KEB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 48: Overblik over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Aftale af 20. november 2009 mellemklima- og energiministerenognet- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olierepræsenteret vedDansk EnergiDansk FjernvarmeForeningen Danske KraftvarmeværkerHNG/Naturgas Midt-Nord, DONG Energy, Naturgas Fyn samtEnergi- og Olieforumom selskabernes fremtidige energispareindsatsDenne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske ener-gipolitik i årene 2008-2011.Med denne aftale ophæves aftale af 22. august 2006 mellem transport- og energiministeren ognet- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie om selskabernes fremtidigeenergispareindsats med udgangen af 2009. Samtidig ophæves pålæggene til de omfattedefjernvarmeværker.Den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 fastsætter, at den årlige energisparemålsætningøges til 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i 2006 svarende til årlige besparelser på 10,3 PJ.Aftalen fastlægger ligeledes, at energiselskabernes energispareforpligtelse fra 2010 øges til5,4 PJ pr. år.Forøgelse af energibesparelserne skal medvirke til at sikre en reduktion af bruttoenergiforbru-get i 2020 med 4 pct. i forhold til forbruget i 2006, jf. den politiske aftale af 21. februar 2008,og til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i forhold til EU om reduktion af CO2-udledningen,herunder særligt i de ikke kvotebelagte sektorer, og til opfyldelsen af VE-målene.Net- og distributionsselskabernes energispareindsats i henhold til denne aftale skal ses i sam-menhæng med organiseringen af den øvrige energispareindsats. Aftalen forudsætter at deretableres et Center for energibesparelser, som varetager generelle opgaver med kampagner,markedspåvirkning mv. inden for alle sektorer og anvendelsesområder, bortset fra transport,og at centerets indsats tilrettelægges så den understøtter selskabernes realisering af energibe-sparelser.Der eksisterer ikke lovgivning, som forpligter olieselskaberne til at medvirke til realisering afenergibesparelser, og som giver mulighed for at pålægge oliebranchens selskaber energispare-forpligtelser. Oliebranchen ønsker imidlertid inden for rammerne af branchens særlige forud-sætninger at bidrage aktivt til den fremtidige energispareindsats.På denne baggrund er parterne enige om følgende rammer for selskabernes energispareind-sats:1

1.1 Net- og distributionsselskaberne fremmer omkostningseffektive besparelser til gavn forforbrugere, virksomheder og samfundet. Omfanget af disse besparelser er nærmere fast-sat i aftalens afsnit 4.1.2 Målsætningen er, at net- og distributionsselskabernes indsats skal medvirke til at øge densamlede besparelsesindsats og at den skal have særlig fokus på realisering af energibe-sparelser i slutforbruget, som ikke ville være blevet realiseret på nuværende tidspunktuden selskabernes indsats, jf. afsnit 4.2 og afsnit 11.1.3 På grund af de særlige forhold som gør sig gældende for olieselskaberne gælder følgen-de bestemmelser ikke for olieselskaberne: Afsnit 7, 12.3 og 14 samt afsnit 16.2, førstebullet og bilag 12, de 2 første bullets.1.4 Udover de forpligtelser til at sikre realisering af energibesparelser, som er beskrevet idenne aftale, skal elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselskaberne opfylde deforpligtelser, der til enhver tid følger af forsyningslovene til at give forbrugerne generelinformation om energibesparelser og til at give den enkelte forbruger årlige informatio-ner om sit energiforbrug, dvs. informative energiregninger.2Tidsramme for aftalen

4.2 Det samlede mål for net- og distributionsselskabernes indsats udgør i henhold til denpolitiske aftale af 21. februar 2008 5,4 PJ/år fra og med 2010.4.3 Som en korrektion for, at en del af de besparelser, som net- og distributionsselskaberneopgør og realiserer, må forventes ikke at være additionelle, øges ovenstående årlige målmed ca. 15 pct. til 6,1 PJ/år.4.4 Som led i opnåelsen af dette besparelsesmål vil elnet-, naturgas-, fjernvarme- og oliesel-skaberne i perioden 2010-2020, jf. dog afsnit 2.2, i gennemsnit opnå følgende årligeenergibesparelser, der er korrigeret for additionalitet jf. afsnit 4.3 og prioriteringsfaktorerjf. afsnit 8:PJ2,91,11,90,26,1

4.5 Net- og distributionsselskaberne måles alene på dette korrigerede besparelsesmål jf. af-snit 4.4.4.6 For el-, naturgas- og fjernvarmeselskaberne gælder besparelsesmålene jf. afsnit 4.4 somhelhed for alle de selskaber i brancherne, der i henhold til forsyningslovene er omfattetaf forpligtelsen, herunder også selskaber, som ikke er medlem af en af brancheorganisa-tionerne. Det forudsættes, at alle disse selskaber bidrager til opfyldelse af besparel-sesmålene, og at el-, gas- og fjernvarmeselskaberne selv aftaler fordelingen af branche-forpligtelsen på selskaber.4.7 For de el-, naturgas- og fjernvarmeselskaber, som ikke ønsker at indgå i brancheaftaleneller udtræder af denne, fastsætter ministeren bindende energisparemål inden for bran-chens samlede mål. Desuden fastsætter ministeren for disse selskaber rammer for sel-skabernes opgaver, samt regler for dokumentation, indberetning, verifikation og afhol-delse af fællesomkostninger, der svarer til forpligtelserne i henhold til denne aftale, såle-des at disse selskaber bidrager forholdsmæssigt til opfyldelse af besparelsesmålene.4.8 Olieselskabernes besparelsesmål fordeles forholdsmæssigt mellem selskaberne eftermarkedsandele på fyringsoliemarkedet. Branchens sparemål indekseres fremover i for-hold til udviklingen i salget af fyringsolie. Udgangspunktet for sparemålet på 0,2 PJ i2010 er salget af fyringsolie i 2008. Indekseringen betyder, at sparemålet på 0,2 PJ fra2011 og frem reguleres proportionalt med udviklingen i fyringsoliesalget i forhold til2008. Der sker dog kun ændringer af målet, hvis fyringsoliesalget akkumuleret har æn-dret sig med mere end plus/minus 5 pct. i forhold til salget i 2008.4.9 Besparelsesmålene for brancherne jf. pkt. 4.4, udgør et gennemsnit over aftaleperioden,jf. pkt. 2.1 og over- og underdækning kan overføres mellem de enkelte år. Ved udgangen

5.1 Med henblik på, at net- og distributionsselskaberne kan opnå de aftalte besparelsesmåltil de lavest mulige omkostninger har selskaberne metodefrihed inden for de rammer,som lovgivningen og denne aftale i øvrigt foreskriver.5.2 Net- og distributionsselskaber kan gennemføre besparelser uden for eget forsyningsom-råde og uden for egen energiart. Som led i at sikre en omkostningseffektiv indsats harnet- og distributionsselskaberne frihed til at udforme de konkrete besparelsestiltag efteraftale med slutbrugere. Alle selskaber uanset ejerforhold har i overensstemmelse medforsyningslovene, som ikke berører oliebranchen, lige muligheder og vilkår i forbindelsemed realisering af selskabernes energibespareforpligtelser.5.3 Net- og distributionsselskabernes aktiviteter i forbindelse med gennemførelse af konkretenergibesparelsesaktiviteter i eget forsyningsområde og egen energiart, dvs. initiativerud over rådgivning, information, mv., samt alle aktiviteter uden for eget forsyningsom-råde og energiart, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt udskilt af net-og distributionsvirksomheden i overensstemmelse med bestemmelserne i forsyningslo-vene og under overholdelse af de udbudsretlige regler, som giver mulighed for at disseselskaber kan være ejet af net- og distributionsvirksomheden. Dog kan net- og distributi-onsselskaberne selv forestå realisering af energibesparelser i deres eget ledningsnet. Net-og distributionsselskaberne kan selv varetage opgaver i forbindelser med administrationaf denne aftale, herunder opgaver med indgåelse af kontrakter med eksterne aktører ogforbrugere om køb af besparelser. Bestemmelserne er nærmere præciseret i bilag 2.

