KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 56: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger m.m, fra klima-, energi- og bygningsministeren

§1I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 16. juni 2011,foretages følgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22. ok-tober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse afRådets direktiv 93/76/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 64, dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-1)

rende energikilder, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, og dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omar-bejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13.«2.Overalt i loven ændres »ejendomme« til: »bygninger«, »ejendom« til: »bygning«, »ejendommen«til: »bygningen«, »ejendommens« til: »bygningens« og »Ejendomme« til: »Bygninger«.3.I§ 1, 1. pkt.,ændres »og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger« til: »,øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedva-rende energikilder«.4.Ioverskriftentil kapitel 2 indsættes efter »anvendelsesområde«: »m.v.«.5.Efter § 2 indsættes ikapitel 2:»§ 2 a.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse afDanmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område.«6.§ 3, stk. 1,affattes således:»Energimærkning udarbejdes for bygninger.«7.§ 3, stk. 5og6,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk.5.Energimærkningen skal være udarbejdet af en virksomhed eller person, der efter reglerfastsat i medfør af § 24 er berettiget til at udarbejde energimærkning for den pågældende kategori afbygninger, jf. dog stk. 6.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at energimærkningen i sær-lige tilfælde kan udarbejdes af:1) en institution oprettet under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller2) en virksomhed eller person, der ikke er berettiget til at udarbejde energimærkning for den på-gældende kategori af bygninger efter regler fastsat i medfør af § 24.Stk. 7.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgrænsninger endden enkelte bygning, jf. stk. 1, kan lægges til grund ved energimærkning af en bygning eller grupperaf bygninger.«8.I§ 4, stk. 4,og§ 5, stk. 2,ændres »energikonsulenter« til: »virksomheder og personer, der er be-rettigede til at udarbejde energimærkninger efter regler fastsat i medfør af § 24 eller § 3, stk. 6,«.9.§ 4, stk. 5,ophæves.10.§ 6, stk. 2-4,ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 2.11.I§ 6, stk. 5, 1. pkt.,der bliver stk. 2, 1. pkt., og i§ 8, stk. 4, 1. pkt.,ændres »ejendomsformidlersannoncering« til: »annoncering i kommercielle medier«.12.§ 6, stk. 5, 2. pkt.,der bliver stk. 2, 2. pkt., ophæves.13.I§ 7, stk. 3,ændres »§ 6, stk. 5« til: »§ 6, stk. 2«.14.I§ 8, stk. 1, 1. pkt.,ændres »ejendom« til: »bygning eller bygninger«.15.§ 8, stk. 2og3,ophæves.Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.16.§ 8, stk. 4, 2. pkt.,der bliver stk. 2, 2. pkt., ophæves.17.§ 8 aophæves, og i stedet indsættes:»§ 8 a.Ved annoncering i kommercielle medier til salg, udleje eller overdragelse af en bygning,ejerlejlighed, bolig- eller erhvervsenhed, andre erhvervslokaler eller af en andel, anpart eller aktie iet boligfællesskab, hvortil der er knyttet en brugsret til en boligenhed, jf. §§ 6-8, skal sælger, udlejereller overdrager sikre, at energimærket synliggøres i annoncer.§ 8 b.Sker annoncering efter § 8 a ved en formidler, der på ejers, udlejers eller overdragers vegnehar fået fuldmagt til at foretage annoncering til salg, udleje eller overdragelse, påhviler forpligtelsentil at synliggøre energimærket formidleren.Stk.2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ejendomsformidlere, der udøver erhvervsmæssigformidling af køb og salg af fast ejendom i medfør af lov om omsætning af fast ejendom.Stk. 3.Forud for annoncering til salg, udleje eller overdragelse ved formidler omfattet af dennelov eller lov om omsætning af fast ejendom skal sælger, udlejer eller overdrager udlevere en ener-gimærkning til formidleren.§ 8 c.Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om, at køber eller erhverver har rettil rådgivning betalt af sælger eller overdrager ved salg eller overdragelse efter henholdsvis § 6 eller§ 8, hvis energiplanen viser et vist besparelsesniveau. Ministeren kan herunder fastsætte regler omsælgers forpligtelse, om rådgivningens indhold, typer af bygninger m.v., der er omfattede, tidspunktfor ydelsen af rådgivningen, hvem der er berettigede til at udføre rådgivningen og maksimalt hono-rar.«18.I§ 10, stk. 1,ændres »udleveres efter §§ 6-8 a« til: »udleveres eller anvendes efter §§ 6-8 b eller§ 15 a«.

19.I§ 10, stk. 2,ændres »§§ 6-8 a« til: »§§ 6-8 c eller 15 a«.20.§ 11, stk. 3,ophæves.21.§ 13affattes således:»Hvis klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af § 3, stk. 7, har fastsat regler om, at andenafgrænsning end den enkelte bygning skal finde anvendelse ved energimærkning af en bygning ellergrupper af bygninger, kan energimærkning af en ny bygning, der falder inden for denne kategori,kun anvendes i forbindelse med salg, leje eller overdragelse af brugsret efter §§ 6-8, hvis energi-mærkningen omfatter den eller de bygninger, der er omfattet af denne anden afgrænsning.«22.I§ 14udgår »ejendomme og«.23.Efter § 15 indsættes:»Kapitel 6 aOpslag af energimærkninger i større bygninger§ 15 a.Når et samlet etageareal på over 600 m2i en bygning ofte besøges af offentligheden, skalejeren sikre, at udførte energimærkninger opsættes ved opslag, så de er synlige for brugere af byg-ningen. Hvis ejeren ikke har råderet over bygningen, skal ejeren udlevere energimærkningen til rå-dighedshaveren, som skal sikre, at opslaget er opsat, så det er synligt for brugere af bygningen.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at energimærkninger efterstk. 1 skal være offentligt tilgængelige på anden måde.«24.I§ 16, stk. 2,ændres »kedelanlæg, varmevekslere, varmeanlæg« til: »kedelanlæg, varmeveksle-re og varmeanlæg uanset brændselsform«.25.I§ 18indsættes efter »type anlæg«: », jf. dog stk. 2«.26.I§ 18indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en teknisk ekspert, derer godkendt til at udføre eftersyn af kedel- og varmeanlæg, men besøger en bygning som led i sitarbejde som skorstensfejer, skal oplyse ejeren om pligten til at få foretaget et eftersyn, hvis detteikke allerede er foretaget eller planlagt foretaget. Klima-, energi- og bygningsministeren kan herun-der fastsætte regler om, at skorstensfejeren har ret til at fremsætte tilbud til ejeren om at foretageeftersynet.«27.Overskriftentil kapitel 8 affattes således:

»Supplerende krav til offentlige bygninger«.28.I§ 19ændres »ejet« til: », der ejes eller bruges« og »1.000 m2« ændres til: »250 m2«.29.I§ 19indsættes somstk. 2:»Stk.2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om anden etagearealsafgræns-ning for kravet om regelmæssig energimærkning.«30.I§ 21, stk. 1, nr. 2og7,indsættes efter »vedligehold«: », renovering«.31.I§ 21, stk. 1,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:»3) skal sikre, at opførelse, drift, vedligehold, renovering m.v. af bygninger, herunder tekniske an-læg, sker på en måde, der øger andelen af energi fra vedvarende energikilder,«.Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.32.I§ 21, stk. 1,indsættes efter nr. 7, der bliver nr. 8, somnr. 9:»9) skal optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere med henblik på at tilskynde, at opførel-se, drift, vedligehold, renovering m.v. af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på en måde, derøger andelen af energi fra vedvarende energikilder, og opfordre eventuelle ikkeoffentlige brugereeller andre parter til at foretage energiinvesteringer, der fremmer brugen af vedvarende energi ibygningen.«33.I§ 21indsættes som efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at regler fastsat i medføraf stk. 1-3 i nærmere angivet omfang finder tilsvarende anvendelse for bygninger, som offentligeinstitutioner og virksomheder m.v., der er nævnt i § 22, har lejet.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.34.I§ 21, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.35.I§ 22, stk. 1, nr. 2,ændres »hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes« til:»hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes«.36.§ 23ophæves.37.Overskriftentil kapitel 9 affattes således:»Godkendelse m.v. af energikonsulenter, tekniske eksperter, uvildige eksperter og firmaer, derbeskæftiger disse«.38.I§ 24, stk. 1,indsættes efter »eller ordninger for«: »akkreditering eller«.

39.§ 24, stk. 1, nr. 1,affattes således:»1) virksomheder eller personer, der er berettigede til at udarbejde energimærkninger efter reglernei kapitel 3-6, jf. dog § 3, stk. 6, og kapitel 8, og virksomheder, der beskæftiger sådanne energi-konsulenter,«.40.I§ 24, stk. 1, nr. 2,udgår », herunder interne tekniske eksperter«.41.I24, stk. 2,indsættes efter »efter stk. 1«: »og § 3, stk. 6«.42.I§ 24, stk. 2, nr. 1,indsættes efter »beskikkelse«: », akkreditering«, og istk. 2, nr. 2,indsættesefter »beskikkelsen«: », akkrediteringen«.43.I§ 24, stk. 2, nr. 4,ændres »energikonsulenters og tekniske eksperters« til: »energikonsulenterog tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, om«.44.I§ 24, stk. 2, nr. 9,ændres »eller tekniske eksperter samt om« til: », tekniske eksperter ellervirksomheder, der beskæftiger dem, samt om udtalelse,«.45.I§ 24, stk. 3, nr. 1,ændres »tekniske eksperter« til: »tekniske eller eksperter eller virksomheder,der beskæftiger dem«.46.I§ 24, stk. 3, nr. 2,udgår », certificering«.47.I§ 24, stk. 3, nr. 3,ændres »optagelseskurser og« til: »optagelseskurser og -prøver samt«.48.I§ 24, stk. 4,ændres »eller registreret energikonsulent eller teknisk ekspert« til: », akkreditereteller registreret energikonsulent, teknisk ekspert eller firma«.49.Efter § 24 indsættes ikapitel 9:»§ 24 a.Reglerne i § 24 finder tilsvarende anvendelse på uvildige eksperter, som i medfør af nati-onal lovgivning eller administrative bestemmelser som gennemfører artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeev-ne er kvalificerede eller akkrediterede til at udføre energimærkninger, eftersyn af varmeanlæg ellereftersyn af klimaanlæg i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgåetaftale med herom.«50.Efter kapitel 9 indsættes:»Kapitel 9 a

Godkendelsesordninger for virksomheder, der installerer små VE-anlæg§ 24 b.Klima-, energi-, og bygningsministeren kan fastsætte regler om godkendelsesordninger forvirksomheder, der installerer små vedvarende energianlæg, herefter benævnt små VE-anlæg. Vedsmå VE-anlæg forstås biomassekedler og -ovne, solcelle- og solvarmeanlæg, varmepumper samtsystemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi til produktion af individuel opvarmningog energiproduktion til eget forbrug. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler omafgrænsning af, hvilke typer anlæg der er omfattet af en godkendelsesordning.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan gøre en godkendelse efter stk. 1 betinget af, atvirksomheden er autoriseret efter lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand-og afløbsledninger eller lov om autorisation af elinstallatører m.v.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere i regler fastsat i medfør af stk. 1 stillekrav om, at virksomheden etablerer et kvalitetsstyringssystem. Ministeren kan herunder fastsætteregler om kvalitetssikringssystemets indhold, omfang, godkendelse og efterfølgende kontrol heraf.Ministeren kan ligeledes fastsætte krav om gennemførelse af nærmere fastsat uddannelse for perso-ner ansat i virksomheden.Stk. 4.Klima-, energi og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at et kvalitetsstyringssystemefter stk. 3 skal godkendes og løbende kontrolleres af en kontrolinstans. Omkostningerne i forbin-delse med godkendelse og kontrol af en virksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes af den enkel-te virksomhed.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse af godken-delser efter stk. 1.§ 24 c.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordning forkontrolinstanser for virksomheder, der efter regler fastsat i medfør af § 24 b er godkendt til at instal-lere små VE-anlæg.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forbindelse med en ordning efter stk. 1 og ef-ter forhandling med erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om, at erhvervs- og vækstmini-steren godkender kontrolinstanserne, fører tilsyn med kontrolinstanserne og træffer afgørelse omtilbagekaldelse af godkendelse for kontrolinstanserne. Klima-, energi- og bygningsministeren kanherunder fastsætte regler om betaling for erhvervs- og vækstministerens omkostninger i forbindelsemed godkendelse og kontrol af kontrolinstanserne.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan bemyndige en under Erhvervs- og Vækstministeriet op-rettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der ved regler fastsat i medfør afstk. 1 er tillagt erhvervs- og vækstministeren.Stk. 4.Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter stk. 1 til en institution underErhvervs- og Vækstministeriet, jf. stk. 3, kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om kla-geadgang, herunder at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 24 d.Reglerne i §§ 24 b og 24 c finder tilsvarende anvendelse på personer, som i medfør af na-tional lovgivning eller administrative bestemmelser, som gennemfører artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energifra vedvarende energikilder, er certificerede eller kvalificerede til at installere små biomassekedlerog -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermiskenergi samt varmepumper i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgå-et aftale med herom.«51.Overskriftentil kapitel 10 affattes således:»Registrering, oplysningspligt, klage, tilsyn, påbud, straf m.v.«52.I§ 25, stk. 1, 1. pkt.,ændres »et register« til: »registre«.53.I§ 25indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan indhente oplysninger i elektronisk form fraandre offentlige myndigheder om bygningers ejerforhold m.v., som er af væsentlig betydning for atkontrollere, at lovgivningen om fremme af energibesparelser i bygninger overholdes. Oplysningerkan bl.a. indhentes med henblik på registersamkøring af oplysninger i kontroløjemed, herunder medklima-, energi- og bygningsministerens egne registre i samme øjemed.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.54.I§ 28, stk. 1,indsættes efter »som er nævnt i stk. 2«: », samt virksomheder, der efter regler fast-sat i medfør af § 24 b er godkendt til at installere små VE-anlæg«.55.Efter § 30 indsættes:»§ 30 a.Med henblik på at kontrollere at udførte energimærkninger er opsat i overensstemmelsemed § 15 a, har klima-, energi- og bygningsministeren, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tidog mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til bygninger med et samlet etageareal påmere end 600 m2, der ofte besøges af offentligheden.«56.I§ 31, stk. 2,ændres »beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, godkendelse« til: »beføjelser vedrø-rende sagsforberedende virksomhed, tilsyn, kontrol, godkendelse, akkreditering«.57.I31, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Virksomheden m.v. kan gennemføre kontrol, men kan derimod ikke træffe bestemmelse om ad-gang efter § 30 a.«

58.Efter§ 31indsættes:»§ 31 a.Klima-, energi- og bygningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod loven ogregler fastsat i medfør af loven, bringes i orden inden for en angiven frist.§ 31 b.Påbud efter § 31 a kan meddeles, uanset om den, der har handlet i strid med loven ellerregler fastsat i medfør af loven, har rådighed over den bygning, som det lovstridige forhold vedrø-rer.Stk. 2.Hvis den, der har handlet i strid med loven, ikke har rådighed over den bygning, som for-holdet vedrører, kan klima-, energi- og bygningsministeren meddele påbud til den, der har rådighedover bygningen, om at tåle, at forholdet bringes i orden ved den forpligtedes foranstaltning.Stk. 3.Påbud efter stk. 2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den byg-ning, som forholdet vedrører.«59.§ 32, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 5, § 6, § 7, stk. 1-3, § 8, § 8 a-8 c, § 15 a, § 18,stk. 1, § 27 eller påbud udstedt i medfør af § 31 a eller § 31 b, stk. 2.Stk. 2.Der kan ved fastsættelse af straffen lægges vægt på bygningens størrelse og de tekniske an-lægs karakter.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.60.I§ 32, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes som2. pkt.:»Det kan i den forbindelse fastsættes, at der ved udmåling af straffen kan lægges vægt på bygnin-gens størrelse og de tekniske anlægs karakter.«61.Efter § 32 indsættes ikapitel 10:»§ 32 a.Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fast-sætte regler om, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i nærmere angivne sager om overtrædel-se af regler om fremme af energibesparelser i bygninger i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagenkan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædel-sen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivetbøde. Fristen kan efter anmodning forlænges af klima-, energi- og bygningsministeren.Stk. 2.Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et an-klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse påbødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkningsom en dom.«

§2I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 8. februar 2010 foretagesfølgende ændringer:1.I§ 4, stk. 4,udgår »til hel eller delvis opvarmning«.2.I§ 4indsættes somstk. 5:»Stk.5.Ministeren for by, bolig og landdistrikter, kan fastsætte regler om Energinet.dks medde-lelse af oplysninger om den enkelte slutbrugers energiforbrug til brug for registrets drift.«3.I§ 5 stk. 5,indsættes som2. pkt.:»Sådanne oplysninger kan dog tillige videregives til virksomheder og personer, der ifølge lov omfremme af energibesparelser i bygninger er berettigede til at udarbejde energimærkninger af byg-ninger eller udføre eftersyn af kedel- og varmeanlæg, når videregivelsen sker til brug for udarbej-delsen af energimærkning eller udførelse af eftersyn.«§3I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 28, stk. 2,ændres »EF-retlige« til: »EU-retlige« og »ETA-Danmark A/S« til: »en eller flerevirksomheder«.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2012.Stk. 2.§ 6, stk. 2, 3 og 5, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2 og 4, §§ 8 a-8 c, §§ 10 og 15 a, § 25, stk. 2, § 30 a,§ 31, stk. 2, 2. pkt., §§ 31 a – 31 b, § 32 og § 32 a i lov om fremme af energibesparelser i bygningersom affattet, ændret eller ophævet ved denne lovs § 1, nr. 10-12, 13, 15 og 16, 17, 18 og 19, 23, 53,55, 57, 58, 59 og 60, samt 61, får virkning fra den 1. januar 2013.Stk. 3.§ 8 b i lov om fremme af energibesparelser i bygninger som affattet ved denne lovs § 1, nr.17, finder ikke anvendelse på aftaler om formidling af salg, udleje eller overdragelse, der er indgåetinden den 1. juli 2012.Stk. 4.De hidtil gældende regler, der er fastsat i medfør af lov om fremme af energibesparelser ibygninger, som ophævet eller ændret ved denne lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløsesaf regler fastsat i medfør af denne lov.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.Indledning1.1. Lovforslagets formål1.2. Hovedindhold1.3. Lovforslagets baggrund1.3.1.1.3.2.1.3.3.1.3.4.2.3.4.5.6.7.8.9.BygningsdirektivetKrav, der går videre end bygningsdirektivets krav, og præciseringer af eksiste-rende lovgivning om fremme af energibesparelser i bygningerVE-direktivet og krav, der går videre end VE-direktivets krav. Præciseringer afeksisterende lovgivningLov om bygnings- og boligregistrering og byggeloven1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsenHovedpunkter i lovforslagetØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Administrative konsekvenser for borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer m.v.Sammenfattende skema

1. Indledning1.1. Lovforslagets formålLovforslagets primære formål er at gennemføre de ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/31 af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), der vedrører forhold omfat-tet af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, herunder energimærkning af bygninger og eftersyn afkedel- og varmeanlæg samt ventilations- og klimaanlæg (tekniske anlæg). På enkelte områder foreslås be-stemmelser, der går videre end bygningsdirektivets minimumskrav. Direktivet, som herefter benævnes byg-ningsdirektivet, er optaget som bilag 2 til lovforslaget. Lovforslaget har endvidere til formål at foretage noglejusteringer af den gældende lovgivning ud fra de hidtidige erfaringer med lovens bestemmelser vedrørende

energimærkning og eftersyn af tekniske anlæg i bygninger. Herudover har lovforslaget til formål at tilveje-bringe hjemmelsgrundlaget for, at der i medfør af loven kan fastsættes regler, der gennemfører artikel 13,stk. 5, og artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28 af 23. april 2009 om fremme afanvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (herefter benævnt VE-direktivet). Også her foreslås be-stemmelser, der giver mulighed for en retstilstand, der går videre end VE-direktivets krav. Endvidere harlovforslaget til formål at forbedre mulighederne for registrering af energiforbrugsoplysninger i bygnings- ogboligregistret (BBR), og give de virksomheder og personer, der er berettigede til at udarbejde den lovpligtigeenergimærkning af bygninger eller til at udføre eftersyn af kedel- og varmeanlæg, direkte adgang til oplys-ninger i BBR om det registrerede energiforbrug. Endelig har lovforslaget til formål at ophæve det lovbestem-te monopol vedrørende udstedelse af godkendelser af byggevarer, som kommer i kontakt med drikkevand(de såkaldte VA-godkendelser).

1.2. HovedindholdLovforslaget indeholder en udvidelse og præcisering af det offentliges forpligtelser i relation til energief-fektivisering, nye krav om annoncering af energimærket (bygningens indplacering på A til G-skalaen) i for-bindelse med salg og udleje af bygninger og bygningsenheder, et nyt krav om opslag af udførte energimærk-ninger på større ikkeoffentlige bygninger, som ofte besøges af offentligheden, samt en udvidelse og effekti-visering af adgangen til at iværksætte sanktioner, herunder indførelse af mulighed for klima-, energi- ogbygningsministeren til at udstede administrative bødeforelæg.Herudover skal der tilvejebringes en hjemmel, der giver mulighed for at etablere en eftersynsordning ellerlignende for varmeanlæg med biobrændselskedler.For yderligere at stimulere interessen for at realisere konkrete energibesparelsesforslag for bygninger, fore-slås det at supplere kravet om energimærkning af bygninger ved salg med krav om personlig rådgivning afkøberen i de tilfælde, hvor energimærkningen viser, at der er mulighed for gennemførelse af rentable energi-besparelser over et vist niveau. Omkostningerne til rådgivningen foreslås betalt af sælger.I forlængelse af revisioner af henholdsvis energimærkningsordningen og ordningen vedrørende eftersyn afkedel- og varmeanlæg, som blev igangsat i 2010, indeholder lovforslaget desuden en opdatering, præciseringog udvidelse af nogle af lovens bestemmelser.Lovforslaget indeholder ligeledes bestemmelser om, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætteregler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. skal øge andele af energi fra vedvarende energi-kilder.Der etableres med lovforslaget hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler omgodkendelsesordninger for installatører af små VE-anlæg. Det foreslås i denne forbindelse, at erhvervs- ogvækstministeren får en udvidet kompetence til at godkende og føre tilsyn med de kontrolinstanser, der erudpeget af Sikkerhedsstyrelsen til at kontrollere de godkendte virksomheders kvalitetsstyringssystem. Er-hvervs- og vækstministeren bemyndigelse forventes delegeret til Sikkerhedsstyrelsen. Godkendelsesordnin-

gen foreslås at være frivillig frem til januar 2014.Både kravene bygningsdirektivet og de to bestemmelser i VE-direktivet er såkaldte minimumskrav, hvilketindebærer, at medlemsstaterne er forpligtede til som minimum at gennemføre de krav, som direktiverne stil-ler, men samtidigt har en frihed til nationalt at stille strengere krav på området. På visse punkter går lovfors-laget videre end de to direktivers krav.Endvidere indeholder lovforslaget et forslag om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering medhenblik på at forbedre mulighederne for registrering af energiforbrugsoplysninger i bygnings- og boligregi-stret (BBR), og give de personer og virksomheder, der udarbejder lovpligtige energimærkninger eller udførereftersyn af kedel- og varmeanlæg, direkte adgang til de relevante oplysninger om energiforbrug i BBR.Endelig indeholder lovforslaget en ændring af byggeloven, som muliggør konkurrenceudsættelse af opga-ven med at udstede de lovpligtige godkendelser af byggevarer, som kommer i kontakt med drikkevand (desåkaldte VA-godkendelser).

1.3.1.1. Formål og indholdBygningsdirektivet, der trådte i kraft den 8. juli 2010, skal fra den 1. februar 2012 erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91 af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne.Bygningsdirektivet fra 2010 er en omarbejdning af bygningsdirektivet fra 2002, og en række af det nye di-rektivs bestemmelser svarer således til direktivet fra 2002, som er gennemført ved den gældende lov omfremme af energibesparelser i bygninger (lovbekendtgørelse nr. 646 af 16. juni 2011) og ved bekendtgørelserudstedt i medfør af denne lov om henholdsvis energimærkning af bygninger (energimærkningsbekendtgørel-sen), eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger (kedeleftersynsbekendtgørelsen) samt eftersyn af ventila-tions- og klimaanlæg i bygninger (ventilationseftersynsbekendtgørelsen). Loven blev vedtaget i 2005 ogtrådte i kraft den 1. januar 2006, bortset fra energimærkningskrav ved udleje og ved overdragelse af en bo-ligenhed, som trådte i kraft den 1. juli 2009. Siden ikrafttrædelsen er loven blevet ændret tre gange.Med bygningsdirektivet fra 2010 indføres imidlertid også en række nye bestemmelser, ligesom flere af deoprindelige bestemmelser skærpes eller justeres.Bygningsdirektivets overordnede målsætning er reduktion af bygningers drivhusgas-udledning for at med-virke til at sikre klimaet samt en forbedring af forsyningssikkerheden gennem energibesparelser og energief-fektivisering af bygninger. Bygninger står for omkring 40 pct. af EU’s energiforbrug. Såvel krav til bygnin-ger og bygningsdeles energimæssige ydeevne som krav om energimærkning og eftersyn af tekniske anlæg(varme- og klimaanlæg) er centrale værktøjer i arbejdet for at reducere energiforbruget i bygninger. Over-holdelse af nationale krav herom er følgelig af væsentlig betydning for indsatsen for at nå såvel EU-mål somnationale mål på klima- og energiområdet.

Baggrunden for omarbejdningen af bygningsdirektivet er således, at der, uanset den indsats, der allerede ergjort med henblik på energieffektivisering af bygninger, må forventes fortsat at være store og omkostningsef-fektive, men uudnyttede sparemuligheder i bygningssektoren. Udnyttes disse ikke vil det betyde, at en rækkepotentielle sociale, økonomiske og miljømæssige fordele i de enkelte medlemsstater og på EU-plan går tilspilde.Omarbejdningen af bygningsdirektivet har bevirket, at direktivets anvendelsesområde er udvidet, og atnogle af dets bestemmelser er blevet styrket, for at de kan få større virkning. Herudover er der sket en tyde-liggørelse og forenkling af visse bestemmelser.Omarbejdningen af direktivet har indebåret en såvel kvantitativ som kvalitativ udvidelse af kravene til denenergimæssige ydeevne af bygninger og bygningsdele i forbindelse med nybyggeri og renoveringer af byg-ninger, herunder til de tekniske bygningsinstallationer (artikel 3-8). Som noget nyt skal Kommissionen ud-vikle en metode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne,der skal anvendes af medlemsstaterne (artikel 5).Der er endvidere fastsat krav i bygningsdirektivet om udarbejdelse af nationale handlingsplaner med hen-blik på, at bygningsmassen på sigt omdannes til næsten energineutralt byggeri, herunder skal alt nybyggerisenest fra 2020 være næsten energineutralt (artikel 9).Som noget nyt har direktivet en bestemmelse om finansielle incitamenter og markedshindringer, der har tilformål at fremme opmærksomheden på disse forholds betydning for gennemførelsen af direktivet (artikel10).Kravene til energimærkningerne er blevet præciseret og især er fokus på energimærkningens anbefalingerskærpet i det omarbejdede direktiv (artikel 11).Kravene i direktivet til den offentlige sektor om at ”gå foran” og vise et godt eksempel på, at der kan tagesklima- og energimæssige hensyn, er blevet skærpet. Således skal medlemsstaterne gennem opstilling af nati-onale planer dels sikre, at nye bygninger, der anvendes og ejes af offentlige myndigheder efter den 31. de-cember 2018, er næsten energineutrale, dels sikre det offentliges ledende rolle i at stimulere omdannelsen afeksisterende bygninger til næsten energineutralt byggeri (artikel 9). Det offentlige skal ligeledes tilskyndestil at påtage sige en ledende rolle i relation til gennemførelsen af anbefalingerne i energimærkningerne (arti-kel 11, stk. 5). Endvidere stiller direktivet nu krav om regelmæssig energimærkning af bygninger på 500 m2eller derover, der bruges af det offentlige. Tidligere var tærsklen 1.000 m2. Fra 2015 sænkes tærsklen yderli-gere til 250 m2(artikel 12, stk. 1, litra b). Tilsvarende er tærsklen for, hvornår der er krav om opslag af ener-gimærkningen, så den er tydelig for brugerne, sænket (artikel 13, stk. 1).Det omarbejdede bygningsdirektiv stiller som noget nyt krav om, at indikatoren for den energimæssigeydeevne (bygningens indplacering på A til G-skalaen, herefter benævnt energimærket) medtages, når byg-ninger og bygningsenheder, der allerede er energimærkede, annonceres til salg, inklusiv overdragelse, ellertil leje i kommercielle medier (artikel 12).Bygningsdirektivet indeholder endvidere et nyt krav om opslag af udførte energimærkninger på ikke-

offentlige bygninger i de tilfælde, hvor et såkaldt nytteareal på over 500 m2i en bygning ofte besøges af of-fentligheden, såsom butikker og butikscentre, supermarkeder, restauranter, teatre, banker og hoteller (artikel13, stk. 2 og præambelbetragtning nr. 24).Eftersynsordningen for kedler er i direktivet blevet udvidet til at gælde varmeanlæg generelt. Hvor krav omregelmæssige eftersyn tidligere var begrænset til kedler, som opvarmes med ikke-vedvarende faste eller fly-dende brændsler, skal der nu foretages eftersyn af alle tilgængelige dele af varmeanlæg uanset brændselstype(artikel 14). Der stilles med det omarbejdede direktiv ligeledes mere detaljerede krav til eftersyn af klimaan-læg, ligesom det på dette område, i lighed med hvad der allerede gjaldt for eftersyn af varmeanlæg, nu ermuligt for medlemsstaterne at vælge en rådgivningsordning som alternativ til eftersynsordningen (artikel 15).Direktivet stiller nye krav til rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg (artikel 16). Ligeledes er derindført et obligatorisk krav om uvildig kontrol af energimærkninger og eftersynsrapporter (artikel 18).Det omarbejdede direktiv indeholder en detaljeret præcisering og skærpelse af medlemsstaternes forpligtel-se til at sikre oplysning på direktivets område, herunder oplysning af ejere og lejere af bygninger om de for-skellige metoder og former for praksis, der kan bidrage til at forbedre bygninger og bygningsenheders ener-gimæssige ydeevne samt formål og målsætning med energimærkninger og eftersyn af tekniske anlæg (var-meanlæg og klimaanlæg). Ligeledes skal der sikres adgang til vejledning og uddannelse af relevante aktører,for eksempel lokale planlæggere, bygningsinspektører, montører og bygningshåndværkere (artikel 20).Endelig er der som noget nyt indført en bestemmelse i direktivet om, at medlemsstaterne skal fastsætte ef-fektive, proportionale og afskrækkende sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedta-ges med henblik på at gennemføre bygningsdirektivet, og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikregennemførelsen heraf (artikel 27).

1.3.1.2. Tidsfrister for gennemførelseMedlemsstaterne skal senest den 9. juli 2012 have vedtaget og offentliggjort de love og administrative be-stemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 2-18 og artikel 20 og 27. Bestemmelser-ne af relevans for dette lovforslag skal anvendes fra den 9. januar 2013, idet de nye bestemmelser om varme-anlæg, klimaanlæg og rapporter dog først skal anvendes fra den 9. juli 2013, når der er tale om bygninger,der ikke anvendes af offentlige myndigheder. Ligeledes kan anvendelsen af bestemmelserne i artikel 12, stk.1 og 2, om udarbejdelse af energimærkning og forevisning og overdragelse af denne til lejer, udskydes indtil31. december 2015, når der er tale om enkelte bygningsenheder, der udlejes. Dette må dog ikke medføre, atder udstedes færre energimærkninger, end hvad der har været tilfældet ved anvendelse af bygningsdirektivetfra 2002.

energimærkning af større offentlige bygninger (artiklerne 11-12), opslag af energimærker på offentlige byg-ninger og større private bygninger, der ofte besøges af offentligheden (artikel 13), eftersyn af varmeanlæg(artikel 14), klimaanlæg (artikel 15), uafhængige eksperter til energimærkning af bygninger og eftersyn afvarme- og klimaanlæg (artikel 17) samt systemer for uvildig kontrol (artikel 18) gennemføres i lov om ener-gimærkning af bygninger. De dele, der vedrører fastsættelse af krav til nybyggeri, renoveringer af eksiste-rende bygninger og tekniske bygningsinstallationer (artikel 3-8), gennemføres i byggelovgivningen. Be-stemmelsen om sanktioner (artikel 27) gennemføres i begge lovgivninger. De øvrige krav i bygningsdirekti-vet kræver ikke lovregulering for indeværende. Det drejer sig om udviklingen af en metode til beregning afomkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne (artikel 5), udarbejdelse af nationa-le planer for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger (artikel 9), opstilling og analyse af lister overnationale foranstaltninger og instrumenter, der fremmer direktivets målsætning, men ligger ud over direkti-vets krav (artikel 10), samt iværksættelse af kampagner og anden informationsvirksomhed (artikel 20).

1.3.1.4. Gældende retstilstand og behov for lovændringer inden for lov om fremme af energibesparelser ibygninger.Dette lovforslag vedrører primært de områder af bygningsdirektivet, der bliver gennemført i lov om frem-me af energibesparelser i bygninger, nemlig forhold vedrørende energimærkning af bygninger og eftersyn aftekniske anlæg. (På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse omfatter ”eftersyn” af kedel- og varmeanlægenergisyn og energimåling, jf. bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg.)På en række områder er den danske retstilstand allerede på højde med de nye stramninger og udvidelser afbygningsdirektivet, for eksempel krav til energimærkningens indhold, annoncering af energimærket i forbin-delse med salg ved ejendomsformidler, regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger samt oprettelseaf systemer for uvildig kontrol med energimærkningsordningen og ordningen for eftersyn af kedel- og var-meanlæg. Enkelte af de ændringer, der er nødvendige for at gennemføre de direktivbestemmelser, der skalanvendes før den 9. januar henholdsvis den 9. juli 2013, vil kunne gennemføres administrativt ved ændringeraf reglerne i energimærkningsbekendtgørelsen, kedeleftersynsbekendtgørelsen og ventilationseftersynsbe-kendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om tilsyn med eftersynsordningen for ventilations- og klimaanlæg. Klima-, energi- og bygningsministeren vil foretage de nødvendige ændringer i disse bekendtgørelser inden gennem-førelsesfristens udløb.Gennemførelse af bygningsdirektivet kræver herudover i et vist omfang lovændringer. Direktivets be-stemmelser om annoncering af energimærket i forbindelse med salg, herunder overdragelse af andele m.v. iboligfællesskaber, og udleje, der ikke sker ved ejendomsformidler i overensstemmelse med de to formid-lingsbekendtgørelser (bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom(formidlingsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning i forbindelse med købog salg af andele i andelsboligforeninger m.v.), om opslag af energimærkningen i større private bygninger,hvor offentligheden ofte kommer, om eftersyn af kedel- og varmeanlæg samt om sanktioner medfører såle-

des, at det er nødvendigt at ændre eller udvide de eksisterende bestemmelser i loven og i et vist omfang ind-sætte nye. Ligeledes vil det af lovtekniske grunde være nødvendigt med en lovændring vedrørende krav omregelmæssig energimærkning af offentlige bygninger. Med henblik på implementering af kravet om sanktio-ner og om, at en effektiv gennemførelse af disse sikres, foreslås bl.a., at der gives klima-, energi- og byg-ningsministeren hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg. Det vurderes i den forbindelse, at direk-tivets krav om effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner bedst muligt opfyldes ved at give klima-,energi- og bygningsministeren hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelser, der erukomplicerede og uden bevistvivl. Det vil således være et vigtigt redskab til sikring af en omkostningseffek-tiv håndhævelse af lovpligtige krav vedrørende energimærkning og eftersyn, ligesom en forventelig korteresagsbehandlingstid, hvis sagen ikke skal politianmeldes, vil være til gavn for overtræderne.Hertil kommer, at den eksisterende eftersynsordning for kedler og varmeanlæg, der til dels er en imple-mentering af bestemmelser i det oprindelige bygningsdirektiv fra 2002, ikke har haft den forventede effektpå antallet af eftersyn, der er gennemført. Ordningen har derfor været under revision, og i forbindelse hermedønskes mulighed for at indføre yderligere tiltag for at sikre, at reglerne om eftersyn håndhæves. Der er ogsåher tale om at sikre en effektiv implementering af bygningsdirektivet. Disse tiltag vil kræve en ændring aflov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Bygningsdirektivet er et såkaldt minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at medlemsstaterne er forpligtede tilat sikre, at den nationale retstilstand som minimum opfylder direktivets krav til bygningers energimæssigeydeevne, men samtidigt har ret til at indføre krav, der går videre end direktivets. I forlængelse af alleredeeksisterende lovgivning og politik på området, der bl.a. er et resultat af de seneste års revisioner af energi-mærkningsordningen, foreslås lovændringer, der på områderne for henholdsvis regelmæssig energimærkningaf offentlige bygninger og annonceringspligt i forbindelse med salg og udleje går videre end direktivets krav.Derudover stilles forslag om, at køber af en bygning, der har fået udarbejdet en energimærkning, skal haveret til rådgivning af en energikonsulent betalt af sælger, hvis energimærkningen afdækker, at der er mulighedfor at gennemføre energibesparelser over et vist niveau. Formålet er at øge gennemførelsen af energibespa-relser i bygninger.Forslaget omfatter ligeledes mindre justeringer af lovteksten, der gennemføres på baggrund af erfaringernemed energimærkningen af bygninger og eftersyn af kedler og varmeanlæg samt ventilations- og klimaanlæg.

1.3.3.1. VE-direktivets art. 13, stk. 5VE-direktivet stiller i artikel 13, stk. 5, krav om, at medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger ogeksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, kommertil at danne forbillede i forbindelse med gennemførelse af direktivet fra den 1. januar 2012 og fremefter.Denne forpligtelse kan ifølge direktivet bl.a. opfyldes ved at overholde standarderne for nulenergiboligereller ved at bestemme, at taget på offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg,der producerer energi fra vedvarende energikilder.Forpligtelsen i artikel 13, stk. 5, skal bl.a. ses i lyset af den forudgående bestemmelse i VE-direktivets arti-kel 13, stk. 4. Her stilles krav om, at medlemsstaterne i deres byggeforskrifter og -reglementer indfører pas-sende foranstaltninger til at øge andelen af alle former for energi fra vedvarende energikilder i byggesektorenog om nødvendigt og senest den 31. december 2014 i deres byggeforskrifter og –reglementer eller på andenmåde, der har en tilsvarende virkning, stiller krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fravedvarende energikilder i nye bygninger og eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres. Medlemssta-terne skal give mulighed for, at disse mindstekrav bl.a. opfyldes ved hjælp af fjernvarme og fjernkøling, pro-duceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder.I præamblen til VE-direktivet er det dels fremhævet, at energieffektiviserings- og energibesparelsespolitik-ker er nogle af de meste effektive metoder til at øge procentdelen af energi fra vedvarende energikilder, delsfremhævet, at udviklingen af energi fra vedvarende energikilder og øget energieffektivitet bør hænge nøjesammen for at reducere emissionen af drivhusgasser og mindske afhængigheden af energiimport. Gennemfø-relsen af forpligtelserne i artikel 13, stk. 4 og 5, hænger derfor nøje sammen med den implementering, dersker af bygningsdirektivet.Artikel 13, stk. 4, opfyldes dels gennem den energiramme, som i overensstemmelse med bygningsdirekti-vet, er fastsat i Bygningsreglementet (BR10). Energirammen er den maksimale ramme for, hvor megen ener-gi en bygning må bruge, og den gælder for alle nyopførte bygninger. Da energirammen er fastsat i forhold tilbehovet for tilført energi udefra, vil lokale vedvarende energianlæg, som ikke kræver tilførsel af brændsel(dvs. primært solvarme og solceller samt omgivelsesvarme) medvirke til overholdelse af energirammen. Medudmøntning af BR10 er rammen for, hvor meget energi nye bygninger må bruge, blevet reduceret med 25pct. i forhold til tidligere krav (lavenergiklasse 2). I 2015 vil der ske en yderligere reduktion af energiram-men med 32 pct. (lavenergiklasse-2015), og i 2020 skal energiforbruget i alle nye bygninger være reduceretmed mindst 75 pct. (bygningsklasse 2020).I praksis betyder stramningerne, at det i en stor del af de nye bygninger fra og med 2010 vil være fordelag-

tigt, at en del af bygningens energiforbrug dækkes af vedvarende energi. For nye bygninger, der ikke erfjernvarmeforsynede, er der mulighed for at medregne fælles vedvarende energianlæg, for eksempel fællessolvarmeanlæg for en gruppe huse, i energirammen. I eksisterende bygninger med et forbrug af varmt vandpå mere end 2.000 liter i døgnet er der indført krav om, at solvarmeanlæg skal installeres i forbindelse medtagrenovering, såfremt det er privatøkonomisk rentabelt og bygningen ikke er tilsluttet fjernvarme.Af relevans for opfyldelsen af kravet i VE-direktivets artikel 13, stk. 5, til det offentlige om at gå foran, harregeringen i 2008 besluttet, at staten samlet set skal reducere sit energiforbrug med 10 pct. i 2011 set i for-hold til 2006. Beslutningen er udmøntet i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner fra 1. ok-tober 2009.For kommunernes vedkommende har KL i slutningen af 2007 indgået en frivillig aftale med transport- ogenergiministeren om energisparearbejdet i kommunerne. Aftalen beskriver, at kommunerne skal leve op tilde samme regler, som på det tidspunkt gjaldt for staten. Dette betyder bl.a., at kommunerne skal indføre sy-stematisk energiledelse, sikre energieffektive indkøb og gennemføre rentable energibesparelser, der er anbe-falet ved energimærkninger af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. For regionerne harDanske Regioner indgået en tilsvarende aftale med klima- og energiministeren primo 2009. Afhængig afkarakteren af anbefalingerne, vil gennemførelsen af disse rentable energibesparelsesforslag direkte eller indi-rekte føre til øget anvendelse af energi fra vedvarende energikilder.Da øget anvendelse af energi fra vedvarende energikilder hænger nøje sammen med forbedring af energief-fektiviteten, vil disse foranstaltninger i stat, kommuner og regioner give en indirekte tilskyndelse til indførel-se af øget andel af vedvarende energi i offentlige bygninger. Både aftalen med KL og med Danske Regionerskal evalueres i 2012, hvor der vil blive taget beslutning om, hvorvidt aftalerne skal fortsætte og med hvilketindhold.Klima- og energiministeren har desuden udnævnt seks danske kommuner som energibyer. Dette initiativ eret eksempel på, hvorledes der lokalt i kommunerne kan arbejdes med klima- og energiudfordringerne. Initia-tivet har bl.a. resulteret i øget anvendelse af vedvarende energi i offentlige bygninger, og er fortsat i et nor-disk energikommuneprojekt, der er med til yderligere at fremhæve energieffektivitet og vedvarende energi inordiske kommuner. 65 pct. af varmeforbruget i offentlige bygninger dækkes med fjernvarme. 30 pct. affjernvarmen forsynes fra vedvarende energikilder. 6 pct. af det offentliges bygninger dækkes med individuel-le vedvarende energiformer.Selvom krav om energieffektivisering indirekte medfører øget andel af energi fra vedvarende energikilder,findes det dog som et led i gennemførelsen af artikel 13, stk. 5, hensigtsmæssigt at præcisere, at klima-,energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder skalfremme andele af vedvarende energi.På denne baggrund indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder skal fremme andele af vedvarende energi.VE-direktivet er et såkaldt minimumsdirektiv. Således stiller artikel 13, stk. 5, i direktivet alene krav i rela-

tion til eksisterende offentlige bygninger, når der sker en gennemrenovering. Lovforslaget præciserer imid-lertid, at ministeren kan stille krav om anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i forbindelse medalle renoveringer m.v. Der er således her tale om, at der på nationalt plan gås videre og gives hjemmel til atstille skrappere krav end direktivets minimumskrav. Dette begrundes med, at det også ved renoveringer afmindre omfang kan være en fordel at installere vedvarende energianlæg, idet omkostningerne hertil blivermindre end de ellers ville være. Forslaget er endvidere i tråd med BR10, der blandt andet sikrer gennemfø-relsen af bygningsdirektivet, hvorefter der nationalt stilles krav om gennemførelse af energieffektiviseringerogså i forbindelse med renoveringer af mindre omfang.Ligeledes indeholder lovforslaget en præcisering af den eksisterende hjemmel for klima-, energi- og byg-ningsministeren til at fastsætte bestemmelser om energieffektivisering af offentlige bygninger, som er rele-vant for såvel gennemførelsen af bygningsdirektivet som VE-direktivet.

