsen mellem Jylland ogTyskland. Forbindelsen planlægges i drift ultimo 2014.Aktuelt svarer kapaciteten i udlandsforbindelserne til 85 pct. af spidslastforbruget i Danmark. Medidriftsættelsen af Skagerrak 4 svarer kapaciteten til 100 pct. dækning af spidslastforbruget.Et projekt vedrørende tilslutning af den kommende havmøllepark ved Anholt blev godkendt efterlov om Energinet.dk i januar 2011 og er under etablering. Energinet.dk bygger en transformerplat-form og etablerer en kabelforbindelse til Trige ved Århus. Udlægning af landkablet er i gang, ogen leverandør til transformerplatformen er udpeget. Anlægget skal sættes i drift i august 2012.Energinet.dk planlægger sammen med det hollandske selskab TenneT at etablere en jævnstrøms-forbindelse mellem Endrup ved Esbjerg og Eemshaven i Holland. Forbindelsen kaldes COBRA-cable. Projektet er endnu i udviklingsfasen, som varer frem til slutningen af 2012, hvorefter denendelige investeringsbeslutning eventuelt træffes. Ved positivt udfald kan forbindelsen være i drifti slutningen af 2015. I givet fald skal projektet også godkendes af miljøministeren.Udbygning af gasinfrastrukturen mod TysklandKlima- og energiministeren godkendte i foråret 2010 udbygning af gasinfrastrukturen mod Tysk-land. Udbygningen er nødvendig af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed i det danske og7

svenske gasmarked på grund af det forventede fald i den danske nordsøproduktion i årene frem-over.En tilsvarende forstærkning af gassystemet i Nordtyskland er en forudsætning for at opnå tilstræk-kelig importkapacitet fra Tyskland. Gasunie Deutschland, som varetager udbygningen på tyskside, har truffet beslutning om første trin i en trinvis udbygning af kapaciteten i Nordtyskland. Før-ste trin omfatter etablering af ny kompressorkapacitet i det overordnede tyske system ved Achim.Efterfølgende trin vil omfatte yderligere kompressorkapacitet i det nordtyske system eller duble-ring af den nordligste del af ledningen i Nordtyskland til Ellund. Det er forventningen, at den fuldeudbygning i Nordtyskland vil være gennemført til idriftsættelse den 1. oktober 2015. Der er såle-des tale om forsinkelse på 1 år i forhold til den oprindelige plan.Udbygningen på den danske side af grænsen forløber planmæssigt, og Energinet.dk har i december2010 modtaget VVM-tilladelse. Den fulde udbygning forventes at være gennemført inden 1. okto-ber 2013. Den importerede gas forventes især at have sin oprindelse fra Norge, Rusland, Tysklandog Holland.Den samlede anlægsinvestering for kompressorstation og ledningsdublering er på ca. 1,5 mia. kr.Energinet.dk har fået tilsagn fra Europa-Kommissionen om støtte på ca. 600 mio. kr. som led iEU’s økonomiske genopretningsplan, se nedenfor.Den samlede udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland vil få en kapacitet, der svarer til ca.4,5 mia. m3pr. år, når der tages hensyn til sæsonvariation, hvilket stort set svarer til det forventedeårlige gasforbrug i Danmark og Sverige. For at sikre mulige fysiske leverancer fra Tyskland alle-rede fra 1. oktober 2010 har Energinet.dk indgået nødvendige aftaler om at få gjort den gamlekompressor i Quarnstedt i Nordtyskland midlertidig funktionsdygtig som reserve, idet den eksiste-rende kompressorstation ved Ellund allerede kan anvendes til import af gas. Især i den kolde peri-ode i slutningen af 2010 har der været fysisk import af gas fra Tyskland.Den gas, som importeres fra Tyskland, overholder de danske krav til naturgas. Gassen udgør der-for ikke nogen sikkerhedsmæssig risiko. Men gassen har som følge af mange forskellige