9.1 Besparelserne opgøres enten ved brug af standardværdier eller ved en specifik opgørelseaf den besparelse, som følger af aktiviteten.9.2 Opgørelse på baggrund af standardværdier anvendes ved mindre, standardiserede aktivi-teter. Sådanne besparelser vil typisk findes i boliger og andre bygninger. I det omfangder findes en standardværdi for en given besparelse skal denne anvendes.9.3 Specifik opgørelse anvendes på områder, hvor der ikke er en standardværdi. Det vil ty-pisk være større og integrerede projekter i erhvervsvirksomheder eller offentlige institu-tioner. Hvis der anvendes specifik opgørelse skal hele projektet opgøres specifikt, her-under også effekten af initiativer, hvor der findes standardværdier.9.4 Der kan ikke medregnes effekter af selvstændig adfærdspåvirkning eller af selvstændigeinformationskampagner. Net- og distributionsselskaberne kan dog medregne en doku-menterbar effekt af specifik markedspåvirkning, som betyder et dokumenteret øget salg5

10 Forhold til dobbelttælling og andre initiativer10.1 I forbindelse med realisering af energibesparelser hos en konkret kunde i henhold tilstandardværdier og specifik opgørelse, jf. afsnit 9.1, skal net- og distributionsselskaber-ne have procedurer omfattende f.eks. aftaler, kontrakter og stikprøver, jf. afsnit 6 og bi-lag 3, som har til formål at minimere omfanget af, at den samme besparelse medtages afflere selskab. I tilfælde af tvivl kan sagerne forelægges for en opmand, som afgør ejer-skabet/fordelingen. Opmanden kan i sin afgørelse lægge vægt på, hvordan realiseringenaf besparelserne er iværksat, hvem der har foranlediget en gennemførelse, en vægtning iforhold til anvendte ressourcer, tidspunkt for dokumentation af realiseringen mv. Op-mandsfunktionen etableres af brancherne/selskaberne i fællesskab.10.2 I det omfang selskaberne gennemfører aktiviteter i tilknytning til områder, hvor der ermyndighedskrav eller områder, der er omfattet af andre aftaler, som staten måtte indgåvedrørende energibesparelser (f.eks. bygningsreglement for eksisterende bygninger,energimærkning af bygninger, og krav om energieffektivisering i den offentlige sektor)fastholdes princippet fra pkt. 6.1, og selskaberne godskrives for effekten af de besparel-ser, som de er involveret i realiseringen af.10.3 Net- og distributionsselskaberne kan godskrives for den fulde effekt på områder, hvorder er et samarbejde med Center for energibesparelser.

11 Dokumentationskrav11.1 Net- og distributionsselskaberne skal have en entydig dokumentation af alle realiseredeenergibesparelser, som indgår i selskabernes målopfyldelse. Dokumentationen skal in-deholde en sammenhæng mellem det gennemførte initiativ og den opgjorte besparelse,således at selskaberne kan dokumentere alle de besparelser, som de enkelte initiativer ihenhold til opgørelsesmetoderne, jf. afsnit 9, har givet anledning til. Dokumentationenskal omfatte dokumentation for at besparelserne faktisk er gennemført og give mulighedfor at kontrollere at dette er tilfældet, jf. bilag 7.11.2 Kravene til dokumentationen af realiserede energibesparelser er ens for alle selskaberog aktører. Dokumentationen skal udover generelle oplysninger om kunden og aktører-ne, indeholde oplysninger om hvordan besparelserne er opgjort og om selskabernes in-volvering.11.3 Net- og distributionsselskabet er ansvarlig for, at der findes den rigtige dokumentationfor alle de besparelser, der indberettes. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. Kravenetil dokumentationen er nærmere beskrevet i bilag 7.6

12 Indberetning12.1 Med udgangspunkt i dokumentationen indberetter aftalens parter årligt, de realiseredeenergibesparelser til Energistyrelsen. Hver branche eller hver part med eget besparel-sesmål, jf. afsnit 4.6 indberetter de realiserede energibesparelser fordelt på hovedsekto-rer, aktivitetstype (jf. afsnit 9) og energiart, og de opnåede besparelsers fordeling påslutforbrugskategorier (f.eks. klimaskærm, kedler, belysning, trykluft, osv.) Rammernefor indberetningen fremgår af bilag 8.12.2 Brancherne/selskaberne indrapporterer de enkelte selskabers årlige realiserede energibe-sparelser til Energistyrelsen.12.3 De enkelte selskaber indrapporterer, som led i deres årlige regnskaber, deres omkost-ninger i forbindelse med besparelsesindsatsen til Energitilsynet.12.4 Med henblik på udarbejdelsen af en fælles indberetning etableres branchevis - eller ifællesskab - et samarbejdsorgan, der modtager indberetning fra alle selskaber, der eromfattet af aftalte besparelsesmål. jf. afsnit 4.3. Selskaber, der af ministeren er pålagtindividuelle sparemål, skal indberette til Energistyrelsen via det relevante samarbejds-organ.13 Kvalitetssikring13.1 Net- og distributionsselskaberne skal gennemføre en kvalitetssikring, som skal sikre, atselskabets dokumentation og indberetning, herunder også dokumentationen for bespa-relser, som er udført af underleverandører eller tredjepart, der agerer på selskabets veg-ne, er retvisende og opfylder de fastsatte krav. Reglerne for kvalitetssikringen er nær-mere beskrevet i bilag 9.13.2 Som led heri skal der gennemføres en audit af dokumentationen, retningslinjer mv. éngang årligt. Hvert andet år skal denne audit gennemføres af en uafhængig ekstern part.Det kan f.eks. ske som led i et certificeret kvalitetsstyringssystem.13.3 En gang årligt gennemfører Energistyrelsen en uvildig stikprøve på tværs af alle de in-volverede net- og distributionsselskaber. Stikprøven skal have fokus på at kontrollere,om selskabernes dokumentation lever op til kravene og om der forekommer dobbelttæl-ling.14 Finansiering14.1 De enkelte elnet- og naturgasdistributionsselskaberne får dækket de faktiske omkost-ninger til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til denne aftale gennem et tillæg til ind-tægtsrammen, som dækker de faktiske omkostninger i forbindelse med løsning af denmyndighedspålagte opgave. De nærmere regler for fastsættelse og regulering af elnet-og naturgasdistributionsselskabernes omkostninger fremgår af bilag 10.7