1.3.4. Lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven)Bygnings- og boligregistret (BBR) har siden ultimo 2009 haft til opgave at indsamle og registrere oplys-ninger om det energiforbrug, der går til opvarmning af landets bygninger. I forbindelse med denne indsam-ling har det vist sig et behov for at forbedre mulighederne for indsamling af energiforbrugsoplysningerne.Dette gælder i særlig grad for elektricitetsforbruget, hvor der er betydelige muligheder for, at effektivisereindsamlingsmetoden. Der stilles derfor forslag, der letter adgangen for energiselskaberne til at indberetterelevante oplysninger, ligesom der indføres hjemmel om, at Energinet.dk kan indberette oplysninger til BBR,uanset at virksomheden ikke er en energiforsyningsvirksomhed.Til brug for udarbejdelse af energimærkning af bygninger eller lovpligtig rådgivning i forbindelse med ef-tersyn af kedel- og varmeanlæg, er der endvidere behov for, at de personer og virksomheder, der udarbejderenergimærkninger eller udfører eftersyn af kedel- og varmeanlæg, får adgang til BBRs oplysninger om byg-ningens energiforbrug. Efter de gældende bestemmelser kan udlevering af oplysninger fra BBR ikke skedirekte til disse virksomheder og personer, der er berettigede til at udarbejde energimærkninger eller udføreeftersyn.Lovforslaget indeholder derfor et forslag om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, således, atde personer og virksomheder, der udarbejder lovpligtige energimærkninger eller udfører lovpligtige eftersyn,

1.3.5. Ophævelse af monopol for udstedelse af de lovpligtige VA-godkendelser efter byggelovenByggelovens § 28, stk. 2 beskriver, at klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåde i hen-hold til bygningsreglementet. ETA-Danmark A/S (ETA-Danmark) er en privat virksomhed, der bl.a. vareta-ger opgaver vedrørende godkendelse af byggevarer efter delegation fra klima-, energi- og bygningsministe-ren. Det drejer sig blandt andet om de lovpligtige VA-godkendelser. ETA-Danmark blev solgt til DanskStandard af den danske stat 1. januar 2005. Salget skete ved aktieoverdragelse. I 2006 blev Dansk Standardscertificeringsaktiviteter overflyttet til ETA Danmark A/S, der samtidig ændrede navn til DS CertificeringA/S med binavnet ETA Danmark A/S. Den gældende formulering af byggelovens § 28, stk. 2, giver ennavngiven privat virksomhed monopol på udførelsen af myndighedsopgaver. Ændringen foretages med hen-blik på at ophæve dette monopol, således at der åbnes op for konkurrence på området. Det betyder endvidere,at administration af ordningen vil kunne ske på et akkrediteret grundlag med tilsyn af DANAK, som erDanmarks nationale akkrediteringsorgan.

1.4. Hovedlinjerne i lovforberedelsenLovforslaget følger op på målsætningerne om reduktion af energiforbruget og fremme af besparelser ibygninger, som er fastlagt ved den energipolitiske aftale fra februar 2008.Endvidere inddrager lovforslaget bl.a. erfaringerne fra energimærkningsordningen for bygninger sidenordningen blev sat i gang i 2006 efter vedtagelsen af lov om fremme af energibesparelser i bygninger i 2005.Lovforslaget bygger bl.a. på overvejelserne om aktiveringen af energimærkningsordningen, som blev sat igang på grundlag af evalueringen af den danske energispareindsats fra 2008 ”Flere og billigere energibespa-relser”, og som har ført til en omlægning af energimærkningen af bygninger som fastlagt ved bekendtgørel-sen om energimærkning af bygninger fra februar 2011. Tilsvarende er erfaringerne fra eftersynsordningernefor kedler og ventilationsanlæg inddraget i udformningen af lovforslaget.2. Hovedpunkter i lovforslaget2.1. Udvidelse og præcisering af kravet om regelmæssig energimærkning m.v. af offentlige bygninger2.1.1. Gældende retI den gældende lov er der krav om, at alle bygninger ejet af offentlige institutioner og virksomheder m.v.med et samlet etageareal på over 1.000 m2skal have foretaget energimærkning regelmæssigt, og at energi-mærkningerne skal opsættes, så de er synlige for brugere af bygningen. Dette krav følger af det oprindeligebygningsdirektiv fra 2002. Herudover er der i loven hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til atudvide anvendelsesområdet for kravet om regelmæssig energimærkning.

Kort tid efter vedtagelsen af loven i 2005 blev det i forlængelse af aftalen om den fremtidige energispare-indsats af 10. juni 2005 besluttet at benytte ministerens bemyndigelse til at udvide området for regelmæssigenergimærkning således, at alle offentlige bygninger over 60 m2blev omfattet af kravet om regelmæssigenergimærkning. I forlængelse af evalueringen af energispareindsatsen fra december 2008, blev det imidler-tid besluttet ved bekendtgørelse at lempe kravene til offentlige bygninger, således at offentlige bygningerunder 250 m2ikke længere omfattes af reglerne om regelmæssig energimærkning, hvis de har fået foretageten førstegangs-energimærkning. Den nye tærskel på 250 m2for regelmæssig energimærkning blev fastsat påbaggrund af det forslag til et omarbejdet bygningsdirektiv, som EU-Kommissionen på dette tidspunkt havdepræsenteret medlemsstaterne for. Det fremgik af Kommissionens forslag, at Kommissionen sigtede mod atfastlægge grænsen for regelmæssig energimærkning af bygninger, der anvendes offentlige institutioner ogofte besøges af offentligheden, på dette niveau.Ved offentlige institutioner og virksomheder m.v. forstås i henhold til de gældende bestemmelser i lovenden offentlige forvaltning, institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis udgifterne ved deres virksomhedovervejende dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser tilat træffe afgørelse på det offentliges vegne, samt virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det of-fentlige har bestemmende indflydelse.Klima-, energi- og bygningsministeren kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v.helt eller delvis fra kravene om regelmæssig energimærkning og opslag af energimærkningen.Bygningsdirektivet stiller alene krav om regelmæssig energimærkning i de tilfælde, hvor bygningen oftebesøges af offentligheden. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger begrænser ikke kravet til dissetilfælde, men stiller krav til alle bygninger ejet af offentlige institutioner og virksomheder m.v. uanset om deofte besøges af offentligheden eller ej.I loven er der ikke fastsat krav om, at bygninger, som det offentlige lejer sig ind i, skal energimærkes re-gelmæssigt. Loven indeholder en hjemmel, der giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at dekrav, der i henhold til loven gælder for bygninger, der er ejet af offentlige institutioner og virksomheder m.v.skal finde tilsvarende anvendelse for de bygninger, som offentlige institutioner og virksomheder m.v. lejereller har råderet over. Denne bestemmelse er udmøntet for så vidt angår statens bygninger, men ikke forbygninger, som kommuner eller regioner lejer sig ind i.2.1.2. Forslagets nærmere udformningIfølge forslaget præciseres det i selve loven, at bygninger over 250 m2, der ejes eller bruges af offentligemyndigheder, fremover er omfattede af lovkrav om regelmæssig energimærkning.I bygningsdirektivet er den nedre grænse for offentlige bygninger, der omfattes af krav om regelmæssigenergimærkning, fastlagt til 500 m2, dog således at denne nedsættes til 250 m2senest 9. juli 2015.Det foreslås, at lovgivningen ikke tilbagerulles på dette punkt, men at tærsklen på de 250 m2fastholdes iden relativt korte periode indtil 2015, hvor det bliver direktivkrav, at også bygninger mellem 250 og 500 m2

skal energimærkes regelmæssigt. Tærsklen på de 250 m2er således et resultat af de politiske beslutninger ogden revision af energimærkningsordningen, som skete i 2009-2011 i forlængelse af evalueringen af energi-spareindsatsen fra december 2008.Med forslaget sker en udvidelse af anvendelsesområdet, således at lovkravet om regelmæssig energimærk-ning kommer til at omfatte ikke kun bygninger, der ejes, men også alle bygninger, der anvendes af offentligemyndigheder uanset ejerforhold. Kravet vil således tillige inkludere bygninger, der lejes eller på anden mådeer til rådighed for det offentliges anvendelse i sin virksomhed. Baggrunden herfor er, at bygningsdirektivetstiller krav om regelmæssig energimærkning af bygninger, deranvendesaf offentlige institutioner. Kravetom regelmæssig energimærkning, uanset om bygningen ofte besøges af offentligheden, vil blive videreført.2.2. Udvidelse af krav om synliggørelse af energimærket ved annoncering i kommercielle medier2.2.1. Gældende retDet omarbejdede bygningsdirektiv stiller krav om, at indikatoren for den energimæssige ydeevne (energi-mærket) medtages, når bygninger og bygningsenheder, der allerede har fået udarbejdet en energimærkning,annonceres til salg eller til leje i kommercielle medier. For så vidt angår forbrugerkøb og -overdragelse afbrugsret omfattet af henholdsvis formidlingsbekendtgørelsen (salg af fast ejendom) og bekendtgørelse omformidling, udbud og rådgivning i forbindelse med køb og salg af andele i andelsboligforeninger m.v. opfyl-der gældende ret allerede direktivets krav herom gennem tilsvarende regler, der blev vedtaget med en æn-dring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, som trådte i kraft den 1. juli 2010. Denne bestem-melse håndhæves gennem tilsvarende krav til ejendomsformidler i de to formidlingsbekendtgørelser.For udleje og de salg, der foregår privat eller ved anden formidler end en ejendomsformidler i henhold tilen af de to formidlingsbekendtgørelser, findes der ikke en tilsvarende pligt ved annoncering i kommerciellemedier, men alene krav om, at energimærkning skal udleveres, inden aftale om salg eller leje indgås, jf. lo-vens § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1. Disse bestemmelser er suppleret med en regel om, at køber er beret-tiget til at få energimærkning foretaget på sælgers regning, hvis energimærkning ikke foreligger inden salget,jf. § 6, stk. 2, og § 8, stk. 2.Baggrunden for direktivets krav om at indføre pligt til annoncering af energimærket er et ønske om at sik-re, at den potentielle køber eller lejer af en bygning på et så tidligt tidspunkt som muligt underrettes om byg-ningens energimæssige ydeevne, således at denne kan indgå som en parameter i overvejelserne omkringhenholdsvis køb og leje.Indførelse af det generelle krav om synliggørelse af energimærket i annoncering forbindelse med salg vedejendomsformidler i 2010, har vist sig at være en succes. Det har flere gange været nævnt i pressen, at dettyder på, at energimærker i annoncer har stimuleret interessen for de energimæssige forhold i forbindelsemed salg, og at en bygnings energimæssige ydeevne er blevet en parameter i salgssituationen. En udvidelseaf kravet til udleje og andre former for salg må - sammen med sanktionernes afskrækkende effekt – ligeledesformodes at få en mærkbar positiv effekt på reglernes overholdelse.

Energimærkninger, der er udarbejdet efter den 1. september 2006, er offentligt tilgængelige gennemwww.boligejer.dk, hvor energimærket findes ved at indtaste adressen for ejendommen. Såfremt der er udar-bejdet energimærkning for en ejendom, vil mærkningen således være umiddelbart tilgængeligt for ejeren,udlejeren eller en eventuel formidler af lejemål henholdsvis salg.2.2.2. Forslagets nærmere udformningForslaget stiller krav om, at sælger, udlejer eller overdrager af en bygning, lejlighed eller erhvervslejemål ien bygning, der er omfattet af mærkningspligten sikrer, at energimærkets synliggøres ved annoncering tilsalg eller udleje i kommercielle medier. Har en formidler fået fuldmagt til at foretage annonceringen, ud-strækkes pligten til at synliggøre energimærket i annoncen til ligeledes at omfatte den pågældende.Formålet med denne annonceringspligt er, at bygningens energitilstand bliver synlig for mulige købere el-ler lejere allerede ved annonceringen, således at denne tidligt kan indgå som en parameter ved køb eller leje.Dermed vil oplysning om energimærket kunne få betydning for pris- eller huslejefastsættelsen af bygningen.Hermed vil annonceringen samtidigt kunne tilskynde sælgere eller udlejere til at energirenovere bygningenfor at opnå en højere energieffektivitet.Ifølge forslaget vil der være krav om, at energimærket synliggøres i annoncer i forbindelse med alle salgeller udlejninger, der annonceres kommercielt. Dette går videre end direktivet, der alene stiller krav om an-noncering af energimærkningens indikator (energimærket), hvis der allerede foreligger en energimærkning.Med forslaget vil der være tale om en fremrykning af tidspunktet for energimærkningen, men ikke en udvi-delse af pligten som sådan til at få foretaget en energimærkning i forbindelse med salg, overdragelse ellerudleje.Forslaget om, at fremrykningen til annonceringstidspunktet skal ske i alle tilfælde, hvor der sker kommer-ciel annoncering, skal dels ses i lyset af, at der allerede i dag stilles krav om, at energimærket fremgår afannoncer for bygninger, der sættes til salg ved ejendomsformidler, dels i lyset af undersøgelser, der tyder på,at bygningers energimæssige ydeevne i stadigt større omfang er blevet et parameter for køberne. Ligeledeser der allerede i dag i medfør af loven krav om, at alle bygninger over 1.000 m2løbende og uafhængigt afeventuel salgs- og udlejesituation, skal have en gyldig energimærkning. I bygninger under 1.000 m2, vil detfremrykkede tidspunkt kun sjældent opleves. Energimærkninger har en gyldighed på mindst syv år, og dervil derfor ofte i forbindelse med udleje af en lejlighed allerede foreligge en energimærkning, der er udarbej-det i forbindelse med et tidligere salg eller udleje af den pågældende bygning eller anden bygningsenhed ibygningen.Det følger af den gældende lovs § 9, at overdragelse ved arv, gave, tvangsauktion samt overdragelse fra in-solvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever ikke anses som salg omfattet af § 6, stk. 1, elleroverdragelse omfattet af § 8, stk. 1. Ved denne bestemmelse undtages visse særlige overdragelsesformer,hvor de almindelige hensyn vedrørende energimærkning over for en køber eller erhverver ikke er til stede,fra forpligtelsen til at fremlægge energimærkning ved salg eller overdragelse af brugsret.

Den foreslåede fremrykkede pligt til energimærkning vedrører bl.a. salg af bygninger og ejerlejligheder imedfør af § 6, stk. 1, og overdragelser af andelslejligheder m.v. i medfør af § 8, stk. 1. Derfor vil overdragel-se ved tvangsauktion og overdragelse fra insolvent bo ikke være omfattet af forslagets krav om tilvejebrin-gelse af energimærkning forud for annoncering af bygninger m.v. til salg, da denne type overdragelser ikkeer omfattet af pligt til energimærkning efter § 6, stk. 1 og § 8, stk. 1.2.3. Opslag af udførte energimærkninger på ikke-offentlige bygninger i de tilfælde, hvor et areal på over 500m2i en bygning ofte besøges af offentligheden, f.eks. butikker, teatre, banker og hoteller.2.3.1. Gældende retIfølge gældende ret er der ikke krav om opslag af energimærkningen i ikkeoffentlige bygninger.2.3.2. Forslagets nærmere udformningForslaget stiller krav om, at når et samlet bruttoetageareal på over 600 m2i en bygning, som ejes af andreend offentlige institutioner og virksomheder m.v., ofte besøges af offentligheden, skal ejeren sikre, at udførteenergimærkninger opsættes, så de er synlige for brugere af bygningen.I de tilfælde, hvor ejeren ikke har råderet over bygningen, foreslås det, at lejeren og den daglige leder sik-rer, at opslaget er opsat, så det er synligt for brugere af bygningen.I lighed med det eksisterende krav for offentlige bygninger, stilles der ligeledes forslag om, at klima-,energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at energimærkninger skal være offentligt tilgængeligepå anden måde. Dette kunne eksempelvis være i elektronisk form på den pågældende ejers eller lejers hjem-meside, som det gælder for statens bygninger.Baggrunden for forslaget er bygningsdirektivets nye krav om, at når et samlet nytteareal på over 500 m2ien bygning for hvilken der er udstedt en energiattest i medfør af direktivets artikel 12, stk.1, ofte besøges afoffentligheden, skal medlemsstaterne kræve, at energimærkningen opslås på et iøjnefaldende sted, der tyde-ligt kan ses af alle. Det fremgår af bygningsdirektivets præambel betragtning nr. 24, at bygninger, der oftebesøges af offentligheden, er bygninger såsom butikker og butikscentre, supermarkeder, restauranter, teatre,banker og hoteller.Det foreslås, at der fastsættes lovkrav i samme omfang. Da begrebet nytteareal, der er et samlet areal fra-trukket mure, skillevægge og skorstene, ikke finder anvendelse i Danmark, foreslås det i stedet at anvende entilpasset afgrænsning baseret på bruttoetageareal, da bruttoetagearealet benyttes i Danmark. Forslaget inde-holder på denne baggrund krav om opslag af udførte energimærkninger på ikkeoffentlige bygninger i de til-fælde, hvor et samlet bruttoetageareal på over 600 m2i en bygning ofte besøges af offentligheden.Lovforslaget stiller alene krav om opslag, hvor der allerede foreligger en gyldig energimærkning for denpågældende bygning, enten fordi bygningen er blevet solgt eller udlejet inden for de senere år, eller som føl-ge af kravet om regelmæssig energimærkning af bygninger over 1.000 m2.Tilsyn med ordningen vil normalt tage udgangspunkt i stikprøvekontrol.

2.4. Krav om eftersyn af varmeanlæg med biobrændselskedler2.4.1. Gældende retGældende ret indeholder ikke krav om eftersyn af varmeanlæg med biobrændselskedler.2.4.2. Forslagets nærmere udformningDirektivet stiller i artikel 14 et nyt krav om en eftersynsordning for varmeanlæg uanset brændselsform.Dette er en udvidelse i forhold til det tidligere bygningsdirektiv, hvor kravet var begrænset til kedler, somblev opvarmet med ikke-vedvarende brændsel. Der er således tale om, at varmeanlæg med biobrændselsked-ler med det omarbejdede direktiv er omfattet af krav om eftersyn. Alternativt kan gennemførelsen af direkti-vet sikres ved, at der træffes foranstaltninger for at sikre rådgivning af brugere vedrørende udskiftning afbiobrændselskedlen, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger til vurdering af biobrænd-selskedlens effektivitet og passende størrelse. Den samlede virkning af en eventuel alternativ gennemførelseskal svare til virkningen ved etablering af en eftersynsordning.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til den nugældende lov, at loven ikke omfatter en ordningfor eftersyn af biobrændselskedler. Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel til atudstede regler om etablering af en eftersynsordning m.v. for varmeanlæg med biobrændselskedler. Vælgerklima-, energi- og bygningsministeren at gennemføre direktivets artikel 14 for så vidt angår varmeanlæg medbiobrændselskedler ved at iværksætte andre tiltag, for eksempel kampagner eller anden målrettet rådgivningaf bygningsejere med henblik på at opnå en effekt svarende til den, som en egentlig eftersynsordning villehave, vil det ikke kræve særskilt lovhjemmel.Hvorvidt direktivets artikel 14 for så vidt angår varmeanlæg med biobrændselskedler skal gennemføres vedetablering af en eftersynsordning eller alternative tiltag, vil bl.a. bero på hvilken ordning, der er mest om-kostningseffektiv. Med forslaget sikres derfor tillige, at ministeren kan vælge at anvende en anden model forgennemførelse af direktivet, såfremt den valgte model med tiden skulle vise sig mindre effektiv end alterna-tivet.2.5. Skorstensfejereftersyn af kedel- og varmeanlæg2.5.1. Gældende retBekendtgørelsen om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger indeholder regler, der indebærer atskorstensfejere under særlige betingelser kan godkendes til at foretage eftersyn af kedel- og varmeanlæg.Denne godkendelse forestås af Energistyrelsen.2.5.2. Forslagets nærmere udformningDer er behov for en mere effektiv håndhævelse af de eksisterende krav om eftersyn af kedel- og varmean-læg. Med lovforslaget foreslås det endvidere at indføre hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om, at

skorstensfejeren skal oplyse husejeren om pligten til at få udført eftersyn af kedel- og varmeanlæg, hvor derikke er foretaget et lovpligtigt eftersyn efter bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg. Der er påtidspunktet for lovforslagets fremsættelse krav om to slags eftersyn af oliefyr, nemlig energimåling og ener-gisyn. Forslaget skal bidrage til at sikre, at alle oliefyrede kedel- og varmeanlæg får foretaget det lovpligtigeeftersyn. Der foreslås endvidere indført hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætteregler om, at skorstensfejere kan tilbyde at foretage de manglende eftersyn, såfremt vedkommende også ergodkendt som teknisk ekspert til eftersyn af oliefyr.Ca. 80 pct. af de ca. 300.000 oliefyr i Danmark er omfattet af serviceaftaler, og det lovpligtige eftersyn vilfor disse anlæg typisk blive udført i forbindelse med den regelmæssige service. For så vidt angår de resteren-de ca. 20 pct. af anlæggene bliver disse ikke regelmæssigt efterset af en teknisk ekspert. Skorstensfejerne vildog i forbindelse med deres fejningsarbejde efter bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorste-ne og ildsteder have adgang til de pågældende anlæg. Skorstensfejerne vil i den forbindelse kunne bidrage tilat sikre, at der bliver foretaget eftersyn af alle oliefyrede kedel- og varmeanlæg.2.6. Udvidelse af adgangen til iværksættelse af sanktioner, indførelse af påbud og administrativebødeforelæg samt fastsættelse af sanktionsniveau ved overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser ibygninger2.6.1. Udvidelse af adgangen til iværksættelse af sanktioner ved overtrædelse af lov om fremme afenergibesparelser i bygninger2.6.1.1. Gældende ret.Over for virksomheder og personer, der er berettigede til at udarbejde energimærkninger eller foretage ef-tersyn m.v. af kedel- og varmeanlæg samt ventilations- og klimaanlæg, har klima-, energi- og bygningsmini-steren i den gældende § 24, stk. 2, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger en mulighed for at fast-sætte nærmere regler om sanktioner i form af fratagelse af godkendelser, certificeringer, registreringer, påta-ler, tildeling af advarsler samt offentliggørelse af navne og firmatilknytningsforhold ved overtrædelser aflovgivningen om fremme af energibesparelser i bygninger. Desuden kan klima-, energi- og bygningsministe-ren fastsætte regler om berigtigelse af udarbejdede energimærkninger eller eftersyn eller udførelse af nye.I medfør af denne bemyndigelse har klima-, energi- og bygningsministeren i bekendtgørelse om energi-mærkning af bygninger fastsat bestemmelser om pålæg om berigtigelse eller udførelse af nye energimærk-ningsrapporter, afgivelse af udtalelser, påtaler og advarsler samt fratagelse af godkendelser. Ligeledes er derfastsat bestemmelser, hvorefter Energistyrelsen kan offentliggøre navnene på certificerede energimærknings-firmaer, der overtræder retningslinjer og forpligtelser i forbindelse med udarbejdelse af energimærkninger.For certificerede energimærkningsfirmaer indeholder certificeringsmodellen mulighed for, at det certifice-rende organ kan fratage et firma dets certificering, såfremt firmaet ikke overholder certificeringskravene.Tilsvarende er der i bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg fastsat bestemmelser om pålæg om

berigtigelse af eftersynsrapporter, påtale af fejl og mangler i eftersyn, tildeling af advarsler og inddragelse afgodkendelser og registrering som teknisk ekspert på dette område. I eftersynsordningen for ventilations- ogklimaanlæg udføres eftersyn af akkrediterede firmaer. Såfremt et firma udfører eftersyn uden akkrediteringkan der idømmes en bøde. Akkrediteringsmodellen indeholder mulighed for, at det akkrediterende organ,kan fratage et firma dets akkreditering, såfremt firmaet ikke overholder akkrediteringskravene, jf. bekendtgø-relsens § 12, stk. 1, nr. 2.Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder endvidere bestemmelser om iværksættelse afsanktioner over for bygningsejere, der ikke overholder krav om energimærkning af bygninger eller eftersynaf kedel- og varmeanlæg samt ventilations- og klimaanlæg i bygninger. Lovens § 32 indeholder en bestem-melse, der hjemler bødestraf til en udlejer, der ikke inden indgåelse af lejeaftale har sørget for at opfyldekrav om udlevering af lovpligtig energimærkning til den potentielle lejer. Med hjemmel i lovens § 32, stk. 2,der bemyndiger klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler,der fastsættes i medfør af loven, har klima-, energi- og bygningsministeren i § 48 i bekendtgørelse om ener-gimærkning af bygninger endvidere fastsat bestemmelser om bødestraf for ikkeoffentlige bygningsejere, derundlader at få foretaget regelmæssig energimærkning af bygninger over 1.000 m2. Med samme hjemmel erder i § 41 i bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg fastsat bestemmelser om bødestraf for ejere,der undlader at få foretaget lovpligtige eftersyn af kedel- og varmeanlæg. Endelig er der med samme hjem-mel i § 12 stk. 1, nr. 1 og 2 i bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i fastsat bestemmelseom bøde for den, der undlader at lade sit ventilations- og klimaanlæg undergå lovpligtigt eftersyn og for den,der udøver eftersyn uden gyldig akkreditering. Klima-, energi- og bygningsministeren kan foretage politian-meldelse af en fysisk eller juridisk person, der har overtrådt strafbelagte regler om energimærkning ellereftersyn. Beføjelsen på dette område er delegeret til Energistyrelsen.Der kan i alle ovennævnte tilfælde pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens kapitel 5.I overensstemmelse med lovens bemærkninger, har klima-, energi- og bygningsministeren ikke fastsat til-svarende sanktioner ved eksempelvis ejers eller overdragers manglende opfyldelse af krav om fremlæggelseaf energimærkning i forbindelse med salg af bygning eller ejerlejlighed eller overdragelse af brugsret til enandel, anpart eller aktie i et boligfællesskab. I stedet er der her indført en mekanisme, hvorefter køber ellererhverver kan lade energimærkning udarbejde for henholdsvis sælgerens, ejerforeningens eller boligfælles-skabets regning. Dette alternativ til sanktioner har imidlertid vist sig ikke at fungere i praksis, formentligfordi køber/erhverver typisk ikke vil påtage sig den økonomiske risiko for, at sælgeren ikke frivilligt betalerenergikonsulenten eller refunderer udgifterne til den udarbejdede energimærkning.Tilsvarende er der ikke fastsat bødestraf for den sælger eller overdrager, der undlader at udlevere energi-mærkning til en ejendomsformidler, jf. henholdsvis formidlingsbekendtgørelsen (salg af fast ejendom) ellerbekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning i forbindelse med køb og salg af andele i andelsbolig-foreninger m.v., forud for annoncering af bygning, ejerlejlighed, andel, anpart eller aktie til salg eller over-

dragelse. Denne bestemmelse håndhæves i tilfælde af forbrugersalg derimod ved henholdsvis § 25 jf. § 21 aog § 24, jf. § 13 a i de to formidlingsbekendtgørelser, hvorefter en ejendomsformidler, der undlader at med-tage energimærkningen ved annoncering, kan idømmes bøde.Endelig er der ikke fastsat sanktioner for overtrædelse af kravet om energimærkning i forbindelse med ny-byggeri eller omfattende ombygninger. I henhold til de gældende regler i medfør af lov om fremme af ener-gibesparelser i bygninger er energimærkning en forudsætning for, at et byggeri ved færdiggørelsen er lovligtjf. byggelovgivningen. Manglende energimærkning vil således indirekte blive håndhævet gennem byggelov-givningens bestemmelser.2.6.1.2. Forslagets nærmere udformningMed det omarbejdede bygningsdirektiv er der som noget nyt indført et krav om, at medlemsstaterne fast-sætter sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af bygningsdirektivet.Direktivet kræver, at sanktionerne skal være effektive, afskrækkende og proportionale, men lader det væreop til medlemsstaterne selv at vurdere, hvilken type sanktion, der er mest hensigtsmæssig.Det vurderes, at kravet om sanktioner ikke er opfyldt i national lovgivning for så vidt angår salg og over-dragelse af bygninger og lejligheder m.v., herunder i forbindelse med kommerciel annoncering ved formid-ler, der ikke er ejendomsformidler (i henhold til de to formidlingsbekendtgørelser), jf. lovens §§ 6, 8 og 8 aog forslagets nr. 17.Det er Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opfattelse, at bødestraffen vil være mest hensigtsmæssig,da det er den sanktionsform, der i dag anvendes på de områder, hvor der er fastsat bestemmelser om sanktio-ner i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, nemlig ved manglende udleje, manglende efterlevelseaf krav om regelmæssig energimærkning, manglende eftersyn af tekniske anlæg og udførelse af eftersyn afventilations- og klimaanlæg uden fornøden akkreditering.Det foreslås derfor, at lovens sanktionsbestemmelse udvides til tillige at omfatte bødestraf til bygningseje-re, sælgere, overdragere, ejerforeninger, boligfællesskaber m.v., der undlader at efterkomme forpligtelser tilat udarbejde og udlevere energimærkninger i forbindelse med salg og overdragelse. Det foreslås endvidere,at der fastsættes bødestraf for bygningsejeres og andre relevante parters overtrædelse af de i lovforslagetforeslåede bestemmelser om synliggørelse af energimærket ved kommerciel annoncering af salg og udleje afbygninger og boligenheder samt om opslag af energimærker. Ligeledes foreslås bødestraf for manglendeefterlevelse af påbud meddelt i henhold til forslagets § 1, nr. 58.2.6.2Indførelse af adgangen til at give påbud ved overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser ibygninger2.6.2.1. Gældende retEfter gældende ret kan bygningsejere, sælgere, overdragere, ejerforeninger, boligfællesskaber m.v. ikke gi-

2.6.2.2.Forslagets nærmere udformningMed henblik på en effektiv gennemførelse af bygningsdirektivet og national lovgivnings krav om udarbej-delse og udlevering af energimærkninger af bygninger m.v., opslag og annoncering heraf samt eftersyn afhenholdsvis kedel- og varmeanlæg og ventilations- og klimaanlæg, foreslås det, at bygningsejere m.v. vedmanglende overholdelse kan pålægges at efterkomme lovgivningens krav. Såfremt en bygningsejer ikkelængere har råderetten over en bygning, som den pågældende eksempelvis er blevet meddelt et påbud om atlade udarbejde en energimærkning for, vil den nye bygningsejer kunne blive meddelt et påbud om at tåle, atden oprindelige bygningsejer lader energimærkningen udarbejde for den nye ejers bygning (et såkaldt tåle-påbud). Forslaget herom skal ses i lyset af de samfundsmæssige hensyn, der ligger bag energimærknings- ogeftersynsordningerne m.v., og for at disse bliver gennemført.Påbud skal kunne gives af klima-, energi- og bygningsministeren i forbindelse med konstatering af den re-levante lovovertrædelse. Manglende efterlevelse af påbud, herunder tålepåbud, vil i overensstemmelse medforslagets § 1, nr. 59 kunne straffes med bøde. Påbuddet vil blive fastholdt også i disse tilfælde, hvor dersamtidig gives en bøde.2.6.3.Indførelse af administrative bødeforelæg ved overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser ibygninger2.6.3.1. Gældende retEfter gældende lovgivning kan klima-, energi- og bygningsministeren foretage politianmeldelse, hvor detkonstateres, at en bygningsejer eller udlejer har overtrådt lovgivningens bestemmelser om eksempelvis udle-vering af energimærkning ved udleje eller krav om regelmæssig energimærkning af større bygninger. Politietvil her efterforske sagen og vurdere, om der er grundlag for at rejse en straffesag ved domstolene eller atafslutte sagen med et udenretligt bødeforelæg.Der er således ikke efter gældende ret hjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udstedeadministrative bødeforelæg i forbindelse med overtrædelse af de strafbelagte regler om energimærkning afbygninger eller eftersyn af henholdsvis kedel- og varmeanlæg eller ventilations- og klimaanlæg.2.6.3.2. Forslagets nærmere udformning

I de tilfælde, hvor en bygningsejer har overtrådt reglerne om energimærkning eller eftersyn, er der et væ-sentligt behov for at kunne gribe hurtigt og effektivt ind med henblik på at sikre reglernes overholdelse. Detforeslås derfor, at der gives klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for udstedelse af administrativebødeforelæg i det omfang de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Indførelse af administrative bødefore-læg på dette område vil i kombination med stikprøvekontroller og meddelelse af påbud om udførelse være eteffektivt redskab til at sikre håndhævelse af lovgivningens krav på dette område i overensstemmelse medbygningsdirektivets krav. Det vurderes ligeledes, at den præventive effekt, som indførelse af mulighed for atudstede administrative bødeforelæg vil få, vil medvirke til at sikre, at de lovpligtige energimærkninger ogeftersyn bliver udført.Hvis der konstateres overtrædelser af de strafbelagte regler, har klima-, energi- og bygningsministeren idag mulighed for at politianmelde overtræderen. Politiet forestår herefter den strafferetlige behandling afsagen. Ved overtrædelser, hvor der ikke er bevistvivl, og hvor der er tale om ukomplicerede sager, er derrisiko for, at denne sagsgang vil kunne føre til unødig lang sagsbehandlingstid, der for overtræderen skaberunødig usikkerhed vedrørende sin retsstilling. Henset til den forventede stigning i den årlige sagsmængde,dels som følge af, at der fremover skal kunne fastsættes bøder i flere situationer, dels som følge af øget stik-prøvekontrol, bør sagsbehandlingstiden afkortes mest muligt ved de enkle og ukomplicerede sager af hensyntil overtræderen. Tilsvarende vil der være hensyn at tage til, at den forventelige stigning i antallet af sager,ikke påfører politiet behov for tilførsel af yderligere ressourcer i unødigt omfang.Det foreslås derfor, at der tilvejebringes et hjemmelsgrundlag, som gør det muligt for klima-, energi- ogbygningsministeren at udstede administrative bødeforelæg i nærmere angivne sager om overtrædelse af reg-ler om energimærkning af bygninger og eftersyn af tekniske anlæg i tilfælde af åbenbare og objektivt konsta-terbare overtrædelser, som konstateres i forbindelse med anmeldelser eller stikprøvekontrol på området.Sådanne forhold vil for eksempel være manglende overholdelse af krav om energimærkning i forbindelsemed salg og udleje, manglende overholdelse af krav om regelmæssig energimærkning af bygninger over1.000 m2, manglende overholdelse af krav om synliggørelse af energimærket i annoncering af lejlighe-der/bygninger til salg eller leje i kommercielle medier, manglende overholdelse af pligt til opslag af udarbej-det energimærke i f.eks. butikker, teatre mv., hvor et bruttoetageareal på over 600 m2i en bygning ofte besø-ges af offentligheden, manglende foretagelse af lovpligtige eftersyn af kedel-, varme- ventilations- og klima-anlæg samt manglende efterlevelse af påbud.I disse situationer vurderes det, at der kan være tale om enkle og ukomplicerede sager, der vil være nemmeat dokumentere ved hjælp af den centrale registrering, der sker af energimærkninger og eftersyn. Det vil så-ledes være muligt ud fra en stikprøvekontrol af Energistyrelsens registre over udførte energimærkninger ogregistre over solgte bygninger eller, hvor relevant, annoncering til salg og udleje i kommercielle medier, atkunne konstatere om en energimærkning er blevet foretaget. Ligeledes vil der ved eftersyn af de tekniskeanlæg kunne sammenholdes med de registre, der etableres på disse områder, jf. afsnit 2.9.2. I forhold til kra-vet om opslag af energimærket i større bygninger, findes der ikke registreringer herom, hvorfor dette kræver,

at stikprøver foretages i form af besigtigelse på stedet. Her vil retssikkerhedslovens (tvangsindgreb) bestem-melser om adgang skulle iagttages i det omfang, at kontrolbesøget er omfattet af denne lovs § 1, stk. 2, nr. 1,og undtagelsesvist af § 1, stk. 1, nr. 1.Det er vurderingen, at indførelse af hjemmel til administrative bødeforelæg således vil være et vigtigt red-skab til at sikre, at de lovpligtige energimærkninger og eftersyn bliver udført, at sagsbehandlingstiden i bøde-sager afkortes mest muligt for overtræderne, og at der sikres en tilfredsstillende implementering af bygnings-direktivet.Med forslaget bemyndiges klima-, energi- og bygningsministeren derfor til efter forhandling med justits-ministeren at fastsætte regler om, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i nærmere angivne sager omovertrædelse af regler om fremme af energibesparelser i bygninger kan udstede administrative bødeforelæg iførstegangstilfælde efter principperne i retsplejelovens § 832 om anklagemyndighedens bødeforelæg. Detforeslås, at bemyndigelsesbestemmelsen kun kan anvendes efter forhandling med justitsministeren, som så-ledes også skal sikre, at betingelserne om, at der skal være tale om sager, der er enkle og ukomplicerede udenbevistvivl eller tvivl om sanktionsniveau, er opfyldt. Med dette lovforslag fastsættes der ydermere et fastniveau for normalbøder i førstegangstilfælde i forskellige situationer.Formålet med forslaget er at give klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at reagere hurtigt påvisse overtrædelser, hvor der ikke er bevistvivl, og hvor der er tale om ukomplicerede sager. Overtrædelser-ne, som kan danne grundlag for udstedelse af administrative bødeforelæg, skal således være klare og umid-delbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skøns-mæssige elementer af betydning. Klima-, energi- og bygningsministeren vil under sådanne omstændighedersom tilsynsmyndighed kunne reagere hurtigt ved at udstede et administrativt bødeforelæg, når overtrædelser-ne konstateres. Når der konstateres en overtrædelse lægges der op til, at klima-, energi- og bygningsministe-ren samtidigt med udstedelsen af bødeforelægget udsteder et påbud om, at forholdet bringes i orden. Der vil iforbindelse med udstedelse af påbud blive foretaget partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens§ 19.Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestem-melser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor der kanrejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Der kan også være sager, hvor overtrædelsens omfang og grovhedgør, at normalbødestørrelsen ikke vurderes som det egnede sanktionsniveau. Det forudsættes, at klima-,energi- og bygningsministeren i sådanne tilfælde fortsat vil overgive sagen til politiet til videre foranstaltningfrem for at udstede et administrativt bødeforelæg.Hvis der i typer af sager, som lever op til betingelserne om at være ukomplicerede og uden bevistvivl, menhvor der ikke er fastsat et sanktionsniveau med dette forslag, danner sig en fast domstolspraksis for et sankti-onsniveau, forudsættes det, at ministerens hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg også vil kunneudnyttes i denne type sager.En betingelse for at sagen kan afsluttes med et administrativt bødeforelæg, vil efter den foreslåede lovbe-