forsy-ningskilder i Nordtyskland en lavere brændværdi og større variation i kvaliteten end den ensartedegaskvalitet, som Danmark i de seneste 25 år har modtaget fra den danske del af Nordsøen.Den ændrede gaskvalitet har givet anledning til nogle driftsmæssige problemer i gasfyrede anlæg iSyd- og Sønderjylland, som er afhjulpet ved indregulering af anlæggene. Der har især været taleom støjproblemer i forbindelse med gasanvendelsen i villafyr, men også for enkelte gasmotoran-læg har det været nødvendigt at foretage indregulering.Sikkerhedsstyrelsen, Energinet.dk og gasdistributionsselskaberne samarbejder om håndteringen afde udfordringer, som gassen fra Tyskland giver. På kort sigt forventes der kun anvendt importeretgas fra Tyskland i Syd- og Sønderjylland. I Egtved vil gassen fra Tyskland blive blandet medNordsøgas, hvorfor gaskvaliteten i andre områder i Danmark ikke vil blive påvirket på sammemåde som i Syd- og Sønderjylland.Gas fra NorgeI forbindelse med Klima- og Energiministeriets behandling af Energinet.dk’s ansøgning om ud-bygning af infrastrukturen mod Tyskland analyserede en arbejdsgruppe betydningen af lednings-8

dubleringen mod Tyskland for nordsøproducenterne, herunder hvordan anlæg og søledninger iNordsøen udnyttes bedst muligt i samspil med gasinfrastrukturen på land. Ud over udbygningenmod Tyskland kan der på længere sigt vise sig behov for at åbne for yderligere import af gas fraNorge til at sikre forsyningen af bl.a. det danske og svenske marked.Energinet.dk undersøger derfor i samarbejde med aktører på norsk og dansk sokkel, herunder dennorske offshore-systemoperatør Gassco, de fysiske og kommercielle muligheder for en norsk-dansk forbindelse. I den forbindelse undersøges, hvorledes den danske infrastruktur i Nordsøenkan anvendes i forbindelse med import af norsk gas. Gassco har meddelt, at selskabet ikke ønskerat foretage yderligere undersøgelser. På den baggrund overvejer Energinet.dk selv at fortsætte un-dersøgelserne, eventuelt i samarbejde med nordsøproducenterne.Nord StreamNord Stream projektet omfatter anlæg af en 1200 km lang gastransmissionsledning i to parallellerør på bunden af Østersøen fra Vyborg i Rusland til Greifswald i Tyskland. De to ledningers sam-lede kapacitet er på ca. 55 mia. m3naturgas årligt. Energistyrelsen godkendte i oktober 2009 anlægaf ledningerne inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvilket er en strækning på knap50 km. Anlægsprojektet forløber planmæssigt, og Nord Stream forventer, at arbejdet med den før-ste ledning vil være afsluttet i 2011, mens den anden ledning forventes færdig i 2012.GaslagreNaturgaslageret i Ll. Torup er etableret i 1980’erne i forbindelse med indførelse af naturgas iDanmark. Lageret består af syv underjordiske kaverner, som er hulrum udskyllet i salthorsten iundergrunden.Energinet.dk fik den 28. oktober 2011 miljømyndighedernes godkendelse til udledning af salthol-digt vand fra kavernerne i naturgaslageret ved Ll. Torup som led i nødvendig vedligeholdelse afnaturgaslageret. Som grundlag for miljøgodkendelsen har Energinet.dk gennemført en VVM-undersøgelse.På grund af kavernes og brøndinstallationernes alder er der behov for vedligeholdelse af anlægget.Ved at fylde de eksisterende kaverner med vand (genudskylning) opnås der sikkerhed for, at ka-vernerne er tømtefor gas, hvorefter de nødvendige vedligeholdelsesarbejder kan gennemføres sikker-hedsmæssigt forsvarligt. Vedligeholdelsesarbejdet omfatter bl.a. kontrol af foringsrør for tæring, ud-skiftning af gasproduktionsrør, brøndhoved og montering af en underjordisk sikkerhedsventil.