14.2 Fjernvarmeselskabernes omkostninger til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til den-ne aftale kan indregnes i tarifferne som en nødvendig omkostning i overensstemmelsemed bestemmelserne i varmeforsyningsloven.14.3 Net- og distributionsselskaberne kan alene medregne omkostninger i forbindelse medaktiviteter, som er en del af en omkostningseffektiv opfyldelse af besparelsesforpligtel-serne i henhold til denne aftale.14.4 For elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselskaberne etableres der i 2011, nårregnskabstallene fra 2010 foreligger, en benchmarking, som viser de enkelte selskaber-nes omkostninger per sparet kWh. Denne benchmarking vil være offentlig.14.5 På baggrund af regnskabsoplysninger om de faktiske omkostninger i 2010 og 2011 fast-lægges der i 2012 en model for regulering af selskabernes omkostninger i forbindelsemed besparelsesindsatsen i den kommende periode. Modellen skal sikre fortsatte inci-tamenter til effektivisering af energispareindsatsen fra og med 2013.15 Teknisk arbejdsgruppe15.1 Der etableres en teknisk arbejdsgruppe, som løbende drøfter sager i forbindelse meddenne aftale, herunder særligt afsnit 6-13. Gruppen består af repræsentanter fra alle afta-lens parter samt Energistyrelsen, der varetager formandskabet. Gruppens opgaver ernærmere beskrevet i bilag 11.16 Overgangsordning16.1 I forbindelse med, at denne aftale erstatter aftalen af 22. august 2006, er der fastlagt enrække overgangsbestemmelser, som fremgår af bilag 12.16.2 Hovedprincipperne i overgangsbestemmelserne er:at over- og underdækning for perioden 2006-2009 overføres til den nye aftaleat alle bestemmelserne i denne aftale, bortset fra de ændrede opgørelsesmetodermed prioriteringsfaktorer mv., jf. pkt. afsnit 8 og bilag 5, gælder for alle besparelser,der realiseres fra den 1. januar 2010.at de ændrede opgørelsesmetoder med prioriteringsfaktorer, jf. afsnit 8 og bilag 5,gælder for alle besparelser, som realiseres fra den 1. januar 2011.17 Løbende opfølgning og evaluering17.1 Parterne kan kræve denne aftale eller dele heraf, herunder de fastsatte besparelsesmål,genforhandlet, hvis der sker væsentlige ændringer i rammerne for indsatsen. Det kanf.eks. være væsentlige ændringer i forbruget af nogle energikilder og -former og æn-dringer i de politiske rammebetingelser, herunder nye EU-krav, nye myndighedskrav el-ler større aktiviteter/aftaler, som staten måtte igangsætte/indgå vedrørende energibespa-relser.8

17.2 Jf. afsnit 2.2 afsluttes der medio 2012 en uafhængig evaluering af selskabernes bespa-relsesindsats i henhold til denne aftale. Evalueringen skal særligt have fokus på opgørel-sesmetoderne, prioriteringsfaktoren, dokumentationen, kvalitetssikringen og selskaber-nes omkostninger samt på additionaliteten og selskabernes øgede anvendelse af eksterneaktører, jf. afsnit 6-14. Evalueringen igangsættes i sidste halvdel af 2011. Energistyrel-sen er ansvarlig for og finansierer evalueringen, men rammerne for og gennemførelsenaf evalueringen drøftes med selskaberne. De overordnede rammer for evalueringen ernærmere beskrevet i bilag 13. Ved indgåelse af aftale om de konkrete retningslinjer forperioden 2013-2015 fastlægges rammerne for evalueringen af denne periode.17.3 På baggrund af evalueringen jf. afsnit 17.2 kan aftaleparterne i fællesskab beslutte even-tuelle justeringer af de konkrete retningslinjer mv. jf. afsnit 4 og 8-14.17.4 Såfremt der ikke opnås enighed om justeringerne inden den 1. september det pågælden-de år, kan hver af parterne opsige aftalen til udgangen af det pågældende år.

Bilag 1: Omfattet forbrug1. Der kan medregnes besparelser i det endelige energiforbrug (slutforbruget) i alle sektorer,bortset fra transportområdet.2. Det endelige energiforbrug er det energiforbrug, som afregnes med slutbrugerne via må-lerne eller køb af olie, kul, biomasse mv. Det opgøres således an forbruger.3. Det endelige energiforbrug og reduktionerne heri opgøres netto, dvs. som forskellen mel-lem tilført energimængde og energimængder som leveres ud af virksomheden, f.eks. iform af overskudsvarme.4. I forbindelse med selskabernes indsats kan besparelser i transportsektoren ikke medreg-nes. Transportsektoren er afgrænset som al vejtransport med indregistrerede køretøjersamt togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler mv., luft- og skibsfart. Intern transportindenfor virksomheden, herunder brug af landbrugstraktorer, vandingsmaskiner mv. er endel af erhvervenes procesenergiforbrug – dvs. ikke transport, og besparelser inden for dis-se områder kan derfor medregnes.5. Der kan også medregnes reduktioner af tabene i transmissions- og distributionsnettene,inkl. tab i transformatorer, pumper, gasmåler/regulator/pumpestationer mv. Dette gælderhele vejen fra ab produktionsanlæg/gasbehandlingsanlæg til an forbruger.6. Lokale VE-anlæg, som begrænser behovet for tilførsel af energi til den konkrete forbruger– eller en lukket kreds af forbrugere, kaldet blokvarme – kan medregnes som besparelser.Det gælder umiddelbart lokale solfangere og solceller. I bygninger, som er tilsluttet fjern-varme, kan der dog ikke medregnes en effekt af lokale solvarmeanlæg. Anvendelse afbiomasse, biogas og affald tæller ikke med som en besparelse, men der kan medregnes eneffekt hvis et nyt anlæg har en højere virkningsgrad end det gamle.7. Etablering af nye vindmøller kan medregnes i det omfang vindmøllen er tilsluttet i egeninstallation, men kun for den del af produktionen som forbrugeren/virksomheden opgjortpå timebasis selv anvender. Den del af produktionen som sælges til nettet kan således ikketælles med.8. Der kan ikke medregnes besparelser i kollektive produktionsanlæg (fjernvarmeværker,elværker, kraftvarmeværker mv.) Det er alene besparelser på selve produktionsanlæggene(kedler, turbiner, gasmotorer, røggasrensning, mv.) med tilknyttet udstyr (motorer, regule-ringsudstyr mv.), som ikke kan medregnes. Der kan således medregnes besparelser i for-bindelse med ventilation, belysning, pumper varmeanlæg samt forbrug i administrations-bygninger i det omfang dette forbrug afregnes via af forbrugsmåler og således ikke er etinternt egetforbrug. Energistyrelsen udarbejder liste over de kollektive produktionsanlæg,som gøres tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside.9. Der kan dog medregnes en besparelse ved etablering af kollektive solfangeranlæg i for-bindelse med fjernvarmeforsyning. Besparelsen opgøres som den årlige energiproduktionfra solfangeranlægget vægtet med en faktor på 1.11

Bilag 2: Hvilke opgaver må net- og distributionsselskaberne udføre i egetregi?Det er net- og distributionsselskaberne som har forpligtelserne i henhold til denne aftale. Somled her i skal net- og distributionsselskaberne sikre og kan forestå følgende opgaver:•Administrere denne aftale•Dokumenter besparelserne•Indberette besparelser•Kvalitetssikre besparelserneHerudover gælder følgende regler:1. Inden for eget forsyningsområde og egen energiartNet- og distributionsselskaberne må selv:•Rådgive om energibesparelser•Informere om energibesparelser•Realisere besparelser i deres eget ledningsnet og via målere inkl. aflæsnings- og overvåg-ningsudstyr•Indgå aftaler med eksterne aktører•Indgå kontrakter direkte med en forbruger om finansiel involvering, herunder køb af enbesparelse (tilskud), så længe der ikke er tale om en finansiering, som indeholder et låne-element.Net- og distributionsselskabet må ikke selv:•Gennemføre konkret realisering af energibesparelser hos forbrugere, herunder installati-onsarbejder, teknisk energieffektivisering af udstyr og processer m.v. (undtaget i eget led-ningsnet og via målere)•Deltage i salg af energieffektivt udstyr•Forestå finansiering af realisering af energibesparelser.For disse opgaver skal der indgås aftale med en aktør. I denne forbindelse kan en aktør væreen koncernforbunden virksomhed.2. Uden for eget forsyningsområde eller egen energiartNet- og distributionsselskaberne må selv:•Indgå aftaler med aktører•Indgå kontrakter direkte med en forbruger om finansiel involvering, herunder køb af enbesparelse (tilskud), så længe der ikke er tale om en finansiering, som indeholder et låne-element.Net- og distributionsselskaberne må ikke gennemføre andre aktiviteter end ovenstående udenfor eget forsyningsområde eller uden for egen energiart.