2.6.4.1. Gældende retI medfør af § 32, stk. 1, straffes med bøde den, der, som udlejer, undlader at sørge for, at lejer inden indgå-else af lejeaftale, har fået udleveret energimærkningen for lejemålet i henhold til lovens § 7, stk. 1. Tilsva-rende har klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af § 32, stk. 2, fastsat bestemmelser om bødestraffor overtrædelse af krav om regelmæssig energimærkning, om eftersyn af henholdsvis kedel- og varmeanlægog ventilations- og klimaanlæg og om at udførelse af eftersyn af ventilations- klimaanlæg kun må udføres affirmaer med den nødvendige akkreditering. I lovbemærkningerne til § 32 er ikke fastsat bestemte kriterier forudmåling af straf for overtrædelse af lovgivningen om fremme af energibesparelser i bygninger. Der ses ikkeat være retspraksis for sanktionsniveauet for overtrædelser af reglerne om energimærkning og eftersyn.2.6.4.2. Forslagets nærmere udformningMed henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af lovens bestemmelser er det nødvendigt at fastlægge ettilpas strengt sanktionsniveau, som ligeledes tilgodeser bygningsdirektivets krav om, at sanktionerne skalvære effektive, afskrækkende og proportionale. Forslaget indebærer, at der ved fastlæggelse af bødens stør-relse skal lægges vægt på overtrædelsernes omfang, herunder forhold som bygningens størrelse og de tekni-ske anlægs karakter. Det følger af de almindelige strafferetlige regler, at der herudover også kan lægges vægtpå overtrædelsens grovhed, den økonomiske gevinst ved ikke at have opfyldt lovens krav og om der er taleom gentagelsestilfælde. Med forslaget fastlægges et niveau for normalbøder i førstegangstilfælde i forskelli-ge situationer, der forventes at være ukomplicerede og uden bevistvivl. Disse niveauer fremgår af bemærk-ningerne til lovforslagets enkelte dele, jf. § 1, nr. 59 og 60, og er fastlagt ud fra, at bøderne skal være bådeafskrækkende og proportionale. Da sanktionerne håndhæves gennem anmeldelse og ved stikprøver, skalbøderne endvidere være af en sådan størrelse, at det ikke skal kunne betale sig at afholde sig fra at få foreta-get energimærkning eller eftersyn.Forslaget vil således sikre en sammenhæng mellem på den ene side strafudmåling og på den anden sideomfanget og grovheden af overtrædelserne.Det forudsættes, at klima-, energi- og bygningsministeren i sager, hvor der vurderes at være et behov for atfravige det angivne sanktionsniveau i op- eller nedadgående retning, oversender sagen til politiet. Klima-,

energi- og bygningsministeren vil således ikke udstede administrative bødeforelæg, hvor f.eks. en forhøjelseeller nedsættelse af bødeniveauet vil være hensigtsmæssig.Det forudsættes endvidere, at domstolene kan fravige det angivne sanktionsniveau i op- eller nedadgåenderetning, hvis der i den konkrete sag foreligger omstændigheder, der taler herfor. I sager, hvor der er tale omflere overtrædelser, eller som på anden vis må anses for særligt grove f.eks. i gentagelsestilfælde, kan dom-stolene således overveje at fravige normalbødeniveauet og dermed forhøje bødeniveauet markant.2.7. Rådgivning af købere om energimærkningen2.7.1. Gældende retLoven indeholder ikke krav om rådgivning om energimærkningens indhold af købere eller erhververe af enbygning m.v., for hvilken der i forbindelse med salget eller overdragelsen skal foreligge en energimærkning,jf. lovens § 6.2.7.2. Forslagets nærmere udformningIfølge lovforslaget vil køberen eller erhververen få ret til energirådgivning af en energikonsulent betalt afhenholdsvis sælgeren eller overdrageren, hvis energimærkningen afdækker, at der er mulighed for at gen-nemføre energibesparelser over et vist niveau. Regler herfor fastsættes af ministeren ved bekendtgørelse.Formålet med forslaget er at give køberen en mere grundig information om energibesparelserne og mulighe-derne for at få dem gennemført. Forslaget baseres på resultatet af undersøgelser foretaget af Statens Bygge-forskningsinstitut i Ålborg (SBi) for EU-Kommissionen vedrørende forbrugernes respons på energimærk-ninger (Ideal EPBD-project). Analyser her giver en indikation af, at en personlig rådgivning vil øge motiva-tionen til gennemførelsen af energibesparelser. Ved at lade sælgeren betale for rådgiveren opnås, at køberensmotivation til at modtage rådgivningen bliver større. Ligeledes kan ordningen være et incitament for sælge-ren til at energirenovere en bygning inden salg.Gennemførelsen af energibesparelsesforslag, der er angivet i energimærkningen, er en væsentlig forudsæt-ning for at nå såvel EU’s som nationale klima- og energimål.2.8. Præcisering og justering af energimærkningsordningen for bygninger2.8.1. Gældende retI lov om fremme af energibesparelser i bygninger tager energimærkningen udgangspunkt i ejendomsbe-grebet. Det forudsættes her således, at energimærkningen i lighed med tidligere ordninger, som udgangs-punkt gennemføres samlet for en hel ejendom. I bemærkningerne til § 3, stk. 6, der giver ministeren hjem-mel til at foretage en anden afgrænsning end ejendom, anføres, at der kan være særlige tilfælde, hvor det kanvære hensigtsmæssigt at gennemføre beregninger og energimærkning alene for en enkelt bygning på ejen-dommen.Erfaringerne siden lovens ikrafttræden i 2006 har vist, at energimærkningen som alt overvejende hovedre-

gel bør tage udgangspunkt i den enkelte bygning, hvilket nu ved bekendtgørelse er hovedreglen.2.8.2. Forslagets nærmere udformningI følge lovforslaget præciseres lovteksten, således at energimærkningen, som det allerede er fastlagt vedbekendtgørelse, som udgangspunkt i alle tilfælde tager udgangspunkt i bygningsbegrebet frem for ejendoms-begrebet.Dette skyldes, at der ofte er flere adskilte bygninger på den enkelte ejendom, og at disse i mange tilfældehar forskellig anvendelse. Ved at tage udgangspunkt i ejendomsbegrebet lægges der op til, at en begivenhed,der udløser krav om energimærkning i en af bygningerne, samtidigt udløser en energimærkning af alle byg-ninger. Hvis der f.eks. er en bygning med flere ejerlejligheder og en bygning med kontorer på en ejendom, såvil salget af en ejerlejlighed automatisk udløse krav om energimærkningen i bygningen med kontorer. Detteer ikke hensigtsmæssigt, fordi den person, der køber lejligheden primært vil være interesseret i energitilstan-den i bygningen med ejerlejligheder, ikke i bygningen med kontorer. Anvendelsen af bygningsbegrebet fremfor ejendomsbegrebet bidrager endvidere til nedsættelse af omkostningerne til energimærkningen, da kravetom energimærkningen reduceres til kun at omfatte færre bygninger.Lovforslaget omfatter derfor en gennemskrivning af loven, der tager højde for, at energimærkning som ho-vedregel foretages på bygningsniveau og ikke på ejendomsniveau.Med forslaget bemyndiges ministeren til i særlige situationer at lægge en anden afgrænsning end en byg-ning til grund for energimærkningen. Dette vil være hjemlen til fortsat afgrænsning pr. boligenhed, dvs. forrækkehuse med BBR-anvendelseskode 130, men i givet fald også give mulighed for at gå tilbage til ejen-domsbegrebet, hvis det konkret viser sig mere hensigtsmæssigt.2.9. Registersamkøring i kontroløjemed2.9.1. Gældende retDen gældende lov indeholder ikke et grundlag for samkøring af registre i kontroløjemed.2.9.2. Lovforslagets nærmere udformningEn ny bestemmelse i det omarbejdede bygningsdirektiv stiller krav om, at medlemsstaterne fastsætter ogtræffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af effektive, proportionale og afskræk-kende sanktioner for overtrædelse af bestemmelser, der vedtages med henblik på at gennemføre bygningsdi-rektivets krav, herunder om energimærkning af bygninger i forbindelse med salg og eftersyn af tekniske an-læg.Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af bl.a. de sanktionsbestemmelser, der i forlængelse afbygningsdirektivets krav fastsættes med dette lovforslag (jf. forslaget § 1, nr. 59 og 60 og pkt. 2.6. i de al-mindelige bemærkninger) planlægges det at iværksætte kontrol af overholdelsen af kravene om energimærk-ning af bygninger og eftersyn af tekniske anlæg gennem stikprøvekontroller. En effektiv stikprøvekontrol

forudsætter, at klima-, energi- og bygningsministeren har mulighed for at udnytte oplysninger i offentligeregistre til identifikation af de situationer, der udløser krav om energimærkning eller eftersyn, samt de byg-ninger og fysiske eller juridiske personer, hvor der kan være tvivl om overholdelsen af loven.Klima-, energi- og bygningsministeren vurderer, at samkøring og sammenstilling af disse registre er nød-vendig med henblik på at sikre en omkostningseffektiv og administrerbar gennemførelse af bygningsdirekti-vets krav om effektiv håndhævelse. En samkøring vil således dels være nødvendig for varetagelsen af devæsentlige hensyn af samfundsmæssig karakter, herunder energisikkerhed og reduktion af drivhusgasudled-ning, der ligger bag bygningsdirektivets krav om effektiv håndhævelse af bestemmelser om energimærkningaf bygninger og eftersyn af tekniske anlæg. Ligeledes vil samkøring indebære en stor administrativ lettelse iforhold til den tilgang af ressourcer til Energistyrelsen, som håndhævelse baseret på en manuel gennemgangaf registre ville indebære. Samkøring vil således være afgørende for en omkostningseffektiv offentlig admi-nistration og håndhævelse. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren får mulighed for atindhente og samkøre oplysningerne i Energistyrelsens og andre myndigheders registre om fysiske og juridi-ske personers ejerforhold til bygninger m.v., der er af væsentlig betydning for at kontrollere overholdelsen aflovgivningen om fremme af energibesparelser i bygninger. De registre, der eksempelvis kan komme på taleat samkøre er Energistyrelsens registre over indberettede energimærkninger, gennemførte eftersyn af kedel-og varmeanlæg og gennemførte eftersyn af ventilations- og klimaanlæg med oplysninger i Bygnings- ogBoligregistret (BBR), oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR), oplysninger i ting-bogen og oplysninger i Folkeregistret mv. om bygningers ejerforhold, herunder navne på tidligere og nuvæ-rende ejere og tidspunkt for salg og overdragelse af bygninger og bygningsenheder. Der vil i vidt omfangvære tale om oplysninger, der er offentligt tilgængelige. Der vil i forbindelse med udmøntningen af ministe-rens beføjelse blive udarbejdet mere præcise regler om samkøringen, herunder hyppigheden heraf.

2.10. Udvidelse af mulighederne for registrering af oplysninger om energiforbrug i BBR2.10.1. Gældende retEfter BBR-lovens § 4, stk. 4, kan ministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der leverer elektricitet,fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie til hel eller delvis opvarmning, skal give oplysninger om denenkelte slutbrugers energiforbrug til BBR.Med bestemmelsen fraviges de generelle krav i persondatalovens kapitel 4, om at der ved videregivelse afoplysninger skal ske en vurdering efter persondataloven. Virksomhederne gives således tilladelse til at frem-sende oplysningerne til BBR uden at foretage en vurdering efter persondataloven.De tilfælde, hvor en forsyningsvirksomhed giver en forbrugsoplysning til BBR, hvor slutbrugeren ikke be-nytter energien til opvarmning, men f.eks. til drift af husholdningsmaskiner, gælder fravigelsen fra personda-talovens krav i sin nuværende form ikke, og der skal følgelig foretages en særskilt vurdering af, om oplys-ningerne om husholdningsmaskinernes energiforbrug kan videregives efter persondataloven.

For elektricitet og naturgas gælder, at de fleste slutbrugeres forbrug typisk ikke er opdelt på forbrug til op-varmning og forbrug til andre formål. Det gælder for disse forsyningsarter at det både er vanskeligt og uhen-sigtsmæssigt at skulle udskille den energimængde, der går til opvarmning fra den energimængde, der går tilandre formål. Samtidig tjener en sådan opdeling ikke et særligt formål, der kan berettige sondringen mellemenergi til varme og energi til anden funktion. Idet der ved videregivelse af oplysninger fra forsyningsvirk-somheden til BBR skal ske en vurdering efter persondatalovens regler, hvis det ikke med sikkerhed vides, atenergiforbruget går til opvarmning, er der behov for en tilpasning af reglerne, så der kan tages hånd om detilfælde, hvor forsyningsvirksomheden ikke kan forventes at have dette kendskab.Indsamlingen af oplysninger om forbruget af fjernvarme, fyringsolie og gas blev igangsat i begyndelsen af2010. Indsamlingen af oplysninger om forbruget af elektricitet blev ikke igangsat samtidig, idet det var for-ventet, at Energinet.dk, der er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat, ville etablere etinformationssystem, der kunne indsamle tilsvarende oplysninger om slutbrugernes forbrug af elektricitet.Energinet.dk blev senere i 2010 pålagt at etablere et sådant system. I den forbindelse blev der foretaget enændring af elforsyningsloven, således at elforsyningsvirksomhederne blev forpligtet til at indsende oplysnin-gerne om slutbrugernes forbrug af elektricitet til en fælles database drevet af Energinet.dk.Med ændringen af indberetningspligten i elforsyningsloven er der i såvel BBR-loven som i elforsyningslo-ven hjemmel til at pålægge elforsyningsvirksomhederne at fremsende oplysninger til henholdsvis BBR ogEnerginet.dk. I praksis vil det dog være uhensigtsmæssigt, hvis elforsyningsselskaberne afkræves indberet-ning af de samme oplysninger to gange. Teknisk vil denne dobbeltindberetning kunne undgås, hvis oplys-ninger om slutbrugernes elforbrug alene indsamles af Energinet.dk, der herefter videregiver oplysningerne tilBBR. Hverken elforsyningsloven eller BBR-loven rummer imidlertid en hjemmel til, at en sådan videregi-velse kan ske uden særskilt vurdering efter persondataloven.2.10.2. Den foreslåede ændringDet foreslås, at bestemmelserne om indsamling af oplysninger om energiforbrug ændres, så det ikke kræ-ves, at der ved indberetningen af forbrugsoplysninger skelnes mellem energiforbrug til opvarmning og ener-giforbrug til andre formål. Hermed kan oplysningerne videregives fra energiselskaberne til BBR uden, at derskal foretages en særskilt vurdering efter persondataloven.Derudover foreslås det, at der i BBR-loven indsættes en hjemmel om, at Energinet.dk kan meddele oplys-ninger om slutbrugeres energiforbrug til BBR uden at foretage en særskilt vurdering efter persondataloven,uanset at virksomheden ikke er en energiforsyningsvirksomhed. Dermed opnås en løsning, hvor de virksom-heder, der indberetter til Energinet.dk, kan nøjes med at meddele oplysningerne ét sted (Energinet.dk), oghvor Energinet.dk herefter meddeler oplysningerne til BBR.Forslaget er således udtryk for en fravigelse af persondataloven, der svarer til den fravigelse, der gælder forforsyningsvirksomhederne. Det vurderes derfor, at de foreslåede ændringer ligger indenfor datadirektivetsrammer.

2.11. Udlevering af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) til virksomheder og personer, der erberettigede til at udarbejde energimærkninger af bygninger2.11.1. Gældende retI henhold til § 5 i lov om bygnings- og boligregistrering, kan personhenførbare oplysninger om energifor-brug i Bygnings- og Boligregistret (BBR) kun videregives til ejendommens ejer, offentlige myndigheder ogden Offentlige InformationsServers datadistributører. Gældende ret indebærer således, at virksomheder ogpersoner, der er i følge lov om fremme af energibesparelser i bygninger, er berettigede til at udarbejde ener-gimærkninger af bygninger, skal indhente oplysninger om bygningens energiforbrug til brug for udarbejdel-sen af en energimærkning hos ejendommens ejer.I medfør af de bestemmelser og retningslinjer, der gælder for energimærkning af bygninger, påhviler detbygningens ejer at udlevere oplysninger om bygningens energiforbrug til den virksomhed eller person, derskal udarbejde energimærkningen for den pågældende bygning. Tilsvarende er det ejerens forpligtelse atudlevere relevante oplysninger om energiforbrug til tekniske eksperter og firmaer, der udfører eftersyn afkedel- og varmeanlæg.2.11.2. Forslagets nærmere udformningDet foreslås, at adgangen i § 5 i lov om bygge- og boligregistrering til at indhente personhenførbare oplys-ninger om en bygnings energiforbrug udvides til også at gælde virksomheder og personer, der ifølge lov omfremme af energibesparelser i bygninger er berettigede til at udarbejde energimærkninger af bygninger ellerudføre eftersyn af kedel- og varmeanlæg, når der er behov herfor i forbindelse med henholdsvis udarbejdelseaf en energimærkning eller udførelse af et eftersyn med tilhørende rådgivning.Formålet med udvidelsen af § 5 er dels at give de energikonsulenter og andre parter, der udfører den lov-pligtige energimærkning, adgang til oplysninger i BBR om det registrerede energiforbrug. I henhold til degældende regler skal disse oplysninger indhentes af energimærkningsfirmaet hos bygningsejerne. Dette på-lægger både bygningsejer og energimærkningsfirma en byrde ved såvel indsamlingen af oplysningerne somved den efterfølgende kontrol heraf. Da oplysningerne i forvejen indberettes af energiselskaberne til BBR,vil der være en effektivisering forbundet med, at de virksomheder og personer, der i henhold til lovgivningener berettigede til at udarbejde energimærkninger, kan hente oplysninger om det registrerede energiforbrugdirekte fra BBR. Da de data, som energiselskaberne indberetter, må formodes at være præcise, vil forslagetmedføre, at kvaliteten af energimærkningerne højnes, da der ofte sker fejl, når husejeren skal indhente for-brugsoplysningerne til energimærkningen. Herudover vil adgang for de tekniske eksperter og firmaer, derudfører eftersyn af kedel- og varmeanlæg, til oplysninger om energiforbrug sikre en højere kvalitet at denrådgivning, der er en del af eftersyn af kedel- og varmeanlæg.Energimærkningerne udarbejdes som udgangspunkt af firmaer, der er certificerede efter særlige regler.Hensynet til fortroligheden af personhenførbare oplysninger er sikret ved, at det indgår i certificeringsgrund-laget, at alle personhenførbare oplysninger, der tilvejebringes via energimærkningen, skal behandles fortro-

2.12. Fremme af andele af energi fra vedvarende energikilder i det offentliges bygninger m.v.2.12.1. Gældende retI henhold til den gældende lov om fremme af energibesparelser i bygninger kan klima-, energi- og byg-ningsministeren bl.a. fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. skal sikre, at opfø-relse, drift, vedligehold m.v. af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på en energieffektiv måde. Ligele-des kan ministeren fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. ved indgåelse, forlængelse eller gen-forhandling af lejeaftale for privatejede bygninger eller dele heraf skal sikre, at det pågældende lejemål op-fylder visse energikrav. Endelig kan ministeren stille krav om, at offentlige institutioner m.v. skal optageforhandlinger med eventuelle øvrige ejere med henblik på at tilskynde, at opførelse, drift, vedligehold m.v. afbygninger, herunder tekniske anlæg, sker på en energieffektiv måde, og opfordre eventuelle ikkeoffentligebrugere til at foretage energiinvesteringer og udvise energirigtig adfærd.Disse hjemler til at fastsætte bestemmelser for det offentliges bygninger er udmøntet i cirkulæret om ener-gieffektivisering i statens institutioner, der fastsætter, at statslige institutioner m.v., der ejer eller på andenmåde har ansvaret for opførelse, drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger,skal sikre, at opførelse, drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde underhensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. Ligeledes skal de statslige institutioner i bygninger, deejer, gennemføre rentable energibesparelsesprojekter, ligesom de skal opfordre ikkestatslige brugere af deresbygninger til at foretage energiinvesteringer og udvise energirigtig adfærd. Ved indgåelse, forlængelse ellergenforhandlinger af lejeaftaler vedrørende privatejede bygninger eller dele af privatejede bygninger, skal destatslige institutioner sikre, at den pågældende ejendom klassificeres med et energimærke som er E eller bed-re for ejendomme opført før 1961, C eller bedre for ejendomme opført senere end 1961, men før 2006 og Beller bedre for ejendomme opført i 2006 eller senere.Der er tilsvarende frivillige aftaler mellem henholdsvis transport- og energiministeren og klima- og ener-giministeren på den ene side og Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner på den anden omenergibesparelser i hhv. kommuner og regioner. I henhold til disse aftaler skal kommuner hhv. regioner sikreenergieffektiv adfærd ved at implementere systematisk energiledelse, sikre at kommunale hhv. regionaleinstitutioner køber energieffektive produkter samt at der arbejdes med at kommunale hhv. regionale bygnin-ger er så energieffektive som muligt. Dette betyder, at rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefaletved energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år, som udgangspunkt skalgennemføres inden for 5 år. Det skal endvidere sikres, at drift og vedligeholdelse samt ombygninger i byg-ninger, hvor kommunen eller regionen som ejer eller lejer har ansvaret herfor, sker på en energieffektiv måde

under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. Endelig skal det sikres, at energibesparelsespro-jekter og energieffektiv drift og vedligeholdelse af bygninger i videst mulige omfang gennemføres i forbin-delse med indgåelse, forlængelse eller genforhandling af kommunens lejeaftaler vedrørende privatejede byg-ninger eller dele af privatejede bygninger. Samme krav skal søges tilgodeset, når kommunen eller regionentilsvarende forhandler på andres vegne, og har mulighed for at stille sådanne krav.Ifølge forarbejderne til loven, skal hjemlerne for ministeren til at fastsætte regler på dette område, kunbringes i anvendelse over for andre offentlige institutioner m.v. end de statslige, hvis der ikke i disse institu-tioner gennemføres tilstrækkelige energibesparelsestiltag på frivillig basis.2.12.2. Forslagets udformningVE-direktivets artikel 13, stk. 5, stiller krav om, at medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger ogeksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, kommertil at danne forbillede i forbindelse med gennemførelsen af VE-direktivet fra den 1. januar 2012 og fremefter.VE-direktivets mål og krav relaterer sig til forbrug af elektricitet, energiforbrug til opvarmning og kølingsamt forbrug af energi på transportområdet. Generelt skal opfyldelse af VE-direktivets krav om mål om øgetanvendelse af energi fra vedvarende energikilder ses i sammenhæng med energieffektivisering, bl.a. af byg-ninger og de krav, som bygningsdirektivet stiller. VE-direktivets krav til det offentliges bygninger suppleressåledes af nye bestemmelser i det omarbejdede bygningsdirektiv, der ligeledes stiller krav vedrørende an-vendelsen af vedvarende energi. Væsentlige målsætninger i bygningsdirektivet er således, at bygningersenergibehov skal reduceres gennem omkostningsoptimale krav til bygningers energimæssige ydeevne, og atden begrænsede mængde energi, der herefter er behov for, i væsentlig grad skal dækkes af energi fra vedva-rende energikilder. Også her er der mål om, at det offentlige skal gå foran. Således skal det eksempelvis sik-res, at nye bygninger, der anvendes og ejes af offentlige myndigheder efter den 31. december 2018 er næstenenergineutrale.På grund af VE-direktivets artikel 13, stk. 5, vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt med en udvidel-se af den gældende hjemmel for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte bestemmelser på om-rådet for energibesparelser i offentlige bygninger, således at det af loven klart fremgår, at karakteren af dekrav, som ministeren kan stille på det offentlige område til energieffektiv adfærd, omfatter krav, der fremmeranvendelse af energi fra vedvarende energikilder i det offentliges bygninger. Anvendelsesområdet omfattersåvel elektricitetsforbrug som anvendelse af energi til opvarmning og køling i det offentliges bygninger.Hjemlerne vil blive udmøntet over for kommunale og regionale institutioner og virksomheder m.v., hvisfremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ikke sikres på frivillig basis.Udmøntning af bestemmelserne vil i så fald ske under inddragelse af de større statslige bygningsejere,Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.Hjemlerne vil, i kombination med lovens hjemmel til fastsættelse af krav i forbindelse med det offentligesindgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler for privatejede bygninger, bl.a. kunne benyttes til

fastsættelse af bestemmelser, der modsvarer direktivets eksempler på opfyldelse af artikel 13, stk. 5, nemligoverholdelse af standarderne for nulenergiboliger eller ved at bestemme, at taget på offentlige bygninger kananvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.Forslaget indeholder ligeledes en præcisering af, at den gældende hjemmel i loven om, at klima-, energi-og bygningsministeren kan fastsætte regler over for offentlige institutioner og virksomheder m.v., der sikrer,at drift, vedligehold m.v. sker på en energieffektiv og energirigtig måde, omfatter tiltag i relation til renove-ring.2.13. Etablering af godkendelsesordning for virksomheder, der installerer små biomassekedler og –ovne,solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi samtvarmepumper (små VE-anlæg).2.13.1. Gældende retVE-direktivets artikel 14, stk. 3, indeholder et krav om, at medlemsstaterne senest ved udgangen af 2012stiller certificerings- eller tilsvarende kvalificeringsordninger til rådighed for installatører af små VE-anlæg.Gældende ret indeholder ikke bestemmelser om sådanne certificerings- eller godkendelsesordninger for in-stallatører, som installerer små VE-anlæg.2.13.2. Forslagets nærmere udformningForslaget indeholder hjemmel til at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om en god-kendelsesordning for virksomheder, som installerer små VE-anlæg. Efter forslaget foreslås godkendelses-ordningen etableret således, at virksomheder som ønsker at installere små VE-anlæg skal godkendes af Ener-gistyrelsen efter godkendelse af virksomhedens kvalitetsstyringssystem hos en kontrolinstans. Denne kon-trolinstans skal godkendes af erhvervs- og vækstministeren eller af en institution under denne. Der henvisestil bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser angående § 1, nr. 50. Godkendelsesordningerneforventes at træde i kraft 31. december 2012, som frivillige ordninger og fortsætte som frivillige ordningerfrem til januar 2014, hvorefter de forventes at blive obligatoriske. Der forventes derfor at være overgangs-ordninger fra 31. december 2012, hvor ordningerne ifølge VE-direktivet skal være til rådighed, og frem tiljanuar 2014. På den måde sikres god tid til, at alle interesserede virksomheder kan nå at blive godkendt indenordningerne bliver obligatoriske, forventeligt fra januar 2014.2.14. Ophævelse af monopol for udstedelse af de lovpligtige VA-godkendelser2.14.1. Gældende retByggelovens § 28, stk. 2, beskriver, at indtil EF-retlige forskrifter for europæiske tekniske godkendelser ertrådt i kraft, kan ministeren bemyndige ETA-Danmark A/S til at behandle sager om godkendelse af materia-ler, konstruktioner og udførelsesmåde i henhold til bygningsreglementet. ETA-Danmark A/S (ETA-Danmark) er en privat virksomhed, der bl.a. varetager opgaver vedr. godkendelse af byggevarer efter delega-

tion fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Det drejer sig om de såkaldte VA-godkendelser, der jf. byg-ningsreglementet er obligatoriske for fabriksfremstillede produkter i kontakt med drikkevand, og som udste-des mod betaling af gebyrer. VA-godkendelsesordningen er en national godkendelsesordning, som har tilformål at sikre forbrugerne rent drikkevand.2.14.2. Forslaget udformningMed den foreslåede ændring af byggelovens § 28, stk. 2, fjernes henvisningen til ”ETA-Danmark A/S” ogerstattes med en henvisning til”eneller flere virksomheder”. Ændringen foretages med henblik på at ophæ-ve ETA-Danmark A/S’ monopol, således at der åbnes op for konkurrence på området. Ændringen bety-der endvidere, at administration af ordningen vil kunne ske på et akkrediteret grundlag med tilsyn af DA-NAK, som er Danmarks nationale akkrediteringsorgan. Det er alene VA-godkendelsesordningen, som inde-holder en lovpligtig godkendesesordning af byggevarer, som vil skulle konkurrenceudsættes.Med den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, erstattes endvidere henvisningen til ”EF-retlige” med en hen-visning til ”EU-retlige”, således at den korrekte terminologi anvendes.Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er trådt europæiske godkendelser eller standarder i kraft, der kan afløseen national godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen største ændring som følger af kravene ibygningsdirektivet,er, at Energistyrelsen skal gennemføresanktioner i forbindelse med overtrædelse af krav om gyldig mærkning ved salg af parcelhuse, som udgørlangt den største del af antallet af energimærkninger. Det anslås, at der i dag gennemføres ca. 60.000 handler,og at ca. 20 pct. af disse foregår, uden at der foreligger gyldig energimærkning, som krævet. Indførelsen afsanktioner på området vil dog sandsynligvis yderligere nedsætte antallet af handler, der gennemføres udenmærkning.Implementering af bygningsdirektivets bestemmelse om sanktioner indebærer et yderligere ressourcefor-brug i staten til gennemførelse af håndhævelsessystem. Etableringsomkostninger for håndhævelsessystemeter skønsmæssigt anslået til 2 mio. kr. til IT samt 1 årsværk til forberedelse af håndhævelsen, herunder udar-bejdelse af redskaber og metoder til udvælgelse og gennemførelse af stikprøver, afklaring af procedurer vedudstedelse af administrative bøder mv. Efter etablering afhænger ressourceforbruget af den konkrete ud-møntning, men forventes at ligge mellem 3-4 årsværk pr. år. Energistyrelsen kan ikke finansiere disse indenfor eksisterende bevillinger. Den modsvarende bødeindtægt til statskassen er med stor usikkerhed anslået tilat ligge mellem 1-1,5 mio. kr. Det er endnu ikke fuldt ud afklaret, i hvilket omfang etableringsomkostnin-gerne vil ligge i 2012 eller 2013. Idet der forsat er uklarhed over de præcise arbejdsopgaver og det derafnødvendige ressourcebehov, foreslås det, at drøftelser om merbevilling skydes til FFL13, men med mulighedfor en evt. merbevilling på TB12, hvis ordningen skulle få virkning allerede fra 3. kvartal 2012.Udover håndhævelsen af sanktioner indføres der en række andre ændringer i bekendtgørelser vedrørendeenergimærkningen, hvor der også vil være behov for yderligere indsatser på nogle områder. Det forudsættes,

at de øgede byrder i forbindelse med sidstnævnte indsatser kunne afholdes inden for de eksisterende bevil-linger for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.En del af de resterende ændringer i direktivet, der angår energimærkning, er allerede gennemført i Dan-mark, men det forventes, at der vil være behov for yderligere indsatser på nogle områder, bl.a. vil energi-mærket for den energimæssige ydeevne (energieffektiviteten) skulle fremgå af salgs- og udlejeannoncer, ogder vil være krav om opslag af energimærket i ikkeoffentlige bygninger, hvor et areal på over 600 m2oftebesøges af offentligheden. I forbindelse med disse yderligere indsatser vil der dels skulle udvikles yderligereværktøjer til formidling af oplysninger om mærkning til de involverede parter, dels ske en kontrol og hånd-hævelse af bestemmelserne. Det forudsættes, at de øgede byrder i forbindelse med denne opgave vil kunneafholdes inden for de eksisterende og ovennævnte bevillinger for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.Desuden er der i direktivet krav om en eftersynsordning eller lignende for varmeanlæg med biobrændsels-kedler. Det medfører, at der skal etableres initiativer svarende til de initiativer, der eksisterer for oliekedler.Hvis det vælges at implementere med en egentlig eftersynsordning, skal der således udvikles retningslinjerfor eftersyn, godkendelsesprocedure for tekniske eksperter til udførelse af eftersyn, IT-værktøjer m.v. Det villigeledes være hensigtsmæssigt at lade den løbende administration af ordningen ligge i et eksternt sekretariat,der finansieres ved gebyrer, som betales af de eksperter, som gennemfører eftersynene, således som det alle-rede er tilfældet med den eksisterende energimærkningsordning og de eksisterende eftersynsordninger forkedel- og varmeanlæg samt ventilations- og klimaanlæg. Et forsigtigt skøn på antal af bygninger med bio-brændselsanlæg er 100.000. Det vurderes, at gebyrfinansieringen af et evt. sekretariat vil beløbe sig til om-kring 500.000 kr. årligt. Efter at ordningen er implementeret, vil der muligvis være en række opgaver forEnergistyrelsen i at drifte ordningen, som ikke kan gebyrfinansieres, herunder information og besvarelse afspørgsmål om ordningen fra borgere, virksomheder, politikere mv., tilsyn med sekretariatet, behandling afklagesager, behandling af teknisk revisionssager, godkendelse af tekniske eksperter og udvikling af ordnin-gen. Som anført i afsnit 2.4.2. kan klima-, energi- og bygningsministeren vælge at sikre rådgivning af bruge-re af varmanlæg med biobrændselskedler på alternativ vis, som f.eks. rådgivning via kampagner, som det påtidspunktet for forslagets fremsættelse sker for så vidt angår gas- og fastbrændselsfyrede kedel- og varmean-læg. Ved valget af hvilken ordning, der iværksættes, vil det blive taget i betragtning hvilken ordning, der ermest omkostningsoptimal for både samfundet og staten.Der forventes et vist øget ressourceforbrug hos Sikkerhedsstyrelsen såfremt deres kontrol med de af Sik-kerhedsstyrelsen udpegede kontrolorganer udvides til også at omfatte de nye godkendelsesordninger for in-stallatører af små VE-anlæg i forlængelse af kravet iVE-direktivet.Ligeledes forventes der et vist øget res-sourceforbrug i Energistyrelsen i forbindelse med driften af ordningerne, som forventes at beløbe sig til 1årsværk, der ikke vil kunne afholdes inden for de eksisterende bevillinger.Eventuelle omkostninger i forbindelse med øget anvendelse af vedvarende energi i offentlige bygninger imedfør af dette forslag indtræder kun i det omfang klima-, energi- og bygningsministeren anvender hjemler-ne til at stille krav herom. Størrelsen af eventuelle omkostninger vil blive afklaret i forbindelse med konkret

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Det forventes, at der vil være mindre økonomiske konsekvenser for erhvervsvirksomheder i forbindelsemed implementering af bygningsdirektivets krav om opslag af energimærker i bygninger, hvor et samletetageareal på 600 m2eller mere ofte besøges af offentligheden. Herudover må det forventes at have mindreadministrative konsekvenser, idet det i kontroløjemed vil kunne blive nødvendigt for Energistyrelsen at skaf-fe sig adgang til privat ejendom.Forslaget om, at energimærket skal fremgå af eventuel annoncering i forbindelse med salg og udleje for-ventes ifølge en vurdering foretaget af Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) i forbindelse medforhandlingerne af direktivet at medføre nye administrative byrder for de virksomheder, der er involveret isalg og udlejning af bygninger, svarende til ca. 1.700 timer årligt på samfundsniveau. Der skal dog i detteestimat tages forbehold for en række usikkerhedsmomenter, herunder om det faktiske antal af transaktioner.Den foreslåede regel i BBR-loven om, at oplysninger om energiforbruget, der allerede er indberettet tilEnerginet.dk, skal kunne videregives til BBR, vil udgøre en begrænset administrativ lettelse for virksomhe-derne. Forslaget om ændringen af BBR-loven med henblik på en mere effektiv administration af ordningernevedrørende energimærkning af bygninger og eftersyn af kedel- og varmeanlæg vil ligeledes give mindreadministrative lettelser for erhvervslivet.Den øvrige del af forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at indebære nye administrative byr-der eller lettelser for erhvervslivet.Forslaget om, at skorstensfejerne, som er godkendte som tekniske eksperter til eftersyn af kedel- og varme-anlæg, forpligtes til at oplyse om pligten til eftersyn af kedel- og varmeanlæg, hvor dette ikke er blevet fore-taget, vil indebære mindre og ikke væsentlige byrder for skorstensfejere.Ligeledes vil forslaget om, at ikke kun de bygninger over 250 m2, som de offentlige ejer, men også de byg-ninger, som det offentlige bruger uden at eje dem, skal energimærkes regelmæssigt, indebære en øget udgiftfor udlejere af bygninger til det offentlige på mellem 250 m2og 1.000 m2.. Samtidigt vil det dog medførebedre grundlag for gennemførelse af energibesparelsesforslag.De økonomiske konsekvenser for de installatører, der vælger at blive godkendt til at installere en eller flere

af VE-teknologierne vurderes på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens erfaring med de eksisterende autorisati-onsordninger, at ville koste en virksomhed mellem 10.000 og 15.000 kr. Dette vil dække virksomhedensomkostninger til at opbygge og få systemet godkendt første gang. De løbende omkostninger vurderes til atligge mellem 5.000 og 7.000 kr/år for den enkelte virksomhed. På landplan er der ca. 3500 elinstallatør virk-somheder og ca. 2500 vvs-installatør virksomheder. Det anslås at ca. 70 pct. af el-installatørerne på et tids-punkt vil ønske at opnå kompetencer på VE-området og ca. 60 pct. af vvs-installatørerne vil have et ønskeom at opnå kompetencer på VE-området. På dette grundlag anslås det, at de økonomiske konsekvenser forerhvervsvirksomheder ved indførelse af godkendelsesordninger for installation af små VE-anlæg vil ligge påomkring 30 til 40 millioner om året. Tallene angives med forbehold, idet interessen afhænger af energipoliti-ske tiltag og øvrige handlingsplaner på området.De øvrige forslag har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgerneHvor køber eller erhverver ønsker sælgerfinansieret rådgivning af en energimærkningskonsulent i forbin-delse med køb af en bygning, hvor energimærkningen viser et besparelsespotentiale over et vist niveau, villovforslaget have økonomiske konsekvenser svarende til finansiering af 2-3 timers konsulentrådgivning forde pågældende sælgere eller overdragere.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget forventes at fremme energieffektiviseringen af bygninger, mere effektive små VE-anlæg ogbrugen af vedvarende energi i offentlige bygninger. Dette vil medføre mindre CO2-udledning og dermed enmindsket miljøbelastning.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører dele af bygningsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EUaf 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)) og skaber hjemmel til gennemførel-se af artikel 14, stk. 3 i VE-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28 af 23. maj 2009 omfremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv2001/77/EF og 2003/30/EF). Endvidere suppleres gennemførelsen af artikel 13, stk. 5 i VE-direktivet med enhjemmel til ministeren til at udstede bestemmelser, der yderligere sikrer gennemførelsen af formålet meddenne bestemmelse.Bygningsdirektivet skal være gennemført i national lovgivning senest den 9. juli 2012, og for så vidt angårde bestemmelser, der implementeres med dette forslag, finde anvendelse senest fra den 9. januar 2013. Di-rektivet afløser Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningersenergimæssige ydeevne. Artikel 14, stk. 3 i VE-direktivet skal være gennemført og finde anvendelse senestden 31. december 2012. Gennemførelsesfristen for artikel 13, stk. 5, var 1. januar 2012. Den foreslåedehjemmel til gennemførelse af artikel 13, stk. 5, er alene et supplement til den gennemførelse af bestemmel-

sen, der allerede har fundet sted.Bygningsdirektivets krav om energimærkning ved opførelse, salg og udleje af bygninger samt regelmæssigenergimærkning af større offentlige bygninger (artiklerne 11-12), opslag af energimærker på offentlige byg-ninger og større private bygninger, der ofte besøges af offentligheden (artikel 13), eftersyn af varmeanlæg(artikel 14), klimaanlæg (artikel 15), uafhængige eksperter til energimærkning af bygninger og eftersyn afvarme- og klimaanlæg (artikel 17) samt systemer for uvildig kontrol (artikel 18) gennemføres i lov om ener-gimærkning af bygninger. De dele, der vedrører fastsættelse af krav til nybyggeri, renoveringer af eksiste-rende bygninger og tekniske bygningsinstallationer (artikel 3-8), gennemføres i byggelovgivningen. Be-stemmelsen om sanktioner (artikel 27) gennemføres i begge lovgivninger. De øvrige krav i bygningsdirekti-vet gennemføres med Klima-, energi- og bygningsministeriet som tovholder. Det drejer sig om udviklingenaf en metode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne (arti-kel 5), udarbejdelse af nationale planer for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger (artikel 9), op-stilling og analyse af lister over nationale foranstaltninger og instrumenter, der fremmer direktivets målsæt-ning, men ligger ud over direktivets krav (artikel 10), samt iværksættelse af kampagner og anden informati-onsvirksomhed (artikel 20).8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.Lovforslaget blev den 4. november 2011 udsendt i høring. Følgende myndigheder og organisationer m.v.er blevet hørt:3F Fagligt Fælles Forbund, ABF Andelsboligforeningernes Fællessekretariat, ACE Denmark, Akkredite-ringsinstitutionen, Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autorisere-de Kølefirmaers Brancheforening, BAT-kartellet, BIPS – Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet ogSamarbejde, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark,Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraft-varme, Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr, Byggecentrum, Byggefagenes Kooperative Landssammen-slutning, Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Bygherreforeningen iDanmark, CO-industri, Concito, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Le-jerforeninger, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskByggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv,Dansk Fjernvarmeforening, Dansk Forening for Automatforplejning, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Indu-stri, Dansk Metal, Dansk Solvarmeforening, Dansk Standard, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation,Dansk Vindmølleforening, Danske Advokater, Danske ARK, Danske Regioner, Danske udlejere, DANVA -Dansk Vand- og Spildevandsforening, Datatilsynet, De Grønne, Den Danske Landinspektørforening, Detøkologiske råd, DFF-edb, DI Byggematerialer, DI Handel, Dong Energy, DS Håndværk og Industri, E. OnDenmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Energi E2, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark,Energiklagenævnet, Energiservice A/S, Energitilsynet, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation,ETA-Danmark A/S, Eurofins Danmark A/S, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen af danske kraft-

varmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af Slutbrugere af Energi, Foreningenaf Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere,Fællessekretariatet for Hovedstadens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord, GasTech, Geoforum Danmark,Greenpeace, Grundfos, HMN, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Jydske Grundejerfor-ening, KL - Økonomisk Sekretariat, KMD, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening,Konstruktørforeningen, KSO-Ordning.dk, Københavns Energi, Københavns Kommune, Københavns Kom-mune - Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomi-forvaltningen, Københavns Er-hvervs Akademi, Landbrug og Fødevarer, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation (LLO), LO, Na-turgas Fyn, NOAH, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, OK a.m.b.a., Olie og Gasbrænder Servicesammenslutningen, OSS, Organisationen for Vedvarende Energi, OR-Ordningen, Parcelhusejernes Lands-forening, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realkreditforeningen, Samvirkende Energi- og Miljøfor-eninger, SKAT, Skorstensfejerlauget, Spar Nord, Statens Byggeforsknings Institut (SBi), Statoil, Statoil Ga-zelle A/S, TUN – Trælast handlerunionen, Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpeordningen, Varme-pumpefabrikantforeningen, VELTEK – VVS og El-tekniske Leverandørers Brancheforening og Vindmølle-industrien.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske og administrativekonsekvenser for stat, kom-muner og regionerBødeindtægt til statskassen ermed stor usikkerhed anslået tilat ligge mellem 1-1,5 mio. kr.Negativeser/merudgifterUdgifter til gennemførelse afhåndhævelsessystem anslås til2 mio. kr. til IT og 1 årsværk(etableringsomkostninger)samt 3-4 årsværk pr. år.Finansiering af et sekretariatfor en eftersynsordning forvarmeanlæg med biobrænd-selskedler vil formentlig fore-gå via gebyropkrævning. Her-udover vil muligvis være enrække mindre opgaver forEnergistyrelsen til drift af ord-ningen.ImplementeringafVE-direktivets art. 14, stk. 3, inde-bærer et vist øget ressource-forbrug hos Sikkerhedsstyrel-konsekven-

herunder udarbejdelse af be-kendtgørelser,udviklingyderligere værktøjer til for-midling, som vil kunne finan-sieres inden for de eksisteren-de bevillinger for Klima-,Energi- og Bygningsministeri-et.Eventuelle konsekvenser afhjemlen til at stille krav omøgning af andele af vedvaren-de energi i offentlige bygnin-ger, vil blive afklaret i forbin-delse med den konkrete ud-møntning af hjemlerne.Økonomiske konsekvenser forerhvervslivetIngenMindre økonomiske konse-kvenser i forbindelse med kravom opslag af energimærker ibygninger over minimum 600m2(bruttoetageareal), der oftebesøges af offentligheden.Regelmæssig energimærkningaf bygninger, det offentligelejer, vil samlet set medføremindreøkonomiskekonse-kvenser for udlejere af byg-ninger under 1.000 m2. Samti-digt vil det dog medføre bedre

grundlag for gennemførelse afenergibesparelsesforslag.Reglerne om håndhævelse afordningen for kedel- og var-meanlæg vil medføre mindre,ikke væsentlige byrder forskorstensfejererne.De økonomiske konsekvenserfor installatører, der vælger atblive godkendt til at installereVE-anlæg, anslås til samlet atbeløbe sig til ca. 30-40 mio.kr. om året.Administrative konsekvenserfor erhvervslivetDen foreslåede regel om, atoplysninger om energiforbru-get, der allerede er indberettettil Energinet.dk, skal kunnevideregives til BBR, vil udgø-re en begrænset administrativlettelse for virksomhederne,som ikke længere pålægges atindberette oplysningerne togange.Forslaget om ændringen afBBR-loven med henblik på enmere effektiv administration afordningerne vedrørende ener-gimærkning af bygninger ogeftersyn af kedel- og varmean-læg vil ligeledes give mindreadministrativeerhvervslivet.lettelserforKravet om, at energimærknin-gen fremgår af eventuel an-noncering ved salg og udleje,forventes ifølge Center forKvalitet i Erhvervsregulering(CKR) at medføre nye admini-strative byrder for de virksom-heder, der er involveret i salgog udlejning af bygninger,svarende til ca. 1.700 timerårligt på samfundsniveau. Idette estimat skal tages forbe-hold for en række usikker-hedsmomenter.Lovforslaget forventes at havemindre administrative konse-kvenser for de erhverv, derbliver berørt af kravet om op-slag af udarbejdede energi-mærkninger i bygninger medet samlet etageareal på over600 m2, som ofte besøges afoffentligheden. Således vil deti kontroløjemed kunne blive