Forlængelse af Energinet.dk’s og DONG Storage A/S’ lagertilladelserEnerginet.dk’s og DONG Storage A/S’ tilladelser efter undergrundsloven til oplagring af naturgasved henholdsvis Ll. Torup og Stenlille er den 7. marts 2011 blevet forlænget i 25 år. DONG Sto-rage A/S’ bevilling efter naturgasforsyningsloven til at drive lagervirksomhed er ligeledes blevetforlænget. Det bemærkes, at Energinet.dk’s lagervirksomhed udøves uden bevilling, jf. lov omEnerginet.dk og naturgasforsyningsloven.Ansøgning om tilladelse til etablering af gaslager i TønderEnergistyrelsen har modtaget en uopfordret ansøgning fra Dansk Gaslager ApS om tilladelse til atetablere og drive et naturgaslager ved Tønder. Ansøgningen er behandlet i henhold til lov om an-vendelse af Danmarks undergrund. Klima- og energiministeren har den 23. juni 2011 meddelt af-slag på ansøgningen under henvisning til, at der ikke er et samfundsmæssigt behov for en så væ-9

sentlig forøgelse af lagerkapaciteten til forsyning af det danske og svenske gasmarked.EU-forordning om gasforsyningssikkerhedEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelse afnaturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF blev vedtaget den 20.oktober 2010 og trådte i kraft den 3. december 2010.Energistyrelsen er i henhold til forordningen udpeget som kompetent myndighed, der skal sikregennemførelsen af de foranstaltninger, som er fastsat i forordningen. Energinet.dk har fortsat an-svaret for varetagelsen af gasforsyningssikkerheden i samarbejde med distributionsselskaber, la-gervirksomheder mv.Forordningen lægger op til en højere grad af koordineret håndtering af konkrete forsyningsafbry-delser via nødforsyningsplaner og krisemekanismer på fællesskabsplan, ligesom der stilles fælleskrav til medlemslandenes infrastrukturstandard, forsyningsstandard og definition af beskyttedekunder (uafbrydelige kunder). Som led i koordinering og håndtering af forsyningskriser skal med-lemslandene bl.a. foretage risikovurderinger, som påvirker medlemslandets gasforsyningssikker-hed, nationale forebyggelsesplaner og nødplaner på baggrund af resultaterne af risikovurderingen.Energistyrelsen har i samarbejde med Energinet.dk påbegyndt arbejdet med risikovurderingerne,som senest den 3. december 2011 skal fremsendes til Europa-Kommissionen. I forbindelse medarbejdet er der etableret samarbejde med både de svenske og tyske myndigheder og transmissions-selskaber med henblik på at bestemme og koordinere risikobilledet i Sverige og Nordtyskland.Erfaringerne fra den russisk-ukrainske gaskonflikt i januar 2009 viste bl.a., at de alvorlige følgerfor gasforsyningen i en række østeuropæiske lande på grund af stor afhængighed af russisk gaskunne have været bedre afhjulpet, hvis der havde været tilstrækkelig fysisk mulighed for at få til-ført gas fra Vesteuropa. Derfor indgår der i forordningen en såkaldt N-1 infrastrukturstandard, sommedlemslandenes infrastruktur skal opfylde. Standarden betyder, at ved bortfald af den størsteinfrastruktur, skal den resterende infrastruktur sammen med træk på lagre og afbrydelse af afbry-delige kunder kunne opretholde forsyningen til de beskyttede kunder (uafbrydelige kunder). Her-udover stilles der krav om, at der skal være reverse flow, dvs. gassen skal kunne strømme i beggeretninger, på grænseoverskridende transmissionsledninger. Danmark opfylder infrastrukturstan-darden.Forordningen lægger et loft på omfanget af medlemslandenes beskyttede kunder. I Danmark udgørandelen af beskyttede kunder ca. 80 % af markedet, hvilket er højt i forhold til andre EU-lande.Dette hænger bl.a. sammen med den store andel af naturgasbaserede decentrale kraftvarmeværker.I forhold til bestemmelserne i forordningen skal andelen af beskyttede kunder reduceres til om-kring 60-65 % af markedet. Energistyrelsen samarbejder med bl.a. Energinet.dk omkring denpraktiske gennemførelse heraf.