Bilag 3: Krav til involvering - Hvilke besparelser kan tælles medFor at net- og distributionsselskaberne kan medregne en besparelse skal følgende betingelservære opfyldt:Der skal være en direkte involvering i forhold til en konkret, defineret energibesparelse.Med direkte involvering menes, at net- og distributionsselskabet – eller en aktør, som haren aftale med selskabet – skal yde en konkret indsats, der medvirker til realisering af enenergibesparelse hos en konkret slutforbruger, der ikke ville være sket uden selskabetsindsats. Involveringen kan ikke alene bestå i en uspecificeret generel aftale uden,beskrivelse af aktiviteterne, som fører til energibesparelserne. En aftale som gør det mu-ligt at tilskrive alle energibesparelser, som gennemføres hos en forbruger uden at et sel-skab gør en indsats, er således ikke gyldig.Der skal være en aftale forud for at den fysiske realisering af besparelsen påbegyndes.Indgåelse af bindende aftale om køb af udstyr mv. opfattes om en påbegyndelse af realise-ringen.Involveringen kan være udelukkende finansiel. Det betyder, at net- og distributionsselska-bernes involvering kan bestå i tilskud (køb af besparelser), men tilskuddet skal på sammemåde som øvrige aktiviteter være med til at fremme besparelser, som ikke ville blive rea-liseret uden dette tilskud. Energibesparelser som opnås udelukkende via finansiel involve-ring, herunder tilskud, skal leve op til de samme krav, som gælder for øvrige besparelser.Det vil bl.a. sige samme krav til aftale om tilskrivningsret, tidspunkt for involvering, do-kumentation og kvalitetssikring. Det skal således også i sager hvor indsatsen udelukkendebestår af tilskud til besparelsen (tilskud) fremgå af dokumentationen af indsatsen, hvilkekonkrete besparelser der er tale om. Disse besparelser skal dokumenteres på lige fod medandre besparelser, jf. bilag 7.Net- og distributionsselskabernes involvering i forbindelse med bistand til konkret realise-ring skal ske via et udskilt selskab eller en ekstern aktør, jf. bilag 2. Dette skal dog ikkegælde i forbindelse med realisering af besparelser i egne net.Et net- og distributionsselskabs aftale med en aktør kan være generel, dvs. uden specifika-tion af den enkelte slutforbruger eller tiltag, men med beskrivelse af målgruppe og ind-satstype. Der kan være flere led i aftalekæden mellem selskabet, som har forpligtelsen, ogden aktør, der er i kontakt med slutforbrugeren.Mellem slutbrugeren og den aktør, der konkret har kontakten med slutbrugeren – og somdermed opfylder kravet om involvering – skal der være en specifik aftale i forhold til dekonkrete besparelser, som gennemføres og indberettes. Slutbrugeren skal være bekendtmed, at den konkrete besparelse overdrages til et net- og distributionsselskab således, atvedkommende ikke i god tro kan overdrage den til andre. Ved alle specifikke opgørelserog andre besparelser større end 20 MWh skal aftalen dokumenteres skriftligt. Ved mindrebesparelser er der således ikke et krav om en specifik skriftlig aftale, men det skal fremgå,

f.eks. i tilbuddene, informationsmateriale, mv., at besparelsen overdrages. Forbrugerenskal altid kunne få oplyst hvilket net- og distributionsselskab aktøren – evt. gennem et el-ler flere mellemled – har aftale med.Besparelser, som er realiseret og dokumenteret efter reglerne, kan overdrages fra et net-og distributionsselskab til et andet, evt. via mellemmand. En sådan overdragelse kan ske,efter besparelserne er realiseret. Dokumentationen skal følge overdragelsen, således, atden relevante dokumentation findes hos det selskab, som indberetter besparelsen til Ener-gistyrelsen. Overdragelse mellem selskaberne skal ske inden besparelserne indberettes tilEnergistyrelsen. Besparelserne skal indberettes i det år, hvor de er dokumenteret og over-draget fra kunden til net- og distributionsselskabet.

Bilag 4: Markedsorientering og gennemsigtighedMed henblik på at sikre en øget anvendelse af eksterne aktører og større gennemsigtighed iforbindelse med selskabernes besparelsesindsats tages der følgende initiativer:a)Synliggørelse af omkostningerne:Udgangspunktet er, at de enkelte net- og distributions-selskabers omkostninger ved opfyldelse af deres energispareforpligtelser offentliggøres,inkl. et nøgletal som viser omkostningen per indberettet sparet kWh. Frem til at der medio2011 foreligger regnskabstal for 2010 tages der udgangspunkt i et gennemsnitligt omkost-ningsniveau på ca. 50 øre/kWh, som er den pris der vil danne grundlag for en foreløbig ju-stering af elnet- og naturgasdistributionsselskaberne indtægtsrammerne for 2010 og 2011,jf. bilag 10. Denne pris kan give andre aktører en benchmark for selskabernes omkostnin-ger.b)Bedre muligheder for andre aktører:Med henblik på at gøre det nemmere at etablere kon-takt mellem uafhængige aktører og net- og distributionsselskaberne skal selskaberne etab-lere en hjemmeside eller lignende, hvor andre aktører og energiselskaberne kan matches,og hvor andre aktører kan forpligte sig over for energiselskaberne. Net- og distributions-selskaberne dokumenterer anvendelsen af eksterne aktører, jf. bilag 7.c)Standardkontrakt:Net- og distributionsselskaberne skal udarbejde en standardkontrakt,som kan bruges af eksterne aktører, der vil garantere gennemførelse af en vis besparelse(antal kWh eller MJ) inden for en fastsat pris. Kontrakten skal give mulighed for at samleflere projekter og dermed opnå større volumen i én kontrakt. Kontrakten skal sikre, at deeksterne aktører lever op til aftalens krav herunder kravene om opgørelse, dokumentationog verifikation.d)Nemmere for forbrugerne at få overblik over de forskellige selskabers tilbud:Med henblikpå at gøre det nemmere for forbrugerne, herunder også husholdninger og mindre virksom-heder, at finde ud af hvilke af energiselskaberne, som har tilbud der svarer til deres behov,skal net- og distributionsselskaberne på en overskuelig måde informere om deres priorite-rede indsatsområder og tilbud, herunder om hvilke aktører (evt. gennem flere led) de haraftale med. Det kan f.eks. ske via en hjemmesiden, som etableres af net- og distributions-selskaberne evt. i samarbejde med Center for Energibesparelser.