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (lovens titel)Fodnoten foreslås affattet således, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører deleaf Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjene-ster samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 64, og dele af Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne(omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr, L 153, side 13.I den gældende lovs fodnote er der også henvist til dele af Rådets direktiv 93/76/EØF af 13. september1993 om begrænsning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (SAVE), EF-Tidende 1993, nr. L 237, side 28, dele af Rådets direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen i var-meproducerende anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller alleredeeksisterende ikkeindustrielle bygninger, samt om isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand iikkeindustrielt nybyggeri, EF-Tidende 1978, nr. L 52, side 32, og dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne, EF-Tidende 2003 nr. L 1,side 65. Efter forslaget udgår henvisningerne til disse direktiver, da de pågældende direktiver ikke er gæl-dende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.Til nr. 2I den gældende lov tager energimærkningen udgangspunkt i ejendomsbegrebet, der består af ét matrikel-nummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet, jf. lov om udstykningog anden registrering i matriklen. Dette betyder, at en energimærkning omfatter alle bygninger på ejendom-men.Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt, da de begivenheder, der udløser krav om energimærkning, of-test knytter sig til den enkelte bygning. Det er f.eks. uhensigtsmæssigt, at salg eller udleje af en lejlighed i enbygning på en ejendom med flere bygninger, skal udløse energimærkning af alle bygninger, fordi det kun erenergiforholdene for den bygning, som lejligheden er beliggende i, der har relevans i den givne sag.Det fremgår endvidere af lovteksten, at en bygning defineres på samme måde som i BBR, hvor en bygning

defineres som ”sammenhængende bebyggelse, der er opført på en selvstændig ejendom, og som i det væsent-lige er opført af ensartede materialer og med omtrent samme antal etager. Endvidere skal bebyggelsen haveensartede adgangsforhold (fx direkte adgang til vej eller indirekte adgang gennem port eller lignende)”.I henhold til § 3 stk. 6, kan klima- energi- og bygningsministeren fastsætte en anden afgrænsning af ener-gimærkningen end en samlet fast ejendom, hvilket er udnyttet i bekendtgørelsen om energimærkning (nr. 61af 27. januar 2011), således at energimærkningen udarbejdes for den enkelte bygning.Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af lovteksten, således at ordet ”ejendom” i forskelligeformer overalt i loven ændres til ”bygning” i forskellige former. Hermed bringes loven ajour med den prak-sis, der har vist sig at være hensigtsmæssig.Forslaget indebærer ikke ændringer i de eksisterende undtagelser fra energimærkning af bygninger, herun-der undtagelser af bygninger med et samlet etageareal under 60 m2, som med hjemmel i den gældende be-stemmelse i lovens § 2, stk. 3, er fastlagt ved bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Der henvisesherved endvidere til bemærkningerne til L 136 af 17. marts. 2005.Til nr. 3 (§1, 1. pkt.)Baggrunden for den foreslåede præcisering af lovens formålsparagraf er at tydeliggøre VE-direktivets mål-sætning om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder i bygninger gennem fastsættelse afmål, der øger andelen af energi fra vedvarende energikilder. Herved tydeliggøres også de samfundshensynog overordnede målsætninger om at reducere energiafhængigheden, herunder forbruget af fossile brændstof-fer, og udledning af drivhusgasser, der siden 2002 har ligget til grund for bygningsdirektivet, der blev omar-bejdet i 2010.Til nr. 4 (overskriften til kapitel 2)Den foreslåede tilføjelse til overskriften til kapitel 2 er en konsekvens af den foreslåede § 2 a, jf. bemærk-ningerne til nr. 5.Til nr. 5 (§ 2 a)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsæt-te regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens områ-de. Bemyndigelsen tænkes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af direktivet eller gennemførelseaf andre retsakter, der overvejende er af teknisk karakter, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderlige-re regler for at gennemføre eksisterende retsakter. Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvorDanmark og de øvrige EU-lande er forpligtede til at gennemføre en ændring af direktivet i national lovgiv-ning og hvor den enkelte medlemsstat ikke overlades noget betydningsfuldt skøn i forhold til gennemførel-sen af indholdet af direktivet. Folketingets Europaudvalg og Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsud-valg vil få forelagt de eventuelle ændringer af EU-retten i overensstemmelse med procedurerne herfor.

Bestemmelsen vil finde anvendelse som supplement til de bemyndigelser, der indgår i loven i øvrigt.Til nr. 6 (§ 3, stk. 1)I lighed med forslagets nr. 2 indebærer den foreslåede ændring en præcisering af lovteksten, således at or-det ”ejendom” i forskellige former overalt i loven ændres til ”bygning” i forskellige former. Hermed bringesloven ajour med den praksis, der har vist sig at være hensigtsmæssig. Se tillige vedrørende afvigelser fradenne afgrænsning bemærkningerne til nr. 7.Til nr. 7 (§ 3, stk. 5-7)Den foreslåede ændring af den gældende bestemmelse i§ 3, stk. 5,reflekterer, at der ikke siden 2008 er fo-retaget flere personlige beskikkelser af energikonsulenter, og at alle eksisterende personlige beskikkelserstod til udløb senest den 30. april 2011. Fra 1. maj 2011 udarbejdes energimærkning af bygninger som ud-gangspunkt af certificerede energimærkningsfirmaer eller af personer, der i henhold til EU’s bestemmelserog aftaler om arbejdskraftens frie bevægelighed mellem medlemsstaterne m.v. har mulighed for at udarbejdeenergimærkninger af bygninger i Danmark.Den foreslåede bestemmelse istk. 6,indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til isærlige tilfælde at fravige den generelle regel i § 3, stk. 5, og fastsætte regler om, at Energistyrelsen eller enperson eller virksomhed, der ikke opfylder de almindelige krav efter regler fastsat i medfør af § 24 i loven,kan udarbejde energimærkninger.Denne bemyndigelse vil kunne anvendes i forbindelse med energimærkning uden bygningsgennemgang,som blev indført ved bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger (nr. 61 af 27. januar 2011). Energi-mærkning uden bygningsgennemgang kan anvendes for enfamiliehuse, der er under 25 år gamle, hvor dererfaringsmæssigt er meget få rentable energibesparelser. Det er Klima-, Energi- og Bygningsministerietsvurdering, at de faglige krav, der er behov for at stille til virksomheder eller personer, der udfører disse ener-gimærkninger, er lavere end for de energimærkninger, der forudsætter en konkret gennemgang af den enkeltebygning. Derfor vurderes det, at der vil være mulighed for at nedsætte omkostningerne til disse energimærk-ninger, hvis der gives mulighed for, at de kan udarbejdes af andre end de virksomheder og personer, der harkompetence på energikonsulentniveau. De almindelige bestemmelser om tilsyn og klageadgang vil findeanvendelse i forbindelse med energimærkning uden bygningsgennemgang.Den foreslåede bestemmelse istk. 7,om at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om,at andre afgrænsninger end den enkelte bygning lægges til grund ved energimærkning af bygninger ellergrupper af bygninger, er en konsekvens af, at bygningsbegrebet lægges til grund for energimærkningen, jf.herved forslagets nr. 2 m.fl. Der er en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov i forhold til ejendomsbe-grebet, der her er udgangspunktet for energimærkningen. Udmøntningen i gældende lovgivning om, at byg-ningsenheder kan danne grundlag for energimærkning forudsættes videreført. Det findes hensigtsmæssigt atbevare muligheden for i konkrete tilfælde også at kunne fastsætte en anden afgrænsning. Den fleksibilitet,

som ministeren i den gældende lov har til at fastlægge særlige afgrænsninger i særlige tilfælde opretholdeshermed. Det forudsættes, at der herudover eventuelt kan opstå tilfælde, hvor der indgives en ansøgning omdispensation fra kravet i § 3, stk. 1 om at energimærkningen er knyttet til den enkelte bygning, således at enanden afgrænsning i stedet finder anvendelse. I disse tilfælde skal klima-, energi- og bygningsministerenkunne træffe en konkret afgørelse herom. Der vil blive lagt vægt på, at sådanne andre afgrænsninger giver enmere hensigtsmæssig energimærkning.Til nr. 8 (§ 4, stk. 4 og § 5, stk. 2)I forlængelse af forslaget til en ny bestemmelse i § 3, stk. 6, der giver klima-, energi- og bygningsministe-ren mulighed for at fastsætte regler om, at energimærkninger uden bygningsgennemgang kan udarbejdes afen institution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet eller af en person eller virksomhed, der ikke erberettiget til at udarbejde energimærkning med bygningsgennemgang efter de almindelige regler i § 24 (jf.forslagets nr. 7), foreslås det, at udvide bestemmelserne i henholdsvis§ 4, stk. 4 og § 5, stk. 2,således at ikkekun virksomheder og personer, der er berettigede til at udarbejde energimærkninger efter regler fastsat imedfør af § 24, som det er tilfældet efter gældende ret, men også institutioner, personer eller virksomheder,der er berettigede til at udarbejde energimærkninger efter regler fastsat i medfør af bestemmelsen i den fore-slåede § 3, stk. 6, vil kunne pålægges pligt til at indberette udarbejdede energimærkninger til et register, lige-som ejere af bygninger kan pålægges at give oplysninger til brug for energimærkningen til den institution,person eller virksomhed, der udfører energimærkningen i henhold til regler fastsat efter den foreslåede be-stemmelse i § 3, stk. 6.Til nr. 9 (ophævelse af § 4, stk. 5)Reglen om, at energimærkning udarbejdet af en intern energikonsulent ikke er gyldig i forhold til krav omfremlæggelse af energimærkning ved salg, udleje, overdragelse af brugsret eller ved nybyggeri, foreslås op-hævet, da det ikke længere er aktuelt at bruge personligt beskikkede energikonsulenter, herunder interneenergikonsulenter.Til nr. 10 (§ 6, stk. 2-4)Det foreslås, at § 6, stk. 2-4, ophæves, jf. også det tilsvarende forslag i nr. 13.De gældende bestemmelser i§ 6, stk. 2og3,om at købere, der ikke får udleveret den lovpligtige energi-mærkning ved indgåelse af aftaler om køb, selv kan lade energimærkningen udføre for sælgers henholdsvisejerforeningens regning er en videreførelse af lignende hjemler i den tidligere gældende lov nr. 485 af 12.juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Disse bestemmelser blev indført med hen-blik på at give sælgeren et incitament til at få udført energimærkningen selv og som alternativ til bestemmel-ser om sanktioner, som f.eks. bøder. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har ikke været forelagt eksem-pler på, at disse bestemmelser har været anvendt i praksis og således skulle have virket efter hensigten. Da

det er et krav efter bygningsdirektivet, at der skal fastsættes bestemmelser om sanktioner for overtrædelse afnationale bestemmelser, der er vedtaget for at gennemføre direktivet, foreslås det derfor, at der indføres be-stemmelser om sanktioner ved sælgerens manglende udlevering af energimærkning til køberen eller ejerfor-eningens manglende udlevering af energimærkning til sælgeren, jf. forslaget nr. 59. Den foreslåede ophævel-se af de gældende bestemmelser i stk. 2 og 3 er en konsekvens heraf.Efter den gældende bestemmelse istk. 4kan bestemmelserne i den gældende § 6, stk. 1-3, om udarbejdelseog udlevering af energimærkningen i forbindelse med salg, ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skadefor køberen. Den gældende lov har ikke en tilsvarende bestemmelse om, at bestemmelsen i den gældende §6, stk. 5, ikke ved aftale mellem parterne kan fraviges. Dette har givet anledning til uklarhed om, hvornår enejerforening aftaleretligt kan forpligte den enkelte ejerlejlighedsindehaver til selv at få udarbejdet en energi-mærkning. Dette er baggrunden for den foreslåede ophævelse af den gældende bestemmelse i stk. 4. Ophæ-velsen vil indebære, at der heller ikke er mulighed for at fravige bestemmelsen i den gældende stk. 5, om atdet altid er ejerforeningen, der har ansvaret for snarest muligt og uden beregning at fremlægge en energi-mærkning forud for eventuel annoncering til salg og inden et eventuelt salg af ejerlejligheden. Ophævelsenaf stk. 4 indebærer således, at alle bestemmelser i § 6 ligestilles og dermed, at ingen af forpligtelserne omfat-tet heraf kan fraviges ved aftale.Til nr. 11 (§ 6, stk. 5, 1. pkt., og § 8, stk. 4, 1. pkt.)De foreslåede ændringer af de gældende bestemmelser i§ 6, stk. 5, 1. pkt.,og§ 8, stk. 4, 1. pkt.,er en kon-sekvens af, at kravet om synliggørelse af energimærket i annoncer ved annoncering til salg i kommerciellemedier udvides til at gælde i forbindelse med alle salg, der annonceres i kommercielle medier og ikke kunskal gælde salg, der formidles af en ejendomsformidler efter formidlingsbekendtgørelsen. Ændringen vilindebære en udvidelse af ejerforeningens forpligtelse, således, at ejerforeningen er forpligtet til ved påkrav atudlevere en energimærkning til en ejerlejlighedshaver, der skal sikre, at energimærket synliggøres i annoncerved annoncering i kommercielle medier til salg af lejligheden.Til nr. 12 (§ 6, stk. 5, 2. pkt.)Den gældende bestemmelse i§ 6, stk. 5, 2. pkt.,om at en ejer af en ejerlejlighed kan lade energimærknin-gen udføre for ejerforeningens regning, hvis ejerforeningen ikke efter påkrav udleverer en energimærkningtil den pågældende i forbindelse med annoncering til salg og salg af ejerlejligheden, blev indført med henblikpå at give en ejer af en ejerlejlighed bedre mulighed for at opfylde sin forpligtelse til at fremlægge en ener-gimærkning ved salg i de tilfælde, hvor ejerforeningen som er ansvarlig for udarbejdelsen af energimærknin-gen ikke allerede har gjort dette. Dens betydning skal bl.a. ses i lyset af, at der ikke var indført bestemmelserom sanktioner for ejeres manglende fremlæggelse af energimærkninger i forbindelse med salg. Klima-,Energi- og Bygningsministeriet har ikke været forelagt eksempler på, at denne bestemmelse har været an-vendt i praksis og således skulle have virket efter hensigten. Da det er krav efter bygningsdirektivet, at der

skal fastsættes bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget for atgennemføre direktivet, foreslås det derfor, at der indføres bestemmelser om sanktioner ved foreningensmanglende udlevering af energimærkning til sælgeren, jf. forslaget nr. 59. Den foreslåede ophævelse af dengældende bestemmelse i § 6, stk. 5, 2. pkt., er en konsekvens heraf.Til nr. 13 (§ 7, stk. 3)Forslaget er en lovteknisk konsekvens af det foreslåede nr. 10, der henvises til bemærkningerne hertil.Til nr. 14 (§ 8, stk. 1, 1. pkt.)I lighed med forslagets nr. 2 m.fl. indebærer den foreslåede ændring en præcisering af lovteksten, såledesat ordet ”ejendom” generelt i loven ændres til ordet ”bygning”. Hermed bringes loven ajour med den praksis,der har vist sig at være hensigtsmæssig. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.Til nr. 15 (§ 8, stk. 2 og 3)I lighed med forslagets nr. 10 foreslås det, at § 8, stk. 2 og 3 ophæves.Den gældende bestemmelse i§ 8, stk. 2,om, at erhververe, der ikke får udleveret den lovpligtige energi-mærkning ved indgåelse af aftaler om overdragelse, selv kan lade energimærkningen udføre for boligfælles-skabets regning, svarer til de gældende bestemmelser i § 6, stk. 2 og 3, som foreslås ophævet i forlagets nr.10. Baggrunden for den foreslåede ophævelse i stk. 2 er identisk med den baggrund, der er anført til forsla-gets nr. 10 vedr. § 6, stk. 2 og 3.Den gældende bestemmelse istk. 3om, at bestemmelserne i den gældende § 8, stk. 1 og 2, om udarbejdel-se og udlevering af energimærkningen i forbindelse med overdragelse, ikke ved aftale mellem parterne kanfraviges til skade for erhververen, svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 4, som foreslås op-hævet i forslagets nr. 10. Baggrunden for at forslaget om at ophæve § 8, stk. 3, er den samme som den bag-grund, der er anført under forslagets nr. 10 (vedrørende § 6, stk. 4). Ophævelse af den gældende bestemmelsei stk. 3, vil indebære, at der heller ikke er mulighed for at fravige bestemmelsen i den gældende stk. 4, om atdet altid er boligfællesskabet, der har ansvaret for snarest muligt og uden beregning at fremlægge en energi-mærkning forud for eventuel annoncering i kommercielle medier til overdragelse og inden en eventuel over-dragelse af boligenheden. Ophævelsen af stk. 3, indebærer således, at alle bestemmelser i § 8 ligestilles ogdermed, at ingen af forpligtelserne omfattet heraf kan fraviges ved aftale.Til nr. 16 (§ 8, stk. 4, 2. pkt.)I lighed med forslagets nr. 12 foreslås det, at § 8, stk. 4, 2. pkt., ophæves.Den gældende bestemmelse i§ 8, stk. 4, 2. pkt.om, at en overdrager kan lade energimærkningen udføre forboligfællesskabets regning, hvis boligfællesskabet ikke efter påkrav udleverer energimærkningen til overdra-geren, svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 5, 2. pkt., som foreslås ophævet i forslagets nr.

12. Baggrunden for forslaget om at ophæve § 8, stk. 4, 2. pkt., er den samme som den baggrund, der er anførtunder forslagets nr. 12.Til nr. 17 (§§ 8 a-8 c)Den foreslåede bestemmelse i§ 8 aindebærer, at sælger, udlejer eller overdrager af andel m.v. skal sikre,at energimærket (bygningens indplacering på A til G-skalaen) synliggøres ved annoncering i kommerciellemedier. Forslaget udmønter bygningsdirektivets krav om, at energimærkningens indikator (energimærket),skal synliggøres ved annonceringen. Forslaget indebærer, at ansvaret for annonceringen påhviler sælgeren,udlejer eller overdrager. Forpligtelsen er indskrænket til annoncering i kommercielle medier.Den foreslåede bestemmelse i§ 8 bindebærer, at hvor salg, udleje eller overdragelse varetages af formid-ler, skal formidleren sikre, at energimærket synliggøres i forbindelse med eventuel annoncering i kommerci-elle medier. Der er således med denne bestemmelse og bestemmelsen i§ 8 atale om, at såvel ejer som for-midler er forpligtede til at sikre synliggørelse af energimærket ved annoncering. Den foreslåede bestemmelsei§ 8 b, stk. 2,indebærer, at hvor salg eller overdragelse sker ved ejendomsformidler i henhold til formid-lingsbekendtgørelsen (salg af fast ejendom) eller bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning i for-bindelse med køb og salg af andele i andelsboligforeninger m.v., vil kravet til ejendomsformidleren om atsynliggøre energimærket ikke være omfattet af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, men der-imod i overensstemmelse med gældende retstilstand fortsat være omfattet af en disse to bekendtgørelser, derer udstedt i medfør af lov om omsætning af fast ejendom.De foreslåede bestemmelser i§ 8 b, stk. 3,der ændrer den gældende lovs § 8 a indebærer, at den gældendeforpligtelse for sælger eller overdrager til at udlevere energimærkningen til den ejendomsformidler, der haransvar for formidling af salg eller overdragelse efter en af de to formidlingsbekendtgørelser, udvides således,at alle sælgere, udlejere eller overdragere forpligtes til at udlevere energimærkningen til formidleren i for-bindelse med salg, udleje eller overdragelser, hvis de benytter sig af formidler, uanset om der er tale om enejendomsformidler i henhold til de to formidlingsbekendtgørelser eller anden formidler, der i forbindelsemed formidlingen annoncerer kommercielt.Den foreslåede bestemmelse i§ 8 cindebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte reg-ler om, at sælgeren af en bygning kan pålægges at betale for, at køberen af en bygning modtager rådgivningfra en energikonsulent om energimærkningen og de foreslåede energibesparelser. Reglen tænkes udmøntetsåledes, at køberens ret til at modtage rådgivning kun udløses, når energimærkningen afdækker rentableenergibesparelser over et givet niveau. Det planlægges at lægge dette niveau på ca. 3.000 kr. i reduceredeenergiomkostninger per år ved gennemførelsen af alle rentable besparelser. En energibesparelse er rentabel,når tilbagebetalingstiden er mindre end levetiden for den givne foranstaltning. Med disse forudsætninger vilder være tilbud om rådgivning for ca. 20 pct. af enfamiliehusene.For at sikre sælgeren, at betalingen til rådgivningen holder sig inden for et rimeligt niveau, vil klima-,energi- og bygningsministeren fastsætte et loft over honorarets størrelse, således at dette, inklusiv transport,

svarer til ca. 2-3 timers rådgivning, inkl. transport. Det forventes, at dette vil svare til ca. 2-3.000 kr. inkl.moms. Samtidigt vil der blive fastsat regler om, hvad rådgivningen skal omfatte for at sikre at rådgivnings-ydelsen fokuserer på energimærkningen og energibesparelser frem for at dreje sig om andre forhold.Reglerne forventes udmøntet således, at køber senest i forbindelse med indgåelse af salgsaftalen skal giveudtryk for om denne tager mod tilbuddet, således at sælger på dette tidspunkt har klarhed om, hvorvidt denneskal afholde omkostningerne til rådgivning.Den foreslåede bestemmelse istk. 3,giver klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at fast-sætte en afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde. Formuleringen ”m.v.” henviser til ejerlejlighe-der samt andele, anparter eller aktier i et boligfællesskab, hvor der til andelen, anparten eller aktion er knyttetbrugsret til en boligenhed i boligfællesskabets bygning eller bygninger. Den foreslåede bemyndigelse tænkesudmøntet således, at retten til køberrådgivning alene finder anvendelse i de tilfælde, hvor køberen eller er-hververen har en bestemmende indflydelse på energirenovering af bygningen. Bemyndigelsen tænkes altsåprimært anvendt i forhold til salg af enfamiliehuse modsat andels- eller ejerlejligheder og lign. i etagebolig-bebyggelse.Det planlægges ikke at tilbyde rådgivning til købere af institutioner eller større bygninger med lejlighedereller erhvervsenheder. Dette skyldes, at købere af disse bygninger formodes at være professionelle bygning-sejere.I forbindelse med etablering af en rådgivningsordning, som den foreslåede, kan klima-, energi- og byg-ningsministeren fastsætte regler om, under hvilke omstændigheder køberen kan gøre brug af sin ret, hvilkendokumentation der skal foreligge ved anvendelse af retten samt regler for betaling af den person eller virk-somhed, som udfører rådgivningen. Ministeren kan desuden fastsætte regler om, hvor lang tid efter salgsafta-len køber senest skal gøre brug af sin ret til at modtage rådgivning.Rådgivningen skal udføres af en person eller virksomhed, der er berettiget til at udarbejde energimærknin-ger efter regler fastsat i medfør af lovens § 24, jf. § 3, stk. 5.Til nr. 18 (§ 10, stk. 1)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 10, stk. 1,er en konsekvens af forslagets nr. 17, hvorefter kra-vet om, at energimærket medtages ved annoncering til salg gennem ejendomsformidler, udvides til at gældekommerciel annoncering i forbindelse med alle former for salg og udleje af bygninger. Endvidere er forsla-get en konsekvens af forslagets nr. 23, hvorefter ejer skal sikre synlig opsætning af udført energimærkning ibygninger, der ofte besøges af offentligheden. Bestemmelsen indebærer, at energimærkninger, der udleverestil formidlere, anvendes af sælgere eller formidlere i forbindelse med kommerciel annoncering til salg, udlejeeller overdragelse af bygning eller bygningsenhed eller anvendes af rådighedshavere efter § 15 a, er gyldige.Hvis der foreligger flere gyldige energimærkninger, skal energimærket stamme fra den senest udarbejdede afdisse.

Til nr. 19 (§ 10, stk. 2)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 10, stk. 2,er en konsekvens af forslagets nr. 17, hvorefter kra-vet om, at energimærket medtages ved annoncering til salg gennem ejendomsformidler, udvides til at gældekommerciel annoncering i forbindelse med alle former for salg og udleje af bygninger. Den foreslåede be-stemmelse indebærer, at regler om elektronisk udlevering af energimærkninger omfatter udlevering til for-midlere, der skal anvende dette i forbindelse med kommerciel annoncering til salg, udleje eller overdragelseaf en bygning eller bygningsenhed.Til nr. 20 (§ 11, stk. 3)Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i§ 11, stk. 3,indebærer, at ministerens bemyndigelse til atfastsætte regler om, at byggetilladelser skal vedlægges oplysninger om mulighederne for alternative systemertil opvarmning, ophæves. Denne bemyndigelse blev oprindeligt indsat i loven med henblik at opfylde enbestemmelse i bygningsdirektivet om, at bygherrer inden indsendelse af byggetilladelser skal overveje mu-lighederne for alternative højeffektive systemer med eksempelvis VE-anlæg og tage disse i betragtning iforbindelse med nybyggeri.Det vurderes, at dette krav allerede er opfyldt på grund af reglerne om energirammen i bygningsdirektivet.Ifølge disse regler tilskyndes bygherren til at overveje alternativ forsyning med vedvarende energi eller andretilsvarende højeffektive alternative forsyningsformer, idet bygningsnær VE-produktion modregnes energi-rammen. Bygherren skal således afveje VE-produktion i forhold til øget isolering, hvilket indebærer at direk-tivets krav til at bygherren skal overveje alternativ varmeforsyning anses for opfyldt. Der er således ikkebehov for denne bemyndigelse.Til nr. 21 (§ 13)Den gældende bestemmelse i§ 13,om at energimærkning af en ny bygning kun kan anvendes i forbindelsemed salg, leje eller overdragelse af brugsret efter §§ 6-8, hvis energimærkningen omfatter en energimærk-ning af hele ejendommen, blev medtaget i den gældende lov, hvorefter en energimærkning som udgangs-punkt omfatter alle bygninger beliggende på en samlet fast ejendom. Som det fremgår af bemærkningerne tillovforslagets nr. 2, har dette vist sig uhensigtsmæssigt, hvorfor det foreslås, at energimærkning som ud-gangspunkt udarbejdes for den enkelte bygning og ikke alle bygningerne på en samlet fast ejendom. Medforslaget i nr. 7, bemyndiges klima-, energi- og bygningsministeren dog til at fastsætte regler om, at andreafgrænsninger end den enkelte bygning kan lægges til grund ved energimærkning af en bygning eller grupperaf bygninger.Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13, er en konsekvens af, at en energimærkning som udgangs-punkt ikke længere omfatter alle bygninger på en ejendom, men udarbejdes på bygningsniveau, jf. forslagetsnr. 2. Den foreslåede ændring indebærer, at for de tilfælde, hvor ministeren måtte have fastsat bestemmelser

om en anden afgrænsning end den enkelte bygning for energimærkningen, så vil en energimærkning af en nybygning, der falder inden for denne kategori, kun kunne anvendes i forbindelse med salg, leje eller overdra-gelse, hvis energimærkningen omfatter alle de bygninger, der er omfattet af denne anden afgrænsning.Til nr. 22 (§ 14)I lighed med forslagets nr. 2 m.fl. indebærer den foreslåede ændring en præcisering af lovteksten, såledesat ordet ”ejendom” generelt i loven ændres til ”bygning”. Dermed bringes loven ajour med den praksis, derhar vist sig at være hensigtsmæssig. Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.Til nr. 23 (kapitel 6 a, § 15 a)Den foreslåede bestemmelse i§ 15 aindebærer, at hvis der foreligger en energimærkning for en bygning,hvor et samlet etageareal på over 600 m2ofte besøges af offentligheden, skal ejeren og i givet fald rå-dighedshaveren over bygningen sikre, at denne energimærkning opslås på et sted, der er tydeligt for offent-ligheden. Bestemmelsen implementerer bygningsdirektivet, der har et krav om, at medlemsstaterne gennem-fører sådanne bestemmelser. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at butikker, teatre, banker, hotellerm.v., som ofte besøges af offentligheden, skal opsætte energimærkningen på et sted, så den er synlig for of-fentligheden. Om forslagets anvendelse af etageareal på over 600 m2overfor bygningsdirektivets anvendelseaf nytteareal henvises til de almindelige bemærkninger pkt 2.3.2.Hvis det areal, som ofte besøges af offentligheden, ligger i en bygning, hvor der ikke er krav om energi-mærkning, eller hvis energimærkningen for bygningen ikke længere er gyldig, og der ikke er krav om, atmærkningen fornyes, er der ikke krav om opslag. Kravet indebærer derfor ikke en udvidelse af pligten til atlade udarbejde energimærkninger.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det i udgangspunktet er ejeren, der skal sikre, at energimærk-ningen med angivelse af energimærket (bygningens indplacering på A til G-skalaen) opsættes. I de tilfælde,hvor ejeren ikke har fuld råderet over bygningen eller pågældende areal, indebærer den foreslåede bestem-melse, at rådighedsindehaveren skal sikre, at mærkningen er opsat. Der vil her således være tale om, at beggeparter har en forpligtelse i relation til at sikre opsætning.Den foreslåede bestemmelse istk. 2indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til atfastsætte regler om, at energimærkningen også skal være offentligt tilgængelig på anden måde. Hensigtenmed denne regel er, at klima-, energi- og bygningsministeren i lighed med det eksisterende krav i den gæl-dende lov § 20 for offentlige bygninger, kan fastsætte regler om, at energimærkninger skal være offentligttilgængelige på anden måde. Dette kunne eksempelvis være i elektronisk form på den pågældende ejers ellerlejers hjemmeside, som det gælder for statens bygninger.Kontrollen med overholdelsen af denne bestemmelse vil ske i medfør af den foreslåede ændring af lovens§ 30 a, jf. forslaget nr. 55.

Til nr. 24 (§ 16, stk. 2)Den foreslåede ændring af bestemmelsen § 16, stk. 2, indebærer en udvidelse af klima-, energi- og byg-ningsministerens hjemmel til at etablere eftersynsordninger for kedel- og varmeanlæg uanset brændselsform.Den foreslåede ændring gennemfører bygningsdirektivets krav om, at også varmeanlæg med biobrændsels-kedler omfattes af kravet om regelmæssigt eftersyn, jf. afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger. Det ersåledes nødvendigt at tildele klima-, energi- og bygningsministeren en hjemmel til, at etablere en eftersyns-ordning for varmeanlæg med biobrændselskedler, såfremt artikel 14 vælges at blive implementeret ved ensådan ordning for så vidt angår varmeanlæg med biobrændselskedler.Til nr. 25 (§ 18, stk. 1)Den foreslåede ændring af§ 18, stk. 1er en konsekvens af den nye bestemmelse i § 18, stk. 2, hvorefterklima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at skorstensfejere som led i et skorstensfejer-besøg skal oplyse ejeren om pligten til at få foretaget eftersyn af kedel- og varmeanlæg, hvis dette ikke alle-rede er foretaget. Der henvises i øvrigt til nr. 26.Til nr. 26 ( § 18, stk. 2)Den foreslåede bestemmelse i§ 18, stk. 2bemyndiger klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætteregler om, at tekniske eksperter til eftersyn af kedel- og varmeanlæg, der i forbindelse med deres arbejde somskorstensfejere besøger en bygning, og i den forbindelse erfarer at bygningens kedel- eller varmeanlæg ikkehar fået udført eller har planlagt at få udført et lovpligtigt eftersyn, skal oplyse bygningsejeren om pligten tilat foretage eftersynet. Den tekniske ekspert foreslås desuden tildelt en ret til, at fremsætte tilbud til bygning-sejeren om at få foretaget eftersynet.Skorstensfejeren er den person, som foretager fejning af skorstenen efter bekendtgørelse om brandværns-foranstaltninger for skorstene og ildsteder, som er udstedt i medfør af byggeloven. Sådanne skorstensfejerekan også blive godkendt som tekniske eksperter til eftersyn af kedel- og varmeanlæg i medfør af bekendtgø-relse om eftersyn af kedel og varmeanlæg i bygninger. Det er i tilfælde, hvor skorstensfejeren også er god-kendt som teknisk ekspert, at den tekniske ekspert skal oplyse om pligten til at foretage de lovpligtige efter-syn. Og i denne situation at den tekniske ekspert foreslås tildelt en ret til at fremsætte tilbud til husejeren omat eksperten foretager eftersynene.Med henblik på en mere effektiv håndhævelse, foreslås der ligeledes med lovforslaget indført en bemyndi-gelse til at fastsætte regler om, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udstede påbud og administrativebødeforlæg til ejere af kedel- og varmeanlæg, som ikke har fået udført den lovpligtige måling eller udført detlovpligtige eftersyn, jf. lovforslagets nr. 58. Klima-, og energi- og bygningsministeren vil efter forslagethåndhæve reglerne ved udtagelse af stikprøver. Skorstensfejeren kan i den forbindelse hjælpe den bygningse-jer, der ikke har fået foretaget den relevante eller det relevante eftersyn med at gøre opmærkom på fristen for

måling eller eftersyn, således at ejeren af bygningen ikke sanktioneres. Efter at have gjort bygningsejerenopmærksom på fristen, kan skorstensfejeren fremsætte et tilbud om at få arbejdet udført i sin egenskab afteknisk ekspert til eftersyn af oliefyrede kedel- og varmeanlæg.Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med § 12 i bekendtgørelsen om eftersyn af kedel- og varmean-læg i bygninger. Efter denne bestemmelse kan skorstensfejere, der under fejningsarbejdet bliver opmærk-somme på, at der ikke foretaget energimåling af et oliefyret kedelanlæg i overensstemmelse med bekendtgø-relsen, meddele Energistyrelsen dette. Når Energistyrelsen ad denne vej får meddelelse om, at et oliefyr ikkehar fået den lovpligtige måling, og styrelsen som følge heraf kan undersøge sagen nærmere, vil det være enhjælp for bygningsejeren at blive gjort opmærksom på fristen og få et tilbud på målingen eller eftersynet meddet samme af skorstensfejeren, så bygningsejeren undgår påbud eller bødeforlæg fra klima-, og energi- ogbygningsministeren. Det sikres således, at alle personer, hvis oliefyr indberettes til Energistyrelsen af skor-stensfejeren i medfør af bekendtgørelsens § 12, i forbindelse med oplysning om pligten til energimåling kanfå et tilbud om at få opgaven udført.Til nr. 27 (overskrift til kapitel 8)Den foreslåede præcisering afoverskriftentil kap. 8 tydeliggør, at offentlige bygninger tillige er omfattet afde almindelige regler om energimærkning af bygninger.Til nr. 28 (§ 19, stk. 1)Den foreslåede bestemmelse i§ 19, stk. 1præciserer på lovniveau, at kravet om regelmæssig energimærk-ning af offentlige bygninger gælder for alle bygninger over 250 m2. Kravet er en videreførelse af den tilsva-rende bestemmelse i den gældende bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Den foreslåede be-stemmelse indebærer endvidere en udvidelse af kravet om regelmæssig energimærkning af offentlige byg-ninger til også at gælde for bygninger, som ikke ejes, men lejes og bruges af offentlige myndigheder, ellersom på anden måde stilles til rådighed for det offentliges brug. Der er her til dels tale om direktivimplemen-tering, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1 og 2.1.2.Til nr. 29 (§ 19, stk. 2)Den foreslåede bestemmelse i§ 19, stk. 2om, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte reglerom en anden etagearealsafgrænsning for kravet om regelmæssig energimærkning, således at regelmæssigenergimærkning kan foretages af offentlige bygninger under 250 m2, indebærer en videreførelse og tydelig-gørelse af, at den bemyndigelse, som klima-, energi- og bygningsministeren allerede har i medfør af dengældende lov § 14, også gælder for offentlige bygninger m.v.Til nr. 30 (§ 21, stk. 1, nr. 2 og 7)De foreslåede ændringer af bestemmelsen i§ 21, stk. 1, nr. 2og7om at klima-, energi- og bygningsmini-

steriet kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder skal sikre, at opførelse, drift, ved-ligehold og renovering af bygninger m.v. sker på en energieffektiv måde, indebærer en præcisering medhenblik på dels at tydeliggøre, at drift i denne sammenhæng omfatter såvel renovering som vedligehold, delsat sikre overensstemmelse i ordlyden mellem denne bestemmelse og forslaget nr. 31 og 32, der tydeliggør ogsupplerer implementering af VE-direktivets artikel 13, stk. 5.Til nr. 31 (§ 21, stk. 1, nr. 3)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 21, stk. 1, nr. 3,hvorefter klima-, energi- og bygningsministe-ren bemyndiges til at fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder skal sikre, at opførelse,drift, vedligehold, renovering m.v. af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på en måde, der øger andelenaf energi fra vedvarende energikilder, indebærer en tydeliggørelse af, at ministeren har mulighed for at sikre,at gennemførelsen af bestemmelsen i artikel 13, stk. 5, i VE-direktivet, om at nye offentlige bygninger ogeksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, kommertil at danne forbillede i forbindelse med gennemførelsen af VE-direktivet. Og at dette bl.a. sker gennem lovom fremme af energibesparelser i bygninger.Den foreslåede ændring skal sikre, at det er tydeligt, at karakteren af de krav, som ministeren kan stille tilden offentlige sektor om energieffektiv adfærd, omfatter krav, der fremmer anvendelse af energi fra vedva-rende energikilder i den offentlige sektors bygninger. Kravet omfatter såvel elektricitetsforbrug som anven-delse af energi til opvarmning og køling.Den foreslåede ændring tydeliggør ligeledes, at ministeren kan stille krav til anvendelse af energi fra ved-varende energikilder i forbindelse med alle renoveringer m.v. Der er således her tale om en overimplemente-ring i forhold til VE-direktivets minimumskrav om fremme af vedvarende energi i forbindelse med ”gen-nemrenoveringer” af eksisterende offentlige bygninger. Dette begrundes med, at det også ved renoveringer afmindre omfang kan være en fordel at installere vedvarende energianlæg, idet omkostningerne hertil blivermindre end de ellers ville være. Forslaget er endvidere i tråd med BR10 og implementeringen af bygningsdi-rektivet i øvrigt, hvorefter der nationalt stilles krav om gennemførelse af energieffektiviseringer også i for-bindelse med renoveringer af mindre omfang.Den foreslåede hjemmel vil bl.a. kunne benyttes til fastsættelse af bestemmelser, der svarer til direktivetseksempler på opfyldelse af artikel 13, stk. 5, nemlig overholdelse af standarderne for det, der i VE-direktivetbetegnes som nulenergiboliger eller ved at bestemme, at taget på offentlige bygninger kan anvendes af tred-jeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.Den foreslåede hjemmel vil blive udmøntet over for de ikkestatslige institutioner og virksomheder m.v.,hvis fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ikke sikres på frivillig basis.Til nr. 32 (§ 21, stk. 1, nr. 9)Den foreslåede ændring af bestemmelsen§ 21, stk. 1, nr. 9,hvorefter klima-, energi- og bygningsministe-

ren bemyndiges til at fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder, hvor disse ikke er ene-ejer af bygning, skal forhandle med de øvrige ejere med henblik på at tilskynde til at foretage energiinveste-ringer, der fremmer brugen af vedvarende energi i bygningen, indebærer en tydeliggørelse af, at ministerenhar mulighed for at sikre, at gennemførelsen af bestemmelsen i artikel 13, stk. 5, i VE-direktivet, om at nyeoffentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres på nationalt, regionaltog lokalt plan, kommer til at danne forbillede i forbindelse med gennemførelsen af VE-direktivet. Og at dettebl.a. sker gennem lov om fremme af energibesparelser i bygninger.Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at ministeren kan stille krav om, at brug af energi fra vedva-rende energikilder fremmes, hvor den offentlige sektor ikke er eneejer af en bygning, og når bygningen an-vendes af ikke-offentlige brugere. Krav på dette område omfatter såvel elektricitetsforbrug som anvendelseaf energi til opvarmning og køling i den offentlige sektors bygninger.Forslaget tydeliggør, at ministeren kan stille krav til anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i for-bindelse med alle renoveringer mv. Der er således her tale om en overimplementering i forhold til VE-direktivets minimumskrav om fremme af vedvarende energi i forbindelse med ”gennemrenoveringer” afeksisterende offentlige bygninger. Dette begrundes med, at gennemførelse af renoveringer, der er mindreomfattende end en ”gennemrenovering”, også kan indebære en betydelig reduktion af de ekstra omkostnin-ger til installation af vedvarende energianlæg. Dette er i tråd med BR10 og implementeringen af bygningsdi-rektivet, hvorefter der nationalt stilles krav om gennemførelse af energieffektiviseringer også i forbindelsemed renoveringer af mindre omfang.Hjemlen vil bl.a. kunne benyttes til fastsættelse af bestemmelser, der svarer til direktivets eksempler på op-fyldelse af artikel 13, stk. 5, nemlig overholdelse af standarderne for såkaldte nulenergiboliger eller ved atbestemme, at taget på den offentlige sektors bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg,der producerer energi fra vedvarende energikilder.Hjemlen vil blive udmøntet over for de ikke-statslige institutioner og virksomheder m.v., hvis fremme afanvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ikke sikres på frivillig basis.Til nr. 33 (§ 21, stk. 4)Den foreslåede bestemmelse i§ 21, stk. 4,hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges tilat fastsætte regler om, at regler fastsat i medfør af § 21 i nærmere angivet omfang kan finde tilsvarende an-vendelse for bygninger, som offentlige institutioner og virksomheder har lejet, indebærer ingen ændring afden gældende retstilstand, men er lovteknisk en konsekvens af forslaget i nr. 28 om, at kravet om regelmæs-sig energimærkning skal gælde for såvel bygninger, som det offentlige ejer, som bygninger som det offentli-ge bruger, men ikke ejer. Den foreslåede bestemmelse erstatter den tilsvarende bestemmelse i den gældende§ 23, der samtidigt foreslås ophævet, jf. forslagets nr. 36.Til nr. 34 (§ 21, stk. 5)