Udbygning af samarbejdet i Nordisk Beredskabsforum (NordBER)Der har i 2009-10 været drøftelser om en revision af det nordiske samarbejde om beredskab forelsektoren med det formål at gennemføre anbefalinger fra de nordiske rigsrevisioner. Klima- ogenergiministeren har tilsluttet sig disse anbefalinger.På dette grundlag blev der i efteråret 2010 indgået en hensigtserklæring om et væsentligt øget be-redskabsarbejde om den nordiske elsektor i Nordisk Beredskabsforum (NordBER). Parterne herier de fem nordiske landes energimyndigheder og systemansvarlige virksomheder (inkl. Energisty-relsen og Energinet.dk). Arbejdet omfatter alle elementer i det samlede beredskabsarbejde for dennordiske elsektor omfattende risiko- og sårbarhedsvurderinger, beredskabsplaner, planer for gensi-dig bistand til reparation, øvelser, træning, kommunikation m.m.Dette nordiske samarbejde er en overbygning på det nationale beredskabsarbejde og omfatter der-for primært koordinering af beslutninger og informationer i en fælles krisehåndtering.

Implementering på energiområdet af direktiv om beskyttelse af europæisk kritisk infra-strukturEnergistyrelsen har implementeret EU’sdirektiv om identifikation og udpegning af EuropæiskKritisk Infrastruktur og om behovet for at øge dets beskyttelse.Direktivet omfatter p.t. alene trans-port- og energiområderne og omfatter inden for energiområdet el-, naturgas- og oliesektorerne.Implementeringen er foretaget i form afbekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2011 om identifikationog udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet og vurdering af behovet forbedre beskyttelse (EPCIP-direktivet).Energistyrelsen har endvidere foretaget vurderinger af, om der på energiområdet er infrastrukturer,der opfylder kriterierne for at blive udpeget som europæisk kritisk infrastruktur. Der er p.t. ikkeudpeget sådan europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet i Danmark.

6. ElproduktionUdbygning med havvindmøllerDen nye havvindmøllepark Rødsand II blev indviet i efteråret 2010. Hermed er kapaciteten på denu i alt 12 danske havvindmølleparker oppe på 868 MW.Anholt Havmøllepark på 400 MW er under projektering. Anlægsarbejdet af de i alt 111 møller erplanlagt til igangsætning i januar 2012, så den første strøm kan leveres fra parken i 2012. I farvan-det ud for Frederikshavn er der i november 2010 givet etableringstilladelse til opstilling af 6 møl-ler. Der er tale om et forsøgsprojekt til test af fundamentstyper, møller og anden offshore teknolo-gi. Udbygningen kommer til at ske trinvist i perioden 2011-2015. I marts 2011 er der givet tilla-delse til at igangsætte byggeriet af den tredje og sidste mølle ved Avedøre Holme. Endelig er derefter gennemførelse af VVM ansøgt om tilladelse til opstilling af 11-14 forsøgsmøller i NissumBredning. Derudover er der i henhold til den såkaldte ”åben dør” procedure søgt om forundersø-gelsestilladelse til yderligere 22 projekter på tilsammen 1.500 – 2000 MW. Projekterne vil indgå ien screening af kystnære områder for mindre havmølleprojekter med henblik på at identificere deområder, der er bedst egnede til havmøller.11

En analyse af, hvordan konkurrencen på udbygningen på havmølleområdet kan forøges, så priser-ne bliver lavere, blev offentliggjort i april 2011. Analysen konkluderer, at der er opbakning til ho-vedtrækkene i den danske udbudsmodel. Det anbefales at tilpasse udbudsformen, så der i højeregrad bliver dialog med potentielle bydere. Fremadrettet er forventningen ifølge analysen, at priser-ne på etablering og drift af havmølleparker trods stigende efterspørgsel på havvindmøller kan re-duceres med 25 til 30 pct. i 2020.På basis af en analyse af rammer for kystnære møller anbefaler Energistyrelsen, at forsøgs- ogdemonstrationsprojekter prioriteres, når der i de kommende år udbygges med kystnære havmøller.Havmølleudvalgets rapport vedr. placering af storskala-havmølleparker er blevet opdateret. Detfremgår heraf, at en 600 MW havmøllepark ved Kriegers Flak i Østersøen vil være den bedsteplacering for den næste storskala havmøllepark. Herefter følger Horns Rev III i Nordsøen i priori-teringen.Ovenstående vil kunne indgå i grundlaget for den fremtidige udbygning med havmøller.Statslige arealer og forsøgsmøller på landScreeningen af statsligt ejede arealer med henblik på at finde nye egnede arealer til opstilling afvindmøller førte til, at der er peget på tre arealer. Det drejer sig om arealer