Bilag 5: PrioriteringsfaktorerMed henblik på at styre indsatsen i retning af besparelser, som har en lang levetid, i stor gradmedvirker til at reducere bruttoenergiforbruget og medvirker til at reducere CO2-udledningensærligt i de ikke kvote-belagte områder indføres der simple prioriteringsfaktorer, som anven-des ved opgørelsen af besparelserne.Prioriteringsfaktorerne, som anvendes til at vægte første års besparelserne, skal indgå i sel-skabernes dokumentation af besparelserne, jf. bilag 7, og de skal anvendes ved indberetningaf besparelserne til Energistyrelsen, jf. bilag 8.Det er op til selskaberne at afklare om de vil anvende prioriteringsfaktorerne i kontakten medslutbrugerne, men faktorerne vil påvirke de forskellige besparelsers værdi.I forbindelse med opgørelse af besparelserne inden for en given energiart anvendes der deprioriteringsfaktorer, som fremgår af tabel 1.Tabel 1: Prioriteringsfaktorer ved besparelser inden en given energiartPrioriteringsfaktorLevetidUnder 4 år4 til 15 årOver 15 årFjernvarme0,51,01,0El og individuel biomasse0,51,01,0Kvotebelagte brændsler0,51,01,0(olie, naturgas, kul)Ikke-kvotebelagte brændsler0,51,01,5(olie, naturgas, kul)

Besparelser/projekter med en levetid på under 4 år, hvor der skal anvendes en faktor på 0,5,og besparelser/projekter med levetider på over 15 år inden for ikke-kvotebelagte brændsler,hvor der skal anvendes en faktor på 1,5, fremgår af bilag 5.1. Som udgangspunkt anvendesder for alle andre løsninger/projekter en faktor på 1,0. For alle standardløsninger fastsættes enlevetid således at den korrekte prioriteringsfaktor kan fastlægges.For integrerede projekter, hvor der indgår forskellige energiarter og/eller delprojekter medforskellige levetider, skal besparelserne opgøres for hver energiart (f.eks. el og naturgas). In-den for hver energiart skal det estimeres hvor stor en andel af energibesparelsen der ligger ihenholdsvis kategori 0,5, 1 og 1,5, jf. lister i bilag 5.1 Besparelserne skal dokumenteres efterdenne fordeling.I forhold til konvertering mellem el og andre energiarter er udgangspunktet for vægtning af elfølgende:1) Hvis både ”til og ”fra” er kvotebelagte vægtes der begge veje med en faktor på 2,5, somafspejler forskellen i bruttoenergiforbrug. Da der ikke er nogen umiddelbart CO2-effekt

på grund af kvoterne tages der ikke hensyn til CO2-forskelle. Det svarer til de nuværenderegler.2) Hvis der konverteres ”til/fra” ikke-kvotebelagte brændsler skal incitamentet afspejle, at eler kvotebelagt. Det afspejles med en faktor på 1, som tilgodeser elanvendelsen.På denne baggrund gælder der ved konvertering de prioriteringsfaktorer, som fremgår af tabel2. Disse faktorer skal ikke kombineres med faktorerne i tabel 1.Tabel 2: Prioriteringsfaktorer ved konvertering mellem el og øvrige energiarterKonvertering:El vægtes med følgendefaktorFraTilElFjernvarme, kvotebelagte2,5brændsler (olie, naturgas,kul)Fjernvarme, kvotebelagteEl2,5brændsler (olie, naturgas,kul) samt biomasseElIkke-kvotebelagte brændsler1,0(olie, naturgas, kul) samtbiomasseIkke-kvotebelagte brændsler El1,0(olie, naturgas, kul)For konvertering fra ikke-kvotebelagte fossile brændsler (olie og naturgas) til fjernvarme an-vendes der for fjernvarme en faktor på 0,8.

Bilag 6: OpgørelsesmetoderStandardværdierOpgørelse på baggrund af standardværdier anvendes særligt ved mindre, standardiserede akti-viteter. Sådanne besparelser vil typisk findes i boliger og andre (mindre) bygninger.I det omfang der findes en standardværdi for en given besparelse skal denne anvendes. Stan-dardværdierne afspejler en gennemsnitlig besparelse, og det er derfor ikke rimeligt, at mankan vælge en specifik opgørelse, når besparelsen er større end standardværdien. Det kan ogsåvære i modstrid med ønsket om at øge additionaliteten.Med henblik på at sikre, at besparelser opgjort efter standardværdi lever op til målsætningen iaftalen afsnit 1.2 om at indsatsen skal have særligt fokus på realisering af energibesparelser,som ikke ville være realiseret på nuværende tidspunkt uden selskabernes indsats, skal følgen-de hensyn indgå ved fastsættelse af standardværdierne:a) Generelt skal standardværdierne – for at sikre størst mulige besparelser, fremtidssikredeløsninger, fremme af teknologiudviklingen og øgning af additionaliteten – på de områderhvor det er muligt og fornuftigt, fokusere på de bedste løsninger – bedst tilgængelig tek-nologi – men det skal ske under hensyntagen til rentabilitet mv. således, at det ikke bloke-rer for gennemførelse af fornuftige besparelser.b) Hvis levetiden af en given besparelse vurderes at være mindre end 1 år kan der ikke fast-sættes en standardværdi og besparelserne kan ikke tælles med.c) På områder hvor en stor del af forbedringerne gennemføres i forbindelse med naturligudskiftning, dvs. typisk efter udløbet af den tekniske levetid, fastsættes standardværdiensom forskellen mellem den gennemsnitlige effektivitet af de solgte produkter (gængs tek-nologi) og effektiviteten af det konkrete produkt. Der kan altså kun medregnes en effekt,hvis der vælges produkter, som er bedre end det gennemsnitlig solgte. Hvis der i henholdtil dansk eller EU lovgivning er vedtaget effektivitetsstandarder kan disse benyttes somgrundlag for fastsættelsen af effektiviteten af det gennemsnitlige solgte produkt. Hvis endel af udskiftningerne er forceret, jf. pkt. d) tages der hensyn hertil ved fastsættelsen afstandardværdien.d) På øvrige områder, hvor der primært er tale om en forceret udskiftning eller en besparelsesom ikke på nuværende tidspunkt ville blive gennemført uden selskabernes indsats, opgø-res standardværdien som forskellen mellem det eksisterende produkt og det nye produkt.e) Tilsvarende skal standardværdierne på særligt udvalgte områder, hvor det er oplagt at dervil blive medregnet besparelser, som ville komme af sig selv, justeres herfor. Standard-værdierne fastsættes på baggrund af en kvalificeret vurdering af hvilke besparelser, der vilkomme af sig selv inden for det aktuelle område.Den tekniske arbejdsgruppe er ansvarlig for arbejdet med udarbejdelse af standardværdierne,jf. bilag 11. Selskaberne varetager det praktiske arbejde i forbindelse med udarbejdelsen afstandardværdierne og afholder udgifterne i forbindelse hermed. Energistyrelsen godkenderstandardværdierne.Med henblik på at sikre retvisende og troværdige standardværdier skal der være åbenhed omstandardværdierne og udarbejdelsen af disse. Der skal foreligge dokumentation for standard-20