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 21, stk. 5om, at klima-, energi- og bygningsministeren kanundtage visse offentlige institutioner og virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i medføraf de øvrige bestemmelser i § 21, er en lovteknisk konsekvens af forslagets nr. 33 om, at ministerens mulig-hed for i henhold til gældende lov at fastsætte regler for bygninger som offentlige institutioner og virksom-heder m.v. lejer, medtages i lovens § 21 og ikke som tidligere i § 23.Til nr. 35 (§ 22, stk. 1, nr. 2)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 22, stk. 1, nr. 2,hvorved bestemmelserne i §§ 19 og 20 gælderfor offentlige institutioner og virksomheder, hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dæk-kes af offentlige midler, indebærer, at lovens afgrænsning af begrebet offentlig institution og virksomhedløsrives fra offentlighedslovens begreb. I forlængelse af bygningsdirektivets krav om, at det offentlige gårforan med gode eksempler på klima- og energirigtige anvendelse af sine bygninger, er det naturligt, at ogsåde penge med hvilke det offentlige i væsentlig grad finansierer institutioner og virksomheder, går foran. Enklar beløbsgrænse på 50 pct. foreslås, da dette også i vidt omfang har vist sig den umiddelbare forståelse aflovens eksisterende brug af begrebet ”overvejende”, jf. herved eksempelvis vejledning til cirkulære om ener-gieffektivisering i statens institutioner.Til nr. 36 (§ 23)Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 23, der giver klima-, energi- og bygningsministeren hjem-mel til at fastsætte regler om, at §§ 19 og 20 og regler fastsat i medfør af § 21 i nærmere angivet omfangfinder anvendelse for bygninger, som offentlige institutioner og virksomheder m.v., der er nævnt i § 22, harlejet, er dels en konsekvens af forslaget i nr. 28 om, at kravet om regelmæssig energimærkning gælder forsåvel bygninger, som det offentlige ejer, som for bygninger, som det offentlige bruger, men ikke ejer. Be-stemmelsen i § 23 om, at ministeren kan fastsætte regler om, at §§ 19 og 20 også finder anvendelse for byg-ninger, som det offentlige har lejet bliver med forslaget i nr. 28 således overflødiggjort. Tilsvarende overflø-diggøres bestemmelsen om, at ministeren kan fastsætte regler om, at regler fastsat i medfør af § 21 i nærmereangivet omfang finder anvendelse for lejede bygninger, idet denne bestemmelse foreslås flyttet ind i § 21,som et nyt stk. 5, jf. forslagets nr. 34.Til nr. 37 (overskrift kapitel 9)Den foreslåede ændring afoverskriftentil kapitel 9 er en konsekvens af den præcisering, der med den fore-slåede bestemmelse i § 24 a, jf. forslagets nr. 49, sker med henblik på at gøre det mere klart, at eksperter, deri andre EU-lande, EØS-lande og Schweiz, som EU har aftale med, er godkendt til at udføre energimærknin-ger eller eftersyn af tekniske anlæg i medfør af bygningsdirektivet, også kan udføre energimærkninger ogeftersyn i Danmark.

Til nr. 38 (§ 24, stk. 1)Forslaget præciserer, at ministeren kan fastlægge, at akkreditering i sig selv også kan udgøre et grundlagfor udførelse af eftersyn. Baggrunden er, at der i bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæger fastlagt krav om akkreditering for udførelse af eftersyn af ventilationsanlæg.Til nr. 39 (§ 24, stk. 1, nr. 1)Forslaget fjerner henvisningen til brug af interne konsulenter i forbindelse med energimærkning af bygnin-ger og er en konsekvens af, at det siden maj 2008 ikke har været muligt at blive personligt beskikket ellergenbeskikket som personlig beskikket energikonsulent, herunder intern konsulent.Endvidere tilføjer forslaget en bemyndigelse til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan godkendevirksomheder til at udarbejde energimærkninger uden medvirken af energikonsulenter. Denne hjemmel vilkunne anvendes i forbindelse med udførelse af energimærkninger uden bygningsgennemgang, som blev ind-ført ved bekendtgørelsen om energimærkning i januar 2011, og som kan anvendes for enfamiliehuse, der ermindre end 25 år gamle, hvor der erfaringsmæssigt er meget få rentable energibesparelser. Det er energisty-relsens vurdering, at de faglige krav til virksomheder eller personer, der udfører disse energimærkninger, erlavere end for de energimærkninger, der forudsætter en konkret gennemgang af den enkelte bygning. Derforvurderer Energistyrelsen, at der vil være mulighed for at nedsætte omkostningerne til disse energimærknin-ger, hvis der gives mulighed for, at de kan udarbejdes af andre end de virksomheder og personer, der harkompetence på energikonsulentniveau.Til nr. 40 (§ 24, stk. 1, nr. 2)Den foreslåede ændring af§ 24, stk. 1, nr. 2er en konsekvens af, at det ikke længere er aktuelt at bruge in-terne tekniske eksperter i forbindelse med kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg.Til nr. 41 (§ 24, stk. 2)Forslaget til ændring af§ 24, stk. 2,indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren i forbindelse medordninger efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 6, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, ener-gimærkningen i særlige tilfælde skal udarbejdes af en institution under Klima-, Energi- og Bygningsministe-riet eller af en person eller virksomhed, der ikke er berettiget til at udarbejde energimærkning for en givenkategori af bygninger efter regler fastsat i medfør af § 24, kan fastsætte nærmere regler om godkendelse ogregistrering og lign., herunder fratagelse og bortfald af godkendelse m.v., forpligtelser og uvildighed, ret-ningslinjer for udførelse af energimærkning, krav til udstyr, tilrettelæggelse og administration af ordninger-ne, tilsyn og kontrol, klageadgang og adgang til at træffe afgørelse om eventuelle berigtigelser af udførteenergimærkninger eller udførelse af nye energimærkninger, udtale, påtale samt tildeling af advarsler.

Til nr. 42 (§ 24, stk. 2, nr. 1 og 2)I lighed med forslagets nr. 38 præciserer de foreslåede ændringer til§ 24, stk. 2, nr. 1og2,at klima-, ener-gi- og bygningsministeren i forbindelse med ordninger efter § 24, stk. 1 kan fastlægge nærmere regler omakkreditering.Til nr. 43 (§ 24, stk. 2, nr. 4)Den foreslåede præcisering af lovteksten i§ 24, stk. 2, nr. 4,er en konsekvens af, at ansvaret for udarbej-delse af energimærkninger af bygninger som udgangspunkt ligger hos certificerede energimærkningsfirmaerog ikke personligt beskikkede energikonsulenter. Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 7 (æn-dring af § 3, stk. 5).Til nr. 44 (§ 24, stk. 2, nr. 9)Den foreslåede præcisering af lovteksten i§ 24, stk. 2, nr. 9,er dels en konsekvens af, at ansvaret for udar-bejdelse af energimærkninger som udgangspunkt ligger hos certificerede firmaer og ikke personligt beskik-kede energikonsulenter, dels en præcisering af, at sanktioner over for de certificerede energimærkningsfir-maer omfatter udtalelser afgivet af Energistyrelsen i forbindelse med tilsyn eller klagesager over certificere-de energimærkningsfirmaers udarbejdning af energimærkninger.

Til nr. 45 (§ 24, stk. 3, nr. 1)Den foreslåede præcisering af lovteksten i§ 24, stk. 3, nr. 1,er en konsekvens af, at ansvaret for udarbej-delse af energimærkninger som udgangspunkt ligger hos certificerede firmaer og ikke personligt beskikkedeenergikonsulenter. Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 7 (ændring af § 3, stk. 5).Til nr. 46 (§ 24, stk. 3, nr. 2)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 24, stk. 3, nr. 2,indebærer en indskrænkning af ministerensbemyndigelse til at fastlægge regler om betaling i forbindelse med opnåelse af godkendelse eller bemyndi-gelse til at udføre energimærkninger eller eftersyn. Ministeren fratages således muligheden for at kunne fast-sætte regler om betaling i forbindelse med certificering. Dette begrundes med, at certificering sker efter reg-ler fastlagt i medfør af erhvervsfremmeloven (lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16/12/2010, kapitel 7). Ifølgeregler fastsat af erhvervs- og vækstministeren i medfør af denne lov udføres certificeringer af virksomheder,der er akkrediteret af Danak (Dansk Akkreditering), på markedsmæssige vilkår.Til nr. 47 (§ 24, stk. 3, nr. 3)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 24, stk. 3, nr. 3,indebærer en præcisering af lovteksten såle-des, at det tydeliggøres, at der, med hjemmel i loven, ved bekendtgørelse kan opkræves betaling for prøver

for tekniske eksperter og energikonsulenter. Baggrunden herfor er, at der er åbnet mulighed for, at personer,der ikke opfylder de formelle krav til grunduddannelse, gives mulighed for at kvalificere sig til at udføreopgaver i forbindelse med energimærkningen og eftersyn ved at gå op til en prøve. Herved sikres, at en bre-dere kreds af personer, kan kvalificere sig til at udføre disse opgaver.Til nr. 48 (§ 24, stk. 4)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 24, stk. 4,er dels en konsekvens af, at ansvaret for udarbejdel-se af energimærkninger af bygninger som udgangspunkt ligger hos certificerede energimærkningsfirmaer ogikke personligt beskikkede energikonsulenter, dels en konsekvens af, at eftersynsordningen for ventilations-og klimaanlæg er baseret på udførelse af eftersyn foretaget af akkrediterede firmaer.Til nr. 49 (§ 24 a)Den foreslåede bestemmelse i§ 24 a,hvis indhold efter gældende ret følger af de på området gældende be-kendtgørelser, indebærer en lovteknisk tydeliggørelse af, at eksperter, der i andre EU-lande, EØS-lande ogSchweiz, som EU har aftale med, er godkendt til at udføre energimærkninger eller eftersyn i medfør af byg-ningsdirektivet, også kan udføre energimærkninger i Danmark (uvildige eksperter). Retten hertil følger afEU’s traktatsretlige principper om et indre marked med fri bevægelighed for tjenesteydelser inden for EU ogde lande, som EU har indgået en særlig aftale med, og er nærmere fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv nr. 2005/36 af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 2006/123 af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked.. e

Til nr. 50 (kapitel 9 a, §§ 24 b - 24 d)VE-direktivets artikel 14, stk. 3, indeholder et krav om, at medlemsstaterne senest ved udgangen af 2012stiller certificerings- eller tilsvarende kvalificeringsordninger til rådighed for installatører af små VE-anlæg. Ibestemmelsen stilles krav om, at ”medlemslandende sikrer, at certificeringsordninger eller tilsvarende kvali-tetssikringsordninger senest den 31. december 2012 bliver eller er til rådighed for installatører af små bio-massekedler og -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geo-termisk energi samt varmepumper. Disse ordninger kan efter behov tage hensyn til eksisterende ordninger ogstrukturer og skal være baseret på de kriterier, der er fastlagt i bilag IV.”De foreslåede bestemmelser i §§ 24 b og 24 c skal sikre, at klima-, energi- og bygningsministeren harhjemmel til at fastsætte regler, som implementerer VE-direktivets artikel 14, stk. 3. Ifølge VE-direktivetsartikel 14, stk. 3, skal medlemsstaterne alene stille de omhandlede ordninger til rådighed. De ordninger, derforeslås med forslagets §§ 24 b og 24 c, forventes at være frivillige fra 31. december 2012 til januar 2014,hvorefter de som udgangspunkt bliver obligatoriske, jf. også lovforslagets almindelige bemærkningers pkt.2.13.2. Der vil således fra januar 2014 være tale om en gennemførelse af VE-direktivets artikel 14, stk. 3,som ligger ud over det, som er krævet i direktivet. Baggrunden for, at ordningen bliver obligatorisk fra janu-

ar 2014 er, at ordningen bedst medvirker til at sikre en mindre CO2–udledning og dermed bedre miljøbeskyt-telse, såfremt den bliver obligatorisk. En obligatorisk ordning vil også sikre forbrugerne en mere effektivdrift af små VE-anlæg, og dermed en bedre driftsøkonomi. Den obligatoriske ordning foreslås derfor ogsåindført af hensyn til forbrugerbeskyttelse.Den foreslåede§ 24 b, stk. 1,sikrer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om bådelovpligtige og frivillige godkendelsesordninger for installatører af de omhandlede teknologier. Med begrebet”overfladenær geotermi” forstås udnyttelse af overfladenære varmeressourcer. Bestemmelsen tænkes an-vendt således, at godkendelsen kan tildeles autoriserede el-, og vvs-installationsvirksomheder, som har ansatmedarbejdere, der har gennemført en nærmere angivet uddannelse og har udarbejdet og fået godkendt etkvalitetsstyringssystem. Godkendelsen kan gives som et supplement til virksomhedernes installatørautorisa-tion eller til godkendte kompetente virksomheder på området.Den foreslåede ordning gælder efter § 24 b, stk. 1, kun for ”små” VE-anlæg. Små anlæg omfatter anlæg tilproduktion af individuel opvarmning og energiproduktion til eget forbrug. Skræddersyede anlæg til produk-tion af varme og energi til kollektiv forsyning er ikke omfattet af bestemmelsen, da de typisk specialdesignesaf rådgivende ingeniører eller lignende. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter den foreslåede be-stemmelse fastsætte regler om afgrænsning af, hvilke typer anlæg der er omfattet af ordningen. De små VE-anlæg forudsættes ikke at omfatte brændeovne. Selve installationen af brændeovne har typisk ingen indfly-delse på energieffektiviteten ved brændeovnens senere drift, og en godkendelsesordning for installatører pådette område vil derfor ikke have en effekt på den senere energieffektivitet. Biomassekedler og -ovne, derforsyner et centralvarmeanlæg m.v., vil dog være omfattet.Luft til luft-varmepumper, som typisk opvarmer et rum i et hus eller i et sommerhus, forventes heller ikkeomfattet af begrebet ”små VE-anlæg”. Øvrige luft til luft-varmepumper kan dog blive omfattet af godkendel-sesordningen. Den mængde energi, som produceres af en varmepumpe i forhold til den mængde energi, somkræves til at drive varmepumpen skal i regler fastsat i medfør af VE-direktivet beregnes i henhold til VE-direktivets bilag VII. Hermed fastlægges også, hvilke varmepumper der kan betegnes som egentlig vedva-rende energi, forstået på den måde, at der er et bestemt forhold mellem den varme der produceres og denenergi som tilføres pumpen i forbindelse med driften. Det fremgår af VE-direktivets bilag VII, at Kommissi-onen senest den 1. januar 2013 fastlægger retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne skønsmæssigt fastsæt-ter forskellige værdier i beregningen af varmepumpers effektivitet. Før Kommissionens retningslinjer fore-ligger, kan det dermed ikke med sikkerhed fastslås, hvilke varmepumper der skal anses for at producereegentlig vedvarende energi. Det forudsættes, at det alene er varmepumper, der producerer egentlig vedvaren-de energi i henhold til VE-direktivets bilag VII, der er omfattet af krav om, at en godkendelsesordning er tilrådighed i medfør af VE-direktivets artikel 14, stk. 3. Dermed kan det blive nødvendigt at skelne mellemforskellige typer varmepumper i forhold til disses energieffektivitet, for at fastslå hvilke der omfattes af di-rektivets artikel 14, stk. 3. Det forventes derfor, at luft til luft-varmepumper, som typisk har en lavere energi-effektivitet end andre varmepumper, ikke vil blive omfattet af en godkendelsesordning. Det kan dog ikke

udelukkes, at nogen luft til luft-varmepumper vil blive omfattet af en godkendelsesordning.For at sikre, at de godkendelsesordninger som etableres i medfør af lovforslagets § 24 b bliver omkost-ningseffektive, kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte, at godkendelsesordninger for forskelligeteknologier kan være enten frivillige eller obligatoriske. Afhængig af de retningslinjer Kommissionen fast-lægger i medfør af VE-direktivets bilag VII, kan klima-, energi- og bygningsministeren derfor skelne mellemforskellige varmepumpeteknologier, således at der kun fastsættes obligatoriske godkendelsesordninger forinstallation af de mest effektive varmepumpeteknologier, hvorimod mindre effektive varmepumpeteknologi-er kun vil blive omfattet af en frivillig godkendelsesordning. De mindre energieffektive luft til luft-varmpumper er desuden ofte af en karakter, hvor en forbruger selv kan sætte pumpen op og sætte den i drift.En obligatorisk godkendelsesordning for installatører af den form for teknologi ville derfor typisk ikke tilførevarmepumpen en forbedret energieffektivitet.Klima-, energi- og bygningsministeren kan med hjemmel i den foreslåede § 24 b, stk. 1, fastsætte reglerom, at gennemføre EU-direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kva-lifikationer (kaldet anerkendelsesdirektivet) og EU-direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjeneste-ydelser på det indre marked (kaldet servicedirektivet) inden for godkendelsesordningen. Ministeren kan såle-des efter forslaget fastsætte regler om, at installatører fra bl.a. andre EU-lande under visse betingelser kanudføre deres virksomhed i Danmark.Den foreslåede § 24 b,stk. 2,giver ministeren hjemmel til at betinge en godkendelse som installatør af småVE-anlæg af, at ansøgeren er autoriseret el- eller vvs-installatør, at ansøgeren er en godkendt kompetentvirksomhed på området, eller at ansøgeren er godkendt vand- og sanitetsmester efter lov om gasinstallationerog installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf., på tidspunktet for nærværende lovforslagsfremsættelse, lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 1601 af 20. de-cember 2006, eller lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 8. december2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 1601 af 20. december 2006.Der kan efter forslagets § 24 b,stk. 3,stilles krav om, at den ansøgende virksomhed har et kvalitetssty-ringssystem med et bestemt indhold, samt krav om at en eller flere personer i virksomheden har gennemførten given uddannelse. Kravene til uddannelse af personer i den ansøgende virksomhed fastsættes i overens-stemmelse med VE-direktivets bilag IV, som beskriver krav til disse personers uddannelse. Der kan herunderfastsættes regler om, at den person, som uddannelseskravene gælder for, skal deltage i relevante genopfrisk-ningsseminarer eller lignende. Det forudsættes, at autorisationerne som henholdsvis el- og vvs-installatør,herunder godkendt kompetent virksomhed eller vand- og sanitetsmester, ikke hver især giver mulighed forgodkendelse som installatør af alle typer af små VE-anlæg. Der vil således være nogen typer VE-anlæg, somf.eks. alene en el-installatør eller en vvs-installatør er kvalificeret til at udføre.Den foreslåede § 24 b,stk. 4,bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at det kvalitetsstyringssy-stem som indgår i godkendelsen efter stk. 1, skal godkendes og løbende kontrolleres af en kontrolinstans.Den kontrolinstans som godkender og løbende kontrollerer kvalitetsstyringssystemet, skal godkendes efter

den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 1. Bestemmelsen fastsætter desuden, at det er den enkelte ansøgen-de virksomhed selv, som afholder omkostninger til godkendelse af og løbende efterprøvning hos kontrolin-stansen af den ansøgende virksomheds kvalitetsstyringssystem. En lignende ordning med virksomhedernesegenbetaling for godkendelse og kontrol af kvalitetsstyringssystemet for henholdsvis el-installatører og vvs-installatører findes i elinstallatørlovens § 5 a, stk. 3, og i gaslovens § 9, stk. 5.Den foreslåede bestemmelse i § 24 b,stk. 5,bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om tilbagekaldel-se og bortfald af godkendelserne som installatør af små VE-anlæg. Der kan herunder fastsættes regler om, atgodkendelsen til at være installatør af små VE-anlæg, afhænger af vedkommendes autorisation som el- ogvvs-installatør, herunder om at godkendelsen afhænger af at autorisationen ikke bortfalder eller tilbagekal-des.Efter den foreslåede§ 24 c, stk. 1,kan klima-, energi- og bygningsministeren efter forhandling med er-hvervs- og vækstministeren fastsætte regler om en godkendelsesordning for kontrolinstanser for virksomhe-der, der installerer små VE-anlæg. Klima-, energi- og bygningsministeren kan herunder fastsætte regler om,at kontrolinstanserne godkendes af erhvervs- og vækstministeren og at erhvervs- og vækstministeren førertilsyn med kontrolinstanserne. Klima-, energi- og bygningsministeren kan desuden fastsætte regler om, aterhvervs- og vækstministeren kan tilbagekalde kontrolinstansernes godkendelse, hvilket især kan komme påtale, hvis kontrolinstanserne ikke overholder de fastsatte krav til at være kontrolinstans. Erhvervs- og vækst-ministerens godkendelse af kontrolinstanser for virksomheder, der installerer små VE-anlæg, vil efter denforeslåede bestemmelse derfor i princippet fungere på samme måde, som erhvervs- og vækstministerensgodkendelse af kontrolinstanser for el- og vvs-installatører, og forventes også godkendt af samme myndig-hed, nemlig Sikkerhedsstyrelsen. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forslaget fastsætte reglerom godkendelsesordningen, herunder hvilke krav der skal stilles som betingelse for, at en kontrolinstans kangodkendes. Klima-, energi- og bygningsministeren kan desuden fastsætte regler om krav til kontrolinstanser-nes virksomhed, herunder at kontrolinstanserne skal meddele Sikkerhedsstyrelsen eller Energistyrelsen, at dehar godkendt eller ikke godkendt en virksomheds kvalitetsstyringssystem. Kontrolinstanserne for virksom-heder, der installerer små VE-anlæg er ikke omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvalt-ningen, idet der er tale om private virksomheder.Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter den foreslåede § 24 c,stk. 2,fastsætte regler om, at kon-trolinstanserne skal betale for omkostningerne i forbindelse med godkendelse og efterprøvning af kontrolin-stanser til at autorisere installatører af små VE-anlæg. Hjemlen forventes anvendt således, at kontrolinstan-serne betaler erhvervs- og vækstministeren for dennes omkostninger i forbindelse med godkendelsen og denløbende efterprøvning af kontrolinstanserne. Der vil i så fald være tale om en omkostningsdækket virksom-hed i Erhvervs- og Vækstministeriet.Erhvervs- og vækstministerens kompetence efter den foreslåede § 24 c forventes delegeret til Sikkerheds-styrelsen, jf. den foreslåede § 24 c,stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren vil, såfremt ministerens kompetenceefter loven delegeres til en underordnet myndighed i medfør af den foreslåede § 24 c,stk. 4,kunne fastsætte

regler om at klage over denne myndigheds afgørelser, f.eks. Sikkerhedsstyrelsens, ikke kan indbringes foranden administrativ myndighed.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 dindebærer, at reglerne i §§ 24 b og 24 c også finder anvendelse påpersoner, som i medfør af national lovgivning eller administrative bestemmelser, som gennemfører artikel14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsenaf energi fra vedvarende energikilder, er certificerede eller kvalificerede til at installere små biomassekedlerog -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energisamt varmepumper i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale medherom.Til nr. 51 (overskriften til kapitel 10)Den foreslåede ændring afoverskriftentil kap. 10 indebærer en tydeliggørelse og eksemplificering af ka-rakteren af de bestemmelser, som dette kapitel indeholder.Til nr. 52 (§ 25, stk. 1, 1. pkt.)Den foreslåede ændring af§ 25, stk. 1, 1. pkt.indebærer en præcisering af, at der kan oprettes registre forsåvel energimærkninger af bygninger som for kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg omfattetaf kapitel 7.Til nr. 53 ( § 25, stk. 2)Forslaget til bestemmelsen i § 25, stk. 2, om at Klima-, energi- og bygningsministeren skal kunne indhenteoplysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder om bygninger, ejerforhold m.v., og at disseoplysninger kan samkøres indbyrdes og med klima-, energi- og bygningsministerens egne registre, indebærerat data fra registre som BBR, ESR, folkeregistret og tingbogen vil kunne samkøres indbyrdes og med oplys-ninger fra Energistyrelsens registre over indberettede energimærkninger og udførte eftersyn af tekniske an-læg, hvis de er af væsentlig betydning for at kontrollere, at lovgivningen om fremme af energibesparelser ibygninger overholdes, herunder lovpligtige krav om udarbejdelse af energimærkninger i forbindelse medsalg og udleje og regelmæssig energimærkning af offentlige og store private bygninger samt krav om efter-syn af tekniske anlæg.Data fra BBR og ESR tilgås via OIS (den Offentlige Informationsserver). Data fra Energistyrelsens registreover energimærkninger af bygninger og eftersyn af tekniske anlæg tilgås fra de energimærknings- og efter-synsrapporter, som udfærdiges i forbindelse med energimærkning af bygninger og eftersyn af tekniske an-læg.Beføjelsen vil blive udnyttet til at kontrollere overholdelsen af kravet om energimærkning ved salg af byg-ninger eller lejligheder. Fra ESR kan opnås en liste over alle ejendomme, der har skiftet ejer inden for engiven periode. Ved at sammenholde denne liste med Energistyrelsens register over gennemførte energi-

mærkninger, kan identificeres de bygninger, hvor der ikke foreligger gyldigt energimærke. På grundlag afdenne liste, kan der herefter udtages en stikprøve til gennemførelse af en nærmere kontrol.Fra BBR kan der ligeledes udskrives lister over bygninger over 1.000 m2, som er omfattet af regler for re-gelmæssig energimærkning. Ved at samkøre denne liste med Energistyrelsens register over indberettedeenergimærkninger, kan der opstilles lister over bygninger over 1000 m2, hvor der ikke foreligger gyldigenergimærkning. Denne liste vil kunne danne grundlag for udtagelse af en stikprøve til nærmere kontrol afom lovpligtig energimærkning foreligger. Oplysninger fra BBR vil således ikke blive brugt til at gennemførekontrol med energiforbruget, og en samkøring vil dermed ikke være i konflikt med bestemmelsen i § 3, stk.6, i lov om bygnings- og boligregistrering, om at registrets oplysninger ikke må benyttes til kontrol medenergiforbrug.For så vidt angår eftersyn af kedel- og varmeanlæg, er der efter gældende ret alene krav om eftersyn afoliefyrede varmeanlæg. Energistyrelsen har ikke noget register eller lignende over hvilke bygninger, deropvarmes med oliefyrede varmeanlæg eller hvilke bygninger, som indeholder ventilations- og klimaanlæg.Efterhånden som der gennemføres eftersyn af oliefyrede varmeanlæg og ventilations- og klimaanlæg, blivereftersynene indberettet til Energistyrelsen. For så vidt angår indberettede eftersyn af oliefyrede varmeanlæg,vil disse i medfør af forslaget kunne samkøres med oplysninger fra BBR. For så vidt angår indberettede ef-tersyn af ventilationsanlæg, vil disse i medfør af forslaget kunne samkøres med oplysninger fra indberettedeenergimærkninger for bygninger, hvoraf fremgår om bygningen indeholder et omfattet ventilationsanlæg.Hertil kommer indberettet information fra en eventuel eftersynsordning for varmeanlæg med biobrændsels-kedler. Informationer fra disse registre vil efter forslaget ligeledes kunne anvendes i kontroløjemed ved stik-prøveudtagning, som anført ovenfor.Det er ikke tanken, at bestemmelsen skal anvendes til etablering af generelle nye registre i Energistyrelsen,baseret på de indhentede data. Det er alene hensigten at sammenholde registrene (samkøring) i et forløb, derundersøger tilstedeværelse i det ene register kombineret med fravær i det andet. De personer eller virksom-heder, der ikke falder for udsøgningskriteriet, forbliver i deres respektive registre. Det foreslås dog, at klima-, energi- og bygningsministeren kan foretage en tidsbegrænset registrering af fysiske eller juridiske personer,der har undladt at efterkomme krav om energimærkning eller eftersyn. Dette med henblik på forberedelse afsager om sanktion i forbindelse med eventuelle fremtidige anden- eller flergangsovertrædelser.Klima-, energi- og bygningsministeren vil i videst muligt omfang sikre, at de registrerede får underretningom samkøring, herunder sammenstilling af registrerede oplysninger. Det vil dog ikke i alle tilfælde væremuligt at give de berørte direkte underretning om, at der sker samkøring af oplysninger. Ligeledes vil under-retning ikke kunne ske af alle, da dette må anses for uforholdsmæssigt vanskeligt.For at sikre at de borgere, som berøres af kontrolordningen, i almindelighed gøres opmærksom på myndig-hedernes adgang til at fortage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen i værksættes, vil det som stan-dardoplysning fremgå af energimærknings- og eftersynsrapporter o.a., at oplysninger herom og afgivet herimå påregnes at blive gjort til genstand for en kontrol bl.a. ved samkøring med allerede registrerede oplysnin-

ger hos andre myndigheder eller i Energistyrelsens egne registre. Endvidere vil Energistyrelsen med DanskEjendomsmæglerforening drøfte muligheden for en generel orientering af medlemmer og kunder om samkø-ring med henblik på, at købere af ejendomme underrettes af ejendomsmægleren om, at håndhævelsen afenergimærkningspligten fremadrettet sker ved samkøring af registre.Tilsvarende vil Energistyrelsen drøfte med brancheorganisationer for ejere og udlejere, at der gennemføresen oplysningsvirksomhed over for ejere af større bygninger om, at overholdelse af pligten til regelmæssigenergimærkning fremover vil ske ved samkøring af registre.De (nye) personoplysninger, som fremkommer ved samkøringen vil dele sig i tre grupper. Den første ogformentlig største vil bestå af personer, hvor den gennemførte kontrol ikke viser uregelmæssigheder, og hvorklima-, energi- og bygningsministeren derfor ikke finder anledning til at foretage videre. Her må det antages,at der ikke er en pligt til at foretage underretning om kontrollen, da dette må anses for uforholdsmæssigtvanskeligt på grund af mængden, ligesom det må antages at være uforholdsmæssigt bebyrdende for de enkel-te borgere at modtage en sådan underretning.En anden gruppe vil bestå af personer, hvor det på baggrund af kontrollen med det samme viser sig, atEnergistyrelsen vil rejse en sag, eventuelt en straffesag. Her må det efter omstændighederne være i orden og ioverensstemmelse med persondatalovens § 30, stk. 2, at vente med underretning om kontrollen i en vis peri-ode og for eksempel give denne i forbindelse med et påbud og eventuelt bødeforelæg.En tredje gruppe vil omfatte de tilfælde, hvor Energistyrelsen på baggrund af kontrollen beslutter at under-søge sagen nærmere med henblik på evt. at rejse en sag. Efter omstændighederne må det ligeledes her væreacceptabelt at vente en vis periode med at give underretning.I forhold til de to sidstnævnte grupper, er der udover den administrative byrde, som en forudgående under-retning vil indebære, lagt vægt på, at der er tale om lovpligtige ordninger og ikke oplysninger, der tilgårmyndighederne i forbindelse med eksempelvis ansøgninger. Ligeledes er der lagt vægt på, at der i vidt om-fang er tale om samkøring af oplysninger, der er offentligt tilgængelige.I forbindelse med udmøntningen af ministerens beføjelse vil der blive optaget drøftelser med Datatilsynetbl.a. med henblik på den præcise fastlæggelse af, hvornår og hvorledes underretning af de berørte personerskal ske, kontrollernes hyppighed og omfang, foranstaltninger, der iværksættes af hensyn til behandlingssik-kerheden og sletning af data fra samkøringen efter anvendelse.