ved Statsfængslet vedSdr. Omme i Billund Kommune, ved Pension Lyng i Herning Kommune og ved StatsfængsletRenbæk i Tønder Kommune. Der har været afholdt udbud af arealet ved Sdr. Omme, og EuropeanWind Investment A/S er tildelt brugsretten til opstilling af vindmøller på arealet ved Sdr. Omme.Der forestår nu et arbejde med udbud af arealet ved Pension Lyng.Herudover er der gennemført en supplerende screening af statsligt ejede arealer med henblik på atidentificere flere egnede arealer til opstilling af vindmøller til almindelige produktionsmøller.Screeningen har resulteret i ni potentielle statslige arealer, som nu skal gennemgå en miljøvurde-ring med henblik på at vurdere, hvorvidt arealerne er egnede til opstilling af produktionsmøller. Påbaggrund af en offentlig høring af miljøvurderingsrapporten i efteråret 2011 er det op til de enkelteejerministerier at beslutte, hvornår de enkelte arealer skal spilles ind i den kommunale planlæg-ning.Den 4. juni 2010 blev lov om et nationalt testcenter for afprøvning af store vindmøller ved Østerildvedtaget. Loven trådte i kraft 1. oktober 2010. Loven er siden blevet ændret i marts 2011 således,at den giver miljøministeren mulighed for at ekspropriere det nødvendige antal eksisterende vind-møller omkring placeringen af testcentret. Ekspropriationsprocessen for den nødvendige ekspro-priation for etablering og drift af testcentret er igangsat, og det samme gælder processen for an-meldelse af krav om værditab. Testcenteret omfatter opstilling af op til syv prototypemøller på optil 250 meters højde. På det nationale testcenter skal man kunne teste bl.a. vindmøllernes ydeevne,design, pålidelighed, krav til elnettet og sikkerheds-/adgangsforhold. Det nationale testcenter vilsamtidig spille en vigtig rolle i forhold til uddannelses- og forskningsmæssige aktiviteter, herundernye målemetoder, aerodynamik, meteorologi mm. EUDP har i 2009 bevilget et tilskud på ca. 1mio. kr. til et forprojekt i forbindelse med etableringen af en avanceret testfacilitet for nettilslut-ningsegenskaber af vindkraftværker.I februar 2010 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om planlægningsarbejdet for yder-ligere testmøller frem mod 2020. Det er en del af Østerild-aftalen, at der skal findes yderligere12

testpladser for at opfylde vindmølleindustriens behov, dvs. pladser til op til 10 prototypemøllerog til mellem 40 og 80 serie 0-møller frem til 2020. (Prototypen er den første, ikke seriefremstille-de mølle af en ny type, mens 0-serien er den første, mindre produktionsserie af en ny mølletype.)En række tekniske krav, beskyttelseshensyn samt afstand til naboer ligger til grund for identifice-ringen af de mulige områder. Den endelige rapport om testpladser til prototypemøller, hvori der eridentificeret syv mulige arealer, er offentliggjort i april 2011.Status for kommunernes planlægning for vindmøllerI 2008 indgik Kommunernes Landsforening og den tidligere regering en aftale om, at kommuner-ne i 2010 og 2011 skulle udpege områder i deres kommuneplaner til placering af vindmøller.I efteråret 2010 har KL oplyst, at kommunerne har opfyldt målet. Kommunerne har med deresseneste planlægning udlagt områder til vindmøller med en effekt op til 1063 MW.Arbejdsgrupper i relation til vindmøllerDer har været nedsat en arbejdsgruppe med Transportministeriet som formand om opstilling afvindmøller langs veje og jernbaner. Naturstyrelsen og Energistyrelsen har deltaget i arbejdsgrup-pen. Arbejdet er blevet afsluttet ultimo maj 2011 og afrapporteret til forligskredsen bag Østerild-aftalen den 1. juni 2011. På baggrund af bl.a. analyser fra DTU-Risø anbefaler arbejdsgruppen, atvindmøller fremover kan placeres i en afstand af 1 gange vindmøllehøjden fra infrastruktur. Hvisder foreligger konkrete sikkerhedsmæssige problemer, kan afstandskravet blive større, men aldrigoverstige 1,7 gange vindmøllehøjden.Der er desuden i foråret 2011 nedsat en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på, om kommunernesplanlægningsredskaber er tilstrækkelige til at medvirke til at sikre målsætningerne i Energistrategi2050. Arbejdsgruppen har Naturstyrelsen som formand, og relevante eksterne parter vil blive ind-draget i arbejdet.BølgekraftI 2010 er arbejdet med at udvikle bølgeenergi i Danmark fortsat. Pr 1. maj 2011 er der givet tilla-delse til test af seks forskellige demonstrationsprojekter - det ene som en kombination af bølge- ogvindkraft (Floating Power Plant/ Poseidon). Anlæggene ligger ved Hanstholm, Nissum bredning iNordjylland og ved Vindeby på Lolland. Et nyt projekt Crestwing er pt. i tilladelsesproces medhenblik på udlægning ved Frederikshavn medio 2011.Som noget nyt blev der i 2010 oprettet et såkaldt partnerskab for bølgeenergi. Partnerskabet erstøttet af EUDP-midler og har som målsætning at samle og fokusere den danske branche for atfacilitere en mere systematisk erfaringsopsamling og understøtte arbejdet med at løse nogle af destore fælles udfordringer, der findes på tværs af de forskellige teknologikoncepter. Parallelt er Ål-borg Universitet, Hanstholm havn og Thisted Kommune gået sammen om at opstarte DanWEC(Danish Wave Energy Center) i Hanstholm, hvor de sammen med branchen arbejder på at udvideog forbedre testforholdene for bølgekraftprojekter.SolDen samlede estimerede danske solcelleeffekt var ved udgangen af 2010 på knap 7 MW, hvilket eren vækst på næsten 50 % i forhold til 2009. Dette er bl.a. sket på baggrund af en række store byg-gerier som hotelbyggeriet Copenhagen Towers, statsligt støttede projekter som Skiveprojektet ogPV Island Bornholm, som blev opstartet i 2010.13

Institutioner og private ejere af solcelleanlæg, der er mindre end 6 kW, har siden 1998 kunnet be-nytte sig af den særlige nettoafregningsordning. I midten af 2010 blev ordningen udvidet til at om-fatte alle små VE-anlæg, og sidst på året blev den justeret, så også lejere har mulighed for at fånettoafregning, forudsat at anlægget er tilsluttet i lejerens installation, og lejeren afregner sit elfor-brug individuelt.Med de eksisterende rammer og den betydelige eksisterende og forventede prisreduktion, forven-tes anvendelsen fortsat at stige. Specielt ser man en stærkt voksende anvendelse i nybyggeri.For solvarme var det især inden for storskala-solvarme til fjernvarmeforsyning, at man i 2010 såen stærk vækst. Danmark er det eneste land, hvor solvarme anvendes til fjernvarme i stor skala.Ved udgangen af 2010 var der knap 96 MW solfjernvarme i produktion, heraf blev knap 31 MWopført i løbet af 2010. For 2011 er der planer om at realisere yderligere knap 90 MW. Den kraftigevækst kan ses på produktionsstatistikken, hvor væksten fra 2009 til 2010 var på mere end 50 %,omend bidraget til den totale fjernvarmeproduktion stadig er marginal.I 2010 blev der via EUDP-midlerne givet støtte til to store demonstrationsprojekter. Fælles forprojekterne er, at der fokuseres på at lagre varmen fra solvarmeanlæggene, så anlæggene kan dæk-ke varmebehovet en større del af året, og målet med projekterne er 50 % dækning.For de små solvarmeanlæg til private har det i 2010 været muligt at få tilskud via oliefyrsskrot-ningsordningen, men kun ca. 10 % af de ansøgte midler har været til solvarme. Der er ikke kravom registrering af solvarmeanlæg, men det kan estimeres, at omkring 40.000 husstande har et sol-varmeanlæg, og at tilvæksten i 2010 har været i omfanget 5-6 %.AffaldEnergistyrelsen godkendte i 2009 affaldsgrundlaget for et nyt affaldsforbrændingsanlæg mellemViborg og Silkeborg. Problemer i forbindelse med opfyldelsen af et vilkår førte til, at godkendel-sen først kunne udnyttes fra marts 2011. Der er stadig stor lokal uenighed om projektets gennem-førelse.Energistyrelsen gav i juli 2010 afslag på en række ansøgninger om udbygning af kapaciteten i for-bindelse med renovering/ombygning af affaldsforbrændingsanlæg. Baggrunden var en ny affalds-prognose fra Miljøstyrelsen, som viste en lavere vækst i forbrændingsegnet affald end tidligereantaget. Dertil kommer, at der var igangsat et udredningsarbejde om den fremtidige organiseringaf affaldsforbrænding bl.a. i lyset af en ændring af EU's affaldsdirektiv, der fremover vil tilladeøget import og eksport af forbrændingsegnet affald.Dette arbejde afsluttedes i december 2010 med en rapport, der anbefalede indførelse af en licitati-onsmodel for affaldsforbrænding. Gennemføres modellen, vil det indebære mere konkurrence mel-lem forskellige affaldsforbrændingsanlæg, og det ventes at føre til besparelser gennem bedre kapa-citetstilpasning samt mere genanvendelse af affald. Det sidste vil lette overholdelse af Danmarksreduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer, fordi affald har et væsentligt indhold af plastikfremstillet på basis af olie. Anbefalingen indgår som ét af initiativerne i konkurrencepakken. Rege-ringen forventes at fremsætte lovforslag for implementeringen i efterårssamlingen 2012.