værdierne. Den tekniske arbejdsgruppe vurderer årligt om der er grundlag for at justere deforskellige standardværdier, bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling. Evt. ændringer har kunvirkning for den fremtidige indsats.Specifik opgørelseSpecifik opgørelse anvendes på områder, hvor der ikke er en standardværdi. Det vil typiskvære større og integrerede projekter i erhvervsvirksomheder eller offentlige institutioner. Iforbindelse med specifik opgørelse er målsætningen, at indsatsen – under hensyntagen til deøkonomiske muligheder - skal fremme anvendelsen af den bedst tilgængelige teknologi.Detaljeringsgraden af den specifikke opgørelse skal tilpasses det konkrete projekt. Jo størreprojektet er desto større er kravene til opgørelsen. Der er ikke et generelt krav om måling afforbrug før og efter, men dette kan være relevant, især ved større projekter.Hvis der anvendes specifik opgørelse skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også ef-fekten af initiativer, hvor der findes standardværdier.Ved specifik opgørelse af effekten af et integreret projekt, som består af forskellige delprojek-ter, skal der tages hensyn til evt. overlap mellem effekten af de forskellige delprojekter.En specifik opgørelse kan bestå i en opgørelse af besparelsen på ”hovedmåleren” under forud-sætning af at der anvendes en metode, som korrigerer for ændringer i produktionsvolumen og-sammensætning. Der kan f.eks. også være tale om en specifik opgørelse af effekten i forbin-delse med nyanlægsrådgivning. Nærmere regler herfor godkendes af den tekniske arbejds-gruppe.Opgørelse af effekt af markedspåvirkningI det omfang net- og distributionsselskaberne gennemfører specifikke aktiviteter, som f.eks.kampagner, frivillige aftaler mv., der på et givet områder påvirker markedsudviklingen i ret-ning af mere energieffektive produkter og løsninger (som f.eks. energiledelse, intelligentemålere mv.) kan der medtælles en dokumenteret energibesparelse.Opgørelsen af en selvstændig effekt af markedspåvirkning kan kun anvendes hvis opgørelsevia standardværdi ikke er muligt. Hvis der f.eks. i forbindelse med en tilskudsordning forelig-ger oplysninger om den konkrete slutforbruger bør besparelsen som hovedregel opgøres viastandardværdi.Der skal i opgørelsen af energibesparelserne ved nævnte aktiviteter, tages hensyn til overlapog dobbelttælling til andre aktiviteter og aktører. Besparelserne ved denne type af aktiviteterskal endvidere opgøres under hensyntagen til det samlede marked for de pågældende tekniskeændringer/apparater.Besparelsen i forbindelse med markedspåvirkning skal opgøres i forhold til en baseline, derafspejler den forventede udvikling i salget af det pågældende produkt uden selskabets speci-fikke indsats. På områder hvor det er besluttet at indføre effektivitetskrav (Eco-design mv.)kan der alene medregnes en effekt, som ligger herudover.

Det er en forudsætning for indregning af en effekt af markedspåvirkning, at denne indsats erkoordineret med Energisparesekretariatet, som varetager de generelle energispareopgaver.Den tekniske arbejdsgruppe fastsætter de nærmere regler for opgørelse af effekten af mar-kedspåvirkning.Energioptimering af ledningsnetUdgangspunktet for medregning af besparelser i ledningsnettet er de generelle principper om-at der i forbindelse med renoveringer og udskiftninger, som udføres af andre grunde,f.eks. som følge af nedbrud, utætheder mv., kan der alene medtælles differencen i forholdtil dagens standard, dvs. at der kun kan medtælles en besparelse hvis der vælges løsninger,som er bedre end dagens standardat der ved en udskiftning mv. af ledningsnet mv. som ikke er teknisk udtjent, kan medreg-nes den fulde besparelse.

Bilag 7: DokumentationskravKravene til dokumentation er gældende for net- og distributionsselskabet og for alle operatø-rer, der ønsker at realisere energibesparelser, som skal indberettes til Energistyrelsen.1. Generelle regler for dokumentation af realiserede energibesparelserDe generelle regler vedrører alle typer af aktiviteter der fører til indberetning af energibespa-relser med udtagelse af markedspåvirkning, hvor der ikke skal foreligge accept/underskrift frakunden om at besparelsen overdrages til net- og distributionsselskabet.Dokumentation af ubrudt aftalekædeNet- og distributionsselskabet skal sikre, at der foreligger dokumentation af en ubrudt aftale-kæde fra selskab til kunde, jf. bilag 3. Med kunde menes alle slutbrugere hvor besparelsen ergennemført. Der skal, jf. bilag 3, være indgået aftale mellem energispareaktøren og kundenfør aktiviteten er gennemført og energibesparelserne er realiseret. Aftalen skal sikre, at kun-den er bekendt med, at tilskrivningsretten direkte eller via den aktør, der agerer på deres veg-ne, er videregivet til et net- og distributionsselskab, og dermed ikke kan sælges til andre. Kra-vene til en sådan aftale er nærmere beskrevet i bilag 3.Dokumentationen skal indeholde oplysninger, som viser at realiseringen af besparelserne ikkevar påbegyndt forud for selskabets involvering. Det kan f.eks. bestå i en aftale/kontrakt derangiver dato for indgåelse af aftale eller anden skriftlig korrespondance, som dokumenterer atrealiseringen af besparelserne ikke var påbegyndt forud for selskabets involvering.De realiserede energibesparelser skal kunne identificeres ved en entydig kunde via:-Firmanavn, adresse, CVR-nummer, P-nummer eller, BBR nummer.Der er ikke krav om at alle identifikationsmuligheder skal anvendes, dog skal det sikres at dertil enhver tid kan identificeres sammenhæng mellem realiserede besparelser og slutbruger,herunder hvor besparelsen er gennemført f.eks. firma/person, adresse, afdeling i virksomhedeller lignende.Der skal dokumenteres hvilken aktør der har gennemført aktiviteten, og hvorvidt aktøren påvegne af net- og distributionsselskabet har ydet energirådgivning m.m eller om der alene ertale om en finansiel involvering, herunder køb af energibesparelser (tilskud).Dokumentation af realiseringEnergibesparelsens kan ikke indberettes før de er realiseret, dvs. før anlægget er idriftsat. Net-selskabet skal dokumentere realiseringen af energibesparelse, herunder tidspunktet for realise-ringen. Det kan f.eks. ske gennem en bekræftelse fra slutbruger på, at energibesparelserne errealiseret eller gennem en kopi af faktura for gennemført arbejde.Opbevaring af dokumentationDokumentationen for realiserede energibesparelser skal opbevares i 5 år. Dokumentationenskal være tilgængelig for netselskabet som har indberettet den konkrete besparelse. Dokumen-tationen skal være skriftlig (evt. elektronisk) og skal til enhver tid være tilgængelig for uvildigkontrol og stikprøver.23

2. Dokumentation af realiserede energibesparelser ved specifik rådgivningFor at sikre størst mulig ensartethed og sammenlignelighed af gennemførte energibesparelserog for at sikre at opgørelsen af de gennemførte energibesparelser, stemmer overens med defaktisk gennemførte energibesparelser, skal net- og distributionsselskabet sikre, at dokumen-tationen indeholder følgende:••••Identifikation af hvor energibesparelsen er gennemførtBeskrivelse af relevante tekniske elementerBeskrivelse af de aktiviteter, der fører til energibesparelsen herunder de tekniske elleradfærdsmæssige elementer der fører til energibesparelsen,Beregninger/målingeroFør- og eftersituation, herunder forudsætninger (driftstider, mærkeeffektermm)oEnergiartoPrioriteringsfaktorer (levetidskategori)

Dokumentationen af realiserede energibesparelser ved specifik rådgivning skal være skriftlig(evt. elektronisk).Dokumentationen skal være gennemskuelig for tredjepart således at det er muligt at kontrolle-re opgørelsen af besparelserne.3. Dokumentation af realiserede energibesparelser ved anvendelse af standardværdierDokumentationen for brug af standardværdier skal indeholde følgende:•••Identifikation af at energibesparelsen er gennemførtBeskrivelse af de aktiviteter der fører til energibesparelser og valg af standardværdienBeregning af besparelsen – antal enheder ganget med den anvendte standardværdi,(standardværdinummer, år)oEnergiartoPrioriteringsfaktor

Der skal endvidere foreligge dokumentation for gennemført kundeundersøgelse der dokumen-tere aktiviteten er gennemført og at den har ført til energibesparelse.Da der er tale om markedspåvirkning skal der ikke foreligge underskrift fra kunden.5. Anvendelse af eksterne aktørerNet- og distributionsselskaberne skal etablere et internt system, som gør det muligt at følgeudviklingen i anvendelsen af eksterne aktører fra i dag og frem. I forbindelse hermed skal derskelne mellem:--Anvendelse af eksterne aktører såvel til identifikation som til udførelse af besparelser-neAnvendelse af eksterne aktører alene til udførelse af besparelser, som er identificeret”inhouse”, dvs. af net- og distributionsselskabet selv eller af et koncernforbundet sel-skab.