Til nr. 55 (§ 30 a)De foreslåede bestemmelser i§ 30 a,der relaterer sig til kravet i forslagets nr. 23 (vedrørende ny bestem-melse i § 15 a), skal ses i sammenhæng med bygningsdirektivets krav om sanktioner og effektiv håndhævel-se. Forslagets § 15 a indeholder en bestemmelse om opslag af udførte energimærkninger for større privateje-de bygninger, hvor arealer over 600 m2ofte besøges af offentligheden. Bestemmelsen implementerer byg-ningsdirektivet, der har et krav om, at medlemsstaterne gennemfører sådanne bestemmelser. Reglen indebæ-rer, at butikker, teatre, banker, hoteller m.v., som ofte besøges af offentligheden, skal opsætte energimærk-ningen på et sted, så den er synlig for offentligheden.Kontrollen med overholdelsen af denne bestemmelse vil ske gennem stikprøvekontrol. Da der ikke findesregistre over opslag af energimærkninger, vil det være nødvendigt at foretage kontrol i form af besigtigelsepå stedet. Udtagelse til kontrol vil kunne ske på baggrund af den centrale registrering, der findes over alleudførte energimærkninger. Det følger af bestemmelsen, at adgangen kun gælder de dele af bygningen, hvortiloffentligheden har adgang. Adgangen vil kunne ske uanset om der er tale om ejede eller lejede bygninger.Det forudsættes, at adgang som regel aftales med virksomheden/ejeren/lejeren på forhånd. Bestemmelserneom adgang finder anvendelse til kontrolformål, dvs. rutinemæssig stikprøvekontrol uden for strafferetsplejen.Det kan ikke udelukkes, at undersøgelse af bygninger, der ofte besøges af offentligheden, i konkrete tilfæl-de kan være en husundersøgelse i grundlovens § 72’s forstand. Det foreslås derfor fastsat, at kontrolbesøgkan ske uden retskendelse.Hvor der er tale om undersøgelse af lokaliteter, hvortil der er almindelig offentlig adgang, vil undersøgel-sen være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens an-vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven). Det indebærer,at lovens kapitel 3 vil finde anvendelse.Hvor der undtagelsesvis er tale om undersøgelse af lokaliteter, der ikke er offentligt tilgængelige, vil un-dersøgelsen være omfattet af retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det indebærer, at lovens kapitel 2 og 3vil finde anvendelse.Til nr. 56 (§ 31, stk. 2)Forslaget indebærer dels en præcisering af ministerens hjemmel til at bemyndige en virksomhed til at ud-øve beføjelser vedrørende sagsforberedende virksomhed. Dette med henblik på at tydeliggøre, at det eksternesekretariat, der er nedsat til varetagelse af opgaver i forbindelse med energimærknings- og eftersynsordnin-gerne (Sekretariatet for Energieffektive Bygninger) også kan varetage opgaver i forbindelse med sagsforbe-redelse af klagesager mv., inden Energistyrelsen træffer afgørelser herom. Sekretariatet, hvis opgavevareta-gelse er fastlagt i kontrakt med Energistyrelsen, kan således foretage en række sagsforberedelsesskridt som

f.eks. at indhente yderligere oplysninger, foretage partshøring og skrive udkast til afgørelser. Det er dog fort-sat Energistyrelsen, der træffer alle afgørelser i henhold til loven. Sekretariatet anses forvaltningsretligt for atvære en privat virksomhed, som udfører opgaver med sagsbehandling og faktisk forvaltningsvirksomhed påEnergistyrelsens vegne og anses således ikke for at være en del af Energistyrelsen. Med henblik på at sikre,at Energistyrelsens sagsbehandling, afgørelsesvirksomhed og faktiske forvaltningsvirksomhed overholderalle relevante regler, er det i kontrakten med sekretariatet fastlagt, at sekretariatets sagsforberedende arbejdefølger reglerne i bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven. Ligeledes skal sekretariatets arbejde følge dealmindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, der gælder for offentlige myndigheder, herunder rets-grundsætningerne om saglighed og lighed i forvaltningen og god forvaltningsskik.Endvidere præciseres det i forlængelse af nr. 55 i forslaget, at sekretariatet eller en anden virksomhed ellersagkyndig institution eller organisation vil kunne bemyndiges af klima-, energi- og bygningsministeren til atvaretage opgaver i forbindelse med tilsyn og kontrol også i disse situationer, herunder gennemførelsen af etkontrolbesøg på vegne af klima-, energi- og bygningsministeren eller en institution under Klima-, Energi- ogBygningsministeriet. Kompetencen til at træffe bestemmelse om adgang efter den foreslåede § 31, stk. 2, vildog ikke kunne uddelegeres til en institution, der ikke ligger under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet,jf. forslagets nr. 57.I lighed med forslagets nr. 38 m.fl. præciserer dette forslag, at sekretariatet eller en anden virksomhed ellersagkyndig institution eller organisation vil kunne bemyndiges af klima-, energi- og bygningsministeren til atvaretage opgaver i forbindelse med akkreditering.Til nr. 57 (§ 31, stk. 2, 2. pkt.)I lighed med forslagets nr. 56 præciserer forslagets § 31, stk. 2, 2. pkt., at kompetencen til at træffe be-stemmelse om adgang efter den foreslåede § 31, stk. 2, ikke vil kunne uddelegeres til en institution, der ikkeligger under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.Til nr. 58 (§ 31 a og 31 b)Der er ikke i loven hjemmel til udstedelse af påbud med henblik på at bringe forhold, der strider mod lovenog regler fastsat i medfør af loven, i orden inden for en angiven frist.Med de nye bestemmelser i § 31 a og § 31 b, foreslås det, at der indføres en hjemmel for klima-, energi- ogbygningsministeren til at kunne påbyde, at forhold, der strider mod loven og regler fastsat i medfør af loven,bringes i orden inden for en angiven frist, således at der som minimum skal være indgået aftale om udarbej-delse af energimærkning/eftersyn inden for denne frist samt efterfølgende indsendelse af dokumentation forudført energimærkning/eftersyn. Bestemmelsen vil blive anvendt over for bygningsejere, ejer- og boligfor-eninger eller andre parter, der undlader at efterkomme lovgivningens krav.Da de lovpligtige energimærkninger og eftersyn er nøgleinstrumenter med hensyn til fremme af energibe-sparelser i bygninger og afgørende for opfyldelse af de i direktivet bagvedliggende samfundshensyn, vil på-

buddet blive fastholdt også i de tilfælde, hvor der eventuelt samtidigt udstedes administrative bødeforelægeller indgives politianmeldelse.Der vil i forbindelse med udstedelse af påbud blive foretaget partshøring i overensstemmelse med forvalt-ningslovens § 19.Bestemmelsen i den foreslåede § 31 b, stk. 1, skal sikre, at påbud efter § 31 a eksempelvis vil kunne givestil en ejer, ejer- eller boligforening eller udlejer eller andre, selv om denne ikke længere måtte have råderetover bygningen, fordi en ny køber eller lejer i mellemtiden har overtaget bygningen.Efter forslagets § 31 b, stk. 2, skal klima-, energi- og bygningsministeren således kunne meddele påbud tilden, der har rådighed over bygningen om at tåle, at forholdet bringes i orden ved den forpligtedes foranstalt-ning.Forslagets § 31 b, stk. 3, tager højde for, at et påbud skal forblive bindende også over for nye lejere ellerejerlejlighedsejere.Manglende efterlevelse af påbud meddelt i henhold til §§ 31 a eller 31 b vil ifølge forslaget kunne straffesmed bøde, jf. nr. 59 i forslaget.Til nr. 59 (§ 32, stk. 1 og 2)Efter den gældende § 32 er der hjemmel til bødestraf i den situation, hvor udlejer undlader at sørge for, atlejer inden indgåelse af lejeaftalen har fået udleveret energimærkningen for lejemålet. I § 32, stk. 2, er derhjemmel til, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler, somudstedes i medfør af loven. Denne hjemmel er ved bekendtgørelse udnyttet, således at manglende overhol-delse af krav om eftersyn af henholdsvis kedel- og varmeanlæg samt ventilations- og klimaanlæg, og kravom regelmæssig energimærkning af private bygninger over 1.000 m2kan straffes med bøde. Det omarbejde-de bygningsdirektiv har indføjet et krav om fastsættelse og gennemførelse af sanktioner for overtrædelse afde nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet. Direktivet lader det være op til medlemssta-terne selv at vurdere, hvilken type sanktion, der er mest hensigtsmæssig. Det er Klima-, Energi- og Byg-ningsministeriets opfattelse, at bødestraffen vil være mest hensigtsmæssig, da dette er sanktionsformen i dagved manglende energimærkning ved udleje eller manglende eftersyn af tekniske anlæg.Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 32, stk. 1�indebærer, at de bestemmelser i lovgivningen omfremme af energibesparelser i bygninger, som ikke allerede i dag er strafbelagte, vil kunne straffes med bøde.Den foreslåede ændring indebærer således, at manglende energimærkning ved salg (§ 6, stk. 1), udleje (§ 7,stk. 1) eller overdragelse af henholdsvis andele, anparter, aktier i et boligfællesskab (§ 8, stk. 1) eller brugsrettil en bygning (§ 8, stk. 4) eller ved manglende synliggørelse af energimærket ved annoncering af salg, udle-je eller overdragelse i kommercielle medier (§ 8 a) straffes med bøde. I salgssituationen indebærer den fore-slåede ændring, at hvor man tidligere kun kunne straffe en formidler, når der var tale om salg og formidlingaf en ejendomsformidler omfattet af bekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2006 om formidling, udbud og råd-givning ved omsætning af fast ejendom (formidlingsbekendtgørelsen), vil man fremover kunne straffe alle

sælgere og formidlere, der undlader at udlevere en energimærkning inden købsaftalen bliver indgået, ellerhvor salget sker gennem formidler, undlader at udlevere til formidleren.For så vidt angår udleje henvises til bemærkningerne til Lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energi-besparelser i bygninger, som fremgår af lovforslag L 136 fremsat 30. marts 2005.Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at en overdrager, der ved overdragelse af en andel, anpart el-ler aktie i et boligfællesskab, hvor der til andelen, anparten eller aktien er knyttet brugsret til en boligenhed,undlader at udlevere energimærkning for boligenheden til erhververen inden aftalen indgås, kan straffes. Denforeslåede ændring indebærer tilsvarende konsekvenser for en overdrager af en brugsret ved andre former foroverdragelse af en brugsret til en bygning, bolig- eller erhvervsenhed, som det fremgår af § 8, stk. 4.En sælger, udlejer, overdrager eller i visse tilfælde en formidler, der undlader at synliggøre energimærketved annoncering i kommercielle medier af en bygning, ejerlejlighed, bolig- eller erhvervsenhed etc. somskitseret i §§ 8 a-8 c, kan efter den foreslåede bestemmelse straffes med bøde.Straffebestemmelsen foreslås ligeledes udvidet, så den dækker overtrædelser omfattet af forslagets § 15 aom opslag af udførte energimærkninger i større private bygninger, der ofte besøges af offentligheden. Dapligten til opslag af en udført energimærkning gælder for såvel ejer som lejer/bruger af et etageareal på over600 m2i en bygning, der ofte besøges af offentligheden, foreslås det i straffebestemmelsen, at såvel ejer somlejer/ bruger kan straffes med bøde ved overtrædelse.Der foreslås ligeledes mulighed for bødestraf for ejere, der undlader at orientere lejere, andelshavere ogandre lignende brugere om en udarbejdet energimærkning, jf. § 27. Endelig foreslås bødestraf for manglendeefterlevelse af påbud meddelt i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 31 a-31 b.Overtrædelse af bestemmelsen i § 11, hvorefter ejer af nybyggeri inden ibrugtagning heraf skal have ladetudarbejde energimærkning, foreslås ikke strafbelagt, da sanktioneringen heraf sker gennem byggelovgivnin-gen. En kommune skal i henhold til bygningsreglementet således undersøge, om byggearbejdet er i strid medanden lovgivning, herunder lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Denne pligt eksisterer forkommunen, uanset om kommunen i den pågældende byggesag skal foretage teknisk byggesagsbehandling. Ihenhold til bygningsreglementet skal kommunen således undersøge, om bygningen er energimærket, samtom energimærket viser, at bygningen lever op til energikravene. I de tilfælde energimærket viser, at bygnin-gen ikke overholder bygningsreglementets krav til energiforbruget, er bygningen ikke lovligt opført. Dettebetyder, at kommunen ikke kan afslutte byggesagen, før der (på baggrund af relevante tiltag) er udstedt nytenergimærke, der viser, at bygningen lever op til energikravene i bygningsreglementet. Hvis ejer alligeveltager bygningen i brug, selv om byggesagen ikke er afsluttet, kan kommunen give påbud til ejer om at ophø-re hermed, og herefter kan ejer straffes i henhold til byggelovgivningen, hvis ejer heller ikke efterkommerpåbuddet.Bestemmelsen i § 11, stk. 2, hvorefter ejeren af et nybyggeri skal fremsende energimærkningen til kom-munen, foreslås heller ikke strafbelagt, da Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB) i dag automa-tisk sender udarbejdede energimærkninger til kommunen. Hvis kommunen ikke har modtaget et energimær-

ke fra SEEB i en byggesag, bliver kommunen derfor gjort opmærksom på, at dette nok ikke foreligger og atbyggesagen ikke kan afsluttes.Som omtalt under pkt. 2.9. i de almindelige bemærkninger vil kontrollen af overholdelse af krav om ener-gimærkning og eftersyn blive gennemført enten som følge af anmeldelse eller ved stikprøver. For så vidtangår misligholdelse af krav om energimærkning ved salg eller udleje vil det ved at sammenholde med deregistre omtalt under afsnit 2.9. med Energistyrelsens register over udførte energimærkninger kunne fastslåsutvetydigt, om der i en given situation foreligger en gyldig energimærkning eller ej, da der sker en centralregistrering af alle energimærkninger, der udføres af personer eller virksomheder, der er berettigede hertil.F.eks. kan det efter en konkret anmeldelse fastslås, om der foreligger en gyldig energimærkning for den kon-krete bygning. Ved udtagelse af stikprøver fra registre over solgte bygninger/lejligheder eller udlejninger kandet fastslås, om der foreligger gyldig energimærkning i de enkelte tilfælde, således at man kun forfølger desager, hvor dette ikke er tilfældet.Ved kontrol af reglerne om regelmæssig energimærkning, kan der på grundlag af BBR-registret udtagesstikprøve blandt bygninger over 1.000 m2, hvorefter det for den enkelte bygning kontrolleres, om der forelig-ger en gyldig energimærkning.For så vidt angår reglerne om annoncering af energimærket i forbindelse med udleje af bygninger ellerbygningsenheder eller opslag af udførte energimærker i private bygninger, hvor et samlet etageareal på over600 m2, ofte besøges offentligheden, forudsættes kontrollen tilsvarende at ske ved udtagelse af stikprøver.Her vil kontrollen dog blive kompliceret af, at der ikke foreligger en central registrering af de omfattede ak-tiviteter eller lokaliteter. Stikprøver forventes derfor udtaget på grundlag af en screening af området, sombl.a. kan baseres på BBR-registret og Energistyrelsens register over udførte energimærkninger.I bemærkningerne til lovforslaget bag den nuværende bødestrafbestemmelse i lovens § 32 er ikke angivetbestemte kriterier for udmåling af straf for overtrædelser af loven. Der er heller ikke i den nugældende be-kendtgørelse om energimærkning af bygninger eller i bekendtgørelserne om eftersyn af tekniske anlæg fast-sat kriterier for strafudmåling. Ligeledes findes der ingen retspraksis for sanktionsniveauet for overtrædelseaf reglerne. I det følgende fastsættes derfor retningslinjer for det bødeniveau (herefter benævnt normalbøde),der skal være udgangspunktet i forbindelse med førstegangsovertrædelser af bestemmelserne på området.

Bødekatalog og fastsættelse af sanktionsniveau ved overtrædelse af krav om udarbejdelse af energimærkningog krav om eftersyn.Nedenfor følger en ikke-udtømmende oversigt over hvilke typer af overtrædelser, der påtænkes omfattet afden bekendtgørelse om anvendelse af administrative bødeforelæg, som lovforslaget hjemler udstedelsen af,jf. lovforslagets § 32 a. Af oversigten fremgår tillige bødeniveauet (normalbøde ved førstegangsovertrædel-se), som vil være retningsgivende, uanset om sagen afgøres med bødeforelæg eller ved domstolene. Det be-mærkes dog, at en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kan tilsige en fravigelse i op- eller nedadgåenderetning. Sådanne sager vil dog ikke blive afsluttet ved administrative bødeforelæg.

Det fremgår af direktivet, at sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen (pro-portional) og have afskrækkende virkning. Ved fastsættelse af sanktionsniveauet er der i forslaget til be-stemmelsen i § 32,stk. 2,lagt vægt på størrelsen af den bygning, der mangler energimærkning og på de tek-niske anlægs karakter. Ligeledes er lagt vægt på, hvad en energimærkning af en bygning af den pågældendestørrelse/eftersyn af det tekniske anlæg ville have kostet. I den forbindelse har bl.a. de maksimumhonorarerfor energimærkning af bygninger op til 299 m2, som fremgår af bekendtgørelse om gebyrer og honorarer forydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger, indgået som et parameter. Bødestørrelserneafspejler endvidere, at der på den ene side samtidigt med bøden typisk vil blive givet påbud om at få bragtforholdet i orden i form af udarbejdelse af energimærkning, foretagelse af eftersyn eller lignende, og inklude-rer på den anden side som parameter, at sanktionerne håndhæves gennem anmeldelse og ved stikprøver. Bø-derne skal være af en sådan størrelse, at det ikke ud fra en personlig økonomisk risikovurdering skal kunnebetale sig ikke at overholde lovens krav. Fastsættelse af bygningsgrupper er sket ud fra en vurdering af,hvordan bygninger i Danmark fordeler sig på størrelseskategorier.

Såfremt såvel en sælger som en formidler overtræder bestemmelserne i forhold til salg, udleje eller over-dragelse af samme bygning, vil begge parter kunne straffes i overensstemmelse med de situationer, der eropregnet under henholdsvis kategori 1 og 2. Er der for eksempel tale om salg ved formidler (forskellig fraejendomsformidler) af bygning på 750 m2uden energimærkning, vil sælger få en bøde på kr. 15.000. For-midleren vil, hvis han ikke er ejendomsformidler omfattet af reglerne i formidlingsbekendtgørelsen, få enbøde på 2.000 kr.For så vidt angår størrelserne på bøder for manglende eftersyn af oliefyrede kedel- og varmeanlæg foreslåsen bødestørrelse på 1.000 kr. for overtrædelse af kravet om energimåling og 2.000 kr. for overtrædelse afkravet om energisyn, hvilket omtrent svarer til det dobbelte af maksimalhonoraret for de pågældende ydelserefter den gældende bekendtgørelse.Der er efter gældende lovgivning ikke fastsat maksimalhonorarer for eftersyn af klima- og ventilationsan-læg. Prisen for sådanne eftersyn fastsættes efter forhandling mellem ejeren af anlægget og ventilationsefter-synsfirmaet. Det er Klima-, Energi- og Bygningsministeriets vurdering, at prisen for eftersyn primært afhæn-ger af, hvor meget tid ventilationseftersynsfirmaet skal bruge på eftersynet, og den anvendte tid afhænger afadgangsforhold til anlægget og anlæggets kompleksitet. På baggrund af eftersynets indhold efter den gæl-dende bekendtgørelse og oplysninger fra branchen om typiske priser samt det forhold, at det samtidig medbøden vil blive påbudt at få foretaget selve eftersynet, foreslås det, at størrelsen af bøder for overtrædelse afkravet om ventilationseftersyn udgør 2.000 kr. Beløbet tager højde for, dels at indeholde et afskrækkendeelement i forhold til typiske honorarer, samt at honorarer for ventilationseftersyn varierer, som nævnt oven-for. Da udsving i honoraret typisk angår forhold, der alene kan konstateres ved en fysisk besigtigelse af ven-tilationsanlægget, foreslås det af administrative hensyn, at alle overtrædelser af kravet om eftersyn af ventila-tionsanlæg i udgangspunktet straffes med den samme bødestørrelse.Sager om gentagelsestilfælde - dvs. hvor en person/ virksomhed/forening tidligere er blevet straffet for

manglende energimærkning/eftersyn og det konstateres, at den pågældende igen overtræder energimærk-nings-/eftersynskravet - sendes til politiet. Det vil være op til politiet eller domstolene i sådanne tilfælde atvurdere om bøden skal forhøjes. Det forventes, at der i gentagelsestilfælde vil blive udmålt en bøde, der ermarkant højere, navnlig hvis konsekvensen f.eks. har været, at en eller flere ejerlejlighedsejere ikke har kun-net sætte sin/deres ejerlejlighed til salg pga. den manglende energimærkning, eller hvis der er tale om enperson/virksomhed/forening, der konsekvent ikke foretager energimærkning.Til nr. 60 (§ 32, stk. 3)Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens§ 32, stk. 3,som energimærkningsbe-kendtgørelsen, kedeleftersyns- og ventilationseftersynsbekendtgørelserne er udstedt i medfør af, ændres,således at det kommer til at fremgå af bemyndigelsen, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-te, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af reglerne i disse bekendtgørelser kan lægges vægt påbygningens størrelse og de tekniske anlægs karakter. Hvis lovforslaget vedtages, vil klima-, energi- og byg-ningsministeren ændre disse bekendtgørelsers straffebestemmelser i overensstemmelse hermed. Ved ændrin-gen af bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes det, at bødestraffen - når klima-, energi- og bygningsmini-steren har ændret bekendtgørelserne – vil blive som anført i bødekataloget oven for.Til nr. 61 ( § 32 a )Med § 32 a foreslås som noget nyt at give klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til efter forhand-ling med justitsministeren at fastsætte, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udstede administrativebødeforelæg ved åbenbare og ukomplicerede overtrædelser af reglerne om energimærkning af bygninger ogeftersyn af tekniske anlæg.Klima-, energi- og bygningsministeren agter, hvis lovforslaget vedtages, at delegere denne kompetence tilEnergistyrelsen efter lovens § 30.Stk. 1 giver mulighed for, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler, om atministeren kan afslutte en sag om overtrædelse af henholdsvis regler om fremme af energibesparelser i byg-ninger, eller regler herom udstedt i medfør af loven med et administrativt bødeforelæg. Det forudsættes, at deforeslåede bemyndigelsesbestemmelser alene anvendes til at give Klima-, Energi- og Bygningsministerietmulighed for at udstede og opkræve administrative bødeforelæg i de sager, som er angivet i § 32, stk. 1 omovertrædelse af regler om fremme af energibesparelser i bygninger. Dette alene i tilfælde af åbenbare ogobjektivt konstaterbare overtrædelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og udenbevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Det foreslås, at bemyndigelsesbestem-melsen kun kan anvendes efter forhandling med justitsministeren, som således også skal sikre, at disse betin-gelser er opfyldt.Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, her-under fastsættelsen af bødens størrelse, skal kunne ske uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil

næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende be-stemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor derkan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i såfald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede etbødeforelæg.Overtrædelsestyperne er f.eks. manglende overholdelse af krav om energimærkning i forbindelse med salgog udleje, manglende overholdelse af krav om regelmæssig energimærkning af private bygninger over 1.000m2, manglende overholdelse af krav om, at energimærket synliggøres ved annoncering af lejlighe-der/bygninger til salg eller leje i kommercielle medier, manglende foretagelse af lovpligtige eftersyn af ke-del-, varme- ventilations- og klimaanlæg.En betingelse for, at sagen kan afsluttes ved udstedelse af et administrativt bødeforelæg er, at den pågæl-dende fysiske eller juridiske person erklærer sig skyldig og vedtager sagens udenretlige afgørelse. Såfremtden pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, entenfordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagenafgøres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, overgår sagen til politiet med henblik på en sædvanligstrafferetlig forfølgelse.Stk. 2 fastsætter, at dele af retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift, jf. retsplejelo-vens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, og princippet om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, findertilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter denne bestemmelse.Stk. 3 fastsætter, at hvis bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning, og at vedtagelsen har samme virk-ning, herunder gentagelsesvirkning, som en dom.Der henvises til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Til nr. 1 (§ 4, stk. 4)Efter den gældende§ 4, stk. 4i BBR-loven, kan ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætte reglerom, at virksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie til hel eller delvisopvarmning, skal meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers energiforbrug til BBR. Den gældendebestemmelse har således fraveget de generelle krav i persondatalovens kapitel 4, der ellers indebærer, atenergiforsyningsvirksomhederne som udgangspunkt ikke må udlevere kundedata til tredjepart uden samtyk-ke. Hvis en energiforsyningsvirksomhed indberetter en forbrugsoplysning vedrørende en slutbruger, der ikkebenytter energien til opvarmning, men f.eks. til drift af husholdningsmaskiner, vil det efter de gældende reg-ler være nødvendigt for virksomheden at foretage en særskilt vurdering af, om oplysningerne om hushold-ningsmaskinernes energiforbrug kan videregives efter persondataloven.Med den foreslåede ændring af § 4, stk. 4 skabes der mulighed for, at oplysninger om energiforbruget i

bygninger kan meddeles til BBR, uanset om oplysningerne entydigt kan adskilles i forbrug til opvarmning ogforbrug til andre formål. Forslaget indebærer samtidig, at energiforbrug, der er brugt til andet end opvarm-ning eller delvis opvarmning, kan fremsendes af forsyningsselskaberne uden iagttagelse af bestemmelserne ipersondatalovens kapitel 4.§ 22 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010 med senere ændringer og § 14 ilov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006 med senere ændringer, regule-rer generelt distributionsvirksomhedernes videregivelse af oplysninger til myndigheder og offentligheden.Den foreslåede ændring i § 4, stk. 4, supplerer de generelle bestemmelser i disse love, idet energiforsynings-virksomhederne fremover vil være forpligtet til at levere oplysninger om slutbrugernes energiforbrug tilBBR, uanset om energiforbruget benyttes til opvarmning.Efter de gældende regler kan den, der ikke rettidigt meddeler oplysninger omfattet af § 4, stk. 4, straffes.Straffebestemmelsen ændres ikke med den foreslåede ændring, hvorfor undladelse af at meddele oplysningeromfattet af § 4, stk. 4, fortsat vil kunne straffes med bøde.

Til nr. 2 (§ 4, stk. 5)I den gældende § 4, stk. 4 i BBR-loven, er der hjemmel til at fastsætte regler om, at de virksomheder, derleverer energi i form af elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie, skal meddele oplysningerom slutbrugerens forbrug til BBR. Der er imidlertid ikke hjemmel til, at disse oplysninger kan meddeles viaandre end forsyningsvirksomhederne.For at opnå en mere hensigtsmæssig og ressourcebesparende indsamling af slutbrugeroplysningerne, fore-slås det, at der indsættes en ny bestemmelse i§ 4 stk. 5,der indebærer, at Energinet.dk underlægges de sam-me bestemmelser om meddelelse af oplysninger om slutbrugerforbrug, som de energiforsyningsvirksomhe-der, der meddeler oplysningerne til Energinet.dk, uanset at virksomheden ikke er en energiforsyningsvirk-somhed.

Til nr. 3. (§ 5, stk. 5)Det foreslås, at adgangen i§ 5, stk. 5i BBR-loven til at indhente personhenførbare oplysninger om en byg-nings energiforbrug udvides til også at gælde virksomheder og personer, der ifølge lov om fremme af energi-besparelser i bygninger er berettigede til at udarbejde energimærkninger af bygninger eller berettigede til atforetage eftersyn af kedel- og varmeanlæg, når der er behov herfor i forbindelse med udarbejdelse af enenergimærkning. I henhold til den gældende bestemmelse i stk. 5, kan personhenførbare oplysninger omenergiforbrug kun videregives fra Bygnings- og Boligregistret til ejendommens ejer, offentlige myndighederog den Offentlige InformationsServers datadistributører.Formålet med udvidelsen af stk. 5 er at give de energikonsulenter og andre parter, der udfører den lovplig-tige energimærkning, adgang til oplysninger i BBR om det registrerede energiforbrug. Disse oplysninger skal

i forvejen indhentes af energimærkningsfirmaet fra bygningsejerne. Dette pålægger både bygningsejer ogenergimærkningsfirma en byrde ved såvel indsamlingen af oplysningerne som ved den efterfølgende kontrolheraf. Da oplysningerne i forvejen indberettes af energiselskaberne til BBR, vil der være en effektiviseringforbundet med, at de virksomheder og personer, der i henhold til lovgivningen er berettigede til at udarbejdeenergimærkninger, kan hente oplysninger om det registrerede energiforbrug direkte fra BBR. Da de data,som energiselskaberne indberetter, må formodes at være præcise, vil forslaget medføre, at kvaliteten af ener-gimærkningerne højnes, da der ofte sker fejl, når ejeren skal indhente forbrugsoplysningerne til energimærk-ningen.Formålet med udvidelsen af § 5 er tillige, at give de tekniske eksperter, som foretager eftersyn af kedel- ogvarmeanlæg adgang til oplysninger i BBR om det registrerede energiforbrug. Disse oplysninger bliver ikke iforvejen indhentet af de tekniske eksperter. Såfremt de tekniske eksperter får adgang til oplysningerne omoplyst forbrug, vil deres muligheder for at yde kvalificeret rådgivning om energibesparelser blive større endnu, hvor de er afhængige af at få oplysningerne fra ejeren. En oplysning om det tidligere energiforbrug vilgive den tekniske ekspert en indikator af om bygningen bruger mere eller mindre energi end tilsvarende byg-ninger, hvilket vurderes at have værdi for ekspertens rådgivning om energibesparelser.Energimærkningerne udarbejdes som udgangspunkt af firmaer, der er certificerede efter særlige regler.Hensynet til fortroligheden af personhenførbare oplysninger er sikret ved, at det indgår i certificeringsgrund-laget, at alle personhenførbare oplysninger, der tilvejebringes via energimærkningen, skal behandles fortro-ligt. Firmaerne er underkastet jævnlig kontrol med, om de overholder kravene til certificeringen. Øvrigegodkendte personer, herunder de tekniske eksperter og de firmaer, der beskæftiger tekniske eksperter, erunderlagt Energistyrelsens tilsyn.Til § 3Til nr. 1 (§ 28, stk. 2)Det foreslås, at byggelovens§ 28, stk. 2,ændres med henblik at ophæve det i medfør af bestemmelsen lov-bundne monopol, som ETA-Danmark A/S har til at behandle sager om godkendelse af materialer, konstruk-tioner og udførelsesmåde i henhold til bygningsreglementet (bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 omoffentliggørelse af bygningsreglement 2010).Det medfører, at administrationen af den eksisterende godkendelsesordning for byggevarer i kontakt meddrikkevand kan konkurrenceudsættes. I medfør af bygningsreglementets (bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni2010 om offentliggørelse af bygningsreglement 2010) kapitel 8.4.1, stk. 6 skal byggevarer, der indgår i ellertilsluttes drikkevandsinstallationer, have en VA-godkendelse for at overholde de sundhedsmæssige krav tildrikkevandets kvalitet, jf. drikkevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007). EnVA-godkendelse betyder, at byggevaren er testet for afgivelse af sundhedsfarlige stoffer, fx bly og cadmium,samt er godkendt og dermed lovligt kan indgå i eller tilsluttes drikkevandsinstallationer. Producenter, impor-tører og forhandlere har pligt til at sikre sig, at deres byggevarer har en VA-godkendelse og en VA-mærkning, inden de markedsføres og sælges i Danmark, jf. markedskontrolbekendtgørelsen (bekendtgørelse

nr. 1075 af 10. november 2008 med ændringsbekendtgørelse nr. 1375 af 7. december 2010).Konkurrenceudsættelsen betyder, at administration af ordningen vil kunne ske på et akkrediteret grundlagmed tilsyn af DANAK, som er Danmarks nationale akkrediteringsorgan.Det bemærkes, at den obligatoriske VA-godkendelsesordning vil skulle ophæves, når der vedtages en har-moniseret europæisk produktstandard for byggevarer i kontakt med drikkevand. En harmoniseret europæiskproduktstandard for byggevarer i kontakt med drikkevand forventes tidligst at kunne blive vedtaget om 5-7år.Endvidere foreslås, at henvisningen i den eksisterende bestemmelse til ”EF-retlige” forskrifter for europæi-ske tekniske godkendelser erstattes med en henvisning til ”EU-retlige” forskrifter, således at den korrekteterminologi anvendes.Til § 4Efter den foreslåedestk. 1,træder loven i kraft den 1. juli 2012. Bygningsdirektivet, som denne lov bl.a.gennemfører, skal således være gennemført i national lovgivning senest den 9. juli 2013. Art. 14, stk. 3, iVE-direktivet skal være gennemført i national lovgivning senest den 31. december 2012.Efter den foreslåedestk. 2,vil bestemmelserne omfattet af forslagets § 1, nr. 10-13, 15-19, 23, 53, 55, og55-61 vil få virkning fra den 1. januar 2013. Der er tale om bestemmelser, der efterkommer krav i bygnings-direktivet, og som medlemsstaterne ifølge direktivet skal anvende senest fra den 9. januar 2013. Der er her ividt omfang tale om bestemmelser, der kræver etablering af særlige administrative procedurer m.v. efterlovens vedtagelse og ikrafttræden før de kan finde anvendelse.Det foreslås, at de øvrige bestemmelser vil få virkning fra ikrafttrædelsesdatoen den 1. juli 2012. Baggrun-den herfor er, at der her i vidt omfang er tale om ændringer, der enten tilgodeser borgerne, eller hvor der ertale om justeringer af lovgivningen, der er nødvendige med henblik på mere hensigtsmæssig administrationaf henholdsvis energimærknings- og eftersynsordningerne efter lov om fremme af energibesparelser i byg-ninger, BBR og ordningen vedrørende udstedelse af de lovpligtige VA-godkendelser i medfør af byggelov-givningen. Det foreslås ligeledes, at bestemmelserne vedrørende en godkendelsesordning for installatører afsmå VE-anlæg, der er en gennemførelse af VE-direktivets art. 14, stk. 3, får virkning fra 1. juli 2012. Bag-grunden herfor er bl.a., at det skal sikres, at godkendelser af kontrolinstanser er på plads inden implemente-ringsfristen den 31. december 2012.I det foreslåedestk. 3,fastslås det, at bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 17 (§ 8 b i lov om fremme af ener-gibesparelser i bygninger) vedrørende kommerciel annoncering til salg, udleje eller overdragelse af en byg-ning m.v., der sker ved formidler, ikke finder anvendelse på aftaler om formidling af salg, udleje eller over-dragelse, der er indgået inden lovens ikrafttræden den 1. juli 2012. Dette indebærer, at aftaler om formidling,der er indgået efter den 1. juli 2012 er omfattet af kravet om synliggørelse af energimærket i annoncering,der finder sted den 1. januar 2013 eller senere, som er det tidspunkt, som bestemmelsen i § 8 b får virkningfra. Dette gælder også selvom aftale om formidling er indgået og annoncering i kommercielle medier påbe-

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om fremme af energibesparelser i bygnin-ger, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 16. juni2011, foretages følgende ændringer:1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om byg-ningers energimæssige ydeevne, (EF-Tidende2003 nr. L 1, side 65), dele af Rådets direktiv93/76/EØF af 13. september 1993 om begræns-ning af kuldioxidemissionerne gennem en forbed-ring af energieffektiviteten (SAVE), (EF-Tidende1993 nr. L 237, side 28) og dele af Rådets direk-tiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen ivarmeproducerende anlæg, der anvendes til ru-mopvarmning og produktion af varmt vand i nyeeller allerede eksisterende ikkeindustrielle byg-ninger, samt om isolering af fordelingen af varmeog varmt brugsvand i ikkeindustrielt nybyggeri,(EF-Tidende 1978 nr. L 52, side 32).

1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1)Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EFaf 7. september 2005 om anerkendelse aferhvervsmæssigekvalifikationer,EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændretsenest ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 1137/2008 af 22. oktober2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1,dele af Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april2006 om energieffektivitet i slutanvendelser-ne og om energitjenester samt om ophævelseaf Rådets direktiv 93/76/EØF, EU-Tidende2006, nr. L 114, side 64, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EFaf 23. april 2009 om fremme af anvendelsenaf energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, og dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningersenergimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13.«2.Overalt i loven ændres »ejendomme« til:»bygninger«, »ejendom« til: »bygning«, »ejen-dommen« til: »bygningen«, »ejendommens« til:»bygningens« og »Ejendomme« til: »Bygnin-ger«.

§ 3.Energimærkning af bygninger udarbejdes foralle bygninger beliggende på en samlet fast ejen-dom, der består af ét matrikelnummer eller flerematrikelnumre, der ifølge notering i matriklenskal holdes forenet, jf. lov om udstykning oganden registrering i matriklen. Energimærkningaf nybyggeri, jf. § 11, kan dog udarbejdes forenkelte bygninger.Stk. 5.Energimærkningen skal være udarbejdet afen energikonsulent, der er godkendt efter reglerfastsat i medfør af § 24 til at udfærdige energi-mærkning for den pågældende kategori af byg-ninger.Stk. 6.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, at andre afgrænsninger end en samletfast ejendom, jf. stk. 1, kan lægges til grund vedenergimærkning af bygninger, herunder at energi-mærkning i særlige tilfælde ud over § 11 kanudarbejdes for enkelte bygninger.

den enkelte bygning, jf. stk. 1, kan lægges tilgrund ved energimærkning af en bygning ellergrupper af bygninger.«§ 4. ….Stk. 4.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, at energikonsulenter skal indberetteudarbejdede energimærkninger til et register, jf. §25, og at energimærkningens gyldighed kan gøresafhængig af, at energimærkningen er indberettettil registeret.§ 5.Forpligtelsen til at lade udarbejde energi-mærkning for ejendomme, lejligheder eller andreenheder med henblik på, at kravene i kapitel 4-6kan opfyldes, påhviler den til enhver tid værendeejer. For ejendomme med ejerlejligheder påhvilerforpligtelsen ejerforeningen.Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, at ejere skal give energikonsulenteroplysninger til brug for energimærkningen.§ 4. …Stk. 5.Energimærkning udarbejdet af en internenergikonsulent, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, er ikkegyldig i forhold til krav om fremlæggelse afenergimærkning ved salg, udleje eller overdragel-se af brugsret, jf. §§ 6-8, eller krav om energi-mærkning af en ny bygning, jf. § 11.§ 6.Ved salg af en ejendom eller ejerlejlighedskal der foreligge en energimærkning for hen-holdsvis ejendommen eller ejerlejligheden, jf. §§3, 4 og 10. Det påhviler sælger at sørge for, atkøber, inden aftale om salg indgås, har fået udle-veret energimærkningen for den pågældendeejendom eller ejerlejlighed.Stk. 2.Hvis en køber af en ejendom ikke har fåetudleveret ejendommens energimærkning indenindgåelse af salgsaftalen, og ejeren ikke efter10.§ 6, stk. 2-4,ophæves.Stk. 5 bliver herefter stk. 2.9.§ 4, stk. 5,ophæves.8.I§ 4, stk. 4,og§ 5, stk. 2,ændres »energikon-sulenter« til: »virksomheder og personer, der erberettigede til at udarbejde energimærkningerefter regler fastsat i medfør af § 24 eller § 3, stk.6,«.

påkrav har udleveret energimærkningen, er køberberettiget til at lade energimærkning udarbejdefor sælgerens regning, såfremt dette sker indenfor en rimelig frist.Stk. 3.Hvis en køber af en ejerlejlighed ikke harfået udleveret ejendommens eller ejerlejlighedensenergimærkning inden indgåelse af salgsaftalenog sælgeren ikke efter påkrav har udleveret ener-gimærkningen, er køber berettiget til at ladeenergimærkning udarbejde for ejerforeningensregning, såfremt dette sker inden for en rimeligfrist.Stk. 4.Stk. 1-3 kan ikke ved aftale mellem par-terne fraviges til skade for køberen.§ 6. …Stk. 5.En ejer af en ejerlejlighed kan til enhvertid kræve, at ejendommens ejerforening snarestmuligt uden beregning stiller en gyldig energi-mærkning for ejerlejligheden, som indgår i ejen-dommens energimærkning, til rådighed, såledesat ejeren vil kunne opfylde sin forpligtelse om atfremlægge energimærkning forud for eventuelejendomsformidlers annoncering af lejligheden tilsalg og inden et eventuelt salg af lejligheden. (…)§ 8. …Stk. 4.En andelshaver, anpartshaver eller aktio-nær i et boligfællesskab kan til enhver tid kræve,at boligfællesskabet snarest muligt uden bereg-ning stiller en gyldig energimærkning for denomfattede boligenhed til rådighed, således atvedkommende vil kunne opfylde sin forpligtelsetil at fremlægge energimærkning forud for even-tuel ejendomsformidlers annoncering af boligen-heden til salg og inden en eventuel aftale omoverdragelse som nævnt i stk. 1. (…)11.I§ 6, stk. 5, 1. pkt.,der bliver stk. 2, 1. pkt.,og i§ 8, stk. 4, 1. pkt.,ændres »ejendomsformid-lers annoncering« til: »annoncering i kommerci-elle medier«.

§ 6. …Stk. 5.(…) Hvis ejerforeningen ikke efter påkravudleverer energimærkningen til ejeren af en ejer-lejlighed i ejendommen, kan den pågældende ejerlade energimærkningen udføre for ejerforenin-gens regning.§ 7…Stk. 3.Ved udleje af en ejerlejlighed finder § 6,stk. 5, tilsvarende anvendelse.§ 8.Ved overdragelse af en andel, anpart elleraktie i et boligfællesskab, hvor der til andelen,anparten eller aktien er knyttet brugsret til enboligenhed i boligfællesskabets ejendom, skal derforeligge en energimærkning for boligenheden,jf. §§ 3, 4 og 10. Det påhviler den, der overdragerandelen, anparten eller aktien i boligfællesskabet,at sørge for, at erhververen, inden aftalen omoverdragelse indgås, har fået udleveret energi-mærkningen for den pågældende boligenhed.Stk. 2.Hvis erhververen ikke har fået udleveretboligenhedens energimærkning inden indgåelseaf aftale om overdragelse som nævnt i stk. 1 ogoverdrageren ikke efter påkrav har udleveretenergimærkningen, er erhververen berettiget til atlade energimærkning udarbejde for boligfælles-skabets regning, såfremt dette sker inden for enrimelig frist.Stk. 3.Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale mellemparterne fraviges til skade for erhververen.§ 8. ,..Stk. 4.(…) Hvis boligfællesskabet ikke efter på-krav udleverer energimærkningen til overdrage-ren, kan overdrageren lade energimærkningenudføre for boligfællesskabets regning.§ 8 a.Ved salg ved ejendomsformidler af enejendom eller ejerlejlighed, jf. § 6, skal sælger

forud for annoncering af sælgers ejendom ellerejerlejlighed udlevere energimærkning til ejen-domsformidleren.Stk. 2.Ved overdragelse ved ejendomsformidleraf en andel, anpart eller aktie i et boligfællesskab,jf. § 8, skal overdrager forud for annoncering afboligenheden udlevere energimærkning til ejen-domsformidleren.»§ 8 a.Ved annoncering i kommercielle mediertil salg, udleje eller overdragelse af en bygning,ejerlejlighed, bolig- eller erhvervsenhed, andreerhvervslokaler eller af en andel, anpart elleraktie i et boligfællesskab, hvortil der er knyttet enbrugsret til en boligenhed, jf. §§ 6-8, skal sælger,udlejer eller overdrager sikre, at energimærketsynliggøres i annoncer.§ 8 b.Sker annoncering efter § 8 a ved en for-midler, der på ejers, udlejers eller overdragersvegne har fået fuldmagt til at foretage annonce-ring til salg, udleje eller overdragelse, påhvilerforpligtelsen til at synliggøre energimærket for-midleren.Stk.2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke forejendomsformidlere, der udøver erhvervsmæssigformidling af køb og salg af fast ejendom i med-før af lov om omsætning af fast ejendom.Stk. 3.Forud for annoncering til salg, udleje el-ler overdragelse ved formidler omfattet af dennelov eller lov om omsætning af fast ejendom skalsælger, udlejer eller overdrager udlevere en ener-gimærkning til formidleren.§ 8 c.Klima-, energi- og bygningsministerenfastsætter regler om, at køber eller erhverver harret til rådgivning betalt af sælger eller overdragerved salg eller overdragelse efter henholdsvis § 6eller § 8, hvis energiplanen viser et vist besparel-sesniveau. Ministeren kan herunder fastsætteregler om sælgers forpligtelse, om rådgivningensindhold, typer af bygninger m.v., der er omfatte-de, tidspunkt for ydelsen af rådgivningen, hvemder er berettigede til at udføre rådgivningen ogmaksimalt honorar.«§ 10.Energimærkning, der skal udleveres efter§§ 6-8 a, skal være gyldig og udarbejdet efter18.I§ 10, stk. 1,ændres »udleveres efter §§ 6-8a« til: »udleveres eller anvendes efter §§ 6-8 b

reglerne i §§ 3 og 4. Hvis der foreligger flereenergimærkninger for ejendommen eller enhe-den, skal den senest udarbejdede energimærkningfremlægges i forbindelse med salget, udlejningeneller overdragelsen.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fastsættenærmere regler om udlevering af energimærkningtil berettigede efter §§ 6-8 a, herunder betingelserfor elektronisk udlevering, og om frister for udle-veringen.§ 11.…Stk. 3.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, at ansøgning om byggetilladelse skalvedlægges oplysninger om mulighederne foralternative systemer til opvarmning eller kølingaf bygninger, herunder at oplysningerne er enbetingelse for meddelelse af byggetilladelse.§ 13.Energimærkning af en ny bygning kan kunanvendes i forbindelse med salg, leje eller over-dragelse af brugsret efter §§ 6-8, hvis energi-mærkningen omfatter en energimærkning af heleejendommen.

en bygning ofte besøges af offentligheden, skalejeren sikre, at udførte energimærkninger opsæt-tes ved opslag, så de er synlige for brugere afbygningen. Hvis ejeren ikke har råderet overbygningen, skal ejeren udlevere energimærknin-gen til rådighedshaveren, som skal sikre, at op-slaget er opsat, så det er synligt for brugere afbygningen.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kanfastsætte regler om, at energimærkninger efterstk. 1 skal være offentligt tilgængelige på andenmåde.«§ 16.…Stk. 2.Tekniske anlæg, jf. stk. 1, omfatter kedel-anlæg, varmevekslere, varmeanlæg, ventilations-og klimaanlæg samt andre energiforbrugendeanlæg, der anvendes i forbindelse med bygninger.§ 18.Eftersyn og kontrolmåling af tekniske an-læg, jf. § 16, stk. 1, samt kontrol inden ibrugtag-ning af tekniske anlæg, jf. § 17, stk. 1, skal udfø-res af en teknisk ekspert, der er godkendt efterregler fastsat i medfør af § 24 til at udføre efter-syn af den pågældende type anlæg.26.I§ 18indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om, at en teknisk ekspert, derer godkendt til at udføre eftersyn af kedel- ogvarmeanlæg, men besøger en bygning som led isit arbejde som skorstensfejer, skal oplyse ejerenom pligten til at få foretaget et eftersyn, hvis detteikke allerede er foretaget eller planlagt foretaget.Klima-, energi- og bygningsministeren kan her-under fastsætte regler om, at skorstensfejeren harret til at fremsætte tilbud til ejeren om at foretageKapitel 8Offentlige bygningereftersynet.«27.Overskriftentil kapitel 8 affattes således:»Supplerende krav til offentlige bygninger«.25.I§ 18indsættes efter »type anlæg«: », jf. dogstk. 2«.24.I§ 16, stk. 2,ændres »kedelanlæg, varme-vekslere, varmeanlæg« til: »kedelanlæg, varme-vekslere og varmeanlæg uanset brændselsform«.