Biomasse9,6 pct. af den danske energiproduktion var i 2010 baseret på biomasse. Der anvendes biomasse tilel- og varmeproduktion på rene varmeværker, på decentrale kraftvarmeværker og på centralekraftvarmeværker. De centrale kraftvarmeværker anvender især træpiller og halm. Halm anvendesi dag på fem centrale værker på tre principielt forskellige anlægstyper. På Studstrupværket samfy-res halm med kul. Tre af værkerne, Fynsværket, Enstedværket og Avedøreværket, har etableretseparate halmkedler, hvor halmen brændes uden fossile brændsler. Fynsværket er et komplethalmanlæg, mens Enstedværket og Avedøreværket har separate halmkedler, der er bygget sammenmed det øvrige kraftværk. Det sidste værk, Amagerværket, anvender raffineret halm i form afhalmpiller, som anvendes i en renoveret kedel, der også kan anvende kul, træpiller eller andre bio-piller.Fra 2009 til 2010 steg anvendelsen af halm på de centrale kraftvarmeværker fra ca. 380.000 tonstil ca. 720.000 tons. Anvendelsen af træpiller på de centrale kraftvarmeværker steg fra ca. 310.000tons til ca. 650.000 tons.I forbindelse med tilladelsen til at anvende kul på Avedøreværkets blok 2 er der stillet et vilkårom, at DONG Energy’s samlede biomasseanvendelse bliver mindst 22,7 PJ årligt, svarende til atbiomasseanvendelsen øges med 500.000 tons årligt.Kraftværkerne ønsker at omstille en del af deres kulbaserede energiproduktion til biomasse. Detøkonomiske incitament for kraftværksselskaberne er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at de nød-vendige investeringer i omstillingen foretages. I Energistrategi 2050 blev det foreslået, at el- ogvarmeproducenter (kraftvarmeværker over 25 MW) og varmeaftagere får mulighed for at indgåfrivillige varmekontrakter, hvor en afgiftsmæssig fordel i varmeproduktionen ved skift fra fossilebrændsler til biomasse kan deles mellem elsiden og varmesiden. Både kraftværksselskaber ogfjernvarmeselskaberne i de store fjernvarmenet, som modtager varme fra de centrale kraftvarme-værker, bakker op om forslaget.Strategisk energiplanlægning i kommunerneKL og Energistyrelsen udarbejdede i foråret 2010 et første oplæg om strategisk energiplanlægningi kommunerne.Formålet med strategisk energiplanlægning i kommunerne er at sikre omstilling til et mere fleksi-belt energisystem med mere vedvarende energi og et mindre energiforbrug. Det indebærer, atkommunerne udarbejder en plan for, hvordan energiforsyningen i kommunen kan udvikles, såenergien udnyttes så effektivt som muligt, og så der indpasses mest muligt vedvarende energi isystemet. Den strategiske energiplan har til formål at fremme et optimalt samspil mellem energi-behov og energiforsyning, dvs. at energiplanen skal integrere forskellige elementer i energikædensåsom varme- og elforbrug, energibesparelser, kollektiv og individuel varmeforsyning, udbygningmed vindkraft m.v. Planen vil bl.a. tage udgangspunkt i kortlægning af lokale energiressourcer ogpotentialer for energibesparelser.Energistyrelsen udarbejder i 2011 i samarbejde med KL og energinet.dk et oplæg, som vil dannegrundlag for forslag til evt. ændringer af kommunernes planlægningsopgaver og beføjelser i lov-givningen. Oplægget omfatter herunder en diskussion af behovet for udarbejdelse af statslige for-udsætninger for kommunal energiplanlægning. Oplægget til evt. ændring af kommunernes plan-15