Bilag 9: KvalitetssikringSelskaberne skal etablere en kvalitetssikring, der sikrer, at dokumentationen er retvisende ogopfylder de fastsatte krav.Det står selskabet frit at vælge udformningen af kvalitetssikringen, men det skal som mini-mum have fokus på at:•Dokumentationen for realiserede energibesparelser er retvisende•Størrelsen af energibesparelsen er korrekt•Energibesparelserne er gennemført i slutforbruget eller nettet og kan defineres som enenergibesparelse i aftalens forstand•Selskabet har været involveret direkte, finansielt eller gennem tredje part før besparel-sen er realiseret•Selskabet har opnået tilskrivningsretten•Energibesparelserne er implementeret dvs. idriftsat•Energibesparelserne er indberettet korrekt•Besparelsen kan spores fra slutbruger til netselskab via den eller de aktø-rer/underleverandører der på vegne af netselskabet har realiseret energibesparelsen•Underleverandører/3.part, der agerer på netselskabet vegne efterlever aftalens kravIntern og ekstern auditSom led i kvalitetssikringen skal selskabet årligt gennemføre en audit med henblik på at efter-vise, at de indberettede besparelser er dokumenteret i overensstemmelse med aftalen og be-kendtgørelsen.Auditen gennemføres som en stikprøve, og skal eftervise af kvalitetssikringen er anvendt, ogat dokumentationen er retvisende og opfylder de fastsatte krav.Auditen skal derfor undersøge ovennævnte punkter. Herudover skal der være fokus på omkvalitetssikringen er opdateret i forhold til justeringer i aftalen(prioriteringsfaktorer, standard-værdier, dokumentationskrav mm).Hvert andet år gennemføres auditen internt af selskabet selv, hvert andet år eksternt af en uaf-hængig auditor. Ved en uafhængig auditor forstås en person/virksomhed som er uafhængig afnet- og distributionsselskabet, og som har teoretisk og praktisk kendskab til eller erfaring medat gennemføre audits. Dette kan opnås ved at gennemgå et grundkursus i auditering kombine-ret med gennemførelse af minimum 2-3 audits sammen med en erfaren auditør.Selskabet skal dokumentere at såvel den interne som den eksterne audit er gennemført, herun-der hvor mange og hvilke sager, der er udtrukket..Med henblik på at kontrollere om selskabernes dokumentation lever op til kravene og om derforekommer dobbelttælling gennemfører Energistyrelsen en gang årligt en uvildig stikprøvepå tværs af alle de involverede net- og distributionsselskaber. Stikprøven vil bestå i udvælgel-se af nogle sager hos net- og distributionsselskaberne og disse sager vil blive analyseret gen-nem alle mellemled frem til slutbrugeren, hvor besparelsen er gennemført.29

Bilag 10: Fastsættelse og regulering af elnet- og naturgasdistributionssel-skabernes omkostningerDet overordnede princip er, at det enkelte elnet- og naturgasdistributionsselskab får dækketderes faktiske omkostninger til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til denne aftale, men atder samtidig indføres en benchmarking, som skal være med til at sikre en effektivisering afindsatsen.Konkret vil dette ske i henhold til følgende retningslinjer:1. I lyset af at de nuværende forpligtelser ophæves, reduceres indtægtsrammerne for elnet ognaturgasdistributionsselskaberne med selskabernes årlige omkostninger til opfyldelse afde nuværende forpligtelser. For elnetselskaberne sker dette gennem en reduktion af regu-leringspriserne, således at indtægtsrammerne for 2010 reduceres med det beløb, som detenkelte selskab anvendte til energispareaktiviteter i 2004. Disse beløb korrigeres med pris-talsreguleringen og evt. pålagte effektivitetskrav. Dansk Energi leverer en liste – baseretpå revisorgodkendte oplysninger – med de beløb, som de enkelte selskaber anvendte i2004, og med oplysninger om de af Energitilsynet pålagte effektivitetskrav i 2008 og 2009angivet i procent af selskabets samlede driftsomkostninger. For naturgasselskaberne skerder for hvert selskab en reduktion med de faktiske omkostninger til energibesparende for-anstaltninger i 2008. Reduktionen af indtægtsrammerne har virkning fra 1. januar 2010.2. I 2010-2012 får elnet- som naturgasdistributionsselskaberne dækket deres omkostninger,som følge af de nye myndighedspålagte forpligtelser, jf. denne aftale, gennem en midler-tidig forhøjelse af deres indtægtsrammer.3. Forpligtelserne vedrørende energibesparelser og omkostningerne, der er forbundet her-med, vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Besparelsesforpligtelserne fordeles separat forhenholdsvis elsektoren og naturgassektoren.4. Omkostninger og indtægter i forbindelse med opfyldelse af besparelsesforpligtelsen hol-des regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedernes øvrige omkostninger og indtægter.5. Omkostningerne til opfyldelsen af besparelsesforpligtelsen skal bæres af slutforbrugerne(husholdninger, den offentlige sektor og erhvervsvirksomheder).6. I forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten indrapporterer selskaberne deres omkost-ninger til opfyldelse af besparelsesforpligtelsen til Energitilsynet. Tilsynet kan fastsætteretningslinjer for selskabernes opgørelse og dokumentation af omkostningerne.7. Forhøjelsen af indtægtsrammerne i 2010 og 2011 fastsættes foreløbigt for såvel elnet- somnaturgasdistributionsselskaber til et beløb svarende til 50 øre/kWh besparelsesforpligtelse.Besparelsesforpligtelsen inden for hver sektor fordeles forholdsmæssigt mellem selska-berne i forhold til de enkelte selskabers andel af den samlede leverede mængde energi tilslutforbrugerne i 2008.

8. På baggrund af regnskabsoplysninger om de enkelte selskabers omkostninger til opfyldel-se af besparelsesforpligtelsen sker der en efterregulering på selskabsniveau, således at sel-skaberne får dækket deres faktiske omkostninger. Efterreguleringen indebærer, at såfremtet selskab i et regnskabsår har haft større omkostninger, end forudsat ved fastsættelsen afforhøjelsen af indtægtsrammen for dette år, efterreguleres dette i det nærmest følgenderegnskabsår gennem en supplerende forhøjelse af indtægtsrammen for dette år. Såfremt etselskab i et regnskabsår har haft færre omkostninger, end forudsat ved forhøjelsen af ind-tægtsrammen, tilbageføres beløbet til forbrugerne gennem en midlertidig nedsættelse afforbrugerpriserne i det nærmest følgende regnskabsår. Afvigelser i 2010 efterreguleres så-ledes i 2011, afvigelser i 2011 efterreguleres i 2012, og afvigelserne i 2012 efterreguleres i2013.9. Den foreløbige forhøjelse af indtægtsrammen for 2012 fastsættes i 2011 på baggrund afden gennemsnitlige faktiske omkostning for den samlede energispareindsats i henhold tildenne aftale i 2010.10. I 2010-2012 holdes omkostninger i forbindelse med opfyldelse af besparelsesforpligtelsenuden for indtægtsrammereguleringens generelle regler om benchmarking og udmøntningaf effektivitetskrav.11. Energitilsynet offentliggør en gang årligt på deres hjemmeside en oversigt over omkost-ningerne til energispareindsatsen på selskabsniveau med oplysning om såvel de absolutteomkostninger som omkostningerne per sparet kWh.