29.I§ 19indsættes somstk. 2:»Stk.2.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om anden etagearealsaf-grænsning for kravet om regelmæssig energi-mærkning.«§ 21.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, at offentlige institutioner og virksom-heder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1,…2) skal sikre, at opførelse, drift, vedligehold m.v.af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på enenergieffektiv måde,…7) skal optage forhandlinger med eventuelle øvri-ge ejere med henblik på at tilskynde, at opførelse,drift, vedligehold m.v. af bygninger, herundertekniske anlæg, sker på energieffektiv måde, ogopfordre eventuelle ikke-offentlige brugere til atforetage energiinvesteringer og udvise energirig-tig adfærd.31.I§ 21, stk. 1,indsættes efter nr. 2 som nytnummer:»3) skal sikre, at opførelse, drift, vedligehold,renovering m.v. af bygninger, herunder tekniskeanlæg, sker på en måde, der øger andelen afenergi fra vedvarende energikilder,«.Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.32.I§ 21, stk. 1,indsættes efter nr. 7, der blivernr. 8, somnr. 9:»9) skal optage forhandlinger med eventuelleøvrige ejere med henblik på at tilskynde, at opfø-relse, drift, vedligehold, renovering m.v. af byg-ninger, herunder tekniske anlæg, sker på en må-30.I§ 21, stk. 1, nr. 2og7,indsættes efter »ved-ligehold«: », renovering«.

de, der øger andelen af energi fra vedvarendeenergikilder, og opfordre eventuelle ikkeoffentli-ge brugere eller andre parter til at foretage energi-investeringer, der fremmer brugen af vedvarendeenergi i bygningen.«33.I§ 21indsættes som efter stk. 3 som nytstykke:»Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om, at regler fastsat i medføraf stk. 1-3 i nærmere angivet omfang finder til-svarende anvendelse for bygninger, som offentli-ge institutioner og virksomheder m.v., der ernævnt i § 22, har lejet.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan undtagevisse offentlige institutioner eller virksomhederm.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat imedfør af stk. 1-3.§ 22.§ 19 og § 20 gælder for følgende offentligeinstitutioner og virksomheder m.v.:1) Den offentlige forvaltning.2) Institutioner, selskaber, foreninger m.v.,hvis udgifterne ved deres virksomhed overve-jende dækkes af offentlige midler, eller hvisde ved eller i henhold til lov har fået tillagt be-føjelser til at træffe afgørelse på det offentli-ges vegne.3) Virksomheder, der ejes af det offentlige, el-ler hvor det offentlige har bestemmende ind-flydelse.§ 23.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, at §§ 19 og 20 og regler fastsat i med-før af § 21 i nærmere angivet omfang finder til-svarende anvendelse for bygninger, som offentli-36.§ 23ophæves.35.I§ 22, stk. 1, nr. 2,ændres »hvis udgifterneved deres virksomhed overvejende dækkes« til:»hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deresvirksomhed dækkes«.34.I§ 21, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

ge institutioner og virksomheder m.v., der ernævnt i § 22, har lejet.Kapitel 9Energikonsulenter og tekniske eksperter37.Overskriftentil kapitel 9 affattes således:»Godkendelse m.v. af energikonsulenter, tekniskeeksperter, uvildige eksperter og firmaer, der be-skæftiger disse«.§ 24.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om registrerings-, godkendelses- eller be-skikkelsesordninger eller ordninger for akkredite-ret certificering for1) energikonsulenter og virksomheder, der be-skæftiger energikonsulenter, herunder interneenergikonsulenter, og39.§ 24, stk. 1, nr. 1,affattes således:»1) virksomheder eller personer, der er berettige-de til at udarbejde energimærkninger efter regler-ne i kapitel 3-6, jf. dog § 3, stk. 6, og kapitel 8,og virksomheder, der beskæftiger sådanne ener-gikonsulenter,«.40.I§ 24, stk. 1, nr. 2,udgår », herunder internetekniske eksperter«.38.I§ 24, stk. 1,indsættes efter »eller ordningerfor«: »akkreditering eller«.

2) tekniske eksperter, der udfører kontrol, efter-syn og vedligeholdelse af tekniske anlæg efterreglerne i kapitel 7, samt virksomheder, der be-skæftiger sådanne tekniske eksperter, herunderinterne tekniske eksperter.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan i forbin-delse med ordninger efter stk. 1 fastsætte nærme-re regler om:1) Godkendelse, beskikkelse, certificering ellerregistrering af energikonsulenter og tekniskeeksperter samt de virksomheder, der beskæftigerdem, herunder kvalifikationskrav og andre betin-gelser for godkendelse, beskikkelse, certificeringeller registrering.2) Fratagelse og bortfald af godkendelsen, be-skikkelsen, certificeringen eller registreringen.(…)(…)4) Retningslinjer for energikonsulenters og tekni-ske eksperters udførelse af energimærkning ellereftersyn, herunder anvendelse af beregningsværk-tøj m.v.9) Adgang til at træffe afgørelse om eventuelle

berigtigelser af udførte energimærkninger ogeftersyn eller udførelse af nye energimærkningereller eftersyn ved andre energikonsulenter ellertekniske eksperter samt om påtale eller tildelingaf advarsler.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan i forbin-delse med ordninger efter stk. 1 fastsætte reglerom:1) Maksimale honorarer for ydelser udført afenergikonsulenter eller tekniske eksperter.2) Betaling til dækning af udgifter vedrørendegodkendelse, beskikkelse, certificering eller regi-strering, tilsyn, kontrol, kvalitetssikring, drift afregisteret nævnt i § 25 og andre edb-systemersamt anden administration m.v. Betaling kanopkræves i form af engangsgebyr, årligt ellerregelmæssigt gebyr eller gebyr pr. energimærk-ning eller eftersyn.3) Betaling for optagelseskurser og obligatoriskeefteruddannelseskurser for energikonsulenter ogtekniske eksperter.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, at stk. 2 og 3 finder tilsvarende anven-delse for andet arbejde, som energikonsulentereller tekniske eksperter udfører i henhold til an-den lovgivning i deres egenskab af godkendt,beskikket, certificeret eller registreret energikon-sulent eller teknisk ekspert efter denne lov.

50.Efter kapitel 9 indsættes:»Kapitel 9 aGodkendelsesordninger for virksomheder, derinstallerer små VE-anlæg§ 24 b.Klima-, energi-, og bygningsministerenkan fastsætte regler om godkendelsesordningerfor virksomheder, der installerer små vedvarendeenergianlæg, herefter benævnt små VE-anlæg.Ved små VE-anlæg forstås biomassekedler og -ovne, solcelle- og solvarmeanlæg, varmepumpersamt systemer til overfladenær udnyttelse af geo-termisk energi til produktion af individuel op-varmning og energiproduktion til eget forbrug.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fast-sætte regler om afgrænsning af, hvilke typer an-læg der er omfattet af en godkendelsesordning.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministerenkan gøre en godkendelse efter stk. 1 betinget af,at virksomheden er autoriseret efter lov om ga-sinstallationer og installationer i forbindelse medvand- og afløbsledninger eller lov om autorisati-on af elinstallatører m.v.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministerenkan endvidere i regler fastsat i medfør af stk. 1stille krav om, at virksomheden etablerer et kvali-tetsstyringssystem. Ministeren kan herunder fast-sætte regler om kvalitetssikringssystemets ind-hold, omfang, godkendelse og efterfølgende kon-trol heraf. Ministeren kan ligeledes fastsætte kravom gennemførelse af nærmere fastsat uddannelsefor personer ansat i virksomheden.Stk. 4.Klima-, energi og bygningsministerenkan fastsætte regler om, at et kvalitetsstyringssy-stem efter stk. 3 skal godkendes og løbende kon-trolleres af en kontrolinstans. Omkostningerne i

forbindelse med godkendelse og kontrol af envirksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes afden enkelte virksomhed.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om tilbagekaldelse af god-kendelser efter stk. 1.§ 24 c.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte regler om en godkendelsesordningfor kontrolinstanser for virksomheder, der efterregler fastsat i medfør af § 24 b er godkendt til atinstallere små VE-anlæg.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministerenkan i forbindelse med en ordning efter stk. 1 ogefter forhandling med erhvervs- og vækstministe-ren fastsætte regler om, at erhvervs- og vækstmi-nisteren godkender kontrolinstanserne, fører til-syn med kontrolinstanserne og træffer afgørelseom tilbagekaldelse af godkendelse for kontrolin-stanserne. Klima-, energi- og bygningsministerenkan herunder fastsætte regler om betaling forerhvervs- og vækstministerens omkostninger iforbindelse med godkendelse og kontrol af kon-trolinstanserne.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren kan be-myndige en under Erhvervs- og Vækstministerietoprettet institution eller anden myndighed til atudøve de beføjelser, der ved regler fastsat i med-før af stk. 1 er tillagt erhvervs- og vækstministe-ren.Stk. 4.Henlægger erhvervs- og vækstministerensine beføjelser efter stk. 1 til en institution underErhvervs- og Vækstministeriet, jf. stk. 3, kanerhvervs- og vækstministeren fastsætte regler omklageadgang, herunder at klage ikke kan indbrin-ges for anden administrativ myndighed.

§ 24 d.Reglerne i §§ 24 b og 24 c finder tilsva-rende anvendelse på personer, som i medfør afnational lovgivning eller administrative bestem-melser, som gennemfører artikel 14, stk. 3, i Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EFaf 23. april 2009 om fremme af anvendelsen afenergi fra vedvarende energikilder, er certificere-de eller kvalificerede til at installere små biomas-sekedler og -ovne, solcellesystemer og solvarme-systemer, systemer til overfladenær udnyttelse afgeotermisk energi samt varmepumper i et andetEU-land, i et EØS-land eller i et andet land, somKapitel 10Forskellige bestemmelser§ 25.Klima- og energiministeren opretter et regi-ster for energimærkninger af bygninger og kon-trol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske an-læg omfattet af kapitel 7. Ministeren kan fastsæt-te regler om oprettelse og drift af registeret, her-under om indberetning og registrering af oplys-ninger og undtagelser fra registrering. Ministerenkan endvidere fastsætte regler om adgang til ogvideregivelse af registrerede oplysninger samt omoffentliggørelse af sådanne oplysninger.53.I§ 25indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministerenkan indhente oplysninger i elektronisk form fraandre offentlige myndigheder om bygningersejerforhold m.v., som er af væsentlig betydningfor at kontrollere, at lovgivningen om fremme afenergibesparelser i bygninger overholdes. Oplys-ninger kan bl.a. indhentes med henblik på regi-stersamkøring af oplysninger i kontroløjemed,herunder med klima-, energi- og bygningsmini-EU har indgået aftale med herom.«51.Overskriftentil kapitel 10 affattes således:»Registrering, oplysningspligt, klage, tilsyn, på-bud, straf m.v.«52.I§ 25, stk. 1, 1. pkt.,ændres »et register« til:»registre«

sterens egne registre i samme øjemed.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.§ 28.Klima- og energiministeren og Energikla-genævnet kan pålægge myndigheder, ejere afejendomme eller ejerlejligheder, energikonsulen-ter, tekniske eksperter, virksomheder, der beskæf-tiger energikonsulenter eller tekniske eksperter,projekterende og udførende af nybyggeri samtkollektive energiforsyningsvirksomheder, som ernævnt i stk. 2, at udarbejde og meddele alle så-danne oplysninger til ministeren henholdsvisklagenævnet, som er nødvendige for varetagelsenaf opgaver efter denne lov eller regler udstedt ihenhold til loven, herunder til afgørelse af, om etforhold er omfattet af loven.55.Efter § 30 indsættes:»§ 30 a.Med henblik på at kontrollere at udførteenergimærkninger er opsat i overensstemmelsemed § 15 a, har klima-, energi- og bygningsmini-steren, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tidog mod behørig legitimation uden retskendelseadgang til bygninger med et samlet etageareal påmere end 600 m2, der ofte besøges af offentlighe-den.«§ 31.…Stk. 2.Klima- og energiministeren kan bemyndi-ge en virksomhed eller en sagkyndig institutioneller organisation til at udøve nærmere angivnebeføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, godkendel-se, akkrediteret certificering eller registreringsamt drift af registre i henhold til denne lov.57.I31, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Virksomheden m.v. kan gennemføre kontrol,men kan derimod ikke træffe bestemmelse omadgang efter § 30 a.«58.Efter§ 31indsættes:56.I§ 31, stk. 2,ændres »beføjelser vedrørendetilsyn, kontrol, godkendelse« til: »beføjelser ved-rørende sagsforberedende virksomhed, tilsyn,kontrol, godkendelse, akkreditering«.54.I§ 28, stk. 1,indsættes efter »som er nævnt istk. 2«: », samt virksomheder, der efter reglerfastsat i medfør af § 24 b er godkendt til at instal-lere små VE-anlæg«.

»§ 31 a.Klima-, energi- og bygningsministerenkan påbyde, at forhold, der strider mod loven ogregler fastsat i medfør af loven, bringes i ordeninden for en angiven frist.§ 31 b.Påbud efter § 31 a kan meddeles, uansetom den, der har handlet i strid med loven ellerregler fastsat i medfør af loven, har rådighed overden bygning, som det lovstridige forhold vedrø-rer.Stk. 2.Hvis den, der har handlet i strid med lo-ven, ikke har rådighed over den bygning, somforholdet vedrører, kan klima-, energi- og byg-ningsministeren meddele påbud til den, der harrådighed over bygningen, om at tåle, at forholdetbringes i orden ved den forpligtedes foranstalt-ning.Stk. 3.Påbud efter stk. 2 er bindende over forden, der til enhver tid har rådighed over den byg-ning, som forholdet vedrører.«§ 32.Med bøde straffes den, der som udlejerundlader at sørge for, at lejer inden indgåelse aflejeaftale har fået udleveret energimærkningenfor lejemålet, jf. § 7, stk. 1.59.§ 32, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk.5, § 6, § 7, stk. 1-3, § 8, § 8 a-8 c, § 15 a, § 18,stk. 1, § 27 eller påbud udstedt i medfør af § 31 aeller § 31 b, stk. 2.Stk. 2.Der kan ved fastsættelse af straffen læggesvægt på bygningens størrelse og de tekniske an-lægs karakter.«Stk. 2.Klima- og energiministeren kan i regler,der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bø-destraf for overtrædelse af disse regler.Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.60.I§ 32, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes som2. pkt.:»Det kan i den forbindelse fastsættes, at der vedudmåling af straffen kan lægges vægt på bygnin-gens størrelse og de tekniske anlægs karakter.«61.Efter § 32 indsættes ikapitel 10:»§ 32 a.Klima-, energi- og bygningsministerenkan efter forhandling med justitsministeren fast-

sætte regler om, at Klima-, Energi- og Byg-ningsministeriet i nærmere angivne sager omovertrædelse af regler om fremme af energibespa-relser i bygninger i et bødeforelæg kan tilkende-give, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den,der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldigi overtrædelsen og erklærer sig rede til inden ennærmere angiven frist at betale en i bødeforelæg-get angivet bøde. Fristen kan efter anmodningforlænges af klima-, energi- og bygningsministe-ren.Stk. 2.Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr.2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et an-klageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet tilat udtale sig, finder tilsvarende anvendelse påbødeforelæg.Stk. 3.Vedtages bødeforelægget, bortfalder vide-re forfølgning. Vedtagelsen har samme virkningsom en dom.«§2I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lov-bekendtgørelse nr. 160 af 8. februar 2010 foreta-ges følgende ændring:§ 4. …Stk. 4.Virksomheder, der leverer elektricitet,fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie tilhel eller delvis opvarmning, skal efter regler, derfastsættes af økonomi- og erhvervsministeren,meddele oplysninger om den enkelte slutbrugersforbrug til brug for registrets drift.2.I§ 4indsættes somstk. 5:»Stk.5.Ministeren for by, bolig og landdistrik-ter, kan fastsætte regler om Energinet.dks medde-lelse af oplysninger om den enkelte slutbrugers§ 5.På begæring af offentlige myndigheder skalder fra registret meddeles sådanne oplysninger,energiforbrug til brug for registrets drift.«3.I§ 5 stk. 5,indsættes som2. pkt.:»Sådanne oplysninger kan dog tillige videregi-1.I§ 4, stk. 4,udgår »til hel eller delvis opvarm-ning«.

som har betydning for en sags afgørelse eller formyndighedens virksomhed.Stk. 2.Koncessionerede selskaber har på begæ-ring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings-og Boligregistret registrerede aktuelle oplysnin-ger, der er af betydning for en sags afgørelse ellerfor selskabets virksomhed.Stk. 3.Virksomheder m.v. har på begæring ret tilat gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Bolig-registret registrerede aktuelle oplysninger til brugi den normale drift af virksomheder m.v. af denpågældende art eller til brug i andet lovligt øje-med.Stk. 4.Private personer har på begæring ret til atgøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligre-gistret registrerede aktuelle oplysninger.Stk. 5.Personhenførbare oplysninger om energi-forbrug fra Bygnings- og Boligregistret kan kunvideregives til ejendommens ejer, offentligemyndigheder og den Offentlige InformationsSer-vers datadistributører.

Stk. 2.§ 6, stk. 2, 3 og 5, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2 og4, §§ 8 a-8 c, §§ 10 og 15 a, § 25, stk. 2, § 30 a, §31, stk. 2, 2. pkt., §§ 31 a – 31 b, § 32 og § 32 a ilov om fremme af energibesparelser i bygningersom affattet, ændret eller ophævet ved denne lovs§ 1, nr. 10-12, 13, 15 og 16, 17, 18 og 19, 23, 53,55, 57, 58, 59 og 60, samt 61, får virkning fra den1. januar 2013.Stk. 3.§ 8 b i lov om fremme af energibesparelseri bygninger som affattet ved denne lovs § 1, nr.17, finder ikke anvendelse på aftaler om formid-ling af salg, udleje eller overdragelse, der er ind-gået inden den 1. juli 2012.Stk. 4.De hidtil gældende regler, der er fastsat imedfør af lov om fremme af energibesparelser ibygninger, som ophævet eller ændret ved dennelov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller aflø-ses af regler fastsat i medfør af denne lov.

EU-Tidende nr. L 153 af 18/06/2010 s. 0013 - 0035Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EUaf 19. maj 2010om bygningers energimæssige ydeevne(omarbejdning)EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1],under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [2],efter den almindelige lovgivningsprocedure [3], ogud fra følgende betragtninger:(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energi-mæssige ydeevne [4] er blevet ændret [5]. Da der nu skal foretages flere substantielle ændringer, børdet af klarhedshensyn omarbejdes.(2) En effektiv, forsigtig, rationel og bæredygtig udnyttelse af energi omfatter bl.a. olieprodukter, na-turgas og faste brændstoffer, som er vigtige energikilder men også de vigtigste kilder til CO2-udledning.(3) Bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug i Unionen. Sektoren er i vækst, hvilket nød-vendigvis vil øge dens energiforbrug. Reduktion af energiforbruget og anvendelse af energi fra vedva-rende energikilder i bygningssektoren er derfor vigtige foranstaltninger, der er nødvendige for at redu-cere Unionens energiafhængighed og udledningen af drivhusgasser. Sammen med øget anvendelse afenergi fra vedvarende energikilder vil foranstaltningerne med sigte på at reducere Unionens energifor-brug gøre det muligt for Unionen at efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonven-tion om klimaændringer (UNFCCC), og at respektere sin langsigtede målsætning om at holde den globa-le temperaturstigning under 2 �C og sit tilsagn om inden 2020 at reducere de samlede udledninger afdrivhusgasser med mindst 20 % i forhold til 1990 og med 30 %, hvis der indgås en international aftale.Reduktion af energiforbruget og en forøget anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder spillerdesuden en vigtig rolle for at fremme energiforsyningssikkerheden, fremme den teknologiske udvikling

og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig i landområder.(4) Styring af energiefterspørgslen er et vigtigt redskab, hvormed Unionen kan påvirke det globaleenergimarked og dermed forsyningssikkerheden på længere sigt.(5) I marts 2007 understregede Det Europæiske Råd nødvendigheden af at øge energieffektiviteten iUnionen for at nå målsætningen om at reducere Unionens energiforbrug med 20 % senest i 2020 ogopfordrede til en grundig og hurtig gennemførelse af prioriteterne i Kommissionens meddelelse med tit-len "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet". I denne handlingsplan pegedeKommissionen på, at der var store omkostningseffektive energibesparelser at hente i bygningssektoren.Europa-Parlamentets har i en beslutning af 31. januar 2008 opfordret til, at bestemmelserne i direktiv2002/91/EF styrkes, og har adskillige gange, senest i sin beslutning af 3. februar 2009 om den andenstrategiske energiredegørelse, opfordret til, at energieffektivitetsmålet på 20 % i 2020 gøres bindende.Desuden opstilles der i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 ommedlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fælles-skabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 [6] bindende nationale mål forCO2-reduktionen, for hvilke energieffektivitet i bygningssektoren spiller en afgørende rolle, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fravedvarende energikilder [7] omhandler fremme af energieffektiviteten inden for rammerne af et bin-dende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal stå for 20 % af Unionens samlede energiforbrug.(6) Det Europæiske Råd bekræftede i marts 2007 Unionens tilsagn om at udvikle energi fra vedvarendeenergikilder i hele Unionen ved at fastsætte et obligatorisk mål på 20 % energi fra vedvarende energi-kilder senest i 2020. Direktiv 2009/28/EF fastlægger en fælles ramme for fremme af energi fra vedva-rende energikilder.(7) Der er brug for mere konkrete foranstaltninger med det formål at gennemføre de store urealiseredeenergisparemuligheder i bygninger og mindske de store forskelle mellem medlemsstaternes resultaterpå dette område.(8) Foranstaltninger til yderligere forbedring af bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn tilklima og lokale forhold samt indeklima og omkostningseffektivitet. Disse foranstaltninger bør ikke påvir-ke andre krav til bygninger såsom tilgængelighed, sikkerhed og bygningens tilsigtede anvendelse.(9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentierespå nationalt og regionalt plan. Dette omfatter foruden bygningens termiske egenskaber andre forhold,der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af energi fra vedva-rende energikilder, bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, skyggeforhold, indendørsluftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en byg-nings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun baseres påopvarmningssæsonen. Nævnte metode bør tage hensyn til eksisterende europæiske standarder.(10) Medlemsstaterne har eneansvaret for at opstille mindstekrav til bygningers og bygningsdeles ener-

gimæssige ydeevne. Disse krav bør sigte mod den omkostningsoptimale balance mellem investeringerog sparede energiomkostninger i hele bygningens levetid, uden at dette berører medlemsstaternes rettil at opstille mindstekrav, der er mere energieffektive end omkostningsoptimale energieffektivitetsni-veauer. Der bør være mulighed for, at medlemsstaterne regelmæssigt kan revidere deres mindstekravtil bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling.(11) Målsætningen om omkostningseffektive eller omkostningsoptimale energieffektivitetsniveauer kanunder visse omstændigheder, f.eks. i lyset af klimatiske forskelle, berettige medlemsstaterne til at stilleomkostningseffektive eller omkostningsoptimale krav til bygningsdele, der i praksis ville begrænse in-stallationen af byggeprodukter, der overholder standarderne i EU-lovgivningen, forudsat at disse kravikke udgør en uberettiget markedshindring.(12) Når medlemsstaterne opstiller krav til den energimæssige ydeevne for tekniske bygningsinstallatio-ner, bør de, når det er muligt og relevant, anvende harmoniserede instrumenter, især testnings- og be-regningsmetoder og energieffektivitetsklasser, der er udviklet som led i gennemførelsesbestemmelsernetil Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæg-gelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter [8] og Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressource-forbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger [9], med henblik på at sikresammenhæng med beslægtede initiativer og i størst muligt omfang minimere en potentiel fragmente-ring af markedet.(13) Dette direktiv berører ikke artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmå-de (TEUF). Begrebet incitament, som det benyttes i dette direktiv, bør derfor ikke fortolkes som udgø-rende statsstøtte.(14) Kommissionen bør fastlægge rammerne for en sammenligningsmetode til beregning af omkost-ningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne bør benytte denneramme til at sammenligne resultaterne med de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har ved-taget. Hvis der er betydelige afvigelser, dvs. over 15 %, mellem de beregnede omkostningsoptimale ni-veauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne og de gældende mindstekrav til energimæssig ydeev-ne, bør medlemsstaterne retfærdiggøre forskellen eller planlægge passende foranstaltninger til at ned-bringe afvigelsen. Den anslåede økonomiske livscyklus for en bygning eller en bygningsdel bør bestem-mes af medlemsstaterne under hensyntagen til eksisterende praksis og erfaringer med at definere entypisk økonomisk livscyklus. Resultaterne af denne sammenligning og de data, der er anvendt til at nåfrem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætteKommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod op-nåelse af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne.(15) Bygninger påvirker energiforbruget i lang tid fremover. På baggrund af den lange renoveringscy-klus for eksisterende bygninger bør nye bygninger, og eksisterende bygninger, der undergår en større

renovering, derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mu-lighederne i alternative energiforsyningssystemer ikke generelt udnyttes fuldt ud, bør alternative syste-mer i nye bygninger overvejes uanset bygningernes størrelse efter princippet om først at sikre, at ener-gibehovet til opvarmning og køling er nedbragt til et omkostningsoptimalt niveau.(16) Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til atforetage omkostningseffektive indgreb for at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne. Af hensyntil omkostningseffektiviteten bør mindstekravene til energimæssig ydeevne kunne begrænses til kun atgælde de af de renoverede dele, der er mest relevante for bygningens energimæssige ydeevne. Med-lemsstaterne bør kunne vælge at definere "større renoveringsarbejder" enten som en procentdel afbygningens klimaskærm eller i forhold til bygningens værdi. Hvis en medlemsstat beslutter at definerestørre renoveringsarbejder i forhold til bygningens værdi, vil værdier som forsikringsværdien eller dennuværende værdi baseret på genopførelsesomkostningerne, eksklusive værdien af den grund, bygnin-gen står på, kunne anvendes.(17) Der er brug for foranstaltninger for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuvæ-rende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men også er mere energieffektive og derved reducererbåde energiforbruget og CO2-udledningen. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udarbejde nationa-le planer for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger og regelmæssigt indberette sådanneplaner til Kommissionen.(18) Finansielle EU-instrumenter og andre foranstaltninger er ved at blive indført eller tilpasset med detformål at stimulere energieffektivitetsrelaterede tiltag. Sådanne finansielle instrumenter på EU-plan om-fatter bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Euro-pæiske Fond for Regionaludvikling [10], der er ændret for at give mulighed for øgede investeringer ienergieffektivitet i boliger; det offentligt-private partnerskab om et "europæisk initiativ for at skabeenergieffektive bygninger", der skal fremme grønne teknologier og udviklingen af energieffektive syste-mer og materialer i nyopførte og renoverede bygninger; initiativet fra Kommissionen og Den Europæi-ske Investeringsbank (EIB) "EU-initiativ til finansiering af bæredygtig energi", der bl.a. skal gøre detmuligt at investere i energieffektivitet; den EIB-ledede "Margueritefond": den Europæiske 2020-fond forenergi, klimaændringer og infrastruktur; Rådets direktiv 2009/47/EF af 5. maj 2009 om ændring af di-rektiv 2006/112/EF hvad angår de nedsatte satser for merværdiafgiften [11]; struktur- og samhørig-hedsfondsinstrumentet Jeremie (fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstorevirksomheder); finansieringsfaciliteten for energieffektivitet (EEFF); rammeprogrammet for konkurren-ceevne og innovation (CIP), herunder programmet "Intelligent energi — Europa" (IEE) II, der specifiktfokuserer på at fjerne markedshindringer relateret til energieffektivitet og energi fra vedvarende energi-kilder gennem f.eks. den tekniske bistandsfacilitet ELENA (European Local Energy Assistance); borgme-steraftalen; iværksætter- og innovationsprogrammet; programmet for støtte til politikken på ikt-området2010 samt syvende forskningsrammeprogram. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

yder også finansiering med det formål at stimulere energieffektivitetsrelaterede tiltag.(19) Finansielle EU-instrumenter bør anvendes til at udmønte dette direktiv målsætninger i praksis udendog at træde i stedet for nationale foranstaltninger. Især bør de anvendes til at sikre relevante og inno-vative finansieringsmidler, der kan katalysere investering i energieffektivitetsforanstaltninger. De vilkunne spille en vigtig rolle i udviklingen af nationale, regionale og lokale energieffektivitetsfonde, -instrumenter eller -mekanismer, der yder sådanne finansieringsmuligheder til private ejere, små og mel-lemstore virksomheder og energitjenesteselskaber.(20) Med henblik på at give Kommissionen relevant information bør medlemsstaterne opstille en listeover eksisterende og foreslåede foranstaltninger ud over dem, der kræves i dette direktiv, herunder for-anstaltninger af finansiel karakter, der fremmer målsætningerne for dette direktiv. De eksisterende ogforeslåede foranstaltninger, som medlemsstaterne anfører, kan navnlig omfatte foranstaltninger, dersigter på at reducere eksisterende juridiske hindringer og markedshindringer, og som tilskynder til inve-steringer og/eller andre aktiviteter med henblik på at øge energieffektiviteten i nye og eksisterendebygninger og således potentielt bidrager til at nedbringe energifattigdommen. Sådanne foranstaltningervil kunne omfatte, men bør ikke være begrænsede til gratis eller subsidieret teknisk bistand og rådgiv-ning, direkte tilskud, rentelettede låneordninger eller lavrentelån, tilskudsordninger og lånegarantiord-ninger. De offentlige myndigheder eller andre institutioner, der står for disse foranstaltninger af finansielart, vil kunne knytte anvendelsen af foranstaltningerne til den anførte energimæssige ydeevne og anbe-falingerne i energiattesterne.(21) Med henblik på at begrænse medlemsstaternes indberetningsbyrde, bør de indberetninger, dettedirektiv kræver, kunne indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk.2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutan-vendelserne og om energitjenester [12]. I hver medlemsstat bør den offentlige sektor gå i spidsen medenergimæssigt ydedygtige bygninger, og derfor bør de nationale planer opstille mere ambitiøse mål forbygninger, der benyttes af offentlige myndigheder.(22) Energiattesten bør give potentielle købere og lejere af en bygning eller en bygningsenhed korrekteoplysninger om bygningens energimæssige ydeevne og praktiske råd om, hvordan den kan forbedres.Oplysningskampagner kan bruges til at tilskynde ejere og lejere yderligere til at forbedre deres bygningseller bygningsenheds energimæssige ydeevne. Ejere og lejere af erhvervsbygninger bør også tilskyndestil at udveksle oplysninger om det aktuelle energiforbrug for at sikre, at alle data er til rådighed medhenblik på at træffe kvalificerede beslutninger om nødvendige forbedringer. Energiattesten bør også gi-ve oplysninger om opvarmningens og kølingens faktiske betydning for bygningens energibehov, fordens forbrug af primærenergi og for dens udledning af kuldioxid.(23) De offentlige myndigheder bør gå foran med et godt eksempel og bestræbe sig på at gennemføreanbefalingerne i energiattesten. Medlemsstaternes nationale planer bør omfatte foranstaltninger, der til-skynder de offentlige myndigheder til tidligt at indføre forbedringer af energieffektiviteten, og til at gen-

nemføre anbefalingerne i energiattesten, så snart det kan lade sig gøre.(24) Bygninger, som anvendes af offentlige myndigheder, og bygninger, som offentligheden ofte besø-ger, bør vise andre et godt eksempel på, at der kan tages miljø- og energimæssige hensyn, og de børderfor energiattesteres med jævne mellemrum. Formidling af viden om energimæssig ydeevne bør for-bedres, ved at opslå disse energiattester på iøjnefaldende steder, navnlig i bygninger af en vis størrelse,som anvendes af offentlige myndigheder, eller som offentligheden ofte besøger såsom butikker og bu-tikscentre, supermarkeder, restauranter, teatre, banker og hoteller.(25) Antallet af klimaanlæg i de europæiske lande er steget i de senere år. Det giver store problemer ispidsbelastningsperioder, forhøjer prisen på elektricitet og forstyrrer energibalancen. Strategier, der for-bedrer bygningers termiske ydeevne i sommerperioden, bør prioriteres. Der bør med henblik herpå fo-kuseres på foranstaltninger til at undgå overophedning, bl.a. skyggeforhold og tilstrækkelig termisk ka-pacitet i bygningens konstruktion, samt videreudvikles og anvendes passive køleteknikker, først ogfremmest køleteknikker, der forbedrer indeklimaet og mikroklimaet omkring bygningerne.(26) Kvalificerede personers regelmæssige vedligeholdelse og eftersyn af varme- og klimaanlæg kan bi-drage til at sikre, at disse anlæg hele tiden er korrekt indstillede i overensstemmelse med produktspeci-fikationen, så deres ydelse bliver miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt og energimæssigt optimal. En uaf-hængig vurdering af hele varme- og klimaanlægget, bør foretages jævnligt i hele anlæggets livscyklus,især før det skal udskiftes eller opgraderes. Medlemsstaterne bør for at reducere den administrativebyrde på ejere af bygninger og lejere bestræbe sig på at kombinere eftersyn og attesteringer.(27) En fælles fremgangsmåde for attestering af bygningers energimæssige ydeevne og for eftersyn afvarme- og klimaanlæg, som gennemføres af kvalificerede og/eller godkendte eksperter, hvis uafhæng-ighed skal sikres på grundlag af objektive kriterier, vil bidrage til at skabe lige vilkår for medlemsstater-nes bestræbelser på at spare energi i bygningssektoren og desuden give potentielle ejere eller brugerebedre oplysning om energimæssig ydeevne på Unionens ejendomsmarked. For at sikre energiattester-nes kvalitet og kvaliteten af eftersynet af varme- og klimaanlæg i hele Unionen, bør der indføres enuvildig kontrolmekanisme i hver medlemsstat.(28) Eftersom lokale og regionale myndigheder er af afgørende betydning for en vellykket gennemførel-se af dette direktiv, bør de på den måde og på det tidspunkt, det i overensstemmelse med relevant na-tional lovgivning er hensigtsmæssigt, høres og inddrages i forbindelse med planlægningsspørgsmål, ud-vikling af programmer med henblik på oplysning, uddannelse og bevidstgørelse samt i forbindelse medgennemførelsen af dette direktiv på nationalt eller regionalt plan. Disse konsultationer kan også væremed til at fremme, at lokale planlæggere og bygningsinspektører modtager tilstrækkelig vejledning tiludførelse af de nødvendige opgaver. Medlemsstaterne bør endvidere give arkitekter og planlæggeremulighed for og tilskynde dem til omhyggeligt at overveje den optimale kombination af forbedringer afenergieffektiviteten, anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller boligområ-

der.(29) Montører og bygningshåndværkere er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse afdette direktiv. Derfor bør et tilstrækkeligt antal montører og bygningshåndværkere i kraft af uddannelseog andre foranstaltninger have de relevante kvalifikationer for installation og integration af den nødven-dige teknologi inden for energieffektivitet og vedvarende energi.(30) Medlemsstaterne bør tage hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. sep-tember 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer [13], for så vidt angår gensidig aner-kendelse af professionelle eksperter omhandlet i dette direktiv, og Kommissionen bør fortsætte sine ak-tiviteter under programmet "Intelligent energi — Europa" for så vidt angår retningslinjer og anbefalingeraf standarder for uddannelse af sådanne professionelle eksperter.(31) For at give bedre oplysning om energimæssig ydeevne på Unionens marked for erhvervsbygninger,bør der fastsættes ensartede betingelser for en frivillig fælles attesteringsordning vedrørende erhvervs-bygningers energimæssige ydeevne. I overensstemmelse med TEUF artikel 291 fastsættes generelleregler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennem-førelsesbeføjelser på forhånd ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure. Indtil vedta-gelsen af denne nye forordning finder Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse afde nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [14],fortsat anvendelse.(32) Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse medTEUF artikel 290 for så vidt angår tilpasningen af visse dele af de fælles generelle rammebestemmelseri bilag I til den tekniske udvikling og for så vidt angår etableringen af en ramme til en metode til bereg-ning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne. Det er navnlig vigtigt,at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspert-niveau.(33) Målet for dette direktiv, nemlig at højne bygningers energimæssige ydeevne, kan — på grund afbygningssektorens kompleksitet og de nationale boligmarkeders manglende evne til at reagere på denenergieffektivitetsmæssige udfordring — ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kanderfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffeforanstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæi-ske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ik-ke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå nævnte mål.(34) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmel-ser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til direktiv 2002/91/EF. Forpligtelsen tilat gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af sidstnævnte direktiv.(35) Nærværende direktiv bør ikke påvirke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III,del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiv 2002/91/EF.