lægningsopgaver og beføjelser på energiområdet vil blive forelagt KL’s bestyrelse, inden oplæggetafleveres til klima-, energi- og bygningsministeren.I Energistrategi 2050 blev det foreslået, at der afsættes en pulje på i alt 20 mio. kr. til partnerskaberom strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber medhenblik på at fremme en samlet udvikling af energibehov og energiforsyning, som understøtteromstilling til fossilfri uafhængighed.Baggrunden for forslaget om at afsætte denne pulje er, at der er behov for at udvikle forskelligemodeller for arbejdet med strategiske energiplaner i kommuner med meget forskellige energimæs-sige forudsætninger, planlægningsmuligheder og lokale prioriteringer. På baggrund af energiplanerog metodeudvikling fra brug af puljen til partnerskaber, vil der være et godt udgangspunkt for ef-terfølgende at udarbejde et kvalificeret vejledningsmateriale til kommunerne, ligesom kommunereller kommunegrupper på eget initiativ kan gå i gang til inspiration for andre kommuner.Som første trin i at tilvejebringe vejledningsmateriale til kommunerne, har Energistyrelsen igang-sat et konsulentarbejde, der har til formål at udarbejde en vejledning til kommunerne i kortlæg-ningsmetoder og datafangst.

7. Status for ordningerne om offentlige serviceforpligtelser (PSO1)PSO-omkostninger i 2005-2010Energistyrelsen har indhentet regnskabsoplysninger hos Energinet.dk om de ifølge elforsyningslo-vens §§ 8-9 afholdte udgifter til PSO. Fordelt på hovedområder har omkostningerne i 2010 væretsom vist i tabellerne nedenfor, hvor der til sammenligning også er anført omkostningerne i årene2005 til 2009. Som det fremgår, er tilskuddet til miljøvenlig elproduktion svingende.Støtten til den miljøvenlige elproduktion gives typisk som et pristillæg, der reguleres i forhold tilmarkedsprisen, således at støtten reduceres, når markedsprisen stiger og omvendt. Overslagsmæs-sigt medfører denne regulering, at en stigning i markedsprisen på 1 øre/kWh giver et fald i PSO-betalingen for forbrugerne på ca. 0,4 øre/kWh og omvendt. Sammenhængen er dog ikke konstantog afhænger bl.a. af markedsprisen for el.Som det fremgår af tabel 1, var elmarkedsprisen i 2010 omkring 10 øre/kWh højere end i 2009.Faldet i PSO-omkostningerne fra 2009 til 2010 skyldes navnlig den højere elpris i 2010.Tabel 1. PSO-omkostninger i alt, mio. kr.2005Miljøvenlig elproduktion2.942Forsyningssikkerhed mv.364Forskning og udvikling172I alt3.478

8. Øvrige forholdAdministration af kommuners indberetning og afgivelse af erklæring efter elforsyningslo-vens §§ 37 og 37 aKommunerne skal hvert år inden den 1. februar indberette størrelsen af vederlag eller udbetalteudbytter fra el- og varmeforsyningsvirksomheder til Energitilsynet. Indberetningen dokumenterer,dels om der er modtaget midler, som skal modregnes i bloktilskuddene, og dels om optjente midlerfra el-, naturgas- og varmeforsyningsvirksomhed anvendes til andre aktiviteter.For 2010 har Energitilsynet modtaget indberetning om registreringspligtige beløb på i alt 1.412mio. kr.ÅrMio. kr.20064.37720077.08720081.862200931720101.412Tabel 4. Vederlag eller udbetalte udbytter fra kommunale el- og varmeforsyningsvirksomheder.17