Bilag 11: Teknisk arbejdsgruppeI tilknytning til aftalen etableres der en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle af-talens parter.Arbejdsgruppen varetager særligt følgende opgaver:Eventuelle præciseringer af retningslinjerne for selskabernes involvering jf. afsnit 6 ogbilag 3.Opfølgning af bestemmelserne om markedsorientering og gennemsigtighed, jf. afsnit 7 ogbilag 4Afklaring af evt. uklarheder i forbindelse med anvendelsen af prioriteringsfaktorerne jf.afsnit 8 og bilag 5.Løbende justeringer af opgørelsesmetoderne jf. afsnit 9 og bilag 6, herunder opdateringenaf standardværdierne og udarbejdelse af retningslinjer for opgørelsen af effekten af mar-kedspåvirkning, information mv.Opfølgning af kravene om dokumentation, indberetning, og kvalitetssikring, jf. afsnit 11-13 og bilag 7-9.Drøftelserne af rammerne for evalueringen i 2012, jf. afsnit 17 og bilag 13Arbejdsgruppen mødes efter behov og mindst 3 gange årligt. Energistyrelsen varetager for-mandskabet og sekretariatsfunktioner for arbejdsgruppen.

Bilag 12: OvergangsordningDer gælder følgende overgangsbestemmelser mellem aftalen af 22. august 2006 om energisel-skabernes besparelsesindsats og denne aftale:I det omfang der ved udgangen af 2009 for perioden 2006-2009 er gennemført og indrap-porteret flere besparelser end det gældende mål i henhold til 2006-aftalen, kan disse be-sparelser tælles med i forbindelse med opfyldelse af de fremtidige forpligtelser. Der kanmakismalt overføres besparelser svarende til den nuværende forpligtelse indtil 2013.Tilsvarende skal en evt. underopfyldelse af målene, som ifølge den gældende aftale mak-simalt kan udgøre 35 pct. af den årlige forpligtelse, videreføres i en ny aftale.Alle besparelser, som er gennemført og dokumenteret i 2009 og hvor de tilhørende om-kostninger optræder i selskabernes regnskaber for 2009, skal indberettes i 2009 efter denuværende regler (per 15. februar 2010).Selskaber, som ved udgangen af 2009 har overopfyldt deres besparelsesforpligtelse forperioden 2006-2009, kan vælge at sælge overopfyldelsen til et andet selskab, herunder og-så til andre end net- og distributionsselskaber, inden udgangen af 2009. Det er en forud-sætning, at branchernes besparelsesforpligtelse samlet opfyldes. Ved værdiansættelsen afen evt. overopfyldelse for perioden 2006-2009 anvendes den gennemsnitlige omkostningper sparet kWh for alle energiarter, som kan beregnes ud fra de opgjorte omkostninger irapporten fra evalueringen af besparelsesindsatsen”En vej til flere og billigere energibe-sparelser”,12. december 2008.Alle besparelser, som realiseres og dokumenteres efter den 1. januar 2010 og frem til den31. december 2010 opgøres efter nuværende regler (dvs. uden prioriteringsfaktorer), mendokumenteres mv. efter de nye regler. Fra den 1. januar 2011 såvel opgøres og dokumen-teres besparelserne efter de nye regler. Begrundelsen for, at de nye opgørelsesmetoderførst træder i kraft den 1. januar 2011 er, at mange selskaber har indgået aftale med aktø-rer, forbrugerne mv. om medvirken til gennemførelse af besparelserne som først realiseresi 2010.For el-, naturgasselskaberne, hvor der er indgået en frivillig aftale, og hvor der derfor ale-ne er aftalt et samlet mål for den pågældende branche gælder ovenstående for branchensom helhed. Energistyrelsen kan og vil ikke blande sig i de interne fordelinger mellemselskaberne.For fjernvarmesektoren, hvor denne aftale afløser pålæg til ca. 170 fjernvarmeselskaberindeholdende konkrete individuelle mål er situationen er anden. Aftalen betyder, at de in-dividuelle mål erstattes af et samlet mål for hele branchen, og at de nuværende pålæg, somgælder til 2013, trækkes tilbage for perioden fra 2010 og frem. Det skal afklares hvordanfjernvarmeselskaber, som ved udgangen af 2009 er væsentlig bagud i forhold til opfyldel-se af deres nuværende forpligtelser, skal håndteres. Dette drøftes separat mellem DanskFjernvarme og Energistyrelsen.33

Bilag 13: Evalueringen af nærværende aftaleMedio 2012 afsluttes en uafhængig evaluering af selskabernes besparelsesindsats i henhold tildenne aftale. Evalueringen udbydes medio 2011 således at arbejdet med evalueringen kan gå igang i efteråret 2011.Evalueringen skal omfatte såvel vurdering af effekter af indsatsen (dvs. opnåede besparelserog omkostningerne i forbindelse hermed) som selve processen, herunder organiseringen afindsatsen, forbrugernes tilfredshed mv.Evalueringen skal særligt have fokus på de nye elementer i denne aftale, herunder følgendeemner:---Det omfattede forbrug, jf. afsnit 3 og bilag 1, herunder inddragelsen af besparelser i nette-ne, og afgrænsningen i forhold til transportKravene til selskabernes involvering og anvendelse af eksterne aktører, jf. bilag 3Markedsorienteringen og gennemsigtigheden, jf. afsnit 7 og bilag 4. Evalueringen skal herbl.a. have fokus på om markedsorienteringen er i konflikt med ønsket om større additiona-litet og på om reglerne sikrer en (omkostnings)effektiv indsats samtidig med at der sker enøget inddragelse af eksterne aktører.Prioriteringsfaktorerne jf. afsnit 8 og bilag 5.Opgørelsesmetoderne jf. afsnit 9 og bilag 9, hvor evalueringen skal vurdere reglerne såveli forbindelse med opgørelse efter standardværdier som i forbindelse med specifik opgørel-se.Dokumentationskravene, indberetningen og kvalitetssikringen jf. afsnit 1, 12 og 13 samtbilag 7, 8 og 9.Initiativerne til at sikre en øget additionalitet, herunder bestemmelsen i afsnit 4.3, priorite-ringsfaktorerne og retningslinjerne for fastsættelse af standardværdier, jf. bilag 6.Organiseringen og koordineringen af den samlede besparelsesindsats, herunder sammen-spillet med Center for Energibesparelser og Energistyrelsen.

Skema 1: Realiserede besparelser opdelt på energiarter

Fjernvarme

Naturgas

Olie

TJ

Husholdninger

Offentlig sektor

Produktionserhverv

Handel og service

I alt

El

Kul mv

Biomasse

Total

Skema 2A: Husholdninger

TJ

I alt

Opgjort ved

standardværdier

Opgjort

specifikt

Markedspå-

virkning

Total

Skema 2B: Offentlig sektor

TJ

I alt

Skema 2C: Produktionserhverv

TJ

I alt

Skema 2D: Handel og service

TJ

I alt

Opgjort ved

standardværdier

Opgjort

specifikt

Markedspå-

virkning

Total

Opgjort ved

standardværdier

Opgjort

specifikt

Markedspå-

virkning

Total

Opgjort ved

standardværdier

Opgjort

specifikt

Markedspå-

virkning

Total

Skema 3A: Realiserede besparelser inden for hver energiart opdelt efter levetid og område (prioriterings-

faktorer).

TJ

Under 4 år

Skema 3B: Realiserede besparelser ved konvertering

Fra

Til

TJ

Levetid

4 til 15 år

Over 15 år