(36) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [15] tilskyn-des medlemsstaterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egneoversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforan-staltningerne —VEDTAGET DETTE DIREKTIV:Artikel 1Genstand1. Dette direktiv fremmer forbedring af bygningers energimæssige ydeevne i Unionen, under hensynta-gen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningseffektivitet.2. Dette direktiv indeholder krav vedrørende:a) en fælles overordnet ramme for en metode til beregning af den samlede energimæssige ydeevne forbygninger og bygningsenhederb) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for nye bygninger og nye bygningsenhe-derc) anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for:i) eksisterende bygninger, bygningsenheder og bygningsdele, der gennemgår større renoveringsarbej-derii) bygningsdele, der udgør en del af bygningens klimaskærm, og som har væsentlig indvirkning på kli-maskærmens energimæssige ydeevne, når de vedligeholdes eller udskiftes, ogiii) tekniske bygningsinstallationer, når disse installeres, udskiftes eller opgraderesd) nationale planer for at øge antallet af næsten energineutrale bygningere) energiattestering af bygninger eller bygningsenhederf) regelmæssigt eftersyn af varme- og klimaanlæg i bygninger, ogg) systemer for uvildig kontrol med energiattester og eftersynsrapporter.3. De i dette direktiv fastsatte krav er minimumskrav og er ikke til hinder for, at de enkelte medlemssta-ter opretholder eller indfører strengere foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger skal være foreneligemed traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde. De meddeles Kommissionen.Artikel 2DefinitionerI dette direktiv forstås ved:1) "bygning" : en konstruktion med tag og mure, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet2) "næsten energineutral bygning" : en bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt ioverensstemmelse med bilag I. Den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, bør i me-

get væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produce-ret på stedet eller i nærheden3) "teknisk bygningsinstallation" : teknisk udstyr til opvarmning, køling, ventilation, produktion af varmtvand, belysning eller til en kombination heraf i en bygning eller en bygningsenhed4) "en bygnings energimæssige ydeevne" : den energimængde, der ifølge beregninger eller målinger erbehov for til dækning af det energiforbrug, som er forbundet med en typisk brug af bygningen, herun-der bl.a. energi til opvarmning, køling, ventilation, varmt vand og belysning5) "primærenergi" : energi fra vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, som ikke har gennemgåetnogen omdannelses- eller transformationsproces6) "energi fra vedvarende energikilder" : energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindkraft,solenergi, aerotermisk energi, geotermisk energi, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraft, biomas-se, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas7) "klimaskærm" : de integrerede bygningsdele, der adskiller bygningens indre fra det ydre miljø8) "bygningsenhed" : en sektion, etage eller lejlighed i en bygning, der er bestemt eller ændret til atblive anvendt særskilt9) "bygningsdel" : en teknisk bygningsinstallation eller en del af klimaskærmen10) "større renoveringsarbejder" :renovering af en bygning, der indebærera) at de samlede renoveringsomkostninger for klimaskærmen eller de tekniske bygningsinstallationerudgør mere end 25 % af bygningens værdi eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, ellerb) at over 25 % af bygningens klimaskærm renoveres.Medlemsstaterne kan vælge at anvende mulighed a) eller b).11) "europæisk standard" : en standard, der er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisa-tion, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering eller Det Europæiske Standardiserings-institut for Telekommunikation og stillet til rådighed for offentligheden12) "energiattest" : et certifikat, der er anerkendt af en medlemsstat eller af en af denne udpeget juri-disk person, og som viser den energimæssige ydeevne for bygningen eller bygningsenheden beregnetefter en metode, der er vedtaget efter bestemmelserne i artikel 313) "kraftvarme" : samtidig produktion i én proces af termisk energi og elektrisk og/eller mekaniskenergi14) "omkostningsoptimalt niveau" :det niveau for energimæssig ydeevne, der fører til de laveste omkostninger i løbet af den anslåede øko-nomiske livscyklus, hvora) de laveste omkostninger er bestemt under hensyntagen til energirelaterede investeringsomkostnin-

ger, vedligeholdelses- og driftsomkostninger (inklusive energiomkostninger og besparelser, den berørtebygnings kategori, eventuelle indtægter fra produceret energi), hvor det er relevant, og bortskaffelses-omkostninger, hvor det er relevantb) den anslåede økonomiske livscyklus er bestemt af hver enkelt medlemsstat. Den refererer til den re-sterende anslåede økonomiske livscyklus for en bygning, hvor kravene til energimæssig ydeevne er op-stillet for bygningen som helhed, eller til den anslåede økonomiske livscyklus for en bygningsdel, hvorkravene til energimæssig ydeevne er opstillet for bygningsdele.Det omkostningsoptimale niveau skal ligge inden for de ydelsesniveauer, hvor cost-benefit-analysen be-regnet over den anslåede økonomiske livscyklus er positiv.15) "klimaanlæg" : en kombination af de komponenter, der er nødvendige til en form for behandling afindeluften, hvorved temperaturen kontrolleres eller kan sænkes16) "kedel" : en kombination af kedelbeholder og brænder, der er konstrueret til at overføre forbræn-dingsvarme til væsker17) "nominel nytteeffekt" : den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt, udtrykti kW, der kan leveres ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af fabrikanten angivne virknings-grad18) "varmepumpe" : en maskine, en anordning eller et anlæg, som overfører varme fra naturlige omgi-velser såsom luft, vand eller jord til bygninger eller industrielle anordninger ved at vende den naturligevarmestrøm om, således at den flyder fra en lavere til en højere temperatur. I forbindelse med reversib-le varmepumper kan der også overføres varme fra bygninger til naturlige omgivelser19) "fjernvarme eller fjernkøling" : distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkø-lede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg tilanvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling.Artikel 3Vedtagelse af en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevneMedlemsstaterne anvender en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne i overens-stemmelse med de fælles generelle rammebestemmelser, der er anført i bilag I.Denne metode vedtages på nationalt eller regionalt plan.Artikel 4Fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav tilenergimæssig ydeevne for bygninger eller bygningsenheder med sigte på omkostningsoptimale niveau-er. Den energimæssige ydeevne beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 3. Omkostnings-optimale niveauer beregnes i overensstemmelse med rammen for sammenligningsmetoden i artikel 5,

så snart rammen er indført.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav tilenergimæssig ydeevne for bygningsdele, der udgør en del af bygningens klimaskærm, og som har væ-sentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, når de udskiftes eller vedligeholdes,med sigte på opnåelse af omkostningsoptimale niveauer.Ved fastsættelsen af krav kan medlemsstaterne sondre mellem nye og eksisterende bygninger og mel-lem forskellige kategorier af bygninger.Disse krav skal tage hensyn til almindelige indeklimabetingelser med henblik på at undgå mulige negati-ve effekter som for eksempel utilstrækkelig ventilation, samt til lokale forhold og bygningens anvendelseog alder.En medlemsstat er ikke forpligtet til at opstille mindstekrav til den energimæssige ydeevne, der ikke eromkostningseffektive set over den anslåede økonomiske livscyklus.Kravene revurderes regelmæssigt og mindst hvert femte år og ajourføres om nødvendigt for at afspejleden tekniske udvikling inden for bygningssektoren.2. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 på følgende kategorieraf bygninger:a) bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deressærlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæs-sig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseendeb) bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formålc) midlertidige bygninger, som skal anvendes i højst to år, industrianlæg, værksteder og landbrugsbyg-ninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt landbrugsbygninger, der ikke an-vendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den ener-gimæssige ydeevned) boliger, der benyttes eller har til formål at blive benyttet i enten mindre end fire måneder om året el-ler alternativt i en begrænset del af året og med et forventet energiforbrug på mindre end 25 % af,hvad det ville være ved brug hele årete) fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2.Artikel 5Beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne1. Senest den 30. juni 2011 fastlægger Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 23,24 og 25, rammen for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer formindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger og bygningsdele.Rammen for sammenligningsmetoden fastlægges i overensstemmelse med bilag III, og den skal skelne

mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger.2. Til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne anvendermedlemsstaterne den ramme for sammenligningsmetode, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1,og andre relevante parametre, f.eks. klimaforhold og den praktiske tilgængelighed af energiinfrastruk-tur, og sammenligner derpå resultaterne af denne beregning med de gældende mindstekrav til energi-mæssig ydeevne.Medlemsstaterne indberetter alle inddata og antagelser i disse beregninger og resultaterne af disse be-regninger til Kommissionen. Indberetningen kan ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er om-handlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF. Medlemsstaterne indberetter disse oplysninger tilKommissionen med regelmæssige mellemrum, der ikke må overstige fem år. Den første indberetningindsendes senest den 30. juni 2012.3. Viser resultatet af den sammenligning, der udføres i overensstemmelse med stk. 2, at de gældendemindstekrav til energimæssig ydeevne er væsentligt mindre energieffektive end omkostningsoptimaleniveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne, retfærdiggør den berørte medlemsstat skriftligt for-skellen over for Kommissionen i den i stk. 2 nævnte rapport sammen med, i det omfang forskellen ikkekan retfærdiggøres, en plan, der skitserer de passende foranstaltninger for at reducere forskellen væ-sentligt inden næste revurdering af kravene til den energimæssige ydeevne, jf. artikel 4, stk. 1.4. Kommissionen offentliggør en statusrapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod opnåelse afomkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne.Artikel 6Nye bygninger1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at nye bygninger opfylder demindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4.For nye bygninger sikrer medlemsstaterne, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder forat benytte højeffektive alternative systemer som bl.a. dem, der er anført nedenfor, overvejes, hvis de ertil rådighed, og at de tages i betragtning inden byggeriet går i gang:a) decentrale energiforsyningssystemer baseret på energi fra vedvarende energikilderb) kraftvarmec) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, navnlig sådanne, somhelt eller delvist er baseret på energi fra vedvarende energikilderd) varmepumper.2. Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 omhandlede analyse af alternative systemer dokumenteres, oger tilgængelig for kontrol.3. Nævnte analyse af alternative systemer kan foretages for enkeltbygninger eller for grupper af lignen-

de bygninger eller for almindelige bygningstyper i samme område. For så vidt angår kollektive opvarm-nings- eller køleanlæg kan analysen foretages for alle bygninger, der er koblet til det samme system isamme område.Artikel 7Eksisterende bygningerNår bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, træffer medlemsstaterne de nødvendige foran-staltninger for at sikre, at bygningens eller den renoverede dels energimæssige ydeevne opgraderesmed henblik på at opfylde de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i overensstemmelsemed artikel 4, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt.Disse krav anvendes for den renoverede bygning eller bygningsenhed som helhed. Endvidere eller somet alternativ kan kravene anvendes for de renoverede bygningsdele.Derudover træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssigeydeevne for en bygningsdel, der udgør en del af klimaskærmen og har en væsentlig indvirkning på kli-maskærmens energimæssige ydeevne, opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidtdette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, når den nævnte bygningsdel vedligeholdes eller ud-skiftes.Medlemsstaterne fastsætter disse mindstekrav til energimæssig ydeevne i overensstemmelse med arti-kel 4.I forbindelse med bygninger, som gennemgår større renoveringsarbejder, tilskynder Medlemsstaternetil, at anvendelsen af højeffektive alternative systemer, jf. artikel 6, stk. 1, overvejes og tages i betragt-ning, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt.Artikel 8Tekniske bygningsinstallationer1. Med henblik på optimering af tekniske bygningsinstallationers energiforbrug fastsætter medlemssta-terne krav til installationer for så vidt angår den samlede energimæssige ydeevne, korrekt installeringog passende dimensionering, indstilling og kontrol af de tekniske bygningsinstallationer, der er installe-ret i eksisterende bygninger. Medlemsstaterne kan også anvende disse krav til installationer på nyebygninger.Kravene til installationer fastsættes for tekniske bygningsinstallationer, som er nye, som udskiftes ogsom opgraderes, og anvendes for så vidt det er teknisk, økonomisk og funktionelt muligt.Kravene til installationer skal som minimumdække følgende:a) varmeanlægb) varmtvandsanlægc) klimaanlæg

d) store ventilationsanlægeller en kombination af sådanne anlæg.2. Medlemsstaterne tilskynder til indførelse af intelligente målersystemer, hver gang en bygning opføreseller undergår større renovering, og sikrer, at denne tilskyndelse er i overensstemmelse med bilag I,punkt 2, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for detindre marked for elektricitet [16]. Medlemsstaterne kan endvidere, hvor det er hensigtsmæssigt, til-skynde til installation af aktive kontrolsystemer, såsom automatiserings-, kontrol- og overvågningssy-stemer, der tager sigte på energibesparelser.Artikel 9Næsten energineutrale bygninger1. Medlemsstaterne sikrer,a) at alle nye bygninger er næsten energineutrale senest den 31. december 2020, ogb) at nye bygninger, der anvendes og ejes af offentlige myndigheder efter den 31. december 2018 ernæsten energineutrale.Medlemsstaterne udarbejder nationale planer for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger.De nationale planer kan indeholde mål, der er differentieret efter, hvilken bygningskategori det drejersig om.2. Medlemsstaterne udarbejder desuden politikker med den offentlige sektor som eksempel og træfferforanstaltninger, såsom fastsættelsen af mål, med henblik på at stimulere omdannelsen af bygninger,der moderniseres, til næsten energineutrale bygninger, og de underretter Kommissionen derom i de na-tionale planer, der er omhandlet i stk. 1.3. De nationale planer skal bl.a. omfatte følgende elementer:a) medlemsstatens nærmere anvendelse i praksis af definitionen af næsten energineutrale bygninger,der afspejler de nationale, regionale eller lokale forhold, og med en talindikator for forbrug af primær-energi, udtrykt i kWh/m2 pr. år. De primærenergifaktorer, der anvendes til at bestemme forbruget afprimærenergi, kan baseres på nationale eller regionale årsgennemsnit og kan tage relevante europæi-ske standarder i betragtningb) delmål for forbedring af nye bygningers energimæssige ydeevne senest i 2015 med henblik på atforberede gennemførelsen af stk. 1c) oplysninger om politikker og finansielle eller andre foranstaltninger, der træffes i forbindelse med stk.1 og 2, for at fremme næsten energineutrale bygninger, herunder nærmere enkeltheder i nationale kravog foranstaltninger vedrørende brug af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og eksiste-rende bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, inden for rammerne af artikel 13, stk. 4, idirektiv 2009/28/EF og artikel 6 og 7 i nærværende direktiv.

4. Kommissionen evaluerer de nationale planer, der er omhandlet i stk. 1, navnlig hvorvidt de foran-staltninger, som medlemsstaterne agter at indføre i relation til målsætningerne for dette direktiv, er til-strækkelige. Kommissionen kan under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet anmode om flerespecifikke oplysninger i relation til kravene i stk. 1, 2 og 3. Den pågældende medlemsstat fremsender iså fald de ønskede oplysninger eller fremsætter ændringsforslag inden ni måneder efter Kommissionensanmodning. Kommissionen kan i forlængelse af evalueringen fremsætte en anbefaling.5. Kommissionen offentliggør senest den 31. december 2012 og derefter hvert tredje år en rapport om,hvilke fremskridt der gøres i medlemsstaterne med at øge antallet af næsten energineutrale bygninger.På grundlag af nævnte rapport udarbejder Kommissionen en handlingsplan og stiller om nødvendigt for-slag til foranstaltninger til at øge antallet af sådanne bygninger og til fremme af bedste praksis medhensyn til en omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale byg-ninger.6. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1, litra a) og b), i særlige og berettigedetilfælde, hvor cost-benefit-analysen af den pågældende bygnings økonomiske livscyklus er negativ.Medlemsstaterne underretter Kommissionen om principperne i de relevante lovgivningsmæssige syste-mer.Artikel 10Finansielle incitamenter og markedshindringer1. Under hensyn til vigtigheden af, at der tilvejebringes finansielle og andre instrumenter til at katalyse-re bygningers energimæssige ydeevne og overgangen til næsten energineutrale bygninger, tager med-lemsstaterne passende skridt til at overveje, hvilke instrumenter, det i lyset af de nationale forhold ermest relevant at anvende.2. Medlemsstaterne opstiller senest den 30. juni 2011 en liste over eksisterende og, hvis det er hen-sigtsmæssigt, foreslåede foranstaltninger og instrumenter ud over dem, der kræves i dette direktiv,herunder foranstaltninger og instrumenter af finansiel karakter, der fremmer målsætningerne for dettedirektiv.Medlemsstaterne ajourfører listen hvert tredje år. Medlemsstaterne meddeler listerne til Kommissionen,hvilket kan ske ved at inkludere dem i de handlingsplaner for energieffektivitet, der er omhandlet i arti-kel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.3. Kommissionen undersøger effektiviteten af de anførte eksisterende og foreslåede foranstaltninger,der er omhandlet i stk. 2, samt relevante EU-instrumenter til støtte for gennemførelsen af dette direktiv.Kommissionen kan på grundlag af denne undersøgelse og under behørig hensyntagen til nærhedsprin-cippet yde rådgivning eller fremsætte anbefalinger vedrørende specifikke nationale ordninger og sam-ordning med Unionens og internationale finansielle institutioner. Kommissionen kan lade sin undersøgel-se og eventuelle rådgivning eller anbefalinger indgå i sin rapport om de nationale energieffektivitetspla-

ner, jf. artikel 14, stk. 5, i direktiv 2006/32/EF.4. Kommissionen bistår, hvor det er hensigtsmæssigt og efter anmodning, medlemsstaterne med opret-telse af nationale eller regionale finansielle støtteprogrammer, med det formål at øge energieffektivite-ten i bygninger, navnlig eksisterende bygninger, ved at støtte udveksling af bedste praksis mellem deansvarlige nationale eller regionale myndigheder eller organer.5. Med henblik på at forbedre finansiering, der støtter for gennemførelsen af dette direktiv og under be-hørig hensyntagen til nærhedsprincippet fremlægger Kommissionen, helst senest i 2011, en analyse afnavnlig:a) effektiviteten af, relevansen af niveauet for og det faktisk anvendte beløb fra de strukturfonde ogrammeprogrammer, der har været anvendt til at øge energieffektiviteten i bygninger, navnlig i boligerb) effektiviteten af anvendelsen af midlerne fra EIB og andre offentlige finansieringsinstitutionerc) koordineringen af EU- og national finansiering og andre former for støtte, der kan fungere som løfte-stang for en stimulering af investeringer i energieffektivitet, og spørgsmålet om, hvorvidt sådanne mid-ler er tilstrækkelige til at opfylde Unionens målsætninger.På grundlag af denne analyse og i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme kan Kommis-sionen efterfølgende, hvis den finder det hensigtsmæssigt, fremsætte forslag om EU-instrumenter tilEuropa-Parlamentet og Rådet.6. Medlemsstaterne tager de omkostningsoptimale niveauer for energimæssig ydeevne i betragtning,når de tilvejebringer incitamenter til opførelse eller større renoveringer af bygninger.7. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tilvejebringe incitamen-ter til nye bygninger, renoveringsarbejder eller bygningsdele, der går ud over de omkostningsoptimaleniveauer.Artikel 11Energiattester1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til oprettelse af et system for attestering afbygningers energimæssige ydeevne. En energiattest skal indeholde oplysninger om den pågældendebygnings energimæssige ydeevne og referenceværdier som f.eks. mindstekravene til den energimæssi-ge ydeevne, så ejere eller lejere af bygningen eller bygningsenheden kan sammenligne og vurdere densenergimæssige ydeevne.Energiattesten kan indeholde supplerende oplysninger, såsom erhvervsbygningers årlige energiforbrugog procentdelen af energi fra vedvarende energikilder af det samlede energiforbrug.2. Energiattesten skal indeholde anbefalinger om omkostningsoptimal eller omkostningseffektiv forbed-ring af bygningens eller bygningsenhedens energimæssige ydeevne af, medmindre der ikke er nogetrimeligt potentiale for en sådan forbedring sammenlignet med de gældende krav til energimæssig yde-

evne.Energiattestens anbefalinger skal omfatte:a) foranstaltninger udført i forbindelse med større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den ellerde tekniske bygningsinstallationer ogb) foranstaltninger, der vedrører enkelte bygningsdele uafhængigt af større renoveringsarbejder på kli-maskærmen eller den eller de tekniske bygningsinstallationer.3. Anbefalingerne i energiattesten skal være teknisk mulige for den pågældende bygning og kan inde-holde et skøn overtilbagebetalingsperioder eller omkostningsfordele i løbet af den økonomiske livscy-klus.4. Energiattesten skal angive, hvor ejeren eller lejeren kan få nærmere oplysninger om bl.a. omkost-ningseffektiviteten af de foranstaltninger, der anbefales i energiattesten. Vurderingen af omkostningsef-fektiviteten skal bygge på et sæt standardvilkår, som f.eks. et skøn over energibesparelserne, de til-grundliggende energipriser og et foreløbigt skøn over omkostningerne. Den skal desuden oplyse, hvilkeskridt der skal tages for at gennemføre anbefalingerne. Andre oplysninger om relaterede emner, somf.eks. energisyn eller incitamenter af finansiel eller anden art og finansieringsmuligheder kan også med-deles ejeren eller lejeren.5. Med forbehold af nationale bestemmelser, tilskynder medlemsstaterne offentlige myndigheder til attage den ledende rolle, de bør spille med hensyn til bygningers energimæssige ydeevne, i betragtningbl.a. ved at gennemføre anbefalingerne i den energiattest, der er udstedt for bygninger, som de ejer,inden for attestens gyldighedsperiode.6. Attestering for bygningsenheder kan baseres på:a) en fælles attestering for hele bygningen, ellerb) en vurdering af en anden repræsentativ bygningsenhed med samme energirelevante kendetegn isamme bygning.7. For enfamiliehuse kan attesteringen bygge på en vurdering af en anden repræsentativ bygning af lig-nende udformning og størrelse med en tilsvarende faktisk energimæssig ydeevne, hvis den ekspert, derudsteder energiattesten, kan garantere en sådan overensstemmelse.8. Energiattestens gyldighed må ikke overstige ti år.9. Kommissionen vedtager senest i 2011 i samråd med de relevante sektorer en frivillig fælles atteste-ringsordning for EU vedrørende erhvervsbygningers energimæssige ydeevne. Nævnte foranstaltningvedtages efter den i artikel 26, stk. 2, omhandlede rådgivningsprocedure. Medlemsstaterne tilskyndes tilat anerkende eller anvende ordningen, eller anvende en del af den ved at tilpasse den til nationale for-hold.Artikel 12

Udstedelse af energiattester1. Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes energiattester for:a) bygninger eller bygningsenheder, der bygges, sælges eller lejes ud til en ny lejer, ogb) bygninger, hvor et samlet nytteareal på over 500 m2 bruges af en offentlig myndighed og ofte besø-ges af offentligheden. Den 9. juli 2015 sænkes denne tærskel på 500 m2 til 250 m2.Kravet om udstedelse af en energiattest finder ikke anvendelse, hvis der for den pågældende bygningeller bygningsenhed foreligger en tilgængelig og gyldig attest, der er udstedt i overensstemmelse medenten direktiv 2002/91/EF eller nærværende direktiv.2. Medlemsstaterne kræver, at energiattesten eller en genpart heraf forevises for en potentiel ny lejereller køber og overdrages til køberen eller den nye lejer, når en bygning eller bygningsenhed opføres,sælges eller udlejes.3. Hvis en bygning sælges eller udlejes, inden den opføres, kan medlemsstaterne som en undtagelse frastk. 1 og 2, kræve, at sælgeren fremlægger en vurdering af bygningens kommende energimæssigeydeevne; energiattesten udstedes i så fald senest, når bygningen er opført.4. Medlemsstaterne kræver, at når- bygninger, der har en energiattest- bygningsenheder i en bygning, der har en energiattest, og- bygningsenheder, der har en energiattestudbydes til salg eller til leje, skal indikatoren for energimæssig ydeevne i bygningens eller bygningsen-hedens energiattest anføres ved annoncering i kommercielle medier.5. Denne artikels bestemmelser gennemføres i overensstemmelse med gældende nationale regler omfælles ejerskab eller fælles ejendom.6. Medlemsstaterne kan undtage de kategorier af bygninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, fra an-vendelsen af stk. 1, 2, 4 og 5 i denne artikel.7. Eventuelle retslige skridt, som følger af disse energiattester, afgøres i overensstemmelse med natio-nale regelsæt.Artikel 13Opslag af energiattester1. Når et samlet nytteareal på over 500 m2 i en bygning, for hvilken der er udstedt en energiattest imedfør af artikel 12, stk. 1, anvendes af offentlige myndigheder og ofte besøges af offentligheden,træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre, at energiattesten opslås på et iøjnefaldende sted,der tydeligt kan ses af alle.Den 19. juli 2015 sænkes tærsklen på 500 m2 til 250 m2.

2. Når et samlet nytteareal på over 500 m2 i en bygning, for hvilken der er udstedt en energiattest imedfør af artikel 12, stk. 1, ofte besøges af offentligheden kræver medlemsstaterne, at energiattestenopslås på et iøjnefaldende sted, der tydeligt kan ses af alle.3. Denne artikels bestemmelser indebærer ikke nogen forpligtelse til at opslå energiattestens anbefalin-ger.Artikel 14Eftersyn af varmeanlæg1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn afde tilgængelige dele af anlæg, der anvendes til opvarmning af bygninger, som f.eks. varmeproduceren-de enheder, kontrolsystemer og cirkulationspumper, der har kedler med en nominel nytteeffekt til ru-mopvarmning på over 20 kW. Nævnte eftersyn skal omfatte en vurdering af kedlens effektivitet og densdimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Vurderingen af kedlens dimensionering skalikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i varmeanlægget eller ibygningens opvarmningsbehov.Såfremt der forefindes et elektronisk overvågnings- og kontrolsystem kan medlemsstaterne, hvis det erhensigtsmæssigt, nedsætte hyppigheden af sådanne eftersyn eller gøre dem mindre krævende.2. Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersyn på grundlag af varmeanlæggenestype og nominelle nytteeffekt, idet de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse varmeanlæggetog til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.3. Varmeanlæg med kedler med en nominel nytteeffekt på mere end 100 kW efterses mindst hvert an-det år.For gaskedler kan denne periode udvides til fire år.4. Som alternativ til stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne vælge at træffe foranstaltninger for at sikrerådgivning af brugere vedrørende udskiftning af kedlen, andre ændringer af varmeanlægget og alterna-tive løsninger til vurdering af kedlens effektivitet og passende størrelse. Den samlede virkning af dennemetode skal svare til virkningen af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3.Medlemsstater, der vælger at træffe foranstaltninger som anført i første afsnit, sender senest den 30.juni 2011 Kommissionen en rapport om ækvivalensen af disse foranstaltninger i forhold til dem, der eromhandlet i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en sådan rapporthvert tredje år. Rapporterne kan indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.5. Kommissionen kan, efter at have modtaget den nationale rapport fra en medlemsstat om anvendel-sen af fremgangsmåden i stk. 4, anmode om yderligere specifikke oplysninger om kravene og ækviva-lensen i forbindelse med foranstaltningerne fastsat i overensstemmelse med nævnte stk. Den pågæl-dende medlemsstat forelægger i så fald inden ni måneder de ønskede oplysninger eller fremsætter æn-

dringsforslag.Artikel 15Eftersyn af klimaanlæg1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der regelmæssigt foretageseftersyn af de tilgængelige dele af klimaanlæg med en nominel nytteeffekt på over 12 kW. Eftersynetskal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningenskølebehov. Vurderingen af dimensioneringen skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemti-den er foretaget ændringer i klimaanlægget eller i bygningens kølebehov.Såfremt der forefindes et elektronisk overvågnings- og kontrolsystem, kan medlemsstaterne, hvis det erhensigtsmæssigt, nedsætte hyppigheden af sådanne eftersyn eller gøre dem mindre krævende.2. Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersynet på grundlag af klimaanlægge-nes type og nominelle nytteeffekt, idet de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse klimaanlæg-get og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre.3. Ved fastsættelse af de i stk. 1 og 2 i denne artikel nævnte foranstaltninger sikrer medlemsstaterne,for så vidt det er økonomisk og teknisk muligt, at eftersynet udføres i overensstemmelse med eftersynetaf varmeanlæg og andre tekniske anlæg som omhandlet i artikel 14 i dette direktiv og kontrol af lækagesom omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om vis-se fluorholdige drivhusgasser [17].4. Som alternativ til stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne vælge at træffe foranstaltninger for at sikrerådgivning af brugere med hensyn til udskiftning af klimaanlæg eller andre ændringer af klimaanlægget,som kan indebære eftersyn for at vurdere klimaanlæggets effektivitet og passende størrelse. Den sam-lede virkning af denne metode skal svare til virkningen af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3.Medlemsstater, der vælger at træffe foranstaltninger som anført i første afsnit, sender senest den 30.juni 2011 Kommissionen en rapport om ækvivalensen af disse foranstaltninger i forhold til dem, der eromhandlet i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en sådan rapporthvert tredje år. Rapporterne kan indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF.5. Kommissionen kan, efter at have modtaget den nationale rapport fra en medlemsstat om anvendel-sen af fremgangsmåden i stk. 4, anmode om yderligere specifikke oplysninger om kravene og ækviva-lensen i forbindelse med foranstaltningerne i nævnte stk. Den pågældende medlemsstat forelægger i såfald inden ni måneder de ønskede oplysninger eller fremsætter ændringsforslag.Artikel 16Rapporter om eftersyn af varme- og klimaanlæg1. Der udarbejdes en eftersynsrapport efter hvert eftersyn af et varme- eller klimaanlæg. Eftersynsrap-porten skal indeholde resultatet af det eftersyn, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 14 el-

ler 15, og indeholde anbefalinger til omkostningseffektive forbedringer af det eftersete anlægs energi-mæssige ydeevne.Anbefalingerne kan baseres på en sammenligning af det eftersete anlægs energimæssige ydeevne medden energimæssige ydeevne for det bedste anlæg, som det er muligt og realistisk at installere, og etanlæg af tilsvarende type, i hvilket alle relevante komponenter opfylder den gældende lovgivnings kravom energimæssig ydeevne.2. Eftersynsrapporten overdrages til bygningens ejer eller lejer.Artikel 17Uvildige eksperterMedlemsstaterne sikrer, at attestering af bygningers energimæssige ydeevne og eftersyn af varmean-læg og klimaanlæg udføres uvildigt af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter, hvad enten de erselvstændige erhvervsdrivende eller ansat i offentlige organer eller private virksomheder.Eksperterne akkrediteres på grundlag af deres kompetence.Medlemsstaterne stiller oplysninger om uddannelse og godkendelser til rådighed for offentligheden.Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden har adgang til enten regelmæssigt ajourførte lister over kvali-ficerede og/eller godkendte eksperter eller regelmæssigt ajourførte lister over godkendte selskaber, dertilbyder sådanne eksperters tjenesteydelser.Artikel 18System for uvildig kontrol1. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes systemer for uvildig kontrol med energiattester og med efter-synsrapporter for varme- og klimaanlæg i overensstemmelse med bilag II. Medlemsstaterne kan oprettesærskilte systemer til kontrol med energiattester og med eftersynsrapporter for varme- og klimaanlæg.2. Medlemsstaterne kan uddelegere ansvaret for, at systemerne for uvildig kontrol gennemføres.Beslutter medlemsstaterne sig for denne mulighed, sikrer de, at systemerne for uvildig kontrol gennem-føres i overensstemmelse med bilag II.3. Medlemsstaterne kræver, at de energiattester og eftersynsrapporter, der er omhandlet i stk. 1, påanmodning stilles til rådighed for de kompetente myndigheder eller organer.Artikel 19RevisionKommissionen evaluerer, bistået af det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 26, dette direktiv senestden 1. januar 2017 i lyset af de erfaringer og fremskridt, der er gjort under dets anvendelse, og fore-lægger om nødvendigt forslag.Artikel 20Oplysning

1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at oplyse ejere og lejere af bygninger ellerbygningsenheder om de forskellige metoder og former for praksis, der kan bidrage til at forbedre denenergimæssige ydeevne.2. Medlemsstaterne oplyser navnlig ejere eller lejere af bygninger om energiattester og eftersynsrappor-ter, om deres formål og målsætning, om omkostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssi-ge ydeevne kan forbedres og, hvor det er hensigtsmæssigt, om de finansielle instrumenter, der er tilrådighed til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne.Kommissionen bistår efter anmodning fra medlemsstaterne med gennemførelsen af oplysningskampag-ner til opfyldelse af stk. 1 og første afsnit i nærværende stk., der kan indgå i EU-programmer.3. Medlemsstaterne sikrer, at de ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv får adgang til vejled-ning og uddannelse. Vejledningen og uddannelsen skal omhandle betydningen af at forbedre den ener-gimæssige ydeevne og gøre det muligt at overveje den optimale kombination af forbedringer af energi-effektiviteten, anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og anvendelse af fjernvarme og -køling iforbindelse med planlægning, udformning, opbygning og renovering af industri- eller boligområder.4. Med henblik på at bistå medlemsstaterne i deres oplysnings- og bevidstgørelsesarbejde opfordresKommissionen til løbende at forbedre sine oplysningstjenester, navnlig det websted, der er blevet opret-tet som en europæisk portal for energieffektivitet i bygninger, og hvis målgruppe er borgerne, fagfolkog myndigheder. Oplysninger, der vises på dette websted, kan indeholde links til relevante EU-reglersamt nationale, regionale og lokale regler, links til EUROPA-websteder, der viser de nationale handlings-planer for energieffektivitet, links til de finansielle instrumenter, der er til rådighed, samt eksempler påbedste praksis på nationalt, regionalt og lokalt plan. I forbindelse med Den Europæiske Fond for Regio-naludvikling skal Kommissionen videreføre og yderligere intensivere sine oplysningstjenester for atfremme brugen af de midler, der er til rådighed, ved at give interessenter, herunder nationale, regionaleog lokale myndigheder, bistand og oplysninger om finansieringsmuligheder under hensyntagen til deseneste ændringer i den lovgivningsmæssige ramme.Artikel 21HøringFor at fremme en effektiv gennemførelse af direktivet hører medlemsstaterne de berørte interessenter,herunder lokale og regionale myndigheder, i overensstemmelse med gældende national lovgivning, oghvor det er relevant. En sådan høring er navnlig vigtig i relation til anvendelsen af artikel 9 og 20.Artikel 22Tilpasning af bilag I til den tekniske udviklingKommissionen tilpasser bilag I, punkt 3 og 4, til den tekniske udvikling ved hjælp af delegerede retsak-ter, jf. artikel 23, 24 og 25.Artikel 23

Udøvelse af de delegerede beføjelser1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel22, i en periode på fem år fra den 8. juli 2010 Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegere-de beføjelser senest seks måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlæn-ges automatisk for perioder af tilsvarende varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbage-kalder delegationen i henhold til artikel 24.2. Med forbehold af den i artikel 5, stk. 1, omhandlede frist tillægges Kommissionen beføjelser til atvedtage de i artikel 5 omhandlede delegerede retsakter indtil den 30. juni 2012.3. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rå-det meddelelse herom.4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelsernei artikel 24 og 25.Artikel 24Tilbagekaldelse af delegationen1. Den i artikel 5 og 22 omhandlede delegation af beføjelser kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet el-ler Rådet.2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af be-føjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelseherom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede befø-jelser der eventuelt vil kunne tilbagekaldes, samt den mulige begrundelse herfor.3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældendeafgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørel-sen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøresi Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 25Indsigelser mod delegerede retsakter1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på tomåneder fra meddelelsen.Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist gjort indsigelse mod den de-legerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato,der er fastsat heri.Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fri-stens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gø-

re indsigelser.3. Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Deninstitution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.Artikel 26Udvalgsprocedure1. Kommissionen bistås af et udvalg.2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel8.Artikel 27SanktionerMedlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmel-ser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gen-nemførelse heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have af-skrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 9. januar 2013 Kommissionen meddelelse omdisse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.Artikel 28Gennemførelse1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 9. juli 2012 de nødvendige love og administra-tive bestemmelser for at efterkomme dette direktivs artikel 2-18 og artikel 20 og 27.For så vidt angår artikel 2, 3, 9, 11, 12, 13, 17, 18, 20 og 27, anvender de disse bestemmelser senestfra den 9. januar 2013.For så vidt angår artikel 4, 5, 6, 7, 8, 14, 15 og 16, anvender de disse bestemmelser på bygninger, deranvendes af offentlige myndigheder, senest fra den 9. januar 2013 og på andre bygninger senest fraden 9. juli 2013.De kan udskyde anvendelsen af artikel 12, stk. 1 og 2, på enkelte bygningsenheder, der udlejes, indtilden 31. december 2015. Dette må dog ikke medføre, at der udstedes færre attester, end hvad der villehave været tilfældet ved anvendelse af direktiv 2002/91/EF i den pågældende medlemsstat.Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gæl-dende love og administrative bestemmelser til direktiv 2002/91/EF, gælder som henvisninger til nærvæ-rende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmel-se om affattelsen af den nævnte oplysning.2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder pådet område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 29OphævelseDirektiv 2002/91/EF, som ændret ved den forordning, der er anført i bilag IV, del A, ophæves hermedmed virkning fra den 1. februar 2012, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyntil den i bilag IV, del B, angivne frist for gennemførelse af direktivet i national ret.Henvisninger til direktiv 2002/91/EF gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses eftersammenligningstabellen i bilag V.Artikel 30IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 31AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Strasbourg, den 19. maj 2010.På Europa-Parlamentets vegneJ. BuzekFormandPå Rådets vegneD. López GarridoFormand[1] EUT C 277 af 17.11.2009, s. 75.[2] EUT C 200 af 25.8.2009, s. 41.[3] Europa-Parlamentets holdning af 23.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets førstebehand-lingsholdning af 14.4.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Europa-Parlamentets holdning af 18.5.2010(endnu ikke offentliggjort i EUT).[4] EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.[5] Jf. bilag IV, del A.[6] EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.[7] EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.[8] EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.[9] Se side 1 denne EUT.[10] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.

[11] EUT L 116 af 9.5.2009, s. 18.[12] EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.[13] EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.[14] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.[15] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.[16] EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55.[17] EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1.--------------------------------------------------BILAG IFælles generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne(jf. artikel 3)1. En bygnings energimæssige ydeevne bestemmes ud fra den beregnede eller målte mængde energi,der årligt forbruges for at opfylde de forskellige behov, som er forbundet med typisk brug af bygningen,og afspejler behovene for energi til opvarmning køling (energi, der medgår til at undgå overopvarm-ning) for at opretholde de planlagte temperaturforhold i bygningen, og behovet for varmt brugsvand.2. En bygnings energimæssige ydeevne skal udtrykkes gennemskueligt, og skal omfatte en indikator forenergimæssig ydeevne og en talindikator for forbrug af primærenergi baseret på primærenergifaktorerpr. energibærer, der kan baseres på nationale eller regionale årlige vægtede gennemsnit eller en speci-fik værdi for lokal produktion.Metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn til europæiske standar-der, og skal stemme overens med den relevante EU-lovgivning, herunder direktiv 2009/28/EF.3. Metoden fastlægges under hensyntagen til mindst følgende forhold:a) følgende faktiske termiske egenskaber ved bygningen, inklusive dens indre skillevæggei) varmekapacitetii) isoleringiii) passiv opvarmningiv) kølende bygningsdele, ogv) kuldebroerb) opvarmningsanlæg og varmtvandsforsyning, herunder deres varmeisoleringskarakteristikac) klimaanlægd) naturlig og mekanisk ventilation, herunder eventuelt lufttæthede) indbygget belysningsinstallation (hovedsagelig uden for boligsektoren)

f) bygningens udformning, placering og orientering, herunder udeklimag) passive solenergisystemer og solafskærmningh) indeklima, herunder det projekterede indeklimai) interne laster.4. I beregningen tages der, hvor det er relevant, hensyn til den positive virkning af følgende forhold:a) den lokale soleksponering, aktive solenergisystemer og andre opvarmnings- og elforsyningssystemer,der bygger på energi fra vedvarende energikilderb) elektricitet fremstillet på kraftvarmeanlægc) fjernvarme- eller gruppeopvarmningsanlæg og fjern- eller gruppekøleanlægd) dagslysindfald.5. I forbindelse med beregningen bør bygninger på passende vis opdeles i følgende kategorier:a) forskellige typer af enfamiliehuseb) lejlighedskomplekserc) kontorerd) uddannelsesbygningere) sygehusef) hoteller og restauranterg) idrætsanlægh) engros- og detailhandelsbygningeri) andre typer af energiforbrugende bygninger.--------------------------------------------------BILAG IISystemer for uvildig kontrol med energiattester og eftersynsrapporter1. De kompetente myndigheder eller de organer, til hvem de kompetente myndigheder har uddelegeretansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol, udtager en stikprøve på mindst en statistisksignifikant procentdel af alle årligt udstedte energiattester og kontrollerer disse attester.Kontrollen udføres på grundlag af en af de nedenfor angivne muligheder eller tilsvarende foranstaltnin-ger:a) validitetskontrol af de inddata for bygningen, der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, og afde resultater, der er oplyst i attestenb) kontrol af inddataene og kontrol af resultaterne i energiattesten, inklusive anbefalingernec) fuld kontrol af de inddata for bygningen, der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, fuld kon-

trol af de resultater, der er oplyst i attesten, inklusive anbefalingerne, og om muligt fysisk inspektion afbygningerne for at kontrollere overensstemmelsen mellem de specifikationer, der er anført i energiatte-sten, og den bygning, attesten er udstedt for.2. De kompetente myndigheder eller de organer, til hvem de kompetente myndigheder har uddelegeretansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol, udtager en stikprøve på mindst en statistisksignifikant procentdel af alle årligt udstedte eftersynsrapporter og kontrollerer disse rapporter.--------------------------------------------------BILAG IIIRamme for en sammenligningsmetode til beregning af det omkostningsoptimale niveau for krav til byg-ningers og bygningsdeles energimæssige ydeevneRammen for sammenligningsmetoden skal sætte medlemsstaterne i stand til at konstatere bygningersog bygningsdeles energimæssige ydeevne og de økonomiske aspekter af de foranstaltninger, der hartilknytning til den energimæssige ydeevne, og forbinde dem med henblik på at beregne det omkost-ningsoptimale niveau.Rammen for sammenligningsmetoden ledsages af retningslinjer for, hvordan denne ramme anvendes tilberegning af omkostningsoptimale niveauer for ydeevnen.Rammen for sammenligningsmetoden gør det muligt at tage hensyn til forbrugsmønstre, udeklima, in-vesteringsomkostninger, bygningskategori, vedligeholdelses- og driftsomkostninger (inkl. energiomkost-ninger og besparelser), eventuelle indtægter fra produceret energi og eventuelle bortskaffelsesomkost-ninger. Den bør være baseret på relevante europæiske standarder med tilknytning til dette direktiv.Kommissionen fremlægger også- retningslinjer vedrørende rammen for sammenligningsmetoden; disse retningslinjer skal sætte med-lemsstaterne i stand til at tage de nedenfor anførte skridt- oplysninger om den anslåede udvikling i energipriserne på lang sigt.For så vidt angår medlemsstaternes anvendelse af rammen for sammenligningsmetoden fastsættes dealmindelige vilkår, udtrykt i parametre, af medlemsstaterne.Rammen for sammenligningsmetoden kræver, at medlemsstaterne:- definerer referencebygninger, der er kendetegnet ved og repræsentative for deres funktionalitet oggeografiske placering, herunder indendørs og udendørs klimaforhold. Referencebygningerne omfatterbåde nye og allerede eksisterende bygninger i og uden for boligsektoren- definerer energieffektivitetsforanstaltninger, der skal vurderes for referencebygningerne. Det kan væreforanstaltninger vedrørende enkelte bygninger som helhed, enkelte bygningsdele eller en kombinationaf bygningsdele- vurderer referencebygningernes slut- og primærenergiforbrug og vurderer referencebygningerne efter

gennemførelse af de definerede energieffektivitetsforanstaltninger- beregner omkostningerne (dvs. nettoværdien) til energieffektivitetsforanstaltningerne (jf. andet led) iløbet af den forventede økonomiske livscyklus for referencebygningerne (jf. første led) ved at anvendesammenligningsmetodens principper.Medlemsstaterne vurderer omkostningseffektiviteten af forskellige niveauer af mindstekrav til energi-mæssig ydeevne ved at beregne omkostningerne til energieffektivitetsforanstaltningerne i løbet af denforventede økonomiske livscyklus. Det giver mulighed for at bestemme de omkostningsoptimale niveau-er for krav til energimæssig ydeevne.--------------------------------------------------BILAG IVDEL AOphævet direktiv med ændringer(jf. artikel 29)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65) | |Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 (EUT L 311 af 21.11.2008, s. 1.) | Kunbilagets punkt 9.9 |DEL BFrister for gennemførelse i national ret og anvendelse(jf. artikel 29)Direktiv | Frist for gennemførelse | Anvendelsesdato |2002/91/EF | 4. januar 2006 | 4. januar 2009 for så vidt angår artikel 7, 8 og 9 |--------------------------------------------------BILAG VSammenligningstabelDirektiv 2002/91/EF | Nærværende direktiv |Artikel 1 | Artikel 1 |Artikel 2, nr. 1) | Artikel 2, nr. 1) |— | Artikel 2, nr. 2) og 3) |Artikel 2, nr. 2) | Artikel 2, nr. 4), og bilag I |— | Artikel 2, nr. 5), 6), 7), 8), 9), 10) og 11) |Artikel 2, nr. 3) | Artikel 2, nr. 12) |Artikel 2, nr. 4) | Artikel 2, nr. 13) |